Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009"

Transkript

1 Salmonellahandlingsplan - svin August 2009

2 1 Indledning Sammendrag Status og udvikling i handlingsplaner Initiativer i EU Multiresistent Salmonella DT Mål for svinebesætninger og svinekød Indsats i svinebesætninger Nuværende indsatsområder Fremadrettede indsatsområder Overvågning af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Indførelse af bod i avls- og opformeringsbesætninger Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Sammenfatning af tiltag og besparelser Forslag til forskningsindsats Indsats på svineslagterier Nuværende og fremadrettede indsatsområder Overvågning på slagterierne Særslagtning Dekontaminering af slagtekropppe Særlige regler for Salmonella DT Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Optimeret hygiejneindsats Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier Logistisk slagtning Ændring i regler og håndtering af data Ændring af regler Ændringer i Zoonoseregisteret Implementering...23 Bilag 1 Kommissorium for styregruppen...26 Bilag 2 Oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV...27

3 Bilag 3 Struktur i svineproduktion...29 Bilag 4 Status for forekomst af salmonella...30 Bilag 5 Sammenligning af salmonellahandlingsplaner i udvalgte EU lande...33 Bilag 6 Beregning af øget særslagtning...34 Bilag 7 Notat om ændret resistenshåndtering...35 Bilag 8 Projekt om netværksbaseret overvågning...39 Bilag 9 Kategorisering af sobesætninger...46 Bilag 10 Bod i avls- og opformeringsbe-sætninger - Avls-Info...50 Bilag 11 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning...51 Bilag 12 Forskningsindsats besætninger...52 Bilag 13 Dekontaminering...55 Bilag 14 Logistisk slagtning...61

4 1 Indledning Denne handlingsplan for salmonella i svin er den fjerde plan i rækken. Planen sætter mål for de kommende fem år (fra 2009 til 2013) og lægger en strategi for forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinebesætninger og på svineslagterier (det ferske kød). Arbejdet med at opstille planen har haft et længere forløb. I 2007 blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter for Fødevarestyrelsen (formand), Danish Meat Association, Danske Slagtermestre og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). To arbejdsgrupper har beskæftiget sig med henholdsvis primærproduktion og det ferske kød. Bilag 1 viser det oprindelige kommissorium for styregruppen og arbejdsgruppens arbejde. På baggrund af en møderække i 2007 blev det i starten af 2008 konkluderet, at et overordnet mål om en forekomst nær nul over en års periode forudsætter nye og omfattende initiativer i besætninger og på slagterier. I marts 2008 holdt Fødevarestyrelsen en workshop for at få ny inspiration til planen. Eksperter så på svineproduktion, salmonellakontrol og metoder med nye øjne for at komme med forslag til helt nye principper for handlingsplanen. Kravet var samtidig, at handlingsplanen skulle holde sig inden for den samme økonomiske ramme, som den tidligere plan. Workshoppen mundede ud i en lang række forslag og ideer til tiltag på både lang og kort sigt. Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, DTU, skitserede på baggrund af workshoppen en fremtidig plan. Skitsens tiltag var imidlertid ikke omkostningsneutrale og ville indebære meget store omkostninger til bl.a. saneringer. Konklusionen blev, at det oprindelige mål om at udrydde salmonella i svineproduktionen i løbet af år er for ambitiøst, og at en så lang periode er vanskelig at overskue. Styregruppen besluttede i maj 2008, at den kommende handlingsplan skal beskrive mål og tiltag for de næste fem år, dvs , og at planen skal fokusere på at sikre en reduktion af forekomsten af salmonella i svineproduktionen indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

5 2 Sammendrag Den nye salmonellahandlingsplan ( SH IV ) gælder for perioden 2009 til Planen bygger på resultater og erfaringer fra de tidligere handlingsplaner samt på anbefalingerne i Fødevarestyrelsens Salmonellarapport 1. Målet i svinebesætningerne er at opnå transparens i alle led, så salmonellastatus er kendt i alle besætninger, fra avls- og opformeringsbesætninger, over smågriseproducerende sohold, til slagtesvinehold: I avls- og opformeringsbesætningerne har Dansk Svineproduktion besluttet at indføre et nyt bodssystem for besætninger med høj samonellaforekomst. Bodssystemet betyder, at der skal betales en afgift pr. leveret svin, når det såkaldte salmonellaindeks er over 10. Der indføres en ny klassificering af sobesætninger. Det gør det tydeligt for såvel producent som aftager af smågrise, hvilken salmonellastatus en sobesætning har, så producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt i relation til salmonella. I de slagtesvineproducerende besætninger fortsættes med en opdeling efter stigende salmonellaforekomst i tre niveauer, hvor der er bod for levering af svin i niveau 2, og tillige slagtning under særligt skærpede forhold ( særslagtning ) i niveau 3. For at skærpe præcisionen dette system foreslås der udtaget flere prøver i niveau 2 og 3. Det foreslås at ophæve de særlige regler for håndteringen af Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. Danmark Tekniske Universitet og Statens Seruminstitut har anbefalet vægten lagt fremover på en bredere overvågning af resistensforholdene generelt, idet andre typer salmonella end DT104, f.eks. sådanne ESBL egenskaber, bør have fokus. Derfor foreslås indført en målrettet overvågning af udviklingen af antibiotikaresistensen hos salmonellabakterier fra danske svin. Her kan man i stor udstrækning basere sig på at genbruge prøver, der allerede udtages til andre formål. Desuden foreslås grænsen for hvornår en besætning kommer i niveau 3 skærpet, for dermed at sikre særslagtning af flere salmonella-positive svin i den nye handlingsplan. Det drejer sig om ca ekstra særslagtede svin, baseret på 2007-data. Det vurderes, at man på denne måde opnår en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker, herunder med en hyppigere frekvens af svin der særslagtes på grund af salmonella. 1 Rapporten Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg, Fødevarestyrelsen august 2006.

6 Målet på slagterierne for det ferske kød er, at forekomsten af salmonella skal reduceres til 1% eller derunder (mod 1,2% i den nuværende handlingsplan). Der er udviklet og beskrevet en række redskaber, som slagterierne kan tages i brug for at nå dette mål. Slagterierne får valgfrihed inden for de godkendte metoder, hvilket gør det muligt for både store og mindre slagterier at tilrettelægge hygiejneindsatsen efter den enkeltes behov og muligheder. Den nye handlingsplan IV vurderes samlet set at kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr. mindre en den eksisterende handlingsplan III. Bilag 2 viser en oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV og i kapitel 10 er der en oversigt over indsatsområderne vist i kronologisk orden. Bilag 3 er et diagram over strukturen i svineproduktionen med avlsbesætninger, opformeringsbesætninger, sobesætninger etc. 3 Status og udvikling i handlingsplaner Danmark har haft handlingsplaner for salmonella i svin siden Baggrunden for den første Salmonellahandlingsplan (SHI) var en uacceptabel stigning i antallet af mennesker, der blev syge af salmonella i svinekød. Handlingsplanerne har været baseret på kontrol og overvågning af besætninger, hygiejniske og salmonellareducerende tiltag på slagterierne samt af en overvågning af salmonella i fersk kød på slagterierne. Altså en indsats fra jord til bord. Handlingsplanerne har samlet set betydet en reduktion af smittepresset og en forøget fødevaresikkerhed. Dansk Zoonosecenter, DTU, vurderer, at omkring 100 (5-8 %) af de registrerede salmonellainfektioner i 2006 skyldes danskproduceret svinekød mod årlige tilfælde i 1990 erne. Målsætningen for den anden handlingsplan (SHII) i 1998 var at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk kød til under 1 % ved udgangen af Det mål blev indfriet. Det langsigtede mål var at reducere forekomsten i fersk kød til under 0,5 % ved udgangen af år Målet blev dog senere korrigeret til 1 %, da overvågningen af fersk kød blev ændret til en mere følsom metode. Dette mål blev ikke nået, da forekomsten i 2001 var 1,3 %. Den tredje handlingsplan (SHIII) løb fra 2001 til udgangen af Målet var en reduktion i fersk kød på 25 % i forhold til den årlige forekomst ved udgangen af Dette mål blev senere skærpet til 27,5 % i forbindelse med en ændret håndtering af multiresistent Salmonella DT104. Det var en forudsætning, at hele indsatsen i kæden fra jord til bord blev fastholdt,

7 herunder overvågningen af salmonella i primærproduktionen. Som minimum skulle forekomsten i primærproduktionen holdes på det samme lave niveau fra udgangen af Målet om en årlig forekomst på under 1,2 % i det ferske kød blev nået allerede i Ved udgangen af 2006 var forekomsten ca. 1 % og i ,1 %. Det er ikke muligt med sikkerhed at vurdere målopfyldelsen i primærproduktionen. Det skyldes en lang række omlægninger og justeringer af den serologiske overvågning, som gør det vanskeligt at vurdere udviklingen i forekomsten af salmonella siden den seneste screening i Se bilag 4 for en nærmere status over forekomsten af salmonella i fersk svinekød, i slagtesvinebesætninger, i avl- og opformeringsbesætninger samt i smågriseproducerende besætninger. 4 Initiativer i EU Danmark lægger også en indsats i arbejdet med zoonoser i EU. Zoonosedirektivet fra 2004 stiller bl.a. krav om, at landene skal overvåge forekomsten af specifikke zoonoser, herunder salmonella, og resultaterne skal indberettes årligt. Ifølge Zoonoseforordningen fra samme år skal landene udføre sammenlignende referenceundersøgelser (baseline-undersøgelser) i fjerkræ- og svineproduktionen. Der sættes fælles EU mål for reduktion på baggrund af resultaterne. For at vurdere og sikre målopfyldelsen er der også krav om minimumsprogrammer. I perioden oktober 2006 til oktober 2007 blev der gennemført en EU baselineundersøgelse af forekomst af salmonella i slagtesvin. I Danmark blev der blev udtaget prøver af lymfeknuder og kødsaftprøver af alle slagtekroppe i undersøgelsen, og svaberprøver af en fjerdedel af slagtekroppene. Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA) offentliggjorde resultaterne i en rapport den 9. juni Undersøgelsen viser forekomster, der svinger fra 0 % til 29 % salmonella i lymfeknuder. Danmark ligger på en forekomst på 7,7 %, hvor gennemsnittet i EU er på 10,3 %. Forekomsten i svaberprøverne var i Danmark 3,3 %, og det er højere end i ferskkødsovervågningen. Det var forventet, da baseline-prøverne blev udtaget før køl. Det er kendt, at køling reducerer antallet af salmonellabakterier på slagtekroppe. Ikke alle lande udtog svaberprøver, gennemsnittet blandt de udtagende lande var 8,3 %.

8 I 2008 bliver der udført en baselineundersøgelse for salmonella i avls- og opformeringsbesætninger og i sobesætninger. Der udtages stibundsprøver af i alt ca. 300 besætninger. Inden der sættes fælles EU mål for slagtesvineproduktionen, skal der udarbejdes en costbenefit vurdering. EFSA udarbejder for øjeblikket en kvantitativ risikovurdering. Dette arbejde afsluttes ved udgangen af 2009, og sideløbende starter arbejdet med en costbenefit vurdering. Det forventes derfor, at der ikke kan sættes mål for slagtesvin før tidligst i På dette tidspunkt forventes resultaterne af baseline-undersøgelsen i avlssvin at være klar, og der kan formentlig samtidig sættes EU mål for den del af produktionen. Indsatsen overfor salmonella i de øvrige EU lande er stadig meget varierende. Mens Sverige og Finland har programmer, der skal sikre landene en status som fri for salmonella i husdyrproduktionen, er andre lande kun lige startet. Bilag 5 sammenligner de danske salmonellahandlingsplaner med tilsvarende i Storbritannien, Tyskland og Holland. 5 Multiresistent Salmonella DT104 I forbindelse med handlingsplanen er håndteringen af resistente bakterier (Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent) i fødevarer taget op til revision. Der er enighed om at foreslå at ophæve de særlige regler for Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. I stedet sker der en opstramning overfor salmonella generelt. I Danmark har der siden 1997 været særlige regler for håndtering af multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). Reglerne blev indført på baggrund af MRDT104 s hurtige spredning i forskellige dyrepopulationer, og fordi bakteriens multiresistens kunne give komplikationer ved behandling af sygdom hos mennesker. I dag er situationen imidlertid en anden. Langt de fleste salmonellatilfælde blandt mennesker skyldes andre typer end MRDT104. MRDT104 udgør således en mindre del af de salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Desuden er fødevarer, der indeholder andre salmonellatyper, som er resistente over for kritisk vigtige antibiotika, ikke omfattet af de nuværende MRDT104 restriktioner. Det anbefales, at de specifikke regler for MRDT104 ophæves, og at der i stedet sker en opstramning overfor salmonella generelt ved at øge særslagtningerne af svin fra de mest belastede besætninger. Se bilag 6.

9 Det vurderes, at der på denne måde kan opnås en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Samtidig skal det sikres, at resistensudviklingen fortsat overvåges fra jord til bord, og at den danske strategi fokuserer på resistens over for de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker, i stedet for at lægge vægten på multiresistens generelt. Se også bilag 7 om håndtering af resistente fødevarebårne bakterier. 6 Mål for svinebesætninger og svinekød Den nye handlingsplan sætter mål for en femårig periode fra 2009 til Det er et overordnet mål inden år 2010 at skaffe gennemsigtighed i og et overblik over forekomsten af salmonella i alle led fra svinebesætninger til det ferske svinekød. For svinebesætningerne er det et mål, at der opnås transparens af salmonellastatus i alle led. Salmonellastatus kvantitativt og kvalitativt skal være kendt for alle besætninger inden Der sættes mål for reduktion i besætningerne parallelt med den generelle proces i EU, dvs. forventeligt fra For det ferske svinekød er målet en reduktion af forekomsten af salmonella fra 1,2 %, som var målet i salmonella handlingsplan III, til 1 % eller derunder ved udgangen af Forekomsten af salmonella i fersk svinekød har i de første fem måneder af 2008 været 1,5 %. Styregruppen vil foretage en årlig evaluering af udvikling og status for at sikre den ønskede fremdrift i forhold til de opsatte mål. 7 Indsats i svinebesætninger Det er et samspil af mange faktorer, når salmonella introduceres og etablerer sig i en svinebesætning. Der kan derfor ikke peges på enkle løsninger, der alene kan reducere forekomsten af salmonella i svinebesætninger, men der er en række markante risikofaktorer: Indkøb af inficerede svin er den mest betydende risikofaktor, og det er vigtigt at have viden om egen og leverandørernes salmonellastatus.

10 Fodervalg. Svinenes mave-tarm sundhed og dermed fodringsstrategien er en vigtig faktor for svinenes evne til bekæmpe salmonella. Generelt giver salmonellareducerende foder en lavere tilvækst. Driftsformen er en vigtig faktor, og kontinuerlig drift kan reducere effekten af andre tiltag. Der er en gavnlig effekt (reduceret sygelighed og medicinforbrug) af holddrift, da det indebærer, at der kan gøres rent mellem holdene, og at dyrene ikke indsættes løbende. Hygiejne, herunder gnaverbekæmpelse og smittemæssig kontakt. Management. Det er en meget vigtig faktor, som afhænger af motivation og oplysning. Generelt er en indsats på besætningsniveau forholdsvis omkostningskrævende. Handlingsplanen beskriver derfor, hvordan de hidtidige tiltag kan ændres, så der frigøres ressourcer til at iværksætte nye tiltag, der kan bidrage til en reduktion af salmonella i besætningerne. 7.1 Nuværende indsatsområder Siden starten af handlingsplanerne har der været en serologisk overvågning af slagtesvinebesætninger og af avls- og opformeringsbesætninger, hvor man undersøger for antistoffer mod salmonella. Denne serologiske overvågning er fortsat et led i den nye handlingsplan. Der udtages kødsaftprøver af alle slagtesvinebesætninger, som leverer over 200 slagtesvin om året. Hver besætning får et slagtesvineindeks 2 på baggrund af andelen af positive prøver. Besætningerne placeres i niveau 1, 2 eller 3 afhængig af dette slagtesvineindeks. Niveau 3 er det mest belastede niveau, og svin fra disse besætninger skal særslagtes. Derudover skal producenter i niveau 2 og 3 betale en bod. Bodssystemet er et brancheinitiativ, som omfatter medlemmer af Danske Slagterier (DS) og nogle af medlemmerne af Danske Slagtermestre. Antallet af prøver fra den enkelte besætning afhænger af besætningens størrelse. Der tages dog kun en prøve pr. måned fra besætninger, der de seneste tre måneder har haft et slagtesvineindeks på nul. I avls- og opformeringsbesætninger tages der hver måned ti blodprøver fra besætningen. Besætningen tildeles et avls- og opformeringsindeks 3 på baggrund af antistofmængden i prøverne. 2 Hver måned bliver der udregnet et slagtesvineindeks på baggrund af besætningens positive kødsaftprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver. Besætninger med indeks over 40 placeres i niveau 2, og dem med indeks over 70 placeres i niveau 3. 3 Der bliver hver måned udregnet et avls- og opformerings-indeks ud fra besætningens antistofreaktioner i blodprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver.

11 Der har ikke hidtil været en direkte overvågning af sobesætningerne. Sobesætninger, som også producerer slagtesvin, bliver overvåget via slagtesvineovervågningen. For slagtesvinebesætninger i niveau 2 og 3 og for de sobesætninger, der har leveret smågrise til dem, samt avls- og opformeringsbesætninger med indeks over 5, er der krav om kortlægning. 4 Svin fra slagtesvinebesætninger, der er smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104, skal særslagtes, hvis slagtesvineindekset er over Fremadrettede indsatsområder Nedenfor beskrives en række forslag til en fremadrettet indsats. Hvor det er muligt, er det beskrevet, hvad der kan spares, og hvilke effekter der kan forventes af ændringen Overvågning af sobesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen at opbygge et system for overvågning og klassificering af sobesætninger. En overvågning og dermed klassificering af sobesætninger vil medføre, at det bliver tydeligt for såvel producent som aftagere, hvilken salmonellastatus en sobesætning har. Producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt. Det vil sige, at producenten af en sobesætning med en god status kan vælge at købe avlsdyr fra en besætning med en tilsvarende status. Der ligger dog ingen forpligtelse i handlingsplanen. Styregruppen evaluerer udviklingen efter et år og tilpasser indsatsen. I det følgende foreslår handlingsplanen, at der udvikles en netværksbaseret overvågning. Derefter beskrives en alternativ klassificering, som primært består i en systematisering af eksisterende viden Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Som led i handlingsplanen foreslås det, at der gennemføres et projekt til udvikling og validering af en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører. Handelsmønstrene i den danske svineproduktion er i høj grad styret af opbygningen med avlsog opformeringsbesætninger, sobesætninger og slagtesvinebesætninger. En meget stor del af handlen foregår mellem de samme partnere i regelmæssige mønstre gennem længerevarende kontrakter. Man kan danne et netværk af disse handelsmønstre, der beskriver, hvorledes dyrene bliver flyttet rundt i den danske svineproduktion. 4 Kortlægning er en bakteriologisk undersøgelse af stibundsmateriale fra besætningen. Formålet med kortlægningen er at bestemme den type salmonella, som har givet anledning til antistofreaktionen.

12 Handel med salmonellainficerede svin anses for den mest betydende risikofaktor for spredning af salmonella. Status af handelspartnere giver derfor information om en besætning, hvor der ikke er taget prøver. Flytning af dyr fra en besætning med positiv salmonellastatus betyder ikke, at modtagerbesætningen med sikkerhed bliver smittet. Man har derfor brug for at kunne håndtere usikkerheden forbundet med flytninger. Der er også usikkerhed forbundet med de nuværende metoder til at klassificere besætningerne. Denne usikkerhed bør også adresseres. Det kan man f.eks. gøre ved at anvende Bayesiansk Netværk (BN), der beregner sandsynligheden for, at en given besætning har positiv salmonellastatus. Det anbefales derfor, at der gennemføres et projekt til at udvikle og validere en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører baseret på et Bayesiansk Netværk. Efter projektets udløb skal det vurderes, om BN skal etableres som en permanent del af overvågningen. Bilag 8 viser et forslag til et projekt om udvikling af en netværksbaseret overvågning. Projektet indeholder tre faser: Udvikling af prototype (7 mdr., pris ca. 1,5 mio. kr.). Cost-benefit analyse af prototypen som beslutningsstøtte (3 mdr., pris ca. 360 t. kr.). Validering og implementering (> 6mdr., pris 1,7 mio. kr.). Det anslås desuden, at driften vil løbe op i 1,2 mio. kr./år Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Indtil der bliver udviklet en netværksbaseret løsning til at kategorisere sobesætninger, er det et forslag i handlingsplanen, at man kategoriserer sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver. Sobesætninger er ikke en velafgrænset gruppe af besætninger - hverken i svineproduktionen eller i diverse registre. En sobesætning kan være en del af en avls- og opformeringsbesætning, og den kan være integreret med en slagtesvinebesætning. I dette tilfælde har so- og slagtesvinebesætning samme CHR-nummer. Den kan også have samdrift med en slagtesvinebesætning, og så har de to besætninger hvert sit CHR-nummer. Endelig hører besætninger, som producerer 7 30 kg grise, også ind under begrebet sobesætning. I tidligere handlingsplaner er sobesætninger blevet pålagt kortlægning, når de har solgt grise til en slagtesvinebesætning, der kom i niveau 2 eller 3. En sobesætning har kunnet få påbud om at udtage stibundsprøver med seks måneders interval. Opgørelser af de tidligere års kortlægningsprøver har vist, at sobesætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger.

13 Et nyt tiltag i denne handlingsplan er at kategorisere sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver udtaget i en tilhørende slagtesvinebesætning, se bilag 9. Sobesætningerne kategoriseres som enten salmonellapositive eller salmonellanegative. Kategoriseringen sker på baggrund af de seneste fem års resultater forud for planens ikrafttræden den 1. januar Besætninger kategoriseret som salmonellapositive vil have mulighed for at teste sig fri, se bilag 9. Kategorisering af sobesætningerne vil gøre det muligt for købere af smågrise at indkøbe smågrise, der har en salmonellastatus, der passer til besætningens driftsforhold og fodringssystemer. Dette kan reducere risikoen for, at slagtesvinebesætningen leverer svin til slagteriet med en høj forekomst af salmonella, og dermed øge fødevaresikkerheden. Besætningernes kategori skal være tilgængeligt for brancheorganisation og myndigheder. Det skal afklares hvordan, samt hvordan kategoriseringen rent praktisk skal foretages Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Det er et forslag i handlingsplanen, at antallet af kortlægninger i sobesætninger bliver reduceret, og at kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne afløses af en overvågning af resistens hos salmonella. Som nævnt i afsnit har opgørelser af kortlægninger i sobesætninger vist, at besætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger. Ved fund af disse serotyper skal besætningen ikke kortlægges igen, før der er gået fem år. Ved fund af andre serotyper eller ved kortlægninger uden fund fastholder man de hidtidige regler. Hvis de specifikke MRDT104 regler ophæves, er der ikke længere samme behov for kortlægninger af slagtesvinebesætninger, idet behovet for specifik kobling af salmonella type og inficerede besætninger bortfalder. Der er imidlertid fortsat behov for at have kendskab til forekomst og fordeling af salmonellatyper i slagtesvinebesætninger. Til erstatning af kortlægningsprøverne etablerer branchen et system, der i videst muligt omfang baseres på allerede eksisterende data fra mere end samleprøver udtaget i forbindelse med eksport. Fra disse prøver foreligger der pt. ca positive isolater, som vil kunne afspejle serotype-, fagtype- og resistensforekomsten for salmonella i besætningerne. Overvågningssystemets endelige detaljer aftales med DTU, SSI og FVST. Resultaterne skal sikre opretholdelse af grundlaget for smittesporing ved udbrud af salmonellose hos mennesker og monitorering af forekomst og udvikling af resistens hos salmonella fra slagtesvin.

14 7.2.3 Indførelse af bod i avls- og opformeringsbesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der indføres et bodssystem, hvor svineproducenter med avls- og opformeringsbesætninger skal betale en bod, hvis deres besætning når et vist niveau af forekomst af salmonella. Dansk Svineproduktion (DSP) har indgået en frivillig aftale med producenterne om at indføre et bodssystem, hvor avls- og opformeringsbesætninger med indeks over 10 pålægges en bod. Bodssystemet trådte i kraft den 28. april Der indføres en bod for hvert avlsdyr solgt fra en besætning (et CHR-nummer), hvis salmonellaindekset er 10 eller derover. Boden er fastsat til 10 kr. pr. salmonellaindekspoint. Boden opkræves en gang i kvartalet og tilfalder Dansk Svineproduktion. DSP revurderer planen efter seks måneder. Her besluttes det, hvordan planen eventuelt skal tilpasses. Her kan godt blive tale om opstramninger, hvis nærværende regler ikke har den ønskede effekt. Se i øvrigt bilag 10. Styregruppen skal orienteres hvis aftalen ændres eller ophæves, da indsatsen på besætningsniveau i så fald skal revurderes Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der skal være mulighed at gennemføre en bedre bestemmelse af besætninger med et slagtesvineindeks over 70 til særslagtning, på baggrund af et øget prøveomfang. Udpegningen af slagtesvinebesætninger sker hver måned på basis af kødsaftprøver registreret i Zoonoseregisteret. Slagtesvinebesætninger med et slagtesvineindeks over 70 er hidtil blevet placeret i niveau 3. Opgørelser viser, at i ca. halvdelen af tilfældene ændrer en besætning i niveau 3 status på baggrund af 1-3 prøver. Det medfører bl.a., at en niveau 3 besætning fritages for krav om særslagtning på et meget spinkelt bedømmelsesgrundlag. Det samme gør sig gældende for niveau 2 besætninger. Beregninger har vist, at sikkerheden i udpegningen af besætningen stiger med et stigende antal prøver op til syv. Herefter stiger sikkerheden ikke væsentligt. For en mere sikker bedømmelse af disse besætninger foreslås følgende ændring i forhold til tidligere handlingsplaner. Så snart en besætning er udpeget til niveau 2 eller 3 sættes stikprøvefrekvensen op. Så snart der er syv prøver fra en besætning, vil der være grundlag for at foretage en ny vurdering af besætningen. En sådan vurdering foretages dog indledningsvis kun for niveau 3 besætninger,

15 idet der her er krav om særslagtning. Hvis prøvegrundlaget for en niveau 3 besætning er tilstrækkeligt, og den med baggrund i disse prøver vil blive placeret i et lavere niveau ved den følgende udpegning, har slagteriet mulighed for at fritage besætningen for kravet om særslagtning. Tiltaget vil betyde, at slagteriet ikke har omkostninger til at særslagte grise fra besætninger, der ikke har en salmonellaforekomst, der placerer dem i niveau 3. Omvendt vil det også betyde en styrkelse af fødevaresikkerheden, idet det øgede antal prøver er med til at sikre, at reelle niveau 3 besætninger ikke skifter til et lavere niveau på baggrund af en enkelt eller få prøver, men derimod fastholdes i særslagtning. For niveau 2 besætningerne ligger fordelen indledningsvis i det øgede antal prøver i det forhold, at de reelle niveau 2 besætninger fastholdes i niveauet, mens besætninger, der er placeret i niveau 2 på et for spinkelt grundlag hurtigere opnår mulighed for placering i det korrekte niveau. Der sker dog ingen ændring af niveauet før ved den følgende udpegning for hverken niveau 2 eller 3 besætninger. Tiltaget skal afprøves i et projekt over nogle måneder, inden det kan besluttes, om forslaget skal gøres permanent, se bilag 11. Samtidig skal det vurderes om også niveau 2 besætninger, der ved den øgede prøveudtagning viser sig at have et indeks over 70, skal særslagtes samme måned Sammenfatning af tiltag og besparelser Det har ikke været muligt at beregne alle omkostninger og besparelser, der følger af de i handlingsplanen foreslåede tiltag og ændringer. Det vurderes dog, at omkostningerne til handlingsplanen bliver lavere end hidtil. Primært fordi kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne falder bort, hvis reglerne for håndtering af MRDT104 bliver ophævet. Skemaet herunder viser de enkelte indsatsområder i handlingsplanen, som er forbundet med enten omkostninger eller besparelser. Indsatsområde Tiltag Pris Kategorisering af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kortlægning i slagtesvinebesætninger Kategorisering pr. 1/ Kortlægning reduceres Bayesiansk Netværk, projekt Bayesiansk Netværk, validering Drift Kortlægning bortfalder Etablering af system til resistensovervågning Besparelse: kr./år Udgift: kr. Udgift: kr. Udgift: kr./år Besparelse: kr./år Udgift:? kr./år

16 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Bod i A&O besætninger Stikprøvestørrelsen for niveau 2 og 3 besætninger øges Der er indført bod for besætninger med et indeks på 10 eller derover Udgift til flere prøver:? Udgift/besparelse til særslagtning:? Udgift programmering: kr. Udgiftsneutral Forslag til forskningsindsats Der er identificeret en række områder, hvor der ikke er tilstrækkelig viden til at beskrive den konkrete brug samt vurdere effekten af og omkostningerne ved de foreslåede tiltag. Handlingsplanen foreslår derfor, at der udarbejdes og igangsættes en række forskningsprojekter indenfor flg. områder: Netværksbaseret overvågning. Se bilag 8. AM-karakterisering af status for salmonellainfektioner i slagtesvinebesætninger og infektionsstatus i levedyrsproducerende besætninger. Udvikling af vaccine eller andre biologiske virkemidler til reduktion af salmonella i leveringsklare slagtesvin. Redskaber til at opnå salmonellafri status i levedyrsproducerende besætninger samt metode til dokumentation af fri status. Fastlæggelse af krydskontamineringsindeks (diversitetsindeks) for slagtelinien. De indledende beskrivelser af formål og metode for de enkelte projekter fremgår af bilag 12. Projektet vedrørende den netværksbaserede overvågning er dog beskrevet i bilag 8. Der skal udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser, og de økonomiske ressourcer til projekterne skal identificeres. Projekterne vil blive udarbejdet og gennemført i samarbejde mellem relevante partnere primært DMA, DSP, Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet ved DTU og Fødevarestyrelsen. Der vil blive søgt om eksterne forskningsmidler til forskningsprojekterne f.eks. fra CO2- fondene, svineafgiftsfondene, innovationsloven og Det Strategiske Forskningsråd. Projektet om netværksbaseret overvågning er helt essentielt for implementering af den nye handlingsplan. Det forudsættes, at DSP igangsætter dette projekt også uden tilførsel af eksterne forskningsmidler. På baggrund af resultaterne af fase 1 vurderes det i styregruppen, om projektet skal fortsættes. Mulighederne for ekstern finansiering undersøges med det samme. 8 Indsats på svineslagterier Gennem årene er der udviklet en række redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinekød. Slagterierne har brugt disse redskaber i varierende grad og på forskellig måde i tidens løb.

17 Handlingsplanen beskriver dels de initiativer, der allerede er i gang på slagterierne, og som der bør bygges videre på, og dels initiativer, som kan tages i brug for en fremadrettet indsats. 8.1 Nuværende og fremadrettede indsatsområder Den hidtidige indsats på slagterierne har resulteret i en faldende forekomst af salmonella i ferskkødsprøverne. Indsatsen på slagterierne skal derfor fortsætte og i nødvendigt omfang suppleres med andre tiltag for at sikre en fortsat positiv udvikling. Det er ikke fastlagt på forhånd, hvilke redskaber eller tiltag de enkelte slagterier skal benytte sig af for at nå målet i handlingsplanen. Branchen lægger stor vægt på at have metodefrihed til at nå det fastsatte mål, og at myndighederne ikke peger på konkrete tiltag. Handlingsplanen lister en række mulige indsatsområder: Overvågning på slagterierne. Særslagtning. Dekontaminering af slagtekroppe. Resistente salmonellabakterier. Skærpet indsats overfor slagterier med en høj forekomst af salmonella. Optimeret hygiejneindsats. Særlige procedurer for opfølgning ved overskridelser på private slagterier. Logistisk slagtning Overvågning på slagterierne Den nuværende indsats bygger blandt andet på overvågning af forekomsten af salmonella i fersk kød på svineslagterierne. Overvågningen af fersk kød er fortsat et vigtigt indsatsområde i handlingsplanen. Alle slagterier udtager svaberprøver af halve, kølede slagtekroppe. På slagterier, der slagter mere end 200 svin om dagen, udtages prøver af fem slagtekroppe dagligt. Prøverne analyseres som en samleprøve. På mindre slagterier er prøvefrekvensen lavere. Resultaterne vurderes løbende over en periode på 11 slagtedage. I denne periode må der højst findes én positiv salmonella samleprøve. Hvis denne grænse overskrides, skal slagteriet følge op og undersøge baggrunden for overskridelsen. På små slagterier med færre prøver skal der følges op på ethvert fund af salmonella. På baggrund af resultaterne de seneste 12 måneder kan slagteriet desuden blive udpeget til skærpet salmonellaindsats, som beskrevet i afsnit

18 8.1.2 Særslagtning Der er krav om særslagtning af svin fra besætninger, der udgør en øget smittebelastning. Dvs. svin fra niveau 3 besætninger eller fra besætninger under offentligt tilsyn pga. salmonellose. Kravet om særslagtning vil fortsat være en vigtig del af indsatsen i handlingsplanen. Svinene særslagtes på slagterier med permanent veterinærkontrol og indebærer bl.a., at svinene skal indtransporteres særskilt, slagtes sidst på dagen, og slagteprocessen sker under skærpet hygiejneovervågning. Slagtekroppene undersøges efterfølgende ved en stikprøve. Hvis forekomsten af positive prøver er for høj, kan slagtekroppene ikke forhandles som fersk kød Dekontaminering af slagtekropppe Dekontaminering ved varmtvandsslagtning er et alternativ til særslagtning. Langt de fleste svin, der skal særslagtes, bliver varmtvandsslagtet. DTU og Slagteriernes Forskningsinstitut har beregnet, at dekontaminering nedsætter både antallet af kontaminerede kroppe og antallet af bakterier på de kroppe, der stadig er kontamineret efter behandling. Varmtvandsslagtning anvendes i dag til 95 % af alle niveau 3 grise, men handlingsplanen peger på, at andre slagterier kan overveje at bruge dekontaminering mere generelt. Fødevareøkonomisk Institut har regnet på omkostningerne ved dekontaminering af svinekød. Se bilag 13. Beregningerne viser en klar tendens til, at jo mindre slagteanlæggene er, jo højere bliver omkostningerne til dekontaminering pr. slagtekrop. Der er tale om væsentlige meromkostninger pr. slagtekrop for de mindre slagterier. Hvis dekontaminering skal være et økonomisk relevant tiltag på de mindre slagterier, vil der være behov for udvikling af metoder med væsentligt lavere omkostninger. Det er ikke særligt udbredt i EU at bruge dekontaminering, men Kommissionen åbnede op for muligheden i Hygiejneforordningen for animalske fødevarer 5. Som udgangspunkt kan fysisk dekontaminering, dvs. vand eller damp anvendes uden videre. Kemisk dekontaminering med syrer eller andre stoffer skal, efter en vurdering af EFSA, godkendes af Kommissionen. Der er ikke på nuværende tidspunkt godkendt kemiske stoffer til dekontaminering. Fødevarestyrelsen har tilladt flere typer dekontaminering. F.eks. varmtvandsslagter 6 man størstedelen af slagtekroppe fra besætninger smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 samt fra niveau 3 besætninger. Endvidere er der givet tilladelse til håndholdt dampsugning for at fjerne synlig gødningsforurening. Samme udstyr er godkendt til behandling af hele slagtekroppe på svineslagterier og kan bruges på svineslagterierne efter behov. 5 I artikel 3, stk Varmtvandsslagtning er en overbrusning af kroppen med 80 C varmt vand i 15 sekunder.

19 Der er flere forsknings- eller udviklingsprojekter i gang om dekontaminering, herunder ved Slagteriernes Forskningsinstitut og virksomheden Force Technologies Særlige regler for Salmonella DT 104 Siden 1998 har der været særlige regler for multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). I 2003 blev håndteringen ændret, og det betyder bl.a., at svin fra besætninger smittet med MRDT104 skal særslagtes eller varmtvandsslagtes, hvis slagtesvineindekset er over 20. Samtidig er der særlige regler for fund i kød og for tilbagesporing ved fund. I forbindelse med udarbejdelse af denne handlingsplan er den hidtidige håndtering af MRDT104 taget op til revision, se kapitel 5 og bilag Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Den såkaldte skærpede salmonellaindsats på slagterier med en høj forekomst af salmonella blev iværksat den 1. maj Den skærpede indsats har haft en god effekt og er derfor fortsat et indsatsområde i handlingsplanen. Den skærpede indsats er baseret på resultaterne for ferskkødsovervågningen, men den månedlige opgørelse omfatter resultater fra de seneste 12 måneder på hvert slagteri. Hvis forekomsten af salmonella er på 2,2 % eller derover, bliver slagteriet udpeget, og sker det fire gange inden for seks måneder, skal slagteriet skærpe indsatsen. Slagteriet får en måned til at tage supplerende prøver og udarbejde en plan over tiltag, der skal sættes i gang. Herefter har slagteriet seks måneder til at vise, at tiltagene faktisk har en effekt. Den skærpede indsats bliver ophævet, når forekomsten igen er under 2,2 %, eller slagteriet i fire af de seks måneder med en skærpet indsats kun har 0 eller 1 positiv salmonellaprøve i ferskkødsovervågningen. På mindre slagterier 7 er grænsen 2,8 %, fordi der udtages langt færre prøver, og den statistiske usikkerhed på resultatet er langt større. Den skærpede indsats er et nyttigt redskab. En forekomst på 2,2 % tillader salmonellapositive prøver på et år på et slagteri, der slagter alle hverdage. Mange slagterier reagerer allerede før en første udpegning. Det er ofte svært at finde årsagen til 1-2 positive prøver på en måned, så det er nødvendigt for slagterierne at starte opklarende undersøgelser, så snart der er mistanke om et problem. Den hurtige indsats betyder, at få slagterier bliver udpeget, og at problemet løses, inden slagteriet bliver pålagt en skærpet indsats. I 2002 blev fire slagterier pålagt krav om skærpet salmonellaindsats, både i 2003 og 2004 var antallet tre, i 2005 var det ét, og i 2006 og 2007 blev ingen slagterier pålagt krav om skærpet indsats. Reduktionen dokumenterer, at den skærpede indsats har effekt. Effekten afspejler sig 7 Slagterier der slagter under 200 svin om dagen men over 200 svin om måneden.

20 også i ferskkødsovervågningen, som i samme periode har vist først et fald og derefter en stagnering i forekomsten af salmonella på slagtekroppe. Grænsen for iværksættelsen af skærpet salmonellaindsats skal tage udgangspunkt i den generelle salmonellastatus på slagterierne og samtidig ligge på et niveau, hvor det ikke udelukkende er tilfældigheder, der medfører udpegning Optimeret hygiejneindsats Danish Meat Association (DMA) og Danske Slagtermestre (DSM) har begge gjort en ekstra indsats for at optimere hygiejnen på slagterierne. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i handlingsplanen. Som led i arbejdet med at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk svinekød besluttede DMA i efteråret 2004 at besøge tre slagterier med den højeste forekomst af salmonella. Slagterierne blev besøgt af en gruppe fra Slagteriernes Forskningsinstitut (SF), Danish Crown og DMA. Alle slagtelinjer blev gennemgået med udgangspunkt i en checkliste for at sikre, at alle rutiner og procedurer blev gennemgået og med en vægtning af de enkelte operationer, så det efterfølgende kan prioriteres hvilke tiltag, der bør gennemføres først. Hvert besøg blev afsluttet med et møde og en individuel, fortrolig rapport med anbefalinger til ændringer og optimeringer. Gruppen har besøgt slagterierne siden Tilsvarende har Danske Slagtermestre i 2006 startet et projekt om udarbejdelse af en branchekode for de mindre privatslagterier med arbejds- og hygiejneinstrukser. Instrukserne skal forbedre slagtehygiejnen yderligere på de private slagterier. Projektet vil blive fulgt op af en kursusrække omkring HACCP, mikrobiologi og hygiejne på de mindre slagterier. Projektet forventes at hæve den generelle slagtehygiejne på de enkelte slagterier. DSM har entreret med DMA og SF, der står for en stor del af det praktiske med hygiejneinstrukser m.m. Projektet forventes færdigt i efteråret 2008, hvorefter det implementeres på slagterierne Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier I efteråret 2004 blev der indført særlige procedurer for at sikre, at slagterierne altid får en hurtig tilbagemelding på salmonellapositive prøver og bruger hurtigmetoder ved overskridelser. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i den nye handlingsplan. De mellemstore og de små slagterier har en lavere forekomst af salmonella end de store slagterier og bliver derfor sjældent afkrævet en skærpet salmonellaindsats. Ved udbrudssituationer har det dog vist sig, at opfølgningen ved akutte overskridelser ikke altid var tilstrækkelig hurtig og/eller effektiv på disse slagterier. Desuden var der ikke altid sikret en hurtig tilbagemelding om positive prøver fra laboratoriet.

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Sammenligning af salmonellaforekomsten i 5 screeninger af danske slagtesvin i perioden 1993-2011

Sammenligning af salmonellaforekomsten i 5 screeninger af danske slagtesvin i perioden 1993-2011 Sammenligning af salmonellaforekomsten i 5 screeninger af danske slagtesvin i perioden 1993-2011 Rapport Sammenligning af salmonellaforekomsten i 5 screeninger af danske slagtesvin i perioden 1993-2011

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00094 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører. Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber Hvem er jeg? Jesper Nørgaard M.Sc. 2011 fra AAU (Indeklima og Energi) Videnskabelig assistent AAU 2011

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg

Kommissorium for revisionsudvalg Kommissorium for revisionsudvalg Bestyrelsen i Jeudan A/S har nedsat et revisionsudvalg bestående af Hans Munk Nielsen (formand), Stefan Ingildsen og Tommy Pedersen. Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-,

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding.

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding. Nyhedsbrev, juli 2012 Den 6. juli 2012 Projektet Risikoledelse Mogens Lund Kære Niels Eghøj og Kasper Juhl Klausen, Agrovi Torben Wiborg, Jacob Frey Hansen & Joachim Gleerup Andersen, LMO Henrik Rasmussen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere