Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035
|
|
- Frans Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bjørvika havnepromenaden bjørvika P 035
2 036 Havnepromenaden bjørvika
3 Bjørvika Bjørvika > Visioner - Bjørvika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter - Livet > Aktiviteter - hverdag - Livet > Aktiviteter - weekend - Terræn > Kanten til vandet - Terræn > Belægning - Terræn > Beplantning - Terræn > Byrumsudstyr - Kant > Offentlighedsgrader - Kant > Bygningskant - Belysning > Byrumsbelysning - Belysning > Bygningsbelysning havnepromenaden bjørvika P 037
4 b j ø r v i k a v i s i o n Bjørvika Operaallmenningens møde med havnepromenaden bliver ankomsten til Bjørvika. Når man står på Operaallmenningen opleves det lange kig over pladsen og ud mod havnen og havet. Der hvor Operaalmmeningen møder promenaden skal man introduceres til havnepromenadens funktioner og introduceres til den høje arkitektoniske kvalitet som man vil opleve langs promenaden. Selve promenaden bør opleves som et kontinuerligt, tilgængeligt og sammenhængende byrum af høj arkitektonisk kvalitet. Promenadestrækket forbinder de kulturelle institutioner og vil som udgangspunkt være et byrum, der understøtter og supplere stemningen af kultur af høj international standard. Det er ligeledes vigtigt at fokusere på de funktioner, der supplerer de kulturelle institutioner og give dem enkelte redskaber til også at understøtte den overordnede ide på et rumligt - fysisk niveau. Havnepromenaden og Operaallmenningen bør indicere at hele Bjøvika området er inviterende og let tilgængeligt. På promenaden bør de gode forudsætninger indarbejdes for at bylivet bliver livligt og attraktivt i Bjørvika. Programeringen af havnepromenaden følger de overordnede retningslinjer, som er beskrevet i Temahæftet og Designhåndbogen for Bjørvika. På de kommende sider i dette dokument beskrives emner og problemer, der bør løses for at opnå et godt og aktivt byliv i Bjørvika havnepromenadens kulturelle Identitet Visionen er at havnepromenaden i Bjørvika skal opleves som en naturlig del af byens kulturelle byrum. Et højtideligt byrum udført i høj arkitektonisk kvalitet, for derved at supplere de kulturelle funktioner i Bjørvika. byen møder vandet og promenaden Det er en visionen at Bjørvika får en tæt kobling til byen og ligeledes selv får en høj bymæssig tæthed. Operaallmenningen bliver entréen til havnepromenaden. Det er vigtigt at den fysiske udformning af kontakten mellem byen og havnen på dette sted er optimal, for de 2 områder vil komme til at supplere hinanden i en fremtidig udvikling. gadeforløb og havnepromenaden i samspil Visionen er at havnepromenaden skal fungere godt sammen med de gader og vej som ligger omkring og samtidigt skal havnepromenaden opleves som en beskyttet, tryg, rolig rekreativ promenade Kulturens hjerte Visionen er at havnepromenaden bliver et kulturelt centrum præget af de store kulturelle institutioner. Funktionerne langs og på selve havnepromenaden skal bibringe Bjørvika musik, events og udstillinger af international standard. Operaen som en juvel Operaen, som er en af vigtigste ikonbygninger bør integreres i havnepromenaden som Havnens Diamant. Operaen og havnepromenaden bliver på en måde kontraster, men bør funktionsmæssige understøtte og supplere hinanden for at kunne skabe et godt byliv på den bedste måde. aktive og varierede bygningskanter Der er en vision at skabe aktive og levende bygningskanter langs promenaden. Dette er en stor udfordring da området ikke indeholder nogen boliger og fordi rummet tider er udflydende. Visionen er at skabe en promenade der fremstår tryg og sikker døgnet rundt - og hvor funktioner og det fysiske miljø skaber gode forudsætninger for et aktivt byliv. 038 Havnepromenaden bjørvika
5 b j ø r v i k a v i s i o n Festningsallmenningen Havnepromenaden bør i høj grad relatere sig til de vigtige kulturelle institutioner, der befinder sig i den nærliggende Kvadraturen og i Bjørvika. Pga. af de kulturelle insitutioners brugere bør der indfindes sig funktioner, der supplere og komplimentere Operaen, Samtidsmuseet, Astrup Fernley Museet for moderne kunst, Gamle Logen, Akershus Festningen, Teatermuseet og Arme museet. Mindre funktioner der placere sig mellem destinationerne og er med til at give byrummene liv hvilket vil få stor betydning for oplevelsen af aktivitetsniveauet i Bjørvika. 3 Operaallmenningen Kontakten imellem Operaen, havnepromenaden, Sentralstasjonen, Karl Johan og Oslo indre by er meget central og utrolig vigtig for Bjørvikas udvikling. For at sikre en optimal forbindelse bør der etableres en stærk visuel og direkte kontakt mellem havn og by. Brugerne bør kunne bevæge sig langs Operaallmenningen over Nyland alle og Operagata uden at skulle passere større fysiske barriere for at komme ned til Operaen. havnepromenaden bjørvika P 039
6 b j ø r v i k a a n b e f a l i n g e r Bjørvika anbefalninger Den primære ankomsten til havnepromenaden vil være fra Operaalmenningen. Det er vigtig at promenaden formidler et godt og tydelig første indtryk her og at koblingen mellem by og vand er af særlig god kvalitet for de mange gående. Det er vigtige kulturelle funktioner som ligger i Bjørvika. For at sikre at den kulturelle identitet bliver tydelig, bør det sikres at de kulturelle aktiviteter trækkes ud i byrummene, og at de suppleres og understøttes med kulturrelaterede begivenheder og events. Bjørvika er præget af den store skala, det er vigtig at de storslåede rum understøttes af den mindre skala, for at sikre gode gå-kvaliteter og kvalitativt byliv. Rummet langs havnepromenaden er til tider udflydende og der bør arbejdes bevist med at skabe kanter og indramme havnepromenaden. Fjorden møder byen Det er vigtigt at fodgængeren kan komme ubesværet fra byen til havnepromenaden og Operaen. Kikket mod fjorden bør understreges og ikke unødig forstyrres av byrumsudstyr, blændende belysning. m.m etablere Promenadens identitet Havnepromenadens møde med Operaallmenningen er et særlig vigtig sted i hele Bjørvika. Derfor bør havnepromenadens særlige arkitektoniske elementer og karakter introduceres tydelig på dette sted. Dette vil øge genkendeligheden af havnepromenaden igennem hele Bjørvika. kultruliv musik rekreation operaparken (A40) og udearealerne Havnepromenaden er rumlig udflydende langs Langkaia. For at sikre oplevelsen af en kontinuerlig havnepromenade ved Operaparken (A40) bør der beplantes en lav vegetaion ud mod promenaden. Den visuelle kontakt mellem parken og Operaen er ønsket mens havnepromenaden bør strammes op og gøres entydig og klar. passagerer både, havn ny aktiv kant og grænse mod vejen Havnepromenaden langs Langkaia er potentielt dominert af biltrafik og har risiko for utryghed og dårlig gå-kvalitet. For at dæmpe indflydelsen af trafikken og øges aktivitetsniveauet i denne del af planen anbefaler vi at der etableres funktioner der rumlig vil beskytte havnepromenaden. Dette kan nedbryde den store skala i rummet og tilbude funktioner der kan generer et bymæssigt miljø og supplere de eksisterende funktioner. kulturliv kunst udstilling kunst park og pavilloner Vi anbefaler at mødet mellem havnepromenaden og Festningsallmenningen etableres som en tydelig byattraktion. Dette for at sikre forbindelsen til Kvadraturen og den videre fremtidige havnepromenade mod Piperviken. Der kan etableres funktioner som understøtter områdets særlige kulturelle karakter. 040 Havnepromenaden bjørvika
7 b j ø r v i k a a n b e f a l i n g e r bymæssigt havnepromenadens finrum Havnepromenaden går sammen med Operagata ved Operaallmenningen, og i fortsættelse af promenaden nord for Operaen. Reguleringsplanens intention om at allmenningen overordner sig vejene bør komme meget tydelig frem her. Dette vil være et rum med mange fodgængere, der bør sikres at rummet er på fodgængernes præmisser. kultruliv musik rekreation ubrudt havnepromenade Det er vigtigt at havnepromenaden opleves som en sammenbindende og kontinuerlig promenade. havnepromenadens kontinuitet som et sammenhængende forløb er nord for Operaen sårbar og vi anbefaler at havnepromenaden tydelig går på begge sider av Operaen. operaen Operaen bliver den største attraktionen i Bjørvika og derfor er det også vigtigt at Operaens forskellige funktioner er med til at generer livet i Bjørvika, også om dagen. Funktioner som Opera butikken og cafeen kan aktiverer bygningens kanter mens musik og performenses kan etableres som events på forpladsen. bad og båd rekreation oslo strand og kulturhavnen Stranden vil få særlig gode klimatiske forhold og være et helt særlig sted i Bjørvika. Det er vigtig at stranden er offentlig tilgængelig gennem alle sæsoner og er åben om aftenen. Mindre funktioner kan bidrage til at understødte Operaens aktiviteter og bidrage til at give rummet en menneskelig skala. havnepromenaden bjørvika P 041
8 b j ø r v i k a L I V E T Bjørvikas brugere Størstedelen af Bjørvikas brugere er, som det ses i Reguleringsplanen, de arbejdene kontorfolk og de besøgende til områdets kulturinsitutioner. Dette betyder at kun 2 % af brugerne, der færdes i området er beboere, hvilket kan have indflydelse på oplevelsen af tryghed i området. Der er ud fra denne antagelse vigtigt at man tilføre nogle funktioner og aktiviteter der kan supplere områdets aktivitetsniveau så området fremstår som trygt at færdes i om aftenen. De kulturelle aktiviteter er godt repræsenteret i Bjørvika og mange turister vil i fremtiden besøge Operaen. Disse midlertidige besøgende vil påvirke stemningen i Bjørvika og det vil derfor være oplagt at programmere funktioner der kan tilbyde turisterne ekstra oplevelser. Kultur, forretning reguleringsplans bestemmelser: kontor, forretning, beværtning eksist. m2 bolig, hotel, almen nyttigt, kontor, forretning, beværtning, m2 max 20% forretninger i stueetagen hotel, almen nyttigt, kontor, forretning, beværtning, m2 max 20% forretninger i stueetagen hotel, allmennyttigt, kontor, forretning, beværtning, m2 max 20% forretninger i stueetagen Mindre bygninger for havnevirksomhed og rutebåde Opera ansl. årlig besøgstal: ca arbejdspladser: ca 350 Forretning, beværtning, almen nyttigt m2 max 60% bebyggede udearealer max 20% forretninger i stueetagen 80 % Kultur m2 1% bolig m2 arealefordeling i forhold til reguleringsplanen 28% Kultur ca pers/dag prognose af brugere 19% kontor: m2 2 % Bolig ca 100 pers/dag 70% Kontor: ca 4200 pers/dag park, bådplads boliger, hotel, forretning, kontor, almennyttigt Forretning, beværtning, almennyttigt 2000 m kontor, forretning almen-nyttigt, hotel Forretning, beværtning, almen nyttigt m offentligt trafikområde kaj for passagerbåde Bygningshøjder (+21) Prognose over brugere over et døgn Jævnt set bruges funktionerne gennem hele døgnet. Set ud fra diagrammet vil der overvejende være kontorfolk i området. 042 Havnepromenaden bjørvika +21
9 b j ø r v i k a L I V E T Bjørvikasbyrumsaktiviteter ude aktiviteter langs den indre havnekaj. park-aktiviteter rekreation og ophold på promenaden rekreation og ventearealer ved Rutebådene ude servering butikker operans café rekreation, udendørs events Aktiviteterne i Bjørvika er få og ligger forholdsvis spredt langs promenaden. For at gøre Bjørvika og havnepromenaden til et attraktivt og spændende rum at færdes og være i, bør alle funktioner indtage og benytte sig af de nære omkringliggende arealer for derved at skabe aktivitet langs promenaden. Events og begivenheder bør bruges som redskaber til at opretholde Bjørvika, som en aktivt og interessant destination i Oslo havn. udsigtspunkt multifunktionelle aktiviteter udeservering udstillningspavillonger og midlertidige begivenheder i parken offentlig badstrand bar Kulturbåde rekreative aktiviteter sports aktiviteter privat gård liv bad aktiviteter båt aktiviteter. bevægelser havnepromenaden bjørvika P 043
10 b j ø r v i k a L I V E T Aktiviteter Hverdag Dag/Aften Solrige arealer på bygningens bagside kommerciel zone Offentlig park Udeareal og event-rum ved Operaen aktiv kommerciel zone attraktiv udsigtspunkt Udeareal og event-rum ved Operaen Ankomst for rutebåde. godt til rekreative ophold Allmenning med mulighed for rekration, udstillinger og mindre events Oslo strand Allmenning med mulighed for mindre cafeer og aften events. Oslo Strand med aften aktiviteter Kulturhavnen vil tiltrække mange mennesker hverdagens Dagsaktiviteter Til hverdag vil rutebådene - udstillingerne og Operaen være turistmål og destinationer, der vil tiltrække mange mennesker. Bjørvika vil derudover være gennemgangsrum, der leder borgere, kontorfolk og turister videre langs havnen. Stranden vil henvende sig til byen og invitere brugere fra hele byen til rekreativt ophold ved vandet. hverdagens Aftenaktiviteter Om aftenen er det især Operaen, der tiltrækker folk både som funktion og som visuel arkitektonisk attraktion. Funktioner som restauranter og barer bør supplere livet omkring Operaen og give muligheder for sociale ophold før og efter forstillingerne. Om aftenen bør havnepromenaden være et attraktivt sted i sig selv. En destination der tilbyder en romantisk promenadevandring med sceniske kig på tværs af havnebassinet og en tæt kontakt til vandet. 044 Havnepromenaden bjørvika
11 b j ø r v i k a L I V E T Aktiviteter Weekend Sommer/Vinter centralt udsigtpunkt attraktiv udsigtspunkt rekreativ park Udeareal og event-rum ved Operaen vente arealer og mindre boder aktiv strand spil og afslapning Allmenning med mulighed for rekration, udstillinger og mindre events Udeareal og event-rum ved Operaen rutebådene lægger til udstilling Kulturhavnen vil tiltrække mange mennesker Sommerens aktiviteter om weekend Om sommeren vil der være mange rekreative steder med høj herlighedsværdi, hvilket bør understøttes af opsætning af byrumsudstyr. De kulturelle institutioner tiltrækker Osloborgeren og turisten og de supplerende funktioner og aktiviteter bør derfor placeres, så livet i Bjørvika bliver attraktivt og dynamisk. Vinterens aktiviteter weekend Om vinteren er det selve havnepromenaden der bliver destinationen. For at opretholde et attraktivt byliv langspromenaden, er det vigtigt at etablere aktiviter, der også kan generere liv om vinteren. Promenaden bliver et gennemgangsrum - et visuelt stærkt landskabligt træk der formidler og fremviser hele Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 045
12 B j ø r v i k a t e r r æ N Bjørvikas Kajkant Bjørvika er den kultiverede havnekant, hvor der promeneres og hvorfra Operaen gør sig til og fremvises fra den bedste vinkel. Funktionerne langs promenaden er få, rummet er luftigt, mens udsigten i 180 grader er storslående. For at gøre kanten synlig og interessant er det vigtigt at muliggøre funktioner og tiltag som kommer til at aktivere kanten, eksempelvis rutebådene. For disse funktioner bør der skabes optimale forudsætninger så livet omkring og mellem destinationer bliver indtænkt i det egenlige design. Opera allmenningen møder vandet Operaen møder Havnen i en lige og præcis bro. Vandet går ind og møder Operaallmenningen og den historiske kajkant trækkes helt ind i byenrummet. Det visuelle kig udover vandet bør skabes ved at fritholde broen for objekter og beplantning. operaen ned i vandet Operaen møder vandet på en særlig måde. Dette karakteristiske møde mellem Operaen og vandet bliver en af Operaens kendetegn. Brugen af den historiske kajkant Ved kajkanten vil der opstå et liv omkring rutebådene. Rutebådene lægger til langs broer der ligger i forbindelse med havnepromenaden. Havnepromenaden forbliver højtidlig og formel. den historiske kajkant Den historiske kajkants udformning kan relateres helt tilbage til 1700 tallet. Dette stræk er en af de allersidste strækninger der er bevaret, hvilket yderelig højtidligøre og skaber en vis stemning til lige netop dette sted. udstillingskanten For enden af Festningsallmenningen mødes allmenningen promenaden. Bearbejdningen af kanten mod vandet og inddragelsen af skulpturer ved vandkanten skal gøre mødet til noget særligt der markere sig ved at et karakteritisk fysisk tiltag. sandstranden Standstranden bliver et blødt element, der vil stå i kontrast til de øvrige kajkanter i Bjørvika. Sandstranden referere til forskellige aktiviteter og vil tilfører Bjørvika et helt særligt offentligt rum. 046 Havnepromenaden bjørvika
13 b j ø r v i k a t e r r æ n Bjørvikas belægning høj arkitektonisk kvalitet/ ens belægning frem til kajkanten På Operagata prioriteres fodgængerne så Operaallmenningens flade trækkes helt ud til vandkanten for at skabe en ønsket sammenhæng. ( ) Belægningen gennem det samlede Bjørvika bør være et af de meget karakteristiske elementer der bliver kendetegnende for Bjørvika. Belægningen går hovedsagligt langs havnepromenaden, men viger fra vandkanten ved Operaen. Belægningen tilpasser sig de forskellige steders karakter og understøtter formidlingen af funktionerne i byrummet. For at belægningen udnyttes optimalt bør den altid indgå i dialog med de nære omgivelser, for derved at hjælpe med at definere forskellige zoner som f.x ophold. Belægningen er på den måde fleksibel og rubust og kan derfor bruges som både formidler og indikator for byrummets brugere. Operaparken For at understøtte oplevelsen af havnepromenaden som et rekreativt rum bruges belægningen aktivt for at adskille fodgængerrummet fra biltrafikken. Belægningen understøtter det fleksible. For at sikre at havnepromenaden kan bruges aktivt til udstillinger og events bør belægningen kunne tåle en stor vægt belastning og tilbyde el-installationer til eksempelvis belysning og installationer. Promenadens kontinuitet Belægningen kan hjælpe til at illustrere at den rekreative rute fortsætter (kommer til at fortsætte) videre mod Aker Brygge. Det er vigtigt at Havnepromenaden ikke stopper brat, men man bør udvikle en overgang, der formidler den fysisk havnepromenade videre ud langs Vippetangen. fra OperaAllmenningen til Akerselva Havnepromenadens belægning bør løbe bag om Operaen. Den mørke stenbelægning forbinder de vigtige destinationer rundt om Operaen. Forståelsen af Havnepromenaden som et sammenhængende stræk er her sårbar, men utrolig vigtig for forståelsen af havnepromenaden. havnepromenaden bjørvika P 047
14 B j ø r v i k a t e r r æ N Bjørvikas beplantning Beplantning som træer og græsflader er vigtig i forståelsen og oplevelsen af byrumsforløbene i Bjørvika. Beplantningen skaber og understøtter de stemninger i der er ønskelige i Bjørvika. Beplantningen bruges som opstrammende elementer i parkområderne og som grønnevægge langs vigtige lineære stræk, så som Langkaigata og Operagata. Beplantningen bør være organiseret, struktureret og velplejet for at understøtte konceptet om Bjørvika som den kultiverede og fine havnepromenade. operagatas forandring For at muligøre det lange kig fra Sentralstasjonen mod vandet stopper beplantningen på Operagata. Operaallmenningen kræver det frie udsyn fra Stasjonen til Operaen, mens der i Operagata skabes et godt klima. udstillninger og det grønne blander sig med pavillonerne For at Festningsallmenningen får en særlig karakter og identitet placeres pavilloner, beplantning og udstillings områderne i klynger. Klyngerne blander sig og overlapper hinanden og skaber derved et unikt sæt af byrum. Beplantningsbånd mod vejen Beplantningen bør bruges som materiale mod Langkaigata. Derved skabes et tættere og mere intimt havnepromenade forløb, hvor beplantningen og pavillon zonen sammen definerer en ny ryg mod trafikken. 048 Havnepromenaden bjørvika
15 b j ø r v i k a t e r r æ n XS Sekundære siddepladser, på kanter, pullerter og mure. S Bænke, pladser for flere, siddende på en eller flere måder. M Sociale siddepladser, grupperinger af bænke, siddepladser med bord. L XS S L S Bjørvika byrumsudstyr Byrumsudstyret i Bjørvika forholder sig til det enkelte sted og til de omkringliggende funktioner. Den kultiverede kajkant bør fremstå ren og skarp men med muligheder for at placere bænke langs havnebassinet. Ved Festningsallmenningen nedtrappes terrænet mod vandet, for at kunne opholde sig tæt ved vandet og for at markere Festningsallmenningen i havnebassinet. De generelle siddemuligheder bør placeres konsekvent og bør understøtte den kulturelle stemning som vil præge området. L Rumlige elementer, læ for vinden, skabe grænser. M XL XL Siddepladser for mange ved specielle events og for rekreation. Landkabsintegrerede, topografiske element. kunst som byrumsudstyr og siddepladser Ved mødet mellem Festningsallmenningen og havnepromenaden opstår et overlap af identiteter, hvor kunsten kan indgår i havnepromenadens mere pragmatiske fysiske layout. Dette clash giver en stedsspecifik karakter, som bør understreges med kvalitativt design med byen i ryggen og udsigt til fjorden Langs Havnepromenaden bør der etableres bænke og sidderpladser mod havnebassinet. Udsynet mod havnebassinet og den fantastiske oplevelse af at være tæt på havet bør styrkes. En Aktiv Zone Langs havnepromenaden bør etableres en zone, der skaber en ryg mod trafikken og bibringer havnepromenaden aktiviteter. Denne vil supplere havnepromenaden og skabe ekstra liv. havnepromenaden bjørvika P 049
16 B j ø r v i k a b y g n i n g s k a n t Bjørvikas offentlighetsgrader 1. I et område som Bjørvika hvor næsten alle funktioner er kontorrelateret, er det en udfordring at skabe et trygt og attraktivt miljø hele døgnet. For at skabe og tilbyde gode muligheder for livet langs facaderne, bør der i alle bygningerne etableres kommercielle funktioner i stueetagen. Havnepromenaden bør altid være offentlig tilgængelig og funktionerne langs promenaden bør bidrage til at skabe et attraktivt miljø. Operaen er den vigtigste bygning langs havnepromenaden og der er derfor meget vigtigt at areale rundt om den opleves som offentlig tilgængelig og som en del af havnepromenaden. De fleste vil passere Operaen på den sydlige side og derfor bør denne side af Operaen være attraktivt og aktiv både dag og aften rum for ophold i Festningsallmenningen De zoner der opstår mellem pavillonerne vil kunne indtages som kommercielle zoner for pavillonerne. Det er vigtigt at bygningerne og udezonerne er med til at formidle at området er tilgængeligt for alle. 2. komerciel kantzone offentligt lokaloffentligt Pavilloner som åbner sig mod promenaden Pavillonerne på Havnepromenaden kan åbne sig mod promenaden og skaber aktivitet langs kajen. Funktionerne bør relatere sig til det liv man ønsker på havnepromenaden i Bjørvika. privat 050 Havnepromenaden bjørvika
17 b j ø r v i k a b y g n i n g s k a n t Indgangene bør placeres langs langkaia. Bygningerne langs Langkaia bør etablere deres indgange og entreer ud til havnepromenaden. Pavillonerne kan aktiveres på alle sider for derved bedre at kunne tilbyde og indgå i et miljø. 4. MED udsigt til VANdET og Operaen På dette sted bør placeres en restaurant eller et spisehus. Som en oplagt funktion, der kan supplere en oplevelse i Operaen. Hjørnet tilbyder en unik plads om eftermiddagen og om aftenen i og med at herlighedsværdierne her er optimale. Placeringen er god fordi det ligge på et aktivt hjørne, der optager bevægelserne fra Central Stationen til havnen og trafikken på Operagata. Zoner i OPERAGATA Operagata bør på nord siden tilbyde aktive og attraktive facader, der kan supplere og være med til at styrke livet omkring Operaen. Bygningerne bør tilbyde butikker, cafeer og restuaranter, hvorfra man kan nyde kigget til Operaen. havnepromenaden bjørvika P 051
18 B j ø r v i k a b y g n i n g s k a n t Bjørvikas byggningskant 1. Bebyggelsen omkring havnepromenaden er meget løs og meget lidt sammenhængende. Derfor bliver det en udfordring at samle livet og skabe intense forløb langs kajen. Det er reelt kun 6 facader, der støder op til havnepromenaden i Bjørvika. Mod nord bør det etableres aktive kanter, for derved at skabe et aktivt miljø omkring Operaen og ikke mindst Operagade. Operagade bliver et meget vigtigt link som forbinder Bjørvika med kvadraturen. Havnelager har en meget central placering i Bjørvika og vil være en vigtig del af det visuelle udtryk både om dagen og om natten. Havnelageret bør etableres sig med entreer og åben facade stueetagen ud mod havnen. Etableringen af pavilloner langs Havnekajen skal være med til at stramme op og gribe fast i bylivet på kajen. Funktionerne og formen udfordre både det formelle turistliv og det mere uformelle og hverdagsagtige liv på kajen. Pavillonerne skal indgår som en ryg mod trafikken dog uden at være en barriere. Pavillonerne tilfører mindre funktioner og hjælper med at definere den fysiske havnepromenaden ved at tilføre den lille bygningsskala i det ellers store byrum små bygninger og åbne pavilloner Pavillonerne skal skabe en tiltrængt human skala og skal ligeledes beskytter opholdsarealerne mellem pavillonerne mod vinden. Pavillonerne bør være transparente og åbne for at styrke karakteren i området. Pavillonerne bør opleves som åbne og attraktive fra alle sider og samtidigt opleves som en ryg mod trafikken. 2. aktiv kommerciel kant lokal kommerciel kant særlig bygningsskant havnelageret åbnes op Havnelageret har en svært prominent placering i Bjørvika. Det vil være en vigtig bygning visuelt i området og et markant volume på promenaden. I dag fremtreder bygningen tillukket mod vandet man kan forvente at dette ændrer sig med udviklingen af området. Der bør opfordres til at der kommer en øget interaktion mellom promenaden og bygningen med direkte kontakt mellom inden og ude, aktive funktioner og mange dører i stueetage. bolig kant 052 Havnepromenaden bjørvika
19 b j ø r v i k a b y g n i n g s k a n t grøn ryg mod vejen og små midlertidige kiosker For at skabe en rumligt afgrænsning mod vejen og biltrafikken etableres, den grønne ryg. Sammen med de små pavilloner og flytbare kiosker skaber derved en mere intim stemning omkring kajkanten, som skal gøre havnepromenaden attraktiv og særlig. Da byggeri på havnekajen ikke er tilladt i reguleringplanen anbefales det at pavillonerne etableres fordi havnepromenaden på dette sted ellers forventes at miste den ønskelige karakter. mod operagata med udearealerne mod operaen Hjørnet af Operagata og Operaallmenningen er en plads med gode potentialler for udeserveringer med dags og aften sol. Med udearealerne mod fjorden og Operaen skaber man et område hvorfra man kan iagttage byens liv Den aktive kommercielle kant Bygningenskanten bør etableres så den skaber små pladser og nicher, hvor man kan stå i læ og kigge på bylivet langs Operagata. En facade række med mange detaljer, gode nicher og et godt overblik er ideelt for den samlede oplevelse af byrummet. operaens ankomst areal > et event rum Operaen vil tiltrække mange mennesker både opera -gæster og turister. Livet omkring bygningen genereres af de mennesker der kommer til stedet og derfor er det vigtigt at opretholde et attraktiv aktivitetsniveau omkring Operaen. operaen mod vandet Omkring Operaen bør etableres udearealer der kan få optimale potentialer mod vandet. I bygningerne bør indtænkes en åben facaderække med aktive funktioner, for derved at gøre vejen rundt om Operaen til et trygt og aktivt byrum. havnepromenaden bjørvika P 053
20 Bjørvika terræn Bjørvikas byrumsbelysning Belysningen i Bjørvika er vigtig for hvordan Bjørvika opleves om natten. Belysningen skal i første omgang skabe tryghed, hvilket bliver en stor udfordring da bebyggelsen langs kajen ikke bidrager til dette. Bygningsstrukturene omkring Langkaia definere ikke uderummene og tilbyder ikke øjne på byrummet, hvilket betyder at byrumsbelysningen derfor selv skal skabe den nødvendige trygheds følelse lang havnepromenaden. Der hvor Havnepromenaden møder Operaallmenningen, Operagata og selve Operaen opstår der et område af høj intensitet. Dette områder er et utroligt vigtigt link mellem Byen og Havnen. Et link hvor man i høj grad bør strukturere og priotere de belysningskoncepter der ligeledes mødes her. Balancen i belysningen og samspillet mellem de forskellige belysningsconcepter skal forholde sig til ideen om at allmenningen er højest prioteret, dernæst kommer promenaden også gadebelysningen. operagata og havnepromenadens relation Belysningen er vigtigt for at indicere overgangen fra Operagata til Operaallmenningen. Operaalmenningen bør fremstå som det primær belysningsckoncept Mange belysningenskoncepter på et sted På dette sted bliver det en udfordring at styre de mange typer belysninger, der kommer til at præge mødet mellem Operaalmenningen og Havnepromenaden. Samtidig skal der skabes trygge ganglinier, som leder fra Karl Johan og Sentralstationen til Operaen og havnepromenaden. VEJ LYS LYS LYS/MØRKE MØRKE BELYST BEPLANTNING, PAVILJONGER OCH UPHOLDSPALTSER 054 Havnepromenaden bjørvika belysning af vejen og pavillion-zonen BELYSNING For Sikkerhedens skyld Kunstbelysning ved Allmenningen Det er vigtigt for den samlede oplevelse af Langkaia, gaderummet, pavillion-zonen og havnepromenaden er belyst på en balanceret måde. De enkelts zoner skal fungere enkeltsvis uden at blive forstyrende for omgivelserne. Da havnepromenaden ikke har så mange aktiviteter langs Langkaia bliver belysningen utrolig vigtig for at opretholde bylivet. Belysningen bør kunne skabe en tryg situation langs vandet og sikre at folk bruger denne rute om aftenen og natten. For at skabe en særlig karakter omkring Festningsallmenningen etableres en karakteristisk kunstbelysning der om natten vil markere allmenningen som noget ganske særligt.
21 b j ø r v i k a t e r r æ n Bjørvikas bygningsbelysning Restauranter stue etage For at skabe de bedste vilkår for restauranterne og butikkerne over for Operaen, bør etableres så de virker tiltrækkende på det passerende liv. De transparente facader vil skabe en god kontakt mellem ude og inde, hvilket gør gaden attraktiv hele døgnet. Belysningen af havnelager Belysningen af Havnelageret bør været nedtonet og afdæmpet for ikke at tage fokus fra Operaen. Dette er vigtigt i forhold til den overordnede oplevelse af det samlede Bjørvika om natten. Bygningsbelysningen i Bjørvika er meget vigtig for at havnepromenaden og byrummene kommer til at fungere. Generelt bør bygningsbelysning både udefra og indefra oplevelsesmæssigt supplere belysningen på havnepromenaden. På Langkaia er dette ikke muligt og udfordringen her bliver med områdets øvrige belysninger at skabe et særligt attraktivt aften miljø. For at skabe den ønskelige følelse af tryghed for områdets besøgende og beboere, er det vigtigt at funktionerne og de aktive elementer langs havnepromenaden ved hjælp af belysningen fortsat er aktive om aftenen. Belysningen bør være med til at gøre oplevelsen af hele havneområdet attraktivt og spændende, så Bjørvika også bliver en destination om aftenen. Udstillingspavilloner og café-belysning I Festningsallmenningen etableres pavilloner der påvirker og aktivere de omkringliggende arealer for derved at skabe et unikt miljø omkring de karakteristiske lysende pavilloner. Pavillonerne langs promenaden Når funktionerne langs promenaden belyses indfra vil disse være med til at skabe et trygt miljø og sociale samligssteder. Der er vigtigt for at promenaden som helhed opfattes som et aktivt og interessant forløb. fremtrædende rolle Operaen vil også om natten få en fremtrædende rolle i havnen. Først og fremmest er Operaen aktiv om aftenen. Den hvide marmor vil fremstå med et særligt udtryk som den omkringliggende belysning bør understøtte og ikke forstyrre. havnepromenaden bjørvika P 055
22 056 Havnepromenaden bjørvika
Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079
Lohavn havnepromenaden lohavn P 079 p 080 Havnepromenaden lohavn Lohavn 82 84 86 87 88 89 90 91 92 93 94 96 98 99 - Lohavn > Visioner - Lohavn > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter
Læs mereVISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT
- Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler
Læs mereBispevika. havnepromenaden bispevika P 057
Bispevika havnepromenaden bispevika P 057 p 058 Havnepromenaden bjørvika Bispevika 60 62 64 65 66 67 68 69 70 71 72 74 76 77 - Bispevika > Visioner - Bispevika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet
Læs mereByrumsprogram Havnepromenaden
marts 2006 Byrumsprogram Havnepromenaden Bjørvika Infrastruktur A/S CLIENT Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge CONSULTANT Gehl Architects ApS Project Manager: Helle Lis Sørholt, Partner,
Læs mereOpsummering. havnepromenaden oppsummering P 017
Opsummering havnepromenaden oppsummering P 017 p 01 havnepromenaden oppsummering Opsummering 20 22 24 26 2 30 32 - Havnepromenaden > VISION - Havnepromenaden > ANKERPUNKTER - Havnepromenaden > LIVET -
Læs mereKLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012
KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 27-04-2012 INTRODUKTION Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner
Læs mereP L E J E C E N T E R B A N E B O
PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereNyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark
Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten
Læs mereBORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde
Læs mereIDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU
IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereAKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning
AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning De nye byrum ved Svendborg Havn -konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning Svendborg Havn Havnen i Svendborg er et attraktivt
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereVALSETORVET FREDERIKSVÆRK
VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk
Læs mereHELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL
HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet
Læs mereByrumsprogram Bispekilen
November 2007 Byrumsprogram Bispekilen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent
Læs mereKultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær
Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af
Læs mereFilnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan
Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.
Læs mereOptimering af sfo/indskoling
Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereKommissorium for Gl. Havn
Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereDet Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN
1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereHJEJLEDOKKEN SILKEBORG HAVN
HJEJLEDOKKEN SILKEBORG HAVN DATO: 23.1.2015 SAGSNR.: 10.3822 HJEJLEN A/S Hjejledokken Koblingen mellem vand og by Projektet Hjejledokken i havn er et projekt, der løser nogle konkrete, miljømæssige udfordringer
Læs mereCykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen
Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereOpsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015
Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 29. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet
Læs mereUdvikling af Kvarteret Jessens Mole
Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereVISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND
FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året
Læs mereHolbæk område F. Titel:... Holbæk område F. Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30
Holbæk område F Titel:... Holbæk område F Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11912... Byplan og bydesign Gruppemedlemmer:... Teddy
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mereBRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
Læs mereÅrhusgadekvarteret - en livlig oase
Nordhavn - ny dynamisk bydel ved vandet Nordhavns historie strækker mere end 100 år tilbage og har gennem årene afspejlet den industrielle udvikling i København. Hårdt arbejdende havnearbejdere og fiskere
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel
Læs mereBILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE
BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit
Læs mereBAGERI & SANDWICH BAR
Udgangspunktet er at skabe de 2 individuelt fungere butikskoncepter, der ved at eksistere i sammen rum kan skabe nogle overlap imellem Bageriet og en både materielt, stedsspecifikt og konceptuelt, for
Læs mereFRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder
FRØKÆRPARKEN 2030 en visionsplan for de grønne områder FORORD/ INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en vision? Et billede af en foretrukken fremtidig tilstand, en beskrivelse af hvordan noget vil se ud om et antal
Læs mereNotat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger
Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereHASLE OMRÅDEFORNYELSE
HASLE OMRÅDEFORNYELSE REVITALISERING AF HASLE FÆLLED SKITSEFORSLAG FOR BØRNE/UNGE GRUPPEN 9.SEPTEMBER 2009 ALGREEN ARKITEKTER MAA OVERSIGTSKORT HASLE FÆLLED M.M. Overordnet for område skal man være varsom
Læs mereVARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.
VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret
Læs mereKULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers
KULTURTÆPPET - et nyt kulturelt byrum i Randers et skitseforslag udformet i et samarbejde mellem Randers Kommune, Værket og RUM april 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 geografisk placering side 4 idébeskrivelse
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereprogram for Alsgadekvarteret
program for Alsgadekvarteret Tværgående forbindelse og mødested Ophold, leg, tryg og lokal stemning er nøgleordene i fornyelsen af kvarteret mellem Enghave Station og Enghaveparken. Det skabes gennem en
Læs mereIllustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER
Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200
Læs mereHvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål.
artscapes Hvad er artscapes? Inden for artscapes skaber vi elementer og miljøer ud fra en unik kunstnerisk proces, der baner vejen for fantasifuld interaktion mellem mennesker. Produkterne kan med deres
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mere21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade
21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereBoligselskabet Domea København, Følager
Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereJuni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S
Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S OPDRAGSGIVER Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge KONSULENT Gehl Architects ApS Gl. Kongevej 1, 4 tv. 1610 København
Læs mereKongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk
Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereSTORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS.
STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. Fra Bedre Byrum til det aktuelle projekt. Fonden Realdania støtter projekt Byen efter gågaden med 200.000 kr. med henblik på den videre bearbejdning til Bedre Byrum.
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereHerligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser
område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077
Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og
Læs mereBytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse
Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7
Læs mereUnik beliggenhed midt i København
Unik beliggenhed midt i København MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Store muligheder Butik/café med et uovertruffent omsætningspotentiale. I Frederiksstadens smukke
Læs mereKultur og oplevelser. Status
Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.
Læs mereByen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller
Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereHVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel
HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette
Læs mereMødesteder, bænke og trivsel
Mødesteder, bænke og trivsel Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv
Læs mereBorgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008
Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester
Læs mereStreet Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre
Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre I samarbejde med Steen Koerner Studio & Tasso Hvis du ønsker intelligente børn læs eventyr for dem Hvis du ønsker mere intelligente børn læs flere eventyr
Læs mereHistorien om Aarhus havn
Havneparken Projektets intentioner At skabe en havneplads der er udnytter stedets potentiale, og samtid har sit eget udtryk. At skabe et attraktivt rum til byens borgere, hvor stjernen i centrum navigerer
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereBest case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi
Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:
Læs mereHVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel
HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.
Læs mereDebat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -
Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg
Læs mereWorkshop om udvikling af Byparken
Referat Workshop om udvikling af Byparken [Vælg datoen] Ørestad City, Sejlhuset, den 28. maj 2013 kl. 19.00 21.00 Oplægsholdere: Referenter: Facilitator: Antal deltagere: Bilag: Mikala Berg Dueholm, bestyrelsesformand
Læs mereForslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.
Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mere