Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Transkript

1 Salmonellahandlingsplan - svin August 2009

2 1 Indledning Sammendrag Status og udvikling i handlingsplaner Initiativer i EU Multiresistent Salmonella DT Mål for svinebesætninger og svinekød Indsats i svinebesætninger Nuværende indsatsområder Fremadrettede indsatsområder Overvågning af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Indførelse af bod i avls- og opformeringsbesætninger Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Sammenfatning af tiltag og besparelser Forslag til forskningsindsats Indsats på svineslagterier Nuværende og fremadrettede indsatsområder Overvågning på slagterierne Særslagtning Dekontaminering af slagtekropppe Særlige regler for Salmonella DT Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Optimeret hygiejneindsats Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier Logistisk slagtning Ændring i regler og håndtering af data Ændring af regler Ændringer i Zoonoseregisteret Implementering...23 Bilag 1 Kommissorium for styregruppen...26 Bilag 2 Oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV...27

3 Bilag 3 Struktur i svineproduktion...29 Bilag 4 Status for forekomst af salmonella...30 Bilag 5 Sammenligning af salmonellahandlingsplaner i udvalgte EU lande...33 Bilag 6 Beregning af øget særslagtning...34 Bilag 7 Notat om ændret resistenshåndtering...35 Bilag 8 Projekt om netværksbaseret overvågning...39 Bilag 9 Kategorisering af sobesætninger...46 Bilag 10 Bod i avls- og opformeringsbe-sætninger - Avls-Info...50 Bilag 11 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning...51 Bilag 12 Forskningsindsats besætninger...52 Bilag 13 Dekontaminering...55 Bilag 14 Logistisk slagtning...61

4 1 Indledning Denne handlingsplan for salmonella i svin er den fjerde plan i rækken. Planen sætter mål for de kommende fem år (fra 2009 til 2013) og lægger en strategi for forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinebesætninger og på svineslagterier (det ferske kød). Arbejdet med at opstille planen har haft et længere forløb. I 2007 blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter for Fødevarestyrelsen (formand), Danish Meat Association, Danske Slagtermestre og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). To arbejdsgrupper har beskæftiget sig med henholdsvis primærproduktion og det ferske kød. Bilag 1 viser det oprindelige kommissorium for styregruppen og arbejdsgruppens arbejde. På baggrund af en møderække i 2007 blev det i starten af 2008 konkluderet, at et overordnet mål om en forekomst nær nul over en års periode forudsætter nye og omfattende initiativer i besætninger og på slagterier. I marts 2008 holdt Fødevarestyrelsen en workshop for at få ny inspiration til planen. Eksperter så på svineproduktion, salmonellakontrol og metoder med nye øjne for at komme med forslag til helt nye principper for handlingsplanen. Kravet var samtidig, at handlingsplanen skulle holde sig inden for den samme økonomiske ramme, som den tidligere plan. Workshoppen mundede ud i en lang række forslag og ideer til tiltag på både lang og kort sigt. Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, DTU, skitserede på baggrund af workshoppen en fremtidig plan. Skitsens tiltag var imidlertid ikke omkostningsneutrale og ville indebære meget store omkostninger til bl.a. saneringer. Konklusionen blev, at det oprindelige mål om at udrydde salmonella i svineproduktionen i løbet af år er for ambitiøst, og at en så lang periode er vanskelig at overskue. Styregruppen besluttede i maj 2008, at den kommende handlingsplan skal beskrive mål og tiltag for de næste fem år, dvs , og at planen skal fokusere på at sikre en reduktion af forekomsten af salmonella i svineproduktionen indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

5 2 Sammendrag Den nye salmonellahandlingsplan ( SH IV ) gælder for perioden 2009 til Planen bygger på resultater og erfaringer fra de tidligere handlingsplaner samt på anbefalingerne i Fødevarestyrelsens Salmonellarapport 1. Målet i svinebesætningerne er at opnå transparens i alle led, så salmonellastatus er kendt i alle besætninger, fra avls- og opformeringsbesætninger, over smågriseproducerende sohold, til slagtesvinehold: I avls- og opformeringsbesætningerne har Dansk Svineproduktion besluttet at indføre et nyt bodssystem for besætninger med høj samonellaforekomst. Bodssystemet betyder, at der skal betales en afgift pr. leveret svin, når det såkaldte salmonellaindeks er over 10. Der indføres en ny klassificering af sobesætninger. Det gør det tydeligt for såvel producent som aftager af smågrise, hvilken salmonellastatus en sobesætning har, så producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt i relation til salmonella. I de slagtesvineproducerende besætninger fortsættes med en opdeling efter stigende salmonellaforekomst i tre niveauer, hvor der er bod for levering af svin i niveau 2, og tillige slagtning under særligt skærpede forhold ( særslagtning ) i niveau 3. For at skærpe præcisionen dette system foreslås der udtaget flere prøver i niveau 2 og 3. Det foreslås at ophæve de særlige regler for håndteringen af Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. Danmark Tekniske Universitet og Statens Seruminstitut har anbefalet vægten lagt fremover på en bredere overvågning af resistensforholdene generelt, idet andre typer salmonella end DT104, f.eks. sådanne ESBL egenskaber, bør have fokus. Derfor foreslås indført en målrettet overvågning af udviklingen af antibiotikaresistensen hos salmonellabakterier fra danske svin. Her kan man i stor udstrækning basere sig på at genbruge prøver, der allerede udtages til andre formål. Desuden foreslås grænsen for hvornår en besætning kommer i niveau 3 skærpet, for dermed at sikre særslagtning af flere salmonella-positive svin i den nye handlingsplan. Det drejer sig om ca ekstra særslagtede svin, baseret på 2007-data. Det vurderes, at man på denne måde opnår en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker, herunder med en hyppigere frekvens af svin der særslagtes på grund af salmonella. 1 Rapporten Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg, Fødevarestyrelsen august 2006.

6 Målet på slagterierne for det ferske kød er, at forekomsten af salmonella skal reduceres til 1% eller derunder (mod 1,2% i den nuværende handlingsplan). Der er udviklet og beskrevet en række redskaber, som slagterierne kan tages i brug for at nå dette mål. Slagterierne får valgfrihed inden for de godkendte metoder, hvilket gør det muligt for både store og mindre slagterier at tilrettelægge hygiejneindsatsen efter den enkeltes behov og muligheder. Den nye handlingsplan IV vurderes samlet set at kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr. mindre en den eksisterende handlingsplan III. Bilag 2 viser en oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV og i kapitel 10 er der en oversigt over indsatsområderne vist i kronologisk orden. Bilag 3 er et diagram over strukturen i svineproduktionen med avlsbesætninger, opformeringsbesætninger, sobesætninger etc. 3 Status og udvikling i handlingsplaner Danmark har haft handlingsplaner for salmonella i svin siden Baggrunden for den første Salmonellahandlingsplan (SHI) var en uacceptabel stigning i antallet af mennesker, der blev syge af salmonella i svinekød. Handlingsplanerne har været baseret på kontrol og overvågning af besætninger, hygiejniske og salmonellareducerende tiltag på slagterierne samt af en overvågning af salmonella i fersk kød på slagterierne. Altså en indsats fra jord til bord. Handlingsplanerne har samlet set betydet en reduktion af smittepresset og en forøget fødevaresikkerhed. Dansk Zoonosecenter, DTU, vurderer, at omkring 100 (5-8 %) af de registrerede salmonellainfektioner i 2006 skyldes danskproduceret svinekød mod årlige tilfælde i 1990 erne. Målsætningen for den anden handlingsplan (SHII) i 1998 var at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk kød til under 1 % ved udgangen af Det mål blev indfriet. Det langsigtede mål var at reducere forekomsten i fersk kød til under 0,5 % ved udgangen af år Målet blev dog senere korrigeret til 1 %, da overvågningen af fersk kød blev ændret til en mere følsom metode. Dette mål blev ikke nået, da forekomsten i 2001 var 1,3 %. Den tredje handlingsplan (SHIII) løb fra 2001 til udgangen af Målet var en reduktion i fersk kød på 25 % i forhold til den årlige forekomst ved udgangen af Dette mål blev senere skærpet til 27,5 % i forbindelse med en ændret håndtering af multiresistent Salmonella DT104. Det var en forudsætning, at hele indsatsen i kæden fra jord til bord blev fastholdt,

7 herunder overvågningen af salmonella i primærproduktionen. Som minimum skulle forekomsten i primærproduktionen holdes på det samme lave niveau fra udgangen af Målet om en årlig forekomst på under 1,2 % i det ferske kød blev nået allerede i Ved udgangen af 2006 var forekomsten ca. 1 % og i ,1 %. Det er ikke muligt med sikkerhed at vurdere målopfyldelsen i primærproduktionen. Det skyldes en lang række omlægninger og justeringer af den serologiske overvågning, som gør det vanskeligt at vurdere udviklingen i forekomsten af salmonella siden den seneste screening i Se bilag 4 for en nærmere status over forekomsten af salmonella i fersk svinekød, i slagtesvinebesætninger, i avl- og opformeringsbesætninger samt i smågriseproducerende besætninger. 4 Initiativer i EU Danmark lægger også en indsats i arbejdet med zoonoser i EU. Zoonosedirektivet fra 2004 stiller bl.a. krav om, at landene skal overvåge forekomsten af specifikke zoonoser, herunder salmonella, og resultaterne skal indberettes årligt. Ifølge Zoonoseforordningen fra samme år skal landene udføre sammenlignende referenceundersøgelser (baseline-undersøgelser) i fjerkræ- og svineproduktionen. Der sættes fælles EU mål for reduktion på baggrund af resultaterne. For at vurdere og sikre målopfyldelsen er der også krav om minimumsprogrammer. I perioden oktober 2006 til oktober 2007 blev der gennemført en EU baselineundersøgelse af forekomst af salmonella i slagtesvin. I Danmark blev der blev udtaget prøver af lymfeknuder og kødsaftprøver af alle slagtekroppe i undersøgelsen, og svaberprøver af en fjerdedel af slagtekroppene. Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA) offentliggjorde resultaterne i en rapport den 9. juni Undersøgelsen viser forekomster, der svinger fra 0 % til 29 % salmonella i lymfeknuder. Danmark ligger på en forekomst på 7,7 %, hvor gennemsnittet i EU er på 10,3 %. Forekomsten i svaberprøverne var i Danmark 3,3 %, og det er højere end i ferskkødsovervågningen. Det var forventet, da baseline-prøverne blev udtaget før køl. Det er kendt, at køling reducerer antallet af salmonellabakterier på slagtekroppe. Ikke alle lande udtog svaberprøver, gennemsnittet blandt de udtagende lande var 8,3 %.

8 I 2008 bliver der udført en baselineundersøgelse for salmonella i avls- og opformeringsbesætninger og i sobesætninger. Der udtages stibundsprøver af i alt ca. 300 besætninger. Inden der sættes fælles EU mål for slagtesvineproduktionen, skal der udarbejdes en costbenefit vurdering. EFSA udarbejder for øjeblikket en kvantitativ risikovurdering. Dette arbejde afsluttes ved udgangen af 2009, og sideløbende starter arbejdet med en costbenefit vurdering. Det forventes derfor, at der ikke kan sættes mål for slagtesvin før tidligst i På dette tidspunkt forventes resultaterne af baseline-undersøgelsen i avlssvin at være klar, og der kan formentlig samtidig sættes EU mål for den del af produktionen. Indsatsen overfor salmonella i de øvrige EU lande er stadig meget varierende. Mens Sverige og Finland har programmer, der skal sikre landene en status som fri for salmonella i husdyrproduktionen, er andre lande kun lige startet. Bilag 5 sammenligner de danske salmonellahandlingsplaner med tilsvarende i Storbritannien, Tyskland og Holland. 5 Multiresistent Salmonella DT104 I forbindelse med handlingsplanen er håndteringen af resistente bakterier (Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent) i fødevarer taget op til revision. Der er enighed om at foreslå at ophæve de særlige regler for Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. I stedet sker der en opstramning overfor salmonella generelt. I Danmark har der siden 1997 været særlige regler for håndtering af multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). Reglerne blev indført på baggrund af MRDT104 s hurtige spredning i forskellige dyrepopulationer, og fordi bakteriens multiresistens kunne give komplikationer ved behandling af sygdom hos mennesker. I dag er situationen imidlertid en anden. Langt de fleste salmonellatilfælde blandt mennesker skyldes andre typer end MRDT104. MRDT104 udgør således en mindre del af de salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Desuden er fødevarer, der indeholder andre salmonellatyper, som er resistente over for kritisk vigtige antibiotika, ikke omfattet af de nuværende MRDT104 restriktioner. Det anbefales, at de specifikke regler for MRDT104 ophæves, og at der i stedet sker en opstramning overfor salmonella generelt ved at øge særslagtningerne af svin fra de mest belastede besætninger. Se bilag 6.

9 Det vurderes, at der på denne måde kan opnås en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Samtidig skal det sikres, at resistensudviklingen fortsat overvåges fra jord til bord, og at den danske strategi fokuserer på resistens over for de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker, i stedet for at lægge vægten på multiresistens generelt. Se også bilag 7 om håndtering af resistente fødevarebårne bakterier. 6 Mål for svinebesætninger og svinekød Den nye handlingsplan sætter mål for en femårig periode fra 2009 til Det er et overordnet mål inden år 2010 at skaffe gennemsigtighed i og et overblik over forekomsten af salmonella i alle led fra svinebesætninger til det ferske svinekød. For svinebesætningerne er det et mål, at der opnås transparens af salmonellastatus i alle led. Salmonellastatus kvantitativt og kvalitativt skal være kendt for alle besætninger inden Der sættes mål for reduktion i besætningerne parallelt med den generelle proces i EU, dvs. forventeligt fra For det ferske svinekød er målet en reduktion af forekomsten af salmonella fra 1,2 %, som var målet i salmonella handlingsplan III, til 1 % eller derunder ved udgangen af Forekomsten af salmonella i fersk svinekød har i de første fem måneder af 2008 været 1,5 %. Styregruppen vil foretage en årlig evaluering af udvikling og status for at sikre den ønskede fremdrift i forhold til de opsatte mål. 7 Indsats i svinebesætninger Det er et samspil af mange faktorer, når salmonella introduceres og etablerer sig i en svinebesætning. Der kan derfor ikke peges på enkle løsninger, der alene kan reducere forekomsten af salmonella i svinebesætninger, men der er en række markante risikofaktorer: Indkøb af inficerede svin er den mest betydende risikofaktor, og det er vigtigt at have viden om egen og leverandørernes salmonellastatus.

10 Fodervalg. Svinenes mave-tarm sundhed og dermed fodringsstrategien er en vigtig faktor for svinenes evne til bekæmpe salmonella. Generelt giver salmonellareducerende foder en lavere tilvækst. Driftsformen er en vigtig faktor, og kontinuerlig drift kan reducere effekten af andre tiltag. Der er en gavnlig effekt (reduceret sygelighed og medicinforbrug) af holddrift, da det indebærer, at der kan gøres rent mellem holdene, og at dyrene ikke indsættes løbende. Hygiejne, herunder gnaverbekæmpelse og smittemæssig kontakt. Management. Det er en meget vigtig faktor, som afhænger af motivation og oplysning. Generelt er en indsats på besætningsniveau forholdsvis omkostningskrævende. Handlingsplanen beskriver derfor, hvordan de hidtidige tiltag kan ændres, så der frigøres ressourcer til at iværksætte nye tiltag, der kan bidrage til en reduktion af salmonella i besætningerne. 7.1 Nuværende indsatsområder Siden starten af handlingsplanerne har der været en serologisk overvågning af slagtesvinebesætninger og af avls- og opformeringsbesætninger, hvor man undersøger for antistoffer mod salmonella. Denne serologiske overvågning er fortsat et led i den nye handlingsplan. Der udtages kødsaftprøver af alle slagtesvinebesætninger, som leverer over 200 slagtesvin om året. Hver besætning får et slagtesvineindeks 2 på baggrund af andelen af positive prøver. Besætningerne placeres i niveau 1, 2 eller 3 afhængig af dette slagtesvineindeks. Niveau 3 er det mest belastede niveau, og svin fra disse besætninger skal særslagtes. Derudover skal producenter i niveau 2 og 3 betale en bod. Bodssystemet er et brancheinitiativ, som omfatter medlemmer af Danske Slagterier (DS) og nogle af medlemmerne af Danske Slagtermestre. Antallet af prøver fra den enkelte besætning afhænger af besætningens størrelse. Der tages dog kun en prøve pr. måned fra besætninger, der de seneste tre måneder har haft et slagtesvineindeks på nul. I avls- og opformeringsbesætninger tages der hver måned ti blodprøver fra besætningen. Besætningen tildeles et avls- og opformeringsindeks 3 på baggrund af antistofmængden i prøverne. 2 Hver måned bliver der udregnet et slagtesvineindeks på baggrund af besætningens positive kødsaftprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver. Besætninger med indeks over 40 placeres i niveau 2, og dem med indeks over 70 placeres i niveau 3. 3 Der bliver hver måned udregnet et avls- og opformerings-indeks ud fra besætningens antistofreaktioner i blodprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver.

11 Der har ikke hidtil været en direkte overvågning af sobesætningerne. Sobesætninger, som også producerer slagtesvin, bliver overvåget via slagtesvineovervågningen. For slagtesvinebesætninger i niveau 2 og 3 og for de sobesætninger, der har leveret smågrise til dem, samt avls- og opformeringsbesætninger med indeks over 5, er der krav om kortlægning. 4 Svin fra slagtesvinebesætninger, der er smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104, skal særslagtes, hvis slagtesvineindekset er over Fremadrettede indsatsområder Nedenfor beskrives en række forslag til en fremadrettet indsats. Hvor det er muligt, er det beskrevet, hvad der kan spares, og hvilke effekter der kan forventes af ændringen Overvågning af sobesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen at opbygge et system for overvågning og klassificering af sobesætninger. En overvågning og dermed klassificering af sobesætninger vil medføre, at det bliver tydeligt for såvel producent som aftagere, hvilken salmonellastatus en sobesætning har. Producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt. Det vil sige, at producenten af en sobesætning med en god status kan vælge at købe avlsdyr fra en besætning med en tilsvarende status. Der ligger dog ingen forpligtelse i handlingsplanen. Styregruppen evaluerer udviklingen efter et år og tilpasser indsatsen. I det følgende foreslår handlingsplanen, at der udvikles en netværksbaseret overvågning. Derefter beskrives en alternativ klassificering, som primært består i en systematisering af eksisterende viden Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Som led i handlingsplanen foreslås det, at der gennemføres et projekt til udvikling og validering af en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører. Handelsmønstrene i den danske svineproduktion er i høj grad styret af opbygningen med avlsog opformeringsbesætninger, sobesætninger og slagtesvinebesætninger. En meget stor del af handlen foregår mellem de samme partnere i regelmæssige mønstre gennem længerevarende kontrakter. Man kan danne et netværk af disse handelsmønstre, der beskriver, hvorledes dyrene bliver flyttet rundt i den danske svineproduktion. 4 Kortlægning er en bakteriologisk undersøgelse af stibundsmateriale fra besætningen. Formålet med kortlægningen er at bestemme den type salmonella, som har givet anledning til antistofreaktionen.

12 Handel med salmonellainficerede svin anses for den mest betydende risikofaktor for spredning af salmonella. Status af handelspartnere giver derfor information om en besætning, hvor der ikke er taget prøver. Flytning af dyr fra en besætning med positiv salmonellastatus betyder ikke, at modtagerbesætningen med sikkerhed bliver smittet. Man har derfor brug for at kunne håndtere usikkerheden forbundet med flytninger. Der er også usikkerhed forbundet med de nuværende metoder til at klassificere besætningerne. Denne usikkerhed bør også adresseres. Det kan man f.eks. gøre ved at anvende Bayesiansk Netværk (BN), der beregner sandsynligheden for, at en given besætning har positiv salmonellastatus. Det anbefales derfor, at der gennemføres et projekt til at udvikle og validere en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører baseret på et Bayesiansk Netværk. Efter projektets udløb skal det vurderes, om BN skal etableres som en permanent del af overvågningen. Bilag 8 viser et forslag til et projekt om udvikling af en netværksbaseret overvågning. Projektet indeholder tre faser: Udvikling af prototype (7 mdr., pris ca. 1,5 mio. kr.). Cost-benefit analyse af prototypen som beslutningsstøtte (3 mdr., pris ca. 360 t. kr.). Validering og implementering (> 6mdr., pris 1,7 mio. kr.). Det anslås desuden, at driften vil løbe op i 1,2 mio. kr./år Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Indtil der bliver udviklet en netværksbaseret løsning til at kategorisere sobesætninger, er det et forslag i handlingsplanen, at man kategoriserer sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver. Sobesætninger er ikke en velafgrænset gruppe af besætninger - hverken i svineproduktionen eller i diverse registre. En sobesætning kan være en del af en avls- og opformeringsbesætning, og den kan være integreret med en slagtesvinebesætning. I dette tilfælde har so- og slagtesvinebesætning samme CHR-nummer. Den kan også have samdrift med en slagtesvinebesætning, og så har de to besætninger hvert sit CHR-nummer. Endelig hører besætninger, som producerer 7 30 kg grise, også ind under begrebet sobesætning. I tidligere handlingsplaner er sobesætninger blevet pålagt kortlægning, når de har solgt grise til en slagtesvinebesætning, der kom i niveau 2 eller 3. En sobesætning har kunnet få påbud om at udtage stibundsprøver med seks måneders interval. Opgørelser af de tidligere års kortlægningsprøver har vist, at sobesætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger.

13 Et nyt tiltag i denne handlingsplan er at kategorisere sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver udtaget i en tilhørende slagtesvinebesætning, se bilag 9. Sobesætningerne kategoriseres som enten salmonellapositive eller salmonellanegative. Kategoriseringen sker på baggrund af de seneste fem års resultater forud for planens ikrafttræden den 1. januar Besætninger kategoriseret som salmonellapositive vil have mulighed for at teste sig fri, se bilag 9. Kategorisering af sobesætningerne vil gøre det muligt for købere af smågrise at indkøbe smågrise, der har en salmonellastatus, der passer til besætningens driftsforhold og fodringssystemer. Dette kan reducere risikoen for, at slagtesvinebesætningen leverer svin til slagteriet med en høj forekomst af salmonella, og dermed øge fødevaresikkerheden. Besætningernes kategori skal være tilgængeligt for brancheorganisation og myndigheder. Det skal afklares hvordan, samt hvordan kategoriseringen rent praktisk skal foretages Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Det er et forslag i handlingsplanen, at antallet af kortlægninger i sobesætninger bliver reduceret, og at kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne afløses af en overvågning af resistens hos salmonella. Som nævnt i afsnit har opgørelser af kortlægninger i sobesætninger vist, at besætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger. Ved fund af disse serotyper skal besætningen ikke kortlægges igen, før der er gået fem år. Ved fund af andre serotyper eller ved kortlægninger uden fund fastholder man de hidtidige regler. Hvis de specifikke MRDT104 regler ophæves, er der ikke længere samme behov for kortlægninger af slagtesvinebesætninger, idet behovet for specifik kobling af salmonella type og inficerede besætninger bortfalder. Der er imidlertid fortsat behov for at have kendskab til forekomst og fordeling af salmonellatyper i slagtesvinebesætninger. Til erstatning af kortlægningsprøverne etablerer branchen et system, der i videst muligt omfang baseres på allerede eksisterende data fra mere end samleprøver udtaget i forbindelse med eksport. Fra disse prøver foreligger der pt. ca positive isolater, som vil kunne afspejle serotype-, fagtype- og resistensforekomsten for salmonella i besætningerne. Overvågningssystemets endelige detaljer aftales med DTU, SSI og FVST. Resultaterne skal sikre opretholdelse af grundlaget for smittesporing ved udbrud af salmonellose hos mennesker og monitorering af forekomst og udvikling af resistens hos salmonella fra slagtesvin.

14 7.2.3 Indførelse af bod i avls- og opformeringsbesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der indføres et bodssystem, hvor svineproducenter med avls- og opformeringsbesætninger skal betale en bod, hvis deres besætning når et vist niveau af forekomst af salmonella. Dansk Svineproduktion (DSP) har indgået en frivillig aftale med producenterne om at indføre et bodssystem, hvor avls- og opformeringsbesætninger med indeks over 10 pålægges en bod. Bodssystemet trådte i kraft den 28. april Der indføres en bod for hvert avlsdyr solgt fra en besætning (et CHR-nummer), hvis salmonellaindekset er 10 eller derover. Boden er fastsat til 10 kr. pr. salmonellaindekspoint. Boden opkræves en gang i kvartalet og tilfalder Dansk Svineproduktion. DSP revurderer planen efter seks måneder. Her besluttes det, hvordan planen eventuelt skal tilpasses. Her kan godt blive tale om opstramninger, hvis nærværende regler ikke har den ønskede effekt. Se i øvrigt bilag 10. Styregruppen skal orienteres hvis aftalen ændres eller ophæves, da indsatsen på besætningsniveau i så fald skal revurderes Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der skal være mulighed at gennemføre en bedre bestemmelse af besætninger med et slagtesvineindeks over 70 til særslagtning, på baggrund af et øget prøveomfang. Udpegningen af slagtesvinebesætninger sker hver måned på basis af kødsaftprøver registreret i Zoonoseregisteret. Slagtesvinebesætninger med et slagtesvineindeks over 70 er hidtil blevet placeret i niveau 3. Opgørelser viser, at i ca. halvdelen af tilfældene ændrer en besætning i niveau 3 status på baggrund af 1-3 prøver. Det medfører bl.a., at en niveau 3 besætning fritages for krav om særslagtning på et meget spinkelt bedømmelsesgrundlag. Det samme gør sig gældende for niveau 2 besætninger. Beregninger har vist, at sikkerheden i udpegningen af besætningen stiger med et stigende antal prøver op til syv. Herefter stiger sikkerheden ikke væsentligt. For en mere sikker bedømmelse af disse besætninger foreslås følgende ændring i forhold til tidligere handlingsplaner. Så snart en besætning er udpeget til niveau 2 eller 3 sættes stikprøvefrekvensen op. Så snart der er syv prøver fra en besætning, vil der være grundlag for at foretage en ny vurdering af besætningen. En sådan vurdering foretages dog indledningsvis kun for niveau 3 besætninger,

15 idet der her er krav om særslagtning. Hvis prøvegrundlaget for en niveau 3 besætning er tilstrækkeligt, og den med baggrund i disse prøver vil blive placeret i et lavere niveau ved den følgende udpegning, har slagteriet mulighed for at fritage besætningen for kravet om særslagtning. Tiltaget vil betyde, at slagteriet ikke har omkostninger til at særslagte grise fra besætninger, der ikke har en salmonellaforekomst, der placerer dem i niveau 3. Omvendt vil det også betyde en styrkelse af fødevaresikkerheden, idet det øgede antal prøver er med til at sikre, at reelle niveau 3 besætninger ikke skifter til et lavere niveau på baggrund af en enkelt eller få prøver, men derimod fastholdes i særslagtning. For niveau 2 besætningerne ligger fordelen indledningsvis i det øgede antal prøver i det forhold, at de reelle niveau 2 besætninger fastholdes i niveauet, mens besætninger, der er placeret i niveau 2 på et for spinkelt grundlag hurtigere opnår mulighed for placering i det korrekte niveau. Der sker dog ingen ændring af niveauet før ved den følgende udpegning for hverken niveau 2 eller 3 besætninger. Tiltaget skal afprøves i et projekt over nogle måneder, inden det kan besluttes, om forslaget skal gøres permanent, se bilag 11. Samtidig skal det vurderes om også niveau 2 besætninger, der ved den øgede prøveudtagning viser sig at have et indeks over 70, skal særslagtes samme måned Sammenfatning af tiltag og besparelser Det har ikke været muligt at beregne alle omkostninger og besparelser, der følger af de i handlingsplanen foreslåede tiltag og ændringer. Det vurderes dog, at omkostningerne til handlingsplanen bliver lavere end hidtil. Primært fordi kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne falder bort, hvis reglerne for håndtering af MRDT104 bliver ophævet. Skemaet herunder viser de enkelte indsatsområder i handlingsplanen, som er forbundet med enten omkostninger eller besparelser. Indsatsområde Tiltag Pris Kategorisering af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kortlægning i slagtesvinebesætninger Kategorisering pr. 1/ Kortlægning reduceres Bayesiansk Netværk, projekt Bayesiansk Netværk, validering Drift Kortlægning bortfalder Etablering af system til resistensovervågning Besparelse: kr./år Udgift: kr. Udgift: kr. Udgift: kr./år Besparelse: kr./år Udgift:? kr./år

16 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Bod i A&O besætninger Stikprøvestørrelsen for niveau 2 og 3 besætninger øges Der er indført bod for besætninger med et indeks på 10 eller derover Udgift til flere prøver:? Udgift/besparelse til særslagtning:? Udgift programmering: kr. Udgiftsneutral Forslag til forskningsindsats Der er identificeret en række områder, hvor der ikke er tilstrækkelig viden til at beskrive den konkrete brug samt vurdere effekten af og omkostningerne ved de foreslåede tiltag. Handlingsplanen foreslår derfor, at der udarbejdes og igangsættes en række forskningsprojekter indenfor flg. områder: Netværksbaseret overvågning. Se bilag 8. AM-karakterisering af status for salmonellainfektioner i slagtesvinebesætninger og infektionsstatus i levedyrsproducerende besætninger. Udvikling af vaccine eller andre biologiske virkemidler til reduktion af salmonella i leveringsklare slagtesvin. Redskaber til at opnå salmonellafri status i levedyrsproducerende besætninger samt metode til dokumentation af fri status. Fastlæggelse af krydskontamineringsindeks (diversitetsindeks) for slagtelinien. De indledende beskrivelser af formål og metode for de enkelte projekter fremgår af bilag 12. Projektet vedrørende den netværksbaserede overvågning er dog beskrevet i bilag 8. Der skal udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser, og de økonomiske ressourcer til projekterne skal identificeres. Projekterne vil blive udarbejdet og gennemført i samarbejde mellem relevante partnere primært DMA, DSP, Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet ved DTU og Fødevarestyrelsen. Der vil blive søgt om eksterne forskningsmidler til forskningsprojekterne f.eks. fra CO2- fondene, svineafgiftsfondene, innovationsloven og Det Strategiske Forskningsråd. Projektet om netværksbaseret overvågning er helt essentielt for implementering af den nye handlingsplan. Det forudsættes, at DSP igangsætter dette projekt også uden tilførsel af eksterne forskningsmidler. På baggrund af resultaterne af fase 1 vurderes det i styregruppen, om projektet skal fortsættes. Mulighederne for ekstern finansiering undersøges med det samme. 8 Indsats på svineslagterier Gennem årene er der udviklet en række redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinekød. Slagterierne har brugt disse redskaber i varierende grad og på forskellig måde i tidens løb.

17 Handlingsplanen beskriver dels de initiativer, der allerede er i gang på slagterierne, og som der bør bygges videre på, og dels initiativer, som kan tages i brug for en fremadrettet indsats. 8.1 Nuværende og fremadrettede indsatsområder Den hidtidige indsats på slagterierne har resulteret i en faldende forekomst af salmonella i ferskkødsprøverne. Indsatsen på slagterierne skal derfor fortsætte og i nødvendigt omfang suppleres med andre tiltag for at sikre en fortsat positiv udvikling. Det er ikke fastlagt på forhånd, hvilke redskaber eller tiltag de enkelte slagterier skal benytte sig af for at nå målet i handlingsplanen. Branchen lægger stor vægt på at have metodefrihed til at nå det fastsatte mål, og at myndighederne ikke peger på konkrete tiltag. Handlingsplanen lister en række mulige indsatsområder: Overvågning på slagterierne. Særslagtning. Dekontaminering af slagtekroppe. Resistente salmonellabakterier. Skærpet indsats overfor slagterier med en høj forekomst af salmonella. Optimeret hygiejneindsats. Særlige procedurer for opfølgning ved overskridelser på private slagterier. Logistisk slagtning Overvågning på slagterierne Den nuværende indsats bygger blandt andet på overvågning af forekomsten af salmonella i fersk kød på svineslagterierne. Overvågningen af fersk kød er fortsat et vigtigt indsatsområde i handlingsplanen. Alle slagterier udtager svaberprøver af halve, kølede slagtekroppe. På slagterier, der slagter mere end 200 svin om dagen, udtages prøver af fem slagtekroppe dagligt. Prøverne analyseres som en samleprøve. På mindre slagterier er prøvefrekvensen lavere. Resultaterne vurderes løbende over en periode på 11 slagtedage. I denne periode må der højst findes én positiv salmonella samleprøve. Hvis denne grænse overskrides, skal slagteriet følge op og undersøge baggrunden for overskridelsen. På små slagterier med færre prøver skal der følges op på ethvert fund af salmonella. På baggrund af resultaterne de seneste 12 måneder kan slagteriet desuden blive udpeget til skærpet salmonellaindsats, som beskrevet i afsnit

18 8.1.2 Særslagtning Der er krav om særslagtning af svin fra besætninger, der udgør en øget smittebelastning. Dvs. svin fra niveau 3 besætninger eller fra besætninger under offentligt tilsyn pga. salmonellose. Kravet om særslagtning vil fortsat være en vigtig del af indsatsen i handlingsplanen. Svinene særslagtes på slagterier med permanent veterinærkontrol og indebærer bl.a., at svinene skal indtransporteres særskilt, slagtes sidst på dagen, og slagteprocessen sker under skærpet hygiejneovervågning. Slagtekroppene undersøges efterfølgende ved en stikprøve. Hvis forekomsten af positive prøver er for høj, kan slagtekroppene ikke forhandles som fersk kød Dekontaminering af slagtekropppe Dekontaminering ved varmtvandsslagtning er et alternativ til særslagtning. Langt de fleste svin, der skal særslagtes, bliver varmtvandsslagtet. DTU og Slagteriernes Forskningsinstitut har beregnet, at dekontaminering nedsætter både antallet af kontaminerede kroppe og antallet af bakterier på de kroppe, der stadig er kontamineret efter behandling. Varmtvandsslagtning anvendes i dag til 95 % af alle niveau 3 grise, men handlingsplanen peger på, at andre slagterier kan overveje at bruge dekontaminering mere generelt. Fødevareøkonomisk Institut har regnet på omkostningerne ved dekontaminering af svinekød. Se bilag 13. Beregningerne viser en klar tendens til, at jo mindre slagteanlæggene er, jo højere bliver omkostningerne til dekontaminering pr. slagtekrop. Der er tale om væsentlige meromkostninger pr. slagtekrop for de mindre slagterier. Hvis dekontaminering skal være et økonomisk relevant tiltag på de mindre slagterier, vil der være behov for udvikling af metoder med væsentligt lavere omkostninger. Det er ikke særligt udbredt i EU at bruge dekontaminering, men Kommissionen åbnede op for muligheden i Hygiejneforordningen for animalske fødevarer 5. Som udgangspunkt kan fysisk dekontaminering, dvs. vand eller damp anvendes uden videre. Kemisk dekontaminering med syrer eller andre stoffer skal, efter en vurdering af EFSA, godkendes af Kommissionen. Der er ikke på nuværende tidspunkt godkendt kemiske stoffer til dekontaminering. Fødevarestyrelsen har tilladt flere typer dekontaminering. F.eks. varmtvandsslagter 6 man størstedelen af slagtekroppe fra besætninger smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 samt fra niveau 3 besætninger. Endvidere er der givet tilladelse til håndholdt dampsugning for at fjerne synlig gødningsforurening. Samme udstyr er godkendt til behandling af hele slagtekroppe på svineslagterier og kan bruges på svineslagterierne efter behov. 5 I artikel 3, stk Varmtvandsslagtning er en overbrusning af kroppen med 80 C varmt vand i 15 sekunder.

19 Der er flere forsknings- eller udviklingsprojekter i gang om dekontaminering, herunder ved Slagteriernes Forskningsinstitut og virksomheden Force Technologies Særlige regler for Salmonella DT 104 Siden 1998 har der været særlige regler for multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). I 2003 blev håndteringen ændret, og det betyder bl.a., at svin fra besætninger smittet med MRDT104 skal særslagtes eller varmtvandsslagtes, hvis slagtesvineindekset er over 20. Samtidig er der særlige regler for fund i kød og for tilbagesporing ved fund. I forbindelse med udarbejdelse af denne handlingsplan er den hidtidige håndtering af MRDT104 taget op til revision, se kapitel 5 og bilag Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Den såkaldte skærpede salmonellaindsats på slagterier med en høj forekomst af salmonella blev iværksat den 1. maj Den skærpede indsats har haft en god effekt og er derfor fortsat et indsatsområde i handlingsplanen. Den skærpede indsats er baseret på resultaterne for ferskkødsovervågningen, men den månedlige opgørelse omfatter resultater fra de seneste 12 måneder på hvert slagteri. Hvis forekomsten af salmonella er på 2,2 % eller derover, bliver slagteriet udpeget, og sker det fire gange inden for seks måneder, skal slagteriet skærpe indsatsen. Slagteriet får en måned til at tage supplerende prøver og udarbejde en plan over tiltag, der skal sættes i gang. Herefter har slagteriet seks måneder til at vise, at tiltagene faktisk har en effekt. Den skærpede indsats bliver ophævet, når forekomsten igen er under 2,2 %, eller slagteriet i fire af de seks måneder med en skærpet indsats kun har 0 eller 1 positiv salmonellaprøve i ferskkødsovervågningen. På mindre slagterier 7 er grænsen 2,8 %, fordi der udtages langt færre prøver, og den statistiske usikkerhed på resultatet er langt større. Den skærpede indsats er et nyttigt redskab. En forekomst på 2,2 % tillader salmonellapositive prøver på et år på et slagteri, der slagter alle hverdage. Mange slagterier reagerer allerede før en første udpegning. Det er ofte svært at finde årsagen til 1-2 positive prøver på en måned, så det er nødvendigt for slagterierne at starte opklarende undersøgelser, så snart der er mistanke om et problem. Den hurtige indsats betyder, at få slagterier bliver udpeget, og at problemet løses, inden slagteriet bliver pålagt en skærpet indsats. I 2002 blev fire slagterier pålagt krav om skærpet salmonellaindsats, både i 2003 og 2004 var antallet tre, i 2005 var det ét, og i 2006 og 2007 blev ingen slagterier pålagt krav om skærpet indsats. Reduktionen dokumenterer, at den skærpede indsats har effekt. Effekten afspejler sig 7 Slagterier der slagter under 200 svin om dagen men over 200 svin om måneden.

20 også i ferskkødsovervågningen, som i samme periode har vist først et fald og derefter en stagnering i forekomsten af salmonella på slagtekroppe. Grænsen for iværksættelsen af skærpet salmonellaindsats skal tage udgangspunkt i den generelle salmonellastatus på slagterierne og samtidig ligge på et niveau, hvor det ikke udelukkende er tilfældigheder, der medfører udpegning Optimeret hygiejneindsats Danish Meat Association (DMA) og Danske Slagtermestre (DSM) har begge gjort en ekstra indsats for at optimere hygiejnen på slagterierne. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i handlingsplanen. Som led i arbejdet med at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk svinekød besluttede DMA i efteråret 2004 at besøge tre slagterier med den højeste forekomst af salmonella. Slagterierne blev besøgt af en gruppe fra Slagteriernes Forskningsinstitut (SF), Danish Crown og DMA. Alle slagtelinjer blev gennemgået med udgangspunkt i en checkliste for at sikre, at alle rutiner og procedurer blev gennemgået og med en vægtning af de enkelte operationer, så det efterfølgende kan prioriteres hvilke tiltag, der bør gennemføres først. Hvert besøg blev afsluttet med et møde og en individuel, fortrolig rapport med anbefalinger til ændringer og optimeringer. Gruppen har besøgt slagterierne siden Tilsvarende har Danske Slagtermestre i 2006 startet et projekt om udarbejdelse af en branchekode for de mindre privatslagterier med arbejds- og hygiejneinstrukser. Instrukserne skal forbedre slagtehygiejnen yderligere på de private slagterier. Projektet vil blive fulgt op af en kursusrække omkring HACCP, mikrobiologi og hygiejne på de mindre slagterier. Projektet forventes at hæve den generelle slagtehygiejne på de enkelte slagterier. DSM har entreret med DMA og SF, der står for en stor del af det praktiske med hygiejneinstrukser m.m. Projektet forventes færdigt i efteråret 2008, hvorefter det implementeres på slagterierne Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier I efteråret 2004 blev der indført særlige procedurer for at sikre, at slagterierne altid får en hurtig tilbagemelding på salmonellapositive prøver og bruger hurtigmetoder ved overskridelser. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i den nye handlingsplan. De mellemstore og de små slagterier har en lavere forekomst af salmonella end de store slagterier og bliver derfor sjældent afkrævet en skærpet salmonellaindsats. Ved udbrudssituationer har det dog vist sig, at opfølgningen ved akutte overskridelser ikke altid var tilstrækkelig hurtig og/eller effektiv på disse slagterier. Desuden var der ikke altid sikret en hurtig tilbagemelding om positive prøver fra laboratoriet.