Droner og persondataret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Droner og persondataret"

Transkript

1 Droner og persondataret Af professor, dr.jur. Peter Blume Teknologi skaber retligt efterslæb Det er et velkendt fænomen, at ny teknologi eller nye måder at anvende kendt teknologi på i mange tilfælde udfordrer den retlige regulering og de hensyn og værdier, som denne regulering søger at varetage. Det er ofte besværligt og tidskrævende at ændre retlige regler, og der er derfor en risiko for, at der opstår en diskrepans mellem reglerne og den aktuelle virkelighed. Omfanget af denne risiko afhænger dels af, hvor åbne og fleksible de gældende regler er, dvs. i hvilken udstrækning de lader sig udfylde i retlig praksis, dels af hvor krævende ny regelproduktion er. I sidstnævnte henseende har det bl.a. betydning, i hvilket forum nye regler skal gennemføres. Selvom der kan være enkeltstående variationer, kan der opstilles en skala i forhold til sværhedsgrad spændende fra rent nationale regler til EU-regler og videre til internationale regler. Efterslæbet i forhold til nye fænomener kan være større eller mindre, men der vil altid være et efterslæb, om ikke andet fordi det sædvanligvis tager tid at identificere det præcise retlige problem, som den nye teknologi aktualiserer, og herefter at udforme det adækvate retlige svar på denne udfordring. Disse almindelige iagttagelser er velkendte inden for persondataretten, der hos os i almindelighed er baseret på persondataloven (429/2000), som igen hviler på databeskyttelsesdirektivet (95/46 EF). Det er måske ikke et dagligdags fænomen, men dog et hyppigt forekommende problem, at ny informationsteknologi udfordrer regelanvendelsen og mere eller mindre påtrængende indebærer krav om ny regulering. Et velkendt eksempel herpå er den nye måde at anvende teknologien, som karakteriserer cloud computing, der på mange måder er ude af takt med det teknologiske paradigme, som persondataloven er orienteret imod. Persondataretten er godt klædt på i forhold til forudsætningen om fleksibilitet og dermed evnen til at tilpasse reglerne i retlig praksis. Derimod er persondataretten»ilde stedt«, eftersom egentlige ændringer skal igennem den komplekse og krævende korridor, lovgivningsprocessen i EU udgør. Der er tit ikke tid til at vente på resultatet af denne proces, og derfor må der satses på, at det fleksible retsgrundlag kan håndtere det nye. Droner I dette essay sættes fokus på et sådant fænomen, der består i anvendelse af droner med henblik på overvågning. En drone er et ubemandet luftfartøj, der kan have forskellig karakter. De fleste kender droner som en teknologi, der anvendes til militære eller efterretningsmæssige formål, men der kan spores en øget anvendelse af droner til civile formål, hvilket er temaet i dette essay. Udviklingen af droneteknologien er i voldsom vækst, og kun fantasien synes at sætte grænser og endda kun få grænser for, hvad denne teknologi kan blive til. 1 I dag vil dronen typisk være en helikopter. Droner, der er forsynet med kamera, hvoraf nogle kan tage et billede hvert sekund, benyttes bl.a. til forskellige typer af overvågning og er attraktive til dette formål, eftersom de er relativt billige i drift. Et faktuelt udgangspunkt er dermed, at droner med stor sandsynlighed vil blive anvendt i stigende omfang med henblik på civile overvågningsformål, og at dette aktualiserer problemstillinger, som retligt må kunne håndteres inden for luftfartslovgivningen og andetsteds. Et af disse steder er persondataretten, der kommer i spil i de situationer, hvor overvågningen medfører behandling af personoplysninger. Dette kan være tilfældet, når der indsamles persondata, som efterfølgende registreres og senere benyttes til, typisk, et kontrolformål. Et eksempel herpå er droneovervågning af landbrugsbedrifter med henblik på at kontrollere overholdelsen af de krav, hvis opfyldelse berettiger til EU-støtte, jf. mere hertil nedenfor. Et andet eksempel er trafikovervågning, som ligeledes kommenteres nedenfor. Som et yderligere eksempel kan nævnes brugen af droner med henblik på kontrol af, at skibe overholder de miljøretlige krav. Brug af droner til overvågning med henblik på en eller anden form for kontrol påkalder sig særlig interesse, dels fordi overvågningen har en upersonlig karakter, der i sig selv kan virke truende under et integritetsperspektiv, dels fordi droner i modsætning til traditionel tv-overvågning let omfatter meget store områder og dermed kan komme i strid med proportionalitetsprincippet og forstærke den almindelige tendens til, at samfundet bliver et overvågningssamfund. Den aktuelle persondataret Det kan på nuværende tidspunkt konstateres, at der ikke i dansk persondataret eller på EU-niveau er taget stilling til denne problemstilling, der ej heller er direkte tematiseret i den persondataforordning, som forventes gennemført i år eller i 2016 med en to-årig implementeringsfrist. De spørgsmål, denne form for overvågning aktualiserer, må derfor indtil videre vurderes ud fra persondatalovens almindelige regler, idet det yderligere kan overvejes, om reguleringen af tv-overvågning kan yde et bidrag til en 1. En tv-udsendelse (DR 1: So ein Ding: Fremtidens droner, 27. oktober 2014) illustrerer denne fremtid nutidigt. Juristen nr Side 3

2 klarlæggelse af gældende ret, jf. hertil senere. Ved vurderingen kan det tages i betragtning, om der er i forhold til databeskyttelse er væsentlige forskelle mellem traditionel filmisk overvågning og den overvågning, der er understøttet af droner. Dette spørgsmål er som nævnt uafklaret, og det følgende er et bidrag til et svar. Personoplysning Persondataloven aktiveres, såfremt overvågningen medfører indsamling af eller anden behandling af personoplysninger, dvs. at dens genstand er identificerede eller identificerbare fysiske personer. For at kunne afgøre, om dette er tilfældet, må det nærmere præciseres, hvad der forstås ved en personoplysning, herunder hvornår der foreligger identificerbarhed. I forhold til overvågning er det væsentligt at være opmærksom på, at en person (»den registrerede«) ikke udelukkende er en fysisk person, men at personen tillige efter fast praksis også er enkeltpersondrevne virksomheder, hvilket skyldes, at det i mange tilfælde ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren og oplysninger om virksomheden. Dette indebærer, at ejerforholdet til arealer, som overvåges, har betydning for, om persondataloven finder anvendelse. Er de pågældende arealer ejet af en enkeltpersondrevet virksomhed eller af en virksomhed drevet som et interessentskab, hvor alle interessenter er fysiske personer, vil oplysningerne være personoplysninger. Det er væsentligt at bemærke, at persondataloven på denne baggrund skal overholdes, selvom dronen ikke direkte ser en person, og der således ikke optræder personer på de billeder, dronens kamera optager. Dette har betydning for bl.a. landbrugsovervågning. I relation til trafikovervågning, der ikke nødvendigvis tilsigter et kontrolformål, er det fast antaget i Datatilsynets praksis, at en bils registreringsnummer (nummerpladen) er en identificerbar personoplysning, idet det lægges til grund, at det sædvanligvis er bilens ejer, der fører bilen. Dette er ganske vist ikke altid tilfældet i praksis, men denne fiktion harmonerer godt med anden praksis som eksempelvis, at et IP-nummer betragtes som en personoplysning, selvom det ikke er givet, at det altid er computerens ejer, som faktisk anvender computeren. Med de to her anvendte eksempler er det sandsynliggjort, at brug af droner til overvågning, ofte med henblik på et kontrolformål, vil indebære behandling af personoplysninger, og at det derfor er påkrævet at vurdere, på hvilken måde denne overvågning kan finde sted inden for persondatalovens rammer. Hermed aktualiseres spørgsmål om hjemmel, om de generelle principper for persondatabehandling, om datasikkerhed og om rettigheder for de personer, som overvåges. Det er disse fire problemstillinger, der er i fokus i det følgende. Databeskyttelse som grundrettighed Forinden er der grund til at fremhæve, at persondatabeskyttelse ikke blot som følge af samfundets stadigt øgede digitalisering, men tillige af ideelle årsager har øget betydning i forhold til den situation, der forelå, da databeskyttelsesdirektivet i 1998 og persondataloven i 2000 trådte i kraft. Det har altid været anerkendt, at databeskyttelse var omfattet af den almindelige beskyttelse af privatlivets fred som fastslået i EMRK artikel 8, men i mange år var dette en konstatering, der primært hørte festtalerne til. Med indførelsen af EU s charter om grundlæggende rettigheder i 2000 er denne situation ændret, eftersom databeskyttelse i charterets artikel 8 betragtes som en selvstændig fundamental rettighed. Betydningen heraf er yderligere øget, efter at charteret ved Lissabontraktaten blev medtaget i traktatgrundlaget, jf. TEU artikel 6(1) samt tillige artikel 39, idet der yderligere kan henvises til TEUF artikel 16(1), som fremhæver, at»enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv«. Der kan i EU-Domstolenes praksis spores en tendens til at lægge øget vægt på databeskyttelsens ideelle betydning og noget mindre vægt end oprindeligt på de økonomiske hensyn, der ligeledes betinger de persondataretlige reglers udformning. Denne retsudvikling er i denne sammenhæng fremhævet for at betone, at selvom hensynet til databeskyttelse ikke umiddelbart spiller en rolle for udformning af eksempelvis landbrugs- eller trafikal lovgivning, er der tale om et hensyn, der må tillægges betydelig vægt ved den nærmere forståelse og anvendelse af regler af denne karakter. Dette skyldes ikke mindst, at der ved brug af droner kan ske en så bred indsamling af personoplysninger, at det i EU-retten grundlæggende hensyn til proportionalitet ikke bliver opfyldt. I denne forbindelse kan illustrativt nævnes EU-Domstolens afgørelse vedrørende adgangen til at offentlige oplysninger om alle modtagere af EUlandbrugsstøtte (C-92/09 og C-93/09 af 9. november 2010), hvor Domstolen med henvisning til charterets artikel 7 og 8 om privatlivs- og databeskyttelse sammenholdt med muligheden for at gøre undtagelser herfra i artikel 52(1) lagde til grund, at offentliggørelse uden samtykke af navne på samtlige støttemodtagere, og dermed uden at der blev taget hensyn til bestemte kriterier, ikke kunne ske, selvom der i og for sig var hjemmel hertil i de specifikke regler om landbrugsstøtte. Det kan tilføjes, at Domstolens afgørelse vedrørende datalogning (C-131/12 af 13. maj 2014) ligeledes illustrerer den store betydning, som hensynet til proportionalitet tillægges. Hjemmel Jeg vender mig herefter imod de foran nævnte fire spørgsmål og sætter først fokus på hjemmel. Det følger af persondataloven, især 6-8, at enhver persondatabehandling forudsætter hjemmel. Denne hjemmel kan følge direkte af loven, eller den kan bero på bestemmelser i anden lovgivning, forudsat at sådanne bestemmelser ikke strider imod databeskyttelsesdirektivet. Persondataloven er således ikke nogen»overlov«, men er en del af den samlede retlige regulering, og loven må forstås og anvendes på denne baggrund. Dette gælder også, selvom der ikke i den pågældende anden lovgivning er medtaget egentlige databeskyttelsesretlige regler. Juristen nr Side 4

3 Ved vurderingen af, om hjemmelskravet er opfyldt, har det betydning, hvilken type personoplysning som behandles, idet der her skelnes mellem følsomme, semifølsomme og almindelige personoplysninger. I almindelighed er kravene til hjemmel størst i forhold til de førstnævnte oplysningstyper, men for alle gælder, at såfremt der et lovbestemt grundlag for udøvelse af kontrolforanstaltninger, vil der også efter persondataloven være hjemmel til at foretage den hermed forbundne persondatabehandling. Når droner anvendes af en offentlig myndighed, der har adkomst til at gennemføre kontrolforanstaltninger, vil hjemmelskravet være opfyldt, uden at det er påkrævet, at lovgrundlaget angiver de midler, som specifikt kan benyttes. Dette er således tilfældet for de to her anvendte eksempler, landbrugsstøtte og trafik. De persondataretlige principper Den omstændighed, at der er hjemmel, er dog ikke uden videre ensbetydende med, at personoplysninger, som er indsamlet via droner, kan behandles, idet de tre i øvrigt nævnte spørgsmål også må kunne besvares positivt. Dette gælder således i forhold til de principper, der fremhæves i persondatalovens 5, der implementerer databeskyttelsesdirektivets artikel 6, og som derfor ikke i almindelighed vil kunne fraviges ved lov. Det følger af 5, stk. 1, at behandlingen skal være i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Dette kan fremtræde noget luftigt, men som en form for generalklausul åbner bestemmelsen mulighed for, at Datatilsynet kan stille vilkår til eller i åbenbare tilfælde ligefrem kan udelukke en behandling, der i øvrigt er lovlig. I forhold til droneovervågning indebærer bestemmelsen især, at overvågningen skal tilrettelægges på en måde, der demonstrerer, at hensynet til integritetsbeskyttelse er taget i betragtning. Bestemmelsen kan f.eks. begrunde, at de overvågede skal informeres på forhånd, jf. mere herom nedenfor. I stk. 2 fastsættes, at persondatabehandlingen skal være saglig og endvidere være formålsbestemt. Den omstændighed, at overvågningen er baseret på et lovgrundlag, indebærer, at forudsætningen om saglighed er opfyldt. Mere væsentligt er derfor, at det skal sikres, at de behandlede oplysninger ikke efterfølgende bliver anvendt med henblik på formål, der ikke er forenelige med det formål, som betinger overvågningen. Den myndighed, der foretager droneovervågning, er derfor underlagt en vis disciplin og må ikke lade sig friste til at bruge oplysningerne til andre formål, jf. også hertil i det følgende. Overvågningen, der medfører indsamling af personoplysninger, skal ifølge stk. 3 være proportional i forhold til det formål, der skal opnås, og den må endvidere udelukkende indebære behandling af oplysninger, som er relevante. Disse principper har stor betydning i forhold til beslutninger om og iværksættelse af droneovervågning, idet det specielt kan anmærkes, at proportionalitet er et af EUrettens grundlæggende principper, der bl.a. tillægges stor betydning af EU-Domstolen, jf. foran om databeskyttelse som grundrettighed. Mere konkret indebærer princippet, at myndigheden må sammenholde anvendelsen af droner med andre metoder, der også kan realisere overvågningsformålet. Det må, når andre metoder kunne være anvendelige, overvejes, om brugen af droner skaber en for stor overvågningsintensitet og er for indgribende i forhold til integritetshensynet. I denne forbindelse kan droneovervågningens upersonlige form, som kan skabe utryghed, således sammenholdes med muligheden for at anvende en mere personnær form for overvågning. Det må i almindelighed vurderes, om formålet tilsvarende eller ligefrem bedre vil kunne opnås ved brug af en anden fremgangsmåde, der er mere integritetsvenlig. I persondataretten er det anerkendt, at der i et vist omfang kan tages hensyn til den dataansvarliges ressourceanvendelse, og det er derfor legitimt at inddrage det økonomiske hensyn, når brug af droner overvejes. Dette må blot ikke være det eneste eller fuldt ud udslagsgivende hensyn. Forudsætningen om relevans har selvstændig betydning. Det må således påses, at overvågningen er indrettet således, at der kun indsamles og under alle omstændigheder kun registreres og anvendes oplysninger, som har betydning for overvågningsformålet. Når der overvåges ved brug af droner, opstår der en nærliggende risiko for, at der indsamles persondata, der er uden egentlig relation til formålet, f.eks. om personer på arealer, der ligger tæt på dem, der begrunder overvågningen. Den dataansvarlige må så vidt muligt sikre, at dette ikke sker. I det hele taget må der ikke må ske behandling af oplysninger, fordi de måske fremtidigt kan have interesse (»just in case«), og ligeledes må der ikke ske videregivelse til andre dataansvarlige, hvor oplysningerne er relevante bedømt ud fra andre formål, jf. også ovenfor om formålsbestemthed. Overvåges eksempelvis trafik med henblik på at sikre, at denne finder sted smidigt, må eksempelvis disse data ikke, eller i hvert ikke uden klar hjemmel, videregives til politiet med henblik på kontrol af om der er betalt registreringsafgift. Relevansforudsætningen tager således sigte på at disciplinere den dataansvarliges adfærd. Ifølge stk. 4 skal den dataansvarlige sikre god datakvalitet, hvilket indebærer, at de indsamlede oplysninger skal være korrekte og ikke må være vildledende. Vurderingen heraf afhænger på ny af indsamlingsformålet. I forhold til droneovervågning er dette en væsentlig, men også vanskeligt opfyldelig forudsætning, fordi der let som følge af en bredt dækkende overvågning vil kunne ske indsamling af oplysninger, der kan være vildledende. I praksis er det specielt i forhold til opbevaring af oplysningerne, at kravet om datakvalitet har betydning. Den dataansvarlige må have indrettet mekanismer, der giver mulighed for et kvalitetstjek. I denne forbindelse tages der i praksis hensyn til ressourcebelastningen, hvorfor det afhænger af oplysningernes følsomhed, med hvilke intervaller den dataansvarlige skal efterse den informationsmasse, der er blevet tilvejebragt som følge af overvågningen. Spørgsmålet må derfor bedømmes konkret, men det er under alle omstændigheder en forpligtelse for den dataansvarlige, at Juristen nr Side 5

4 der er oparbejdet rutiner, som gør det muligt at sikre en forsvarlig datakvalitet. Endelig er der i stk. 5 fastsat et tidsbegrænsningsprincip, hvorefter oplysninger ikke må opbevares længere, end overvågningsformålet kan begrunde. Princippet er således vendt imod dataophobning, der er en nærliggende fristelse med de lette opbevaringsmuligheder, som den moderne informationsteknologi tilbyder. Grundet lovens brede anvendelsesområde er der ikke i persondataloven fastsat præcise tidsfrister, hvorfor det som udgangspunkt er overladt til den dataansvarlige at fastsætte en sådan frist. Det kan i denne forbindelse yderligere nævnes, at der i 26 a, stk. 2, i relation til tv-overvågning er fastsat en frist på 30 dage, og såfremt droneovervågningen har denne karakter, skal denne frist overholdes, jf. yderligere hertil nedenfor. Datasikkerhed Den dataansvarlige er ifølge persondatalovens 41, jf. også 42, forpligtet til at indrette overvågningen på en sådan måde, at der er en tilfredsstillende datasikkerhed. Forpligtelsen hertil er nærmere udmøntet i bekendtgørelse 528/2000. Grundlæggende må de behandlede oplysninger udelukkende benyttes med henblik på opfyldelse af overvågningsformålet og kun af personer, der er autoriserede hertil. Det skal således sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til de pågældende oplysninger. Sikkerhedskravene afpasses bl.a. ud fra, hvilken type personoplysninger der behandles, og f.eks. i relation til landbrugsovervågning må det tillægges betydning, at der kan være tale om oplysninger om strafbare eller muligt strafbare forhold. Dette begrunder, at der må være et højt sikkerhedsniveau. Også i denne henseende tages der hensyn til den dataansvarliges ressourceforbrug, og det er derfor ikke i alle tilfælde påkrævet at anvende den nyeste form for datasikkerhed (»state of the art«). Et princip om privacy by design er blevet introduceret og er medtaget i forslaget til persondataforordning (artikel 23). Dette indebærer, at miljøet omkring overvågningen skal være indrettet med henblik på sikring af datasikkerhed, hvilket indebærer, at de anvendte droner med de tilknyttede kameraer skal være udformet under hensyntagen til datasikkerhed (»embedded privacy«). Den dataansvarlige skal udvise omhyggelighed med hensyn til valg af materiel og dermed anvende den teknologi, der gør droneovervågningen mest privatlivsvenlig. Droner befinder sig jo i luften, og det medfører en vis sårbarhed, idet de udover at kunne styrte ned kan tænkes overtaget af udenforstående.. Den dataansvarlige er efter persondatalovens 41, stk. 3 forpligtet til at træffe»sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes«. Denne forpligtelse kan aktualisere, at der skal opfyldes særlige sikkerhedskrav, når personoplysninger indsamles ved brug af droner. Rettigheder Når overvågningen medfører behandling af personoplysninger opstår spørgsmålet om, hvorledes de rettigheder, som den registrerede har efter persondataloven, skal finde anvendelse, og i denne forbindelse på hvilken måde den dataansvarlige kan indrette sine rutiner således, at rettighederne er virksomme. I forhold til overvågning er dette ikke altid helt enkelt. De i det følgende nævnte rettigheder er ligeledes medtaget i forslaget til persondataforordning. Der påhviler ifølge 28 og 29 den dataansvarlige en oplysningspligt, som ikke forudsætter et initiativ fra den registrerede. Når der indsamles persondata, skal den dataansvarliges identitet og indsamlingsformålet oplyses, idet der ligeledes skal gives anden information, som er relevant for den registreredes varetagelse af sin integritetsinteresse. Der skelnes mellem direkte og indirekte indsamling, idet det er lagt til grund i praksis, at filmisk overvågning af større persongrupper er udtryk for en indirekte indsamling ( 29), jf. herved for så vidt angår tvovervågning 26 b. Indsamling af oplysninger ved brug af droneovervågning må på denne baggrund betragtes som en indirekte indsamling. Denne kategorisering, der i og for sig ikke er åbenbar, er væsentlig, eftersom der i forhold til indirekte indsamling er situationer, hvor den dataansvarlige er undtaget fra oplysningspligten. Efter 29, stk. 3, er dette tilfældet, når oplysningspligt»viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig«. Hensynet til den dataansvarliges ressourceanvendelse er således taget i betragtning. I denne henseende er der på denne baggrund forskel på trafikovervågning og landbrugsovervågning. For førstnævnte gælder, at antallet af registrerede er så omfattende, at det er praktisk nærmest uoverkommeligt at give den enkelte person information, hvorfor dette ikke skal ske. For sidstnævnte kan det derimod ikke antages, at undtagelsen finder anvendelse, eftersom overvågningen er rettet imod landbrug, der drives af bestemte landmænd, som er identificerede af den dataansvarlige og derfor forholdsvist let kan informeres. Den registrerede har efter 31 ret til indsigt. Dette indebærer, at den overvågede på anmodning har ret til at få besked om, hvilke oplysninger om vedkommende som er indsamlet og i øvrigt behandlet. Der er ikke fastsat nogen ressourcemæssigt betingede undtagelser fra indsigtsretten, som dermed kan anvendes også i forhold til masseovervågning. I praksis er det forholdsvis sjældent, at indsigtsretten bliver benyttet, men det er under alle omstændigheder vigtigt, at den dataansvarlige har rutiner, som kan håndtere denne situation. Der er yderligere grund til at nævne den indsigelsesret ( 35), som den registrerede har, og som indebærer, at den registrerede kan modsætte sig en i øvrigt lovlig behandling, når særlige individuelle forhold berettiger dette. For landbrugsovervågning kan dette være specifikke forhold på arealet (eksempelvis beskyttelse af udsatte dyr) og for trafikovervågning behov for anonymitet begrundet i personlige forhold. Indsigelsesretten harmonerer på mange Juristen nr Side 6

5 måder dårligt med masseovervågning, men det kan ikke udelukkes, at relevante situationer kan foreligge, og den dataansvarlige bør under alle omstændigheder være forberedt herpå. Endelig bør den særlige bestemmelse i 39 om automatiserede beslutninger nævnes, idet det fremover kan være fristende for den dataansvarlige at anvende dronens resultater umiddelbart som grundlag for afgørelser af for den registrerede negativ karakter. I sådanne tilfælde indebærer reglen, at den registrerede, medmindre særlig lovhjemmel er institueret, har ret til indsigt i beslutningsgrundlaget, dvs. hvorledes droneteknologien specifikt er blevet anvendt, og ret til at kræve, at afgørelsen skal efterses manuelt. Denne rettighed kan under myndighedsperspektivet forekomme besværlig, men den medvirker til at skabe tryghed og transparens, og den må antages at kunne håndteres også i situationer, hvor der foretages masseovervågning, eftersom den enkelte afgørelse er individuelt orienteret. Tv-overvågning Det kan overvejes, om der er andre former for retlig regulering, som bør tages i betragtning i forbindelse med persondatabehandling foranlediget af droneovervågning. Et nærliggende spørgsmål er om denne overvågning kan kategoriseres som tv-overvågning med den konsekvens, at de særlige regler herom aktualiseres. Lov (1190/2007) om tv-overvågning indeholder i 1, stk. 2, en legaldefinition, hvorefter der ved tv-overvågning»forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat«. Loven gælder kun for private, jf. 1, stk. 1, men det er lagt til grund i Datatilsynets praksis, at den som udgangspunkt også afgrænser offentlige myndigheders virksomhed, medmindre overvågningen er baseret på særskilt hjemmel, og de særlige regler i persondatalovens kapitel 6 a gælder under alle omstændigheder direkte for myndigheders tv-overvågning. Det må antages, at der ved brug af droner kan ske overvågning, som er omfattet af disse bestemmelser, idet dette vil kunne være tilfældet for trafikovervågning, medens dette næppe vil være tilfældet i forhold til landbrugsovervågning, der typisk iværksættes konkret og ikke kan karakteriseres som vedvarende eller regelmæssig. Uanset om den gennemførte overvågning er omfattet eller ej, kan den særlige opmærksomhed på tv-overvågning ses som udtryk for den opfattelse, at systematisk filmisk baseret overvågning er udtryk for en intensiv overvågning, der indebærer særlige integritetsrisici. Straffeloven Endvidere kunne det overvejes, om straffelovens 264 a om uberettiget filmisk overvågning af ikke frit tilgængelige områder kan have betydning. Dette kunne være aktuelt i forhold til privat ejede landbrugsarealer. Forudsættes det, at overvågningen er baseret på et lovgrundlag, vil dette dog gøre denne berettiget i strafferetlig forstand, men bestemmelsen har desuagtet interesse, fordi den på ny illustrerer den særlige opmærksomhed, som filmisk overvågning giver anledning til. Scenen er skrå Sammenfattende er brug af droner til overvågning af personrelateret information en fremgangsmåde, der som følge af dens fjerne og upersonlige karakter kan begrunde bekymring set i forhold til værnet af den personlige integritet og privatlivet. Denne form for overvågning kan være effektiv, og ressourcemæssige hensyn kan tale for at anvende droner, men samtidig kan dronerne øge overvågningsintensiteten i samfundet. Selvom denne overvågning nok ofte ikke vil være anmeldelsespligtig, jf. 43, er det ønskeligt at inddrage Datatilsynet, inden den iværksættes, idet der er en formodning for, at den dataansvarlige myndighed ikke altid vil være persondataretligt»godt klædt på«, idet mange myndigheder ikke er fortrolige med dette regelværk. I det hele taget bør man være opmærksom på, at teknologiske fristelser skal modtages med forsigtighed og med et klart blik for de langsigtede konsekvenser, der kan være forbundet med deres anvendelse, ikke blot på det enkelte reguleringsområde, men tillige generelt. Særligt må i almindelighed fremhæves, at hensynet til privatlivsbeskyttelser ofte fremtræder noget abstrakt og ubestemt set i forhold til umiddelbare reguleringsmæssige behov, men at varetagelsen af dette hensyn har væsentlig betydning for samfundets generelle indretning og for borgenes retssikkerhed og frihed. Den fagre nye fremtid bliver til nutid i disse år, og megen science fiction bliver til real fiction. Der er ikke tvivl om, at dronerne i stigende omfang vil blive brugt, men hensynet til databeskyttelse og i det hele taget til retssikkerhed bør sættes højt på dagsordenen, inden det besluttes, at de skal flyve. Dette bør ikke betragtes som noget selvfølgeligt, og hensynet til databeskyttelse må tages alvorligt med erindring om, at scenen er skrå og der derfor bør trædes varsomt. Juristen nr Side 7

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

DATA RET BESKYTTELSES PETER BLUME 4. U D G AV E

DATA RET BESKYTTELSES PETER BLUME 4. U D G AV E PETER BLUME DATA BESKYTTELSES RET 4. U D G AV E J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Databeskyttelsesret Peter Blume Databeskyttelsesret 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

13-09-2004 2004-69-0010. Notat om. tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området

13-09-2004 2004-69-0010. Notat om. tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området 13-09-2004 2004-69-0010 Notat om tv-overvågning - Datatilsynets praksis og konkrete problemstillinger i forhold til gældende regulering på området I afsnit 1 gennemgås Datatilsynets praksis og konsekvenserne

Læs mere

Persondataret i ansættelsesforhold

Persondataret i ansættelsesforhold PETER BLUME & JENS KRISTIANSEN Persondataret i ansættelsesforhold JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Persondataret i ansættelsesforhold Peter Blume & Jens Kristiansen Persondataret i ansættelsesforhold

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Brevdato: 19.08.08 Journalnummer: 2008-632-0034 Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Forsvarets Personeltjeneste

Læs mere

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Et webcam er et TV-kamera, som kan tilsluttes en computer med

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Persondataloven kort fortalt

Persondataloven kort fortalt Persondataloven kort fortalt Den 27. februar 2013 Indhold Indledning... 2 Lov om behandling af personoplysninger... 3 På hvilke områder gælder loven?... 3 Hvilke typer behandling?... 3 Undtagelser fra

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Domstolsstyrelsen Administrationskontoret KFJ12188/Sagsbeh. KFJ J.nr. 2205-2006-1.2 11. januar 2006 Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Indhold: Domstolsstyrelsens tilsynsopgave s.

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

(Fremtidens) Regulering af cloud computing

(Fremtidens) Regulering af cloud computing (Fremtidens) Regulering af cloud computing Dansk Automationsselskab 2012 Jacob Voetmann Kont. for it-arkitektur og standardisering Digitaliseringsstyrelsen javoe@digst.dk Digitaliseringsstyrelsen og cloud

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

Direkte markedsføring. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser

Direkte markedsføring. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser Direkte markedsføring Jan Trzaskowski Associate Professor, Ph.D. Copenhagen Business School This presentation is made in OpenOffice.org 1 Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen

Læs mere

Tv-overvågning i det offentlige rum

Tv-overvågning i det offentlige rum Tv-overvågning i det offentlige rum Kandidatspeciale Maj 2012 Susanne Sten Kortegård Jurauddannelsen, Aalborg Universitet Kandidatspeciale, Jurauddannelsen Titel (dansk): Tv-overvågning i det offentlige

Læs mere

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen (1998.83H) Ikke betydning for beslutningen Begreberne opt in og opt out Uanmodede personlige henvendelser Forbrugeraftalelovens 6 Bopæl,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Brugen af personoplysninger

Brugen af personoplysninger Gode råd om Brugen af personoplysninger Kend reglerne for håndtering af personlige oplysninger om medarbejderne! Udgivet af Dansk Handel & Service Brugen af personoplysninger 2006 Gode råd om Brugen af

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale (Aftale) mellem Oktober 2014 Sagsnr. 013928-0190 cen/dla Databehandleraftale Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Frdericia CVR-nr.: 69116418 ("Kommunen")

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler)

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Indhold 1. Introduktion 2. Område og anvendelse 3. Gennemsigtighed og underretning 4. Rimelig behandling og afgrænsning af formål

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Definition og analyse af personoplysninger, forholdet til PSI-loven, og muligheden for anonymisering af personhenførbar information - Et juridisk

Definition og analyse af personoplysninger, forholdet til PSI-loven, og muligheden for anonymisering af personhenførbar information - Et juridisk Definition og analyse af personoplysninger, forholdet til PSI-loven, og muligheden for anonymisering af personhenførbar information - Et juridisk dokument af Michael Agerholm Juhl, jurist hos ODAA. April

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2013 Vedr.: Named person ordning på HUM HR- OG PERSONALEAFDELINGEN Sagsbehandler:

Læs mere

Databeskyttelse og cyber risk-forsikringer

Databeskyttelse og cyber risk-forsikringer Databeskyttelse og cyber risk-forsikringer v/ partner Anne Buhl Bjelke & Den offentlige uddannelsesdag 2014 persondataspecialist Charlotte Bagger Tranberg Persondataretlige aspekter Personoplysninger kun

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Big Data i fremtidens persondataret

Big Data i fremtidens persondataret Big Data i fremtidens persondataret Charlotte Bagger Tranberg, persondataspecialist, ph.d. Den 2. oktober 2013 2 Udnyttelse af Big Data i den offentlige sektor Den offentlige sektor har adgang til store

Læs mere

Persondata og HR hverdagens udfordringer. Advokat Jens Harkov Hansen, CIPP/E

Persondata og HR hverdagens udfordringer. Advokat Jens Harkov Hansen, CIPP/E Persondata og HR hverdagens udfordringer Advokat Jens Harkov Hansen, CIPP/E Persondataretlige udfordringer og HR Indhentelse af oplysninger om ansøgere Personalesagen Kontrol og overvågning af medarbejdere

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hvilke love gælder for tv-overvågning?

Hvilke love gælder for tv-overvågning? Hvilke love gælder for tv-overvågning? Tv-overvågningsloven Tv-overvågningsloven regulerer hvilke områder private virksomheder og private borgere må tvovervåge. Hvem må overvåge? - Hvad må de overvåge?

Læs mere

G ORRISSEN F EDERSPIEL K IERKEGAARD Advokatfirma

G ORRISSEN F EDERSPIEL K IERKEGAARD Advokatfirma Notat om regulering af legepladssikkerhed Til: Brancheforeningen P.I.L. Fra: Gorrissen Federspiel Kierkegaard Dato: 23. februar 2006 Legepladssikkerhed 1. Generelt lovgrundlag Det generelle udgangspunktet

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

Persondataretligt Forum

Persondataretligt Forum Persondataretligt Forum Persondataretten har ikke nydt større opmærksomhed i såvel den brede offentlighed som i juridiske kredse end netop nu. Med stor hastighed udvikles nye muligheder for at indsamle,

Læs mere

Aftale om kontrolforanstaltninger. 08.65 O.11 xx/2012 Side 1

Aftale om kontrolforanstaltninger. 08.65 O.11 xx/2012 Side 1 Aftale om kontrolforanstaltninger KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 2. Formål... 3 3. Iværksættelse af kontrolforanstaltninger... 3 4. Information

Læs mere

KLs forslag til forbedring af EUs persondataforordning

KLs forslag til forbedring af EUs persondataforordning Holdningspapir KLs forslag til forbedring af EUs persondataforordning Baggrund Europa-Kommissionen har foreslået, at det nuværende persondatadirektiv 1 skal opdateres som en forordning. Persondatadirektivet

Læs mere

FOKUS PERSONOPLYSNINGER I ANSÆTTELSESFORHOLD. En praktisk gennemgang af typiske faldgruber for private arbejdsgivere

FOKUS PERSONOPLYSNINGER I ANSÆTTELSESFORHOLD. En praktisk gennemgang af typiske faldgruber for private arbejdsgivere FOKUS PERSONOPLYSNINGER I ANSÆTTELSESFORHOLD En praktisk gennemgang af typiske faldgruber for private arbejdsgivere MAJ 2008 INDHOLD HR-området er reguleret af persondataloven 1 Persondatalovens begreber

Læs mere

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift.

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt pr. brev samt på mail til MIH@kl.dk 15. april 2011 Vedrørende sikkerhedsbrist som følge af KL s overførsel af køreprøvebooking system til en cloud-løsning Datatilsynet

Læs mere

God databehandlingsskik

God databehandlingsskik Hanne Marie Motzfeldt God databehandlingsskik udvalgte problemstillinger ved forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 God databehandlingsskik

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

I - Personen og det private... 3 VII - Den private sektor... 11 II - Den moderne informationsteknologi... 4 VIII - Rettigheder...

I - Personen og det private... 3 VII - Den private sektor... 11 II - Den moderne informationsteknologi... 4 VIII - Rettigheder... Databeskyttelsesret I - Personen og det private... 3 1. Privatliv og databeskyttelse... 3 2. Personen... 3 3. Informationelt privatliv... 3 4. Ejendomsret til personoplysninger... 4 5. Reguleringsmetoden...

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer) 1 I lov om valg til

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Bilag 172 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager I ønsket om at tilslutte sig bestræbelserne

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015 Cookiepolitik 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester På denne side oplyses om de nærmere vilkår for brugen af www.hccontainer.dk og eventuelle andre hjemmesider,

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

PERSONDATAPOLITIK. Som hovedregel kan du tilgå vores hjemmeside uden at fortælle os, hvem du er eller give personlige oplysninger om dig selv.

PERSONDATAPOLITIK. Som hovedregel kan du tilgå vores hjemmeside uden at fortælle os, hvem du er eller give personlige oplysninger om dig selv. PERSONDATAPOLITIK Ved at benytte dig af Forælder Fondens hjemmeside, www.foraelderfonden.dk, og funktionerne derpå samt ansøge Forælder Fonden om hjælp og rådgivning accepterer du, at vi behandler dine

Læs mere

Kontrolforanstaltninger

Kontrolforanstaltninger Cirkulære om aftale om Kontrolforanstaltninger 2010 Cirkulære af den 1. november 2010 Perst. nr. 031-10 J.nr. 08-320-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden mv.... 5

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret Martin Gras Lind Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret med sserlig fokus pä databeskyttelse, kontrol og overvägning i den private sektor Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Lever din myndighed op til persondatalovens krav?

Lever din myndighed op til persondatalovens krav? Lever din myndighed op til persondatalovens krav? COMPLIANCE-TJEK Persondataloven har gennem de seneste år fået større betydning, og antallet af sager ved Datatilsynet stiger. Alene fra 2012 til 2013 steg

Læs mere

Hvordan må selskaberne efterforske mistanke om forsikringssvindel? Foredrag i AIDA Danmark 19. marts 2013

Hvordan må selskaberne efterforske mistanke om forsikringssvindel? Foredrag i AIDA Danmark 19. marts 2013 Hvordan må selskaberne efterforske mistanke om forsikringssvindel? Foredrag i AIDA Danmark 19. marts 2013 professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Københavns Universitet mads.bryde.andersen@jur.ku.dk Udgangspunktet

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Computershare Aktionær e-mails

Computershare Aktionær e-mails Computershare Aktionær e-mails Introduktion Agenda De praktiske muligheder Hvilke regler er i spil? Hvor går grænsen? 1. De praktiske muligheder De praktiske muligheder Oplysningerne -Navn/ virksomhed

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 1 KEND DE REGLER, DER GÆLDER PÅ NETTET 2 KOG SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER NED 3 FÅ EN SYNLIG COOKIEPOLITIK

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995)

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Persondataforordningen & kommuner Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall Forordningen I dag Persondataloven (fra 2000) Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Forskelle i implementering

Læs mere

ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse

ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse 11601/DA WP 90 Udtalelse nr. 5/2004 om uanmodet kommunikation med henblik på markedsføring, jf. artikel 13 i direktiv 2002/58/EF Vedtaget den 27. februar 2004

Læs mere

Persondataloven. Hvilke oplysninger må registreres? Hvad må oplysningerne bruges til? Hvordan kontrollerer du oplysningerne?

Persondataloven. Hvilke oplysninger må registreres? Hvad må oplysningerne bruges til? Hvordan kontrollerer du oplysningerne? Persondataloven Hvilke oplysninger må registreres? Hvad må oplysningerne bruges til? Hvordan kontrollerer du oplysningerne? Udgiver: Datatilsynet Design: Kontrast design Konsulent: Statens Information

Læs mere

Bilag: Beskyttelse af borgeres privatliv i den intelligente by

Bilag: Beskyttelse af borgeres privatliv i den intelligente by KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag: Beskyttelse af borgeres privatliv i den intelligente by Baggrund Notatet er udformet

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed December 2007 Rev. 1 Nov. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG BCM/MRP LEG LSO NAME Nov. 2006 DATE HEP/LEG NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Tv-overvågning. Marts 2008

Tv-overvågning. Marts 2008 Tv-overvågning Marts 2008 Indholdsfortegnelse Om pjecen Hvilke love gælder for tv-overvågning?... 4 Hvem fører tilsyn med tv-overvågning?... 4 Kort om tv-overvågningsloven og persondataloven Hvad omfatter

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Kort om Datatilsynet.

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Kort om Datatilsynet. Cloud og persondataloven Forskningsnetkonferencen 2011 Klarskovgaard Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Sten Hansen IT-chef

Læs mere

Persondataretlige aspekter ved cloud computing

Persondataretlige aspekter ved cloud computing Persondataretlige aspekter ved cloud computing Anne Ermose, advokat, Microsoft Danmark Michael Hopp, partner, Plesner Dansk Forum for IT-ret, 28. november 2012 1 28 November 2012 Oversigt 1. Introduktion

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014. Politik for billed-og lydmedier

Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014. Politik for billed-og lydmedier Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014 Politik for billed-og lydmedier Indhold 1. Indledning:

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere