Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009"

Transkript

1 Salmonellahandlingsplan - svin August 2009

2 1 Indledning Sammendrag Status og udvikling i handlingsplaner Initiativer i EU Multiresistent Salmonella DT Mål for svinebesætninger og svinekød Indsats i svinebesætninger Nuværende indsatsområder Fremadrettede indsatsområder Overvågning af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Indførelse af bod i avls- og opformeringsbesætninger Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Sammenfatning af tiltag og besparelser Forslag til forskningsindsats Indsats på svineslagterier Nuværende og fremadrettede indsatsområder Overvågning på slagterierne Særslagtning Dekontaminering af slagtekropppe Særlige regler for Salmonella DT Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Optimeret hygiejneindsats Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier Logistisk slagtning Ændring i regler og håndtering af data Ændring af regler Ændringer i Zoonoseregisteret Implementering...23 Bilag 1 Kommissorium for styregruppen...26 Bilag 2 Oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV...27

3 Bilag 3 Struktur i svineproduktion...29 Bilag 4 Status for forekomst af salmonella...30 Bilag 5 Sammenligning af salmonellahandlingsplaner i udvalgte EU lande...33 Bilag 6 Beregning af øget særslagtning...34 Bilag 7 Notat om ændret resistenshåndtering...35 Bilag 8 Projekt om netværksbaseret overvågning...39 Bilag 9 Kategorisering af sobesætninger...46 Bilag 10 Bod i avls- og opformeringsbe-sætninger - Avls-Info...50 Bilag 11 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning...51 Bilag 12 Forskningsindsats besætninger...52 Bilag 13 Dekontaminering...55 Bilag 14 Logistisk slagtning...61

4 1 Indledning Denne handlingsplan for salmonella i svin er den fjerde plan i rækken. Planen sætter mål for de kommende fem år (fra 2009 til 2013) og lægger en strategi for forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinebesætninger og på svineslagterier (det ferske kød). Arbejdet med at opstille planen har haft et længere forløb. I 2007 blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter for Fødevarestyrelsen (formand), Danish Meat Association, Danske Slagtermestre og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). To arbejdsgrupper har beskæftiget sig med henholdsvis primærproduktion og det ferske kød. Bilag 1 viser det oprindelige kommissorium for styregruppen og arbejdsgruppens arbejde. På baggrund af en møderække i 2007 blev det i starten af 2008 konkluderet, at et overordnet mål om en forekomst nær nul over en års periode forudsætter nye og omfattende initiativer i besætninger og på slagterier. I marts 2008 holdt Fødevarestyrelsen en workshop for at få ny inspiration til planen. Eksperter så på svineproduktion, salmonellakontrol og metoder med nye øjne for at komme med forslag til helt nye principper for handlingsplanen. Kravet var samtidig, at handlingsplanen skulle holde sig inden for den samme økonomiske ramme, som den tidligere plan. Workshoppen mundede ud i en lang række forslag og ideer til tiltag på både lang og kort sigt. Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, DTU, skitserede på baggrund af workshoppen en fremtidig plan. Skitsens tiltag var imidlertid ikke omkostningsneutrale og ville indebære meget store omkostninger til bl.a. saneringer. Konklusionen blev, at det oprindelige mål om at udrydde salmonella i svineproduktionen i løbet af år er for ambitiøst, og at en så lang periode er vanskelig at overskue. Styregruppen besluttede i maj 2008, at den kommende handlingsplan skal beskrive mål og tiltag for de næste fem år, dvs , og at planen skal fokusere på at sikre en reduktion af forekomsten af salmonella i svineproduktionen indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

5 2 Sammendrag Den nye salmonellahandlingsplan ( SH IV ) gælder for perioden 2009 til Planen bygger på resultater og erfaringer fra de tidligere handlingsplaner samt på anbefalingerne i Fødevarestyrelsens Salmonellarapport 1. Målet i svinebesætningerne er at opnå transparens i alle led, så salmonellastatus er kendt i alle besætninger, fra avls- og opformeringsbesætninger, over smågriseproducerende sohold, til slagtesvinehold: I avls- og opformeringsbesætningerne har Dansk Svineproduktion besluttet at indføre et nyt bodssystem for besætninger med høj samonellaforekomst. Bodssystemet betyder, at der skal betales en afgift pr. leveret svin, når det såkaldte salmonellaindeks er over 10. Der indføres en ny klassificering af sobesætninger. Det gør det tydeligt for såvel producent som aftager af smågrise, hvilken salmonellastatus en sobesætning har, så producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt i relation til salmonella. I de slagtesvineproducerende besætninger fortsættes med en opdeling efter stigende salmonellaforekomst i tre niveauer, hvor der er bod for levering af svin i niveau 2, og tillige slagtning under særligt skærpede forhold ( særslagtning ) i niveau 3. For at skærpe præcisionen dette system foreslås der udtaget flere prøver i niveau 2 og 3. Det foreslås at ophæve de særlige regler for håndteringen af Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. Danmark Tekniske Universitet og Statens Seruminstitut har anbefalet vægten lagt fremover på en bredere overvågning af resistensforholdene generelt, idet andre typer salmonella end DT104, f.eks. sådanne ESBL egenskaber, bør have fokus. Derfor foreslås indført en målrettet overvågning af udviklingen af antibiotikaresistensen hos salmonellabakterier fra danske svin. Her kan man i stor udstrækning basere sig på at genbruge prøver, der allerede udtages til andre formål. Desuden foreslås grænsen for hvornår en besætning kommer i niveau 3 skærpet, for dermed at sikre særslagtning af flere salmonella-positive svin i den nye handlingsplan. Det drejer sig om ca ekstra særslagtede svin, baseret på 2007-data. Det vurderes, at man på denne måde opnår en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker, herunder med en hyppigere frekvens af svin der særslagtes på grund af salmonella. 1 Rapporten Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg, Fødevarestyrelsen august 2006.

6 Målet på slagterierne for det ferske kød er, at forekomsten af salmonella skal reduceres til 1% eller derunder (mod 1,2% i den nuværende handlingsplan). Der er udviklet og beskrevet en række redskaber, som slagterierne kan tages i brug for at nå dette mål. Slagterierne får valgfrihed inden for de godkendte metoder, hvilket gør det muligt for både store og mindre slagterier at tilrettelægge hygiejneindsatsen efter den enkeltes behov og muligheder. Den nye handlingsplan IV vurderes samlet set at kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr. mindre en den eksisterende handlingsplan III. Bilag 2 viser en oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV og i kapitel 10 er der en oversigt over indsatsområderne vist i kronologisk orden. Bilag 3 er et diagram over strukturen i svineproduktionen med avlsbesætninger, opformeringsbesætninger, sobesætninger etc. 3 Status og udvikling i handlingsplaner Danmark har haft handlingsplaner for salmonella i svin siden Baggrunden for den første Salmonellahandlingsplan (SHI) var en uacceptabel stigning i antallet af mennesker, der blev syge af salmonella i svinekød. Handlingsplanerne har været baseret på kontrol og overvågning af besætninger, hygiejniske og salmonellareducerende tiltag på slagterierne samt af en overvågning af salmonella i fersk kød på slagterierne. Altså en indsats fra jord til bord. Handlingsplanerne har samlet set betydet en reduktion af smittepresset og en forøget fødevaresikkerhed. Dansk Zoonosecenter, DTU, vurderer, at omkring 100 (5-8 %) af de registrerede salmonellainfektioner i 2006 skyldes danskproduceret svinekød mod årlige tilfælde i 1990 erne. Målsætningen for den anden handlingsplan (SHII) i 1998 var at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk kød til under 1 % ved udgangen af Det mål blev indfriet. Det langsigtede mål var at reducere forekomsten i fersk kød til under 0,5 % ved udgangen af år Målet blev dog senere korrigeret til 1 %, da overvågningen af fersk kød blev ændret til en mere følsom metode. Dette mål blev ikke nået, da forekomsten i 2001 var 1,3 %. Den tredje handlingsplan (SHIII) løb fra 2001 til udgangen af Målet var en reduktion i fersk kød på 25 % i forhold til den årlige forekomst ved udgangen af Dette mål blev senere skærpet til 27,5 % i forbindelse med en ændret håndtering af multiresistent Salmonella DT104. Det var en forudsætning, at hele indsatsen i kæden fra jord til bord blev fastholdt,

7 herunder overvågningen af salmonella i primærproduktionen. Som minimum skulle forekomsten i primærproduktionen holdes på det samme lave niveau fra udgangen af Målet om en årlig forekomst på under 1,2 % i det ferske kød blev nået allerede i Ved udgangen af 2006 var forekomsten ca. 1 % og i ,1 %. Det er ikke muligt med sikkerhed at vurdere målopfyldelsen i primærproduktionen. Det skyldes en lang række omlægninger og justeringer af den serologiske overvågning, som gør det vanskeligt at vurdere udviklingen i forekomsten af salmonella siden den seneste screening i Se bilag 4 for en nærmere status over forekomsten af salmonella i fersk svinekød, i slagtesvinebesætninger, i avl- og opformeringsbesætninger samt i smågriseproducerende besætninger. 4 Initiativer i EU Danmark lægger også en indsats i arbejdet med zoonoser i EU. Zoonosedirektivet fra 2004 stiller bl.a. krav om, at landene skal overvåge forekomsten af specifikke zoonoser, herunder salmonella, og resultaterne skal indberettes årligt. Ifølge Zoonoseforordningen fra samme år skal landene udføre sammenlignende referenceundersøgelser (baseline-undersøgelser) i fjerkræ- og svineproduktionen. Der sættes fælles EU mål for reduktion på baggrund af resultaterne. For at vurdere og sikre målopfyldelsen er der også krav om minimumsprogrammer. I perioden oktober 2006 til oktober 2007 blev der gennemført en EU baselineundersøgelse af forekomst af salmonella i slagtesvin. I Danmark blev der blev udtaget prøver af lymfeknuder og kødsaftprøver af alle slagtekroppe i undersøgelsen, og svaberprøver af en fjerdedel af slagtekroppene. Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA) offentliggjorde resultaterne i en rapport den 9. juni Undersøgelsen viser forekomster, der svinger fra 0 % til 29 % salmonella i lymfeknuder. Danmark ligger på en forekomst på 7,7 %, hvor gennemsnittet i EU er på 10,3 %. Forekomsten i svaberprøverne var i Danmark 3,3 %, og det er højere end i ferskkødsovervågningen. Det var forventet, da baseline-prøverne blev udtaget før køl. Det er kendt, at køling reducerer antallet af salmonellabakterier på slagtekroppe. Ikke alle lande udtog svaberprøver, gennemsnittet blandt de udtagende lande var 8,3 %.

8 I 2008 bliver der udført en baselineundersøgelse for salmonella i avls- og opformeringsbesætninger og i sobesætninger. Der udtages stibundsprøver af i alt ca. 300 besætninger. Inden der sættes fælles EU mål for slagtesvineproduktionen, skal der udarbejdes en costbenefit vurdering. EFSA udarbejder for øjeblikket en kvantitativ risikovurdering. Dette arbejde afsluttes ved udgangen af 2009, og sideløbende starter arbejdet med en costbenefit vurdering. Det forventes derfor, at der ikke kan sættes mål for slagtesvin før tidligst i På dette tidspunkt forventes resultaterne af baseline-undersøgelsen i avlssvin at være klar, og der kan formentlig samtidig sættes EU mål for den del af produktionen. Indsatsen overfor salmonella i de øvrige EU lande er stadig meget varierende. Mens Sverige og Finland har programmer, der skal sikre landene en status som fri for salmonella i husdyrproduktionen, er andre lande kun lige startet. Bilag 5 sammenligner de danske salmonellahandlingsplaner med tilsvarende i Storbritannien, Tyskland og Holland. 5 Multiresistent Salmonella DT104 I forbindelse med handlingsplanen er håndteringen af resistente bakterier (Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent) i fødevarer taget op til revision. Der er enighed om at foreslå at ophæve de særlige regler for Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. I stedet sker der en opstramning overfor salmonella generelt. I Danmark har der siden 1997 været særlige regler for håndtering af multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). Reglerne blev indført på baggrund af MRDT104 s hurtige spredning i forskellige dyrepopulationer, og fordi bakteriens multiresistens kunne give komplikationer ved behandling af sygdom hos mennesker. I dag er situationen imidlertid en anden. Langt de fleste salmonellatilfælde blandt mennesker skyldes andre typer end MRDT104. MRDT104 udgør således en mindre del af de salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Desuden er fødevarer, der indeholder andre salmonellatyper, som er resistente over for kritisk vigtige antibiotika, ikke omfattet af de nuværende MRDT104 restriktioner. Det anbefales, at de specifikke regler for MRDT104 ophæves, og at der i stedet sker en opstramning overfor salmonella generelt ved at øge særslagtningerne af svin fra de mest belastede besætninger. Se bilag 6.

9 Det vurderes, at der på denne måde kan opnås en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Samtidig skal det sikres, at resistensudviklingen fortsat overvåges fra jord til bord, og at den danske strategi fokuserer på resistens over for de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker, i stedet for at lægge vægten på multiresistens generelt. Se også bilag 7 om håndtering af resistente fødevarebårne bakterier. 6 Mål for svinebesætninger og svinekød Den nye handlingsplan sætter mål for en femårig periode fra 2009 til Det er et overordnet mål inden år 2010 at skaffe gennemsigtighed i og et overblik over forekomsten af salmonella i alle led fra svinebesætninger til det ferske svinekød. For svinebesætningerne er det et mål, at der opnås transparens af salmonellastatus i alle led. Salmonellastatus kvantitativt og kvalitativt skal være kendt for alle besætninger inden Der sættes mål for reduktion i besætningerne parallelt med den generelle proces i EU, dvs. forventeligt fra For det ferske svinekød er målet en reduktion af forekomsten af salmonella fra 1,2 %, som var målet i salmonella handlingsplan III, til 1 % eller derunder ved udgangen af Forekomsten af salmonella i fersk svinekød har i de første fem måneder af 2008 været 1,5 %. Styregruppen vil foretage en årlig evaluering af udvikling og status for at sikre den ønskede fremdrift i forhold til de opsatte mål. 7 Indsats i svinebesætninger Det er et samspil af mange faktorer, når salmonella introduceres og etablerer sig i en svinebesætning. Der kan derfor ikke peges på enkle løsninger, der alene kan reducere forekomsten af salmonella i svinebesætninger, men der er en række markante risikofaktorer: Indkøb af inficerede svin er den mest betydende risikofaktor, og det er vigtigt at have viden om egen og leverandørernes salmonellastatus.

10 Fodervalg. Svinenes mave-tarm sundhed og dermed fodringsstrategien er en vigtig faktor for svinenes evne til bekæmpe salmonella. Generelt giver salmonellareducerende foder en lavere tilvækst. Driftsformen er en vigtig faktor, og kontinuerlig drift kan reducere effekten af andre tiltag. Der er en gavnlig effekt (reduceret sygelighed og medicinforbrug) af holddrift, da det indebærer, at der kan gøres rent mellem holdene, og at dyrene ikke indsættes løbende. Hygiejne, herunder gnaverbekæmpelse og smittemæssig kontakt. Management. Det er en meget vigtig faktor, som afhænger af motivation og oplysning. Generelt er en indsats på besætningsniveau forholdsvis omkostningskrævende. Handlingsplanen beskriver derfor, hvordan de hidtidige tiltag kan ændres, så der frigøres ressourcer til at iværksætte nye tiltag, der kan bidrage til en reduktion af salmonella i besætningerne. 7.1 Nuværende indsatsområder Siden starten af handlingsplanerne har der været en serologisk overvågning af slagtesvinebesætninger og af avls- og opformeringsbesætninger, hvor man undersøger for antistoffer mod salmonella. Denne serologiske overvågning er fortsat et led i den nye handlingsplan. Der udtages kødsaftprøver af alle slagtesvinebesætninger, som leverer over 200 slagtesvin om året. Hver besætning får et slagtesvineindeks 2 på baggrund af andelen af positive prøver. Besætningerne placeres i niveau 1, 2 eller 3 afhængig af dette slagtesvineindeks. Niveau 3 er det mest belastede niveau, og svin fra disse besætninger skal særslagtes. Derudover skal producenter i niveau 2 og 3 betale en bod. Bodssystemet er et brancheinitiativ, som omfatter medlemmer af Danske Slagterier (DS) og nogle af medlemmerne af Danske Slagtermestre. Antallet af prøver fra den enkelte besætning afhænger af besætningens størrelse. Der tages dog kun en prøve pr. måned fra besætninger, der de seneste tre måneder har haft et slagtesvineindeks på nul. I avls- og opformeringsbesætninger tages der hver måned ti blodprøver fra besætningen. Besætningen tildeles et avls- og opformeringsindeks 3 på baggrund af antistofmængden i prøverne. 2 Hver måned bliver der udregnet et slagtesvineindeks på baggrund af besætningens positive kødsaftprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver. Besætninger med indeks over 40 placeres i niveau 2, og dem med indeks over 70 placeres i niveau 3. 3 Der bliver hver måned udregnet et avls- og opformerings-indeks ud fra besætningens antistofreaktioner i blodprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver.

11 Der har ikke hidtil været en direkte overvågning af sobesætningerne. Sobesætninger, som også producerer slagtesvin, bliver overvåget via slagtesvineovervågningen. For slagtesvinebesætninger i niveau 2 og 3 og for de sobesætninger, der har leveret smågrise til dem, samt avls- og opformeringsbesætninger med indeks over 5, er der krav om kortlægning. 4 Svin fra slagtesvinebesætninger, der er smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104, skal særslagtes, hvis slagtesvineindekset er over Fremadrettede indsatsområder Nedenfor beskrives en række forslag til en fremadrettet indsats. Hvor det er muligt, er det beskrevet, hvad der kan spares, og hvilke effekter der kan forventes af ændringen Overvågning af sobesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen at opbygge et system for overvågning og klassificering af sobesætninger. En overvågning og dermed klassificering af sobesætninger vil medføre, at det bliver tydeligt for såvel producent som aftagere, hvilken salmonellastatus en sobesætning har. Producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt. Det vil sige, at producenten af en sobesætning med en god status kan vælge at købe avlsdyr fra en besætning med en tilsvarende status. Der ligger dog ingen forpligtelse i handlingsplanen. Styregruppen evaluerer udviklingen efter et år og tilpasser indsatsen. I det følgende foreslår handlingsplanen, at der udvikles en netværksbaseret overvågning. Derefter beskrives en alternativ klassificering, som primært består i en systematisering af eksisterende viden Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Som led i handlingsplanen foreslås det, at der gennemføres et projekt til udvikling og validering af en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører. Handelsmønstrene i den danske svineproduktion er i høj grad styret af opbygningen med avlsog opformeringsbesætninger, sobesætninger og slagtesvinebesætninger. En meget stor del af handlen foregår mellem de samme partnere i regelmæssige mønstre gennem længerevarende kontrakter. Man kan danne et netværk af disse handelsmønstre, der beskriver, hvorledes dyrene bliver flyttet rundt i den danske svineproduktion. 4 Kortlægning er en bakteriologisk undersøgelse af stibundsmateriale fra besætningen. Formålet med kortlægningen er at bestemme den type salmonella, som har givet anledning til antistofreaktionen.

12 Handel med salmonellainficerede svin anses for den mest betydende risikofaktor for spredning af salmonella. Status af handelspartnere giver derfor information om en besætning, hvor der ikke er taget prøver. Flytning af dyr fra en besætning med positiv salmonellastatus betyder ikke, at modtagerbesætningen med sikkerhed bliver smittet. Man har derfor brug for at kunne håndtere usikkerheden forbundet med flytninger. Der er også usikkerhed forbundet med de nuværende metoder til at klassificere besætningerne. Denne usikkerhed bør også adresseres. Det kan man f.eks. gøre ved at anvende Bayesiansk Netværk (BN), der beregner sandsynligheden for, at en given besætning har positiv salmonellastatus. Det anbefales derfor, at der gennemføres et projekt til at udvikle og validere en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører baseret på et Bayesiansk Netværk. Efter projektets udløb skal det vurderes, om BN skal etableres som en permanent del af overvågningen. Bilag 8 viser et forslag til et projekt om udvikling af en netværksbaseret overvågning. Projektet indeholder tre faser: Udvikling af prototype (7 mdr., pris ca. 1,5 mio. kr.). Cost-benefit analyse af prototypen som beslutningsstøtte (3 mdr., pris ca. 360 t. kr.). Validering og implementering (> 6mdr., pris 1,7 mio. kr.). Det anslås desuden, at driften vil løbe op i 1,2 mio. kr./år Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Indtil der bliver udviklet en netværksbaseret løsning til at kategorisere sobesætninger, er det et forslag i handlingsplanen, at man kategoriserer sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver. Sobesætninger er ikke en velafgrænset gruppe af besætninger - hverken i svineproduktionen eller i diverse registre. En sobesætning kan være en del af en avls- og opformeringsbesætning, og den kan være integreret med en slagtesvinebesætning. I dette tilfælde har so- og slagtesvinebesætning samme CHR-nummer. Den kan også have samdrift med en slagtesvinebesætning, og så har de to besætninger hvert sit CHR-nummer. Endelig hører besætninger, som producerer 7 30 kg grise, også ind under begrebet sobesætning. I tidligere handlingsplaner er sobesætninger blevet pålagt kortlægning, når de har solgt grise til en slagtesvinebesætning, der kom i niveau 2 eller 3. En sobesætning har kunnet få påbud om at udtage stibundsprøver med seks måneders interval. Opgørelser af de tidligere års kortlægningsprøver har vist, at sobesætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger.

13 Et nyt tiltag i denne handlingsplan er at kategorisere sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver udtaget i en tilhørende slagtesvinebesætning, se bilag 9. Sobesætningerne kategoriseres som enten salmonellapositive eller salmonellanegative. Kategoriseringen sker på baggrund af de seneste fem års resultater forud for planens ikrafttræden den 1. januar Besætninger kategoriseret som salmonellapositive vil have mulighed for at teste sig fri, se bilag 9. Kategorisering af sobesætningerne vil gøre det muligt for købere af smågrise at indkøbe smågrise, der har en salmonellastatus, der passer til besætningens driftsforhold og fodringssystemer. Dette kan reducere risikoen for, at slagtesvinebesætningen leverer svin til slagteriet med en høj forekomst af salmonella, og dermed øge fødevaresikkerheden. Besætningernes kategori skal være tilgængeligt for brancheorganisation og myndigheder. Det skal afklares hvordan, samt hvordan kategoriseringen rent praktisk skal foretages Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Det er et forslag i handlingsplanen, at antallet af kortlægninger i sobesætninger bliver reduceret, og at kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne afløses af en overvågning af resistens hos salmonella. Som nævnt i afsnit har opgørelser af kortlægninger i sobesætninger vist, at besætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger. Ved fund af disse serotyper skal besætningen ikke kortlægges igen, før der er gået fem år. Ved fund af andre serotyper eller ved kortlægninger uden fund fastholder man de hidtidige regler. Hvis de specifikke MRDT104 regler ophæves, er der ikke længere samme behov for kortlægninger af slagtesvinebesætninger, idet behovet for specifik kobling af salmonella type og inficerede besætninger bortfalder. Der er imidlertid fortsat behov for at have kendskab til forekomst og fordeling af salmonellatyper i slagtesvinebesætninger. Til erstatning af kortlægningsprøverne etablerer branchen et system, der i videst muligt omfang baseres på allerede eksisterende data fra mere end samleprøver udtaget i forbindelse med eksport. Fra disse prøver foreligger der pt. ca positive isolater, som vil kunne afspejle serotype-, fagtype- og resistensforekomsten for salmonella i besætningerne. Overvågningssystemets endelige detaljer aftales med DTU, SSI og FVST. Resultaterne skal sikre opretholdelse af grundlaget for smittesporing ved udbrud af salmonellose hos mennesker og monitorering af forekomst og udvikling af resistens hos salmonella fra slagtesvin.

14 7.2.3 Indførelse af bod i avls- og opformeringsbesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der indføres et bodssystem, hvor svineproducenter med avls- og opformeringsbesætninger skal betale en bod, hvis deres besætning når et vist niveau af forekomst af salmonella. Dansk Svineproduktion (DSP) har indgået en frivillig aftale med producenterne om at indføre et bodssystem, hvor avls- og opformeringsbesætninger med indeks over 10 pålægges en bod. Bodssystemet trådte i kraft den 28. april Der indføres en bod for hvert avlsdyr solgt fra en besætning (et CHR-nummer), hvis salmonellaindekset er 10 eller derover. Boden er fastsat til 10 kr. pr. salmonellaindekspoint. Boden opkræves en gang i kvartalet og tilfalder Dansk Svineproduktion. DSP revurderer planen efter seks måneder. Her besluttes det, hvordan planen eventuelt skal tilpasses. Her kan godt blive tale om opstramninger, hvis nærværende regler ikke har den ønskede effekt. Se i øvrigt bilag 10. Styregruppen skal orienteres hvis aftalen ændres eller ophæves, da indsatsen på besætningsniveau i så fald skal revurderes Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der skal være mulighed at gennemføre en bedre bestemmelse af besætninger med et slagtesvineindeks over 70 til særslagtning, på baggrund af et øget prøveomfang. Udpegningen af slagtesvinebesætninger sker hver måned på basis af kødsaftprøver registreret i Zoonoseregisteret. Slagtesvinebesætninger med et slagtesvineindeks over 70 er hidtil blevet placeret i niveau 3. Opgørelser viser, at i ca. halvdelen af tilfældene ændrer en besætning i niveau 3 status på baggrund af 1-3 prøver. Det medfører bl.a., at en niveau 3 besætning fritages for krav om særslagtning på et meget spinkelt bedømmelsesgrundlag. Det samme gør sig gældende for niveau 2 besætninger. Beregninger har vist, at sikkerheden i udpegningen af besætningen stiger med et stigende antal prøver op til syv. Herefter stiger sikkerheden ikke væsentligt. For en mere sikker bedømmelse af disse besætninger foreslås følgende ændring i forhold til tidligere handlingsplaner. Så snart en besætning er udpeget til niveau 2 eller 3 sættes stikprøvefrekvensen op. Så snart der er syv prøver fra en besætning, vil der være grundlag for at foretage en ny vurdering af besætningen. En sådan vurdering foretages dog indledningsvis kun for niveau 3 besætninger,

15 idet der her er krav om særslagtning. Hvis prøvegrundlaget for en niveau 3 besætning er tilstrækkeligt, og den med baggrund i disse prøver vil blive placeret i et lavere niveau ved den følgende udpegning, har slagteriet mulighed for at fritage besætningen for kravet om særslagtning. Tiltaget vil betyde, at slagteriet ikke har omkostninger til at særslagte grise fra besætninger, der ikke har en salmonellaforekomst, der placerer dem i niveau 3. Omvendt vil det også betyde en styrkelse af fødevaresikkerheden, idet det øgede antal prøver er med til at sikre, at reelle niveau 3 besætninger ikke skifter til et lavere niveau på baggrund af en enkelt eller få prøver, men derimod fastholdes i særslagtning. For niveau 2 besætningerne ligger fordelen indledningsvis i det øgede antal prøver i det forhold, at de reelle niveau 2 besætninger fastholdes i niveauet, mens besætninger, der er placeret i niveau 2 på et for spinkelt grundlag hurtigere opnår mulighed for placering i det korrekte niveau. Der sker dog ingen ændring af niveauet før ved den følgende udpegning for hverken niveau 2 eller 3 besætninger. Tiltaget skal afprøves i et projekt over nogle måneder, inden det kan besluttes, om forslaget skal gøres permanent, se bilag 11. Samtidig skal det vurderes om også niveau 2 besætninger, der ved den øgede prøveudtagning viser sig at have et indeks over 70, skal særslagtes samme måned Sammenfatning af tiltag og besparelser Det har ikke været muligt at beregne alle omkostninger og besparelser, der følger af de i handlingsplanen foreslåede tiltag og ændringer. Det vurderes dog, at omkostningerne til handlingsplanen bliver lavere end hidtil. Primært fordi kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne falder bort, hvis reglerne for håndtering af MRDT104 bliver ophævet. Skemaet herunder viser de enkelte indsatsområder i handlingsplanen, som er forbundet med enten omkostninger eller besparelser. Indsatsområde Tiltag Pris Kategorisering af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kortlægning i slagtesvinebesætninger Kategorisering pr. 1/ Kortlægning reduceres Bayesiansk Netværk, projekt Bayesiansk Netværk, validering Drift Kortlægning bortfalder Etablering af system til resistensovervågning Besparelse: kr./år Udgift: kr. Udgift: kr. Udgift: kr./år Besparelse: kr./år Udgift:? kr./år

16 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Bod i A&O besætninger Stikprøvestørrelsen for niveau 2 og 3 besætninger øges Der er indført bod for besætninger med et indeks på 10 eller derover Udgift til flere prøver:? Udgift/besparelse til særslagtning:? Udgift programmering: kr. Udgiftsneutral Forslag til forskningsindsats Der er identificeret en række områder, hvor der ikke er tilstrækkelig viden til at beskrive den konkrete brug samt vurdere effekten af og omkostningerne ved de foreslåede tiltag. Handlingsplanen foreslår derfor, at der udarbejdes og igangsættes en række forskningsprojekter indenfor flg. områder: Netværksbaseret overvågning. Se bilag 8. AM-karakterisering af status for salmonellainfektioner i slagtesvinebesætninger og infektionsstatus i levedyrsproducerende besætninger. Udvikling af vaccine eller andre biologiske virkemidler til reduktion af salmonella i leveringsklare slagtesvin. Redskaber til at opnå salmonellafri status i levedyrsproducerende besætninger samt metode til dokumentation af fri status. Fastlæggelse af krydskontamineringsindeks (diversitetsindeks) for slagtelinien. De indledende beskrivelser af formål og metode for de enkelte projekter fremgår af bilag 12. Projektet vedrørende den netværksbaserede overvågning er dog beskrevet i bilag 8. Der skal udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser, og de økonomiske ressourcer til projekterne skal identificeres. Projekterne vil blive udarbejdet og gennemført i samarbejde mellem relevante partnere primært DMA, DSP, Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet ved DTU og Fødevarestyrelsen. Der vil blive søgt om eksterne forskningsmidler til forskningsprojekterne f.eks. fra CO2- fondene, svineafgiftsfondene, innovationsloven og Det Strategiske Forskningsråd. Projektet om netværksbaseret overvågning er helt essentielt for implementering af den nye handlingsplan. Det forudsættes, at DSP igangsætter dette projekt også uden tilførsel af eksterne forskningsmidler. På baggrund af resultaterne af fase 1 vurderes det i styregruppen, om projektet skal fortsættes. Mulighederne for ekstern finansiering undersøges med det samme. 8 Indsats på svineslagterier Gennem årene er der udviklet en række redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinekød. Slagterierne har brugt disse redskaber i varierende grad og på forskellig måde i tidens løb.

17 Handlingsplanen beskriver dels de initiativer, der allerede er i gang på slagterierne, og som der bør bygges videre på, og dels initiativer, som kan tages i brug for en fremadrettet indsats. 8.1 Nuværende og fremadrettede indsatsområder Den hidtidige indsats på slagterierne har resulteret i en faldende forekomst af salmonella i ferskkødsprøverne. Indsatsen på slagterierne skal derfor fortsætte og i nødvendigt omfang suppleres med andre tiltag for at sikre en fortsat positiv udvikling. Det er ikke fastlagt på forhånd, hvilke redskaber eller tiltag de enkelte slagterier skal benytte sig af for at nå målet i handlingsplanen. Branchen lægger stor vægt på at have metodefrihed til at nå det fastsatte mål, og at myndighederne ikke peger på konkrete tiltag. Handlingsplanen lister en række mulige indsatsområder: Overvågning på slagterierne. Særslagtning. Dekontaminering af slagtekroppe. Resistente salmonellabakterier. Skærpet indsats overfor slagterier med en høj forekomst af salmonella. Optimeret hygiejneindsats. Særlige procedurer for opfølgning ved overskridelser på private slagterier. Logistisk slagtning Overvågning på slagterierne Den nuværende indsats bygger blandt andet på overvågning af forekomsten af salmonella i fersk kød på svineslagterierne. Overvågningen af fersk kød er fortsat et vigtigt indsatsområde i handlingsplanen. Alle slagterier udtager svaberprøver af halve, kølede slagtekroppe. På slagterier, der slagter mere end 200 svin om dagen, udtages prøver af fem slagtekroppe dagligt. Prøverne analyseres som en samleprøve. På mindre slagterier er prøvefrekvensen lavere. Resultaterne vurderes løbende over en periode på 11 slagtedage. I denne periode må der højst findes én positiv salmonella samleprøve. Hvis denne grænse overskrides, skal slagteriet følge op og undersøge baggrunden for overskridelsen. På små slagterier med færre prøver skal der følges op på ethvert fund af salmonella. På baggrund af resultaterne de seneste 12 måneder kan slagteriet desuden blive udpeget til skærpet salmonellaindsats, som beskrevet i afsnit

18 8.1.2 Særslagtning Der er krav om særslagtning af svin fra besætninger, der udgør en øget smittebelastning. Dvs. svin fra niveau 3 besætninger eller fra besætninger under offentligt tilsyn pga. salmonellose. Kravet om særslagtning vil fortsat være en vigtig del af indsatsen i handlingsplanen. Svinene særslagtes på slagterier med permanent veterinærkontrol og indebærer bl.a., at svinene skal indtransporteres særskilt, slagtes sidst på dagen, og slagteprocessen sker under skærpet hygiejneovervågning. Slagtekroppene undersøges efterfølgende ved en stikprøve. Hvis forekomsten af positive prøver er for høj, kan slagtekroppene ikke forhandles som fersk kød Dekontaminering af slagtekropppe Dekontaminering ved varmtvandsslagtning er et alternativ til særslagtning. Langt de fleste svin, der skal særslagtes, bliver varmtvandsslagtet. DTU og Slagteriernes Forskningsinstitut har beregnet, at dekontaminering nedsætter både antallet af kontaminerede kroppe og antallet af bakterier på de kroppe, der stadig er kontamineret efter behandling. Varmtvandsslagtning anvendes i dag til 95 % af alle niveau 3 grise, men handlingsplanen peger på, at andre slagterier kan overveje at bruge dekontaminering mere generelt. Fødevareøkonomisk Institut har regnet på omkostningerne ved dekontaminering af svinekød. Se bilag 13. Beregningerne viser en klar tendens til, at jo mindre slagteanlæggene er, jo højere bliver omkostningerne til dekontaminering pr. slagtekrop. Der er tale om væsentlige meromkostninger pr. slagtekrop for de mindre slagterier. Hvis dekontaminering skal være et økonomisk relevant tiltag på de mindre slagterier, vil der være behov for udvikling af metoder med væsentligt lavere omkostninger. Det er ikke særligt udbredt i EU at bruge dekontaminering, men Kommissionen åbnede op for muligheden i Hygiejneforordningen for animalske fødevarer 5. Som udgangspunkt kan fysisk dekontaminering, dvs. vand eller damp anvendes uden videre. Kemisk dekontaminering med syrer eller andre stoffer skal, efter en vurdering af EFSA, godkendes af Kommissionen. Der er ikke på nuværende tidspunkt godkendt kemiske stoffer til dekontaminering. Fødevarestyrelsen har tilladt flere typer dekontaminering. F.eks. varmtvandsslagter 6 man størstedelen af slagtekroppe fra besætninger smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 samt fra niveau 3 besætninger. Endvidere er der givet tilladelse til håndholdt dampsugning for at fjerne synlig gødningsforurening. Samme udstyr er godkendt til behandling af hele slagtekroppe på svineslagterier og kan bruges på svineslagterierne efter behov. 5 I artikel 3, stk Varmtvandsslagtning er en overbrusning af kroppen med 80 C varmt vand i 15 sekunder.

19 Der er flere forsknings- eller udviklingsprojekter i gang om dekontaminering, herunder ved Slagteriernes Forskningsinstitut og virksomheden Force Technologies Særlige regler for Salmonella DT 104 Siden 1998 har der været særlige regler for multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). I 2003 blev håndteringen ændret, og det betyder bl.a., at svin fra besætninger smittet med MRDT104 skal særslagtes eller varmtvandsslagtes, hvis slagtesvineindekset er over 20. Samtidig er der særlige regler for fund i kød og for tilbagesporing ved fund. I forbindelse med udarbejdelse af denne handlingsplan er den hidtidige håndtering af MRDT104 taget op til revision, se kapitel 5 og bilag Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Den såkaldte skærpede salmonellaindsats på slagterier med en høj forekomst af salmonella blev iværksat den 1. maj Den skærpede indsats har haft en god effekt og er derfor fortsat et indsatsområde i handlingsplanen. Den skærpede indsats er baseret på resultaterne for ferskkødsovervågningen, men den månedlige opgørelse omfatter resultater fra de seneste 12 måneder på hvert slagteri. Hvis forekomsten af salmonella er på 2,2 % eller derover, bliver slagteriet udpeget, og sker det fire gange inden for seks måneder, skal slagteriet skærpe indsatsen. Slagteriet får en måned til at tage supplerende prøver og udarbejde en plan over tiltag, der skal sættes i gang. Herefter har slagteriet seks måneder til at vise, at tiltagene faktisk har en effekt. Den skærpede indsats bliver ophævet, når forekomsten igen er under 2,2 %, eller slagteriet i fire af de seks måneder med en skærpet indsats kun har 0 eller 1 positiv salmonellaprøve i ferskkødsovervågningen. På mindre slagterier 7 er grænsen 2,8 %, fordi der udtages langt færre prøver, og den statistiske usikkerhed på resultatet er langt større. Den skærpede indsats er et nyttigt redskab. En forekomst på 2,2 % tillader salmonellapositive prøver på et år på et slagteri, der slagter alle hverdage. Mange slagterier reagerer allerede før en første udpegning. Det er ofte svært at finde årsagen til 1-2 positive prøver på en måned, så det er nødvendigt for slagterierne at starte opklarende undersøgelser, så snart der er mistanke om et problem. Den hurtige indsats betyder, at få slagterier bliver udpeget, og at problemet løses, inden slagteriet bliver pålagt en skærpet indsats. I 2002 blev fire slagterier pålagt krav om skærpet salmonellaindsats, både i 2003 og 2004 var antallet tre, i 2005 var det ét, og i 2006 og 2007 blev ingen slagterier pålagt krav om skærpet indsats. Reduktionen dokumenterer, at den skærpede indsats har effekt. Effekten afspejler sig 7 Slagterier der slagter under 200 svin om dagen men over 200 svin om måneden.

20 også i ferskkødsovervågningen, som i samme periode har vist først et fald og derefter en stagnering i forekomsten af salmonella på slagtekroppe. Grænsen for iværksættelsen af skærpet salmonellaindsats skal tage udgangspunkt i den generelle salmonellastatus på slagterierne og samtidig ligge på et niveau, hvor det ikke udelukkende er tilfældigheder, der medfører udpegning Optimeret hygiejneindsats Danish Meat Association (DMA) og Danske Slagtermestre (DSM) har begge gjort en ekstra indsats for at optimere hygiejnen på slagterierne. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i handlingsplanen. Som led i arbejdet med at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk svinekød besluttede DMA i efteråret 2004 at besøge tre slagterier med den højeste forekomst af salmonella. Slagterierne blev besøgt af en gruppe fra Slagteriernes Forskningsinstitut (SF), Danish Crown og DMA. Alle slagtelinjer blev gennemgået med udgangspunkt i en checkliste for at sikre, at alle rutiner og procedurer blev gennemgået og med en vægtning af de enkelte operationer, så det efterfølgende kan prioriteres hvilke tiltag, der bør gennemføres først. Hvert besøg blev afsluttet med et møde og en individuel, fortrolig rapport med anbefalinger til ændringer og optimeringer. Gruppen har besøgt slagterierne siden Tilsvarende har Danske Slagtermestre i 2006 startet et projekt om udarbejdelse af en branchekode for de mindre privatslagterier med arbejds- og hygiejneinstrukser. Instrukserne skal forbedre slagtehygiejnen yderligere på de private slagterier. Projektet vil blive fulgt op af en kursusrække omkring HACCP, mikrobiologi og hygiejne på de mindre slagterier. Projektet forventes at hæve den generelle slagtehygiejne på de enkelte slagterier. DSM har entreret med DMA og SF, der står for en stor del af det praktiske med hygiejneinstrukser m.m. Projektet forventes færdigt i efteråret 2008, hvorefter det implementeres på slagterierne Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier I efteråret 2004 blev der indført særlige procedurer for at sikre, at slagterierne altid får en hurtig tilbagemelding på salmonellapositive prøver og bruger hurtigmetoder ved overskridelser. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i den nye handlingsplan. De mellemstore og de små slagterier har en lavere forekomst af salmonella end de store slagterier og bliver derfor sjældent afkrævet en skærpet salmonellaindsats. Ved udbrudssituationer har det dog vist sig, at opfølgningen ved akutte overskridelser ikke altid var tilstrækkelig hurtig og/eller effektiv på disse slagterier. Desuden var der ikke altid sikret en hurtig tilbagemelding om positive prøver fra laboratoriet.

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Fødevarestyrelsen August 2006 Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Salmonellose hos svin Kapitel 3 Overvågning af besætninger Kapitel 4 Ferskkødsovervågning samt håndtering af tunger og tungerodskød

Læs mere

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger NOTAT Veterinærkontoret Ref. MKRO Den 25. oktober 2016 Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra 2006 30. september 2016 departementets bemærkninger Indledning Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin BEK nr 539 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2016-28-31-000284 Senere ændringer

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Campylobacter hvor står vi?

Campylobacter hvor står vi? Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Fremtidens fødevaresikkerhed

Fremtidens fødevaresikkerhed HANNE ROSENQUIST, PETER SANDØE, GEIR TVEIT, ANNE WINGSTRAND OG SØREN AABO (RED.) Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød

Læs mere

statens bekæmpelse af Salmonella

statens bekæmpelse af Salmonella Beretning til statsrevisorerne om statens bekæmpelse af Salmonella April 2000 RB A201/00 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 18 A. Indledning

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin BEK nr 1280 af 04/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2014-28-31-00078 Senere ændringer til

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2011-20-/Dep. sagsnr. 13516 Den 12. juni 2012 FVM 040 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin BEK nr 404 af 08/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-20-2301-00899 Senere ændringer

Læs mere

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 312 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri MRSA redegørelse 11. juni 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3

Læs mere

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 1 Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Indhold 1 Introduktion...3 1.1 Formål med evalueringen...3 1.2 Baggrund

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører. Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg

Læs mere

Slagtehusnyt December 2016

Slagtehusnyt December 2016 Slagtehusmøder januar 2017 Datoerne for slagtehusmøder i januar 2017 er fundet, så reservér dagen allerede nu! Møderne kommer til at ligge på følgende datoer: Roskilde tirsdag d. 17. januar Kolding onsdag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 3 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 3 3. Overvågningsprogram

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. I medfør af 4, 5, stk. 1, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 45, stk. 1 og 2, 50, 51, 54, stk. 5 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016 NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 20-05-2008 Indhold 1 Sammendrag...4 2 Indledning...8 3 Formål, mål og indsatsområder...9 4 Smittekilder og human sygdom...10 4.1 Udviklingen...10

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Rapportering af danske svins

Rapportering af danske svins FOTO LINE ØRNES SØNDERGAARD/POLFOTO Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug - hvor stor betydning har beregningsmetoden? N. DUPONT 1, PH.D. STUDERENDE, DVM M. FERTNER 2, PH.D. STUDERENDE, DVM K.

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017 Svineafgiftsfonden har i forbindelse med den ordinære ansøgningsrunde i august/september 2016 givet tilskud til 82 projekter for i alt 164.839 tusind kr. i 2017. I fondens budget for 2017 er de enkelte

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: 2009-20-64-00171 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet er at afklare håndteringens

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen.

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen. Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Bilag 2 Offentligt [Bidrag til Samlenotat, KOM (2004)775] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. I medfør af 4, 5, stk. 1, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 45, stk. 1 og 2, 50, 51, 54, stk. 5 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00094 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

INDHOLD Side. Zoonose-Nyt. 2 Zoonosekommentaren: DT104 - hvad nu? 3 Multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 i danske husdyrbesætninger

INDHOLD Side. Zoonose-Nyt. 2 Zoonosekommentaren: DT104 - hvad nu? 3 Multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 i danske husdyrbesætninger Zoonose-Nyt 1 årgang Nummer 1 Februar 23 Udgivet af Dansk Zoonosecenter INDHOLD Side 2 Zoonosekommentaren: DT14 - hvad nu? 3 Multiresistent Salmonella Typhimurium DT14 i danske husdyrbesætninger 6 Zoonoseudviklingen

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere