Persondataloven og lov om tv-overvågning - gennemtænkt samspil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Persondataloven og lov om tv-overvågning - gennemtænkt samspil?"

Transkript

1 Persondataloven og lov om tv-overvågning - gennemtænkt samspil? Af advokat (L) i Schebye & Jacobsen advokatfirma, kandidatstipendiat MARTIN GRÄS LIND Juridisk Institut, Afdelingen for Offentlig Ret, Aarhus Universitet Artiklen redegør for reguleringen af tv-overvågning - med særlig fokus på de retlige implikationer ved anvendelse og fortolkning af persondatalovens skønsmæssige bestemmelser og disses retlige samspil med reglerne i tvovervågningsloven. Artiklen opstiller og forsvarer tesen, at persondataloven principielt finder anvendelse ved tv-overvågning, der foregår ved hjælp af både analog- og digital kamerateknik. Derved er området for tv-overvågningsloven indskrænket til et minimum. Lovenes forarbejder indeholder ikke faste holdepunkter. 1. INDLEDNING Tidligere var reguleringen af tv-overvågning af personer i Danmark primært knyttet til en enkelt bestemmelse i straffeloven. 1 I dag er billedet mere broget og tv-overvågning reguleres af love og retlige principper inden for forskellige retsområder med hvert deres sigte. Udover reglerne i tvovervågningsloven 2 og straffeloven findes der f.eks. regler i retsplejeloven og inden for forvaltningsretten, der har indflydelse på, hvorledes offentlige myndigheder lovligt kan foretage tv-overvågning. Også inden for arbejdsretten findes principper og kollektive aftaler, der direkte eller indirekte regulerer private virksomheders tv-overvågning. Endelig finder persondataloven 3 anvendelse i en række situationer, hvor personer overvåges ved hjælp af kameraudstyr m.v. Denne artikel har til formål at redegøre nærmere for reguleringen af tv-overvågning efter persondataloven og tv-overvågningsloven. Det er synspunktet, at retsstillingen er uklar, og indeholder en række uløste problemer. Disse vil blive behandlet i det følgende. I december 1998 og 1999 vedtog Folketinget en særlig regulering af tv-overvågning på private 4 og offentlige 5 arbejdspladser. Baggrunden herfor var ændrede forudsætninger bag udformningen af lov om forbud mod privates tv-overvågning fra Den teknologiske udvikling havde overhalet det hidtidige regelsæt. Lovgivningen havde f.eks. ikke taget højde for udviklingen af kamerastørrelser i formater som muliggør hemmelig overvågning, samt de relativt begrænsede omkostninger forbundet med anvendelse af elektronisk overvågningsudstyr. Senest er der ved lov nr. 138 af 2. maj Jf. straffelovens 264 a, som blev indsat i 1972 på baggrund af kommissionsbetænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred. Jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 1. februar 2000 med ændringer jf. lov nr. 138 af 2. maj Lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer. Loven vil i forbindelse med citeringer af bestemmelser i det følgende blive forkortet PDL. Jf. lov nr af 23. december Jf. lov nr. 939 af 20. december Jf. lov nr. 278 af 9. juni RETTID

2 foretaget lempelser i anvendelse af tv-overvågning i forbindelse med pengeautomater, valutavekslingsautomater og pengetransporter. Omtrent samtidig med udarbejdelse og fremsættelse af lovforslagene, der medførte ovennævnte lovændringer i 1998 og 1999 foregik en omfattende forberedelse af implementeringen af databeskyttelsesdirektivet. 7 Direktivet blev gennemført i Danmark ved vedtagelsen af persondataloven d. 31. maj Persondataloven indeholder ikke specifikke regler om tvovervågning, og spørgsmålet er ikke nærmere berørt i lovens forarbejder. Alligevel er det utvivlsomt, at loven finder anvendelse i en række situationer, hvor der sker tv-overvågning. Direktivet indeholder i dets 14. betragtning en klar tilkendegivelse af, at direktivet finder anvendelse på behandling af lyd- og billeddata, hvilket i 16. betragtning eksemplificeres med videoovervågning. 8 Spørgsmålet er herefter, hvorledes persondataloven nærmere regulerer tv-overvågning af personer og hvordan samspillet mellem de to regelsæt fungerer. Det er en udbredt opfattelse, at tv-overvågningsloven må anses for at regulere spørgsmålet om selve adgangen til at foretage filmisk overvågning, mens persondataloven regulerer spørgsmålet om, på hvilken måde optagelserne af en tv-overvågning kan opbevares og anvendes m.v. 9 Denne sondring indebærer en vis indskrænkning i persondatalovens anvendelsesområde, som ellers i forhold til de tidligere registerlove 10 kendetegnes ved et udvidet og meget bredt anvendelsesområde, hvor loven også regulerer selve indsamlingen 11 af personoplysninger. Indsamling 12 i persondatalovens forstand kan ligestilles med optagelser og billedtransmission. Sondringen vil blive nærmere problematiseret nedenfor. 2. TV-OVERVÅGNINGSLOVEN TV-overvågningsloven bygger på en overordnet afvejning af modstående hensyn. På den ene side ønskes en integritetsbeskyttelse af borgeren, der har ret til beskyttelse af privatlivets fred således, at han ikke udsættes for skjult og krænkende overvågning. På den anden side anerkendes helt legitime formål bag visse former for personovervågning f.eks. i kriminalpræventivt eller sikkerhedsmæssigt øjemed. Disse modsatrettede hensyn er udformet med udgangspunkt i et forbud mod privates tv-overvågning af gade, vej eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel jf. herved lovens 1, stk.1. Tv-overvågning er i lovens 1, stk.2, defineret som vedvarende eller regelmæssig gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger m.v. Datatilsynet har i flere afgørelser fastslået, at persondataloven som udgangspunkt finder anvendelse på digital tv-overvågning. Se Datatilsynets afgørelser af 21. december 2001(J.nr ) og 3. juni 2002 (J.nr ). Jf. Henrik Waaben m.fl., Lov om behandling af personoplysninger, 1. udgave, 2001, s. 95 og Peter Blume, Databeskyttelsesret, 1. udgave, 2000, s.238. Se lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre m.v. og lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre. Se anderledes om reguleringsstrukturen Peter Blume, Juristen 2001, s Se nærmere om indsamlingsbegrebet Peter Blume, U 2002 B s. 456ff. RETTID

3 Loven retter sig derfor som udgangspunkt både mod overvågning, der er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film eller lignende, og mod overvågning, der alene består i umiddelbar iagttagelse på tv-skærm eller lignende uden samtidig billedoptagelse. 13 Forbuddet imod privates tv-overvågning tager udgangspunkt i en stedlig afgrænsning, der kan sammenlignes med normalpolitivedtægtens afgrænsning af vejbegrebet 14. Dette medfører, at loven primært vil finde anvendelse ved personovervågning, jf. 1, stk.2, som finder sted på offentlig eller privat gade, plads, vej, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal, der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Under begrebet gade, vej eller lignende område, der benyttes til almindelig færdsel, kan også indfortolkes fabrikker, lagerpladser, garageanlæg, tankstationer og gadelignende arealer i udendørs og indendørs butikscentre, som er beliggende på private områder, men som benyttes til almindelig færdsel. 15 Sådanne områder er henset til afgrænsningen af forbudsbestemmelsen og af kriminalpræventive årsager særligt undtaget fra forbuddet i 1, når der drives erhvervsvirksomhed på området, og når overvågningen foretages af den der har rådighed over området jf. herved tvovervågningslovens 2, stk.1, nr Tv-overvågning, der foretages som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende er endvidere undtaget fra forbuddet i 1, når der ikke optages billeder på videobånd, film eller lignende, jf. herved lovens 2, stk.1, nr.3. I modsat fald ville forbuddet i 1 bl.a. kunne forhindre legal iagttagelse af sådanne områder f.eks. i forbindelse med vagtpersonales overvågning via tv-skærm, idet samtidig iagttagelse af vejarealer m.v. 17 vanskeligt kan undgås. Undtagelsen er derfor ligeledes begrundet i kriminalpræventive og afgrænsningsmæssige årsager. Tv-overvågning, der ikke er i strid med forbudsbestemmelsen i 1, skal foregå informeret, d.v.s. ved skiltning eller på anden tydelig måde, såfremt overvågningen foregår på steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang eller på arbejdspladser. Tidligere fandt skiltningskravet i tv-overvågningsloven ikke anvendelse på de arbejdspladser, hvortil der ikke var almindelig adgang, jf. afgrænsningen i 1. Arbejdsgiveren kunne derfor uden at komme i strid med tvovervågningsloven opsætte et ikke synligt tv-kamera med eller uden optagelse på video med henblik på overvågning af sine ansatte i forskellige situationer. Dette blev ændret ved lovændringerne i 1998 og 1999 vedrørende private og offentlige 18 arbejdspladser. Tv-overvågningsloven bestemmer således i 3, stk.1, og 3a, stk.1, at private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder el Jf. FT , tillæg A, lovforslag nr. 151, sp Jf. FT , tillæg A, lovforslag nr. 151, sp Jf. FT , tillæg A, lovforslag nr. 151, sp f. og sp f. Jf. FT , tillæg A, lovforslag nr. 151, sp f. og sp ff. Jf. FT , tillæg A, lovforslag nr. 151, sp Ved lov nr. 939 af 20. december 1999 blev lovens titel ændret fra lov om forbud mod privates tv-overvågning m.v. til lov om forbud mod tv-overvågning m.v. Den ændrede betegnelse var en konsekvens af at skiltningsforpligtelsen og straffebestemmelsen i lov om forbud mod privates tv-overvågning m.v. blev udvidet til også at omfatte offentlige myndigheder, med undtagelse af politiet, kriminalforsorgen eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg. Derimod gælder lovens forbudsbestemmelse i 1 fortsat ikke offentlige myndigheders tv-overvågning. RETTID

4 ler lokaler, hvortil der er almindelig adgang eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden tydelig måde skal give oplysning herom. Skiltningskravet er dog undtaget for private, når tv-overvågningen ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film eller lignende, og når den samtidig foregår som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegning eller lignende, jf. tv-overvågningslovens 3, stk.2, jf. 2, stk.1, nr. 3. For offentlige myndigheders vedkommende er skiltningskravet undtaget, når tv-overvågningen forestås af politiet, kriminalforsorgen eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg, jf. lovens 3a, stk. 2. Den overvågede vil således i de fleste tilfælde være forberedt på den lovlige overvågning, og har mulighed for at indrette sin færden og handlemåde derefter. Sammenfattende må det om tv-overvågningsloven konkluderes, at loven muliggør tv-overvågning på en række steder, når blot der ikke er tale om personovervågning efter definitionen i 1, stk.2, på gade eller vej, plads eller lignende område. Endvidere skal der når personovervågning finder sted på andre steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang eller på arbejdspladser, på en synlig måde informeres herom. Loven kan derfor siges at indeholde en materiel geografisk indskrænkning i retten til at foretage tv-overvågning af personer, samt en materiel regulering af hvorledes tv-overvågning lovligt kan foretages inden for bestemte områder. Tv-overvågningsloven kan med rette siges at regulere selve adgangen 19 til at foretage filmisk overvågning med det formål at føre kontrol med personer og deres adfærd PERSONDATALOVEN (LOV OM BEHANDLING AF PERSON- OPLYSNINGER) 3.1. Er tv-overvågning af personer omfattet af persondataloven Persondataloven, som samler den tidligere lov om private registre og lov om offentlige myndigheders registre i én lov, trådte i kraft pr. 1. juli Loven gælder for behandling af personoplysninger, som foretages hos offentlige myndigheder og hos private virksomheder. Formålet med loven er ikke defineret i lovteksten, men er ifølge lovens forarbejder dobbeltrettet: Loven har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til den enkelte borger, men samtidig at skabe plads til at udnytte de nye teknologiske muligheder for på en hensigtsmæssig måde at gøre personoplysninger til genstand for elektronisk behandling. Loven gælder ifølge 1 for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling og for ikkeelektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. 21 Ifølge PDL 1, stk.2, gælder loven tillige for anden ikke-elektronisk, systematisk behandling, der udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger Jf. Peter Blume, Juristen 2001, s Jf. FT , tillæg A, lovforslag nr. 151, sp f. Formuleringen af lovbestemmelsen svarer til den officielle danske oversættelse af Europa-parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF jf. EF-tidende af 23. november 1995, Nr. L 281/39. RETTID

5 om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden. 22 Ved vurderingen af om loven finder anvendelse i forbindelse med tvovervågning af personer, er det efter ovennævnte afgrænsning af lovens område af grundlæggende betydning, om der ved tv-overvågning er tale om behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Personoplysninger defineres, jf. PDL 3, stk.1, nr.1, som "enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede)". Kan en person identificeres på et billede, f.eks. på en tv-skærm, er der således tale om en identificeret eller identificerbar person og dermed om en personoplysning. Begrebet behandling defineres i 3, stk. 1, nr. 2, som: Enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Behandling dækker alt, hvad der kan foretages i forbindelse med en personoplysning, fra denne indhentes, til oplysningen slettes eller arkiveres. Ikke blot registreringer men ligeledes enhver indsamling, opbevaring og videregivelse, også via transmission, systematisering, tilpasning, ændring, søgning, brug, formidling, sammenstilling eller samkøring, sletning eller tilintetgørelse, er således behandlinger i persondatalovens forstand. For at persondataloven i fuld udstrækning kan finde anvendelse på tvovervågning af personer er det således en forudsætning, at der i det mindste er tale om behandling af personoplysninger som foretages delvis ved hjælp af elektronisk databehandling eller om indeholdelse af optagelser i et register. Begrebet elektronisk databehandling er ikke defineret i loven eller dens forarbejder. EDB kan rent teknisk defineres som behandling af oplysninger (data) ved hjælp af en datamat. 23 Netop afgrænsningen af begrebet EDB kan få indflydelse på hvilket teknisk apparatur, der opfattes som værende omfattet af persondatalovens anvendelsesområde. I Datatilsynets afgørelse af 3. juni 2002 vedrørende tv-overvågning i Dansk Supermarked udtaler Datatilsynet, at digital tv-overvågning som udgangspunkt er omfattet af persondataloven, da der sker elektronisk behandling af oplysningerne. 24 Endvidere anføres, at tv-overvågningen i Dansk Supermarked er forbundet med optagelse, og at optagelserne opbevares systematisk, hvorfor loven finder anvendelse, uanset om der er tale om digital eller analog behandling. Afgørelsen forudsætter eller forudskikker derfor samtidig, at tvovervågning som foregår ved hjælp af analog kamerateknik 25 uden optagelser ikke er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, hvorimod tv Reglerne om anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, gælder dog ikke reglerne i lovens kapitel 8 og 9 jf. PDL 1, stk.2, sidste pkt. Jf. EDB-lex, teknisk forlag, 2. oplag, 1992, s.162. Jf. Datatilsynets afgørelse 3. juni 2002 (J.nr ) vedrørende tv-overvågning i Dansk Supermarked. Herefter tillige benævnt analog tv-overvågning. RETTID

6 overvågning via digital kamerateknik 26 uden optagelser er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde. Dette synspunkt er i overensstemmelse med den gængse opfattelse i retslitteraturen 27 og med tidligere praksis fra Datatilsynet. Sondringen bygger formentlig på, at digitale kameraer er baseret på den form for elektronisk databehandling, som kommer til udtryk i det binære talsystem, hvor de analoge data via den såkaldte A/D-converter omdannes til binære tilstande, der umiddelbart kan afspejles som nul og en. 28 I en afgørelse af 21. december 2001 vedrørende tv-overvågning af statsvejene lægger Datatilsynet til grund, at persondataloven finder anvendelse på digital tv-overvågning også selvom de pågældende billeder ikke lagres i form af optagelser. 29 Ud fra ovennævnte praksis fra Datatilsynet må det antages, at digital tv-overvågning af personer er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, uanset om der samtidig foretages lagring i form af optagelser. Spørgsmålet er herefter om tv-overvågning, som finder sted via analog kamerateknik uden optagelser, eller hvor optagelserne ikke indgår i et register eller behandles systematisk, jf. PDL 1, stk.2, er undtaget fra beskyttelsen Analog tv-overvågning uden optagelser Afgrænsningen af persondatalovens anvendelsesområde, jf. PDL 1, stk.1, alt efter om der er tale om analog eller digital tv-overvågning uden optagelser, lider efter min opfattelse af den svaghed, at elektronisk databehandling som defineret ovenfor, rent teknisk også finder sted i forbindelse med analog og hybrid kamerateknik. Ved analog teknik behandles data i form af elektriske signaler. Ud fra en teknisk synsvinkel kan man derfor med rette tale om elektronisk databehandling i analoge tv-kameraer. Hertil kommer, at der i en række af de analoge tv-kameraer også indgår egentlige digitale komponenter, hvorfor der vil være tale om persondatabehandling i delvis digital form. Dette gør en generel afgrænsning mellem digitale og analoge tv-kameraer særdeles kompliceret. Endvidere kan anføres, at det beskyttelseshensyn overfor den overvågede, der ligger bagved anvendelsen af persondatalovens regler i en række situationer, vil være uafhængig af den ene eller anden kameratype. Dette kan illustreres ved følgende eksempel: Eksempel 1: På et universitet er opstillet et antal tv-kameraer på gangarealer m.v. bl.a. med henblik på forebyggelse af kriminalitet. Overvågningen er primært rettet mod personer, som nemt kan identificeres af vagtpersonalet, der f.eks. kan genkende de fleste studerende. Der optages ikke billeder i forbindelse med tv-overvågningen, som foregår via vagtpersonale, der observerer fra en skærm, der er forbundet med de pågældende overvågningskameraer. De pågældende tv-kameraer er analoge kameraer. 26 Herefter tillige benævnt digital tv-overvågning. 27 Jf. f.eks. Peter Blume, Databeskyttelsesret, 1. udgave, 2000, s Se vedrørende det binære talsystem i datamater, EDB-lex, teknisk forlag, 2. oplag, 1992, s Jf. Datatilsynets afgørelse af 21. december 2001 (J.nr ) vedrørende digital tv-overvågning af statsvejene. RETTID

7 Persondatalovens bestemmelser finder efter den gængse opfattelse ikke anvendelse. Eksempel 2: På et universitet er opstillet et antal tv-kameraer på gangarealer m.v. bl.a. med henblik på forebyggelse af kriminalitet. Overvågningen er primært rettet mod personer, som nemt kan identificeres af vagtpersonalet, der f.eks. kan genkende de fleste studerende. Der optages ikke billeder i forbindelse med tv-overvågningen, som foregår via vagtpersonale, der observerer fra en skærm, der er forbundet med de pågældende overvågningskameraer. De pågældende tv-kameraer er digitale kameraer. Persondatalovens bestemmelser finder efter den gængse opfattelse anvendelse her, da der er tale om behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Af de to eksempler fremgår to umiddelbart identiske beskyttelseshensyn. En teknisk afgrænsning mellem digital og analog teknik i de pågældende tvkameraer er imidlertid udslagsgivende. En formålsfortolkning efter persondatalovens bestemmelser vil i den pågældende situation ikke føre til et andet resultat, idet der er tale om iagttagelser uden optagelser og dataophobning. En direktivkonform fortolkning af persondatalovens anvendelsesområde på tv-overvågning af personer uden optagelser fører ikke til et klart billede. I direktivets 16. betragtning henvises generelt til, at direktivet finder anvendelse på behandling af lyd- og billeddata uden, at der sondres mellem digital og anden kamerateknik m.v. Herudover gør direktivets 14. betragtning opmærksom på, at det er nødvendigt, at direktivet finder anvendelse på behandling af lyd- og billeddata. Årsagen hertil begrundes i informationssamfundets betydelige fremskridt med udvikling af metoder til at registrere, udsende, bearbejde, lagre, opbevare og videresende oplysninger om fysiske personer via lyd og billede. Henset til denne betragtning kan der argumenteres for, at tvovervågning af personer via analog kamerateknik er omfattet af direktivets beskyttelsesområde. Den teknologiske udvikling går udover en generel øget anvendelse af digitale teknikker i retning af både hurtigere og billigere omdannelse af analoge data til digitale data via forskellige medier. F.eks. kan der i Danmark relativt billigt købes computerprogrammer, der via kabel fra det analoge kamera omdanner analoge film til digitale optagelser, der kan afspilles på PC. Ifølge direktivets artikel 3 finder direktivet anvendelse på processing of personal data by automatic means, hvilket i sammenhængen er formuleret på følgende måde: "This Directive shall apply to the processing of personal data wholly or partly by automatic means, and to the processing otherwise than by automatic means of personal data which form part of a filing system or are intended to form part of a filing system." Jf. den officielle engelske udgave af direktiv 95/46/EF offentliggjort i Official Journal of European Communities, , No L 281/39. RETTID

8 Automatic means definers ikke i direktivet, men sammenkædningen mellem processing of personal data by automatic means medfører muligvis en vis teknisk nuance i forhold til den danske sammenstilling med anvendelse af formuleringen helt eller delvist ved hjælp af elektronisk databehandling. 31 I den europæiske konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, som har været retningsvisende for udfærdigelsen af direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995, afgrænses beskyttelsesområdet med formuleringen automatic processing of personal data. Automatic processing defineres i konventionens artikel 2 på følgende måde: Automatic processing includes the following operations if carried out in whole or in part by automated means: Storage of data, carrying out of logical and/or arithmetical operations on those data, their alteration, erasure, retrieval or dissemination. Fortolkes direktivets formulering processing of personal data by automatic means i lyset heraf, kan der trods den specifikke henvisning til aritmetisk behandling af lagrede oplysninger også argumenteres for, at der i lige så begrænset omfang er tale om videregivelse eller spredning af lagrede oplysninger i forbindelse med den transmission til monitor m.v., som foregår i forbindelse med analog kameraovervågning uden optagelser som anført ovenfor i eksempel 1. I en rapport udarbejdet af direktøren for den italienske datatilsynsmyndighed, Giovanni Buttarelli, anføres, at det tidligere har været overvejet at sondre mellem digital og analog databehandling således, at enhver digital databehandling af lyd og billeder anses for omfattet af begrebet automatic processing, hvorimod analog databehandling kun skulle være omfattet af beskyttelsen ved visse former for bearbejdning af de pågældende data. 32 I rapporten anbefales dog, at det f.eks. via en legal definition af begrebet processing gøres klart, at også overvågning som ikke er forbundet med optagelser, er omfattet af beskyttelsen. Der argumenteres ligeledes for en bred beskyttelse mod enhver personovervågning via tekniske midler, som relaterer til personers opførsel, bevægelser, kommunikation eller brug af computerbaserede eller elektroniske komponenter. I Islands persondatalov, 33 som også implementerer direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995, er der taget principielt stilling til forskellen mellem digital og analog teknik. Ifølge lovens 4, stk. 1, om videoovervågning og billedoptagelser finder kun visse af lovens bestemmelser anvendelse, når der er tale om videoovervågning ved brug af tv-udstyr, videoudstyr, kamera og andre billedoptagelsesteknikker uden digital databehandling. 31 Ifølge EU s automatiske oversættelsessystem oversættes automatic data processing med automatisk databehandling. Data Processing oversættes med databehandling. Modsat oversættes elektronisk databehandling til electronic data processing og defineres på følgende måde: data processing largely performed by electronic devices. Ifølge Sveriges personuppgiftslag, SFS nr: 1998 : finder loven anvendelse på behandling af personoplysninger som helt eller delvis er automatiseret. 32 Jf. Report on data protection in relation with surveillance (2000), by Mr. Giovanni Buttarelli, Secretary General of the Garante per la protezione dei dati personnali (Italy) and Guiding Principles considered by the Project Group on Data Protection (CJ-PD). 33 Lög 2000 nr maí um persónuvernd og meðferð persónuupplýsinga. RETTID

9 I Norges lov om behandling av personopplysninger 34 er der indsat et særligt kapitel vedrørende fjernsynsovervågning, som ifølge lovens 36 defineres som vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat. Dette svarer til formuleringen i 1, stk.2, i den danske tv-overvågningslov. Ifølge den norske regulering gælder en række af de grundlæggende beskyttelsesbestemmelser i personopplysningsloven for enhver form for tvovervågning efter definitionen i 36, hvorimod lovens bestemmelser i fuldt omfang finder anvendelse, når der foretages lagring af billedoptagelser fra tv-overvågning. 35 Der sondres således ikke direkte mellem analog og digital teknik. 36 På ovennævnte baggrund må der konstateres væsentligt forskellige implementeringer og fortolkninger af databeskyttelsesdirektivets anvendelse på tv-overvågning i forskellige lande. Der findes heller ikke på EU- og statsretligt grundlag fortolkningsdata, der med høj grad af sikkerhed klarlægger om tv-overvågning via analog kamerateknik uden optagelser, er omfattet af beskyttelsen. Det er efter min opfattelse nærliggende at antage en vid beskyttelse efter direktivet, også i betragtning af de foreliggende tekniske muligheder for at omdanne analoge signaler til digitale data. Derfor er mit synspunkt, indtil det modsatte måtte være fastslået på EU-retligt grundlag, at enhver form for tv-overvågning med eller uden optagelser, som udgangspunkt er omfattet af beskyttelsen i direktivet. Når hertil kommer, at persondataloven afgrænses ved behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, er det min opfattelse, at også tv-overvågning af personer som foregår fra analoge kameraer uden optagelser, er omfattet af lovens beskyttelse. Offentlige myndigheder har således efter ovennævnte argumentation pligt til at overholde persondatalovens bestemmelser, når der foretages tvovervågning på offentlige institutioner. Dette gælder også selvom der anvendes analoge tv-kameraer. Endvidere er konsekvensen af synspunktet, at private virksomheder der foretager tv-overvågning via analog kamerateknik, uden at der samtidig foregår lagring i form af optagelser på videobånd, skal opfylde persondatalovens bestemmelser. Endelig kan private virksomheder m.v. ikke undslippe oplysningsforpligtelserne i PDL kapitel 8 og 9 i forbindelse med tvovervågning via analogteknik, hvor optagelserne gemmes på videobånd. Dette havde ellers været tilfældet jf. PDL 1, stk Lov nr. 31 af 14. april 2000 om behandling av personopplysninger (personopplysningsloven). 35 Se herved personopplysningslovens Optagelse af særlige bestemmelser om tv-overvågning er ikke nødvendigvis udtryk for et synspunkt om at direktivet også finder anvendelse på analog tv-overvågning uden optagelser. Af den norske udvalgsbetænkning NOU 1997:19 fremgår således, at udvalget lægger til grund, at elektronisk overvågning via bilder og lyd, der ikke lagres, men som vises på en monitor ikke er omfattet af direktivet. Det samme gælder overførsel af oplysninger om personers udseende eller stemme til en analog lyd- eller videooptager. RETTID

10 3.3. Persondatalovens beskyttelse af tv-overvågede personer Indledning Spørgsmålet er herefter, hvilken beskyttelse persondataloven giver tvovervågede personer. For lovligt at kunne behandle personoplysninger, in casu foretage tvovervågning af personer, skal en række overordnede krav være opfyldt. Kravene i PDL kapitel 4 der omfatter både generelle og konkrete betingelser for at en behandling lovligt kan finde sted, skal således være opfyldte. Herudover har den person, der er genstand for behandlingen af oplysninger, en række andre rettigheder. Disse vil i relation til bestemmelser, som har særlig betydning i forbindelse med tv-overvågning, blive beskrevet nærmere nedenfor. Tidspunktet for hvornår den pågældende behandlingshjemmel skal foreligge, afgøres af tidspunktet for, hvornår den pågældende behandling finder sted. Vedrørende tv-overvågning er det derfor af principiel interesse, hvornår en behandling påbegyndes. Er det ved selve optagelserne, ved transmissionen eller ved lagringen af de pågældende billeder. Diskussionen heraf er delvist sammenfaldende med spørgsmålet om lovens anvendelse på analog tv-overvågning uden lagring i form af optagelser, som gennemgået ovenfor. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at også indsamling 37 af data udgør en behandling i persondatalovens forstand. Det er derfor nærliggende at antage, at den bearbejdning, som foregår i videokameraet, der omsætter det indfaldende lys direkte til elektriske signaler og dermed i princippet danner en række enkeltbilleder, der vises i en hurtigt skiftende sekvens, 38 udgør indsamlinger af persondata. Dermed er der tale om behandlinger i persondatalovens forstand, uanset om der foregår lagring af de pågældende billeder. Den transmission af elektroniske data der foregår, når oplysningerne via kabler eller bølger formidles til den pågældende monitor, og den omdannelse af de analoge signaler der sker, når der anvendes digital teknik, udgør i sig selv behandlinger, der skal opfylde persondatalovens regler. I den ovenfor nævnte afgørelse af 3. juni 2002 vedrørende tvovervågning i Dansk Supermarked udtaler Datatilsynet, at digital tvovervågning selv uden optagelse udgør en behandling i persondatalovens forstand. Endvidere foretager Datatilsynet i relation til PDL 6, stk.1, nr.7, en selvstændig vurdering af såvel den behandling, som er forbundet med selve tv-overvågningen, som den efterfølgende optagelse og opbevaring heraf. Dette understøtter ligeledes, at selve indsamlingen af de pågældende billeder udgør behandlinger i persondatalovens forstand. Det er derfor interessant at bemærke, at reguleringsstrukturen mellem persondataloven og tv-overvågningsloven i retslitteraturen beskrives således, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske indsamling, normeres i tvovervågningsloven, mens alle øvrige former for persondatabehandling omfattes af persondataloven Jf. Betænkning nr , s.432 f. Se nærmere om indsamlingsbegrebet Peter Blume, U 2002 B s. 456ff. Jf. Flemming Rathsah, Video tekniske grundbegreber, 1998, s.14. Jf. Peter Blume, Juristen 2001, s. 148., hvori anføres, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske indsamling, normeres i overvågningsloven, mens alle øvrige former for persondatabehandling omfattes af personoplysningsloven. Synspunktet er muligvis modificeret RETTID

11 Denne sondring synes at indeholde en negativ afgrænsning af persondatalovens anvendelsesområde vedrørende selve indsamlingsfasen, der ikke forekommer overensstemmende med praksis fra Datatilsynet eller med lovens forarbejder. Persondatalovens beskyttelse må finde anvendelse også i forbindelse med selve indsamlingen af personbilleder i forbindelse med tvoptagelser, hvad enten disse efterfølgende (i praksis i samme sekund) lagres elektronisk/digitalt på et bånd, transmitteres til en monitor eller blot indgår i kameraets egen monitor De enkelte behandlingsregler Såfremt betingelserne for, at loven finder anvendelse, er til stede, skal den dataansvarlige 40 overholde en række regler og principper, der fremgår af PDL afsnit II-V ( 5-54). 41 I det følgende vil jeg kommentere de vigtigste af disse regler i relation til tv-overvågning af personer. Bestemmelserne i PDL 5-27 indeholder behandlingsregler, der fastsætter retlige krav for enhver lovlig behandling efter persondataloven. Af kapitel 4 ( 5-14) fremgår de mest grundlæggende regler for, hvornår behandlinger af personoplysninger er lovlige. Ifølge PDL 5, stk. 2, 1. pkt., skal indsamling af oplysninger ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Indsamling af oplysninger via tv-overvågning, som foretages med henblik på bl.a. at forebygge og opklare røverier, misbrug af dankort og andre uregelmæssigheder i dagligvarebutikker, anses for at have et udtrykkeligt angivet og sagligt formål. Dette gælder både i relation til overvågningen af kunder, ansatte og andre. 42 Endvidere er det fastslået i praksis fra Datatilsynet, at indsamling og videregivelse af personoplysninger via et kamera med henblik på markedsføring på internettet kan leve op til kravet om et sagligt formål. 43 Også indsamling af oplysninger via tv-overvågning for at studere trafikken og for at indhente informationer om kødannelser og uheld kan ifølge praksis leve op til kravet om et udtrykkeligt angivet og sagligt formål. 44 Det er ikke nødvendigt i relation til 5, stk.2, at formålet er defineret skriftligt, men den dataansvarlige skal have gjort sig en tilstrækkelig afved Peter Blume, U 2002 B 112 ff.: Ved videoovervågning vil der som udgangspunkt altid ske en indsamling, idet denne dog kan have en så flygtig karakter, at den ud fra en atypicitetsbetragtning vil falde uden for personoplysningslovens indsamlingsbegreb. Dette vil kunne være tilfældet, når der ikke samtidig sker optagelse, der indebærer en registrering. I sidstnævnte situation, der forekommer mange steder, f.eks. i butiksområder og på arbejdspladser, foreligger der utvivlsomt en behandling af personoplysninger, idet herved forudsættes, at de filmede personer er identificerede. Se endvidere Peter Blume, U 2002 B s. 456ff. Den dataansvarlige defineres ifølge PDL 3, stk.1, nr. 4, som den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af oplysninger. PDL finder ifølge 2, stk.3, ikke anvendelse i forbindelse med behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Jf. Datatilsynets afgørelse 3. juni 2002 (J.nr ) vedrørende tv-overvågning i Dansk Supermarked. Jf. Datatilsynets afgørelse 3. juni 2002 (J.nr ) vedrørende videotransmission på internettet. Jf. Datatilsynets afgørelse af 21. december 2001 (J.nr ) vedrørende digital tv-overvågning af statsvejene. RETTID

12 græsning af formålet klar. Saglighedsvurderingen skal foretages konkret i forhold til den virksomhed, der udøves. 45 Udover kravene om saglighed og udtrykkeligt angivet formål i PDL 5, stk. 2, 1. pkt., må en senere behandling af de pågældende oplysninger ikke være uforenelig med disse formål. Det vil formentlig være i strid med bestemmelsen, hvis optagelser af kunder, som er foretaget med henblik på at forebygge og opklare røverier, senere anvendes i kommercielt øjemed, f.eks. med henblik på at analysere mulige markedsføringstiltag overfor bestemte kundegrupper. I medfør af PDL 5, stk. 5, må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, at der gives mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. I forbindelse med tv-overvågning i dagligvarebutikker med det formål at forebygge og opklare røverier, misbrug af dankort og andre uregelmæssigheder fortolkes bestemmelsen sådan, 46 at der løbende skal ske sletning af optagelserne, der kun bør opbevares i en kortere periode, som ikke bør overstige 30 dage. Denne standard er også gældende i forbindelse med tvovervågning med andre formål. Udover at betingelserne for behandling af oplysninger i 5 altid skal være til stede, forudsætter en lovlig behandling tillige, at kravene i enten 6, 7 eller 8, afhængig af, hvilken type oplysning der er tale om, er opfyldte. PDL 6 vedrører ordinære almindelige oplysninger, hvorimod 7 vedrører bestemte særligt følsomme oplysninger. 47 PDL 8 regulerer såkaldte semifølsomme oplysninger af privat og fortrolig karakter. Det er i praksis fastslået, at optagelser af personer i forbindelse med tv-overvågning som udgangspunkt skal vurderes efter reglerne i PDL 6. Derimod finder reglerne i 8 anvendelse, hvis optagelserne afslører kriminelle aktiviteter. 48 Det vil i praksis ofte være bestemmelsen i PDL 6, stk. 1, nr.7, der opfylder de retlige krav i 6, stk.1, for lovlig behandling af de personoplysninger, der er forbundet med selve tv-overvågningen, optagelserne og opbevaringen heraf. Bestemmelsen fastslår, at registrering, videregivelse og anden behandling af personoplysninger må ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. Anvendelse af PDL 6, stk.1, nr. 7, forudsætter således en interesseafvejning mellem den dataansvarliges berettigede interesse i at behandle oplysningerne og hensynet til den registrerede. Såfremt hensynet til den registrerede overstiger den berettigede interesse i at foretage tv-optagelserne eller tv-overvågningen m.v. og såfremt betingelserne for anvendelse af 6, stk. 1, nr.2-6, ikke er til stede, har den dataansvarlige, jf. PDL 6, stk.1, nr.1, mulighed for at indhente den regi Jf. Henrik Waaben m.fl., s. 130 f. Jf. Datatilsynets afgørelse 3. juni 2002 (J.nr ) vedrørende tv-overvågning i Dansk Supermarked. PDL 7, stk.1, oplister udtømmende følgende oplysninger som følsomme: Oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Jf. Datatilsynets afgørelse af 3. juni 2002 (J.nr ) vedrørende tvovervågning i Dansk Supermarked. RETTID

13 streredes udtrykkelige samtykke til behandlingen. Et sådant samtykke skal opfylde helt specifikke krav som er defineret i PDL 3, nr. 8. Heraf fremgår, at et samtykke er enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. Et samtykke skal ikke nødvendigvis være skriftligt 49 men kan ikke indhentes stiltiende eller indirekte. Udover beskyttelsen i 5-8 har den registrerede en række rettigheder i relation til de indsamlede informationer. Ifølge PDL 28 og 29 har den dataansvarlige en række oplysningsforpligtelser. Ifølge PDL 28 skal den dataansvarlige i forbindelse med indsamling af oplysninger hos den registrerede give denne meddelelse om den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet, om formålene med den pågældende behandling, hvortil oplysningerne er bestemt samt alle yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser. Oplysningerne skal meddeles af egen drift og samtidig 50 med indsamlingen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den registreredes beslutning om at afgive oplysninger om sig selv træffes på et pålideligt, faktuelt grundlag med hensyn til en række forhold. 51 Bestemmelsen medfører således en pligt til ved tv-overvågning af personer allerede ved indsamlingen af billederne at gøre den overvågede opmærksom på ovennævnte forhold, såfremt den registrerede ikke i forvejen er bekendt med disse oplysninger. PDL 29 regulerer den situation, at oplysningerne ikke indsamles hos den registrerede selv. Det påhviler i den forbindelse den dataansvarlige at drage omsorg for, at der gives oplysninger til den registrerede svarende til oplysningsforpligtelserne i 28. Med indsamling hos den registrerede menes, at de pågældende data indsamles direkte hos den registrerede og således ikke hentes fra registre eller på anden måde hos andre dataansvarlige. 52 Det er vanskeligt i forbindelse med tv-overvågning uden nærmere beskrivelser herom i persondatalovens forarbejder m.v. at klarlægge, om billederne er indsamlet hos den registrerede og derfor også om den dataansvarlige er forpligtet til at give meddelelse til den registrerede efter PDL 28 eller 29. Ud fra en sproglig og teknisk fortolkning af ordsammensætningen hos den registrerede i forbindelse med tv-overvågning, synes det mest logisk at antage, at det er bestemmelserne i 28, der som udgangspunkt må finde anvendelse ved tv-overvågning af personer. Billedoptagelserne hentes ikke fra et register i selve indsamlingsøjeblikket, ligesom indsamlingen af billederne kun vanskeligt kan forstås således, at indsamlingen ikke sker hos den registrerede. Forestiller man sig en handlende i et supermarked, der overvåges af et tv-kamera, må situationen mest naturligt ligestilles med, at billedoptagelserne indsamles hos den handlende og ikke således, at der indsamles oplysninger om den pågældende hos en tredjemand Det er dog den dataansvarlige, der har bevisbyrden for at et lovligt samtykke er indhentet, hvorfor et samtykke i praksis bør være skriftligt. Jf. Henrik Waaben m.fl., s Jf. betænkning nr , s.475. Jf. Peter Blume, Personoplysningsloven, 1. udgave 2000, s.121. Se endvidere Peter Blume, U 2002 B s. 456ff. RETTID

14 Sondringen mellem PDL 28 og 29, der følger sondringen i direktivets artikler 10 og 11, kan i forbindelse med ovennævnte eksempel forklares på den måde, at reglerne i PDL 28 finder anvendelse indtil der sker videregivelse af billederne til en tredjemand i persondatalovens forstand. 53 Den pågældende tredjemand betragtes dernæst som ny dataansvarlig med pligter efter PDL Datatilsynets praksis omkring anvendelsen af sondrer ikke klart mellem anvendelsen af de to bestemmelser på tv-overvågning. I flere afgørelser henvises til, at begge bestemmelser finder anvendelse. Der fastsættes ikke nærmere præmisser for anvendelse af 28, og det anføres ikke præcist på hvilket grundlag PDL 29 finder anvendelse. I Datatilsynets afgørelse af 3. juni 2002 vedrørende tv-overvågning i Dansk Supermarked bemærkes først, at PDL finder anvendelse i forbindelse med digital tv-overvågning. Afgørelsen subsumerer alene Dansk Supermarkeds oplysningsforpligtelser efter PDL 29 med den begrundelse, at oplysningerne ikke indsamles hos den registrerede. Dette er interessant, da der ikke ud fra det oplyste faktum synes at have fundet en videregivelse til tredjemand i persondatalovens forstand sted. 55 Om den pågældende situation subsumeres efter PDL 28 eller 29 har ikke umiddelbart den store praktiske betydning, da oplysningsforpligtelserne efter bestemmelserne er ensartede Bestemmelserne må endvidere fortolkes direktivkonformt. Derved må det antages, at den registrerede ikke har krav på at modtage de samme oplysninger hver gang de indsamlede oplysninger videregives til tredjemand. Dette forudsætter dog, at videregivelsen ikke rækker ud over de kategorier af modtagere, som der i forbindelse med den oprindelige indsamling af oplysningerne blev givet den registrerede meddelelse om. 56 Til forskel for PDL 28 indeholder 29, stk.3, imidlertid en undtagelsesbestemmelse, hvor en fravigelse af oplysningsforpligtelsen kan begrundes i, at underretningen af den registrerede viser sig umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig. 57 På den måde kan subsumering efter enten PDL 28 eller 29 være af betydning for en registreret persons retlige beskyttelse. Dette var tilfældet netop vedrørende ovennævnte afgørelse, hvor Datatilsynet ud fra proportionalitetsprincippet i PDL 29 bestemte, at underretning af kunder og lignende personer udover den skiltning som kræves efter tvovervågningsloven, kunne siges at være uforholdsmæssig vanskelig. Begrundelsen herfor baseres på, at det vil være praktisk umuligt eller yderst ressourcekrævende at give hver enkelt kunde en standardmeddelelse indeholdende de påkrævede oplysninger efter 29, stk.1. En anden sag er, at den butikskunde, der via skiltning er klar over, at tv-overvågning finder sted, som altovervejende hovedregel må antages at være bekendt med den dataansvarliges identitet samt formålene med den behandling (tv-overvågningen af personen), hvortil oplysningerne er be Jf. PDL 3, stk.1, nr. 6. Jf. Henrik Waaben m.fl., s. 106 f og betænkning nr , s. 294 ff. Transmitteres billederne til et vagtservicebureau eller lignende, må det pågældende vagtfirma, betragtes som databehandler jf. PDL 3, stk. 1, nr. 5. Det er fortsat virksomheden der er dataansvarlig i den situation efter PDL 28 jf. Henrik Waaben m.fl., s Jf. Betænkning nr , s. 294 f. Jf. PDL 29, stk.3. Herudover fastsætter PDL 30 en række fælles undtagelsesbestemmelser vedrørende 28 og 29 som knytter sig til en afvejning af hensynet til den registrerede i forhold til afgørende hensyn til private interesser og offentlige interesser. RETTID

15 stemt jf. PDL 28, stk. 1, nr. 1-2, og 29, stk.1, nr Derved kan man argumentere for, at oplysningsforpligtelserne i PDL 28, stk.1, og 29, stk.1, i en række situationer slet ikke finder anvendelse jf. PDL 28, stk.2, og 29, stk Mistænkes en kunde konkret for at have begået tyveri og lignende på baggrund af billedoptagelserne, kan det diskuteres, om der ikke generelt må være en forpligtelse efter PDL 28, stk.1, nr.3, eller 29, stk.1, nr.3, til at gøre den registrerede opmærksom på de pågældende kompromitterende optagelser samt, hvorledes den registrerede i situationen kan varetage sine interesser. Dette kunne f.eks. vedrøre oplysninger om regler for indsigt i og berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede. 4. PERSONDATALOVEN OG TV-OVERVÅGNINGSLOVEN Hverken betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger eller persondatalovens øvrige forarbejder indeholder specifikke fortolkningsdata vedrørende samspillet mellem persondataloven og tv-overvågningsloven. Heller ikke forarbejderne til lovændringerne i tv-overvågningsloven i 1998 og 1999 indeholder nærmere redegørelser for forholdet imellem de to love. Noget tyder derfor på, at lovgiverne i forbindelse med vedtagelsen af persondataloven bevidst eller ubevidst undlod at tage specifik stilling til, hvorledes samspillet imellem de to regelsæt nærmere skal fungere. Betragtes selve indsamlingen af billeder ikke som en behandling i persondatalovens forstand, synes det berettiget at forstå reguleringsstrukturen på den måde, at tv-overvågningsloven ud fra en geografisk afgrænsning regulerer selve adgangen til at indsamle personbilleder, hvorimod persondataloven normerer alle øvrige former for persondatabehandling. Imidlertid kan der som redegjort ovenfor rejses tvivl om holdbarheden i fra persondatalovens behandlingsbegreb at afkoble selve indsamlingen af personbilleder, der også kan være optagelser/transmission til et okular eller til en monitor der overvåges, men hvor billederne ikke gemmes. Ikke desto mindre synes Datatilsynet at fastholde denne forståelse af forholdet imellem de to love 59, samtidig med en indstilling om at digital tvovervågning uden optagelser, er omfattet af behandlingsbegrebet og dermed af persondataloven. 60 Datatilsynet betragter i afgørelsen af 21. december 2001 vedrørende tv-overvågning af statsvejene selve indsamlingen af per Jf. Henrik Waaben m.fl., s Forud for fremsættelse af lovforslaget til lov nr. 138 af 2. maj 2002 vedrørende tvovervågning i forbindelse med pengeautomater, valutavekslingsautomater og pengetransporter afgav Datatilsynet ved skrivelse af 12. februar 2002 (J.nr ) en udtalelse til Justitsministeriets lovafdeling vedrørende den planlagte lempelse af tvovervågningsloven. Af udtalelsen fremgår, at det er Datatilsynets opfattelse, at lov om forbud mod tv-overvågning alene regulerer spørgsmålet om selve adgangen til at foretage filmisk overvågning, mens persondataloven gælder med hensyn til spørgsmålet om, på hvilke måder optagelserne af en (lovlig) tv-overvågning kan opbevares, anvendes m.v. Endvidere anføres i udtalelsen, at personoplysninger, som er tilvejebragt gennem tv-overvågning, i hvert fald når tv-overvågningen er forbundet med optagelse, skal behandles i overensstemmelse med reglerne i persondataloven, hvis oplysningerne behandles ved hjælp af elektronisk databehandling eller indgår i et manuelt register. Jf. Datatilsynets afgørelse af 21. december 2001 (J.nr ) vedrørende digital tv-overvågning af statsvejene. RETTID

16 sonoplysninger med et digitalt kamera som en behandling i persondatalovens forstand. Også andre myndigheder m.v. har i høringssvar i forbindelse med seneste lovændring til tv-overvågningsloven tilkendegivet en holdning til, at persondataloven finder anvendelse på visse aspekter af tv-overvågning. Der synes dog ikke at tegne sig en klar afgrænsning af samspillet imellem reglerne, herunder af hvorledes dobbeltreguleringen skal fungere i praksis. Den seneste lovændring af tv-overvågningsloven udgør heller ikke et tilfredsstillende svar på håndteringen af det indbyrdes forhold imellem de to love. 61 På baggrund af den foretagne beskrivelse af de væsentligste regler i tv-overvågningsloven og persondataloven i relation til tv-overvågning, må det bemærkes, at ingen lovbestemmelser i de to love direkte kolliderer med hinanden, således at fortolkning efter grundsætningerne om lex specialis eller lex posterior af den grund nødvendiggøres. PDL 2, stk.1, bestemmer, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Dette må bl.a. medføre, at et forbud imod tv-overvågning efter tv-overvågningsloven er gældende, uanset om de materielle betingelser for lovlig tv-overvågning i persondataloven i øvrigt er til stede. 62 Medfører regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning en dårligere retsstilling, er der holdepunkter for, at det modsat må antages, at persondataloven skal finde anvendelse, med mindre den dårligere retsstilling har været tilsigtet og ikke strider imod direktiv 95/46/EF. 63 Der er ikke specifikke bemærkninger i persondatalovens forarbejder, som tager stilling til om en ringere beskyttelse i henhold til tvovervågningsloven skal have forrang frem for en bedre beskyttelse i persondataloven. Derved er det vanskeligt at nå frem til den løsning, at en eventuelt ringere retsstilling efter tv-overvågningsloven har været tilsigtet. Det er mere nærliggende at antage, at reglerne i persondataloven skal anvendes, hvis beskyttelsen efter tv-overvågningsloven er dårligere. PDL 2, stk.1, og forarbejderne til bestemmelsen synes således at kunne bidrage til en del af forklaringen på hvorledes samspillet imellem persondataloven og tv-overvågningsloven kan fungere i praksis. Dette ændrer imidlertid ikke på, at der må siges at eksistere et dobbelt regelsystem, hvor hver enkelt situation forudsætter en stillingtagen til og fortolkning af flere komplicerede regelsæt. En situation kan f.eks. godt være tilladt efter tv-overvågningsloven, men ulovlig og strafbar efter persondataloven. Dette gør forståelsen af retsstillingen særdeles vanskelig både for de personer, der har forpligtelser og rettigheder i forbindelse med tv-overvågning. Et andet uafklaret spørgsmål er hvorledes det retlige samspil imellem de to love skal foregå, når en fortolkning af bestemmelserne i tvovervågningsloven og persondataloven fører til, at der på et område gælder en ensartet beskyttelse Jf. høringssvarene til lov nr. 138 af 2. maj 2002, bilag 1, retsudvalget. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om situationen kan opstå i praksis, da reglerne om god databehandlingsskik i PDL 5, stk. 1, forudsætter, at enhver behandling er lovlig og rimelig. Man kan derfor argumentere for, at PDL 5, stk.1, ikke vil være opfyldt, hvis den pågældende handling er ulovlig efter tv-overvågningsloven, uagtet at alle andre betingelser for lovlig behandling ifølge persondataloven måtte være til stede. Jf. Henrik Waaben m.fl., s. 68. RETTID

17 Antages det f.eks. at oplysningsforpligtelserne efter PDL 28 og 29 kan opfyldes ved den samme skiltning, som foreskrives efter tvovervågningslovens 3 og 3a, opstår spørgsmålet, om persondatalovens regler om oplysningspligt finder anvendelse parallelt med skiltningskravet i tv-overvågningsloven, eller om situationen alene reguleres efter de særlige regler i tv-overvågningsloven. I Datatilsynets afgørelse vedrørende tv-overvågning hos Dansk Supermarked udtales, at persondatalovens regler om oplysningspligt efter Datatilsynets opfattelse finder anvendelse parallelt med skiltningskravet tvovervågningsloven, når det gælder tv-overvågning af butikslokaler m.v., i det omfang tv-overvågningen er digital. Endvidere anføres, at oplysningsforpligtelserne ved tv-overvågning af kunder og lignende personer kan opfyldes ved den pligtige skiltning efter reglerne i tv-overvågningsloven. Derimod gælder der særlige oplysningsforpligtelser overfor de ansatte i butikkerne. Af bemærkningerne til lov nr. 138 af 2. maj 2002 fremgår, at spørgsmålet om i hvilke tilfælde tv-overvågning på områder, som benyttes til almindelig færdsel må ske, og hvilken information der i disse tilfælde skal gives, efter Justitsministeriets opfattelse alene reguleres efter de særlige regler i tv-overvågningsloven. Endvidere anføres, at der ikke efter Justitsministeriets opfattelse skal gives individuel orientering, jf. reglerne herom i PDL 29 og 30, til enhver som videooptages m.v., når der foretages lovlig tvovervågning efter tv-overvågningsloven. Der henvises til at krav om oplysningspligt efter persondataloven i praksis vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde. Derfor er der ikke pligt til at stille et sådant krav ifølge det EF-direktiv, som persondataloven bygger på jf. direktivets artikel 11 stk KONKLUSION De forskellige beskrivelser af det retlige forhold imellem de to love og det usikre retskildemæssige grundlag for vurderingen af grænserne for anvendelse af persondatalovens regler på tv-overvågning afslører væsentlige uløste problemer i den nuværende retsstilling. Reguleringen må beskrives som uklar. Forskellige forsøg på en overordnet beskrivelse af reguleringsstrukturen løser hverken de teoretiske eller praktiske implikationer, som den dobbelte regulering medfører. Det må foreløbigt antages, at der gælder en dobbelt regulering, hvor udgangspunktet er, at de retlige krav ifølge begge love altid skal opfyldes. Det forhold, at en situation er lovlig efter tv-overvågningsloven medfører således ikke, at reglerne i persondataloven ikke skal overholdes, og kan således medføre, at handlingen samlet set bliver ulovlig. 64 Såfremt en situation er ulovlig efter tv-overvågningsloven, fordi der f.eks. gælder et forbud imod den pågældende overvågning, må forbuddet slå igennem. Dette gælder uanset om betingelserne ifølge persondataloven for lovlig behandling af personoplysninger er til stede. 64 Er en personovervågning med kamera uden optagelser f.eks. lovlig efter tvovervågningsloven fordi der skiltes korrekt, men ulovlig efter persondatalovens 5 fordi formålet med overvågningen i situationen er usagligt, må det antages, at overvågningen er ulovlig. RETTID

18 I det omfang regler i persondataloven giver den registrerede en bedre retsstilling end efter regler i tv-overvågningsloven, går persondatalovens regler på det pågældende område forud, og omvendt. I det omfang regler i begge love giver den samme retsbeskyttelse, fordi reglerne i begge love kan opfyldes ved samme handling, kan man sige, at reglerne finder parallelt anvendelse i overensstemmelse med udgangspunktet. Såfremt tesen om, at persondataloven finder anvendelse på tvovervågning ved såvel digital som analog kamerateknik uden optagelser, er holdbar, synes det legale område for tv-overvågningsloven indskrænket til et minimum. Er tv-overvågningslovens berettigelse således i det væsentlige alene knyttet til fysiske personers rent private overvågning 65 af personer, der befinder sig på gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, kan man stille sig selv det retspolitiske spørgsmål, om ikke man i Danmark, ligesom f.eks. i Norge og Island, skulle drage konsekvensen af databeskyttelsesdirektivet og ophæve tv-overvågningsloven. Dette kunne passende gøres efter et grundigt forarbejde, hvor det reguleringsbehov der måtte være tilbage inkorporeres direkte i persondataloven Ifølge PDL 2, stk. 3, gælder loven ikke for behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. I et notat af 26. februar 2002 fra Det Danske Center for Menneskerettigheder udarbejdet af Birgitte Kofod Olsen (J.nr ) foreslås opretholdelse af et dobbelt regelsæt, dog således, at der i tv-overvågningsloven indsættes henvisninger direkte til flere af persondatalovens bestemmelser. RETTID

13-09-2004 2004-69-0010. Notat om. tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området

13-09-2004 2004-69-0010. Notat om. tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området 13-09-2004 2004-69-0010 Notat om tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området I afsnit 1 gennemgås Datatilsynets praksis og konsekvenserne

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Et webcam er et TV-kamera, som kan tilsluttes en computer med

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Persondataloven kort fortalt

Persondataloven kort fortalt Persondataloven kort fortalt Den 27. februar 2013 Indhold Indledning... 2 Lov om behandling af personoplysninger... 3 På hvilke områder gælder loven?... 3 Hvilke typer behandling?... 3 Undtagelser fra

Læs mere

Hvilke love gælder for tv-overvågning?

Hvilke love gælder for tv-overvågning? Hvilke love gælder for tv-overvågning? Tv-overvågningsloven Tv-overvågningsloven regulerer hvilke områder private virksomheder og private borgere må tvovervåge. Hvem må overvåge? - Hvad må de overvåge?

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Tv-overvågning. Marts 2008

Tv-overvågning. Marts 2008 Tv-overvågning Marts 2008 Indholdsfortegnelse Om pjecen Hvilke love gælder for tv-overvågning?... 4 Hvem fører tilsyn med tv-overvågning?... 4 Kort om tv-overvågningsloven og persondataloven Hvad omfatter

Læs mere

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen (1998.83H) Ikke betydning for beslutningen Begreberne opt in og opt out Uanmodede personlige henvendelser Forbrugeraftalelovens 6 Bopæl,

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Brevdato: 19.08.08 Journalnummer: 2008-632-0034 Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Forsvarets Personeltjeneste

Læs mere

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2013 Vedr.: Named person ordning på HUM HR- OG PERSONALEAFDELINGEN Sagsbehandler:

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Direkte markedsføring. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser

Direkte markedsføring. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser Direkte markedsføring Jan Trzaskowski Associate Professor, Ph.D. Copenhagen Business School This presentation is made in OpenOffice.org 1 Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Anvendelse af billeder, video og digitale medier

Anvendelse af billeder, video og digitale medier Anvendelse af billeder, video og digitale medier Dagtilbud og skoler, Varde Kommune Indhold Fotos og videoer defineres som personoplysninger...3 Er det et situationsbillede eller portrætbillede?...3 Skriftligt

Læs mere

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift.

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt pr. brev samt på mail til MIH@kl.dk 15. april 2011 Vedrørende sikkerhedsbrist som følge af KL s overførsel af køreprøvebooking system til en cloud-løsning Datatilsynet

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

E-Business i praksis. E-Business i praksis

E-Business i praksis. E-Business i praksis planen for i dag hvem er ham der taler nu? hvad er referencerammen for dagens emne? hvilke elementer kræves i en lovlig webshop? e-handelsdirektivet og internationale aspekter cases til fredag! 3. marts

Læs mere

Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014. Politik for billed-og lydmedier

Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014. Politik for billed-og lydmedier Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014 Politik for billed-og lydmedier Indhold 1. Indledning:

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Computershare Aktionær e-mails

Computershare Aktionær e-mails Computershare Aktionær e-mails Introduktion Agenda De praktiske muligheder Hvilke regler er i spil? Hvor går grænsen? 1. De praktiske muligheder De praktiske muligheder Oplysningerne -Navn/ virksomhed

Læs mere

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret Martin Gras Lind Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret med sserlig fokus pä databeskyttelse, kontrol og overvägning i den private sektor Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

FOKUS PERSONOPLYSNINGER I ANSÆTTELSESFORHOLD. En praktisk gennemgang af typiske faldgruber for private arbejdsgivere

FOKUS PERSONOPLYSNINGER I ANSÆTTELSESFORHOLD. En praktisk gennemgang af typiske faldgruber for private arbejdsgivere FOKUS PERSONOPLYSNINGER I ANSÆTTELSESFORHOLD En praktisk gennemgang af typiske faldgruber for private arbejdsgivere MAJ 2008 INDHOLD HR-området er reguleret af persondataloven 1 Persondatalovens begreber

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

ANMELDELSE VEDRØRENDE OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER TIL UDLANDET

ANMELDELSE VEDRØRENDE OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER TIL UDLANDET ANMELDELSE VEDRØRENDE OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER TIL UDLANDET Udfyld venligst formular på skærmen og send den til Dátueftirlitið ved at trykke på knappen Submit form. 1. DATAANSVARLIG Offentlig institution

Læs mere

Big Data i fremtidens persondataret

Big Data i fremtidens persondataret Big Data i fremtidens persondataret Charlotte Bagger Tranberg, persondataspecialist, ph.d. Den 2. oktober 2013 2 Udnyttelse af Big Data i den offentlige sektor Den offentlige sektor har adgang til store

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Persondataret i ansættelsesforhold

Persondataret i ansættelsesforhold PETER BLUME & JENS KRISTIANSEN Persondataret i ansættelsesforhold JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Persondataret i ansættelsesforhold Peter Blume & Jens Kristiansen Persondataret i ansættelsesforhold

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Lov om behandling af personoplysninger 1)

Lov om behandling af personoplysninger 1) Lov om behandling af personoplysninger 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Afsnit I Indledende

Læs mere

Lovgivning vedrørende overvågning af ansatte af Trine Rode

Lovgivning vedrørende overvågning af ansatte af Trine Rode FORSIDE RÅDET ARTIKLER PRESSE DEBATOPLÆG LINKS KONTAKT OVERSIGT ForhandlingGlobalisering og etikytringsfrihedpersonlig udvikling i arbejdslivetlukkelovskonferencen ÅrsrapporterEtik og ITKristen etikværdiererhvervsastrologietiske

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling*

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling* Blankettype: Privat forskning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig, og som udelukkende

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale (Aftale) mellem Oktober 2014 Sagsnr. 013928-0190 cen/dla Databehandleraftale Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Frdericia CVR-nr.: 69116418 ("Kommunen")

Læs mere

Persondataloven. Hvilke oplysninger må registreres? Hvad må oplysningerne bruges til? Hvordan kontrollerer du oplysningerne?

Persondataloven. Hvilke oplysninger må registreres? Hvad må oplysningerne bruges til? Hvordan kontrollerer du oplysningerne? Persondataloven Hvilke oplysninger må registreres? Hvad må oplysningerne bruges til? Hvordan kontrollerer du oplysningerne? Udgiver: Datatilsynet Design: Kontrast design Konsulent: Statens Information

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT

Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT Jan Trzaskowski og Benjamin Lundström Jan Trzaskowski og Benjamin Lundströms artikel og checkliste vedrørende

Læs mere

Persondataloven. Foto: Ulrik Janzten - Layout: Katrine Dahlerup, FFD - Tryk: Dystan - Oplag: 500

Persondataloven. Foto: Ulrik Janzten - Layout: Katrine Dahlerup, FFD - Tryk: Dystan - Oplag: 500 Persondataloven 1 Persondataloven - er den centrale lov for, hvornår og hvordan persondata må behandles. Loven gælder både for offentlige myndigheder, private virksomheder, foreninger m.v. Frie skoler

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014 Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014 Hvorfor vælger vi Cloud? No cloud (On-Premise) Infrastructure (as a Service) Platform (as a Service) Software (as a Service)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Persondata og HR hverdagens udfordringer. Advokat Jens Harkov Hansen, CIPP/E

Persondata og HR hverdagens udfordringer. Advokat Jens Harkov Hansen, CIPP/E Persondata og HR hverdagens udfordringer Advokat Jens Harkov Hansen, CIPP/E Persondataretlige udfordringer og HR Indhentelse af oplysninger om ansøgere Personalesagen Kontrol og overvågning af medarbejdere

Læs mere

Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning

Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning nr. 1500 København 2008 Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning nr.

Læs mere

Anmeldelse af behandling af data

Anmeldelse af behandling af data - 1. Skema udfyldt af: Dato: Anmeldelse af behandling af data 2. Databehandlingen er omfattet af Region Hovedstadens paraplyanmeldelse vedr.: OBS: kun 1 X 2007-58-0006 Patientbehandling 2012-58-0023 Kliniske

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S Customer Managed Hvorfor vælger man som kunde Cloud? Customer Customer No cloud (On-Premise)

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

Forbundet af It-professionelle. Persondataloven. - en vejledning for it-folk

Forbundet af It-professionelle. Persondataloven. - en vejledning for it-folk Forbundet af It-professionelle Persondataloven - en vejledning for it-folk København marts 2006 Steffen Stripp Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk

Læs mere

Udgivet af DANSK ERHVERV

Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Internet og e-mail 2008 gode råd om INTERNET OG E-MAIL Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Retningslinjer 3 3. Privat brug af Internet og e-mail

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Tv-overvågning i det offentlige rum

Tv-overvågning i det offentlige rum Tv-overvågning i det offentlige rum Kandidatspeciale Maj 2012 Susanne Sten Kortegård Jurauddannelsen, Aalborg Universitet Kandidatspeciale, Jurauddannelsen Titel (dansk): Tv-overvågning i det offentlige

Læs mere

Kontrolafgift på 600 kr. for manglende straksbillettering. Spørgsmål om udlevering af videooptagelser.

Kontrolafgift på 600 kr. for manglende straksbillettering. Spørgsmål om udlevering af videooptagelser. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0337 Klageren: Advokat XX på vegne YY 8310 Tranbjerg Indklagede: Midttrafik Klagen vedrører: Kontrolafgift på 600 kr. for manglende straksbillettering.

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler)

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Indhold 1. Introduktion 2. Område og anvendelse 3. Gennemsigtighed og underretning 4. Rimelig behandling og afgrænsning af formål

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN. Referat. ONSDAG DEN 24. august 2011 KL. 19.00 I RØNBJERG DAGSORDEN:

ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN. Referat. ONSDAG DEN 24. august 2011 KL. 19.00 I RØNBJERG DAGSORDEN: ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN Referat ONSDAG DEN 24. august 2011 KL. 19.00 I RØNBJERG DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af sidste referat. 2. Opfølgning fra sidste møde. 3. TEMA: Samlæsning samarbejde

Læs mere

Definition og analyse af personoplysninger, forholdet til PSI-loven, og muligheden for anonymisering af personhenførbar information - Et juridisk

Definition og analyse af personoplysninger, forholdet til PSI-loven, og muligheden for anonymisering af personhenførbar information - Et juridisk Definition og analyse af personoplysninger, forholdet til PSI-loven, og muligheden for anonymisering af personhenførbar information - Et juridisk dokument af Michael Agerholm Juhl, jurist hos ODAA. April

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer) 1 I lov om valg til

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

VEJLEDNING - Benyttelse af CPR-nummer

VEJLEDNING - Benyttelse af CPR-nummer NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration VEJLEDNING - Benyttelse af CPR-nummer BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLE 101 2100 KØBENHAVN Ø TLF. 76 42 11 00 WWW.UNIK.DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Droner og persondataret

Droner og persondataret Droner og persondataret Af professor, dr.jur. Peter Blume Teknologi skaber retligt efterslæb Det er et velkendt fænomen, at ny teknologi eller nye måder at anvende kendt teknologi på i mange tilfælde udfordrer

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Advokat (H), partner Anders Aagaard. Ledelsesansvar for IT-sikkerhed

Advokat (H), partner Anders Aagaard. Ledelsesansvar for IT-sikkerhed Advokat (H), partner Anders Aagaard Ledelsesansvar for IT-sikkerhed 1 AGENDA Ledelsens opgaver og ansvar Persondataforordningen Cases 2 Ledelsens opgaver og ansvar Selskabsloven hard law: SL 115: I kapitalselskaber,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

EU-FORORDNING OM PERSONDATA I UDKAST

EU-FORORDNING OM PERSONDATA I UDKAST Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse

ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse 11601/DA WP 90 Udtalelse nr. 5/2004 om uanmodet kommunikation med henblik på markedsføring, jf. artikel 13 i direktiv 2002/58/EF Vedtaget den 27. februar 2004

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere