Omsorg og overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorg og overvågning"

Transkript

1 Omsorg og overvågning Er det tåbeligt juristeri at insistere på, at også demente borgere har krav på respekt for deres privatliv? Skrevet af: Susanne Bækgaard Holm, VIA University College Udgivet i Social Kritik december 2011 Den forventede demografiske udvikling med stadigt flere ældre borgere med behov for offentlig omsorg og service samt færre personer i arbejdsstyrken til at varetage disse opgaver har medvirket til at sætte fokus på udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi som mulig løsning af denne udfordring. Der fokuseres hovedsageligt på de aspekter af teknologien, som kan give bedre livskvalitet og større tryghed hos f.eks. demente borgere. Men samme teknologi udgør i visse tilfælde tvivlsomme eller direkte ulovlige indgreb i borgernes privatliv. Elektronisk omsorgsovervågning - hvordan ser praksis ud? Omsorgsarbejde på demensområdet er fyldt med daglige dilemmaer mellem på den ene side den kommunale pligt til at yde omsorg og tryghed til svage borgere og på den anden side borgernes ret til selvbestemmelse og respekt for deres private liv. I den forbindelse anvender kommunerne i stort omfang elektronisk overvågningsudstyr i den sociale og sundhedsmæssige omsorg for borgere med svære demenssygdomme. Gennem mit arbejde som underviser og konsulent på demensområdet gennem de sidste 6 år har jeg erfaret, at der i det kommunale omsorgsarbejde i vidt omfang anvendes GPS-udstyr, sladremåtter, babyalarmer, videooptagere, følecensorer, dørklokker, ringelagner mm. Det kan være en censor, som sladrer elektronisk, når en gangbesværet person står ud af sin seng for at gå på toilettet. Det kan være en måtte der ringer, når en person forlader sit værelse på et plejehjem for at gå ud i fællesrummet og måske har for vane at gå ind og forstyrre andre beboere midt om natten. Endnu et 1

2 eksempel kan være en chip i skoen, som sladrer når en person er ved at forlade sin plejebolig og ikke er i stand til at passe på sig selv uden for sin bolig. Der kan således være fuldstændigt fornuftige og saglige grunde til at holde særligt øje med bestemte borgere. Teknologisk udvikling og juridisk stilstand? Umiddelbart kan det synes både nødvendigt og betryggende at anvende disse teknologiske muligheder i den offentlige omsorg for demente personer. Men anvendelsen af noget af dette udstyr er overvågning, som juridisk må karakteriseres som indgreb i retten til privatliv. Sådanne indgreb er ikke lovlige, medmindre de betingelser, der stilles til privatlivsindgreb i den danske grundlov 1 og i internationale konventioner, i særdeleshed Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 2, er opfyldt. Det betyder, at der skal være lovgivet om adgangen til indgrebet, at indgrebet skal varetage bestemte saglige hensyn og at det skal være nødvendigt og rimeligt i forhold til det formål, man vil opnå med indgrebet. Det vil således ikke være lovligt at anvende overvågningsudstyr, hvis man kan holde øje med en borger på en mindre indgribende måde, f.eks. ved at kigge ind til vedkommende lidt oftere. Kommunernes har en udvidet omsorgspligt efter Lov om social service (Serviceloven) 3 i forhold til de svageste borgere, som ikke kan tage vare på sig selv, men dette er ikke i sig selv et tilstrækkeligt retligt grundlag for indgreb i retten til privatliv. De relevante regler om anvendelse af elektronisk overvågningsudstyr i det sociale omsorgsarbejde findes i Servicelovens afsnit om magtanvendelse og omfatter udelukkende alarm- og pejleudstyr i nogle få bestemte situationer. 4 Lovens regler om betingelser for lovlig overvågning i form af alarm- og pejleudstyr blev indført med virkning fra 1. januar Ved revision af reglerne i 2003 og i 2009 blev bl.a. adgangen til at anvende alarm- og pejleudstyr udvidet, men revisionen tog ikke højde for anvendelsen af alle de mange andre former for elektronisk overvågningsudstyr, som forekommer i praksis. Mens teknologien løbende har udviklet sig, er den retlige regulering således ikke fulgt med. Man kan hævde, at den elektroniske udvikling simpelthen har overhalet Serviceloven indenom. 1 Særligt Grundlovens 71og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. 3 Servicelovens Servicelovens

3 Det er min erfaring, at der hersker stor usikkerhed om lovligheden af udstyrets anvendelse blandt både dygtigt front- og myndighedspersonale på området, og at der i adskillige kommuner synes at være den opfattelse, at det udstyr og de situationer, som ikke er omtalt i Servicelovens regler, som udgangspunkt må være lovlige hjælpemidler i omsorgsarbejdet. Der er altså tale om en helt omvendt opfattelse af hjemmelskravet for indgreb i den personlige integritet, som overvågning jo kan være. Mangel på lovgivning kombineret med fejlopfattelse af aktuel lovgivning kan føre til anarkistiske tilstande og dermed true nogle meget svage medborgeres retssikkerhed og give anledning til generel usikkerhed for det personale, som har ansvar for at give omsorgen. Hvorfor er det et problem, hvis praksis og regler ikke harmonerer? Landets lovgivning og de konventioner, vi er forpligtet af, skal naturligvis overholdes, kunne man måske nøjes med at sige. At myndighederne overholder landets lovgivning er jo ikke bare en ligegyldig formalitet, men en grundlæggende forudsætning for et demokratisk samfunds indretning. Det betyder, at hvis et indgreb i privatlivet skal anses som lovligt, skal der være foretaget en afvejning af den enkelte borgers ret til privatliv over for samfundets behov for at foretage privatlivsindgreb for at sikre samme borger ret til tryghed og omsorg. Der er tale om helt grundlæggende etiske og juridiske problemstillinger, som kræver en overordnet stillingtagen i Folketinget og ikke blot af en enkelt medarbejder i en konkret og konfliktfyldt hverdagssituation, lige gyldigt hvor fagligt dygtig og ordentlig hun er. Det er således ikke blot nogle få svage borgeres rettigheder der krænkes, men tillige hele tanken om et demokratisk og åbent retssamfund. Hertil kommer, at FNs Handicapkonvention for nylig efter mange års forberedelse er trådt i kraft. Hermed har Danmark forpligtet sig til at sørge for, at lovgivning og administrativ praksis lever op til konventionens krav. Handicapkonventionen skaber stort set ingen nye rettigheder, men skal synliggøre allerede gældende rettigheder for at sikre, at personer med handicap ikke blot teoretisk, men også reelt kan udnytte de samme rettigheder som andre personer. Det betyder blandt andet, at også borgere med svære demenssygdomme som udgangspunkt skal sikres ret til beskyttelse af deres privatliv, som er en af de fundamentale frihedsrettigheder. Nogle vil måske indvende, at det er omsorgssvigt at sikre en mentalt inhabil borger nogle frihedsrettigheder, der i værste fald kan være farlige for vedkommende selv, f.eks. retten til at færdes frit og dermed måske være i fare for 3

4 påkørsel eller for at fare vild. Dertil kan siges, at langt de fleste konventionsrettigheder indeholder muligheder for undtagelser, men opstiller betingelser for anvendelsen af disse undtagelser. Det betyder, at det er muligt at foretage nødvendige indgreb i privatlivet (med f.eks. GPS og andet elektronisk overvågningsudstyr), såfremt lovgivningen opfylder de særlige betingelser til grundlaget for indgreb, som er angivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Selv om overvågningen foretages for at undgå omsorgssvigt af psykisk inhabile borgere, må spørgsmålet om anvendelse af overvågningsudstyr i den kommunale omsorg gennem lovgivningsprocessen principielt undergives den sædvanlige afvejning af modhensyn i forhold til retten til privatliv. Denne afvejning udelukker jo ikke, at hensynet til privatlivsbeskyttelsen må veje mindre tungt i omsorgssituationer end i andre situationer, hvor overvågningens formål er et andet end omsorg. Afvejningen bør foregå i den modsætningsfyldte kontekst mellem på den ene side statens forpligtelse til at beskytte alle borgeres privatliv og på den anden side en måske mere tidssvarende opfattelse af det private liv. At det private ikke er objektivt definerbart, og at grænserne for det private flytter sig hastigt i takt med den teknologiske udvikling, er kun et yderligere argument for at tage den overordnede debat om denne specifikke problemstilling vedrørende en af de rettigheder, som traditionelt har været anset som særligt beskyttelsesværdig. En nærmest ikke-eksisterende diskussion Formanden for Rådet for Større IT-Sikkerhed har udtrykt, at vi befinder os i et tomrum i overgangen fra en analog til en digital verden, og at der mangler en overordnet diskussion af overvågningens grænser og problemstillinger i forhold til det enkelte menneskes ret til privatliv. 5 Dette er ikke en ny kritik. Allerede i 2000 gennemførte Teknologirådet en konsensuskonference om emnet elektronisk overvågning. I konferencens slutdokument udtrykkes bekymring over, hvorvidt de teknologiske muligheder havde overhalet lovgivningen på de områder, som vedrører elektronisk overvågning, og der ønskes ajourføring af lovgivningen i forhold til den teknologiske udvikling. Konferencen anbefalede bl.a. en stadig revision af de love, som vedrører overvågning, og efterlyste mere debat vedrørende afvejningen af gevinsten ved brug af overvågningsudstyr over for den 5 Christian Wernberg-Tougaard, formand for Rådet for Større IT-Sikkerhed, DR1s 21-Søndag den 22. juni

5 eventuelle krænkelse af borgernes retssikkerhed. 6 Der er noget, der tyder på, at en sådan diskussion endnu ikke er taget i forhold til omsorgsovervågningen. Omtale af velfærdsteknologiske emner i fagtidsskrifter og nyhedsmedier mm. fylder meget og fokuserer hovedsageligt på de aspekter af teknologien, som kan give bedre livskvalitet og større tryghed hos psykisk habile borgere. F.eks. udgav Det Digitale Råd i november 2009 en rapport som skulle bidrage til en diskussion af, hvordan teknologien kan gøre den offentlige velfærdsservice bedre for samfundet, brugerne og medarbejderne i lyset af den demografiske udfordring med flere ældre og færre i arbejdsstyrken. 7 Rådet forudser i rapporten et stigende pres på ældreområdet for, at de pårørende digitalt kan følge deres familiemedlem i ældreplejen via webcam, adgang til databaser og sensorteknologier. 8 Det er rådets opfattelse, at fokus på velfærdsteknologier er hastigt voksende, og rapporten opregner forskellige former for tryghedsskabende velfærdsteknologier, herunder intelligente løsninger, der via sensorer, online opkobling og andre teknologier gør det muligt eksempelvis at overvåge demente 9 Rådet forestiller sig, at fremtidens plejehjem ved hjælp af webcam og anden teknologi bliver mere transparente. 10 Rådets anbefalinger i forhold til udfordringen på ældreområdet er hurtigst muligt at komme i gang med at anvende velfærdsteknologi. Eventuelle problemstillinger i forhold til privatlivsbeskyttelse nævnes ikke, og som rådet i sine anbefalinger skriver: Den største udfordring i udbredelsen af velfærdsteknologi er netop ikke teknologisk, men holdningsmæssig og organisatorisk. 11 Året efter (2010) udgav Socialministeriet og KL pjecen Brug teknologien! - muligheder på det sociale område for at understøtte og inspirere til udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger, men pjecen indeholder ingen omtale af mulige juridiske afgrænsningsproblemer i forhold til privatlivsbeskyttelse. Heller ikke i forbindelse med Danmarks ratifikation af FNs Handicapkonvention har spørgsmålet om privatlivsbeskyttelse for mennesker med psykiske handicap fået megen opmærksomhed fra 6 Borgerpanelets slutdokument, som er bilag 2 til Teknologirådets rapport 2001/8. 7 "På sporet af den digitale velfærd - en ny retning i den kommunale velfærdspolitik", Det Digitale Råd, Ibid. side Ibid. side Ibid. side Ibid. side 71. 5

6 politikere og embedsværk. Ved gennemgangen af konventionstekstens artikler vedrørende beskyttelse af personlig integritet og respekt for privatlivet 12 og disses forhold til dansk ret ses der ikke at være gjort specielle overvejelser vedrørende psykisk inhabile borgeres rettigheder. Desuden vedrører stort set alle spørgsmål, som blev stillet til ministeren i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget om ratifikationen, udelukkende borgere med fysiske handicap. 13 I forbindelse med den seneste ændring af Servicelovens regler om alarm- og pejleudstyr 14 var der en konkret anledning til at tage stilling til de elektroniske hjælpemidlers anvendelse. En kommune gjorde i et høringssvar udtrykkeligt opmærksom på behovet for lovgivningsmæssig afklaring i forhold til de nye teknologiske hjælpemidler, som ikke er omfattet af Servicelovens regler om alarm- og pejleudstyr, men det skete heller ikke denne gang. Af referatet fra de politiske forhandlinger under Folketingets 1. behandling af dette lovforslag ses, at balancen mellem tryghed i omsorgen på den ene side og retssikkerhed på den anden side tages alvorligt, om end de vægtes forskelligt. Flere talere gjorde opmærksom på risikoen for, at teknologien kan komme til at erstatte menneskelig omsorg og pleje. Men den altovervejende diskussion vedrørende de tekniske hjælpemidler refererer alene til anvendelse af GPS som forebyggelse af de triste situationer, hvor hjælpeløse syge borgere forvilder sig ud af deres hjem og flakker bange rundt eller ligefrem dør. Andre overvågningshjælpemidler blev ikke diskuteret. Der er for nyligt udarbejdet en national handleplan for demensindsatsen. Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Socialministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner. Af arbejdsgruppens kommissorium fremgår blandt andet, at opgaven er at afdække mulighederne for anvendelse af ny teknologi og at redegøre for lovgivningsmæssige rammer. 15 Muligheden for en bredere vurdering og diskussion af elektroniske velfærdsløsninger var således oplagt og vel også forudsat. Den nationale handleplan omhandler både spørgsmål om velfærdsteknologi og et afsnit om jura og demens. Handleplanen opstiller adskillige anbefalinger, men ikke nogen om at få klarhed over de juridiske gråzoner, som det meste 12 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, særligt artiklerne 17 og Beslutningsforslag B om Danmarks ratifikation af FN s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap. 14 Lovforslag L / National handleplan for demensindsatsen, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, december

7 elektroniske overvågningsudstyr befinder sig i. I forbindelse med handleplanen blev der udarbejdet en rapport, som skulle kortlægge demensområdet forud for formulering af den nationale handleplan. 16 I rapporten indgår et kapitel om velfærdsteknologi, og her henvises til en undersøgelse Teknik og demens i Norden 17 Det fremgår, at den nordiske undersøgelse viser, at teknologien bidrager til et mere selvstændigt og trygt liv for de demente borgere, men peger samtidig på, at det er væsentligt at opnå et overblik over, til hvilke formål de enkelte teknologier kan bruges til at støtte en person med demens, og at man samtidig skal sørge for, at disse bruges positivt i forhold til personens behov og ikke misbruges til fx overvågning. 18 Der var således gjort opmærksom på problemstillingen i forhold til overvågningsudstyr i grundlaget for den nationale handleplan, men det gav ikke anledning til at få gjort op med de retlige problemstillinger i relation til dette udstyr. Endelig kan et par eksempler fra praksis illustrerer det manglende juridiske perspektiv vedrørende privatlivsbeskyttelse. Der er aktuelt mange projekter med det formål at udvikle velfærdsteknologi på omsorgsområdet. To store projekter af denne art er dels et EU-støttet projekt Intelligent System for Independent Living and Selfcare of Seniors with Cognitive Problems or Mild Dementia under ledelse af NordDanmarks EU-kontor og Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur, dels projekt Det Gode Ældreliv - brugercentreret udvikling af livskvalitet på plejehjem", som gennemføres af Københavns Kommune i samarbejde med Microsoft, Dansk Industri, LederForum, IT-brancheforeningen, Dansk Rehab Gruppe og Aalborg Universitet. Fra begge projekter oplyses på min forespørgsel, at den juridiske vinkel ikke direkte er inddraget i projekterne Kortlægning af demensområdet i Danmark 2010, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, december Teknik og demens i Norden - Hvordan bruger personer med demens tekniske hjælpemidler? Rapport fra Nordisk Udviklingscenter for Handicaphjælpemidler (NUH) i samarbejde med Hjælpemiddel Instituttet (DK), Demens Nasjonalt kompetansesenter (N), Hjälpmedelsinstitutet (S), Stakes (FIN), og Hjelpemiddelsentralen (2008). 18 Kortlægning af demensområdet i Danmark 2010, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, december 2010, side Oplysninger modtaget i mail af 11. maj 2009 fra projektleder Kjeld Olesen, NordDanmarks EU-kontor og mail af 7. maj 2009 fra projektleder, konsulent Lise Lind, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. 7

8 Hvorfor overses spørgsmålet om beskyttelse af privatliv for demente borgere? Der er stort behov for at løse de velfærdsproblemer, som er afledt af den demografiske udvikling, og teknologien synes at være løsningen. Det er den uden tvivl et langt stykke af vejen, men ikke ubetinget og ureflekteret. At der med undtagelse af GPS-udstyr næsten aldrig fokuseres på teknologiens betydning for mentalt inhabile borgere, kan muligvis være en af årsagerne til, at spørgsmål vedrørende privatlivsindgreb er næsten ikke-eksisterende i behandlingen af emnet. Måske er mange af den opfattelse, at spørgsmålet er uinteressant og udelukkende teoretisk, fordi en dement borger slet ikke er i stand til at have en mening om privathed pga. sin mentale inhabilitet. Ét er den manglende italesættelse af problemstillingen, noget andet er måden at tale om overvågning på. Der er måske en tendens til kun at ville anvende begrebet overvågning om situationer, man på forhånd opfatter som negative. Adskillige undersøgelser har vist, at det en stor udfordring for kommunerne at implementere reglerne om magtanvendelse. 20 Som en mulig årsag til denne udfordring peger et notat fra KL på en fagkulturel barriere, idet sundhedsfagligt personale har det meget svært med fagligt at anvende begrebet magt, da de ikke ser deres faglige indsats som udøvelse af magt, men som nødvendig omsorg. 21 Noget tyder på, at overvågning ikke opfattes som et indgreb i privatlivet, når blot overvågningen sker i omsorg. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det dermed overses, at overvågning i realiteten dækker over en lang række indgreb i privatlivet, uanset om overvågningen udføres i omsorg og vurderes som værende i den svage borgers egen interesse. Dette er en kunstig modsætning, da der er tale om både indgreb og omsorg på én gang. Det kunne kaldes omsorgsmagt. Hvis indgrebene ikke bliver opfattet som sådan af omsorgspersonalet, bliver disse indgreb heller ikke alle steder registreret og indberettet til de kommunale og regionale myndigheder, som skal føre tilsyn med, hvordan omsorgsarbejdet foregår. Hertil kommer dele af pressens tendens til at fokusere på sensationshistorier om, hvad manglende overvågning fører til, når der ind imellem sker det ulykkelige, at gamle svært demente borgere har 20 F.eks. evalueringer af Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten (Paula Helth Rådgivning 2002 og Rambøll Management 2006) og Dokumentation af socialpædagogik som metode til at forebygge magtanvendelse (Muusmann Research & Consulting 2006). 21 Kortlægning af demensindsatsen i kommunerne, notat fra KL af 20. november

9 forvildet sig væk og er fundet døde. Der er ikke mange pressehistorier om gamle dementes ret til privatliv. Og endelig er de demente borgeres repræsentanter, de pårørende, måske ikke særligt optaget af privatlivsperspektivet, men ønsker tværtimod og forståeligt nok den størst mulige sikkerhed for deres sårbare pårørende. Endelig kan det være, at diskussionen kan forekomme svær og dilemmafyldt og derfor lades i fred. I bogen Ret, privatliv og teknologi forklares den retlige usikkerhed med, at vurderingen af privathed hænger nøje sammen med vurderingen af, hvilke almindelige normer vi ønsker samfundet præget af med hensyn til blandt andet forholdet mellem individ og stat. 22 Det kan derfor forekomme som en uendelig diskussion med spørgsmål om f.eks. hvor dement man skal være for ikke at kunne sige nej tak til at blive overvåget, eller om man i rask tilstand skal kunne frabede sig at blive overvåget i tilfælde af, at man skulle blive dement. Der kan således være mange grunde til, at spørgsmålet om demente borgeres ret til privatliv overses eller ikke diskuteres i dele af omsorgspersonalet, i pressen, i erhvervslivet og blandt pårørende. Men denne negligering af problemstillingen burde ikke på samme måde praktiseres af offentlige myndigheder, som også har til opgave at sørge for en reel ligestilling og beskyttelse af psykisk svage borgere. Men hvad så? Når der er tale om elektronisk omsorgsovervågning af psykisk inhabile borgere, er den ønskede debat og ajourføring af lovgivning altså stadig ikke sket. Der er således tale om en juridisk gråzone med en broget og delvist ureguleret praksis, som omfatter en gruppe meget svage borgere, som hverken er i stand til at give samtykke eller til at klage til ankeinstanserne og for nogens vedkommende ikke engang har retlige repræsentanter i form af pårørende eller værger. Derfor må spørgsmålet om lovlig anvendelse af det elektroniske omsorgsudstyr nødvendigvis afklares mere overordnet, både juridisk og etisk, for at få skabt og tydeliggjort det nødvendige retlige grundlag. Juridisk, fordi vi som samfund er forpligtet til at sørge for, at omsorgen for de 22 Ret, privatliv og teknologi, Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009, kapitel 8. 9

10 svageste borgere udføres på et lovligt og sagligt grundlag; etisk, fordi man som offentlig myndighed bør forholde sig til, hvordan opgaverne i den kommunale omsorg og pleje udføres, når og hvis der er flere muligheder for løsning af opgaverne. Hvis der er så stort behov for dette udstyr i dagligdags omsorgssituationer, så lad os få debatteret afbalanceringen af disse hensyn og få lovgivningen på plads. En tydelig lovgivning på området vil bidrage til en styrkelse af retssikkerheden for mentalt svage borgere, og den vil samtidigt bidrage til at styrke front- og myndighedspersonalets oplevelse af at arbejde på et mere sikkert retsgrundlag og dermed indirekte påvirke arbejdsmiljøet i positiv retning på grund af større faglig sikkerhed. Hvis velfærdsteknologien fortsat får lov til at udvikle sig uden retlig regulering, er der risiko for, at manglende arbejdskraft på omsorgsområdet i kombination med andre faktorer - herunder økonomiske interesser hos producenter af velfærdsteknologi, som netop pga. manglende regulering kan have incitamenter til at underbetone eller udelade privatlivsaspektet - kan komme til at overskygge de relevante myndigheders stillingtagen til grundlæggende rettigheder for en gruppe meget svage borgere. Det kan vist ikke affærdiges som juridisk højpandethed at tage de allersvageste borgeres grundlæggende rettigheder alvorligt. Problemets omfang understreges af, at de regler, som er omtalt i denne artikel, ikke blot gælder for borgere med demenssygdomme, men for alle mentalt inhabile personer over 18 år, dvs. tillige i forhold til psykotiske og udviklingshæmmede borgere. 10

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler...2 Formål med indberetningssystemet...2 Lovgrundlag...2

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015. Revideret oktober 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt

Læs mere

BEHANDLING AF PERSONDATA

BEHANDLING AF PERSONDATA PETER BLUME BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar I Behandling af persondata sættes lov om behandling af personoplysninger

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde 215 Magtanvendelser 215 Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Indberetning om magtanvendelse i 2007

Indberetning om magtanvendelse i 2007 NOTAT Indberetning om magtanvendelse i 2007 Ældre- og Handicapforvaltningen Ledelsessekretariatet Klosterbakken 13-15 Postboks 1220 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66127979 E-mail AEHF@odense.dk

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed

Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed Notat Sagsnr.: 2012/0004060 Dato: 16. marts 2012 Titel: Sagsbehandler: Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed Birte Carøe Leder af Sundhedsservice Efter lov om social service 136 skal

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen Til Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: chs@sum.dk og primaejur@sum.dk Taastrup, den 7. januar 2016 Sag 16-2015-00788 Dok. 229909/mmh_dh Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 205 Social

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013 Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013 Centerleder Lennart Christiansen Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

STUDIEPLAN FOR SAMSPILLET MELLEM ETIK, JURA OG PSYKOLOGI I ARBEJDET MED ÆLDRE OG DEMENTE. Efterår 2012

STUDIEPLAN FOR SAMSPILLET MELLEM ETIK, JURA OG PSYKOLOGI I ARBEJDET MED ÆLDRE OG DEMENTE. Efterår 2012 STUDIEPLAN FOR SAMSPILLET MELLEM ETIK, JURA OG PSYKOLOGI I ARBEJDET MED ÆLDRE OG DEMENTE Efterår 2012 Uddannelsesretning: Demens Demens giver ret til at anvende betegnelsen: SocD i demens Den engelske

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Årsberetning Magtanvendelser 2014

Årsberetning Magtanvendelser 2014 Årsberetning Magtanvendelser 2014 Psykiatri og Handicap Februar 2015 Årsberetning vedr. magtanvendelser 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap Udarbejdet af: Dorit Trauelsen

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker

Inspiration til værdighedspolitikker Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 515 Offentligt April 2016 Inspiration til værdighedspolitikker FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER. Forslagene er udsagn opsamlet fra DANSKE ÆLDRERÅDs

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Påtænkt lukning af Holmbohjemmet i Kloster. Holmsland Sogneforenings bestyrelse har holdt møde om Byrådets/Social-

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN INDLEDNING Folketinget vedtog i februar 2016 lov en tilføjelse ( 81 a) til gældende lov om social service, som betyder, at hver kommune skal udarbejde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M).

Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M). 1 Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M). Samrådsspørgsmål J: Det talte ord gælder Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128)

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

PH Pleje. Tilsynsrapport 2013. Socialcentret

PH Pleje. Tilsynsrapport 2013. Socialcentret PH Pleje Tilsynsrapport 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder... 3

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation LYNKURSUS i Magtanvendelse 4 timer i mit selskab -Jeg ved at I er meget vigtige så husk at tænde telefonerne i Pauserne! -Kort præsentationsrunde -Navn, Sted, funktion og forventning til dagen. - Leder

Læs mere

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Demenspolitik 2016-2019

Demenspolitik 2016-2019 Demenspolitik 2016-2019 1 Forord ved borgmester Skal udarbejdes. 2 Baggrund Helt særlige forhold gør sig gældende for borgere med demens. Demens er en kronisk og fremadskridende sygdom. Borgeren mister

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere