Omsorg og overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorg og overvågning"

Transkript

1 Omsorg og overvågning Er det tåbeligt juristeri at insistere på, at også demente borgere har krav på respekt for deres privatliv? Skrevet af: Susanne Bækgaard Holm, VIA University College Udgivet i Social Kritik december 2011 Den forventede demografiske udvikling med stadigt flere ældre borgere med behov for offentlig omsorg og service samt færre personer i arbejdsstyrken til at varetage disse opgaver har medvirket til at sætte fokus på udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi som mulig løsning af denne udfordring. Der fokuseres hovedsageligt på de aspekter af teknologien, som kan give bedre livskvalitet og større tryghed hos f.eks. demente borgere. Men samme teknologi udgør i visse tilfælde tvivlsomme eller direkte ulovlige indgreb i borgernes privatliv. Elektronisk omsorgsovervågning - hvordan ser praksis ud? Omsorgsarbejde på demensområdet er fyldt med daglige dilemmaer mellem på den ene side den kommunale pligt til at yde omsorg og tryghed til svage borgere og på den anden side borgernes ret til selvbestemmelse og respekt for deres private liv. I den forbindelse anvender kommunerne i stort omfang elektronisk overvågningsudstyr i den sociale og sundhedsmæssige omsorg for borgere med svære demenssygdomme. Gennem mit arbejde som underviser og konsulent på demensområdet gennem de sidste 6 år har jeg erfaret, at der i det kommunale omsorgsarbejde i vidt omfang anvendes GPS-udstyr, sladremåtter, babyalarmer, videooptagere, følecensorer, dørklokker, ringelagner mm. Det kan være en censor, som sladrer elektronisk, når en gangbesværet person står ud af sin seng for at gå på toilettet. Det kan være en måtte der ringer, når en person forlader sit værelse på et plejehjem for at gå ud i fællesrummet og måske har for vane at gå ind og forstyrre andre beboere midt om natten. Endnu et 1

2 eksempel kan være en chip i skoen, som sladrer når en person er ved at forlade sin plejebolig og ikke er i stand til at passe på sig selv uden for sin bolig. Der kan således være fuldstændigt fornuftige og saglige grunde til at holde særligt øje med bestemte borgere. Teknologisk udvikling og juridisk stilstand? Umiddelbart kan det synes både nødvendigt og betryggende at anvende disse teknologiske muligheder i den offentlige omsorg for demente personer. Men anvendelsen af noget af dette udstyr er overvågning, som juridisk må karakteriseres som indgreb i retten til privatliv. Sådanne indgreb er ikke lovlige, medmindre de betingelser, der stilles til privatlivsindgreb i den danske grundlov 1 og i internationale konventioner, i særdeleshed Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 2, er opfyldt. Det betyder, at der skal være lovgivet om adgangen til indgrebet, at indgrebet skal varetage bestemte saglige hensyn og at det skal være nødvendigt og rimeligt i forhold til det formål, man vil opnå med indgrebet. Det vil således ikke være lovligt at anvende overvågningsudstyr, hvis man kan holde øje med en borger på en mindre indgribende måde, f.eks. ved at kigge ind til vedkommende lidt oftere. Kommunernes har en udvidet omsorgspligt efter Lov om social service (Serviceloven) 3 i forhold til de svageste borgere, som ikke kan tage vare på sig selv, men dette er ikke i sig selv et tilstrækkeligt retligt grundlag for indgreb i retten til privatliv. De relevante regler om anvendelse af elektronisk overvågningsudstyr i det sociale omsorgsarbejde findes i Servicelovens afsnit om magtanvendelse og omfatter udelukkende alarm- og pejleudstyr i nogle få bestemte situationer. 4 Lovens regler om betingelser for lovlig overvågning i form af alarm- og pejleudstyr blev indført med virkning fra 1. januar Ved revision af reglerne i 2003 og i 2009 blev bl.a. adgangen til at anvende alarm- og pejleudstyr udvidet, men revisionen tog ikke højde for anvendelsen af alle de mange andre former for elektronisk overvågningsudstyr, som forekommer i praksis. Mens teknologien løbende har udviklet sig, er den retlige regulering således ikke fulgt med. Man kan hævde, at den elektroniske udvikling simpelthen har overhalet Serviceloven indenom. 1 Særligt Grundlovens 71og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. 3 Servicelovens Servicelovens

3 Det er min erfaring, at der hersker stor usikkerhed om lovligheden af udstyrets anvendelse blandt både dygtigt front- og myndighedspersonale på området, og at der i adskillige kommuner synes at være den opfattelse, at det udstyr og de situationer, som ikke er omtalt i Servicelovens regler, som udgangspunkt må være lovlige hjælpemidler i omsorgsarbejdet. Der er altså tale om en helt omvendt opfattelse af hjemmelskravet for indgreb i den personlige integritet, som overvågning jo kan være. Mangel på lovgivning kombineret med fejlopfattelse af aktuel lovgivning kan føre til anarkistiske tilstande og dermed true nogle meget svage medborgeres retssikkerhed og give anledning til generel usikkerhed for det personale, som har ansvar for at give omsorgen. Hvorfor er det et problem, hvis praksis og regler ikke harmonerer? Landets lovgivning og de konventioner, vi er forpligtet af, skal naturligvis overholdes, kunne man måske nøjes med at sige. At myndighederne overholder landets lovgivning er jo ikke bare en ligegyldig formalitet, men en grundlæggende forudsætning for et demokratisk samfunds indretning. Det betyder, at hvis et indgreb i privatlivet skal anses som lovligt, skal der være foretaget en afvejning af den enkelte borgers ret til privatliv over for samfundets behov for at foretage privatlivsindgreb for at sikre samme borger ret til tryghed og omsorg. Der er tale om helt grundlæggende etiske og juridiske problemstillinger, som kræver en overordnet stillingtagen i Folketinget og ikke blot af en enkelt medarbejder i en konkret og konfliktfyldt hverdagssituation, lige gyldigt hvor fagligt dygtig og ordentlig hun er. Det er således ikke blot nogle få svage borgeres rettigheder der krænkes, men tillige hele tanken om et demokratisk og åbent retssamfund. Hertil kommer, at FNs Handicapkonvention for nylig efter mange års forberedelse er trådt i kraft. Hermed har Danmark forpligtet sig til at sørge for, at lovgivning og administrativ praksis lever op til konventionens krav. Handicapkonventionen skaber stort set ingen nye rettigheder, men skal synliggøre allerede gældende rettigheder for at sikre, at personer med handicap ikke blot teoretisk, men også reelt kan udnytte de samme rettigheder som andre personer. Det betyder blandt andet, at også borgere med svære demenssygdomme som udgangspunkt skal sikres ret til beskyttelse af deres privatliv, som er en af de fundamentale frihedsrettigheder. Nogle vil måske indvende, at det er omsorgssvigt at sikre en mentalt inhabil borger nogle frihedsrettigheder, der i værste fald kan være farlige for vedkommende selv, f.eks. retten til at færdes frit og dermed måske være i fare for 3

4 påkørsel eller for at fare vild. Dertil kan siges, at langt de fleste konventionsrettigheder indeholder muligheder for undtagelser, men opstiller betingelser for anvendelsen af disse undtagelser. Det betyder, at det er muligt at foretage nødvendige indgreb i privatlivet (med f.eks. GPS og andet elektronisk overvågningsudstyr), såfremt lovgivningen opfylder de særlige betingelser til grundlaget for indgreb, som er angivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Selv om overvågningen foretages for at undgå omsorgssvigt af psykisk inhabile borgere, må spørgsmålet om anvendelse af overvågningsudstyr i den kommunale omsorg gennem lovgivningsprocessen principielt undergives den sædvanlige afvejning af modhensyn i forhold til retten til privatliv. Denne afvejning udelukker jo ikke, at hensynet til privatlivsbeskyttelsen må veje mindre tungt i omsorgssituationer end i andre situationer, hvor overvågningens formål er et andet end omsorg. Afvejningen bør foregå i den modsætningsfyldte kontekst mellem på den ene side statens forpligtelse til at beskytte alle borgeres privatliv og på den anden side en måske mere tidssvarende opfattelse af det private liv. At det private ikke er objektivt definerbart, og at grænserne for det private flytter sig hastigt i takt med den teknologiske udvikling, er kun et yderligere argument for at tage den overordnede debat om denne specifikke problemstilling vedrørende en af de rettigheder, som traditionelt har været anset som særligt beskyttelsesværdig. En nærmest ikke-eksisterende diskussion Formanden for Rådet for Større IT-Sikkerhed har udtrykt, at vi befinder os i et tomrum i overgangen fra en analog til en digital verden, og at der mangler en overordnet diskussion af overvågningens grænser og problemstillinger i forhold til det enkelte menneskes ret til privatliv. 5 Dette er ikke en ny kritik. Allerede i 2000 gennemførte Teknologirådet en konsensuskonference om emnet elektronisk overvågning. I konferencens slutdokument udtrykkes bekymring over, hvorvidt de teknologiske muligheder havde overhalet lovgivningen på de områder, som vedrører elektronisk overvågning, og der ønskes ajourføring af lovgivningen i forhold til den teknologiske udvikling. Konferencen anbefalede bl.a. en stadig revision af de love, som vedrører overvågning, og efterlyste mere debat vedrørende afvejningen af gevinsten ved brug af overvågningsudstyr over for den 5 Christian Wernberg-Tougaard, formand for Rådet for Større IT-Sikkerhed, DR1s 21-Søndag den 22. juni

5 eventuelle krænkelse af borgernes retssikkerhed. 6 Der er noget, der tyder på, at en sådan diskussion endnu ikke er taget i forhold til omsorgsovervågningen. Omtale af velfærdsteknologiske emner i fagtidsskrifter og nyhedsmedier mm. fylder meget og fokuserer hovedsageligt på de aspekter af teknologien, som kan give bedre livskvalitet og større tryghed hos psykisk habile borgere. F.eks. udgav Det Digitale Råd i november 2009 en rapport som skulle bidrage til en diskussion af, hvordan teknologien kan gøre den offentlige velfærdsservice bedre for samfundet, brugerne og medarbejderne i lyset af den demografiske udfordring med flere ældre og færre i arbejdsstyrken. 7 Rådet forudser i rapporten et stigende pres på ældreområdet for, at de pårørende digitalt kan følge deres familiemedlem i ældreplejen via webcam, adgang til databaser og sensorteknologier. 8 Det er rådets opfattelse, at fokus på velfærdsteknologier er hastigt voksende, og rapporten opregner forskellige former for tryghedsskabende velfærdsteknologier, herunder intelligente løsninger, der via sensorer, online opkobling og andre teknologier gør det muligt eksempelvis at overvåge demente 9 Rådet forestiller sig, at fremtidens plejehjem ved hjælp af webcam og anden teknologi bliver mere transparente. 10 Rådets anbefalinger i forhold til udfordringen på ældreområdet er hurtigst muligt at komme i gang med at anvende velfærdsteknologi. Eventuelle problemstillinger i forhold til privatlivsbeskyttelse nævnes ikke, og som rådet i sine anbefalinger skriver: Den største udfordring i udbredelsen af velfærdsteknologi er netop ikke teknologisk, men holdningsmæssig og organisatorisk. 11 Året efter (2010) udgav Socialministeriet og KL pjecen Brug teknologien! - muligheder på det sociale område for at understøtte og inspirere til udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger, men pjecen indeholder ingen omtale af mulige juridiske afgrænsningsproblemer i forhold til privatlivsbeskyttelse. Heller ikke i forbindelse med Danmarks ratifikation af FNs Handicapkonvention har spørgsmålet om privatlivsbeskyttelse for mennesker med psykiske handicap fået megen opmærksomhed fra 6 Borgerpanelets slutdokument, som er bilag 2 til Teknologirådets rapport 2001/8. 7 "På sporet af den digitale velfærd - en ny retning i den kommunale velfærdspolitik", Det Digitale Råd, Ibid. side Ibid. side Ibid. side Ibid. side 71. 5

6 politikere og embedsværk. Ved gennemgangen af konventionstekstens artikler vedrørende beskyttelse af personlig integritet og respekt for privatlivet 12 og disses forhold til dansk ret ses der ikke at være gjort specielle overvejelser vedrørende psykisk inhabile borgeres rettigheder. Desuden vedrører stort set alle spørgsmål, som blev stillet til ministeren i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget om ratifikationen, udelukkende borgere med fysiske handicap. 13 I forbindelse med den seneste ændring af Servicelovens regler om alarm- og pejleudstyr 14 var der en konkret anledning til at tage stilling til de elektroniske hjælpemidlers anvendelse. En kommune gjorde i et høringssvar udtrykkeligt opmærksom på behovet for lovgivningsmæssig afklaring i forhold til de nye teknologiske hjælpemidler, som ikke er omfattet af Servicelovens regler om alarm- og pejleudstyr, men det skete heller ikke denne gang. Af referatet fra de politiske forhandlinger under Folketingets 1. behandling af dette lovforslag ses, at balancen mellem tryghed i omsorgen på den ene side og retssikkerhed på den anden side tages alvorligt, om end de vægtes forskelligt. Flere talere gjorde opmærksom på risikoen for, at teknologien kan komme til at erstatte menneskelig omsorg og pleje. Men den altovervejende diskussion vedrørende de tekniske hjælpemidler refererer alene til anvendelse af GPS som forebyggelse af de triste situationer, hvor hjælpeløse syge borgere forvilder sig ud af deres hjem og flakker bange rundt eller ligefrem dør. Andre overvågningshjælpemidler blev ikke diskuteret. Der er for nyligt udarbejdet en national handleplan for demensindsatsen. Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Socialministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner. Af arbejdsgruppens kommissorium fremgår blandt andet, at opgaven er at afdække mulighederne for anvendelse af ny teknologi og at redegøre for lovgivningsmæssige rammer. 15 Muligheden for en bredere vurdering og diskussion af elektroniske velfærdsløsninger var således oplagt og vel også forudsat. Den nationale handleplan omhandler både spørgsmål om velfærdsteknologi og et afsnit om jura og demens. Handleplanen opstiller adskillige anbefalinger, men ikke nogen om at få klarhed over de juridiske gråzoner, som det meste 12 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, særligt artiklerne 17 og Beslutningsforslag B om Danmarks ratifikation af FN s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap. 14 Lovforslag L / National handleplan for demensindsatsen, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, december

7 elektroniske overvågningsudstyr befinder sig i. I forbindelse med handleplanen blev der udarbejdet en rapport, som skulle kortlægge demensområdet forud for formulering af den nationale handleplan. 16 I rapporten indgår et kapitel om velfærdsteknologi, og her henvises til en undersøgelse Teknik og demens i Norden 17 Det fremgår, at den nordiske undersøgelse viser, at teknologien bidrager til et mere selvstændigt og trygt liv for de demente borgere, men peger samtidig på, at det er væsentligt at opnå et overblik over, til hvilke formål de enkelte teknologier kan bruges til at støtte en person med demens, og at man samtidig skal sørge for, at disse bruges positivt i forhold til personens behov og ikke misbruges til fx overvågning. 18 Der var således gjort opmærksom på problemstillingen i forhold til overvågningsudstyr i grundlaget for den nationale handleplan, men det gav ikke anledning til at få gjort op med de retlige problemstillinger i relation til dette udstyr. Endelig kan et par eksempler fra praksis illustrerer det manglende juridiske perspektiv vedrørende privatlivsbeskyttelse. Der er aktuelt mange projekter med det formål at udvikle velfærdsteknologi på omsorgsområdet. To store projekter af denne art er dels et EU-støttet projekt Intelligent System for Independent Living and Selfcare of Seniors with Cognitive Problems or Mild Dementia under ledelse af NordDanmarks EU-kontor og Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur, dels projekt Det Gode Ældreliv - brugercentreret udvikling af livskvalitet på plejehjem", som gennemføres af Københavns Kommune i samarbejde med Microsoft, Dansk Industri, LederForum, IT-brancheforeningen, Dansk Rehab Gruppe og Aalborg Universitet. Fra begge projekter oplyses på min forespørgsel, at den juridiske vinkel ikke direkte er inddraget i projekterne Kortlægning af demensområdet i Danmark 2010, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, december Teknik og demens i Norden - Hvordan bruger personer med demens tekniske hjælpemidler? Rapport fra Nordisk Udviklingscenter for Handicaphjælpemidler (NUH) i samarbejde med Hjælpemiddel Instituttet (DK), Demens Nasjonalt kompetansesenter (N), Hjälpmedelsinstitutet (S), Stakes (FIN), og Hjelpemiddelsentralen (2008). 18 Kortlægning af demensområdet i Danmark 2010, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, december 2010, side Oplysninger modtaget i mail af 11. maj 2009 fra projektleder Kjeld Olesen, NordDanmarks EU-kontor og mail af 7. maj 2009 fra projektleder, konsulent Lise Lind, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. 7

8 Hvorfor overses spørgsmålet om beskyttelse af privatliv for demente borgere? Der er stort behov for at løse de velfærdsproblemer, som er afledt af den demografiske udvikling, og teknologien synes at være løsningen. Det er den uden tvivl et langt stykke af vejen, men ikke ubetinget og ureflekteret. At der med undtagelse af GPS-udstyr næsten aldrig fokuseres på teknologiens betydning for mentalt inhabile borgere, kan muligvis være en af årsagerne til, at spørgsmål vedrørende privatlivsindgreb er næsten ikke-eksisterende i behandlingen af emnet. Måske er mange af den opfattelse, at spørgsmålet er uinteressant og udelukkende teoretisk, fordi en dement borger slet ikke er i stand til at have en mening om privathed pga. sin mentale inhabilitet. Ét er den manglende italesættelse af problemstillingen, noget andet er måden at tale om overvågning på. Der er måske en tendens til kun at ville anvende begrebet overvågning om situationer, man på forhånd opfatter som negative. Adskillige undersøgelser har vist, at det en stor udfordring for kommunerne at implementere reglerne om magtanvendelse. 20 Som en mulig årsag til denne udfordring peger et notat fra KL på en fagkulturel barriere, idet sundhedsfagligt personale har det meget svært med fagligt at anvende begrebet magt, da de ikke ser deres faglige indsats som udøvelse af magt, men som nødvendig omsorg. 21 Noget tyder på, at overvågning ikke opfattes som et indgreb i privatlivet, når blot overvågningen sker i omsorg. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det dermed overses, at overvågning i realiteten dækker over en lang række indgreb i privatlivet, uanset om overvågningen udføres i omsorg og vurderes som værende i den svage borgers egen interesse. Dette er en kunstig modsætning, da der er tale om både indgreb og omsorg på én gang. Det kunne kaldes omsorgsmagt. Hvis indgrebene ikke bliver opfattet som sådan af omsorgspersonalet, bliver disse indgreb heller ikke alle steder registreret og indberettet til de kommunale og regionale myndigheder, som skal føre tilsyn med, hvordan omsorgsarbejdet foregår. Hertil kommer dele af pressens tendens til at fokusere på sensationshistorier om, hvad manglende overvågning fører til, når der ind imellem sker det ulykkelige, at gamle svært demente borgere har 20 F.eks. evalueringer af Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten (Paula Helth Rådgivning 2002 og Rambøll Management 2006) og Dokumentation af socialpædagogik som metode til at forebygge magtanvendelse (Muusmann Research & Consulting 2006). 21 Kortlægning af demensindsatsen i kommunerne, notat fra KL af 20. november

9 forvildet sig væk og er fundet døde. Der er ikke mange pressehistorier om gamle dementes ret til privatliv. Og endelig er de demente borgeres repræsentanter, de pårørende, måske ikke særligt optaget af privatlivsperspektivet, men ønsker tværtimod og forståeligt nok den størst mulige sikkerhed for deres sårbare pårørende. Endelig kan det være, at diskussionen kan forekomme svær og dilemmafyldt og derfor lades i fred. I bogen Ret, privatliv og teknologi forklares den retlige usikkerhed med, at vurderingen af privathed hænger nøje sammen med vurderingen af, hvilke almindelige normer vi ønsker samfundet præget af med hensyn til blandt andet forholdet mellem individ og stat. 22 Det kan derfor forekomme som en uendelig diskussion med spørgsmål om f.eks. hvor dement man skal være for ikke at kunne sige nej tak til at blive overvåget, eller om man i rask tilstand skal kunne frabede sig at blive overvåget i tilfælde af, at man skulle blive dement. Der kan således være mange grunde til, at spørgsmålet om demente borgeres ret til privatliv overses eller ikke diskuteres i dele af omsorgspersonalet, i pressen, i erhvervslivet og blandt pårørende. Men denne negligering af problemstillingen burde ikke på samme måde praktiseres af offentlige myndigheder, som også har til opgave at sørge for en reel ligestilling og beskyttelse af psykisk svage borgere. Men hvad så? Når der er tale om elektronisk omsorgsovervågning af psykisk inhabile borgere, er den ønskede debat og ajourføring af lovgivning altså stadig ikke sket. Der er således tale om en juridisk gråzone med en broget og delvist ureguleret praksis, som omfatter en gruppe meget svage borgere, som hverken er i stand til at give samtykke eller til at klage til ankeinstanserne og for nogens vedkommende ikke engang har retlige repræsentanter i form af pårørende eller værger. Derfor må spørgsmålet om lovlig anvendelse af det elektroniske omsorgsudstyr nødvendigvis afklares mere overordnet, både juridisk og etisk, for at få skabt og tydeliggjort det nødvendige retlige grundlag. Juridisk, fordi vi som samfund er forpligtet til at sørge for, at omsorgen for de 22 Ret, privatliv og teknologi, Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009, kapitel 8. 9

10 svageste borgere udføres på et lovligt og sagligt grundlag; etisk, fordi man som offentlig myndighed bør forholde sig til, hvordan opgaverne i den kommunale omsorg og pleje udføres, når og hvis der er flere muligheder for løsning af opgaverne. Hvis der er så stort behov for dette udstyr i dagligdags omsorgssituationer, så lad os få debatteret afbalanceringen af disse hensyn og få lovgivningen på plads. En tydelig lovgivning på området vil bidrage til en styrkelse af retssikkerheden for mentalt svage borgere, og den vil samtidigt bidrage til at styrke front- og myndighedspersonalets oplevelse af at arbejde på et mere sikkert retsgrundlag og dermed indirekte påvirke arbejdsmiljøet i positiv retning på grund af større faglig sikkerhed. Hvis velfærdsteknologien fortsat får lov til at udvikle sig uden retlig regulering, er der risiko for, at manglende arbejdskraft på omsorgsområdet i kombination med andre faktorer - herunder økonomiske interesser hos producenter af velfærdsteknologi, som netop pga. manglende regulering kan have incitamenter til at underbetone eller udelade privatlivsaspektet - kan komme til at overskygge de relevante myndigheders stillingtagen til grundlæggende rettigheder for en gruppe meget svage borgere. Det kan vist ikke affærdiges som juridisk højpandethed at tage de allersvageste borgeres grundlæggende rettigheder alvorligt. Problemets omfang understreges af, at de regler, som er omtalt i denne artikel, ikke blot gælder for borgere med demenssygdomme, men for alle mentalt inhabile personer over 18 år, dvs. tillige i forhold til psykotiske og udviklingshæmmede borgere. 10

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.«

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.« Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af Karen Ellemann Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) 1 I lov om social service, jf.

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Støt demente og pårørende Giv et bidrag på www.alzheimer.dk

Støt demente og pårørende Giv et bidrag på www.alzheimer.dk 1 Budskab: Velfærdsteknologi løser ikke problemet det gør behandling, pleje og omsorg! 2 Mareridtet: Politi efterlyser dement mand Fyns Politi efterlyser den 58 årige Svend Erik Præstekjær, som i aftes

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Hellebo Hus Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med voksne med et svært psykisk handicap Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre indgreb

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2009-10 L 113 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 24. december 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet VEJLEDNING om brug af magtanvendelse på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1..Præsentation og fortolkning af loven...2 2. Forudsætning for anvendelse af tvang...4 3. Hvilken tvang må anvendes? Og hvornår?...5

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere