FOLKETfELLINGEN BEFOLKNINGENS BEWEGELSER STATISTISK TABELVIERK DEN 5. NOVEMBER 1940 KOBENHAVN RECENSEMENT GÉNÉRAL DE LA POPULATION DU DANEMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOLKETfELLINGEN BEFOLKNINGENS BEWEGELSER 1931-40 STATISTISK TABELVIERK DEN 5. NOVEMBER 1940 KOBENHAVN RECENSEMENT GÉNÉRAL DE LA POPULATION DU DANEMARK"

Transkript

1 DANMARKS STATSTK STATSTQUE DU DANEMARK STATSTSK TABELVERK FEMTE RÆKKE, LTRA A NR. me SÉRE, Lettre A N FOLKETfELLNGEN DEN. NOVEMBER 0 OG BEFOLKNNGENS BEWEGELSER 0 RECENSEMENT GÉNÉRAL DE LA POPULATON DU DANEMARK NOVEMBRE 0 ET MOUVEMENT DE LA POPULATON 0 UDGVET AF DET STATSTSKE DEPARTEMENT PUBLE PAR LE DEPARTEMENT DE STATSTQUE KOBENHAVN BANCO LUNOS BOGTRYKKER A/S DANMARKS STATSTK BBLOTEKET

2

3 Forord. Avnt propos. Nerverende Tbelverk behndler for s vidt ngr Folketmllingen 0 de forskellige Tellingsresultter vedrorende Befolkningens Fordeling efter Ken, Alder, Civilstnd og Fodested, medens Resultterne vedrorende Befolkningens Fordeling efter Erhvery vil fremkomme smrskilt i et senere Bind. Deprtementets Sttistik over Ægteskber, Fodte og Dode indtil 0 er blevet offentliggjort i Tbelverker omfttende Femrsperioder. Siden hr Deprtementet hvert Ar i Sttistiske Meddelelser under Titlen Befolkningens Bev gelser«udsendt summriske Opgerelser over det rlige Antl Egteskber, Fodte, Dode smt inden og udenlndske Vndringer i hver enkelt By smt i de enkelte Amtsrdskredse, idet mn hr ment, t det vilde were of nteresse t f disse Oplysfinger offentliggjort s hurtigt som muligt. Offentliggorelsen of de mere specielle Opgorelser over Dodelighed, Fodselshyppighed m. v. sker derimod kun hvert tiende Ar og kun for Lndet som Helhed i Forbindelse med de Folketmllinger, ved hvilke der foretges en Opgorelse of Befolkningens Aldersfordeling m. v., idet en sdn Alders opgorelse er bsolut nodvendig for Beregningen l lle de specielle Opgver, der melder sig i Forbindelse med Befolkningssttistikken. Resultterne over de endelige Folketl for de vigtigste dministrtive Omrder er offentliggjort i Juli Mned v i Sttistiske Meddelelser«,. Rmkke,. Bind,. Hft, Endvidere er summriske Opgorelser over Befolkningens Fordeling efter lion, Alder og Civilstnd meddelt i Sttistiske Efterretninger Nr. Side,. Argng smt i Sttistisk Arbog. Sttistikken over Egteskber, Fodte og Dode in. v. er udrbejdet p Grundlg of ndividuloplysninger om:. Egteskberne: Udskrifter of Kirkebogerne for de kirkeligt Viede og f Egteskbsbogerne for de borgerligt Viede.. Skilsmisserne: Udskrifter of Domsprotokollen fr Underretsdommerne for de ved Dom fgjorte Skilsmissesger og ved Udskrift of de pgmldende Akter for de ved Bevilling fgjorte Skilsmissesger.. Fodsler: Udskrifter f Kirkebogerne (i de sonderjyske Lndsdele of Personregistrene).. Dodsfld: De i Almindelighed of Lmgerne (i smrlige Tilflde of de utoriserede Ligsynsmend) for hvert Dodsfld udferdigede Dodsttester i Forbindelse med summriske ndberetninger om Antllet of Dodsfld efter Kirkebogerne (i de sonderjyske Lnds dele efter Personregistrene).. Vndringerne: ndberetninger fr de kommunle Folkeregistre. Kopi of de til ndberetningerne benyttede ndberetningshfter, Skemer og Blnketter findes bgest i Tbelverket. ndberetningerne indsendes med Undtgelse of Dods ttesterne og Udskrifterne of Domsprotokollen smt of tegteskbsbegerne i Lndkommunerne kvrtlsvis til Deprtementet. Dodsttesterne indsmles of Sundhedsstyrelsen, der forsyner dem med Dodsrsgsnomenklturen og derp videresender dem til Deprtementet, hvor den ovrige Berbejdelse foregr. Udskrifterne of Domsprotokollerne og of Egteskbsbogerne i Lndkommunerne indsendes ved Slutningen of hvert Ar til Deprtementet. Af nye Emner, der i Tiret 0 er tget op, kn mimes Sttistikken over Moderens tidligere Antl Svngerskber, der fr indgr i ndberetningerne; endvidere hr mn fr og med indhentet Oplysning om Formldrenes Vielsesr for de Fodtes Vedkommende. De p Grundlg herf udfrdigede Opgorelser over Vrigheden of de legteskber, hvori der i 0 fodtes Born, indgr i Tbelfdelingen, ligesom demur ogs (A*)

4 indeholder Opgorelser over Fedslernes Fordeling efter Fodselsnummer i smme Tidsrum. Med Hensyn til den ovrige Sttistik over Fodslernes Fordeling efter Fodselsnummer henvises til de rlige Publiktioner: Befolkningens Bevægelser; hertil m ogs henvises, for s vidt ngr de mtsvise Opgorelser of hele Befolkningssttistikken over Egteskber, Fodte, Dode og Vndringer. Som ny Tbel er ogs tilfojet Tbellen over de indenlndske Vndringer efter Ken, Alder og Lndsdel. Bortset fr de mtsvise Opgorelser indeholder merv rende Tbely erk de til Tbelv rket 0 svrende Resultter for Tiret 0. Der er ved Fodnoter til Tbellerne ngivet de Opgorelser, der foreligger som Mnuskript i Deprtementet, og som lle vil kunne stilles til Rdighed her, for s vidt der ved Specilundersegelser mtte ti]trænges Detiloplysninger udover, hvd der er offentliggjort i mery Brende Tbelveerk. Af Dt, der foreligger opgjort, men ikke trykt, skl i forste R ekke nevnes de summriske Oplysninger om det rlige Antl of Egteskber, Finite og Dode i hvert f Lndets Sogne, om de Vndrede i hver f Lndets Kommuner, de Viedes Fordeling efter Trossmfundet, Brudgommenes Fordeling efter Livsstilling og ægteskbelig Stilling for Vielren. P Grund of de s erlige Forhold hr Folketlling ikke kunnet fholdes p F roerne, ligesom den ovrige færeiske Befolkningssttistik p Grund of mnglende ndberetninger ikke hr kunnet fsluttes. Det sttistiske Deprtement i Mrts. H. N. SKADE. }b' Melds versen.

5 Fortegnelse over officielle sttistiske Publiktioner vedrerende Folketællingerne i Dnmrk 0. Publictions officielles ntérieures sur l'étt de l popultion du Dnemrk en 0. Folketællingen 0 { JJl s e e r e 0 { / ( j l Sttistisk Tbelverk. Ældste Rkke.. Hefte. Sttistisk Tbelværk. Ældste Række.. Hfte. Sttistisk Tbelverk. Ældste Rkke. 0. Hefte. Sttistisk Tbelværk. Ny Rekke..,. og. Bd. Sttistisk Tbelværk. Ny Rkke.. Bd.,.. Afd. Medd. fr det sttistiske Bureu. (. R.),. Sml.,. Sttistisk Tbelværk.. Rekke,. Bd. Medd. fr det sttistiske Bureu. (. R.),. Sml., V. Sttistisk Tbelværk.. Rekke,. Bd. Sttistiske Meddelelser.. Række,. Bd.,. Sttistisk Tbelværk.. Rekke, Litr A, Nr.. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd., V. Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr. og b. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd.,. Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr. og. Sttistiske Meddelelser.. Rkke, 0. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rkke,. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Række,. Bd.,. Hefte. Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr. og 0. Sttistiske Meddelelser.. Bkke,. Bd.,. Hfte. Sttistisk Tbelværk.. Rekke, Litr A, Nr.. Sttistiske Meddelelser.. Bkke,. Bd.,. Hfte. Sttistisk Tbelværk.. Rekke, Litr A, Nr.. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rkke,. Bd.,. Hfte. Sttistisk Tbelverk.. Rkke, Litr A, Nr. 0. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rekke, 0 Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rekke, 0 Bd.,. Hfte. Befolkningsforholdene i Dnmrk i det. Arhundrede«: Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr..

6 Fortegnelse over officielle Publiktioner vedrorende Sttistikken over Agteskber, Fodte og Dede m. v. Publictions officielles sur les mriges, nissnces et décès etc. 0: Sttistisk Tbelværk. Ældste Række.. Hefte. : Sttistisk Tbelværk. Ældste Række.. Hefte. 0: Sttistisk Tbelverk. Ældste Rekke. 0. Hefte. : Sttistisk Tbelværk. Ny Rekke.. Bd. 0: Sttistisk Tbelverk. Ny Rekke.. Bd. (Dedeligheden : Sttistisk Tbelverk. Ny Rekke.. Bd. ndledningens. Afdeling). : Sttistisk Tbelverk.. Rekke.. Bd. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke.. Bd. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke.. Bd. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 00: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 00: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 00: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Række. Litr A. Nr.. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hæfte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 00. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 0. Bd.. Hæfte. : Sttistiske Meddelelser.. Række. 0. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 0. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 0. Bd.. Hefte. 0: Sttistiske Meddelelser.. Række.. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hefte.

7 ndholdsfortegnelse. Tekstfdeling. Folketmllingen den. November 0 ndledende Bemmrkninger. Befolkningens Storrelse og Tilvmkstforhold:. Attend og b. By og Lndbefolkningen. Fordelingen efter Alder og mgteskbelig Stilling:. Forskydninger i Aldersfordelingen b. Sttioniere og stbile Tilstnde c. Kvindeoverskudet d. Aldersfordelingen i de forskellige Dele t Lndet e. Fordeling efter mgteskbelig Stilling f. Antllet f Personer i Aldersklsser med smrlige offentlige Pligter og Rettigheder. Fodested. V. Ægteskber V. Skilsmisser V. Fodte V. Dode V. Middelfolketllene 0, X. Livsforsikringstbeller Tbel. Tbeller. Folkemmngden i Byer, Forstmder, bymmssige Bebyggelser, Lnddistrikter. Amtsrdskredse.. Befolkningens Fordeling efter Alder, Kon og mgteskbelig Stilling i Lndets Hoveddele. b. Befolkningens Fordeling efter Alder, Ken og mgteskbelig Stilling. Hovedstdens enkelte Kommuner og Provinsbyerne. c. Befolkningens Fordeling efter Alder, Ken og mgteskbelig Stilling Byer, Forstmder, hymen sige Bebyggelser og Lnddistrikter i hver Amtsrdskreds.. Befolkningens Fordeling efter Fodested. b. De Fremmedfodtes Fordeling efter Fodested. V. Ægteskber:. Brudgoms og Brds Alder ved Ægteskbets ndgelse. Etrige Aldersklsser. Hele Lndet Pg. * * * 0* * * * * * * * 0* * * 0* * * Tble des mtières. Texte. Recensement le novembre 0. ntroduction.. Le nombre et l'ccroissement de l popultion.. Hommes et femmes. b. Popultion urbine et rurle.. Réprtition de l popultion d'près l'âge et l'étt civil.. Mouvements de l réprtition d'près l'âge. b. Situtions sttionnires et stbles. c. Prépondérnce du nombre des femmes. d. Réprtition pr âge dns les différentes prties du pys. e. Réprtition pr étt civil. f. Nombre de personnes dns certines clsses d'âge.. Lieu de nissnce. V. Mriges. V. Divorces. V. Nissnces. V. Décès. V. Popultion moyenne 0,. X. Tbleux d'ssurnce vie. Tbleu Tbleux.. Popultion dns les villes, les fubourgs, les gglomértions urbines et les districts rurux proprement dits. Déprtements. l.. L popultion pr âge, pr sexe et pr étt civil. Grndes prties du pys.. b. L popultion pr âge, pr sexe et pr étt civil. L cpitle et les grndes villes de province.. c. L popultion pr âge, pr sexe et pr étt civil. Villes, fubourgs, gglomértions urbines et districts rurux pr déprtements... Lieu de nissnce de l popultion du Dnemrk.. b. Réprtition d'près le lieu de nissnce des personnes nées à l'étrnger. V. Mriges:. Age des époux à l'époque du mrige; groupes d'âge d'un n. Le Dnemrk.

8 Tbel V. b. Forholdet mellem Brudgoms og Bruds Alder ved }Egteskbets ndgelse c. Ungkrle viede til Piger fordelt efter Alder Hele Lndet d. Gentgne Ægteskber e. Ægteskber efter Mneder f. Brudgoms og Bruds Alder og deres ægteskbelige Stilling for /Egteskbets ndgelse V. Fedte:. Levendefedte og Dedfodte i og udenfor legteskb. Efter Mneder og Bornenes Kon. Hele Lndet b. Enkeltfodsler og Fierfedsler 0. Hele Lndet c. Flerfedsler, Dodfodsler og Bornenes Kon efter Moderens Alder. Hele Lndet d. De fedende Medres Alder. Etrige Alders klsser. Hele Lndet e. Fedsler efter Fodselsnummer, Moderens Alder og./egteskbets Vrighed. Hele Lndet 0 f. Forstefodsier efter Mneder i Ægteskber, der hr bestet Ar og derunder. Hele Lndet. V. Dode:. Dede efter Alder og ægteskbelig Stilling. Hele Lndet b. Dde efter Mneder og Alder. fiele Lndet c. Dode efter Alder og Fodselsr. Hele Lndet d. Dode efter Mneder og Dedssted e. Dede under Ar fordelt p Dodsmned Hele Lndet f. Dde efter Alder smt Dods og Hjemsted V. Vndringer: ndenlndske Vndringer p Hovedlndsdele, Aldersklsser og Ken. 0 Bilg: ndberetningsh fter, Skemer og Blnketter.... Pg Tbleu V. b. Réciprocité de l'âge des époux à l'époque du mrige. c. Age des mriés (grçons et filles). Le Dnemrk. d. Remriges. e. Mriges pr mois.. Age et étt civil des mriés vnt le mrige. V. Nissnces:. Nés vivnts et mort nés, légitimes et illégitimes, pr mois et pr sexe. Le Dnemrk. b. Accouchements simples et multiples 0. Le Dnemrk. c. Accouchements multiples, mort nés et nés vivnts pr sexe, suivnts l'âge des mères. Le Dnemrk. d. Age des mères, groupes d'âge d'un n. Le Dnemrk. e. Nissnces d'près le numéro de l'ccouchement, l'âge de l mère et l durée du mrige. Le Dnemrk 0. f. Primogénitures d'près mois dns l première nnée du mrige. Le Dnemrk. V. Décès:. Décès pr âge et pr étt civil. b. Décès suivnt le mois et l'âge. Le Dnemrk. c. Décès pr âge et pr nnée de l nissnce. Le Dnemrk. d. Décès pr mois. e. Mortlité des enfnts pr mois. Le Dnemrk. f. Décès pr âge, lieu de décès et domicile. V. Migrtions: Migrtions intérieurs dns les diverses prties du pys pr âge et sexe. 0. Annexes: Questionnires, formules etc.

9 Folketællingen den. November 0. ndledende Bemærkninger. Den 0. lmindelige Folketælling i Dnmrk fholdtes den. November 0 og omfttede p Grund of Forholdene kun Dnmrk uden Færoerne og Gronlnd. Med Hensyn til den Fremgngsmde, der blev benyttet ved Mterilets Tilvejebringelse, ski bemærkes, t Folketællingen, efter t de nodvendige Forrbejder vr tilendebrgt i Deprtementet, blev pbudt fholdt ved ndenrigsministeriets Cirkulere of. September 0 (Ministeriltidende A. 0, S. 0 og 0). Til Oplysning om Arten og Omfnget of de Dt, hvorom der stilledes Sporgsml ved Folketællingen i 0, smt om den Form, hvorunder Oplysningerne forlngtes, findes bgest i Tbelværket en Gengivelse of det benyttede Tællingsskem. Ligesom ved Tællingen i 0 nvendtes ved denne Telling en Sporgeform, der tilsigtede en Optmlling of svel den hjemmehorende som den fktiske Befolkning, jfr. Tællingsskemets Rubrikker og. Ved Folketællingen i 0 onskede mn Mterile indsmlet til Foretgelse of en lignende Undersogelse som den, der fndt Sted i Forbindelse med Folketællingen 0 til Belysning of Fodselshyppigheden indenfor Befolkningens forskellige socile Lg. Men d de pgældende Sporgsml enten ikke blev besvret eller i stort Omfng blev fejlgtigt besvret, mtte Undersogelsen opgives. Mn hr derfor ikke ved Tællingen i 0 turdet gentge Forsoget, men hr ved ndfojelse of Rubrikken om Dtoen for JEgteskbets ndgelse tænkt ved Hjelp of denne Oplysning i Forbindelse med de Oplysninger, der fremgr of Skemerne om Antllet of hjemmeverende Born, t kunne dnne sig et Sken over Bornentllet indenfor de forste Egteskbsr. Til Brug for Undervisningsministeriet blev der for Personer i Uddnnelseslderen fkrævet visse Oplysninger om Skolegng og senere Uddnnelse. Den Undersogelse, som er blevet foretget i Forbin delse med tidligere Folketællinger, om ndtægtens Storrelse for de Personers Vedkommende, der vr inddrget under Sktteligningen, er derimod ikke gentget ved Tællingen i 0, idet Deprtementet gennem en Udvidelse i de senere Ar of ndkomst og Formuesttistikken mener t hve opnet, t en sdn Undersogelse i Forbindelse med Folketællingen derved vr overflodiggjort. En Opgorelse over Befolkningens Fordeling efter Sttsborgerforhold hr ikke kunnet foretges, idet Skemerne for dette Punkts Vedkommende vr meget mngelfuldt udfyldt.. Befolkningens Storrelse og Tilvækstforhold.. Wend og. Ved Folketællingen den. November 0 blev den hjemmehorende Befolkning opgjort til Personer. Under normle Forhold vil den hjemmehorende og den fktiske (tilstedeverende) Befolkning for hele Lndet under eet were meget ner lige store, idet Antllet of Udlændinge, der midlertidigt opholder sig i Lndet, i Almindelighed modsvrer det Antl Dnske, der midler tidigt opholder sig i Udlndet. Under de ekstrordinere Forhold, der herskede i Lndet p Tællingstidspunktet, vr der imidlertid kun f Udlændinge her i Lndet, idet de Personer, der tilhorte den tyske Værnemgt, bleu holdt udenfor Tællingen; men derimod opholdt mnge dnske Sttsborgere sig udenfor Lndets Grenser. En Opgorelse of Folketællingsresultterne p Grundlg of den fktiske Befolkning vilde derfor blive misvisende, nr mn (B)

10 0* skulde smmenligne med de foregende T ]linger. Af denne Grund og ogs fordi det ofte for de enkelte dministrtive Omrder er f storre Verdi t kende den hjemmehorende end den fktiske Befolkning, bygger smtlige her i Tbelverket nforee Tl for 0 p Opgorelsen over den hjemmehorende Befolkning, der teoretisk set skulde flde smmen med det Antl Personer, der p Tællingsdgen stod opfort i Folkeregistrene. For Folkeregistrenes Oprettelse i hr mn ikke vlet i Stnd til t opgore den hjemmehorende Befolkning p betryggende Mde, og medens Folkeregistrene endnu ved Tl lingerne i 0 og led f visse Mngler, hr de i de senere Ar, og nvnlig efter Rtioneringens ndforelse, vist sig t fungere ret tilfredsstillende, hvorfor mn ved Tællingen i 0 hr ment det forsvrligt t opgore Tællingsresultterne med den hjemmehorende Befolkning som Grundlg. Nogen Opgorelse f Registerbefolkningen pr.. November 0 findes ikke, men det kn nfores, t ved Udgngen of 0 stod der i lt opfort Personer i Registrene. Som nfort udgjorde Befolkningen ved Tællingen i 0 i lt Personer mod 0 i og 0 i 0. Den gennemsnitlige rlige Tilvækstprocent hr vlet storst i Femret, hvor den udgjorde 0, pct. mod kun 0, pct. i Femret 0. De to Fktorer, hvorf Befolkningstilvæksten smmensetter sig, nemlig Fodselsoverskudet og Vndringsoverskudet, hr i de to Femr udgjort folgende, (Femrene omftter de pgældende Klenderr i deres Helhed og ikke Tællingsperioderne). Fodselsoverskud 0 0 ludvn dringsoverskud 00 Tilsmmen Til Trods for t Fodselsoverskudet hr veret betydeligt storre i Femret 0 end i det foregende Femr, hr Tilvæksten i dog vlet storst p Grund of det ndvndringsoverskud, dette Femr fremviser. Medens Dnmrk indtil den forrige Verdenskrigs Udbrud hvde et ret betydeligt Udvndringsoverskud, stndsede Udvndringen Hsten fuldstændigt under Krigen; den blev dog genoptget i Begyndelsen f Tyverne, for s i Slutningen of Tyverne igen t ebbe ud p Grund f ndvndringsrestriktionerne og Konjunkturomslget, serlig i Nordmerik; siden er der foreget en strk ndvndring til Lndet, der lion i og i 0 er blevet overget of Udvndringen, jfr. folgende Tl, der ngiver Arenes Fodsels og ndvndringsoverskud i Promille f de enkelte Ars Middelfolketl i Tiden til 0. b b., Mm E.. E. Tilsmmen. d G dx b b m tid.d m ó O Wó ó O w o o O 0,s +,,, ± 0,s,, _,,, O,s,, 0,,o, 0,,, : 0,,,i ; 0,,o, 0,,, 0,,s, 0,,s, 0,,,s 0,,, 0,s,,s 0,,, 0,,,s 0,,, O,s,,,,,s,0,,,,s,,,,s,o,s,,,o,s,,,,0,i,,,,, 0,o,,,o,,, 0,s.,i,, 0,,, =,i,s,,o,s, _,,, =,,,s :,,o,,,,,o,,,,o,o _,,,o ;,, 0,s _,o,s, 0,,o,s _,,o, O,s 0,,, 0, 0,,s,,,o, 0,, 0,s _ 0,,, _,, 0,o 0,,,o,,s,s ± 0,,,o 0,, 0, 0, 0,,,i,, 0,,o,o 0,, Bortset fr det ene Ar 0 er den mndlige Befolkning steget reltivt sterkere end den kvindelige, sledes t Mndsprocenten i 0 er, pct. mod, pct. i. b. By og Lndbefolkningen. Som nævnt i Forordet er der i en tidligere udsendt Publiktion gjort Rede for Folkemængdens Fordeling p de enkelte dministrtive Omrder. Ligesom i det fore gende Tbelværk vedrorende Folketellingen hr mn i nærvrende Tbelværk berbejdet Mterilet p folgende seks Delinger: Hovedstden, Hovedstdens Forstder, Provinsbyerne, Provinsbyernes Forstder, Bymæssige Bebyggelser og Lnddistrikterne. Denne nddeling er foretget i noje Overensstemmelse med den, der llerede foreligger i Folkemængden. November 0«, og vedrorer derfor lene Befolkningsinængden, hvorimod den ikke folger Grænserne for den dministrtive nddeling f Lndet. Denne Omsteendighed vil medfore visse Vnskeligheder, nr Smmenligninger ski foretges med fremtidige Opgorelser, men Ulemperne herved m nses for t were mindre end dem, der vilde opst, hvis mn lene holdt sig til en nddeling efter Kobstdkommuner og Sognekommuner.

11 * Folketcellingen 0 Provinsbyer lm. over ndb. m ndb. Cs M m. ever.000 ndb. o o m. under.000 ndb.. C Cr pe Qv 0 M. o. f. #, oci iiiku

12 ` * Tbel. Administrtive Omlægninger.. Dele f Orb ek By i Kornum S. og i Logsted S. (indlemmet i Legte'. Kbst. Folketl /n 0 Folketl /n 0 Mænd Tils. Mend Tils. fr / ). Serup Skt. Jergens K. (indlemmet i Svendborg fr / ) Odense Skt. Hns (indlemmet i Odense fr / ) Roskilde Domkirkes Lndsogn (indlemmet i Roskilde fr / ). Tender Slots og Frigrund smt Tved f Tender Lndsogn (indlemmet i Tender fr / ) 0. Klundborg Lndd. (indlemmet i Klundborg fr / ) 0. Vor Frue Lndsogn (indlemmet i Odense fr / ) Skt. Jorgensbjærg K. (indlemmet i Roskilde fr / ) 0 0. Vordingborg Lndd. (indlemmet i Vordingborg fr / ) Del f Flde Gnrum K. (indlemmet i Frederikshvn fr / ) 0 0. Kege Kbst.'s Lndd. (indlemmet i liege fr / 0) 0 Tilsmmen omstende Kort er foruden Kobstæderne tillige nfert smtlige de Omrder, hvori der forekommer bymæssige Bebyggelser, hvd enten det drejer sig om Forstæderne eller om bymæssige Bebyggelser i Lndkommunerne. Kobstæderne er ngivet ved en Firknt, Forstæderne ved en Treknt og de bymæssige Bebyggelser ved en Cirkel. Desuden er deres ndbyggerntl ngivet ved Skrveringer. Den Folkemængde, der omfttes f de ovennævnte Hovedlndsdele, edger folgende Antl Personer, jfr. ievrigt Oversigterne for hver Amtsrdskreds i Tbelfdelingens Tbel. Ved en Smmenligning med tidligere Tællinger m det erindres, t der i de enkelte Tællingsperioder foregr Mænd Tils. Hovedstden Hovedstdens Forstæder 0 Provinsbyerne 0 Provinsbyernes Forstæder Bymæssige Bebyggelser 0 lt Bybefolkning Lnddistrikterne Hele Lndet 00 0 dministrtive Omlægninger, hvorved der overfores en ikke ubetydelig Folkemængde fr Lndbefolkningen til Bybefolkningen ved Oprettelsen f nye Kobstdkommuner eller ndlemmelser i de llerede eksisterende. Tællings Tbel. Beregnede Folketl ved Begyndelsen f hvert f Arene. Mænd Mend og, tilsmmen Hovedstden Provinsbyerne Lndkommunerne Hele Lndet Hovedstden Provinsbyerne Lndkommunerne Hele Lndet Hovedstden Provinsbyerne Lndkommunerne Hele Lndet

13 . * perioden 0 0 er der ikke oprettet nye Kobstæder, men de i Tbel nforte Omlmgninger fr Lndkommuner til Kobstæderne hr fundet Sted. De i Tbel nforte Folketl er beregnet s nojgtigt, som det hr vmret muligt p Grundlg f Folketmllingsskemerne. Som det fremgr f Oversigten, hvde de Omrder, der i den nmvnte Tmllingsperiode blev indlemmet i Kobstmderne, ved Folketmllingen i 0 en Befolkning p i lt c. 000 Personer, som dengng indgik under Lnd kommunerne, men i 0 en Folkemmngde p c. 000 Personer, der nu medregnes under Kobstæderne. Tbel er der endvidere foretget en Beregning of Hovedstdens, Provinsbyernes og Lndkommunernes Vækst i Perioden, idet der er tget Hen syn til de i Tbel nforte dministrtive Omlmgfinger.. Fordelingen efter Alder og ægteskbelig Stilling.. Forskydningen i Aldersfordelingen. Tbelfdelingens Tbel indeholder for liver of Hovedstdens tre Kommuner smt for liver of de seks Hovedlndsdele en Opgorelse p Ars Aldersklsser efter Kon og ægteskbelig Stilling. Tbel b giver For delingen p Mmnd og irden for Ars Alders grupper smt p visse udvlgte Aldersklsser i liver of Hovedstdens tre Kommuner smt i liver enkelt Pro vinsby ordnet lfbetisk. Med Anvendelse of de smme Aldersklsser giver Tbel lc Fordelingen p Mmnd og Mæn / EN C Alder : Z MM. ONE NM noi C = 0 0 C C 0 MN MD E MOM 0 0 O Promille Promille Figur.

14 * inden for de enkelte Amtsrdskredse, Provins byer, Forsteeder, bymæssige Bebyggelser og Lnddistrikter hver for sig. Tbel b og e indeholder tillige for hver f de Omrder, der betrgtes, en smlet Opgorelse over Mends og s ægteskbelige Stilling uden Hensyn til Alderen. Udviklingen fr 0 til 0 fremgr f folgende Oversigt, hvor der til yderligere Belysning f Forskydningerne er nfort Tllene fr og. jævnt fldende Forlob med stigende Alder. Men i de her gengivne Kurver fspejler den stærke Nedgng i Fodselshyppigheden i, 0 og 0 0 sig tydeligt, medens det Toppunkt, der findes i 0 og 0 Kurven ved henholdsvis 0 og 0 Ars Alderen, gengiver de store Fodselskuld fr 0 og. Aldersfordeling. Mend og. Alder 0 0 pct. pct. pct. pet. Under Ar,o,s,,,,,, 0,,o, 0, Ar og derover,,,, Tilsmmen... 00,o 00,0 00,0 00,0 0 0 Det store Fld i Fodselshyppigheden, der stte ind i 0 Aret 0, hr fortst sig i de folgende Ar og bevirket en endnu stærkere Forskydning i Befolkningens Aldersfordeling, omend der i Slutningen f Tiret er sket en mindre Stigning i Fodselshyppigheden. Antllet of Personer under Ar (Brnelderen) udgor i 0 kun,o pct. of den smlede Befolkning mod, i 0, og Gruppen Ar (Uddnnelseslderen) er fldet fr, pct. til, pct. De produktive Aldersklsser fr 0 Ar viser derimod en Fremgng fr,o pct. til, pct., og de Gmles«Andel udgor i 0,s pct. mod, pct. i 0. Et smlet Overblik over disse Forskydninger i Alders fordelingen giver Figur, S. *, der viser Befolk ningens Alderssmmensætning i Form f en Pyrmide. Den helt sorte Figur gengiver Fordelingen i 0, og de hvide Felter viser, hvorledes Fordelingen s ud i 0. Den fldende Fodselshyppighed hr medfort en Udhulning ved Foden f Pyrmiden, der normlt skulde hve en bred Bsis med en jævn Aftgen opefter; Pyrmiden er smtidig blevet bredere opefter og viser som Helhed fiere Voksne, men færre Born. For begge Ken under eet fremgr Aldersfordelingen f Figur, hvor den stærkt optrukne Kurve ngiver Befolkningens Aldersfordeling i 0 og den stiplede For delingen i 0, medens den punkterede ngiver Fordelingen i. Kurven er tegnet sledes, t lle Kurverne fgrænser smme Arel. Kurverne viser tydeligt, t Brneldrene er ftget vsentligt, medens de voksne Aldersr overlt er tiltget Under normle Forhold med j evnt stigende Fed selstl og sm Vndringstl vilde Kurven udvise et Rick? o io Figur. Nedgngen i Antllet f Born under Ar i Perioden 0 er s stork, t der endog bsolut set hr været en Tilbgegng i Bornentllet p 000 Personer, og det til Trods for, t det smlede Folketl i den betrgtede Periode er steget med pct. Den voksne Befolkning er med ndre Ord steget stærkere end hele Folketllet. Den Stigning i de produktive Aldersklsser, der hr fundet Sted siden 0, fortsætter sig, og hr i de to sidste Tir veeret særlig krftig, sledes som det fremgr of nedenstende reltive Tl. Af 000 Personer f hvert Ken ]serer til Aldersklssen: 0 Ar Mend

15 * Den /Endring, der her er foreget, giver sig endnu tydeligere til Kende, hvis mn beregner, hvormnge Gmie og Born, der gennemsnitligt svrer til hver Person i den produktive Aldersklsse. For hver 00 Personer i den produktive Aldersklsse findes folgende Antl Personer: Under 0 Ar Ar og derover Tilsmmen smme Mde som for lle de ovrige Genertioner lder sig fremstille i Figuren. D den sorte Strimmel i Figuren kun ngiver Svindets Nettostorrelse, m det undersoges, hvor meget f det i Perioden 00 konstterede Svind i de enkelte Genertioner der skyldes Dod, og hvormeget der skyldes Vndring. En sdn Beregning lder sig gennemfore, hvis Fedselsrsf ordeling 0 Mænd. 0 Tges disse Tl som et Udtryk for Forsergerbyrden, vil det sige, t denne er fldet st erkt, men Nedgngen flder udelukkende p de Unge, medens de Gmles Andel hr holdt sig konstnt p pct. of den produktive Aldersklsse. For t f et smlet Overblik over Virkningen of den Forndring, der hr fundet Sted som Folge of /Endringerne i Fodselstl, Dodelighed og Vndringstl, hr mn i Fig. indtegnet den mndlige Befolkníng i 0 og 0 efter Fodselsr. De to Kurvers Areler forholder sig som de betrgtede Befolkningsgruppers Storrelse, og den mellem Kurverne beliggende sorte Strimmel fremstiller sledes de iendringer, som Dod og Vndring hr medfort i Arene 0 0. For de Genertioner, der er fodt efter 0, gælder srlige Forhold, som ikke p 0 Fedee/ooi Figur. Tbel. Dedsfld og Vndringer i 00 i de enkelte Genertioner. Mænd For 0 lt... Genertionernes Storrelse Forskel 0 0 Dede Genertionernes Herf Storrelse Forskel ndvndrede 0 0 Dede Herf ndvndrede :

16 ... ' * mn indskr nker sig til t opgore den efter Ken p Grundlg f de Genertionstvler, der Bnner Udgngspunktet for Konstruktionen of Dodelighedstbellerne og 0. (0m Fremgngsmden ved disses Beregning henvises til Stt. Tbely erk. Række, Litr A, Nr., Side f.). Mn finder derved den i Tbel nforte Oversigt over Dodsfldene og Vndringerne i 0 0 indenfor de enkelte Genertioner. Kun for de mndlige Genertioner fr 0 fremviser Tbellen et Udvndringsoverskud; lle de evrige mndlige Grupper og smtlige kvindelige hr i den betrgtede Periode hft ndvndringsoverskud, der nvnlig for M ndenes Vedkommende i Genertionerne 0 hr veret ret betydeligt, for Genertionerne 0 0 hr det endog vret storre end det Svind, der er foreget i disse Genertioner ved Dodsfld. Tbel. Mend 0 Ar Ar o. dero. Tilsmmen.. 0 Ar Ar o. dero. Tilsmmen.. Beregnet Aldersfordeling ved Begyndelsen f hvert f Arene og Middelfolketl. Middelfolketl 0 Middelfolketl,

17 * Som llustrtion til den grdvise Forskydning i Aldersfordelingen fr Ar til Ar er i Tbel nfort Aldersfordelingen p rige Aldersklsser ved Begyndelsen f hvert f Arene for hele Lndet under eet, men for hvert Linn for sig. Disse Tl er ligeledes beregnet p Grundlg f det Mterile, der dnner Udgngspunktet for Dodelighedstvlerne. De i Tbellen vedfojede Middelfolketl for Perioderne og 0 er beregnet p Grundlg f de for de benyttede Aldersklsser i Tbellen meddelte Tl. b. Sttioniere og stbile Tilstnde. Som bekendt kn mn ikke p Grundlg f Dodsfldenes Fordeling p Aldersklsser eller den herf bestemte gennemsnitlige Dedslder foretge Smmenligninger mellem Storrelsen f Dedeligheden p forskellige Tidspunkter. Dersom Befolkningens gennemsnitlige Dedslder f. Eks. er vokset, kn dette lige s vel skyldes en ]Endring i Alderssmmensætningen som en Nedgng i Dedeligheden. P smme Mde er det klrt, t sle om Fodselstllet og den summriske Fedselshyppighed er steget, kn dette skyldes, t der er kommet forholdsvis fiere i den fededygtige Alder, og en Stigning i Fedselshyppigheden behover derfor ikke t betyde en Stigning i Frugtbrheden. Dedelighedssttistikken friger mn sig for sdnne for styrrende Momenter ved t beregne, hvorledes Aldersfordelingen vilde viere i en Befolkning, i hvilken der hvert Ar fdes det smme Antl Born, hvor der hverken er nd eller Udvndringer og hvor Dodeligheden p lle enkelte Alderstrin stdig er den smme. En sdn Befolkning, der kldes sttioner, bliver f konstnt Storrelse, og d lle Genertioner udder p smme Mde, vil dens Aldersfordeling ltid hve en ved den givne Dedelighed direkte bestemt Form, der er identisk med den Overlevelsestvle, efter hvilken de enkelte Genertioner udder. For imidlertid t dnne sig et Billede f den smlede Virkning f bde Dodelighed, Frugtbrhed og Vndringsintensitet m mn tnke sig en stbil Befolkning, d. v. s. en Befolkning, hvor ikke lene Dodeligheden p lle enkelte Alderstrin, men ogs Fedselshyppigheden og Vndringsintensiteten p de enkelte Alderstrin holder sig uforndret; en sdn Befolkning vil ligesom den sttioniere f en gnske bestemt Aldersfordeling, men den kn viere voksende eller ftgende, lt eftersom der er Fodselsoverskud eller underskud eller Vndringsoverskud eller underskud, kun vil de enkelte Aldres reltive Andel f det smlede Folketl stdig viere uforndret. D Antllet f Fodte og Dde i den stbile Befolkning vokser i smme Forhold som hele Befolkningen, vil de summriske Fodsels og Dedelighedskvotienter blive konstnte, men i Almindelighed ikke lige store. Forudsutter mn, t der ngen Vn dringer finder Sted, vil Forskellen mellem disse Kvotienter give den Kvotient, hvormed den stbile Befolkning rligt vil vokse ller ftge. Forst gennem en Beregning of den til de fktiske Befolkningsforhold svrende stbile Befolkning kn mn derfor blive klr over, om Dodeligheden eller Frugtbrheden p et givet Tidspunkt i Virkeligheden er Udtryk for en voksende, ftgende eller stgnerende Befolkning, hvilket vil vise sig der ved, t den rlige Tilvukstrte i den stbile Befolkning bliver positiv, negtiv eller lig Nul. Med ensyn til Bestemmelsen of den rlige Tilvækstrte den stbile Befolkning henvises til Tbelvurket om Folketullingen, S. *. felgende Oversigt er nfort Fedselshyppighed, Dedelighed, Fodselsoverskud, og Mndsprocenten i den fktiske, den sttioniere og den stbile Befolkning. Fktisk Befolkning Rollo Befolkning Stbil Befolkning Fodsels hyppighed...,,,,,0,,,, Dodelighed..,0,,,,0,,0,, Fodselsoversk. 0, 0,, N N 0 0,0 = 0,, Mndsprocent,,0, 0, 0,, 0, 0,, Ved Folketullingen 0 blev foretget en Beregning over den fremtidige Befolkningsudvikling, jfr. Sttistisk Tbelvurk, V. Rk. Litr A, Nr. 0, Side *. Med Udgngspunkt i Fedselshyppigheden 0/ og i Dedeligheden 0 er der foretget en lignende Beregning p Grundlg f Aldersfordelingen ved Tullingen i 0. De herved fremkomne Resultter fviger ikke i vusentlig Grd fr den forrige Opgerelse, hvorfor mn her indskrænker sig til t 'nise til denne; kun kn det bemurkes, t den fremtidige Befolknings Mksimum, der p Grundlg f Beregningerne i 0 vilde indtræffe omkring Aret 0, i lien. hold til den senere Beregning ferst vil ns omkring Aret 0. Dette skyldes de ]Endringer, som hr fundet Sted i Fedselshyppigheden og Dedeligheden i Lebet f Tiret 0 0. e. Kvindeoverskudet. Aldersfordelingen for Mend og er ikke helt ens; ne er svgere repræsenteret i de yngre og stærkere repræsenteret i de Adre Aldersklsser end Mændene, sledes som det fremgr f felgende TL Mund 0 pct. pct. Under Ar,,,s, 0,, 0,, Ar og derover,, lt... 00,0 00,o Antllet f hr i en lng Arrekke ligget c over Antl Mend, men fr er Kvindeoverskudet begyndt t flde. ndtil 0 forleber Fldet jeevnt, men fr 0 0 er Overskudet næsten hlveret og udder nu kun c. 000, jfr. felgende Tl. (C)

18 * Kvindeoverskud Antl pr. 000 Mænd Denne Nedgng i Kvindeoverskudet m deis skyldes Forskydningerne i Aldersfordelingen, deis den Omsteen dighed, t Udvndringsoverskudet er blevet flost f et ndvndringsoverskud, der hr været stone for Mændenes Vedkommende end for nes. Kvindeoverskudets Fordeling for de enkelte Alders klsser fremgr f folgende Oversigt. Det er nvnlig i Aldersklsserne fr til, t Kvindeoverskudet er fldet, hvilket ogs er de Alders klsser, hvori Mændenes Udvndringer plejer t foreg. 0 Kvindeoverskud 0 Antl pr. 000 Mænd 0 0 Under Ar _ Ar og derover Uoplyst lt Kvindeoverskudet efter ægteskbelig Stilling viser, t dette væsentligt flder p de forhen Gifte. Under Ar... Kvindeoverskudet efter ægteskbelig Stilling Forhen Un Ugifte Gifte Gifte givet = 00 Tilsmmen =00... _ _ Ar og dero. 00 = lt = d. Aldersfordelingen i forskellige Dele t Lndet. Til Belysning f Forskellighederne med Hensyn til Aldersfordelingen i Lndets forskellige Dele hr mn beregnet hosstende Tbel, der særskilt for hver f de seks Hovedlndsdele ngiver, hvormnge Promille f den r Aldersfordelingen. Mænd. 0. Hovedstden m. Forstæder Provinsbyerne m. Forstæder og bymæssige Bebyggelser Lnddistrikterne det der for Bornene er et Underskud f Piger p c. 000, hvd der skyldes Drengenes Overtl ved Fodselen, bliver der i lt et Underskud p c. 000 voksne ugifte og et Overskud p 000 forhen gifte ; dette sidste Overskud skyldes deis, t ne gifter sig tidligere end Mændene, t deres Dodelighed er mindre end Mændenes, og t de ikke s hyppigt som Mændene indgr nyt legteskb. De ovrige Forskelle mellem Aldersklsserne skyldes fegtefællernes Aldersforskel, der medforer et stort Overskud f gifte i Aldrene Ar og et tilsvrende Underskud i de ældre Aldresklsser. o AA.r 0 0 t 0, Figur. 'r,

19 * Tbel. Af 000 f hvert Ken horte til de forskellige Aldersklsser i 0 Hoved Hovedstden stdens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Bymæssige i Bebyggelser Lnddistrikterne Hele Lndet Under Ar Aldersgrupper 0 Ar og derover lt. Mend Mend Mænd Mend Mend Mend Mend g g? S t.. mndlige og kvindelige Befolkning, der fndtes indenfor femrige Aldersklsser. Endvidere er i Fig. indtegnet Aldersfordelingerne for Mænd i de tre Dele: Hovedstden med Forstder, Provinsbyerne med Forstder og bymssige Bebyggelser og Lnddistrikterne. De tre Kurver fviger særlig fr hinnden i Alders grupperne under Ar, Ar, 0 Ar og Ar og derover, sledes som det ogs fremgr f det Smmendrg f Tbel, der er gengivet i nedenstende Tbel. Fodselshyppighedens strke Fld i de sidste 0 Ar giver sig tydeligt til Kende i de tre Kurver, ligesom de store Fodselskuld omkring 0 ogs trder tydeligt frem. Tbel. Af 000 f hvert Ken horte til de forskellige Aldersklsser i 0 Hovedstden Hovedstdens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Bymæssige Bebyggelser Lnddistrikterne Hele Lndet Aldersgrupper Mend Mænd Mænd Mend Mænd Mænd Mend Under Ar Ar og derover 0 lt

20 0* Smmenfttes de i Tbel nforte Tl til de i Fig. betrgtede tre Hovedlndsdele, fs folgende Oversigt. Hovedstden med Forsteder Mend Provinsbyerne m. Foretæder, bymsess. Bebygg. Lnddistrikterne Under Ar... 0 i Rovedstden med Forstmder Provinsbyerne m. Forstder, bynmes. Bebygg. Lnddistrikterne P. m p. m. p. m. p. in. p. m. p. m Ar og derover 0 lt Det fremgr herf, t Provinsbyerne m. in. overlt indtger en Mellemstilling mellem Hovedstden med Forstæder og Lnddistrikterne. Der er i Lnddistrikterne lngt fiere Born og Unge i Uddnnelseslderen end i Hovedstden, medens der omvendt er fiere Personer i de produktive Aldersklsser i Hovedstden end i Lnddistrikterne, og dette gelder begge Kon. Med Hensyn til de Gmie hr Lnddistrikterne tilsyneldende fiere gmie Mend, men fmrre gmie end Hovedstden. Betrgter mn imidlertid kun den voksne Befolkning, fs folgende Permitter. 0 Ar Ar og derover lt Voksne Hovedstden m. m. P. m. Mend Provinsbyer m. m. P. m Lnddistrikterne P. m. Hovedstden m. m. P. m. Provinsbyer m. m. P. m. Lnddistrikterne p. m Herf ses, t Lnddistrikterne fktisk ogs hr fiere gmie end Hovedstden, og t det tilsyneldende Underskud kun skyldes den Omstmndighed, t Hovedstden hr Kvindeoverskud, medens Lnddistrikterne hr Underskud f. Hovedstdens Forstorder hr i Forhold til Lnddistrikterne fmrre Unge og heft Gmie, men ligesom Hovedstden og Provinsbyerne forholdsvis mnge i de produktive Aldersklsser; de bymessige Bebyggelser hr for holdsvis mnge Gmie, hvd der sikkert skyldes, t en Del of Alderdomshjemmene er beliggende i de bymessige Bebyggelser; Provinsbyernes Forstæder hr reltivt mnge i Aldersklsserne under 0 Ar; men deres Aldersfordeling ligger oilers nmrmest som de rene Lnddistrikters, dog med reltivt fiere i de produktive Aldersklsser. Disse Forskelligheder i de betrgtede Lndsdeles Aldersfordelinger skyldes hovedsgelig de Vndringer, der foregr fr den ene Lndsdel til den nden og nvnlig i Retningen fr Lnd til By, men ogs Forskelligheder i Fodselshyppighed og Dodelighed er medvirkende. Siden Folkeregistrenes Oprettelse i hr mn nu Oplysninger om de indenlndske Vndringer bde p Kon og Alder. Med Hensyn til Flytningerne mellem de enkelte Kobst eder og Amter m henvises til de siden udsendte rlige Publiktioner: Befolkningens Bevmgelser«. nmrvmrende Tbelvmrks Tbelfdeling er i Tbel V givet en Oversigt over de indenlndske Vn dringer efter Kon og Alder p de tre Hovedlndsdele: Hovedstden, Provinsbyerne og Lndkommunerne, idet mn i Flyttesttistikken ikke er i Stnd til t udskille Forstæder og bymessige Bebyggelser, d de enkelte For stæder og bymessige Bebyggelser i de fleste Tilfmlde kun udgor en Del f en Kommune. P Grundlg f Tbel V er opstillet den i Tbel ìndeholdte Oversigt over Nettotilvæksten ved indenlndske Vndringer i de to Femr og 0. Det fremgr herf, t bde Hovedstden og Pro vinsbyerne i Femret hr hft et stort nd vndringsoverskud fr Lndkommunerne; ndvndringen foregr nvnlig i Aldersklsserne fr Ar, men medens Provinsbyerne hr ndvndringsoverskud fr Lndkommunerne i smtlige Aldersklsser, er der fr Hovedstden foreget en Udvndring til Lndkommunerne i Aldersklsserne fr til 0 Ar; denne Udvndring fr Hovedstden er blevet betydeligt forst erket i det folgende Femr, sledes t der niesten ingen nd vndringsoverskud hr vieret fr Lndkommunerne i 0; for nes Vedkommende hr der endd vieret Udvndringsoverskud til Lndkommunerne, idet der ogs er Udvndringsoverskud blndt Bornene under Ar. For Provinsbyernes Vedkommende er der i begge de nforte Femr sket en stor ndvndring til Hovedstden, og denne ndvndring er foreget i lle Aldre, men nvnlig i Aldersklsserne Ar, d. v. s. i de egentlige Uddnnelsesr. Fr Lndkommunerne modtger Provinsbyerne mnge Unge, nvnlig i Alderen 0 Ar, men der foregr ogs en reltiv stor nd vndring of Gmie fr Lndkommunerne til Provinsbyerne.

21 ' 0 :. * Tbel. Nettoindvndringen efter Ken og Alder. Fr Provinsbyerne Til Hovedstden Til Provinsbyerne Til Lndkommunerne Fr Lndkommunerne Fr Hovedstden Fr Lndkommunerne Fr Hovedstden Fr Provinsbyerne Mend Mend Mend Mend Mend Mend 0 Alder: Under Ar 0 = = =0 + _ = = = _ = 0 _ 0 _ 0 0 _ 0 0 = _ = _ : 0 0 _ 0. T 0 = 0 0 : 0 _ 0 _ _ 0 _ : _ _ 0 0 _ _ 0 _ 0 _ 0 _ 0 ; Ar og derover _ _ 0 =0 = 0 = = Alder: Under Ar Ar og derover _ 0 = 0 : = 0 = _ : _ 0 _ = _ 0 = _ 0 0 ï _ ; _ = 0 _ 0 _ 0 0 ; 0 0 _ ; 0 00 =0 + 0 :00 ;0 = e. Fordeling efter gteskbelig Stilling. Tbelfdelingens Tbel er givet udforlige Oplysninger om Befolkningens Fordeling efter gteskbelig Stilling p eet Ars Aldersklsser indenfor de forskellige Hovedlndsdele. hele Lndet fndtes der i lt ved Tellingen i 0 de i omstende Oversigt nforte Antl Personer efter Civilstnd. Antllet f Personer, der p Folketellingsskemerne ikke hr fgivet nogen Oplysning om Civilstnden, og som ikke ved Berbejdelsen f Skemerne hr kunnet henfores til en eller nden ægteskbelig Stilling, hr ved Tnllingen i 0 været betydeligt sterre end ved tidligere Dellinger. En fornyet Gennemgng of en Del of Skemerne hr vist, t mnge f disse Personer, nvnlig i de yngste Alders klsser, sndsynligvis er ugifte, men d Henforingen til en bestemt Civilstndsgruppe er behftet med stor Usikkerhed, hr mn i de folgende Tbeller og set bort fr de Personer, der ikke hr fgivet nogen ægteskbelig Stilling. Til Vejledning ved en eventuel Fordeling of Personerne med uoplyst ægteskbelig Stilling nfores omstende Oversigt over de Personer, mn ved ovennnvnte Undersogelse hr skon

22 Ì snd * Personer med uoplyst ægteskbelig Stilling. Hovedstden Provinsbyerne Lndkonlmunerne Hele Lndet Mænd Mænd Mænd Mænd Herf Herf Herf Herf Herf Herf Herf Herf snd snd snd snd snd snd snd lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig vis vis vis vis vis vis vis vis ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte Ar Ar og derover Ungiven Alder E H ',' ',' i ii' >. lt net t kunne henfere til de ugiftes Gruppe, medens Skemerne for de resterendes Vedkommende ikke giver noget Fingerpeg om, hvilken Gruppe disse Personer tilhorer. Medens Antllet f ugifte ved lle tidligere Teellinger hr ligget over Antllet of ugifte Mend, og der endnu i 0 vr c. 000 ferre ugifte Mænd end, vr der i 0 et Underskud p c. 000 ugifte. Dette skyldes den stigende Ægteskbshyppighed i For bindelse med Udvndringens næsten fuldstændige Ophor Mend Ugifte Gifte 0 Enkestnd 0 Seprerede Frskilte 0 Ungiven Ægtestilling 0 lt i Lobet f det sidste Tir og den Forskydning i Aldersfordelingen, der hr fundet Sted i dette Tidsrum. Tbel. Af 000 Mænd i hver Aldersgruppe vr Af 000 i hver Aldersgruppe vr Ugifte Gifte Enkemend Seprerede ogfrskilte Tilsmmen Ugifte Gifte Enker Seprerede ogfrskilte Tilsmmen Under Ar 000,o 000,o 000,o 000,o,o 0, 0, 000,o 0,, 0, 0, 000,o 0,o, 0,,0 000,o,,,,o 000,o, 0,o,,o 000,o, 0,, 0, 000,o 0,o,,, 000,o,,,, 000,0,o,,,o 000,o,s,,, 000,o 0,,,, 000,o,,,, 000,o 0,,,, 000,o,,,, 000,0 0,,,o, 000,0 0, 0,o 0,, 000,0,,,, 000,o, 0,,, 000,o 0,, 0,, 000,o,,,, 000,o,,o,, 000,o,,,, 000,o 0,,,,o 000,0,,,o, 000,o, 0, 0,, 000,o,,,, ,,,0, 000,o,,o 0,, 000,o,,,, 000,0,,,, 000,o 0 Ar og derover,,,, 000,o 0,,,, 000,o lt 0,,., 000,o,,,, 000,o

23 * Tbel gengiver den procentvise Civilstndsfordeling indenfor forskellige Aldersgrupper. Ser mn bort fr de yngste Aldersgrupper, tilhorer over Hlvdelen f liver Aldersgruppe for Mend indtil 0 Ar og for indtil Ar de Gifte, og den Procentdel f liver Alders gruppe, der er gift, er voksende for Mænd indtil 0 Ars Alderen, men for kun indtil 0 Ars Alderen. Til nærmere Belysning f Befolkningens Fordeling efter ægteskbelig Stilling p eet Ars Aldersklsser er i Fig. fremstillet en Pyrmide, hvor hver enkelt Strimmel ngiver en Aldersklsse, og hvor de forskellige Skrveringer ngiver, hvormnge Personer indenfor Alders klssen der er ugifte, gifte eller forhen gifte. Det fremgr tydeligt herf, t den sturste Del f den voksne Befolkning er gift, og t de gifte er yngre end de gifte Mænd. Antllet f forhen gifte Personer vokser jævnt fr Ars Alderen t regne, men strkest for ne, hvd der skyldes den Omstændighed, t de forhen gifte Mend hyppigere end de forhen gifte indgr legteskb igen ; de hejeste Aldersklsser bestr bde for Mænd og næsten udelukkende f forhen gifte Personer. Hvorvidt de i Tbel nforte Tl svrer til den stbile Befolkning, det vil sige den Befolkning, der frem kom, hvis mn beregnede den Aldersfordeling, som svrede til den ojeblikkelige Fodselshyppighed, Dodelighed, Vn dringsintensitet og Hyppigheden f Egteskbs ndgelse og Oplosning, kn ikke fgores, d det Mterile, der knves til disse Beregninger, ikke foreligger; kun for de hidtil ugifte Personers Vedkommende kn en sdn Beregning foretges ; heroin henvises til Afsnittet om Ægte skberne 0, Side 0* ff. Til Belysning f Forskellighederne indenfor de seks Hovedlndsdele er for nogle udvlgte Aldersgrupper beregnet de i Tbel nforte Tl. Forhold til 0 udgjorde den Del f Befolkningen, der i 0 levede i legteskb og som Seprerede og Fr skilte, en storre Procentdel, hvilket skyldes deis den ændrede Aldersfordeling, deis en Stigning i legteskbsog Skilsmissehyppigheden. Bde for de enkelte Alders grupper og for lle Aldre under eet udgor de Seprerede og Frskilte i Hovedstden en strre Del f Befolkningen end i de ovrige Hovedlndsdele. Men ogs Forskelligheder i Hovedlndsdelenes Aldersfordelinger fremklder Forskelligheder i deres indbyrdes Fordelinger efter ægteskbelig Stilling. For lle Aldre under eet hr Hovedstden fiere gifte Personer end bde Forstæderne og Pro vinsbyerne, men ser mn p de enkelte Aldersgrupper: 0, 0 og 0 Ar og derover, ligger Hovedstden lvest ; Lnddistrikterne og de bymæssige Bebyggelser hr forholdsvis f gifte Personer, men derimod mnge ugifte bde for lle Aldre under eet og for de enkelte Alders grupper. f. Antllet t Personer i Aldersklsser med særlige offentlige Pligter og Rettigheder. Tbel 0 er opfort Antllet f Personer i de vigtigste of de Grupper, der efter Lovgivningen hr Betydning med Hensyn til offentlige Pligter og Rettigheder. Foruden de i Tbellen nforte Forhold findes ndre, hvor Lovgivningen til ndtrædelsen of en bestemt Alder knytter en besternt Retsvirkning, f. Eks. i den strfferetlige Lovgivning, Fbriksloven, Myndighedsreglerne o. s. v. Med Hen syn til disse og ndre Forhold m henvises til Tbelfdelingens Oversigter over Befolkningen svel i eetrige som i femrige Aldersklsser. De i Tbel 0 nforte Tl ngiver kun Antllet of Personer, der opfylder Aldersbetingelserne for de forskellige Pligter og Rettigheder, men tger intet Hensyn til den Formindskelse, som ndre Betingelser eventuelt kn medfore. Felge Skoleloven of. Mj indtræder Under visningspligten, som kn fyldestgores enten ved Brnets Optgelse i en offentlig eller privt Skole eller ved Under visning i Hjemmet, ved Skolerets Begyndelse (. April) for de Born, der p dette Tidspunkt er fyldt Ar, og opherer med Udgngen of et Skoler for de Bern, der p dette Tidspunkt er fyldt Ar. Det folger of disse Bestemmelser, t mn ikke kn fstsl det nojgtige Antl of undervisningspligtige Born, men med Tilnærmelse kn mn bestemme det som det Antl Born, der findes i de syv Aldersklsser fr fyldt Ar til endnu ikke fyldt Ar. Ved Folketællingen i 0 fndtes der i disse Aldersklsser i lt 00 Born, hvorf 00 vr Drenge og Piger. Folge Deprtementets Opgorelse of Antllet f undervisningspligtige Born p Grundlg f de skolesttistiske ndberetninger (jfr. Sttistiske Meddelelser,. Bkke,. Bd.,. Huge, Borne skolen ) udgjorde dette Antl pr.. December 0 i lt 0 Born. At dette Tl ligger lvere end det ovenfor beregnede skyldes den Omstændighed, t den nye Skolelov f. Mj ændrede Reglerne for Skolepligtens ndtrwden og Ophor, sledes t de to Opgorelser i Overgngsrene p Grund of midlertidige Bestem melser om Skolebornenes nd og Udskrivning ikke kn forventes t ville give smme Resultt. Antllet of skolesogende Born er nturligvis en Del storre end Antllet f undervisningspligtige Born, idet mnge Born pbegynder Skolegngen llerede i Ars Alderen eller tidligere, ligesom Skolegngen for den hojere Skoleundervisnings Vedkommende vrer fiere Ar ud over den skole

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

SoundSations! Sow[' 9arcft LtbrarY- 'M6k:::'t;q:v:,& l. l(rb af datamaskine. 2. llusikplogram. Pia overvejer at ksbe en datamaskine.

SoundSations! Sow[' 9arcft LtbrarY- 'M6k:::'t;q:v:,& l. l(rb af datamaskine. 2. llusikplogram. Pia overvejer at ksbe en datamaskine. l. l(rb f dtmskine Pi overvejer t ksbe en dtmskine. Hvor meget ville Pi komme til t betle for dtmskinen PC 386, nar der betles 295 kr. pr. maned i36 maneder? Hvor meget ville hun spre ved t kobe kontnt?

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb Hvd er mtemtik?, e-og Projekter: Kpitel 5 Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner et opgveforlø Projektet er en udvidelse f fsnittet i

Læs mere

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte Projekt 78 To ligninger med to uekendte Den opgve t skulle løse to ligninger med to uekendte er vi stødt på i en række speciltilfælde under ehndlingen f vækstmodellerne: Funktionstype Ligningssystem Lineær

Læs mere

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009. Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion) Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

Pointen med Integration

Pointen med Integration Pointen med Integrtion Frnk Vill 3. oktober 2012 2008-2012. IT Teching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere

Læs mere

Pointen med Integration

Pointen med Integration Pointen med Integrtion Frnk Nsser 20. pril 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

114 Matematiske Horisonter

114 Matematiske Horisonter 114 Mtemtiske Horisonter Mtemtik i medicinudvikling Af Ph.d-studerende Ann Helg Jónsdóttir, Ph.d-studerende Søren Klim, Ph.d-studerende Stig Mortensen og Professor Henrik Mdsen, DTU Informtik Hovedpinen

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning , i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

AEGTESKABER, FODTE OG DODE

AEGTESKABER, FODTE OG DODE DNMRKS STTSTK STTSTQUE DU DNEMRK STTSTSK TBELVERK FEMTE RÆKKE LTR NR 5 5" SERE LETTRE N 5 EGTESKBER FODTE OG DODE RENE 9 0 MRGES NSSNCES ET DÉCÈS 9 0 UDGVET F DET STTSTSKE DEPRTEMENT PUBLE PR LE DEPRTEMENT

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...

Læs mere

Simple udtryk og ligninger

Simple udtryk og ligninger Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul Indhold Rækkefølge f + og... Smle led f smme type... Gnge ind i prentes. del... Rækkefølge f og smt f + og... Gnge ind i prentes. del... Hæve

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2-3

Læs mere

FARDSELSUHELD -_..- 7 : STATISTISKE MEDDELELSER. KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN DANMAFEB STATISM BIBuorrEKEr DANMARKS STATISTIK

FARDSELSUHELD -_..- 7 : STATISTISKE MEDDELELSER. KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN DANMAFEB STATISM BIBuorrEKEr DANMARKS STATISTIK DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4 RIEKKE 89 BIND HEFTE -_- COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SAME TOME 89 8re LIVRAISON FARDSELSUHELD 930 ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 930 UDGIVET AF DET STATISTISKE

Læs mere

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner Plntehoteller 1 Resultter og konklusioner Hvid mrguerit 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede holdrhed llerede efter 7 dges kølelgring ved 4ºC og lv

Læs mere

Det dobbelttydige trekantstilfælde

Det dobbelttydige trekantstilfælde Det dobbelttydige trekntstilfælde Heine Strømdhl, Københvns Kommunes Ungdomsskoler Formålet med denne rtikel er t formulere en meget simpel grfisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekntstilfælde med

Læs mere

International økonomi

International økonomi Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A.... 2 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg

Læs mere

Alternative metoder til køling af løg

Alternative metoder til køling af løg inspire demoprojekt Alterntive metoder til køling f løg Af Merete Edelenbos, Arhus Universitet Anne Drre-Østergrd og Bstin Junker, AgroTech November 2013 1 Energiforbruget ved lngtidslgring f løg er højt,

Læs mere

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser RAPPORT NR. 17 ^ ^ ^ ^ " " " ^. UDENÅUNDERSØELSEN Regnvndsundersøgelser UDENAUNDERSØELSE 1973-1975 RENVANDSUNDERSØELSER VANDKVALITETSINSTITUTTET. ATV Agern Allé 11, 2970 Hørsholm Sgsbehndlere: Sgsnr,:

Læs mere

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.

Læs mere

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k 0x-MA (0.0.08) _ opg (3:07) Integrtion ved substitution ( x + 7) 9 t x + 7 > t 9 t 0 + k 0 0 ( x + 7)0 + k b) x x + 4 t x + 4 > 3 x t t t x 3 t x x + k 3 t t + k ( ) x 4 3 x + 4 + + k c) cos( x)

Læs mere

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i

Læs mere

Eksemplificering af DEA-metodens vægtberegning

Eksemplificering af DEA-metodens vægtberegning nlyseinstitut for Forskning Finlndsgde DK-800 rhus N Tel + 89 9 Fx: + 89 99 Mil: fsk@fsk.u.dk Web:.fsk.u.dk Eksemplificering f DE-metodens vægtberegning Peter S. Mortensen Kmm Lngberg Crin Sponholtz Nott

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner Eksmensspørgsmål: Potens-funktioner Definition:... 1, mønt flder ned:... 1 Log y er en liner funktion f log x... 2 Regneforskrift... 2... 2 Smmenhæng mellem x og y ved potens-vækst... 3 Tegning f grf for

Læs mere

K9-K10 projekter i strukturel mekanik

K9-K10 projekter i strukturel mekanik April 2006 K8 Studerende K9-K10 projekter i strukturel meknik K8-studerende med interesse i t lve K9 eller K10 projekter inden for områderne Strukturel dynmik og erodynmik f store konstruktioner Aeroelsticitet,

Læs mere

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 12

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 12 Mtemtisk modellering numeriske metoder Lektion 12 Morten Grud Rsmussen 21. oktober, 213 1 Prtielle differentilligninger 1.1 Løsning f vrmeligningen vh. Fourierrækker [Bens sektion 12.6 på side 558] Vi

Læs mere

2 Erik Vestergaard

2 Erik Vestergaard Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk 3 Definition 1 En funktion på formen f ( x) = b x, x R +, hvor b R + og R er konstnter, kldes for en potensudvikling eller en potensiel

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE Snseredskber til byens psykiske og fysiske miljø f Softhook Design Projektets idé Kunstner og leder f Softhook Design, Christin Nold, er stolt over t kunne præsentere Sns Fremtiden

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

Eksamensopgave august 2009

Eksamensopgave august 2009 Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er

Læs mere

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Center for Kvalitet Region Syddanmark Version 4.0 Side 1 f 64 Forftter Udgivelsesdto 27-03-2014 Version Version 4.0 Historik Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Version 1.0 fr14-06-2013: Dele f indholdet i dette nott fndtes i en version 7.0 f et

Læs mere

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed Hygiejnepolitik ktisk f : er Det å svært r s de hæn. ikke ske m o kl v lidt Du s nke dig u, æ de d og t å b dine liver Så b milie og syge din f r mindre e g kolle - for din og min sundhed Det er fktisk

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,

Læs mere

PERSONDATAPOLITIK FOR CAFÉ PARAPLYEN ODENSE

PERSONDATAPOLITIK FOR CAFÉ PARAPLYEN ODENSE PERSONDATAPOLITIK FOR CAFÉ PARAPLYEN ODENSE 1. Generelt Denne persondtpolitik ( politik ) er gældende for smtlige de oplysninger, som du giver til os, og/eller som vi indsmler om dig. Her kn du læse mere

Læs mere

FIERDSELSUHELD STATISTISKE MEDDELELSER 4. BÆKKE 134. BIND 3. HEFTE DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK KOBENHAVN DANMARK

FIERDSELSUHELD STATISTISKE MEDDELELSER 4. BÆKKE 134. BIND 3. HEFTE DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK KOBENHAVN DANMARK DNMRKS STTISTIK STTISTISKE MEDDELELSER. BÆKKE. BIND. HEFTE COMMUNICTIONS STTISTIQUES me SÉRIE TOME me LIVRISON FIERDSELSUHELD 97 CCIDENTS DE CIRCULTION EN 97 UDGIVET F DET STTISTISKE DEPRTEMENT PUBLIÉ

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 007 007-8-V MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Tirsdg den 18 december 007 kl 900-1000 BESVARELSEN AFLEVERES KL 1000 Der

Læs mere

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen, INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

TAL OG BOGSTAVREGNING

TAL OG BOGSTAVREGNING TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,

Læs mere

FAR DSELSUHELD 1937 STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1937 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

FAR DSELSUHELD 1937 STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1937 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S DNMRKS STTISTIK STTISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 07. BIND. HEFTE COMMUNICTIONS STTISTIQUES time SERE TOME 07 me LIVRISON FR DSELSUHELD 97 CCIDENTS DE CIRCULTION EN 97 UDGIVET F DET STTISTISKE DEPRTEMENT

Læs mere

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med

Læs mere

KEGLESNIT OG BANEKURVER

KEGLESNIT OG BANEKURVER KEGLESNIT OG BANEKURVER x-klsserne Gmmel Hellerup Gymnsium INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... BEGREBET KEGLE... 3 KEGLESNIT... 5 Cirkel... 6 Ellipse... 8 Prbel... 15 Hyperbel... 19 Keglesnitsligninger

Læs mere

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet

Læs mere

Indtcegter Medlemskontinqenter. Indtcegter i alt Udgifter 487.143. Udgifter i alt Resultat f0r hensaettelser 420.561 -45.220 -54.659-76.802 99.

Indtcegter Medlemskontinqenter. Indtcegter i alt Udgifter 487.143. Udgifter i alt Resultat f0r hensaettelser 420.561 -45.220 -54.659-76.802 99. Det Dnske Spejderkorps Regnskb: 212-1-1-212-12-31 Driftsregnskb Indtcegter Reliseret Budget Medlemskontinqenter 96.725 93. Tilskud fr Kommunen Lokletilskud Medlemstilskud *1 Kursustilskud *3 Andre tilskud

Læs mere

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery ANALYSEOPGAVE Feelgood Bkery Kommuniktion: Helene, Loiuse, Pernille og Ndi Gruppe 14 Hvem er fsenderen? - Glutenfri bgerbrød - Christine og Louise Krogh Hvem er målgruppen? - Gluten llergikere og helsefreks

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden. Efterbehndlingsrk C Dæmonen Nedenfor er vist to grfer for bevægelsen i Dæmonen. Den første grf viser hvor mnge gnge du vejer mere eller mindre end din normle vægt. Den nden grf viser højden. Spørgsmål

Læs mere

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejeog med eksempler Lyngy Tekniske Gymnsium Introduktion Lyngy Tekniske Gymnsium, HTX, hr i smrejde med Udviklingslortoriet for pædgogisk og didktisk prksis

Læs mere

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal. Regneregler. Simple regler for regning med tl. Vi rejder l.. med følgende fire regningsrter: plus (), minus ( ), gnge () og dividere (: eller røkstreg, se senere), eller med fremmedord : ddition, sutrktion,

Læs mere

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Projekt 10.3 Terningens fordobling Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 0 Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deducere sig til og konstruere sig til ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige,

Læs mere

Klinik MiJoʼs priv3tlivspolitik forkl3rer hvilke inform3tioner vi inds3mler, og hv3d vi bruger dem til.

Klinik MiJoʼs priv3tlivspolitik forkl3rer hvilke inform3tioner vi inds3mler, og hv3d vi bruger dem til. Kære Klient, Klinik MiJoʼs priv3tlivspolitik forkl3rer hvilke inform3tioner vi inds3mler, og hv3d vi bruger dem til. Den korte... Kort fort3lt opbev3rer og deler vi ikke personlige helbredsd3t3 uden dit

Læs mere

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

Høringsnotat: Opsamling på høringssvar: De gennemgående temaer:

Høringsnotat: Opsamling på høringssvar: De gennemgående temaer: Høringsnott: Opsmling på høringssvr: - Der er i lt indkommet 61 høringssvr, hvorf 3 er positive ift. etblering f rusmiddelcenter, 57 kritiske og et undrende. - De 61 høringssvr repræsenterer 162 mtrikler

Læs mere

F!ERDSELSUHELD S.MI STATISTISKE MEDDELELSER DANMARK DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1931

F!ERDSELSUHELD S.MI STATISTISKE MEDDELELSER DANMARK DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1931 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 9. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 9 me LIVRAISON F!ERDSELSUHELD 9 ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT

Læs mere

Elementær Matematik. Trigonometri

Elementær Matematik. Trigonometri Elementær Mtemtik Trigonometri Ole Witt-Hnsen 11 Indhold 1. Vinkler...1. Sinus, osinus og tngens...3.1 Overgngsformler...4 3. Den retvinklede treknt...6 4. Den lmindelige treknt. Sinus og osinus reltionerne...8

Læs mere

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0. Ny Sigm 9, s 110 Andengrdsfunktioner med regneforskrift f typen y = x + x + c, hvor 0 Lineære funktioner (førstegrdsfunktioner) med regneforskrift f typen y = αx + β Grfen for funktioner f disse typer

Læs mere

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Matematik A niveau Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den

Læs mere

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder: Geometrinoter 2, jnur 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 2 Disse noter omhndler sætninger om treknter, trekntens ydre røringscirkler, to cirklers rdiklkse smt Simson- og Eulerlinjen i en treknt.

Læs mere

Krumningsradius & superellipsen

Krumningsradius & superellipsen Krumningsrdius & suerellisen Side /5 Steen Toft Jørgensen Krumningsrdius & suerellisen Formålet med dette mini-rojekt er t erhverve mtemtisk viden om krumningsrdius f en kurve og nvende denne viden å det

Læs mere

1. Andalusien - en provins i Spanien

1. Andalusien - en provins i Spanien 1. Andlusien - en prvins i Spnien Andres g hns fmilie skl pa ferie i Andlusien. I et rejsektlg finder de frskellige plysninger. Digrmmet viser fr hver maned, hvr mnge dge det regner mere end 1 mm i Mlg'

Læs mere

Analysens Fundamentalsætning

Analysens Fundamentalsætning Anlysens Fundmentlsætning Frnk Nsser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Grundlæggende funktioner

Grundlæggende funktioner Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Udgve 5 018 Krsten Juul Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. Vækstrte... 3. Gennemsnitlig procent... Lineær vækst

Læs mere

Dette enkle påskespil er kommet i stand efter fælles arbejde omkring påskens centrale

Dette enkle påskespil er kommet i stand efter fælles arbejde omkring påskens centrale UNDERVS OM GUD en idébnk til kirkelig undervisning, Fyens Stift KONFRMANDER Påskespil med indledende undervisningsforløb Dette enkle påskespil er kommet i stnd efter fælles rbejde omkring påskens centrle

Læs mere

Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...

Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE... MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE EVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: FERUAR 04 Michel Mndi (00) Side f 35 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE:... EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS

Læs mere

15 Købekraftpariteter

15 Købekraftpariteter 39 5 Køekrftpriteter 5. Grundlæggende informtion om indekset 5.. Nvn Køekrftpriteter. 5..2 Formål Køekrftpriteter (Purchsing Power Prities - PPP) nvendes til interntionle smmenligninger f fx BNP (ruttontionlproduktet)

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningseskrivelse Stmoplysninger til rug ved prøver til gymnsile uddnnelser Termin Juni 2016 Institution Uddnnelse Fg og niveu Lærere Hold Fvrskov Gymnsium Stx Mtemtik A Peter Lundøer (Lu) 3k Mtemtik

Læs mere

Kort om Potenssammenhænge

Kort om Potenssammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning

Læs mere

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord! LYSTEJENDOM ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS Hesteejendom med nyere hestestld og 20 h jord! For sælger Hos Thoms Risger A/S ved vi godt, t boliger er mere end blot mursten og kvdrtmeter. Vi ved, t boliger

Læs mere

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert. Alyse, Prøve. mj 9 Alle hevisiger til TL er hevisiger til Klkulus 6, Tom Lidstrøm. Direkte opgvehevisiger til Klkulus er givet med TLO, ellers er lle hevisiger til steder i de overordede fsit. Hevises

Læs mere

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Projekt 10.3 Terningens fordobling Hvd er mtemtik? C, i-og Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deduere sig til og konstruere ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige, t l den viden, der

Læs mere

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

Lukkede flader med konstant krumning

Lukkede flader med konstant krumning Lukkede flder med konstnt krumning Hns Anton Slomonsen Arhus Universitet Mrch 13, 2015 En flde i rummet B A giver nledning til to mål for fstnden mellem to punkter A og B på flden: - længden f den rette

Læs mere

Projekt 8.4 Logaritmefunktionerne

Projekt 8.4 Logaritmefunktionerne Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 8. Projekt 8.4 Logritmefunktionerne Projekt 8.4 Logritmefunktionerne Indhold. log( ) og 0 som omvendte funktioner... 2 2. Den nturlige logritmefunktion, ln( ) og den nturlige

Læs mere

F}ERDSELSUHELD 3-LA STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1933 DANMARKS STATISTIK BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI AIS

F}ERDSELSUHELD 3-LA STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1933 DANMARKS STATISTIK BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI AIS DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 96. BIND 5. HIEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me lrm TOME 96 5me LIVRAISON F}ERDSELSUHELD 933 ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 933 UDGIVET AF DET STATISTISKE

Læs mere