O V E RVÅGNING, UDREDNING O G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "O V E RVÅGNING, UDREDNING O G"

Transkript

1 Legionella i varmt brugsvand O V E RVÅGNING, UDREDNING O G FOREBYGGELSE AF LEGIO NÆRSYGDOM 1. UDGAVE 2000 Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne Statens Serum Institut

2 I N D H O L D FORORD INDLEDNING Bakterien Smittekilder og disponerende faktorer for smitte OVERVÅGNING AF LEGIONÆRSYGDOM Sygdomsovervågning via anmeldelse Sygdomsovervågning via laboratoriesamarbejde RISIKOVURDERING, IVÆRKSÆTTELSE OG STYRING AF LEGIONELLA SMITTEUDREDNING Risikovurdering Iværksættelse og styring Enkelttilfælde Ophobede tilfælde/udbrud Mistanke om smitterisiko Beslutningsmodel til brug for embedslæge og teknisk forvaltning Handlingsplan GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSE - DIAGNOSTIK OG SMITTEUDREDNING Diagnostik (Skema 1, side 16) Konklusion af undersøgelse efter Handlingsplanerne Guide til reaktionsgrænser for varmtvandssystemer i boliger Forslag til reaktionsgrænser ved påvisning af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger Fiktivt eksempel på smitteudredning FOREBYGGENDE OG AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Varmtvandsinstallationer Forhold der umiddelbart bør kontrolleres Umiddelbar afhjælpning

3 I N D H O L D 6. MYNDIGHEDSKRAV Miljøregler Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning mv Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Byggelovgivning Notat om byggeloven i relation til forebyggelse af Legionella i varmtvandssystemer LITTERATURLISTE Oversigter BILAG Bilag A Formular til anmeldelse af legionærsygdom Bilag B Supplerende ekspositionsoplysninger til anmeldelsen Bilag C Oplysningsskema til teknikere Bilag D Undersøgelse af vand Udtagelse af relevante vandprøver

4

5 F O R O R D Denne vejledning er foranlediget af Sundhedsstyrelsen, der har peget på behovet for en sundhedsfaglig vejledning om overvågning, smitteudredning og forebyggelse af sygdom forårsaget af Legionella. Vejledningen henvender sig til embedslæger og tekniske forvaltninger i kommunerne med henblik på at lette samarbejdet. Vejledningen sigter også på forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i tilfælde, hvor varmtvandsinstallationen indebærer risiko for smitte eller har medført sygdomstilfælde. Statens Serum Institut udgav i 1995 retningslinier for undersøgelse af legionellainfektioner på sygehuse. Udredning af smitte uden for sygehusene omfatter imidlertid andre smittekilder og må gribes anderledes an. I Danmark har forekomst af Legionella og eventuelle følgevirkninger heraf været relateret til varmtvandssystemer og til spabade i større udlejningssommerhuse. Der er derfor grund til at samle foreliggende viden med henblik på undersøgelse og forebyggelse af Legionella i varmt brugsvand. Vejledningen indeholder informative afsnit om bakterien, sygdommene og sygdomsovervågningen, mens andre afsnit indeholder anvisninger i form af dokumentationskrav for iværksættelse af handlingsplaner samt vejledning om analyserne og deres anvendelse ved smitteudredning. Vejledningen rummer desuden henvisninger til relevante, gældende myndighedskrav samt udvalgt litteratur. Arbejdsudvalget har bestået af: Lektor Hans-Jørgen Albrechtsen, Institut for Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Cand.med.vet. Linda Bagge, Miljøstyrelsen, Kontoret for biocider og kemikalievurdering Civilingeniør Lene Bagh, Teknologisk institut Læge Solvejg Bang, Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut Kursusreservelæge Elsebeth T. Jensen, Virologisk afdeling, Statens Serum Institut Overlæge Ole B. Jepsen, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut, formand Læge Marianne Søborg Nielsen, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut. Miljøchef Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune Afdelingslæge Anne-Marie Plesner, Sundhedsstyrelsen 5

6 F O R O R D Embedslæge Marianne Søeby, Embedslægeinstitutionen for Frederiksborg Amt Embedslæge Arne Scheel Thomsen, Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt Seniorforsker Søren Uldum, Afdeling for Luftvejsinfektioner, Meningitis og Seksuelt overførbare infektioner, Statens Serum Institut Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne takker udvalget for dets professionelle og engagerede indsats. 6

7 1. I N D L E D N I N G B A K T E R I E N Bakterier af slægten Legionella er små Gram-negative stave, der optræder som parasitter i amøber og andre protozoer. De er almindelige i alle våde og fugtige miljøer, undtagen i saltvand. Bakterien opformeres bedst ved temperaturer mellem 30 o og 40 o C, og trives derfor ofte godt i de varmtvandssystemer, hvor temperaturen ikke holdes på et tilstrækkeligt højt niveau. Hvis temperaturen overstiger 50 o C, kan bakterierne ikke opformeres, og der ses en reduktion i bakterieantallet i vandkulturer. Legionella er årsag til to forskellige sygdomme hos mennesker: Legionærsygdom og Pontiac feber. Der findes mere end 40 arter af Legionella, men kun 18 af dem har været beskrevet som årsag til sygdom hos mennesker. Arten Legionella pneumophila er alene årsag til over 90 % af alle tilfælde af legionærsygdom, herefter følger arterne Legionella micdadei, Legionella bozemanii og Legionella longbeachae. De øvrige 14 sygdomsfremkaldende arter er yderst sjældent årsag til human infektion. Legionella pneumophila kan opdeles i 15 serogrupper, heraf er serogruppe 1 årsag til % af alle infektioner. En undergruppe af serogruppe 1, subgruppe Pontiac, er tilsyneladende specielt sygdomsfremkaldende. Den er årsag til de fleste serogruppe 1 infektioner, selvom den ikke er særlig almindelig i miljøet. I varmtvandssystemer findes hyppigst Legionella pneumophila serogruppe 2 til 15, herefter følger serogruppe 1 non-pontiac, derefter serogruppe 1 Pontiac og endelig de øvrige arter. Trods dette kan nogle af de sjældnere typer godt være helt dominerende i specifikke varmtvandssystemer. SMITTEKILDER OG DISPONERENDE FAKTORER FOR SMITTE Selvom legionellabakterier er almindelige og sandsynligvis findes i højt tal i mange varmtvandsinstallationer, ses der kun forholdsvis få tilfælde af legionærsygdom. Dette skyldes, at smitsomheden er lav selv for de mest sygdomsfremkaldende typer. Den vigtigste smittekilde er formentlig forstøvet vand, dvs. aerosol fra fx køletårne, spabade eller brusebade. Hvis vanddråberne i aerosolen er tilstrækkeligt små, kan disse ved indånding nå frem til de nedre luftveje, og hvis aerosolen er forurenet med legionellabakterier, kan de forårsage lungebetændelse. Fejlsynkning af vand forurenet med legionellabakterier kan muligvis også give anledning til sygdom, mens smitte fra person til person aldrig er set. Ved udbrud af legionærsygdom har man beregnet, at mindre end 5 % af de personer, der udsættes for smitte, bliver syge. Specielt personer som er immunsvækkede eller har kroniske hjerte/lungesygdomme er modtagelige. Legionella udgør derfor et særligt problem i hospitalers vandforsyning. Udover egentlig sygdom disponerer 7

8 I N D L E D N I N G stort tobaks- og alkoholforbrug, høj alder og køn (mand) for sygdommen. Kilden kan være det varme brugsvand. Det er imidlertid vigtigt at erindre, at der kan være mange andre mulige former for vandforstøvning, eksempelvis befugtningsanlæg i supermarkeder, aerosoler fra tandlægers hurtigtroterende bor, fontæner, køletårne etc. Legionærsygdom er en alvorlig form for pneumoni (lungebetændelse), ofte med samtidig påvirkning af andre organer som lever, nyre og centralnervesystem. Inkubationstiden for legionærsygdom er 2 til 10 dage. Patienterne bliver oftest indlagt på hospital, hvor de typisk kræver intensiv og langvarig behandling. Dødeligheden varierer fra under 10 % til 50 % afhængigt af, hvor hurtigt diagnosen stilles og relevant behandling iværksættes samt af patienternes generelle sundhedstilstand. I Danmark påvises og anmeldes knapt 100 tilfælde af legionærsygdom om året, der er dog nogen variation i antallet fra år til år. Formentlig er det reelle antal noget højere, da en del tilfælde ikke diagnosticeres eller anmeldes. Man kan opdele tilfældene i tre kategorier alt efter hvor sygdommen erhverves: 1) Personer, som smittes i Danmark udenfor hospital. Dette er den største gruppe og udgør ca. 60 % af alle tilfælde. Denne vejledning skal især anvendes ved udredning af smitteforhold ved sygdomstilfælde blandt disse patienter. Patientgruppen er meget sammensat, lige fra personer med kronisk sygdom til ellers raske personer, og sygdommen er forårsaget af et bredt spektrum af legionellatyper. Tilfældene forekommer sporadisk fordelt over hele landet, og der er ikke registreret egentlige udbrud af legionærsygdom udenfor hospital. Udbrud i udlandet er ofte forårsaget af aerosoler fra køletårne, men herhjemme er der endnu aldrig påvist smitte fra køletårne, som der dog også kun er få af i Danmark. 2) Personer, som smittes under udlandsrejse. Denne patientkategori udgør godt 20 % af alle tilfælde. Oftest sker smitten under hotelophold i det sydlige Europa. Patienterne er normalt i øvrigt raske personer, oftere mænd end kvinder og sjældent yngre end 40 år. De bliver næsten alle smittet med de mest sygdomsfremkaldende legionellatyper (jvnf. afsnittet om bakterien side 7). Dødeligheden for denne gruppe patienter er forholdsvis lav. 8

9 I N D L E D N I N G 3) Personer, som smittes under hospitalsophold. Denne gruppe udgør knapt 20 % af alle tilfælde. Patienterne er i forvejen svækkede og kan blive smittet med legionellatyper, som normalt ikke er sygdomsfremkaldende hos raske. Denne patientgruppe har den højeste dødelighed. Pontiac feber er en influenzalignende sygdom, der forårsages af de samme bakterier og har samme smitteveje som legionærsygdom. Inkubationstiden er 1 til 2 dage. Ved Pontiac feber ses der ikke lungebetændelse, men ofte brystsmerter og kortåndethed. Symptomerne er som ved influenza: høj feber, hovedpine og muskelsmerter. Pontiac feber går over i løbet af få dage uden behandling. Alle personer er tilsyneladende lige modtagelige for Pontiac feber, idet stort set alle, der udsættes for smitten, får sygdommen. Dette i modsætning til legionærsygdom, hvor der kan være specielle disponerende faktorer hos de, der bliver syge. Antal tilfælde af Pontiac feber er ukendt. Sygdommen diagnosticeres normalt kun ved egentlige udbrud, men antallet overstiger sandsynligvis langt antal tilfælde af legionærsygdom. Pontiac feber er ikke anmeldelsespligtig. Pontiac feber eller asymptomatiske infektioner kan være årsag til, at forholdsvis mange raske personer (også børn) har påviselige antistoffer mod Legionella. I de fleste tilfælde optræder de to sygdomsbilleder (legionærsygdom og Pontiac feber) hver for sig, men begge former for legionellainfektion kan forekomme i forbindelse med et udbrud. 9

10 2. O V E RVÅGNING AF LEGIONÆ RS YGDOM Overvågning af forekomsten af legionærsygdom består dels af en lovpligtig sygdomsovervågning via anmeldelse, dels af en frivillig laboratorieovervågning. S Y G D O M S O V E RVÅGNING VIA ANMELDELSE Legionærsygdom (Legionella pneumoni) er en individuelt anmeldelsespligtig sygdom. Den behandlende læge skal anmelde tilfælde af legionærsygdom skriftligt på formular (jvnf. bilag A) til både den lokale embedslægeinstitution og til Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut. Oftest vil patienten være indlagt, og det vil derfor typisk være en hospitalsansat læge, sjældnere en praktiserende læge, der anmelder tilfældet. Kriterier for anmeldelse er klinisk diagnose (pneumoni) og samtidig påvisning af legionellabakterien eller påvisning af specifikke antistoffer (ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000: Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv. samt tilhørende vejledning nr. 60 af 14. april 2000). I forbindelse med anmeldelsen skal lægen tage stilling til formodet smittemåde og en eventuel smittekilde, samt til hvorvidt tilfældet kan være en del af en mindre epidemi ofte kaldet et udbrud. Hvis der kan være mistanke til en bestemt smittekilde, vil den lokale embedslægeinstitution have mulighed for at gå videre med sagen med henblik på forebyggelse af yderligere tilfælde. Embedslægeinstitutionen varetager den lokale overvågning og har mulighed for at sammenholde anmeldelser på lokalt plan over længere tid, således at eventuelle sammenhænge mellem tilfælde, og dermed også smittekilder, indenfor amtet kan blive opdaget. Embedslægen kan i givet fald supplere anmeldelsen med oplysninger om, hvor smitten kan stamme fra og på hvilken måde patienten kan være eksponeret for smitte. Bilag B, der findes i afsnit 8 i denne vejledning, kan anvendes hertil. Statens Serum Institut varetager den nationale overvågning og kan bistå med udredningen. Tre afdelinger samarbejder om rådgivningen: ALMOS (Afdeling for Luftvejsinfektioner, Meningitis og Seksuelt overførbare infektioner), CAS (Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne) og Epidemiologisk afdeling. Ved sygehuserhvervede tilfælde tilbyder CAS samarbejde med den lokale kliniske mikrobiolog. 10

11 O V E RVÅGNING AF LEGIONÆRSYGDOM S Y G D O M S O V E RVÅGNING VIA LABORAT O R I E S A M A R B E J D E Landets klinisk mikrobiologiske afdelinger sender isolerede stammer af legionellabakterien til ALMOS, Statens Serum Institut, med henblik på en yderligere karakterisering af disse. Et af formålene med dette er at overvåge hvilke legionellatyper, der er årsag til sygdom i Danmark. Karakterisering af stammerne er et nødvendig led ved smitteudredning. Resultatet af disse undersøgelser videresendes til Epidemiologisk afdeling, som herefter, hvis nødvendigt, kan rykke den behandlende læge for en anmeldelse af legionærsygdom. Statens Serum Institut søger i øvrigt at indhente information om alle nydiagnosticerede tilfælde. 11

12 3. RIS IKOVURDER ING, IVÆ RKS ÆTTELSE OG S TYRING AF L EGIONELLA S M I T T E - U D R E D N I N G Før man iværksætter en nærmere undersøgelse af mulige smittekilder, bør vilkårene for at kunne gennemføre undersøgelsen imidlertid overvejes. R I S I K O V U R D E R I N G En formaliseret risikovurdering består traditionelt af flere elementer, som i praksis også kan anvendes til risikovurdering af legionærsygdom, fx: Sundhedsfare: Afhængig af personens modtagelighed kan visse bakterier eller kemiske stoffer under uheldige omstændigheder være skadelige, andre er ufarlige. Eksponering: Heri indgår en nærmere karakterisering af: hvad man kan udsættes for, i hvor store mængder, hvordan kroppen kommer i kontakt med det skadelige emne (indånding, gennem fordøjelseskanalen etc.), og over hvor lang tid. Såfremt risikovurderingen tyder på en smitterisiko bør udredning heraf iværksættes. IVÆRKSÆTTELSE OG STYRING I dette afsnit findes en beslutningsmodel og handlingsplaner for tre forskellige situationer, der erfaringsmæssigt er typiske. De tre situationer er defineret således: E N K E LT T I L F Æ L D E : Ved enkelttilfælde forstås, at man ikke har kendskab til andre tilfælde med samme mistænkte smittekilde(r). Erfaringerne med legionellasmitte fra hospitalers og hotellers vandforsyning viser, at en smittekilde kan eksistere i årevis. Et tilfælde, der tilsyneladende er enkelt, kan derfor ved nøjere analyse vise sig at være del af en ophobning (se næste punkt). Mens diagnosen nok kan stilles uden dyrkningsverifikation (jvnf. afsnit Diagnostik side 15), må man, for at kunne foretage en smitteudredning for et enkelt tilfælde af legionærsygdom, som hovedregel kræve, at tilfældet er dyrkningsverificeret. Det vil sige, at Legionella skal være isoleret ved dyrkning af en prøve fra patientens nedre luftveje eller blod. 12

13 RISIKOVURDERING, IVÆRKSÆTTELSE OG STYR ING AF LEGIONELLA S M I T T E U D R E D N I N G OPHOBEDE TILFÆLDE/UDBRUD: Ved ophobede tilfælde forstås, at der er kendskab til eller formodning om, at to eller flere patienter kan være smittet fra samme kilde. Dette må afklares ved en epidemiologisk analyse, der ud fra en case-definition undersøger de eksponerede personer og heriblandt opsporer de smittede. Der kan være et langt tidsinterval mellem de enkelte tilfælde, og de epidemiologiske holdepunkter for, at tilfældene er sammenfaldende, kan være mere eller mindre underbyggede, som i eksemplet i skema 2 (side 20), hvor det drejer sig om en svag formodning, der skal afklares. M I S TANKE OM SMITTERISIKO: Der kan foreligge et ønske (fra beboer, arbejdsgiver, familie etc.) om at få mistanken om smitterisiko af- eller bekræftet. Der kan eventuelt være gjort fund af Legionella arter i en eller flere varmtvandsprøver, mens der ikke findes resultater af brugbare mikrobiologiske undersøgelser fra udsatte personer eller sikre oplysninger om sygdom. Endvidere kan man være interesseret i forebyggende foranstaltninger til at imødegå en risiko for smitte. BESLUTNINGSMODEL TIL BRUG FOR EMBEDSLÆGE OG TEKNISK FORVA LT N I N G Anmeldelse foreligger Ingen kendte tilfælde ja Enkelttilfælde Dyrkning og typning foreligger Ophobede tilfælde/udbrud Laboratoriepåvist sygdom hos mindst 1 patient (jf. skema 1 side 16) nej ja ja STOP HANDLINGS- HANDLINGS- HANDLINGS- (se afsnit 5 PLAN 1 PLAN 2 PLAN 3 side 21) 13

14 RI SIKOVURDERING, IVÆRK SÆTTELSE OG STYRING AF LEGIONELLA S M I T T E U D R E D N I N G HANDLINGSPLAN 1-3 SMITTEUDREDNING VED PÅVIST SYGDOM FOREBYGGELSE Enkelt tilfælde Ophobede tilfælde/udbrud Generelt HANDLINGSPLAN 1 HANDLINGSPLAN 2 HANDLINGSPLAN 3 Dyrkningspåvist Der er flere kliniske tilfælde Ønske om at få kilde og Legionella med med mistanke om fælles smit- ekspositionspotentiale typningsidentifikation. tekilde. Laboratoriepåvist vurderet. Orientering legionellainfektion foreligger om økonomiske og fra en eller flere. andre konsekvenser Smitteudredning, jvnf. Epidemiologisk analyse, af det ønskede. punkterne 1-3. jvnf. punkterne ) Anmeldelse (Bilag A) foreligger fra behandlende læge. Anmeldes ikke. Ekspositionsoplysninger (Bilag B) udfyldes af embedslægen. 2) Oplysninger om patientens bolig. 2) Udtagelse af relevante Prøver af det kolde og varme vand, varmtvandsforsyning og af rekvirenten og andre smittekilder indhentes af kommunen (Bilag C). ønskede koldt- og Udtagelse af relevante vandprøver. Se vejledning (Bilag D). varmtvandsprøver (Bilag D). 3) Mikrobiologisk undersøgelse (påvisning, koncentra- 3) Mikrobiologisk undertion og typebestemmelse i vandprøver). søgelse (almindeligvis Vedrørende påvisning af Legionella i vandprøver, kun påvisning og se bilag D. koncentration). Vedrørende smitteudredning og typebestemmelse, Se bilag D vedr. se skema 2 i kapitel 4. påvisning. 4) Konklusion af undersøgelse: 4) Fortolkning af under- Mistænkte smittekilde: søgelse. Vejledning. Sandsynlig Tilbud om undersøgelse Mulig af eksposition og Ikke sandsynlig. vurdering af risiko. Afhjælpning Afhjælpning 5) Tekniske anbefalinger. 5) Evt. ønske om tekniske anbefalinger. 6) Beslutning om afhjælpende foranstaltninger. 6) Beslutning om afhjælpende foranstaltninger. 14

15 4. G ENNE MFØRELSE AF UNDERSØ GE LSE - DIAGNOST IK OG SMIT TE UDREDNING DIAGNOSTIK (SKEMA 1, SIDE 16) Mikrobiologiske laboratorieprøver fra patienter Diagnosen legionellose (legionærsygdom eller Pontiac feber) kan ikke stilles ud fra lægens undersøgelse alene, men ud fra en kombination af lægens fund, patientens sygehistorie (anamnese) samt de mikrobiologiske laboratorieresultater. Legionærsygdom ligner andre bakterielle lungebetændelser, og Pontiac feber kan ikke skelnes fra anden influenzalignende sygdom. De laboratoriemetoder, der i dag bruges i Danmark til at støtte eller bekræfte diagnosen legionellose, ses i skema 1. I skemaet er metoderne opstillet efter deres diagnostiske evne, hvor isolation af bakterien ved dyrkning er den mest specifikke metode og immunfluorescens (IF) mikroskopi den mindst specifikke til at bekræfte infektionen. I Danmark betragter vi dyrkning af bakterien, påvisning af antigen i urin samt påvisning af en signifikant ændring i antistofniveauet mod L. pneumophila serogruppe 1, 3 og 6, som diagnostiske (bekræftende) kriterier for sygdommen (tilfældet skal umiddelbart anmeldes). De diagnostiske kriterier kan dog ændre sig over tid som følge af ny viden og etablering af nye diagnostiske metoder. Se fiktivt eksempel på smitteudredning side 19 og skema 2 side 20. Mikrobiologiske laboratorieprøver fra vand Det er vigtigt, at eventuelle varmtvandsprøver udtages hurtigt efter, at sygdommen er diagnosticeret. Vandanalysens betydning som et afgørende led i smitteopsporingen forringes jo flere dage/uger, der går mellem diagnosen stilles og vandprøver tages. Vandprøverne dyrkes for Legionella efter den metode, der er angivet af Miljøstyrelsen. Det undersøges om man kan finde samme serogruppe/subgruppe i vandprøverne som hos patienten. Det kan være nødvendigt at undersøge et stort antal kolonier, da den sygdomsfremkaldende stamme kan forekomme mindre hyppigt end andre legionellastammer i varmtvandsprøven. Hvis man ikke finder en tilsvarende type, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den ikke er eller har været der; den kan forekomme i forholdsvis lavt antal, være forsvundet på undersøgelsestidspunktet eller være ikke-dyrkbar. Svar på om Legionella arter er påvist ved varmtvandsanalysen foreligger almindeligvis indenfor dage. Den nøjere karakteristik kan oftest først foreligge 3-4 uger efter, at varmtvandsprøven er modtaget i laboratoriet til påvisning af legionellabakterier. 15

16 16 GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSE - DIAGNOSTIK OG SMITTEUDREDNING

17 GENNEMFØR ELSE AF UNDERSØGELSE - DIAGNOSTIK OG SMITTEUDREDNING KONKLUSION AF UNDERSØGELSE EFTER HANDLINGSPLANERNE ( J V N F. SIDE 14) Hvis man finder en serogruppe/subgruppe, som svarer til patientisolatet, må vandisolatet og patientisolatet sammenlignes med en eller flere DNA-typningsmetoder (DNA- fingeraftryk ). Hvis disse aftryk er identiske (ikke til at adskille), har man per definition fundet samme stamme eller klon både hos patienten og i det varme vand. Dette er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at smittekilden er fundet, da samme bakterieklon kan være vidt udbredt. De mikrobiologiske fund/resultater skal derfor altid sammenholdes med de epidemiologiske data for at sandsynliggøre en smittekilde. Alt efter i hvor høj grad det har været muligt at karakterisere den stamme, der har været årsag til infektion, hvad resultatet af de mikrobiologiske undersøgelser fra de mistænkte smittekilder er, og hvad de epidemiologiske undersøgelser viser, kan den mistænkte smittekilde betegnes som kategori 1) Sandsynlig, 2) Mulig eller 3) Ikke sandsynlig (jvnf. handlingsplan 1-3). GUIDE TIL REAKTIONSGRÆNSER FOR VA R M T VANDSSYSTEMER I BOLIGER Det antages, at risiko for legionærsygdom er størst, hvis der påvises mange legionellabakterier i den (de) undersøgte varmtvandsprøve(r). Det er imidlertid ikke muligt at angive en præcis sammenhæng mellem mængden af fundne legionellabakterier i en prøve og risiko for legionærsygdom. Der er flere årsager hertil: Koncentrationen af legionellabakterier i et vandsystem er ikke nødvendigvis konstant. Resultatet af en enkelt prøve må derfor betragtes som et øjebliksbillede. Vand fra forskellige tapsteder fra samme anlæg kan indeholde meget forskellige koncentrationer af legionellabakterier alt efter lokale forhold som fx vandforbrug og materialer til rør og slanger. Der er stor variation i virulensen (evnen til at forårsage sygdom) blandt legionellastammer. En lav koncentration af mere virulente stammer kan således udgøre en langt større risiko end en høj koncentration af mindre virulente stammer. 17

18 GENNEMFØRELS E AF UNDERSØGEL SE - DIAGNOSTIK OG SMI TTEUDREDNING Modtageligheden for sygdommen afhænger af den pågældende persons sundhedstilstand og modstandskraft overfor infektion. Aerosoldannelse, intensitet og varighed af påvirkningen, samt tilstedeværelse af amøber i vandet har formentlig betydning for smitterisikoen. I nedenstående tabel er angivet forslag til reaktionsgrænser ved påvisning af Legionella i varmtvandssystemer i boliger. På grund af ovenstående forbehold er de angivne grænser kun en rettesnor, og det kan derfor ikke udelukkes, at vandsystemer, hvorfra der er påvist lavere koncentrationer af legionellabakterier (< 1000 cfu/liter), i nogle tilfælde vil kunne forårsage sygdom. Forslag til reaktionsgrænser ved påvisning af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger Legionella cfu/liter Handlingskonsekvens/reaktion 10 - < 1000 Lavt tal - dog udtryk for at legionellabakterier kan vokse i systemet < Lavt til moderat antal bakterier. Det skal overvejes, om der kan foretages enkle forbedringer af anlægget, fx driftstemperaturer, fjernelse af døde ender < Forholdsvis højt bakterietal. Det skal overvejes, om der kan foretages forbedringer af anlægget og/eller desinfektion. Situationen overvåges Meget højt bakterietal. Anlægget bør gennemgås med henblik på afhjælpende foranstaltninger. Modificeret efter Morris GK & Shelton BG cfu = colony forming units (kolonidannende bakterieenheder) 18

19 GENNEMFØR ELSE AF UNDERS ØGELSE - DIAGNOSTIK OG S MITTEUDREDNI NG FIKTIVT EKSEMPEL PÅ SMITTEUDREDNING Smitteudredning kan være besværlig og kostbar. Kun hvis sygehistorie, eksposition samt karakterisering af stammerne fra patient og miljø tilsammen underbygger mistanken, kan man sige, at smittekilden er lokaliseret, jvnf. de tre handlingsplaner (side 14). I det fiktive eksempel i skema 2 (side 20) er der, på baggrund af epidemiologiske oplysninger, mistanke til to potentielle smittekilder for patient B. Hvis varmt vand fra badning på arbejdspladsen viser sig at være smittekilden, kan der være tale om to tilfælde med fælles smittekilde (ophobede tilfælde). Smitteudredningen tager sit udgangspunkt i den bedst mulige karakterisering af den/de Legionella typer, der har været årsag til infektion hos de to patienter. Laboratoriediagnosen for patient A bygger alene på påvisning af L. pneumophila antigen i en urinprøve. Dette tyder på infektion med L. pneumophila serogruppe 1. Forholdene er mere gunstige i eksemplet med patient B, da infektionen er dyrkningspåvist. Isolatet karakteriseres ved serogruppebestemmelse (serogruppe 1 til 15) med antistoffer. Hvis isolatet tilhører serogruppe 1, som i eksemplet i skema 2, kan det yderligere karakteriseres ved en subgruppebestemmelse med monoklonale antistoffer (MAb). En gruppe af disse monoklonale subgrupper kaldes Pontiac, og betragtes som de mest smitsomme (virulente) legionellabakterier. Subgruppe Benidorm, som blev fundet hos patient B, tilhører denne gruppe. I skema 2 er den mistænkte smittekilde (arbejdspladsen) for patient B en kategori 3 (ikke sandsynlig smittekilde), mens hjemmet er en kategori 1 (sandsynlig smittekilde). Smitteomstændighederne for patient A kan ikke afklares, da der ikke er et isolat fra patienten. Arbejdspladsen er således en kategori 2 (mulig smittekilde) for patient A. Hvis syge- og ekpositionsanamnesen entydigt peger på én kilde, som for eksempel ved en udbrudssituation, hvor flere patienter har været eksponeret for den samme potentielle smittekilde, kan man lempe på kravet om mikrobiologisk bekræftelse. 19

20 20 GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSE - DIAGNOSTIK OG SMITTEUDREDNING

21 5. F OREBYGGE NDE OG AFHJÆLP ENDE F O R A N S TA LT N I N G E R I dette afsnit omtales nogle af de muligheder, der eksisterer med henblik på reduktion eller elimination af legionellabakterier i varmtvandsinstallationer i bygninger. De foreslåede forebyggende og afhjælpende foranstaltninger er især rettet mod anlæg, der er påvist som smittekilde. De afhjælpende foranstaltninger er baseret på publicerede undersøgelser, hvor efterfølgende erfaringer har vist, at foranstaltningerne havde en reducerende effekt på forekomsten af legionellabakterier. Litteraturen omfatter også udenlandske arbejder og beskriver muligvis vandtyper og anlægstyper, der kan afvige fra danske forhold, fx med hensyn til klorering, ph og vandets hårdhed. I Danmark desinficeres drikkevandet generelt ikke. Beslutning om hvilke afhjælpende foranstaltninger, der i det enkelte tilfælde skal iværksættes, må dels afhænge af, om indsatsen vil kunne forventes at have en positiv effekt i den givne situation, dels om den pågældende foranstaltning er lovlig og ikke er i konflikt med gældende regulativer og myndighedskrav. VA R M T VA N D S I N S TA L L AT I O N E R 1. Forhold der umiddelbart bør kontrolleres Varmt vand: Vandet i varmtvandsbeholder bør holdes på 60 o C. Varmt vand: Vandtemperaturen ved fjerneste tapsted bør ikke være under 50 o C, og temperaturen skal opnås efter sekunder. Returtemperatur til varmtvandsbeholderen bør ikke være under 50 o C. Varmtvandsbeholderens volumen bør passe til forbruget. Centrale blandingsanlæg, hvor varmt og koldt vand blandes til temperaturer under 50 o C og herefter distribueres, skal undgås. Udslamning af varmtvandsbeholderen i større anlæg bør foretages mindst en gang om ugen. Cirkulationsanlæg bør foretrækkes. Varmtvandsrør isoleres med henblik på at undgå varmetab og påvirkning af koldtvandsledninger. Blinde rørstrækninger fjernes. Materiale og pakninger i vandinstallationer har betydning for legionellabakteriernes overlevelse og vækst. De ovennævnte forhold er beskrevet i den angivne litteratur. Bagh L, 2000; CIBSE 1987; BRSIA, Bracknell. 1989; Kramer MHJ,1994; WHO,

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe!

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! LEGIONELLA Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! Hvad er Legionella? Legionellabakterier Legionella er en hel familie af bakterier. Den type, der oftest giver legionærsyge,

Læs mere

Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220 1828,

Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220 1828, Hvorfor opstår legionella i varmt brugsvand og hvorfor er det farligt? Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Boligkontoret Danmark. Vejledning til forebyggelse af Legionella i brugsvandsanlæg. Side 1

Boligkontoret Danmark. Vejledning til forebyggelse af Legionella i brugsvandsanlæg. Side 1 Boligkontoret Danmark Vejledning til forebyggelse af Legionella i brugsvandsanlæg Side 1 Indhold Fakta om Legionella... 4 Temperaturens effekt på vækst af Legionella... 4 Hvordan smitter Legionella?...

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om

Læs mere

Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud

Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud ANBEFALING Børn og unge bør have let adgang til friskt, koldt og rigeligt drikkevand. Det er vigtigt for børns udvikling og trivsel, at der findes et

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25.

Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. september 2007 Udkast til Vejledning om kommunernes mulighed for at

Læs mere

Sikring af vandinstallationer

Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Udformning af varmtvandsinstallationen

Udformning af varmtvandsinstallationen Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer

Læs mere

Er det farligt at gå i brusebad? v/ Miljøteknisk medarbejder Lene Bagh

Er det farligt at gå i brusebad? v/ Miljøteknisk medarbejder Lene Bagh Er det farligt at gå i brusebad? v/ Miljøteknisk medarbejder Lene Bagh Civilingeniør, kemi 1991 Ph.D. Mikrobiologisk vandkvalitet i varmtvandssystemer 1997 Er det farligt at gå i brusebad? Legionella Spar

Læs mere

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima Hvad forventes vejledningen at komme til at indeholde? Indledning Hvad er tilbagestrømning Eksempler på tilbagestrømning

Læs mere

Sekundavand og Sundhed

Sekundavand og Sundhed Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg Udkast til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet

Læs mere

Forekomst af Legionella - risikovurdering

Forekomst af Legionella - risikovurdering Miljøprojekt Nr. 897 2004 Forekomst af Legionella - risikovurdering Vibeke From Jeppesen Eurofins Danmark A/S Claus Jeppesen Fødevareregion Nordsjælland & København Nina Pringler, Elsebeth Tvenstrup Jensen

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Er det farligt at gå i brusebad? v/ Miljøteknisk medarbejder Lene Bagh

Er det farligt at gå i brusebad? v/ Miljøteknisk medarbejder Lene Bagh Er det farligt at gå i brusebad? v/ Miljøteknisk medarbejder Lene Bagh Civilingeniør, kemi 1991 Ph.D. Mikrobiologisk vandkvalitet i varmtvandssystemer 1997 Statens Byggeforskningsinstitut (1991-1997) Danmarks

Læs mere

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM DISPOSITION Drikkevandsforureninger i Danmark Omfang og konsekvenser af Køge-sagen Hvordan kan forureninger forebygges?

Læs mere

Varmt brugsvandsanlæg

Varmt brugsvandsanlæg Varmt brugsvandsanlæg Leon Buhl Teknologisk institut Industri & Energi Sikring af temperatur - bakterier 8.4.1.2 Varmt vand. (BR) Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst

Læs mere

Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012

Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012 Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012 Kursus Sikring af vandinstallationer Marts 2012 Formål: At give deltagerne teoretisk og praktisk viden om sikring af offentlige vandforsyningsanlæg

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Midlertidige udendørs bade- og soppebassiner, pjaskevand mv. om sommeren i dagtilbud.

Midlertidige udendørs bade- og soppebassiner, pjaskevand mv. om sommeren i dagtilbud. Midlertidige udendørs bade- og soppebassiner, pjaskevand mv. om sommeren i dagtilbud. ANBEFALING Det er krævende at holde midlertidige bade- og soppebassiner i en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Brusepaneler. Fleksibel installation. Lavt vandforbrug. Robuste materialer. Dansk produceret

Brusepaneler. Fleksibel installation. Lavt vandforbrug. Robuste materialer. Dansk produceret Fleksibel installation Lavt vandforbrug Robuste materialer Dansk produceret Den nye generation af brusepaneler fra Tandrup Water Solutions er udviklet til det offentlige baderum som svømmehaller, sportshaller

Læs mere

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND Få viden om krav, ansvar og løsninger Øget vandforbrug til industri og produktion af fødevarer stiller store krav til god vandhygiejne. Det samme gør demografiske

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

BIOFILM, LEGIONELLA OG LEGIONÆRSYGDOM MED SPECIEL FOCUS PÅ NOSOKOMIEL INFEKTION

BIOFILM, LEGIONELLA OG LEGIONÆRSYGDOM MED SPECIEL FOCUS PÅ NOSOKOMIEL INFEKTION BIOFILM, LEGIONELLA OG LEGIONÆRSYGDOM MED SPECIEL FOCUS PÅ NOSOKOMIEL INFEKTION Søren Uldum Statens Serum Institut Mikrobiologi og Infektionskontrol BIOFILM, LEGIONELLA OG LEGIONÆRSYGDOM MED SPECIEL FOCUS

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk Tilladelse til midlertidig UV-behandling af drikkevandet på Sejerby Vandværk, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg. E-mail dto@kalundborg.dk, Tlf.: 5953 4400 Datablad Sejerby Vandværk Tilladelse til Gyldighedsperiode

Læs mere

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Aquatex Water Management

Aquatex Water Management Aquatex Water Management Fjerner bakterier Renser for belægninger i anlæg til Drikkevand, køl, varme, ventilation, pools hos Vandværker, søfarten, offshore, industri, ejendomme I Danmark, Sverige, Norge

Læs mere

BIN-X System. BIN-X DGT Invest ApS Møllevej 9, K.1 2990 Nivå T: 4576 7628 www.bin-x.com

BIN-X System. BIN-X DGT Invest ApS Møllevej 9, K.1 2990 Nivå T: 4576 7628 www.bin-x.com BIN-X System BIN-X System et overblik Ultrafiltrering Mekanisk rensning af koldt og varmt brugsvand Fjerner alle bakterier, herunder Legionella bakterier, partikler og næsten alle vira Membran med porestørrelse

Læs mere

Firkløverparken Vallensbæk

Firkløverparken Vallensbæk Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Legionellakontrol af varmt brugsvand Firkløverparken Vallensbæk Boligselskab afd.nr. 4903-8 cand. scient. Donald E. Davis læge Henning Mørck SBMI 12318 Marts 2009

Læs mere

Tilladelse til midlertidig brug af UV-anlæg på Store Heddinge Vandværk

Tilladelse til midlertidig brug af UV-anlæg på Store Heddinge Vandværk STORE HEDDINGE VANDVÆRK Erikstrupvej 15 4660 Store Heddinge 21. APRIL 2017 JOURNALNUMMER 13.02.01-K08-1900-10 Tilladelse til midlertidig brug af UV-anlæg på Store Heddinge Vandværk Gyldighedsperiode: 6.

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 118 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92

Læs mere

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj Lumsås Vandværk Oddenvej 182 4500 Nykøbing Sj Den 28. juni 2016 Ophævelse af kogeanbefaling Lumsås Vandværk Efter samråd med Embedslægen har Odsherred Kommune besluttet, at påbuddet om kogeanbefaling i

Læs mere

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe j.nr. 6-3-3/1/HLH Orientering fra : Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe. Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune Vandforsyningsplan for Vejle Kommune. Vejle Kommune, Natur og Miljøforvaltningen side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Lovgrundlag...3 3 Definitioner...3 4 Indledning...4 4.1 Tilsyn med alle enkeltvandforsyninger...4

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Bygningsreglementet 8.4.2 Vandinstallationer, 8.4.2.1 Generelt Stk. 2 Koldt

Læs mere

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Notat Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Vand J.nr. BLS-400-00015 Ref. hebkr Den 23. april 2010 Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015 Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 214 og 215 Ida Lyng og Henrik L. Hansen, Embedslægerne Syd, Styrelsen for Patientsikkerhed Embedslægeinstitutionerne har de seneste seks

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering

DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering Hvor gælder hvad? BR08 kap 8.4.1 Stk. 1 Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende

Læs mere

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer

Læs mere

Veflinge Vandværk. Notat

Veflinge Vandværk. Notat Veflinge Vandværk Notat Forfatter: Teknik-, Erhverv og Kultur Revideret den 23. marts 2017 Indhold 1.0 Resumé... 2 2.0 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.... 4 2.1 Om blanding/fortynding... 4 2.2 Miljøstyrelsens

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Vandkvalitet i dentale units

Vandkvalitet i dentale units Vandkvalitet i dentale units tove larsen og ellen v. frandsen I de senere år har der været øget fokus på den mikrobiologiske kvalitet af vandet fra dentale units, eller snarere på den ofte mangelfulde

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Forekomst af Legionella i varmvandssystem

Forekomst af Legionella i varmvandssystem Miljøprojekt Nr. 653 2001 Forekomst af Legionella i varmvandssystem Identifikation og risikovurdering Poul Brydov dk-teknik & MILJØ Søren Uldum, Nina Pringler og Ole Bent Jepsen Statens Serum Institut

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Resume af den forskning m.v., der hidtil er foretaget om temperaturer og legionella

Resume af den forskning m.v., der hidtil er foretaget om temperaturer og legionella Resume af den forskning m.v., der hidtil er foretaget om temperaturer og legionella Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i præsentation Projektet of dets

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf. 20-21 i vandforsyningsloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf. 20-21 i vandforsyningsloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. marts 2013 J.nr.: NMK-42-00215 (tidl. MKN-200-00253) Ref.: HO/GOM AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes afslag på ansøgning

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling I/S NR ASMINDRUP SOGNS VANDVÆRK Asmindrupvej 33 4572 Nørre Asmindrup Den 8. november 2016 Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Odsherred Kommune har efter samråd med Embedslægen den 7. november

Læs mere

Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål

Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål 15.04.2013 Lis Keiding Afdelingslæge Konklusion Regnvand kan anvendes til nogle rekreative formål, hvis sundhedsmæssige

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Osted Vandværk I /S 4320 Lejre CVR v/ Niels Grann Stentoften 3, Osted 4320 Lejre

Osted Vandværk I /S 4320 Lejre CVR v/ Niels Grann Stentoften 3, Osted 4320 Lejre Osted Vandværk v/ Niels Grann Stentoften 3, Osted 4320 Lejre 1. Vandmålernr. Forbrugsadresse 2. Hvilken mediumkategori mener I at jeres virksomhed/institution/ejendom er placeret i? Spørgsmål 2.a. til

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere