Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense"

Transkript

1 Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 Projektnr P A-1 Dokumentnr 01 Version 02 Udgivelsesdato 31 august 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt TLHA JAKK TLHA

3 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 2 2 Konklusion og anbefalinger 3 3 Metode 5 4 Scenariebeskrivelse 6 41 Scenarie 1: Genanvendelse 6 42 Scenarie 2: 10 5 Resultater Genanvendelsesscenariet sscenariet Sammenligning af scenarier Følsomhedsanalyser 22 Bilag A: Forudsætninger for miljøvurderingen Bilag B: Resultater af følsomhedsanalyserne emballageaffald i Odense DOCX

4 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 2 1 Baggrund og formål Odense Renovationsselskab (ORS) har i en forsøgsordning gennem 11 måneder indsamlet emballageaffald separat fra ca 1550 private husstande fordelt på parcelhuse, rækkehuse og etageboliger Emballageaffaldet inkluderer metal og plast og der er i perioden indsamlet i alt 24,34 tons Denne blandede fraktion indsamles og afleveres til Marius Pedersen, der presser emballageaffaldet til baller og transporterer det til Rostock, hvor det sorters i forskellige delfraktioner på et sorteringsanlæg Godt halvdelen af det sorterede materiale går til materialegenanvendelse, mens resten går til forbrænding i hhv kraftværker og cementovne Denne rapport indeholder en miljøvurdering af den beskrevne ordning for de to emballagefraktioner sammenlignet med et scenarie, hvor det samme affald indsamles sammen med det øvrige restaffald og sendes til forbrænding på Odense Kraftvarmeværk emballageaffald i Odense DOCX

5 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 3 2 Konklusion og anbefalinger Miljøvurderingen af indsamlingsordningen for emballageaffald i Odense Kommune viser, at ordningen samlet set giver miljømæssige gevinster Resultaterne er dog følsomme overfor en del af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne, bla mængden af aluminium i emballageaffaldet og vandforbrug til vask af emballagen Størstedelen af de miljømæssige besparelser ved forsøgsordningen skyldes genanvendelse af metal, især aluminium Produktion af jomfrueligt metal er meget energikrævende og derfor medfører genanvendelse af metal store besparelser for samtlige inkluderede miljøeffekter og ressourcekategorier Ved forbrænding udvindes også metal til genanvendelse, men i mindre omfang, og derfor er miljøgevinsterne herfra tilsvarende mindre Genanvendelse af plast er ligeledes generelt en miljømæssig fordel i forhold til forbrænding Forskellen mellem de to behandlinger er dog generelt mindre end for metallerne og varierer mere mellem de forskellige miljøeffekter Der skal derfor ikke anvendes meget ekstra energi til feks rengøring af emballagen, før den miljømæssige fordel i forhold til forbrænding er "ædt op" Transport betyder i den forbindelse relativt lidt for de fleste miljøeffekter, fordi der i forhold til feks anvendelse af varmt vand til rengøring er tale om et ret lille forbrug af fossile brændsler per ton affald Ud fra ovenstående anbefales derfor, at man i sorteringsvejledningen lægger yderligere vægt på at indsamle så meget metalemballage (og evt andet småt metal) som muligt Desuden bør man overveje, om plastfraktionen til genanvendelse skal begrænses således, at man ikke inkluderer plast, der kræver rengøring med varmt vand Denne del af plasten gør bedre gavn ved forbrænding sammen med restaffaldet, medmindre man kan finde et oparbejdningsanlæg, der kan håndtere den beskidte plast (med mindre energiforbrug end der anvendes til rengøring i hjemmet) Ud over overvejelser omkring ændringer i sorteringsvejledningen bør man arbejde med sorteringsanlægget for at øge genanvendelsen af det emballageaffald, der indsamles (mere til genanvendelse og mindre brændsel til cementovne og kraftværker) emballageaffald i Odense DOCX

6 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 4 Ligeledes vil det medføre miljømæssige gevinster, hvis man kan øge udvinding af metal fra forbrændingsslaggen, således at en større del af det metal, der på trods af indsamlingsordningen ender i forbrændingsanlægget, kan genanvendes emballageaffald i Odense DOCX

7 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 5 3 Metode Miljøvurderingen gennemføres som en livscyklusvurdering (LCA) Til modelleringen anvendes programmet EASEWASTE, som er udviklet af DTU til miljøvurdering af affaldssystemer Hvor det er muligt, anvendes data fra det konkrete projekt Dette gælder feks affaldsmængder, sammensætning, sortering og behandling af delfraktioner Derudover anvendes data fra grønne regnskaber og anden tilgængelig litteratur samt fra EASEWASTE og andre LCA databaser (bla genanvendelse af emballagefraktioner, affaldsforbrænding ol) Afsnit 3 samt Bilag A beskriver i detaljer, hvilke data der er anvendt og hvilke kilder disse data bygger på Resultaterne opgøres for følgende miljøeffekter: Drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning og smogdannelse Derudover inddrages ressourceperspektivet for ikke fornybare ressourcer (fossile brændsler og metaller) Resultaterne angives som personækvivalenter (PE) for miljøeffekterne og kg forbrugt/sparet ressource for ressourcekategorierne Scenarierne sammenlignes for hver miljøeffekt/ressourcekategori Robustheden af resultaterne belyses ved følsomhedsanalyser på relevante parametre emballageaffald i Odense DOCX

8 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 6 4 Scenariebeskrivelse Den funktionelle enhed for miljøvurderingen er "indsamling og behandling af emballageaffald fra Odense Kommunes forsøgsordning", svarende til i alt 24,34 ton blandet plast- og metalemballageaffald over en periode på 11 måneder Der tages i beregningerne ikke hensyn til, at en del af det emballageaffald, der i på nuværende tidspunkt (forbrændingsscenariet) indsamles på genbrugsstationerne, sandsynligvis forsvinder ved indførelse af en indsamlingsordning for emballageaffald Dermed overestimeres effekten af indsamlingsordningen muligvis lidt 41 Scenarie 1: Genanvendelse I scenariet med genanvendelse opsamles plast- og metalemballage ved etageboliger i vippecontainere og ved parcel- og rækkehuse i "den tredje beholder" Emballageaffaldet indsamles i en separat rute og transporteres til Marius Pedersen, hvor det presses til baller Herfra transporteres ballerne til et sorteringsanlæg i Rostock, der sorterer emballageaffaldet i 13 fraktioner De rene fraktioner går til genanvendelse, mens de mere blandede fraktioner udnyttes som brændsel i enten cementindustrien eller kraftværker Nedenfor beskrives forudsætninger og anvendte data for scenariet Sortering i husstanden De enkelte husstande sorterer i forsøget efter de sorteringsvejledninger, som er udleveret af Odense Renovationsselskab Her specificeres, at beholderne er til tom og skyllet plast- og metalemballage (plastbægre og låg, plastflasker, plastdunke, øl- og sodavandsdåser, metallåg, konservesdåser, alubakker), men ikke blandingsprodukter (feks chipsposer, emballage fra pålægsbakker og kødbakker) For en del af husstandene var også småt pap inkluderet i ordningen Denne affaldsfraktion er ikke medtaget i miljøvurderingen, da Odense Renovationsselskab ønsker at fokusere på plast- og metalemballage Der er indsamlet 24,34 tons plast- og metalemballage på 11 måneder fra 1550 husstande Dette svarer til en årlig mængde på ca 26,6 tons, 17,1 kg/husstand/år eller 0,3 kg/husstand/uge Ca 45 % af denne fraktion består af emballageaffald i Odense DOCX

9 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 7 metal (inkl urenheder), mens ca 55 % består af plast, svarende til 7,7 kg metalemballage og 9,4 kg plastemballage per gennemsnitlig husstand per år Vask af emballage Det må antages, at husstandene anvender en vis mængde vand til rengøring af nogle former for emballage Vandmængden vil variere meget afhængig af emballagetypen Vandforbrug til rengøring af plastemballager i husstande er tidligere estimeret 1 til at ligge et sted mellem 0 og 150 liter vand/kg plastemballage Det antages, at det vand der anvendes til rengøringen opvarmes til 40 grader, hvilket er energikrævende Desuden skal det spildevand, der bliver resultatet af rengøring af emballagen (COD indhold 0-3,4 kg COD/kg plast), renses, hvilket også er energikrævende Med udgangspunkt i ovennævnte undersøgelse er valgt en "gennemsnitlig" emballage (medium vandforbrug og medium COD indhold) til estimering af vandforbrug og COD indhold Energiforbruget til opvarmning af vand ligger for denne plasttype omkring 10 MJ/kg plast, mens COD indholdet i spildevandet fra vask af emballagen er ca 0,7 kg COD/kg plast, svarende til et energiforbrug på spildevandsrenseanlægget på 0,65 kwh el/kg plast Vaskes emballagen i stedet i koldt vand, forsvinder energiforbruget til opvarmning af vandet, mens spildevandet stadig skal renses Det antages, at det primært er det hårde plast, der vaskes, hvilket svarer til 13,2 % af emballagefraktionen Dermed antages, at den del af fraktionen, der ender som brændsel, ikke vaskes i varmt vand i husstanden Nogle former for metalemballager vil ligeledes skulle vaskes Dette gælder især konservesdåser, mens øl og sodavandsdåser ikke vaskes Det skønnes derfor, at aluminiumsfraktionen generelt ikke vaskes, mens ca halvdelen af jernfraktionen (svarende til ca 10 % af den samlede emballagefraktion) vaskes og at både vandforbrug og COD indhold ligger omkring det halve per vægtenhed i forhold til vask af plastaffaldet Denne antagelse er baseret på at metalemballagen vejer relativt mere end plastemballage Ovenstående antagelser medfører, at vask af emballage medfører et energiforbrug på 1800 MJ naturgas/ton emballageaffald til opvarmning af vand og 120 kwh el/ton emballageaffald til vandrensning Indsamling Emballageaffaldet indsamles i en separat rute og køres direkte til Marius Pedersen Odense Renovationsselskab har skønnet, at brændstofforbruget til denne indsamling ligger omkring 40 liter diesel/ton affald Dette tal er skønnet på baggrund af målte data for indsamling af papir (5 l/t) Dieselforbruget til indsamling af emballageaffald er relativt højt, fordi der indsamles små mængder affald (med lav densitet) per husstand i forhold til feks papir eller restaffald Der er i vurderingen taget højde for fordelingen mellem husstandstyper 1 Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast Miljøprojekt Nr 657, 2002 emballageaffald i Odense DOCX

10 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 8 Presning Hos Marius Pedersen presses emballageaffaldet til baller Denne proces kræver ca 15 kwh/ton affald (ved 10 t/time) 2 Transport Fra Marius Pedersen transporteres ballerne med emballageaffald til Rostock; en afstand på ca 900 km Det antages, at denne transport foregår med en 25 tons lastbil Sortering, transport og slutanvendelse Emballageaffaldet blev sorteret på Veolias anlæg i Rostock Anlægget er fra 1985 (løbende opgraderet) og anvender i høj grad optisk sortering Anlægget har en kapacitet på tons/år og anvendes primært til sortering af plast fra den tyske emballageindsamling "der Grüne Punkt" i Rostock og omegn Anlægget var tømt for andet affald, således at det var muligt præcist at måle på sorteringen af affaldet fra Odense På anlægget blev ballerne klippet op og rystet fra hinanden Jerndåserne blev frasorteret med magnet og store emner frasorteret i en sigte (efterfølgende manuelt sorteret) Mindre plaststykker blev frasorteret ved sugning Den resterende fraktion blev frasorteret aluminium, karton/papir og alle plasttyper Restfraktionen blev sorteret til forskellige brændsler Det udsorterede plast blev sorteret med optisk sortering efter plasttyper og derefter presset i baller Den optiske sortering kan ikke håndtere mørke plasttyper, der derfor ender som brændsel Det antages, at den primære miljøeffekt fra selve sorteringen er energiforbruget Det har ikke været muligt at få oplysninger om energiforbruget for det konkrete anlæg og der er derfor anvendt COWIs skøn Ud fra beskrivelsen af anlægget 3 har COWI lavet en vurdering af, hvilke komponenter et sådant anlæg kunne indeholde og deres energiforbrug ved den givne kapacitet Denne vurdering kan ses i Bilag A Det skønnes, at energiforbruget for anlægget vil ligge omkring 20 kwh/ton emballageaffald behandlet på anlægget Anlægget sorterede emballageaffaldet fra Odense i 13 fraktioner, som beskrevet i tabellen nedenfor 2 Odense Renovation, Mødereferat fra Marius Pedersen, 3 marts 2011 emballageaffald i Odense DOCX

11 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 9 Tabel 1 Sortering af det indsamlede emballageaffald fra Odense Kommune samt angivelse af videre behandling Fraktion Andel (% af total) Anvendelse Aluminium 16,4 Genanvendelse Hvidblik 13,1 Genanvendelse Hvidblik forurenet 15,4 50 % genanvendelse 50 % forbrænding Folie 3,0 Genanvendelse PE 5,0 Genanvendelse PP 3,0 Genanvendelse PET 1,7 Genanvendelse PET (farvet) 2,0 Genanvendelse PS 0,4 Genanvendelse Blandet fraktion I 13,0, cementfabrik Blandet fraktion II 1,1 Genanvendelse (blandet plast) SV, grov 18,6, kraftværk SV, fin 7,5, kraftværk Resultaterne af sorteringen (fordeling på delfraktioner) anvendes til beskrivelse af sammensætningen af den indsamlede emballagefraktion (se Bilag A) Denne sammensætning anvendes i begge scenarier, selvom fraktionen i Scenarie 2 indsamles sammen med restaffaldet Det antages, at alle fraktioner fra sorteringen kan afsættes indenfor en radius af 50 km fra det tyske sorteringsanlæg Denne relativt korte afstand skyldes, at Tyskland har et godt udbygget system til håndtering af genanvendelig emballage, herunder både plast og metal Som det fremgår af tabellen, går lidt over halvdelen (53 %) af det indsamlede emballageaffald til egentlig genanvendelse, mens den resterende del udnyttes som brændsel i hhv cementovne og kraftværker Ved udnyttelse som brændsler i cementovne og kraftværker antages brændslerne i begge tilfælde at erstatte brug af kul Luftemissioner fra disse anlæg er modelleret på samme måde, som DTU tidligere har gjort ved vurdering af forbrænding af RDF på kulkraftværker 4 Bilag A viser de detaljerede forudsætninger og kilder for beregningerne for genanvendelse og energiudnyttelse af de forskellige delfraktioner fra sorteringen 4 Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer (Bilagsrapport, s 12) DTU Miljø, Institut for Vand- og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet for affald danmark 2008 emballageaffald i Odense DOCX

12 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Scenarie 2: I forbrændingsscenariet bortskaffes emballageaffaldet sammen med restaffaldet og forbrændes med energiudnyttelse på Odense Kraftvarmeværk Nedenfor beskrives forudsætninger og anvendte data for scenariet Sortering i husstanden I dette scenarie frasorteres emballageaffaldet ikke Indsamling Emballageaffaldet indsamles sammen med det øvrige restaffald Det skønnes, at et typisk dieselforbrug til indsamling af restaffald fra parcelhuse ligger omkring 3,5 l/t, mens det tilsvarende tal for etageboliger ligger mellem 1,5-3,0 l/t alt efter hvor meget tomgangskørsel, der er nødvendig 5 Med den husstandssammensætning, der er tale om i forsøgsområdet, skønnes et dieselforbrug på ca 3 l/t restaffald at være rimeligt Transport til forbrændingsanlæg Affaldet transporteres fra indsamlingsruten til forbrændingsanlægget Det antages, at gennemsnitsafstanden hertil vil være ca 5 km Affaldsforbrænding Emballageaffaldet forbrændes på Odense Kraftvarmeværk sammen med det øvrige restaffald og andre affaldsfraktioner Energien fra affaldsforbrændingsanlægget udnyttes til produktion af el og fjernvarme Ved produktion af el leverer anlægget el til nettet og fortrænger herved anden elproduktion I det danske/nordiske elnet antages som oftest, at den marginale elproduktion er kulbaseret, hvilket også anvendes i denne opgave Odense Kraftvarmeværk leverer varme til samme fjernvarmenet som Fynsværket, der er et stort kraftvarmeværk Fynsværket består af to kraftvarmelinjer, der fyres med hhv kul og olie (405 MW el, 570 MW varme) og halm (34 MW el, 84 MW varme) Det antages på den baggrund, at ændringer i levering af varme fra affaldsforbrændingsanlægget vil medføre at der reguleres på den kulfyrede linje på Fynsværket Ud over produktion af el og varme medfører affaldsforbrænding en række direkte emissioner, primært luftemissioner Data omkring hovedparten af disse luftemissioner hentes fra det senest tilgængelige grønne regnskab for Odense Kraftvarmeværk (2008) Desuden medfører forbrænding af plast udledning af fossilt CO 2, da plast er et oliebaseret produkt Disse emissioner beregnes "automatisk" i EASEWASTE ved modellering af forbrænding af disse plastfraktioner Efter forbrændingen frasorteres metal til genanvendelse En væsentlig del af det metal, der er indsamlet sammen med restaffaldet, bliver således genanvendt 5 Baseret på data fra EASEWASTE målt for Århus Kommune i 2003 og 2007 emballageaffald i Odense DOCX

13 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 11 Det magnetiske metal (primært jern) frasorteres typisk med en magnet (enten direkte på anlægget eller ved senere behandling af slaggen), hvilket giver relativt høje genvindingsprocenter Der er et vist tab af aluminium ved forbrændingsprocessen, idet man må forvente, at tynde folier fordamper og dermed ender i røggassen i stedet for i slaggen Desuden sker der ved forbrændingsprocessen et kvalitetstab, i forhold til direkte genanvendelse Aluminium udvindes fra forbrændingsslaggen ved sortering med en Eddie Current efter sigtning af slaggen Det vurderes fra DTU 6, at man ved denne metode primært får frasorteret de store aluminiumsklumper, som udgør under halvdelen af det aluminium, der findes i slaggen Afatek arbejder i øjeblikket på at raffinere udvinding af aluminium fra forbrændingsslagge, bla ved at sortere slaggen i flere kortstørrelser og derefter udsortere aluminium fra de enkelte strømme Den mere ensartede kornstørrelse gør, at man bedre kan målrette sorteringen og dermed får en større del af metallet ud Det har ikke været muligt at så data for, hvor meget der kan udvindes ved denne forbedrede metode Det antages i beregningerne, at af det metal, der ender i forbrændingsanlægget, frasorteres 95 % af det magnetiske metal og 30 % af aluminium til genanvendelse Bilag A viser de detaljerede forudsætninger og kilder for beregningerne for forbrænding af emballagefraktionen på Odense Kraftvarmeværk 6 Samtale med Thomas Astrup August 2011 emballageaffald i Odense DOCX

14 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 12 5 Resultater I dette afsnit gennemgås resultaterne af miljøvurderingen af de to scenarier for emballageaffald fra Odense Kommunes forsøgsordning Først gennemgås de forskellige miljøeffekter for hvert scenarie for sig for at vise, hvilke dele af systemet, der bidrager til hvilke miljøeffekter Herefter sammenlignes scenarierne og der laves efterfølgende følsomhedsanalyser på relevante parametre For alle miljøeffekter repræsenterer positive effekter et netto bidrag til den aktuelle miljøeffektkategori, pga emissioner fra feks forbrænding, produktionsprocesser osv Negative effekter repræsenterer en miljømæssig besparelse Dette kan feks skyldes, at man pga genanvendelse af metal sparer produktionen af nyt metal, eller fordi man ved forbrænding af affald producerer energi, der erstatter anden energiproduktion På samme måde angiver en positiv værdi i ressourceopgørelsen et forbrug af ressourcer, mens en negativ værdi angiver en ressourcemæssig besparelse Miljøeffekterne opgøres i person ækvivalenter (PE), hvor en PE repræsenterer én persons årlige bidrag til den pågældende miljøeffekt 1 PE drivhuseffekt angiver således den mængde drivhusgasser, som én gennemsnitsperson årligt udleder pga sine samlede aktiviteter Ressourceforbrug opgøres i kg 51 Genanvendelsesscenariet Drivhuseffekt og forsuring Nedenstående figurer viser resultaterne for drivhuseffekt og forsuring for genanvendelsesscenariet emballageaffald i Odense DOCX

15 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 13 PE Genanvendelsesscenarie, Drivhuseffekt Vask Indsamling Transport Sorteringsanlæg Genanvendelse, plast Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål Cementovne Kraftværker Affaldsforbrænding Total Figur 1 Resultater for genanvendelsesscenariet Drivhuseffekt Figuren viser en total besparelse på drivhuseffekten på ca 6,5 PE for hele scenariet samlet Denne besparelse skyldes primært metalgenanvendelse Plastgenanvendelsen giver et netto bidrag til drivhuseffekten, hvis man medregner energiforbruget til vask af emballagen i husstanden (inklusiv rensning af spildevandet) Indsamling og transport betyder relativt lidt i det samlede billede, selvom der ved indsamlingen anvendes væsentligt mere brændstof end normalt per ton affald og selvom der emballageaffaldet transporteres langt Resultaterne for forsuring viser det samme billede som resultaterne for drivhuseffekten (se nedenstående figur) Dog medfører plastgenanvendelsen for denne miljøeffekt en netto gevinst (besparelse), selvom vask af emballagen i husstanden regnes med emballageaffald i Odense DOCX

16 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 14 PE Genanvendelsesscenarie, Forsuring Vask Indsamling Transport Sorteringsanlæg Genanvendelse, plast Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål Cementovne Kraftværker Affaldsforbrænding Total Figur 2 Resultater for genanvendelsesscenariet Forsuring Næringssaltbelastning og smogdannelse Nedenstående figurer viser resultaterne for næringssaltbelastning og smogdannelse for genanvendelsesscenariet Også for disse miljøeffekter medfører plastgenanvendelsen en netto gevinst (besparelse), selvom vask af emballagen i husstanden regnes med Indsamling og transport betyder relativt mere, mens aluminiumgenanvendelse betyder relativt mindre end for drivhuseffekt og forsuring Dog er det overordnede billede det samme PE Genanvendelsesscenarie, Næringssaltbelastning Vask Indsamling Transport Sorteringsanlæg Genanvendelse, plast Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål Cementovne Kraftværker Affaldsforbrænding Total Figur 3 Resultater for genanvendelsesscenariet Næringssaltbelastning emballageaffald i Odense DOCX

17 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 15 PE Genanvendelsesscenarie, Smogdannelse Vask Indsamling Transport Sorteringsanlæg Genanvendelse, plast Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål Cementovne Kraftværker Affaldsforbrænding Total Figur 4 Resultater for genanvendelsesscenariet Smogdannelse Ressourcer (fossile) Nedenstående figurer viser ressourceopgørelserne for kul, olie og naturgas for genanvendelsesscenariet kg Genanvendelsesscenarie, Ressourcer, Kul Vask Indsamling Transport Sorteringsanlæg Genanvendelse, plast Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål Cementovne Kraftværker Affaldsforbrænding Total Figur 5 Ressourceopgørelse for genanvendelsesscenariet Kul Forbrug og besparelse af kul er stærkt afhængigt af energiforbrug Figuren viser, at vask af emballagen er det største netto forbrug, mens genanvendelse af metaller og energiproducerende forbrænding medfører kul besparelser Især aluminium medfører en stor besparelse Dette skyldes, at det i den valgte proces antages, at der primært anvendes kul til produktion af nyt aluminium (som spa- emballageaffald i Odense DOCX

18 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 16 res, når den indsamlede aluminium genanvendes) Plastgenanvendelsen medfører et netto bidrag; både pga vasken og energiprofilerne for hhv oparbejdning til genanvendelse og den substituerede nye plast kg Genanvendelsesscenarie, Ressourcer, Olie Vask Indsamling Transport Sorteringsanlæg Genanvendelse, plast Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål Cementovne Kraftværker Affaldsforbrænding Total Figur 6 Ressourceopgørelse for genanvendelsesscenariet Olie Olie-opgørelsen viser en stor netto besparelse ved plastgenanvendelse Dette skyldes, at produktionen af nyt plast er baseret på olie, der spares, når der genanvendes plast I forhold til kulforbruget bidrager affaldsindsamlingen relativt mere (diesel er oliebaseret), mens genanvendelse af aluminium bidrager relativt mindre (der spares primært kul) kg Genanvendelsesscenarie, Ressourcer, Naturgas Vask Indsamling Transport Sorteringsanlæg Genanvendelse, plast Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål Cementovne Kraftværker Affaldsforbrænding Total emballageaffald i Odense DOCX

19 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 17 Figur 7 Ressourceopgørelse for genanvendelsesscenariet Naturgas Også for naturgas viser opgørelsen en netto besparelse ved plastgenanvendelsen, selvom vask af emballagen i husstanden medfører et stort forbrug (vandet opvarmes med naturgas) Ressourcer (metaller) Ud over de fossile ressourcer, opgøres også sparede ressourcer for metaller (aluminium og jern) I genanvendelsesscenariet spares 3752 kg aluminium og 4955 kg jern 52 sscenariet Drivhuseffekt og forsuring Nedenstående figurer viser resultaterne for drivhuseffekt og forsuring for forbrændingsscenariet sscenarie, Drivhuseffekt PE Indsamling Tranport Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål I alt Figur 8 Resultater for forbrændingsscenariet Drivhuseffekt Figuren viser en total besparelse på drivhuseffekten på ca 3,5 PE for hele scenariet samlet Denne besparelse skyldes primært metalgenanvendelse samt forbrænding på Odense Kraftvarmeværk Indsamling og transport af affaldet bidrager meget lidt til det samlede resultat Resultaterne for forsuring viser det samme billede som resultaterne for drivhuseffekten (se nedenstående figur) emballageaffald i Odense DOCX

20 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 18 sscenarie, Forsuring PE Indsamling Tranport Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål I alt Figur 9 Resultater for forbrændingsscenariet Forsuring Næringssaltbelastning og smogdannelse Nedenstående figurer viser resultaterne for næringssaltbelastning og smogdannelse for forbrændingsscenariet Med små forskelle er det overordnede billede det samme som for drivhuseffekt og forsuring sscenarie, Næringssaltbelastning 050 PE Indsamling Transport Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål I alt Figur 10 Resultater for forbrændingsscenariet Næringssaltbelastning emballageaffald i Odense DOCX

21 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 19 sscenarie, Smogdannelse 010 PE Indsamling Tranport Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål I alt Figur 11 Resultater for forbrændingsscenariet Smogdannelse Ressourcer (fossile) Nedenstående figurer viser ressourceopgørelserne for kul, olie og naturgas for forbrændingsscenariet sscenarie, Ressourcer, Kul kg Indsamling Tranport Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål I alt Figur 12 Ressourceopgørelse for forbrændingsscenariet Kul Energiproduktionen ved affaldsforbrænding på Odense Kraftvarmeværk medfører substitution af kulbaseret elektricitet og fjernvarme Derfor medfører affaldsforbrænding en stor besparelse af kul emballageaffald i Odense DOCX

22 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 20 sscenarie, Ressourcer, Olie kg Indsamling Tranport Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål I alt Figur 13 Ressourceopgørelse for forbrændingsscenariet Olie Olie-opgørelsen viser en stor netto besparelse ved både forbrænding og genanvendelse af metaller (udvundet efter forbrænding) Oliebesparelsen skyldes primært forskellige former for sparet energi sscenarie, Ressourcer, Naturgas kg Indsamling Tranport Genanvendelse, alu Genanvendelse, stål I alt Figur 14 Ressourceopgørelse for forbrændingsscenariet Naturgas Genanvendelse af metaller udgør det primære bidrag til besparelsen af naturgas Dette skyldes antagelser omkring hvilke energiformer, der anvendes til produktion af nyt metal emballageaffald i Odense DOCX

23 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 21 Ressourcer (metaller) Ud over de fossile ressourcer, opgøres også sparede ressourcer for metaller (aluminium og jern) I forbrændingsscenariet spares 1197 kg aluminium og 4803 kg jern 53 Sammenligning af scenarier Miljøeffekter Nedenstående figur viser en sammenligning af miljøeffekterne for de to scenarier Miljøeffekter, emballageaffald PE Genanvendelse Figur 15 Sammenligning af miljøeffekterne af de to scenarier for emballageaffald fra forsøget i Odense Kommune Figuren viser, at genanvendelsesscenariet samlet set er bedre end forbrændingsscenariet for drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning For smogdannelse er forbrændingsscenariet marginalt bedre end genanvendelsesscenariet Ressourcer Nedenstående figur viser en sammenligning af ressourceopgørelserne for de to scenarier emballageaffald i Odense DOCX

24 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 22 Ressourceopgørelse, emballageaffald - -5,000 Kul Olie Naturgas Aluminium Jern -10,000-15,000 kg -20,000-25,000-30,000-35,000 Genanvendelse Figur 16 Sammenligning af ressourceopgørelserne for de to scenarier for emballageaffald fra forsøget i Odense Kommune Figuren viser, at forbrændingsscenariet giver en marginalt større besparelse af kul Dette skyldes, at der i forbrændingsscenariet substitueres mere kulbaseret energi, end i genanvendelsesscenariet For de øvrige ressourcer giver genanvendelsesscenariet den største besparelse (kun marginalt større besparelse for jern) 54 Følsomhedsanalyser Baseret på figurerne fra de foregående afsnit kan man konkludere, at indsamling og genanvendelse af emballageaffald giver både miljømæssige fordele og ressourcebesparelser Der er dog en væsentlig usikkerhed på række af de forudsætninger, som beregningerne bygger på Der laves derfor følsomhedsanalyser på en række relevante parametre Følsomhedsanalyserne skal undersøge resultaternes robusthed og belyse, hvorvidt ændringer i disse parametre kan påvirke resultaterne væsentligt og dermed ændre ovenstående konklusion I nedenstående afsnit beskrives de parametre, som anses for de mest væsentlige For nogle af parametrene er der argumenter for ikke at lave følsomhedsanalyser Disse argumenter beskrives For de parametre, hvor der laves følsomhedsanalyser, beskrives ændringerne i forhold til de oprindelige scenarier og de deraf følgende ændringer i resultaterne 541 Større mængder emballageaffald per husstand I forsøgsordningen blev der indsamlet plast- og metalemballage fra husholdningerne svarende til 17,1 kg/husstand/år (heraf 7,7 kg metal, inklusiv urenheder) Der findes ikke officielle opgørelser for plast- og metalemballage fra husholdninger Econet har undersøgt sammensætningen af dagrenovation i København og Frederiksberg Kommuner, herunder opgjort en form for potentiale for bla emballageaffald i Odense DOCX

25 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 23 plast- og metalemballage 7 De samlede potentialer for disse fraktioner ligger for enfamilieboliger omkring hhv 25,7 kg plast og 10,4 kg metal per husstand/år Den del af potentialet, der inkluderes i sorteringsvejledningen fra Odense Renovationsselskab svarer til 16,8 kg plastaffald og 10,1 kg metalemballage Econet vurderer i rapporten, at en stor del af dette potentiale for især plastemballage vil kræve for meget rengøring til at indgå i en genanvendelsesordning Det reelle potentiale for plastemballage til genanvendelse vurderes derfor at ligge omkring 9,1 kg/husstand/år Husstandsindsamling af blandede genanvendelige fraktioner i en todelt beholder i Tønder kommune medførte i 2009 indsamling af ca 3 kg plastdunke og flasker samt 5 kg metalemballage/husstand/år I forhold til undersøgelserne fra København og Frederiksberg indsamler man derfor godt halvdelen af det givne potentiale med ordningen i Tønder Kommune I Odense Kommunes forsøgsordning har man indsamlet 17,1 kg/husstand/år Heraf udgør 7,7 kg metal (inklusiv urenheder) til genanvendelse Den Antages, at den resterende del består primært af plast, udgør denne 9,4 kg/husstand/år I forhold til mængderne fra København ser det derfor ud til, at der kunne være potentiale for indsamling af mere metalemballage, mens den store mængde indsamlede plastemballage indikerer, at en del af den meget rengøringskrævende plastemballage indgår i fraktionen (hvilket kan være dårligt for miljøregnskabet, se Afsnit 41) Odense Renovationsselskab mener ikke, at der er potentiale for indsamling af større mængde metalemballage Tværtimod antager de, at en del af de aluminiumsdåser, der i dag indsamles i forsøgsordningen vil forsvinde, hvis der kommer pant på de dåser, der købes i Tyskland (se nedenfor) Der laves derfor ikke følsomhedsanalyse på indsamling af større mængde emballageaffald 542 Færre "tyskerdåser" I dag får danskere dispensation for pant på øl og sodavandsdåser købt i grænsehandelsbutikker Hvis der indføres pant på disse dåser, vil antallet af dåser i emballageaffaldet formentlig falde Odense Renovationsselskab antager, at dette vil betyde en reduktion af mængden af indsamlet aluminium på 80 % Dette vil påvirke miljøvurderingen drastisk, idet genanvendelsen af aluminium giver en stor besparelse for alle inkluderede effekter i begge scenarier Da en stor del af dåserne forsvinder helt ud af affaldssystemet og går over i pantsystemet, regnes den nye behandling af dåserne ikke med i miljøvurderingen (hverken i genanvendelses eller forbrændingsscenariet) i denne følsomhedsanalyse Pantordningen betyder nemlig, at dåserne stort set ikke længere er en del af potentialet for emballageaffald og dermed ikke indgår i den funktio- 7 Sammensætning af dagrenovations i København og på Frederiksberg Rapport udarbejdet for Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og R98 Econet 2006 emballageaffald i Odense DOCX

26 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 24 nelle enhed "indsamling og behandling af emballageaffald fra Odense Kommunes forsøgsordning" Resultater Da aluminium er den fraktion, der giver den højeste gevinst ved genanvendelse per ton for alle miljøeffekter, medfører den mindre mængde aluminium i emballageaffaldet, at den miljømæssige gevinst ved genanvendelsesscenariet bliver væsentligt mindre Gevinsten ved forbrændingsscenariet bliver dog også mindre, da der udvindes mindre aluminium fra forbrændingsslaggen Nedenstående figur viser, at genanvendelsesscenariet kun er bedre end forbrændingsscenariet for forsuring, mens gevinsterne ved genanvendelse ikke længere kan opveje effekterne fra vask, indsamling, transport og energiforbrug på sorteringsanlægget for drivhuseffekt, næringssaltbelastning og smogdannelse For disse miljøeffekter giver forbrændingsscenariet nu de største besparelser (kun marginal forskel for drivhuseffekten) Miljøeffekter, emballageaffald, færre tyskerdåser PE Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse -800 Figur 17 Resultater (miljøeffekter) for følsomhedsanalysen "Færre tyskerdåser", dvs reduktion af mængden af aluminium i emballageaffaldet med 80 % Resultaterne for ressourceopgørelsen viser, at forbrændingsscenariet nu giver en relativt væsentligt større besparelse for kul end i basisscenariet Dette skyldes, den besparelse af kul, der skyldtes genanvendelsen af aluminium, nu ikke længere er stor nok til at opveje det kul der spares pga energiproduktion på forbrændingsanlægget For de øvrige ressourceforbrug giver genanvendelsesscenariet fortsat de største ressourcemæssige besparelser emballageaffald i Odense DOCX

27 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 25 Ressourceopgørelse, emballageaffald, færre tyskerdåser Kul Olie Naturgas Aluminium Jern kg Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 18 Resultater (ressourcer) for følsomhedsanalysen "Færre tyskerdåser", dvs reduktion af mængden af aluminium i emballageaffaldet med 80 % 543 Ændringer i vask af emballagen i husstanden Energiforbruget til vask af emballageaffaldet i husstanden er en ikke uvæsentlig parameter, især hvis der anvendes varmt vand til formålet Tidligere undersøgelser har påpeget, at hvis emballageaffaldet skal rengøres for meget, opvejer energiforbruget til dette, miljøgevinsten ved genanvendelse 8 I hovedscenarierne er antaget et medium vandforbrug og et medium COD indhold i det producerede spildevand fra vask af emballage Desuden er antaget, at kun 23,5 % af den indsamlede emballagefraktion er vasket med den estimerede mængde vand Der laves følsomhedsanalyse for, hvad det betyder, hvis hele fraktionen vaskes med denne mængde varmt vand Energiforbruget til opvarmning af vandet er den væsentligste faktor for denne parameter Derfor beregnes betydningen af at vaske med koldt vand (samme vandmængde) Resultater (vask af hele fraktionen) Resultaterne viser, at hvis der anvendes mere varmt vand til vask, svarende til at hele emballagefraktionen vaskes med et medium vandforbrug, mindskes genanvendelsesscenariets gevinst i forhold til forbrændingsscenariet for især drivhuseffekten Forsuring ændres ikke væsentligt i forhold til basisscenariet, mens der nu kun er marginal forskel på de to scenarier for næringssaltbelastning og smogdannelse De detaljerede grafer for følsomhedsanalysen (kan ses i Bilag B) viser, at plastgenanvendelsen nu medfører et netto bidrag til drivhusef- 8 Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast Miljøprojekt Nr 657, 2002 emballageaffald i Odense DOCX

28 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 26 fekt, forsuring og næringssaltbelastning, når man medregner vask og gevinster fra plastgenanvendelsen Miljøeffekter, emballageaffald, vask af hele fraktionen PE Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 19 Resultater (miljøeffekter) for følsomhedsanalysen "vask af hele emballagefraktionen" Ressourceopgørelsen viser ligeledes reducerede gevinster i forhold til basisscenariet Ressourceopgørelse, emballageaffald, vask af hele fraktionen Kul Olie Naturgas Aluminium Jern kg Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 20 Resultater (ressourcer) for følsomhedsanalysen "vask af hele emballagefraktionen" Resultater (vask i koldt vand) Vask i koldt vand medfører en energibesparelse til opvarmning af vandet, mens energiforbruget til vandrensningen er uændret Resultaterne viser en lidt større gevinst for genanvendelsesscenariet i forhold til forbrændingsscenariet for drivhuseffekt og naturgas (ressource), mens de øvrige parametre stort set ikke emballageaffald i Odense DOCX

29 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 27 påvirkes Dette skyldes, at der er tale om vask af en relativt lille del af fraktionen og effekten drukner lidt i de store gevinster fra metalgenanvendelse og forskellige forbrændingsprocesser En vigtig pointe er dog, at plastgenanvendelsen samlet set ("omkostninger" til vask sammenholdt med gevinster fra genanvendelsen) giver en besparelse for alle effekter undtaget kul ved antagelsen om rengøring af emballagen i koldt vand Miljøeffekter, emballageaffald, vask i koldt vand PE Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 21 Resultater (miljøeffekter) for følsomhedsanalysen "vask i koldt vand" Ressourceopgørelse, emballageaffald, vask i koldt vand Kul Olie Naturgas Aluminium Jern kg Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 22 Resultater (ressourcer) for følsomhedsanalysen "vask i koldt vand" 544 Indsamling og transport Der laves ikke følsomhedsanalyse på brændstofforbruget til indsamling af emballagefraktionen, idet indsamlingen for de fleste miljøeffekter betyder relativt lidt for det samlede resultat, selvom brændstofforbruget til denne ordning er meget højt En undtagelse er smogdannelse, hvor indsamlingen af emballageaf- emballageaffald i Odense DOCX

30 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 28 faldet udgør en relativt stort bidrag Brændstofforbruget skal dog væsentligt højere op, før dette bidrag får afgørende betydning for scenariernes rækkefølge og det vurderes, at dette ikke er sandsynligt Afstanden til sorteringsanlægget er meget usikker, idet der er tale om en engangsaftale i forbindelse med et forsøg Desuden er den videre transport fra sorteringsanlægget til aftagerne meget usikker Resultaterne for det oprindelige genanvendelsesscenarie viser dog tydeligt, at der skal endog meget store (og urealistiske) forøgelser af transporten til, før det kan rykke væsentligt ved det overordnede billede Der er derfor ikke lavet følsomhedsanalyse på denne parameter 545 Øget plastgenanvendelse Næsten halvdelen af det indsamlede emballageaffald anvendes som brændsel Det er muligt, at der kan frasorteres mere til genanvendelse Der laves derfor en følsomhedsanalyse på de miljømæssige effekter af at en større andel af den indsamlede emballage går til genanvendelse og en tilsvarende mindre del ender som brændsler Det antages, at det primært vil være plast, der flyttes fra brændselsfraktionerne til genanvendelse I følsomhedsanalysen antages, at brændselsfraktionerne kan mindskes med 50 %, der i stedet går til plastgenanvendelse (samme fordeling mellem plasttyper som i dag) Resultater Resultaterne viser forbedringer på alle miljøeffekter samt ressourcerne olie og naturgas Der bliver en mindre besparelse af kul end i basisscenariet, hvilket skyldes, at mindre plast forbrændes i cementovne og kraftværker, hvor det substituerer kul Ressourceopgørelserne for aluminium og jern er uændrede Miljøeffekter, emballageaffald, øget genanvendelse af plast PE Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 23 Resultater (miljøeffekter) for følsomhedsanalysen "øget genanvendelse" emballageaffald i Odense DOCX

31 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 29 Ressourceopgørelse, emballageaffald, øget genanvendelse af plast Kul Olie Naturgas Aluminium Jern kg Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 24 Resultater (ressourcer) for følsomhedsanalysen "øget genanvendelse" 546 Energiforbrug på sorteringsanlægget Energiforbruget på sorteringsanlægget er relativt usikkert, men da det kun har lille betydning i forhold til det samlede resultat, er der ikke lavet følsomhedsanalyse på dette 547 Metaludvinding fra forbrændingsslaggen En stor del af besparelserne i forbrændingsscenariet skyldes genanvendelse af metaller udvundet fra forbrændingsslaggen Hvor meget der kan udvindes, er usikkert og derfor laves følsomhedsanalyse på denne parameter I basisscenariet er antaget, at der udvindes 30 % aluminium og 95 % jern i forhold til det metal, der går ind i forbrændingsanlægget I følsomhedsanalyserne antages, at der udvindes hhv 10 og 50 % aluminium og hhv 70 og 95 (uændret) % jern Resultater, mindre udvinding Mindre udvinding af metaller fra forbrændingsslaggen medfører et markant dårligere resultat for forbrændingsscenariet for alle inkluderede parametre, både miljøeffekter og ressourceopgørelse emballageaffald i Odense DOCX

32 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 30 Miljøeffekter, emballageaffald, mindre udvinding af metal fra slagger PE Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 25 Resultater (miljøeffekter) for følsomhedsanalysen "mindre udvinding af metaller fra slaggen" Ressourceopgørelse, mindre udvinding af metal fra slaggen Kul Olie Naturgas Aluminium Jern kg Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 26 Resultater (ressourcer) for følsomhedsanalysen "mindre udvinding af metaller fra slaggen" Resultater, øget udvinding Øget udvinding af metaller (aluminium) medfører en forbedring for forbrændingsscenariet på alle parametre, både miljøeffekter og ressourceopgørelse Det medfører dog ikke en ændret miljømæssig rækkefølge af de to scenarier for nogle af de inkluderede parametre emballageaffald i Odense DOCX

33 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 31 Miljøeffekter, emballageaffald, øget udvinding af metal fra slaggen PE Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 27 Resultater (miljøeffekter) for følsomhedsanalysen "øget udvinding af metaller fra slaggen" Ressourceopgørelse, øget udvinding af metal fra slaggen Kul Olie Naturgas Aluminium Jern kg Genanvendelse, følsomhed, følsomhed Genanvendelse Figur 28 Resultater (ressourcer) for følsomhedsanalysen "øget udvinding af metaller fra slaggen" 548 Opsamling, følsomhedsanalyser Nedenstående figur viser en sammenligning af basisscenariet og de foretagne følsomhedsanalyser for drivhuseffekten Resultaterne for de øvrige miljøeffekter og ressourceopgørelser for følsomhedsanalyserne er vist i Bilag B For at gøre figurerne overskuelige, er følsomhedsanalyserne nummererede: Følsomhedsanalyse 1: Færre tyskerdåser emballageaffald i Odense DOCX

34 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 32 Følsomhedsanalyse 2: Vask af hele plastfraktionen Følsomhedsanalyse 3: Vask af plastfraktionen i koldt vand Følsomhedsanalyse 4: Øget plastgenanvendelse Følsomhedsanalyse 5: Mindre metaludvinding fra forbrændingsslagge Følsomhedsanalyse 6: Øget metaludvinding fra forbrændingsslagge Følsomhedsanalyser, drivhuseffekt Basis Fsh 1 Fsh 2 Fsh 3 Fsh 4 Fsh 5 Fsh PE Genanvendelse Aluminium Figur 29 Resultater for drivhuseffekten for basisscenariet og de foretagne følsomhedsanalyser Resultaterne er følsomme overfor udsving den indsamlede mængde aluminium En 80 % reduktion i aluminiumsmængden (antaget at mængden af "tyskerdåser" falder væsentligt) medfører, at forbrændingsscenariet bliver marginalt bedre for drivhuseffekten og væsentligt bedre for næringssaltbelastning, smogdannelse og kul (ressource) For de øvrige miljøeffekter og ressourcer er rækkefølgen af scenarierne uændret Dette betyder, at hvis mængden af aluminiums-emballage falder så meget, som antaget i dette scenarie, vil det medføre, at forbrænding for nogle miljøeffekter vil være at foretrække Der er dog tale om en meget kraftig reduktion i aluminiumsmængden og man bør undersøge nærmere, hvorvidt så mange tyske dåser vil blive afleveret til et eventuelt fremtidig pantsystem, samt om dåserne udgør så stor en del af det aluminium, der er i emballageaffaldet Desuden er det muligt, at man med oplysning kan få større mængder af metal ind, som ikke er "tyskerdåser" Følsomhedsanalysen viser, at indsamling af metal (især aluminium) er en meget væsentlig faktor for miljøfordelene for ordningen Vask Følsomhedsanalyserne omkring vask af emballageaffaldet viser, at resultaterne især er følsomme overfor øget forbrug af varmt vand pga energiforbruget til opvarmning af vandet (og i mindre grad energi til rensning) Ved antagelsen om, at hele plastfraktionen vaskes med medium vandforbrug, mindskes forde- emballageaffald i Odense DOCX

35 Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense 33 lene for genanvendelsesscenariet væsentligt for alle parametre, men især for drivhuseffekt og naturgas (anvendes til opvarmning af vandet) For drivhuseffekten er der ikke længere væsentlig forskel på de to scenarier, mens genanvendelsesscenariet nu er væsentligt dårligere end forbrænding, når man ser på opgørelsen for naturgas For de øvrige parametre er rækkefølgen af scenarierne uændret Hvis det antages, at emballageaffaldet vaskes i koldt vand, bliver genanvendelsesscenariet væsentligt bedre for ressourceopgørelsen for naturgas og marginalt bedre på alle parametre (undtagen ressourceopgørelse for metaller) Rækkefølgen af de to scenarier ændres dog ikke Dette betyder, at man skal være meget opmærksom på energiforbruget til vask af emballagen, især det varme vand Øget plastgenanvendelse Ændre metaludvinding fra slagge Øget plastgenanvendelse medfører en markant fordel for de fleste af de inkluderede parametre Dette betyder, at det vil være en fordel, hvis man kan forbedre sorteringen således, at der frasorteres mindre til brændsler og mere til genanvendelse Dog kan et væsentligt øget energiforbrug til sorteringen opveje den fordel, der opnås ved øget genanvendelse Ændringer i udvindingsgraden af metaller fra forbrændingsslaggerne påvirker alle parametre væsentligt Dette skyldes primært, at produktion af metal (især aluminium) er meget energikrævende Den miljømæssige rækkefølge af de to scenarier er dog uændret for de fleste parametre (undtaget kul, hvor genanvendelsesscenariet blev bedst ved mindre metalgenvinding fra slaggen) Dette resultat viser, at det er vigtigt at arbejde med udvinding af metaller fra forbrændingsslaggen, for at kunne genanvende de metaller, der måtte ende i restaffaldet Men da det ikke er muligt at udvinde alt metallet fra slaggen, og der samtidigt "forsvinder" noget (især aluminium) i forbrændingsprocessen, vil det miljømæssigt set være at foretrække, at indsamle metallet frem for at satse på genvinding fra slaggen emballageaffald i Odense DOCX

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 HVIDOVRE KOMMUNE SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8. VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for

Læs mere

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en ambitiøs affaldsplan, herunder at vi skal genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald senest i 2018. Det

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald Nedenstående er en kort sammenfatning af udenlandske erfaringer

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

FRA KØKKEN TIL GENANVENDELSE - FORSØG I FREDERIKS- BERG KOMMUNE

FRA KØKKEN TIL GENANVENDELSE - FORSØG I FREDERIKS- BERG KOMMUNE OKTOBER 2015 MILJØSTYRELSEN FRA KØKKEN TIL GENANVENDELSE - FORSØG I FREDERIKS- BERG KOMMUNE HAVEBOLIGER 11 L. SPANDE ETAGEBOLIGER 20 L. SPANDE MULEPOSER Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Økonomien i sorteringsanlæg

Økonomien i sorteringsanlæg Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

: Grontmij A/S, Mette P. Jørgensen og Birgitte Fjeldberg

: Grontmij A/S, Mette P. Jørgensen og Birgitte Fjeldberg Notat Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Plastkortlægning 4. december 2014 Vores reference: 30.5802.84 Til Fra : Vestforbrænding,

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker.

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker. Skatteudvalget SAU alm del - Bilag 329 Offentligt 10 juni 2009 hjo/jnr 0302060018-01 NOTAT Til: Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Det Energipolitiske udvalg Skatteudvalg Fra: affald danmark Samfundsøkonomisk

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

KOMMENDE TØMNINGER. Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december 8. januar 29. januar 19. februar 12. marts

KOMMENDE TØMNINGER. Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december 8. januar 29. januar 19. februar 12. marts KOMMENDE TØMNINGER Beholder 1 til restaffald og bioaffald tømmes hver 2. uge: 24. december 7. januar 21. januar 4. februar 18. februar 4. marts Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune Forslag til Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Planforslaget er udarbejdet af Furesø Kommune i samarbejde med I/S Vestforbrænding.

Planforslaget er udarbejdet af Furesø Kommune i samarbejde med I/S Vestforbrænding. = FORSLAG 2 FORORD Dette er Furesø Kommunes forslag til affaldsplan for de næste 12 år. Byrådet har den xx.xx.2012 godkendt forslaget til udsendelse i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den xx.xx

Læs mere

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016 / Nye affaldsordninger i Stevns kommune PTU den 20. september 2016 / Temamødets indhold 1. Hvorfor nye affaldsordninger? 2. Status for mængder og genanvendelse - I fællesskabet og for Stevns 3. Hvad kan

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Analyse af dagrenovation i Randers

Analyse af dagrenovation i Randers Analyse af dagrenovation i Randers Dagrenovationens sammensætning i to områder beliggende i de tidligere Nørhald og Langå Kommuner Affaldet er analyseret i perioden 27. maj 5. juni 2008 Rapport udarbejdet

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Rødovre Kommune

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Fremtidsscenarier. Århus Kommune

Fremtidsscenarier. Århus Kommune Fremtidsscenarier Kommune 13. november, 2007 Anna Warberg Larsen Jacob Møller Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold AFFALDSFRAKTIONER I SYSTEMET... 1 TEKNOLOGISCENARIER

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr.

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Ayfer Baykal, MB 15. september 2017 Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald Kære Ayfer Baykal Sagsnr. 2017-0307082 Dokumentnr.

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14 Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer... 6 3.1.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere