Bachelor projekt af Lucie L Hommelais & Christel Conradsen. Københavns UCC Professions højskolen Pædagog uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor projekt af Lucie L Hommelais & Christel Conradsen. Københavns UCC Professions højskolen Pædagog uddannelsen"

Transkript

1 Med afsæt i begreberne trivsel og inklusion, vil vi undersøge hvilken rolle og betydning fri leg har for barnets liv, og hvilken rolle pædagogen har i den forbindelse. Bachelor projekt af Lucie L Hommelais & Christel Conradsen Københavns UCC Professions højskolen Pædagog uddannelsen Januar

2 1. Indledning: 2. Problemformulering: 3. Metode: 4. Empiri/ Case/ Genstandsfelt: 4.1. Interview og besøg med Nicolas Guilbert 4.2. Case: 5. Teori: 5.1. Fri leg Fantasi leg Fri leg kræver takt, forhandler-kompetence og overblik over legen Legepositioner 5.2. Et barns kognitive evner: 5.3. Hvad er trivsel? 5.4. Inklusion-/ Eksklusion 5.5. Relationelle forhold/samspil: 6. Analyse: 6.1. Hvad er fordelene og ulemperne ved fri-leg? Sociale & personlige kompetencer som har en betydning for identitet 6.2. Analyse af vores empiri: 6.3. Analyse af vores case: 7. Refleksion/ Diskussion: 7.1. Er det fri leg når der er rammer? 8. Konklusion: 9. Perspektivering: 10. Litteraturliste: Bøger: Fagblade/Tidsskrifter: Web: 11. Bilag: 2

3 1. Indledning: I et interview fortæller professor Stig Brostöm, at på baggrund af sine undersøgelser, kunne han konkludere, at kun 43% af pædagogerne og medhjælperne i 1 2 danske børnehaver havde deltaget i børnenes leg i løbet af en arbejdsdag. Dvs. at vi som pædagoger blander os relativt lidt i børnenes almindelig leg. Ifølge Brostöm skyldes dette, at vi har en skandinavisk pædagogisk opfattelse af, at børn der leger, ikke skal afbrydes. Vi har igennem, vores praktik i en børnehave erfaret og observeret, at den frie leg gør sig gældende, og at pædagogerne sjældent blander sig i legen. Det 3 er derfor vores vurdering, at det umiddelbart er en doxa i de fleste daginstitutioner i dag. Da vi som pædagoger kommer til at være ansvarlige for, hvad børnene foretager sig i dagtimerne i børnehaven, vil vi gerne undersøge og tilegne os viden om hvilken betydning, og konsekvens den frie leg har for børnene uden pædagogens indblanding. Derudover hvad dette betyder for barnets inklusion og rolle i legen. Nogle mener, at leg blot er en blanding af bevægelstrang, spontanitet, mangel på retning og en overvejende følelsesmæssig måde at forholde sig til 4 omverden på. og at børn leger blot for at lege. Der sker dog nogle udviklingselementer såsom lærings-processer, udvikling og forløb i børnenes leg. Andre mener, at legen er en væsentlig del af barnets udvikling og skal beskyttes: Legen er helt central for børns udvikling og måde at fungere på. Derfor er det vigtigt, at børn er omgivet af voksne, der forstår legens betydning, og som er gode til at beskytte den og skaber nogle miljøer, som kan understøtte leg, 5 Umiddelbart vurderer vi derfor, at vi som pædagoger har et ansvar for at vide og undersøge, hvad børnene egentlig får ud af fri leg, da der tilsyneladende er meget af den og forskellige holdninger til den. 1 Her er der snak om almindelig generelt leg og ikke fri-leg, dvs. at tallene med stor sandsynlighed er endnu mindre for fri-leg. 2 Søndagsavisen- Så lidt leger pædagogerne med børnene 3 Doxa er i følge Schou & Pedersen 2011 Common sense-forestillinger om ret og uret, normalt og unormalt, kvalificering og diskvalificering m.v. Doxa er et udtryk for det selvfølelige eller naturlige, som tages for givet. 4 Taget fra Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, 2006 s.30 5 Taget af Ucc artikel af Signe Tonsberg - 24/06/

4 Vores senmoderne samfund er på vej i en ny retning. Undervisningsministeriet er kommet med en ny reform, som gerne vil have øget fokus på børnenes kompetencer 6 i form af eksempelvis læreplaner, læringsmål og løbende evalueringer, allerede fra vuggestuen og børnehaven af. Dette betyder, at fri leg bliver mere struktureret, voksenstyret, får en ny definition og bliver minimeret endda. Ydermere har den 7 tidligere socialminister, Benedikte Kjær, kritiseret fri-leg som værende en forældet pædagogisk tilgang. Kjær så gerne, at fri-leg blev skiftet ud med voksenstyret leg, så børnene ikke selv skal definere deres egen leg og grænsesætning. Kjær mener, at børn har mere brug for blive guidet og dermed lære, at man som barn kan være i stand til fordybe sig og forstå sammenhænge. Skulle dette blive en realitet, gør dette os nysgerrige på i hvilken retning, at fri leg er på vej hen, og hvilken konsekvens det har for børnenes trivsel, og om vi kan leve op til Dagtilbuddets lov om inklusion. Kjær skriver yderligere, at udvikling og støtte til børnene skal tage udgangspunkt i børnenes egne ønsker, eks. skriver hun; Børnene skal have mulighed for at dykke ned i projekter, gerne i et tema over et helt år, hvor de klipper og klistrer og hører fortællinger. Hvis nogle børn er optagede af prinser og prinsesser, så sæt dem til at 8 undersøge det med rollespil, bygning af slotte og historier. 9 EVA har lavet en kvalificeret undersøgelsesrapport, der omhandler Inklusion i dagtilbud-kortlægning af arbejdet med inklusion i dagtilbud Rapporten bekræftes af op til 50% af pædagogerne, at børn går glip af udviklingsmuligheder, fordi børnene ikke så tit deltager i fællesskaber med andre børn. Dette er interessant, da en del af al udvikling og læring for børnehavebarnet foregår gennem leg og i sammenspil i med andre børn, hvilket vi vil belyse i opgaven. Vores mål er derfor at få mere viden omkring fri leg for bedre, at kunne støtte og være medvirkende til, at barnet udvikler sociale, personlige kompetencer igennem fri leg. For hermed at give børnene de meste hensigtsmæssige og meningsfulde 6 Undervisningsministeriets hjemmeside 7 på baggrund af et studie fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (Aarhus Universitet) 8 Politiken - 4 August EVA Danmarks evalueringsinstitut. Inklusion i dagstilbud 4

5 succesoplevelser i hverdagen. Dette kræver, at vi har indblik i, hvorvidt fri leg skal være frit, hvilke fordele og ulemper der er ved den frie leg, og om fri leg kan være frit med struktur og med mere faste rammer. Med alle disse overvejelser vil vi forholde os kritiske for, om fri leg inkluderer eller ekskluderer børn, og hvad pædagogens rolle er i forbindelse med inklusion i den fri leg. 2. Problemformulering: Med afsæt i begreberne trivsel og inklusion, vil vi undersøge hvilken rolle og betydning fri leg har for barnets liv, og hvilken rolle pædagogen har i den forbindelse. 3. Metode: Som pædagoger skal vi indordne os lovmæssige krav. Vores senmoderne 10 samfund er på vej mod en ny retning. Med alle disse nye overordnede strukturer vil vi gerne undersøge, hvad dette betyder for selve barnet, altså individet. Ifølge en artikel i Vera, er der en diskussion med korte mellemrum i medierne, hvorvidt man fører slap pædagogik 11 i daginstitutionerne og skal nu til at dokumentere og lave 12 læreplaner på hvert barn, hvilket gør os nysgerrige på, om barnet derved vil være mere i fokus, eller om det sociale bliver tabt? For at undersøge hvad vores rolle som pædagoger er, og hvor vi skal have fokus henne, vil vi undersøge, hvilke for- og ulemper der er ved fri leg samt hvilken pædagogik, redskaber og tanker man skal have. Dette vil vi forsøge, at få svar på via teorien om trivsel, som er hentet fra bogen `Blommen i ægget 13 og dets betydning for barnets frie leg, da trivsel sammen med 10 jvf. indledning afsnit om Benedikte Kjær samt undervisningsministeriet. 11 Vera - Tidsskrift for pædagoger, Juni Retsinformation.dk 17 december jvf. teori afsnit Gregersen og Lind

6 kognitionsteorien vil hjælpe os til at belyse betydningen af den frie leg i forhold til barnets velvære. For bedre at kunne forstå det i praksis, har vi valgt at bruge empiri i form af interview, observationer, case samt Ditte Alexandra Winther-Lindqvists legeteorier. Vi fandt Ditte A. Winther-Lindqvists bog Skal vi lege? relevant, da den er bygget på en videnskabelig undersøgelse og studier af legen i en periode af 1 år af børnehavebørn. Hendes undersøgelser, observationer, definitioner og fagbegreber vil vi bruge som rød tråd igennem vores opgave. Efter at have søgt, skrevet og undersøgt, hvad fri leg betyder, har vi sammensat en kort definition af, hvad vi forstår som 14 værende fri leg. Vi tager udgangspunkt i begrebet trivsel, da vi som pædagoger i daginstitutioner er underlagt Dagtilbudsloven, hvor vi skal fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre 15 socialpædagogiske fritidstilbud, hvilket fordrer, at vi har et indgående kendskab til, 16 hvordan begrebet trivsel defineres. I bogen Blommen i ægget tages der udgangspunkt i en undersøgelse, som bl.a. er baseret på interviews af pædagoger i en daginstitution, hvor de adspurgte pædagoger kommer med en fortolkning af begrebet trivsel. Netop dette aspekt fandt vi interessant, da begrebet trivsel blev tolket individuelt blandt pædagogerne, men fællesnævneren for deres svar var, at deres fokus var på individet, respekten, fællesskabet og rummeligheden. 17 Begrebet trivsel er dog langt mere omfattende og kompliceret end kun at barnet har det godt. Ifølge Gregersen og Lind er der flere perspektiver på spil i forhold til at danne forståelse for begrebet trivsel, og da vores opgave bl.a. omhandler pædagogens rolle i forbindelse med fri leg, er det nærliggende, at vi undersøger, hvordan vi eksempelvis kan fremme trivsel, og hvordan vi kan vurdere, om barnet er i trivsel, hvilket vi vil gøre med afsæt i Gregersen og Linds definition. 14 jvf. 5.1 Fri Leg afsnittet 15 Dagtilbudsloven kap. 1, 1, 1) 16 Gregersen og Lind Gregersen og Lind

7 Da inklusion er blevet en obligatorisk del af det daglige pædagogiske arbejde i 18 daginstitutioner, står vi over for et dilemma, bl.a. i forhold til den frie leg, da inklusion for det meste af tiden vil kræve, at pædagogen blander sig i børnenes leg, for at gøre plads til et andet barn. Derudover kan den frie leg ekskludere nogle børn, særligt de sårbare og udsatte børn. Det er derfor vigtigt, at vi forstår, hvad begrebet inklusion indeholder, og hvordan vi som pædagoger kan praktisere inklusion - og kan vi overhovedet helt undgå eksklusion? I opgaven vil vi belyse, hvordan vi som pædagoger kan fremme inklusion, både i forhold barnet, men også i forbindelse med fællesskabet i den fri leg. Vi har valgt at tage afsæt i litteraturen De mange veje mod inklusion skrevet af Tom Ritchie. Dette har vi valgt, da netop denne litteratur giver os en bredere forståelse af, hvad inklusion vil sige og hvilke metoder samt tilgange, man som pædagog kan arbejde på og med for at skabe et inkluderende fællesskab. Vi vil dog begrænse os til at fokusere på det pædagogiske perspektiv ved inklusion, fremfor det 19 politiske perspektiv. Inklusion hænger mere eller mindre uløseligt sammen med begrebet trivsel, og vi vælger derfor at belyse inklusion og eksklusion i forhold til barnets trivsel, primært i forbindelse med den frie leg. Vi har valgt at bruge en case fra bogen De mange veje mod inklusion- metoder og tilgange i pædagogers praksis af Tom Ritchie, da vi synes, at den var relevant og har mange aspekter, ud fra hvilke vi bedre kan belyse vores teori. De praksisfortællinger, vi selv havde, var ikke omfattende nok til at kunne dække alle de sider af vores teorier, hvorfor vi valgte ikke anvende dem. Ud fra et faglig perspektiv er det vigtigt, at pædagogen har indblik i og viden om barnets kognitive udvikling, idet pædagogen bliver bedre til at imødekomme barnets behov. Når barnets kognitive funktioner skal vurderes, er det også vigtigt at have øje for, om barnets kognitive, biologiske modning 20 er alderssvarende, da vi så har bedre muligheder for at udfordre dem i deres frie leg, så deres potentiale mødes mest optimalt. 21 Herved kan pædagogen få en større forståelse og fokusere på, hvilke 18 Dagtilbudsloven kap. 1, 1, 3) 19 jvf. 5.4 Inklusion/ Eksklusion afsnit for definition. 20 Kjærgård med flere Smidt

8 pædagogiske handlingsmuligheder, der kan fremme og udvikle børnenes læring gennem leg. Vi har bevidst valgt at fokusere på den psykiske, sociale samt personlige del af den frie leg, da det er mere relevant for vores emne mht. trivsel. Vi var nødt til at afgrænse os selv til den del, da det fysiske og motoriske aspekt ikke er relevant her og ville være for omfattende at have med. Efter beskrivelsen af den frie leg vil vi fokusere på de sårbare børn, som ikke trives og/eller ikke kan finde ud af de sociale spilleregler, som er essentielle for den frie leg. Vi vil bl.a. se på, om der er risiko for, at disse børn ekskluderes fra fællesskabet. I analyseafsnittet vil vi beskrive, hvad vores rolle er som kommende pædagoger i forbindelse med fri leg og hvilken måde den frie leg har af betydning for barnets identitet, sociale kompetencer og personlighed, for herved bedre at kunne nå frem til et konkluderende svar. Vi vil indsamle kvalitativ empiri i form af et formelt interview, hvor vi havde 22 forberedt og reflekteret over nogle spørgsmål og diskussionsemner hjemmefra. Derudover foretager vi også observationer, refleksioner og iagttagelser for at se, hvordan den frie leg bliver benyttet. Derefter vil vi koble det sammen med vores teori for derefter at bearbejde og analysere vores indsamlede data og dermed komme frem til vores konklusion. Den institution, som vi har valgt at besøge, er den dansk-franske børnehave/skole, hvor vi interviewer Nicolas Guilbert, lederen af dagtilbuddet. Den dansk-franske børnehave/skole følger Freinet 23 pædagogikken med en blanding af Montessori samt en smule Dewey og har klare regler og ideologier for, hvordan deres hverdag skal fungere optimalt. For bedre at kunne forstå og analysere vores teori vil vi tale med en pædagog og lederen derude omkring emnet og gøre os nogle observationer. På den måde kan vi sammenligne, om vores teori passer med praksis, 22 Se bilag for konkrete spørgsmål. 23 jvf. web link i litteratur listen 24 Østergaard Andersen og andre, 2007 s Østergaard Andersen og andre, 2007 s.626 8

9 altså med andre ord om teorien realistisk set kan bruges i den daglige praksis. Vi vil i empiriafsnittet gøre rede for vores interview samt resultater. 4. Empiri/ Case/ Genstandsfelt: 4.1. Interview og besøg med Nicolas Guilbert Vores første indtryk, da vi kom ind kl.10:00 en torsdag formiddag var, at der var meget stille. Vi går hen til Nicolas Guilbert, som fortæller os, hvordan en dag derude ser ud. Hvilket vi også selv får lov til at opleve en uge senere. Personalet holder morgenmøde kl.9. Institutionen har en fast struktureret dagligdag med nogle aktiviteter om dagen, hvor der er mødepligt. Kl.9 havde de morgensang, hvor børnene efterfølgende fik tilbuddet om at sidde og tegne om sangen. Omkring halvdelen valgt dette, de andre gik i tumle-rummet eller til et anden legelokale. Kl.9.50 bliver der læst historie højt samtidig med, at børnene spiste lidt frugt. Så er der fri leg igen indtil kl.10.20, hvor der er musik, denne gang med en pædagogmedhjælper, som har guitar med. Kl. ca er der fri leg igen, denne gang indtil kl.11.30, hvor der derefter kommer frokost Børnehavebørnene lærer meget af de større, hvilket ifølge lederen er en god måde at bruge børnenes evner positivt på. Nicolas mener at på den måde, så lærer de af hinanden. Institutionen er en blanding af vuggestue-, børnehave- og skolebørn. Derfor var vi overrasket over den stilhed, der herskede. Vi spurgte lederen ind til deres metoder samt pædagogik i forbindelse med fri leg. Nicolas svarede meget sikkert med nogle tilsyneladende velovervejede metoder samt redskaber. Børnene har fri leg, masser af det endda, dog med rammer. Han mener, at det er vigtigt, at voksne har nogle tydelige og klare aftaler med hvert barn. 26 Citat fra vores interview med Nicolas Guilbert. 9

10 Voksne etablerer nogle regelsæt sammen med barnet, f.eks. at man ikke må generere andre, skal lytte til hinanden, og hvis en voksen siger noget én gang, så skal det ikke siges igen eller forhandles. De voksne gennemgår reglerne med barnet en gang og får det til at gentage det selv. Ifølge lederen giver dette børnene ro, så der ikke udvikles en anarki stemning, hierarkier, manipulation, overgreb eller omsorgssvigt. Nicolas forventer, at medarbejderne ser individuelt på hvert barn og går ind for at lave regler og aftaler, som passer til børnene hver især. Der er fælles regler for alle, mht. eksempelvis støjniveau, aftaler, lektier osv., men for at kunne inkludere alle, skal nogle af dem have mere hjælp og guides end andre. Han arbejder aktivt med inklusion. Dette kræver, ifølge ham, at man har skabt relation til barnet- at man sammen med barnet etablerer et gensidigt forhold, hvor man har vænnet sig til at lytte og forstå hinanden. 27 Derudover skaber de fælles regler via afstemning og/eller håndsoprækning for at give børnene en følelse af retfærdighed og medejerskab. Nicolas mener, at det er institutionens ansvar at få børnene til at lære disse normer og sociale regelsæt, så de selv har redskaberne og chancen for at få en god leg i gang baseret på, at de bl.a. lærer at behandle hinanden med respekt Observation: På den dansk-franske børnehave/skole iagttog vi personalet og børnene, en helt almindelig onsdag formiddag. Der er mange børn i tumlerummet, og de skriger højt. Pædagogen går ind og beder dem om at dæmpe sig lidt. 5 min. senere kommer der et barn, som gerne vil være med. Han får en afvisning og går derfor ud igen af rummet. Vi spørger undrende pædagogen, hvad hendes tanker er bag dette: - Hjælper du børnene nogle gange med at komme ind i legen? - Nej, for så skulle jeg blande mig. Der er også læring i at blive afvist, man skal kunne håndtere en afvisning. Man kan ikke altid gøre det, man har lyst til i livet. Det er en social udfordring i sidste ende, som de skal lære at overkomme selv. 27 Taget fra institutionens læreplan. 10

11 - Blander du dig nogensinde i deres leg? spørger vi yderligere - Hvis jeg kan sidde stille med en kop kaffe, så er jeg altså pisse dygtig! Jeg vejleder, hvis der opstår konflikt. Vi skal give dem nogle redskaber til livet trods alt, og børn vil gerne lære Case: 28 At få adgang til legen. Emma er tre år og ny på stuen i daginstitutionen. Hun leger ikke rigtig med nogen endnu. Pædagogernes mål er at få hende ind i gruppen med Mia (fire år), Tilde (tre år) og Nadia (tre år). Emma har nogle sproglige vanskeligheder og er netop begyndt hos en talepædagog, der tager Emma ud fra stuen en gang om ugen for at lave sprogøvelser med hende. Emma er netop kommet tilbage fra sine øvelser med talepædagogen. Situationen udspiller sig ude på legepladsen, hvor Emma kommer hen til pædagogen. - Jeg har ikke nogen at lege med siger Emma. Hun kigger rundt på legepladsen, men det lykkes hende ikke at få øjenkontakt med nogen af børnene. - Har du spurgt nogen af de andre børn, om de vil lege med dig? spørger pædagogen. Emma ryster på hovedet. Pædagogen går med Emma hen til Tilde, som sidder sammen med Nadia på en cykel. Nadia, Mia og Tilde leger sammen. - Hvad er det du vil spørge om, Emma? siger pædagogen. Må jeg være med i jeres leg? Spørger Emma. Tilde siger nej. - Man kan godt lege flere sammen. siger pædagogen. Nadia, kunne du tænke dig at lege med Emma? spørger pædagogen. Nadia siger Nej (... ) måske, men så skal du også være chauffør for os. Nu vil Mia også være med. Jeg vil gerne køres rundt af vores chauffør. siger Mia. En chauffør behøver ikke at kunne tale rent. siger Nadia. 28 Praksisfortælling taget fra inklusionspædagog, Inklusionskursus , Høje Tåstrup kommune. 11

12 Emma kigger ned i jorden og takker ja til legetilbuddet. Pigerne leger en kort stund, hvorefter Nadia, Mia og Tilde trækker sig fra legen. Emma står igen tilbage uden nogen at lege med. 5. Teori: 5.1. Fri leg Vi tager udgangspunkt i fri leg med en forståelse af, at legen er fri når den er uforstyrret. Udviklingen, udfoldelsen og læringen kommer indefra og via interaktion med andre børn Fantasileg I den fri leg finder vi fantasilegen, også kaldet fantasi-gruppeleg, rolleleg 29 eller fælles fantasileg, og den er, ifølge Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, en legeform, hvor børnene samles og danner en gruppe omkring en opdigtet historie, og hver især påtager sig nogle roller. 30 Børnene danner deres egen legekultur ved at finde på en fortælling, som typisk afspejler deres kulturelle baggrund og viden, børnene har en fælles forståelse for hvordan en fødselsdagsleg eksempelvis ville se ud (fødselsdagsbarn, sang, gaver, osv.) Det gør de ved hjælp af et lege-manuskript, danner rammen for legen. Ditte A. Winther-Lindqvist kalder den for kulturelle skitser, den leder børnene i retning af en tematisk skabelon. En form for henvisning til visse regelsæt til en bestemt interaktion. Lege-manuskriptet genbruges nærmest 31 som Winther-Lindqvist Nelson & Seidman

13 rituelt; det opøves, fastlægges og bevares. Børnene laver sjældent om på det og bliver dermed givet videre til hinanden. Børnene eksperimenterer med legen som kulturel, personlig og relationel form. Ifølge Vygotsky 32 hjælper legen børnene med at få en bedre og bredere forståelse af verden, ved at afprøve forskellige roller og kultur (Som vi også kender i form af den 33 æstetisk fordobling ). Deres indfald af fantasifuldhed giver uendelige mulighedskombinationer, som så også lægger op til en uforudsigelighed. Forskellige fantasi-figurer, superhelte, dronninger osv. kan mødes i en nyopfunden arena, som kun børnene kan have fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre befinder børnene sig konstant i en kognitiv tilstand af fin balance mellem virkelighed og uvirkelighed. På samme tid navigerer barnet i både det virkelige og i fantasi. Barnet ved, at det, der 34 foregår, ikke er virkeligheden og bruger den symbolske tænkning. Ditte Alexandra Winther-Lindqvist skriver, at dette indebærer, at barnet fra en alder af 2 år (Vygotsky 35 mener dog, at det er fra 3 års alderen ) forstår, hvad objekter kan bruges til, men tilskriver dem en ny rolle og/eller brug; hermed en ny symbolsk mening. For at kunne fuldføre fantasi-legen kombinerer barnet det symbolske med den subjunktive tænkning, som er en forestilling af hvad der kunne ske: Hvad nu hvis.... For eventuelt at igangsætte og lede legen gør barnet brug af det fabulerede trin, som ifølge Ditte A. Winther- Lindqvist er, når man hører børnene sige Så sagde vi, at jeg... Nu gjorde jeg lige sådan.... Som så er efterfulgt af det udfordrende trin, som er udførelsen af det, som blev sagt. Dette styrker børnenes kommunikative evner, som er nødvendige for at skabe et fælles leg. Realistisk set kan de også lege, at de er hinanden eller tage nogle træk fra hinandens personligheder. Dette kan være udtryk for, at man er glad for- eller muligvis gerne vil konkurrere med hinanden. 32 Winnie Cheptoo Kamakil Det er en løbende proces og interaktion som kræver at individer supplerere og komplementere hinandens formudtryk. Resultatet er en udvikling af indsigt, samt refleksion om sig selv, men også af andre og fiktionen. Janek Szatkowski, Bennyé D. Austring & Merete Sørensen, Witnther-Lindqvist Winnie Cheptoo Kamakil

14 Børn inddrager også deres personlige erfaringer med ind i legen som en måde at bearbejde og fortolke hverdagen på. Legen kan bruges som et trygt sted at projektere deres egne personlige bevidste eller ubevidste bekymringer og erfaringer. 36 Ifølge Åm 37 er legen god og positiv, når børnene har et fælles mål om, at legen skal være spændende og fælles. Omvendt er den dårlig eller negativ, hvis der er nogle ønsker om at være dominerende og altbeherskende. Derudover kan legen handle om magtspil. Man risikerer derfor at tabe eller miste interessen for legen, hvis man mister spontanitet, som legen også indeholder. En god leg ville evt. handle om balancen imellem disse to Fri leg kræver takt, forhandler-kompetence og overblik over legen Der er en form for uskrevne regler og indre-kultur inden for legene blandt børnene i børnehaven. Når det drejer sig om taktik, er der nogle normer for, hvordan 38 man bedst kommer ind i legen, hvilket kaldes for adgangsstrategier. I vores praksisfortælling viser vi, hvor udfordrende det kan være for de mindre eller for børn, som har vanskeligheder med at overskue, hvordan man nemmest glider ind og deltager i legen. I bogen Skal vi lege? har Ditte A. Winther-Lindqvist foretaget en del observationer i en børnehave i Storkøbenhavn. Hun kom nogle uger af gangen, 3 gange i løbet af et år. Hun observerer følgende:...det er tydeligt, at ældre børn i reglen kender og benytter normerne bedre, end de nye og yngre børn gør.... Dvs. at alder betyder noget for udførelsen af legen, men også for, hvor meget man kommer til at deltage i legen. Corsaro bemærkede, at mange af legegrupperne bliver styrket af Interactive history 39 dvs. jo mere bestemte børn leger sammen, er i flow og samvirker, jo større er risikoen for, at de afviser de andre børn for at beskytte deres leg. 36 Winther-Lindqvist Åm, E Winther-Lindqvist, Steven R. Asher & John M. Gottman, 1981, kapitel 8, William A. Corsaro 14

15 40 Hvis et barn blot spørger Må jeg være med? er risikoen, ifølge Corsaro meget høj for, at de bliver afvist, contra at glide ind i legen og finde en smutvej. Den måde, der fungerer bedst, er ved at observere legen i noget tid og så hoppe ind som udefrakommende, eksempelvis som gæst, tjener, assistent, osv. I modsætning til indgangsstrategier har vi eksklusionsstrategier: Ubegrundet afvisning er den direkte og kontant form: Nej, du må ikke lege med os Ny opfundet regel: Du må ikke være med, fordi du har den sorte jakke på Ejerskab regel: Vi var her først, vi leger med klodserne Afvisning for at bevare og beskytte legen, som den er: Vi kan ikke have flere med i legen Personlig afstanden: Du er ikke min ven 41 Til sidst har vi udgangsstrategier. Begrebet siger sig selv, børnene bruger forskellige taktiker eller undskyldninger for at komme ude af legen. Direkte begrundelse: Det her er for kedeligt, jeg gider ikke mere - Her må legegruppen beslutte sig for at lave drastisk om på legen, hvis de ikke vil miste deltageren. Det utilfredse barn kan også selv lægge op til skift ved at tilbyde legen en ny retning. Truende retning: Hvis ikke vi gør sådan så... Skånsomme udgange er, når et barn naturligt forlader legen og hermed forstyrrer legen mindst muligt med udgangen. Det kan være at barnets rolle, forlader legen, hvis der er pause i legen, skift af tema, osv.. Abrupt udgang er, når barnet, som begrebet ligger op til, blot direkte forlader legen. 40 Corsaro, Winther-Lindqvist,

16 Legepositioner Der er forskellige roller inden for legen, og børnene påtager sig en rolle alt efter, hvor meget de går op i legen. Dem, der vælger hovedrollerne eller en central position (også kaldt aktiv rolle ), er som oftest de børn, som finder på legen eller styrer den, det er som oftest de ældste børn, som indtager denne position. Hvorimod dem med en mindre rolle, eller en perifer position, er børn, som hellere vil lege noget andet, eller blot er tilfredse med en rolle uden for meget ansvar. 44 Den vigtigste rolle er instruktørens position, som tit også er det barn med en central position. (eksempelvis moderen i far, mor og barn legen). Rollen går ud på at instruere de andre, og man bestemmer, hvem der må være med samt forløbet i legen. Instruktørens position holder legen sammen, da der ellers kan opstå en form for anarki, hvor børnene hver især gør, hvad der passer dem, hvilket resulterer i, at legen går i opløsning. Med andre ord har legen brug for en leder. Ditte Alexandra Winther Lindqvist giver eksempler på, hvordan børnene viser deres sande følelser igennem legen. Er de glade eller trætte af hinanden, vil dette kunne ses i den måde, som de behandler hinanden på i legen. Bliver den ene rolle sur på den anden i legen, kan det være tegn på, at de i virkeligheden er blevet trætte 45 eller irriterede på det andet barn. 42 Winther Lindqvist, Gjøsund & Huseby, Winther-Lindqvist, Winther Lindqvist,

17 5.2. Et barns kognitive evner: I indledningen omtaler vi kort Benedicte Kjær, som kritiserer den frie leg. Kjær hælder mere til den guidende pædagog, hvor guidningen består i, at pædagogen er med til at sætte rammerne for den frie leg. For at bedre kunne forstå hvad konsekvensen er for dette, har vi valgt at fokusere på børnehavebarnets kognitive udvikling og formåen, så vi kan forstå barnet bedst muligt i dets leg. I Psykologisk, Pædagogisk Ordbog defineres kognition som: En psykisk proces som vedr. erkendelse, indlæring, perception, tænkning, erhvervelse og anvendelse af erfaringer og viden, er funktionel knyttet til sproglige funktioner. 46 Det vil altså sige, at kognition ikke kun udvikles i hjernen, men også i sammenspil med omverden. Kognitiv funktion omfatter opmærksomhed, hukommelse, sprog, eksekutive funktioner, og er der vanskeligheder i en funktion, vil det oftest også medføre 47 vanskeligheder i andre dele af kognitive funktioner. Charlotte Ringmose, som forsker i barnets udsathed med udgangspunkt 48 neuropsykologien, skriver : udsatte børn har mindre hjerner, og Ringmose påpeger yderligere, at der allerede i barnets tidligere år ses en sammenhæng mellem social stimulering og kognitiv udvikling. Scanningsbilleder har vist, at børn fra ressourcesvage familier med dårlige socioøkonomiske forhold har mindre udviklede hjerner end børn 49 fra velstimulerede middelklassemiljøer. Denne proces kan få en negativ betydning senere hen for barnets sociale samspil og kognitive udvikling, idet de er i en risikogruppe for at blive ekskluderet fra fællesskabet, da de kan have svært ved at koncentrere sig, hvilket ses ved manglende engagement ved aktiviteter og/eller lege. i 46 Psykologisk-pædagogisk ordbog 16 udg. s Kjærgård m.fl Asterisk marts 2012, nr jvf. artikel Asterisk

18 50 Ringmose kalder disse børn for sommerfuglebørn. For at forebygge den sociale negative arv påpeger Ringmose vigtigheden af pædagogens rolle og tilgang, hvor essensen bliver at sørge for at inddrage det udsatte barn i en inkluderende pædagogisk praksis. Derfor opfordrer Ringmose til, at der ikke kun skal være fri leg i daginstitutioner, men at der også bør forekomme voksenstyrede aktiviteter, hvilket skal ske gennem systematisk organiserede læringsmiljøer. De personlige kompetencer er nødvendige for udvikling af sociale kompetencer. De personlige kompetencer omfatter bl.a. tillid, selvværd, selvfølelse, selvtillid og 51 selvopfattelse, hvilket skabes via basale tillid, som udvikles, når barnet oplever tryghed i sine omgivelser og i samspil med sine kontaktpersoner (forældre, pædagoger, osv.). Ydermere skal barnet have anerkendelse, empati, accept og interesse fra omverdenen. På den måde vil barnet opleve, at verden er udbytterig og fordelagtig. Det er derfor først, når disse intrapsykiske følelser er i balance, at barnet er i stand til at udvikle de sociale kompetencer. Når barnet mestrer disse sociale kompetencer vil der være større sandsynlighed for, at barnet inkluderes i fællesskabet. Fra fødslen bruger og udvikler barnet sine sociale kognitive evner, såsom opmærksomhed, spejling, genkendelse, imitation i interaktion med andre personer. Udvikling af barnets sociale kompetencer sker i samspil med andre børn og er derfor en vigtig udvikling for at lære barnets regulering følelsesmæssigt, og det bliver derfor 52 særligt vigtigt, at man som barn kan indgå i et fællesskab med andre børn. 50 rastløse børn som flagrer rundt fra sted til sted. 51 Kjærgård m.fl Kjærgård m.fl

19 5.3. Trivsel Trivsel kan anskues både ud fra et objektiv og et subjektiv perspektiv. Det subjektive omhandler den indre psykiske tilstand, såsom selvfølelse, mens det objektive omhandler de ydre faktorer, eksempelvis de rammer, som barnet indgår i, i de forskellige kontekster. Gregersen og Lind definerer begrebet trivsel ud fra Dansk Etymologisk ordbog, som skriver, at ordet trivsel nok har sin oprindelse i det oldnordiske ord priifa, hvilket betyder gribe eller tage. 55 På svensk findes ordet treviig, som bedst oversættes til det danske ord hyggelig, hvilket kan tolkes som at være godt tilpas. Tidligere har der været en vending på dansk, som hed, at når noget var trivelig, så var det nærende. Det nærende aspekt er nok det, der ifølge Gregersen og Lind bedst beskriver den måde, hvorpå de forstår begrebet trivsel. Gregersen og Lind nævner, at det nærende aspekt ikke blot skal forstås ud fra et biologisk og fysiologisk perspektiv, men også ud fra et psykologisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv, dvs. at individet udvikles i og næres ud fra de samspil, som det indgår i. Hvis barnet eksempelvis indgår i et dysfunktionelt fællesskab, så vil det være svært at tale om individuel trivsel, idet det enkelte individs trivsel altid afhænger af de fællesskaber, som det er omgivet af. I denne opgave vil dette fællesskab være daginstitutionen (de andre børn på stuen). Gregersen og Lind taler om, at daginstitutioner bør stræbe efter at være velfungerende, hvor der er plads til, at børnene kan indgå i trygge og udfordrende fællesskaber, hvilket skaber rum for, at børnene kan udvikle sig individuelt i det store fællesskab. I denne sammenhæng nævner Gregersen og Lind trivsel: 56 4 forskellige faktorer, som har indvirkning på barnets 53 Clausen og Clausen Gregersen og Lind Gregersen og Lind

20 1. Demokrati 2. Grupper 3. Anerkendelse 4. Organisering og rammer Ved at arbejde med disse faktorer og forstå dem, vil man ifølge Gregersen og Lind have redskaber til at sikre barnets trivsel, hvilket ifølge dem vil betyde, at barnet har det det som blommen i et æg. Nedenstående illustreres dette ved følgende model: I det følgende vil de 4 faktorer beskrives kort. 20

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer Børnehuset Elverhøjen Dato: August 2013 Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer Strategiske mål Sociale kompetencer At sikre børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere