Helbredsovervågning og helbredsundersøgelser Formål og definition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredsovervågning og helbredsundersøgelser Formål og definition"

Transkript

1 Helbredsovervågning og helbredsundersøgelser Formål og definition I nogle tilfælde er forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme ved substitution, tekniske ændringer, eksponeringskontrol, uddannelse og personlige værnemidler ikke tilstrækkeligt, og der kan være behov for at overvåge både arbejdsmiljøet og arbejdernes helbredstilstand. Helbredsovervågning omfatter overvågning af arbejdernes helbredstilstand ved kontinuerlige procedurer i form af: 1. Biologisk monitorering 2. Epidemiologisk monitorering 3. Screening Arbejdsmedicinsk Kliniks rolle. Klinikkernes rolle i helbredsovervågning er primært en rådgivnings- o konsulentfunktion. Det kan være råd til virksomheder, arbejdsmiljøtjenester eller Arbejdstilsynet om tilrettelægning af hensigtsmæssige undersøgelsesprogrammer, eller råd til tolkning af resultater. En konsulentfunktion kunne indebære et mere omfattend engagement som supervision af helbredsundersøgelser foretaget af 3 part eller at klinikken selv deltager i udførelsen af opgaven. Giver aktiviteter som biologisk monitorering eller screening anledning til arbejdstagere med mistanke om betydende påvirkning, kan der være indikation for klinisk arbejdsmedicinsk undersøgelse. Biologisk monitorering Biologisk monitorering er gentagne målinger af toksiske stoffer eller tilhørende metabolitter i et biologisk medie som blod eller urin og anvendes mest i forbindelse med kemiske stoffer. Biologisk monitorering har en række fordele frem måling i miljøet, idet der opnås et samlet mål for exponering via alle optagelsesveje ( exempelvis kan hudoptagelse være vanskelig at vurdere ), ligesom der tages højde for forhold som kumulativ exponering over tid, beskyttelsesforanstaltninger og arbejdshygiejnisk adfærd, samt individuelle forskelle io ptagelse, fordeling, metabolisme og udskillelse. Arbejdsmiljøet i Danmark i dag er af så god standard at biologisk monitorering kun ret sjældent tages i brug. Det eneste område hvor der er lovkrav om monitorering, er arbejde med bly. Enkelte virksomheder har egne monitoreringsprogrammer for metaller og andre toksiske stoffer. Ved biologisk monitorering anvendes i stor stil i de fleste europæiske lande uden for Skandinavien og globalt i industrialiserede lande, hvor der fortsat forekommer betydelig udsættelse for toksiske stoffer. Biologisk monitorering er relevant i u-landsmedicinen. Epidemiologisk monitorering Hermed forstås opgørelse af eksisterende data såsom arbejdsulykker og sygefravær. Hvis man opererer med sygefravær på afdelingsniveau sammen med f.eks. spørgeskemamonitorering af det psykiske arbejdsmiljø, vil en sådan kobling kunne anvendes i monitorerings- og forebyggelsesøjemed. Sygdomsområdet har altid været sværere for arbejdsgiverne at følge med i, idet de ikke

2 kender forekomsten af konkrete sygdomme. Det kan dog på afgrænsede måder lade sig gøre for arbejdsgiverne at føre en nogenlunde valid statistik, f.eks. ved afgrænset en problemstilling som eksem. Specifikke helbredsundersøgelser Screening og helbredsundersøgelser Screening er undersøgelse af grupper af arbejder mhp. at opspore forstadier til eller tidlige stadier af sygdom eller biologiske effekter forårsaget af arbejdsmæssige eksponeringer. Specifikke såvel som generelle helbredsundersøgelser samt ansættelsesundersøgelser er i princippet alle screeningsundersøgelser. Ved denne type helbredsundersøgelser leder man ikke primært efter sygdom,men fravær af sundhed med henblik på intervention. Generelle helbredsundersøgelser kan foretages på alle typer virksomheder i offentlig og privat sektor, og det er en aktivitet der breder sig betydelig i disse år. Ved anvendelse af disse helbredsundersøgelser er det nødvendigt at iagttage et sæt principper for god praksis, både ved specifikke og generelle helbredsundersøgelser. Specifikke helbredsundersøgelser relateret til specifikke eksponeringer er ofte relevante at gennemføre på virksomheder hvor der er sådanne specifikke problemstillinger. Her følger eksempler på relevante specifikke helbredsundersøgelser og anmærkninger om praktisk brug og tolkning af resultaterne. Eksempel 1: Helbredsovervågning ved arbejde med pesticider Organofosfater og carbamater, hæmmer enzymet acetylcholinesterase som derved forhindres i at nedbryde acetylcholin der fungerer som kemisk transmitter i nerve- /muskelvæv, og symptomerne på en akut forgiftning svarer derfor til nervestimulation. Begyndende symptomer på akut forgiftning er almene symptomer som træthed, hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkast og diaré samt ved øget påvirkning de mere specifikke symptomer: øget spytflåd og sved. Ved sværere akut forgiftning optræder talebesvær og lammelse af arme og ben. Ved længerevarende udsættelse kan der ses perifere nerveskader og muligvis hjerneskade i form af organisk psykosyndrom. Det er baggrunden for at anvende påvirkning af cholinesterase som en biologisk indikator for eksponering af pesticider og optagelse i organismen. På Cheminova samt ved anvendelse af disse pesticider i mange u- lande foretager man denne type helbredsovervågning. De specifikke kolinerge symptomer fremkommer først ved et fald i cholinesteraseaktiviteten på 40-50%, mens de uspecifikke symptomer kan optræde ved lavere udsættelse. Det er baggrunden for, at de ansatte i særligt eksponerede områder får målt cholinesterase i blodet samtidig med at der foregår en systematisk registrering af symptomer. Ved et fald på 20-25% omplaceres de ansatte til eksponeringsfrit område, indtil værdierne igen er normale. Følgende forhold bør iagttages: a) Man kan ikke måle den relevante neurotransmitter i hjernen (acetylcholin) men derimod en proxy, aktiviteten af cholinesterase

3 (syntetiseres i leveren) som er påvirkelig af mange faktorer: Kost, alkohol, medicin mv. b) Pga. forholdene i punkt a) bør man ikke tolke og handle alene på cholinesterasetallene. En sundhedsperson må tage en relevant anamnese på faktorer der påvirker cholinesteraseaktiviteten. Der bør suppleres med oplysninger om de uspecifikke symptomer (træthed, mave-tarmsymptomer) som ofte viser sig før/samtidig med fald i cholinesteraseaktiviteten. c) Man bør anvende et screeningsinterval som korresponderer med eksponeringsniveauerne i de enkelte afdelinger. Der kan f.eks. være grund til at monitorere en gang pr. måned i nogle afdelinger og en gang pr. kvartal i andre afdelinger. d) Monitoreringssystemet skal administreres af en sundhedsperson i samarbejde med virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, så der kan ske en sammenkobling af helbredsovervågning med målinger og vurderinger af arbejdsmiljøet, så virksomhedens arbejdsmiljø til stadighed kan forbedres. Eksempel 2: Audiometri Ca arbejdstagere i Danmark er dagligt udsat for støjniveauer over grænseværdien på 85 db. Efter 10 års eksponering ved 90 db vil ca. 10% have udviklet en betydelig hørenedsættelse (middelværdien af høretæsklerne ved 0,5, 1, 2, 3 og 4 khz er > 20 db). Støj under 80 db medfører ikke hørenedsættelse. Omkring 10% af befolkningen er særligt sårbare for at få en støjbetinget høreskade. Risikofaktorer er bl.a. tidligere neuroinfektioner eller øresygdomme, men i mange tilfælde kendes årsagen ikke. Derudover er der betydelig individuel variation i hørenedsættelse efter støjpåvirkning. Hos personer som har været udsat for den samme støjexponering kan man påvise høretærskelværdier som varierer med db. Ved et lydtrykniveau på 88 db må man maksimalt arbejde 4 timer om dagen. Ved 10 års arbejde i 85 db støj vil 4% af de eksponerede udvikle en støjbetinget hørenedsættelse på 20 db. Grænseværdien på 85 db giver derfor ikke fuld beskyttelse mod høreskader. Hvis lydtrykniveauet er over 80 db, skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Høreværn dæmper lydtrykniveauet med ca. 20 db, hvis det bæres korrekt. Der er tilfælde hvor det hverken er praktisk eller økonomisk muligt at begrænse støjen tilstrækkeligt ad teknisk vej. Det er ofte generende at anvende høreværn i længere tid, og det er svært at gennemtvinge konsekvent brug heraf. Derfor er det nødvendigt at overvåge personer, der arbejder i høreskadende støjende arbejdsmiljø. Arbejdstagere der er udsat for støj over 80 db, skal have adgang til audiometriundersøgelse.. Nyeste review af litteraturen viser dog ikke overbevisende evidens for langtids effekt af forebyggelsesprogrammer. Det afhænger formentlig af implementering af det samlede forebyggelsesprogram ( støjmålinger, brugen af høreværn og audiometri ), og de afledte nødvendige ændringer af arbejdsmiljøet.

4 Følgende forhold bør iagttages: a) Start med basisaudiometri udført som tærskelsøgningsaudiometri. Dernæst gentages undersøgelsen med jævne mellemrum og sammenlignes med basisaudiogrammet. Den støjbetingede tilvækst i ændringen i høretærsklen aftager hurtigt med stigende eksponeringsvarighed og er kun beskeden efter mere end 10 års eksponering. Det er derfor tilstrækkeligt at udføre audiometrien ved ansættelse og efter 2, 5 og 10 år. b) Audiometrisk overvågning er den eneste mulighed for at vurdere om et hørebeskyttelsesprogram fungerer. c) Personer der får påvist tærskelskift, skal have kontrolleret høreværn og arbejdsprocedure samt instrueres i brug af høreværn og evt. omplaceres til arbejde uden støj. d) Spørg til konkurrerende faktorer. En række sygdomme kan give nedsat hørelse: f.eks. otosklerose, Meniéres sygdom, neuroinfektioner, otitis media, interkranielle tumorer samt flere medicamina (bl.a. streptomycin og furosemid). Personer med disse problemer skal overvejes placeret i ikke-støjende arbejdsmiljø. e) frasorter høretest med udfald med anden kendt etiologi end støj, ved den samlede løbende opgørelse af audiometrierne.. Generelle helbredsundersøgelser /sundhedssamtaler Den almene kliniske lægeundersøgelse er generelt usensitiv og uspecifik. Periodiske helbredsundersøgelser af denne karakter har lav specifik forebyggelsesværdi i arbejdsmiljøet. Ikke desto mindre har mange store arbejdspladser de senere år indført tilbagevendende helbredsundersøgelser under betegnelsen sundhedssamtaler. Det omfatter typisk en samtale med en sygeplejerske eller en læge suppleret med blodprøver vedr. livsstilssygdomme og evt. blodtryk, høretest og lungefunktionsundersøgelse, selv om der ofte ikke er tale om et arbejdsmiljø der gør disse test relevante. Man bør forholde sig kritisk til sådanne uspecifikke undersøgelser, hvor f.eks. blodprøver for kolesterol og måling af blodtryk kan være med til at sygeliggøre medarbejderne på et falsk grundlag. I de nyeste reviews vedrørende hjerte-kar sygelighed, kan der ikke påvises en effekt af multiple risk factor intervention ( kolesterol, kost, saltindtag, fysisk aktivitet, rygning ) overfor den brede befolkning. Der anbefales i stedet en høj-risiko strategi. På den anden side kan denne type periodiske helbredsundersøgelser omfatte specifikke arbejdsmiljørelevante screeningstest, og samtidig under rette omstændigheder have en positiv betydning for sundhedsfremme og forebyggelse også af livsstilssygdomme. Samtalen bør være med en sundhedsperson med generel indsigt i helbredsforhold, en læge eller sygeplejerske ikke en fysioterapeut, ergoterapeut, laborant eller lignende. Ønsker man at gennemføre generelle helbredsundersøgelser/sundhedssamtaler, bør det sættes ind i en

5 sammenhæng og følgende forhold iagttages: 1) Samtalen med sundhedspersonen bør tage udgangspunkt i arbejdsmiljøet: Fysisk, kemisk, psykosocialt arbejdsmiljø samt generel trivsel. 2) Samtale og refleksion over arbejde og sundhed bør tematiseres efter det den enkelte finder relevant og meningsfuldt, så det fører hen imod handlemuligheder for den enkelte vedr. livsstilsforhold og hvad der generelt er af betydning for et sundt arbejdsliv. Der bør være speciel fokus på særligt udsatte (f.eks. Metabolisk syndrom, diabetikere, rygere og personer med højt alkoholforbrug). 3) Gennemgang af helbredsmålinger f.eks. blodtryk og biokemiske stofskifteparametre, skal ske i en dialog med den ansatte om hvad der er muligt at gøre på arbejde og i privatliv. 4) Virksomhedens ansvar ved sundhedsfremme er at iværksætte især kollektive initiativer, så man ikke fokuserer udelukkende på individet. Det kan være tilgængelighed og økonomisk støtte til kantine, motion, cykling, mulighed for søvn på nathold mv. Personer der har natarbejde, skal tilbydes en helbredsundersøgelse. Den arbejdsmedicinske anbefaling er at det omfatter: information om god tilrettelæggelse af arbejdet om natten samt helbredsforhold i relation til natarbejde. personer med gener (f.eks. søvnbesvær og mavetarmproblemer) bør tilbydes omplacering til dagarbejde. personer med svært regulerbare sygdomme som diabetes, epilepsi, thyroidea sygdom og hjertekarsygdom kan have brug for regelmæssig livsførelse, og bør arbejde om dagen hvis den brudte døgnrytme forværrer tilstanden eller prognosen. På informationsmøderne skal de ansatte oplyses om, at de har mulighed for at tale med en sygeplejerske eller læge. Der anbefales ikke brug af spørgeskemaer til alle ansatte,- de er svære at tolke, og referenceværdier findes ikke. Link til DASAM s klaringsrapport fra 2007 Der finder derudover regler om generelle og specifikke helbredsundersøgelser for Søfolk Dykkere Brandmænd Piloter Erhvervschauffør (kørekort kat C, C/E, D og D/E) Ansættelsesundersøgelse En ansættelsesundersøgelse har til formål at identificere medarbejdere med forøget risiko for arbejdsbetinget sygdom eller medarbejdere der har handicap der kan kontraindicere bestemte job. Undersøgelse for almenmedicinsk sygdom (hjertekarsygdom og diabetes) samt livsstilsfaktorer som alkohol og tobaksforbrug bør ikke inkluderes i ansættelsesundersøgelser. Med mindre disse

6 sygdomme udgør en særlig risiko i det aktuelle job, bør ansættelsesundersøgelser begrænses til specifikke helbredsrisici knyttet til specifik eksponering i arbejdsmiljøet. Et eksempel kan være allergiundersøgelse på en virksomhed, hvor der arbejdes med særligt allergipotente enzymer. Et andet eksempel kan være rådgivning til unge der skal starte på en uddannelse som bager, frisør, sygeplejerske eller andet, hvor man udsættes for hudpåvirkning. Personer der har haft så svære tilfælde af børneeksem at de som børn har været behandlet hos dermatolog eller indlagt på en børneafdeling, har 4-5 gange øget risiko for at udvikle toksisk håndeksem. Det positive resultat af en ansættelsesundersøgelse er en i medicinsk henseende passende jobplacering. Det negative resultat er eksklusion fra eller restriktioner i jobbet baseret på upræcise helbredsantagelser om fremtidige helbredsskader. Arbejdsgiveren må i henhold til lov om brug af helbredsundersøgelser ikke spørge generelt til en lønmodtagers helbred, herunder i hvilket omfang ansøgeren tidligere har haft sygedage. Formålet er at beskytte lønmodtageren mod at blive valgt fra til et job pga. helbredsforhold. I praksis forekommer det formentligt ikke helt sjældent at medarbejderen ikke bliver ansat som følge af mere eller mindre eksplicitte helbredsoplysninger. Der er dog områder hvor arbejdsgiveren har ret eller pligt til at inddrage helbredsforhold ved ansættelsen når formålet er: 1) Hensyn til lønmodtageren selv f.eks. ansættelse i job med risiko for allergi. 2) Vurdering af evnen til at udføre arbejdet på forsvarlig vis f.eks. i transportsektoren. 3) Hensyn til forbrugeres eller andres sikkerhed og sundhed f.eks. oplysning om smitsomme sygdomme ved ansættelse i levnedsmiddelindustrien. I Danmark findes der lovregler om helbredsovervågning ved 3 typer eksponering: Ioniserende stråling, bly og asbest. Alle der arbejder med ioniserende stråling som indebærer udsættelse på mere en 1,5 REM/år skal gennemgå en lægeundersøgelse ved ansættelsen og med passende mellemrum herefter. Der er tale om en almen helbredsundersøgelse inkl. leukocytter og differentialtælling. Blyprogrammet indebærer en startmåling af blodbly som kan bruges som sammenligningsgrundlag for de lovbestemte gentagne målinger af blodbly, hvis niveauet er over 1,2 µmol/liter. Blybekendtgørelsen Personer der arbejder med asbest, skal tilbydes en helbredsundersøgelse før begyndelsen af arbejdet samt hvert 3. år. Arbejdstilsynet har ikke meddelt specifikation af hvad undersøgelsen skal omfatte. Bekendtgørelse om asbest Der er i bekendtgørelsen om arbejde med epoxyharpikser og

7 isocyanater et forbud mod Personer, der har eksem eller konstateret epoxyallergi, må ikke arbejde med de lavmolekylære epoxyforbindelser Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstaterede kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med de i isocyanater. Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med stofferne eller materialerne. Der er i bekendtgørelsen ingen anvisning på, hvordan arbejdsgiveren sikrer sig ved ansættelse at en medarbejder ikke kan arbejde med stofferne, men arbejdsgiveren har ret til at spørge Bekendtgørelse Dokumentation Referencer 1. Verbeck JH, Kateman E, Morata TC et al. Interventions to prevent occupational noise induced hearing loss. The Cochrane Library, 2009, issue Ebrahim S, Beswick A, Burke M, Davey Smith G. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease. The Cochrane Library, 2009, issue Rettidig omhu eller utidig indblanding. Politik for forebyggelse i almen praksis. Praktiserende lægers Organisation, 2005 Forfatter: Kurt Rasmussen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenhed Vest Review: Redaktør Jens Brandt, Crecea. Anders Ingemann Larsen, Novozymes Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Dato Revideres senest 14/ /4 2014

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Hvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde

Hvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Hvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Teamleder AM-Care Gitte Leve Clausen 1 Indhold Ny AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Forskellige former for helbredskontrol

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Helbredsundersøgelser?

Helbredsundersøgelser? Helbredsundersøgelser? AM2007 Anne Mette Nissen Lykke Anders Ingemann Larsen 2 Deltagere Ulla Adolf WorkLife Partners Adm. direktør E-mail: ua@worklifepartners.dk Charlotte Bredal FOA Fag og Arbejde Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG ABONNEMENTER - DER BETALER SIG NATHOLDSTJEK APV KOMPETENCE NATHOLDSTJEK Få styr på jeres Natholdstjek og lad SundTrivsel stå for hele processen. Natholdstjek udføres hvert andet år Natholdstjek og tilhørende

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Taulov centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2014

Taulov centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2014 Taulov centrallager Arbejdsmiljøstrategi 2014 For 2013 opnåede vi følgende resultater i forhold til vores mål 0 arbejdsulykker 2013. 2 alvorlige arbejdsulykker. Fastholde et højt fremmøde på 97 %. Fremmøde

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Allergi på arbejdet. SikkertNyt.dk nr. 01/2013

Allergi på arbejdet. SikkertNyt.dk nr. 01/2013 SikkertNyt.dk nr. 01/2013 Allergi på arbejdet Mange kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan fremkalde allergi. Allergi kan vise sig som astma eller eksem. Hvert år får 10.000 danskere konstateret allergi

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om substitution af kræftfremkaldende stoffer m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om substitution af kræftfremkaldende stoffer m.v. 2010/1 BSF 123 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2011 af Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge (SF), Jesper Petersen (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Kender du Danmarks største arbejdsmiljørådgiver?

Kender du Danmarks største arbejdsmiljørådgiver? Kender du Danmarks største arbejdsmiljørådgiver? Hvem er vi? Danmarks største arbejdsmiljørådgiver Autoriseret Landsdækkende Afdelinger i: Virum Odense Århus Kolding Ca. 750 medarbejdere i ALECTIA Herunder

Læs mere

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan? Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato BEK nr 682 af 30/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 05-07-2005 Beskæftigelsesministeriet Accession B20050068205 ntydig dokumentidentifikation BE001318 ato for førstegangsindlæggelse 5-07-2005 ato

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale

Læs mere

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top.

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top. Stresspolitik Formålet Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top. Den vision vil vi opfylde ved at lægge

Læs mere