Social arv i forhold til misbrug

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Social arv i forhold til misbrug Kit Broholm Arbejdspapir 4 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Social arv i forhold til misbrug Kit Broholm Indhold 1. Social arv 2 2. Misbrug og social arv 3 3. Metodiske vanskeligheder 4 4. Børn af misbrugere Arv og miljø i forhold til misbrug Sønner af alkoholiske fædre Konsekvenser af at være født af en stofmisbrugende mor Konsekvenser af at være født af en alkoholmisbrugende mor Hvilke belastninger lever børn i familier med misbrug med? De psykiske symptomer og udviklingspsykologiske reaktioner Sammenhæng mellem misbrug, familietype og belastninger for børnene Undersøgelser af særligt belastede grupper Sociale behovsbørn og misbrug Trængte familier og misbrug Vold og misbrug Gadebørn og misbrug Anbragte børn og misbrug Opvækst med særlige belastninger bla. misbrug Behandlingsundersøgelser i forhold til misbrug Behandlingsundersøgelser i forhold til alkoholmisbrug Behandlingsundersøgelser i forhold til narkotikamisbrug Hvor mange børn har misbrugende forældre? Hvor mange børn fødes af mødre med et misbrug i graviditeten? Sammenfatning Forskningsbehov Strategier for styrkelse af kvaliteten i arbejdet med børn af misbrugere Indhold i indsatsen og ansvarsplacering Organisation Referencer Internationale referencer 32

3 1. Social arv Den sociale arv er et begreb, der står i modsætning til den biologiske arv d.v.s. det er de forhold, som ikke er udtryk for en biologisk arv, men som danner barnet som person, og som man medfører fra sin forældre, familie og miljø. Begrebet social arv er ikke relateret til en bestemt social gruppe. Det drejer sig bredere om, hvordan forældre fra en hvilken som helst socialgruppe viderefører sine værdier og holdninger, sine forventninger til livet, sin fornemmelse af betydning/ikke betydning, kontrol/mang-lende kontrol over egen livssituation, problemløsningsstrategier og lignende til deres børn. Den sociale arvs væsentligste element i forhold til at sikre børnene en livsduelighed omfatter først og fremmest forældrenes evne til at varetage omsorgen for deres børn, hvilket er tæt knyttet til forældrenes egen barndom. Hvis man som barn ikke har modtaget omsorg, har man ikke fået følelsesmæssige ressourcer til at tilsidesætte egne behov, og man har heller ikke fået modeller for, på hvilken måde man kan varetage børns behov. Med udgangspunkt i udviklingspsykologien (Eriksson, 1983) vil omsorg grundlæggende indebære evnen til at hjælpe børnene til at mestre de udviklingsopgaver, som er knyttet til de enkelte alderstrin. I spæd og småbørnsalderen er det så fundamentale opgaver som udvikling af basal tillid til andre mennesker gennem oplevelsen af tillid til forældrene og udvikling af selvstændighed. Disse færdigheder, som kan kaldes forældreevne, behøver ikke at hænge sammen med social status. Men da en reduceret forældreevne ofte har sin baggrund i, at forældrene ikke selv har fået den fornødne støtte til at mestre fundamentale udviklingsopgaver, vil en reduceret forældreevne ofte hænge sammen med manglende sociale kompetencer i andre sammenhænge og dermed også en øget risiko for dårlige præstationer i skolen, lav eller ingen uddannelse og lav social status. Belastede sociale vilkår i miljøet: arbejdsløshed, udstødning fra det almindelige samfundsliv, afhængighed, stigmatisering og et gettolignende liv blandt andre udstødte m.v. vil være belastninger, der yderligere tærer på de menneskelige ressourcer og forældrenes overskud til at varetage børnenes behov. Den sociale arv er er således knyttet til både de samfundsmæssige betingelser, og til den måde disse betingelser forvaltes på af forældrene og formidles til børnene. Begrebet social arv anvendes væsentligst om den sociale arv, som belastede grupper videregiver til deres børn, og som begrænser børnenes udviklingsmuligheder. Når det er interessant at belyse problemet om den sociale arvs betydning i forhold til misbrug, så er det med henblik på at kunne bryde den negative sociale arv. 2

4 2. Misbrug og social arv Hvornår er der tale om et misbrug? Hvornår har forældres forbrug en karakter, så det får skadelige konsekvenser for deres børn? WHO definerer misbrug som det forbrug, der får negative fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser. Det er en meget elastisk definition. Der er naturligvis en sammenhæng mellem forbrugets omfang og misbrug. Men om et højt alkoholforbrug vil fungere som et misbrug, om det vil få negative fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser afhænger i høj grad af de fysiske, psykiske og sociale ressourcer, som den enkelte har, og som den enkelte kan trække på i sit sociale miljø. Når forbruget når et vist niveau og foregår over tilstrækkelig lang tid, vil det uanset de individuelle og sociale baggrunds ressourcer få omfattende konsekvenser. Ofte vil der være tale om skilsmisse og social deroute. Men der er tale om en glidende overgang fra et forbrug over et storforbrug og til et egentligt misbrug. Da alle former for narkotika er forbudt i Danmark, kan enhver form for brug af narkotika udfra en legal definition betegnes som misbrug. Konsekvensen af at narkotika er forbudt vil under alle omstændigheder være, at de, der bruger narkotika, placerer sig i en situation, hvor de er på kant med loven og i den forstand vil ethvert forbrug have negative sociale konsekvenser. Men de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser vil varierer både i forhold til forbrugets omfang, men også i forhold til hvilke narkotiske stoffer, der forbruges, både fordi stoffernes effekter er forskellige, men også fordi de anvendes i forskellige sociale miljøer og dermed er forbundet med forskellige sociale risici. Misbrug kan således have mange grader og former og konsekvenserne for børnene af forældres misbrug vil være afhængig af: om der er tale om et alkoholmisbrug eller et narkotikamisbrug, hvilket omfang misbruget har, om misbruget omfatter den ene eller begge forældre, hvor lang tid i barnets barndom misbruget har stået på, og hvordan misbrugsmønstret er: periodisk eller permanent. Konsekvenserne for barnet afhænger desuden af, hvilke sociale og psykiske belastninger, der findes i familien og miljøet ved siden af misbruget. Den negative sociale arv kan være knyttet alene til forældrenes misbrug, da misbrug er en negativ familiær faktor med stor indflydelse på børnene uanset social klasse. Men den negative sociale arv kan også være knyttet til misbrug kombineret med en række negative psykiske og sociale forhold i familien, som kan være uafhængig af familiens sociale status: vold i familien, mange flytninger og dermed ustabile sociale netværk og skoleforhold, skilsmisser, psykiske lidelser m.v. Endelig kan den sociale arv være en kombination af misbrug, familiære psyko-sociale belastninger som vold, psykiske lidelser, skilsmisser m.v. samt en række andre sociale belastninger, som følge af dårlig uddannelse, arbejdsløshed, trange økonomiske kår, og et subkulturelt miljø som ikke giver støtte til udvikling men færre valgmuligheder og dårligere udviklingsbetingelser. 3

5 Den sidste faktor, der er afgørende for, hvilke konsekvenser misbruget får for barnet, er, hvilke ressourcer og kompetencer barnet selv har. Der er bred enighed om, at stressfyldte livsomstændigheder øger et individs psykologiske risiko, og at flere samtidige stressorer øger risikoen markant. De enkelte risikofaktores betydning skal snarere ganges med hinanden end lægges sammen. Misbrug kombineret med sociale belastninger som arbejdsløshed, skilsmisse vold o.l. vil således have en langt mere skadelig indflydelse på barnet end en social baggrund, hvor misbruget er den eneste belastende faktor (Bygholm, 1994, s. 9). Misbrugets og de sociale følgeomstændigheders skadelige indflydelse kan vise sig på forskellig måde. Det kan bl.a. dreje sig om medfødte hjerne skader, psykiske vanskeligheder eller en udvikling af misbrug senere i livet. Spørgsmålet omkring social arv og misbrug omfatter derfor en række forskellige spørgsmål: I hvor høj grad bliver børn af misbrugere selv misbrugere? Arves misbrug på grund af genetiske eller sociale forhold eller en kombination? Hvilke belastninger lever børn af misbrugere med, og hvilke psykiske og udviklingsmæssige følger får det? I hvor høj grad får børn af misbrugere psykiske problemer? I hvilken grad bliver børn fysisk skadet af at være født af en misbrugende mor? Hvordan påvirkes børn af misbrug i sig selv, hvilke konsekvenser er relateret til misbruget og hvilke til sociale belastninger i miljøet i øvrigt? I hvor høj grad lever børn af misbrugere med en kombination af misbrug og psyko-sociale belastninger som vold ustabile familieforhold, skilsmisser, flytninger og skoleskift? I hvor høj grad er misbrug ophobet i lavere sociale grupper? Hvor mange børn i Danmark har misbrugende forældre? Der er ingen af de undersøgelser, der indgår i denne redegørelse, der direkte forholder sig til begrebet social arv, men de ovennævnte spørgsmål vil i det omfang den danske forskning efter 1980 har belyst dem, blive behandlet i det følgende. 3. Metodiske vanskeligheder Der er en ret begrænset forskning i Danmark, der har taget et udgangspunkt i børn af misbrugere, og som har forsøgt at belyse de kortsigtede belastninger og de langsigtede konsekvenser for børnene. Den eksisterende forskning omfatter: x x En gennemgang af adoptionsstudier og tvillingstudier, herunder et dansk studie, der belyser den genetisk arvelige komponent i forhold til misbrug (Knop, 1991 og Goodwin et al., 1973). En prospektiv kohorte undersøgelse af sønner af misbrugende fædre sammenlignet med sønner af ikke misbrugende fædre med henblik på at belyse sønnernes risiko for selv at blive misbruger.(schulsinger,1986 og Goodwin et al., 1994). 4

6 x x x x x En klinisk undersøgelse og efterundersøgelse af børn af gravide misbrugere (May Olofsson, 1983). En retrospektiv undersøgelse af børn født af misbrugende mødre (Iwan Mark, 1983). En undersøgelse af mishandling af indlagte børn af stofmisbrugende forældre (Merrick, 1985). Litteraturstudier af fortrinsvis international forskning vedrørende misbrugets konsekvenser for børnene generelt (SST, 1992 og Helene Bygholm, 1994). En kvalitativ undersøgelse af børns reaktioner og strategier, når far og mor drikker (Else Christensen, 1994). Disse studier giver begrænsede muligheder for at belyse forskellene på misbrugets konsekvenser afhængig af den sociale kontekst, som misbruget indgår i. Derfor inddrages en række undersøgelser, der undersøger belastede grupper, og som blandt andet belyser misbrug. Det drejer sig om: et kvalitativt studie af trængte familier, en spørgeskemaundersøgelse af voldsramte kvinder på krisecentre, en kvalitativ interviewundersøgelse af gadebørn og deres sociale baggrund, en undersøgelse af anbragte børn og deres sociale baggrund, en registerundersøgelse af børn af arbejdsløse og de belastninger de i øvrigt lever med herunder misbrug. Disse undersøgelser giver mulighed for at belyse, i hvor høj grad der er misbrug i disse meget belastede grupper, og i hvor høj grad børnene i disse grupper lever med en kombination af misbrug og andre sociale belastninger. Men det giver ingen mulighed for at belyse forskellen på den sociale arv, der videregives til børn i disse belastede grupper, og den sociale arv der videregives i bedrestillede sociale grupper, hvor der er misbrug. Endelig er der udvalgt undersøgelser fra behandlingsinstitutioner, udfra om de giver mulighed for at belyse den sociale baggrund og opvækstbetingelser blandt de misbrugere, der søger behandling. I nogle tilfælde belyses det også, om behandlingsklientellets forældre selv var misbrugere. Om disse behandlingssøgende misbrugere er repræsentative for misbrugere som sådan vides ikke. Men disse behandlingsundersøgelser sættes i relief af en rimelig repræsentativ undersøgelse (Sælan, 1984) af en række sociale baggrundsvariable og forbruget af alkohol hos 40-årige mænd. De undersøgelser, der indgår i denne redegørelser anvender forskellige og ofte ikke nærmere klarlagte definitioner på misbrug. Forskellene på forskellige grader af forbrug og misbrug af alkohol og narkotika og disse forbrugsmønstres forskellige betydning for børnene kan derfor ikke belyses. 5

7 4. Børn af misbrugere 4.1 Arv og miljø i forhold til misbrug Der er gennemgået en række tvillinge- studier og adoptionsstudier med henblik på at indkredse forholdet mellem de arvelige og miljømæssige faktorer, der er årsager til alkoholmisbrug (Knop, 1991). En af undersøgelserne er foretaget i Danmark (Goodwin D.W. et al., 1973). I dette studie har man undersøgt to grupper af adoptivbørn, hvor den ene gruppe havde en biologisk far, der var diagnosticeret alkoholiker, og hvor den anden matchede kontrolgruppe ikke havde alkoholisme i familien. Frekvensen af alkoholisme hos sådanne to grupper af adoptivbørn var således, at indeksgruppen omfattede næsten 4 gange så mange alkoholikere som kontrolgruppen. Dette resultat svarede til de øvrige internationale studier således, at det generelt blev konkluderet, at sønner af alkoholiske fædre har 3-4 gange forøget risiko for at udvikle alkoholisme i voksenalder, og denne risiko synes, at være delvist uafhængig af miljøets indflydelse (Knop, 1991). Spørgsmålet i forhold til den genetiske arv er, om det er alkoholisme i sig selv, der nedarves, eller om det er bestemte personlighedskarakteristika, som i kombination med bestemte belastende livsomstændigheder medfører en udvikling af alkoholisme. 4.2 Sønner af alkoholiske fædre I et prospektivt longitudinelt studie (Schulsinger et al.,1986) med baggrund i en dansk fødselskohorte fra Rigshospitalet har man fulgt 134 sønner af alkoholiske fædre og 70 matchede kontroller uden registeret forældre alkoholisme. Der er ikke tale om en repræsentativ population, da Rigshospitalet fortrinsvis modtog enlige, socialt belastede eller mødre, hvis graviditet betragtedes som vanskelig. Undersøgelsesmetoderne var meget tværfaglige omfattende både en fysisk og psykologisk dimension. Her redegøres for resultaterne fra beskrivelserne af den sociale historie og de psykologiske interview. I den første opfølgning da de unge mænd var år gamle registrerede man i gruppen med de alkoholiske fædre flere flytninger og bopæle ( ) mod ( ) i kontrolgruppen (p=.02). Man registrerede også færre, der havde levet sammen med begge forældre, hvilket betyder, at der var flere, der havde oplevet skilsmisser og nye giftermål. I risikogruppen var der desuden flere kritiske økonomiske perioder (26% vs. 13%, P=0.3) flere ægteskabelige kriser blandt forældrene (56% vs. 37%, P=0.01) og flere alkoholproblemer (53% vs. 26%). Når kun ca. halvdelen i risikogruppen rapporterer om alkoholproblemer hænger det sammen med, at mange ikke kunne huske deres biologiske far, som de ikke længere levede sammen med. Når så mange i kontrolgruppen rapporterer alkoholproblemer hænger det sammen med, at der eksisterer mange ikke registrerede alkoholproblemer. Børnene havde bl.a. som konsekvens af de mange flytninger gået i flere forskellige skoler, gå to gange i samme klasse (20% vs. 6%), og der var i risikogruppen også flere henvisninger til skolepsykolog i mange tilfælde pga. læsevanskeligheder (51% vs. 34%). 6

8 De to grupper adskilte sig signifikant i en tilnærmet MANOVA. 18 variable var ekskluderet fra denne analyse pga. manglende data, manglende variation eller høj COlinearitet. I det psykologiske interview var der meget få og små forskelle: højrisikogruppen var marginalt mere impulsive og mindre anti-agressive, mindre generte havde oftere taget amfetamin 11% vs. 3% og rapporterede i flere tilfælde, at deres far var blevet behandlet for psykiske problemer 39% (der ikke omfatter dem, der ingen far har) vs. 18%. Der var på dette tidspunkt ikke forskel på omfanget af de unges alkoholforbrug i risiko og kontrolgruppen, og niveauet svarede til det generelle i befolkningen. Der er foretaget en 30 års opfølgning på undersøgelsen af denne højrisikogruppe af unge mænd med registrerede alkoholiske fædre sammenlignet med en matchende kontrolgruppe med ikke-alkoholiske fædre (Goodwin et al., 1994). 241 af de oprindelige 330 (71%) deltog, 162 i højrisikogruppen og 79 i lavrisikogruppen. Her finder man, at sønner af alkoholikere oftere selv bliver afhængige misbrugere end sønner af ikke alkoholikere målt både i forhold til en DSM-III-R diagnose og i forhold til MAST testen. I undersøgelsen skelnes der mellem alkoholafhængighed og alkoholmisbrug. Der skelnes også mellem rusmiddelmisbrug og afhængighed vs. alkoholmisbrug og afhængighed. Højrisikogruppen havde signifikant flere rusmiddelmisbrugsforstyrrelser diagnosticeret efter DSM-III-R, nemlig 48% vs. 32%. Der er her tale om problemer relateret til såvel alkohol som narkotika. Forskellen skyldes først og fremmest en højere andel af rusmiddel afhængighed hos højrisikogruppen, hvilket betyder, at det er afhængighedskomponenten og ikke misbrugskomponenten, som oftest genfindes hos sønner af alkoholikere. Når man alene ser på alkoholafhængighed og misbrug, forekom det også signifikant oftere (41% vs. 28%) Der var i øvrigt ikke nogen forskelle imellem grupperne vedrørende diagnoser for: anti-social personlighed, angst, depression og skizofreni. Blandt de diagnosticerede alkoholafhængige i højrisikogruppen fik 43% også diagnosen: antisocial afhængig personlighedsforstyrrelse (APS). På samme måde fik 67% af de alkoholafhængige i lavrisikogruppen denne diagnose. Personer med diagnosen alkoholmisbrug (ikke afhængighed) i både højrisikogruppen og lavrisikogruppen havde meget lave andele med denne diagnose (6% og 8%). Denne øgede andel af APS blandt alkoholafhængige i både højrisikogruppen og lavrisikogruppen peger på, at sammenhængen mellem alkoholisme og APS er baseret på miljømæssige faktorer og ikke genetiske faktorer. Det forhold, at der ikke var tydelige forskelle mellem højrisikogruppen og lavrisikogruppen i forhold til diagnosen alkoholmisbrug, men kun i forhold til alkoholafhængighed kunne støtte den teori, at der er to former for alkoholisme, hvor kun den ene har en arvelig komponent, nemlig den mest alvorlige form, der resulterer i afhængighed. 7

9 4.3 Konsekvenser af at være født af en stofmisbrugende mor På baggrund af kliniske erfaringer beskrives det, at betingelserne for at opnå en god kontakt mellem narkomane mødre og deres nyfødte børn er særdeles ugunstige. Børnene er ofte meget dårlige ved fødsel, hvilket trods forberedelse kommer som et chok for mange af mødrene. Barnet er irritabelt og skrigende og moderen kan ikke trøste det. Barnet kan ofte pga. af abstinensbehandling ikke indgå i et normalt samspil med moderen og reagerer unormalt på sansestimulation. Moderen reagerer ofte med nederlagsfølelse og skyldfølelse. Hvis moderen samtidig selv har det dårligt pga. nedtrapning eller fortsat stofpåvirkning, er hendes ressourcer til kontakt med barnet yderst begrænset. Risikoen for en følelsesmæssig afvisning af barnet er derfor stor. Dertil kommer, at børn, som er født for tidligt, som har lav fødselsvægt og som har været syge i perioden som nyfødte, er ekstra sårbare overfor dårlige opvækstforhold (Olofsson, M., red. Joav Merrick, l., 1985). Der er foretaget en efterundersøgelse af børn født af stofmisbrugende mødre (Olofsson, M.,1983) 81% af den oprindelige børnegruppe kunne efterundersøges svarende til 72 børn, der i gennemsnit var 3,5 år gamle. Der blev foretaget en fysisk undersøgelse og en psykisk test (Denver) og foretaget interview af mødre, læge, daginstitution, sundhedsplejersker m.v. om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Kun 25% af børnene blev fundet normale. 56% havde adfærdsforstyrrelser, hvor de mest fremtrædende træk var manglende koncentration, hyperaktivitet, aggressivitet og ukritisk kontaktsøgen. 10% var svært psykisk retarderede, bl.a. pga. deprivationssyndrom (defineret af Rutter), 11% var lettere psykomotorisk retarderede hovedsagelig pga. deprivationssyndrom. Børnene med deprivationssyndrom fik en intensiv stimulation og træning, hvilket betød, at de kom sig. Børnene havde gennemsnitlig skiftet miljø 6 gange og havde skiftet tilknytningsperson gennemsnitligt 5 gange. 54% af børnene var anbragte uden for hjemmet og 43% af børnene var blevet tvangsfjernet i en alder af ca. 2 år. Undersøgelsen fandt ingen entydig sammenhæng mellem opvækstmiljø og børnenes tilstand. Der blev som ekstreme fund set velfungerende børn opvokset i belastede misbrugsmiljøer og depriverede og stærkt afvigende børn, der fra den tidligste spædbarnsalder var vokset op under noget, man troede var gode institutions- og plejefamilieforhold. Der er foretaget en retrospektiv undersøgelse (Mark, I.,1983) af 87 danske børn født af 62 stofmisbrugende mødre. Undersøgelsen er dels baseret på journaler fra social medicinsk klinik og kommune hospitalet i Århus og dels på materiale fra Sundhedsplejersker. Børnene var mellem 0 og 10 år. Undersøgelsen viser, at der var 4 perinatale dødsfald og 3 senere dødsfald pga. misbrug eller omsorgssvigt. Kun 43% boede sammen med deres mor. Resten var i pleje hos familie, eller familiepleje eller børnehjem. Kun to blev bortadopteret. I blev der foretaget en undersøgelse af 50 børn indlagt på en børneafdeling i København med mindst en stofmisbrugende forælder (Merrick et al,1985) Her finder 8

10 man, at 6 børn har været udsat for børnemishandling med aktiv fysisk vold. 5 af disse børn var under et år. Man finder videre, at 11 børn har været udsat for vanrøgt, heraf 6 børn, der var under 1 år. 4.4 Konsekvenser af at være født af en alkoholmisbrugende mor Der er større fysiske konsekvenser for fosteret, hvis moderen er alkoholmisbruger, end hvis hun er narkotikamisbruger, fordi alkohol kan give varige hjerneskader: Føtalt alkoholsyndrom (FAS) eller Føtal alkohol effekt (FAE). FAS omfatter vækstretardering, karakteristiske ansigtstræk og symptomer på hjerneskade. FAE er defineret som en eller to af de under FAS omtalte symptomer. Med henblik på at bestemme hyppigheden af den alkoholrelaterede hjerneskade føtalt alkoholsyndrom i Danmark interviewedes i gravide kvinder om deres alkoholvaner. Børnene blev ved fødselen undersøgt for FAS og man fandt 2 med FAS og to med muligt FAS. I 1988 blev der foretaget en efterundersøgelse af en gruppe udvalgte børn udtrukne fra primærundersøgelsen. Af de 367 inviterede medvirkede 297 børn, der undersøgtes med en lægeundersøgelse og en udviklingstest. Her fandtes yderligere 3 børn med FAS. På denne baggrund kan det forventes, at der årligt fødes 100 børn i Danmark med FAS (Zingenberg, H.,1984). I samme undersøgelse findes, at ca. 3.4% af de gravide havde et forbrug på 3 genstande eller mere dagligt eller 5 genstande eller mere på en gang mindst en gang pr. måned, hvilket ligger væsentligt over den anbefalede grænse på højst en genstand i døgnet for gravide gravide kvinder havde således ifølge denne undersøgelse et alkoholforbrug, så der er risiko for, at barnet kan få medfødte alkoholskader, enten FAS eller FAE. 4.5 Hvilke belastninger lever børn i familier med misbrug med? Misbrug eksisterer altid i en social kontekst. Alligevel har en række internationale, men også danske studier forsøgt at indkredse, hvad der karakteriserer forholdene for børn, der lever med en far eller mor, der er misbruger, og hvad dette betyder for børnenes udviklingsbetingelser. Der er både tale om kvantitative og kvalitative studier. I Danmark er det noget relativt nyt at sætte fokus på børn i misbrugsfamilier. I 70 erne blev man i Danmark første gang opmærksom på det føtale alkoholsyndrom og de varige konsekvenser kvinders forbrug af alkohol under graviditeten kunne få for deres børn. Det var først i begyndelsen af 90 erne, at der blev fokuseret på børn i misbrugsfamilier som en særlig risikogruppe, der havde behov for, og som det var muligt at støtte med en særlig forebyggende indsats. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1991 en arbejdsgruppe med det formål at sammenfatte den eksisterende viden om de betingelser, som børn i misbrugsfamilier lever med og konsekvenserne for deres udvikling med henblik på at formulere anbefalinger til den forebyggende indsats (Anbefalinger i bilag 1). 9

11 Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev sammenfattet i en publikationen (Sundhedsstyrelsen,1992), der omfatter resultaterne fra centrale internationale undersøgelse illustreret og underbygget af danske i hovedsagen kvalitative undersøgelser, der belyser problemstillingen. Der er også tale om en psykologisk tolkning af de kvantitative og kvalitative undersøgelser, der beskriver vilkårene for børnene i misbrugsfamilier med henblik på at indkredse, hvad disse vilkår betyder for børnenes udvikling og udviklingsbetingelser. Rapporten pegede på nogle centrale vanskeligheder i opvækstvilkårene for børn i misbrugsfamilier. I en anden litteraturgennemgang (Bygholm Christensen, 1994) er der fokuseret på relationen mellem familieinteraktionen i alkoholmisbrugsfamilier og konsekvenserne for barnets psyko-sociale tilpasning. Der er helt overvejende tale om internationale empiriske studier. I det omfang der ikke har været tilstrækkeligt fyldestgørende empiriske studier er der inddraget kliniske observationer. Hovedparten af de empiriske studier er tværsnitsstudier, da der savnes multifaktorielle, longitudinelle undersøgelser. Dette studie fokuserer på de to spørgsmål: hvad er baggrunden for den forhøjede risiko for udviklingen af psyko-sociale forstyrrelser hos børn af alkoholikere, og hvad er baggrunden for variationen i psykosocial tilpasning hos børn af alkoholikere? Begge litteraturgennemgange peger på nogle centrale vanskeligheder i opvækstvilkårene for børn i misbrugsfamilier, som skal refereres her. Børnenes vilkår i en familie med misbrug karakteriseres som præget af omsorgssvigt på forskellige niveauer og en tilværelse med et højt stressniveau. De fænomener, som bidrager til omsorgssvigtet og det høje stressniveau, er: Centrering Centrering betyder, at familiens aktiviteter og energi centreres omkring den misbrugende forældre og dennes adfærd. I familier med misbrug vil misbruget ofte være det organiserende princip i familien. Den ikke- misbrugende forældre bruger hovedparten af sin energi på misbrugeren og har således ikke energi til at give børnene den omsorg, de har brug for. Der er således ofte tale om forringet forældreevne ikke bare hos misbrugeren, men også hos den ikke-misbrugende ægtefælle. Rolleombytning Rolleombytning medfører, at barnet overtager dele af de voksnes rolle, og at de voksne overtager dele af barnerollen. Det kan dreje sig om praktiske funktioner som købe ind, gøre rent og lave mad, men det drejer sig også om opmærksomhed og støtte. I misbrugsfamilier er det f.eks. ofte forældrene, der får opmærksomhed fra barnet. Det er barnet, der registrerer tegn hos forældrene og indretter sig efter dem eller forsøger at foregribe en nye druktur eller krise mellem forældrene. Det er ikke forældrene, der registrerer tegn på udvikling hos børnene, som de så bekræfter og støtter. Barnet forsøger at leve op til kravet om at give forældrene opmærksomhed, men kan ikke gøre det, så forældrene bliver tilfredse, holder op med at drikke eller får løst en krise. Den 10

12 indre betydning for barnet af dette er, at barnet oplever det som sin skyld. Barnet oplever også en magtesløshed, som det kan reagerer på med en tilbagetrækning i form af passivitet, sorg eller depression. Forældrenes manglende voksenansvarlighed kan også komme til udtryk i gentagne løftebrud, hvilket kan resulterer i at barnet generelt forsøger at undertrykke sine følelser af såvel sorg som glæde, for at skuffelsen ikke skal ramme så hårdt. Højt konfliktniveau Der kan være tale om forskellige former for konflikter spændende fra en uudtalt nervøs tilstand, der giver en fornemmelse af, at alt kan eksplodere til skænderier eller direkte fysisk vold, hvor oftest moderen eller børnene bliver slået. Konflikterne handler ofte om barnet og dets opførsel, og barnet har i de fleste tilfælde overværet både skænderiet og volden. Uforudsigelighed Uforudsigeligheden hænger sammen med, at adfærdsreguleringerne i familien ofte ikke sker ud fra det barnet gør eller ikke gør, men ud fra sindstilstanden hos den voksne misbruger. Der er ikke konsistente regler for, hvad der er tilladt. Det svinger i takt med ændringer i de voksnes psykiske tilstand og beruselse. Barnet oplever således ikke, at det med sin egen adfærd har nogen indflydelse på, hvad der sker. Det betyder for barnet, at det må bruge megen energi på at aflæse de voksnes signaler for at finde retningslinjer for, hvad der i den givne situation er rigtigt og forkert. Det kan medføre, at udviklingen af et over jeg/en samvittighed, der indeholder anvisninger på, hvad der er rigtigt eller forkert, kan blive svagere. Det kan også betyde, at børnene kan få vanskeligheder med at føle, hvad de selv har behov for, hvad deres egne grænser er, og på den måde kan de få en forøget risiko for psykiske problemer. Uforudsigeligheden hænger også sammen med, at ritualer og rutiner som vigtige stabiliserende socialiseringsmekanismer i disse familier let bliver forstyrrede. Det kan medføre, at barnet vokser op i et miljø, hvor der ofte kommer ændringer i rutiner, og hvor barnet oplever brud på regler, forventninger og virkelighedsforståelse. Hemmeligholdelse Misbruget vil oftest blive benægtet af forældrene, og det vil være noget, der ikke tales om hverken i eller udenfor familien. Når socialt afvigende eller traumatiske hændelser ikke bliver omtalt kan barnet blive i tvivl om sin egen oplevelse af dem, og barnet mister muligheden for at få sin oplevelse bekræftet. Det vil give barnet vanskeligheder med at få oplevelsen bearbejdet, og det betyder, at barnet har vanskeligt ved at forholde sig rationelt til den. Den kan give baggrund for angst, som søges kontrolleret af magisk vej f.eks. ved ritualer eller tiltro til overnaturlige magter. Isolation En konsekvens af misbruget vil ofte være fravær af følelsesmæssig tilknytning til andre mennesker, og samværet med andre mennesker vil ofte indskrænke sig til dem, forældrene eventuelt drikker eller tager stoffer sammen med. Børnene vil på den måde også få en svag kontakt til andre familier, og en uudviklet fornemmelse af, hvordan andre normale familier fungerer. På samme tid betyder den uforudsigelige hverdag og de 11

13 mange konflikter for børnene, at de ofte foretrækker ikke at tage kammerater med hjem og derved heller ikke får en tæt tilknytning til jævnaldrene. Isolationen kan også fremkomme ved, at mange af børnene er bange for, hvad der sker med deres forældre og derfor vælger at være hjemme for at kontrollere, hvad der sker. 4.6 De psykiske symptomer og udviklingspsykologiske reaktioner Børnenes symptomer svarer til symptomer hos andre børn, der ikke trives. De vil ofte lide af søvnproblemer, mareridt, depressioner eller depressionslignende reaktioner samt angst. De udviklingspsykologiske reaktioner vil ofte være en overudviklet brug af den psykiske forsvarsmekanisme benægtelse. En sådan forsvarsmekanisme kan gøre det vanskeligt at håndtere også helt almindelige problemer og konflikter. Børn af misbrugere ser generelt ud til at have færre og mere ufleksible mestringsstrategier, som udover benægtelse omfatter følelsesfokuserede mestringsstrategier som f.eks. ønsketænkning. Børnene vil ofte lide af angst. En uforudsigelig hverdag, hvor barnet selv oplever at være den skyldige part, en hverdag hvor barnet ikke reelt har nogen indflydelse, men hele tiden forsøger at have kontrol, hvor traumatiske begivenheder benægtes i stedet for at blive bearbejdet, vil være en angstprovokerende hverdag. Børn bruger normalt leg som en mekanisme til at lære at håndtere angstfyldte situationer. Men børn i misbrugsfamilier er tit for anspændte og har for meget ansvar til at lege, at de er i angstfyldte situationer. Børn i ikke belastede familier forsøger ofte at mester angst ved at knytte den til fjerne ting, uden for deres nære omgivelser f.eks. angst for forurening eller krig. Men for børn i misbrugsfamilier vil angsten være for tæt på og påtrængende til at kunne forskydes. Undersøgelserne peger på, at konsekvenserne for børnene af forældrenes misbrug afhænger af, hvor central en placering misbruget får i familien, hvilket afhænger af de tidligere nævnte forhold som misbrugets karakter, omfang varighed, socioøkonomisk status, forældres psyko-sociale fungeren m.v. De nævnte skadelige famileinteraktionsmønstre ligner på mange måder de interaktionsmønstre som findes i andre dysfunktionelle familier. Det særlige ved misbrugsfamilier er imidlertid, at samspillet i familien ændres i takt med svingningerne i misbruget. Der henvises (Bygholm Christensen, 1994) til den eneste gennemførte longitudinelle undersøgelse, der har fokuseret på, hvilke individuelle og familiemæssige forhold, der har betydning for forskellene i psyko-social tilpasning hos børn af alkoholikere (Werner, 1986). Det drejer sig om en undersøgelse af 49 børn af alkoholikere fra 0-18 selekteret fra en undersøgelsespopulation af 698 multiproblemfamilier på øen Kaunai (Werner og Smith, 1982). Undersøgelsen viser, at 65% af disse børn som teenagere var i kontakt med sociale foranstaltninger, hvilket kun gjaldt 37% af børnene, hvis forældre var socialt belastede, 12

14 men ikke misbrugere. 15% af misbrugernes børn var som teenagere i kontakt med psykiatriske afdelinger, hvilket kun gjaldt 7% af de børn, hvis forældre ikke var alkoholikere. I 18 års alderen havde 41% af disse børn havde alvorlige tilpasningsproblemer ved 18 års alderen. 30% havde alvorlig eller gentagen kriminalitet, 25% havde alvorlige psykiske problemer mod 9% af børnene i den ikke alkoholiserede gruppe. Men undersøgelsen beskæftiger sig også med den gruppe af modstandsdygtige børn, som ikke udvikler problemer. 59% af de 49 børn havde ved 18 års alderen ikke udviklet psyko-sociale problemer. Karakteristika for de modstandsdygtige børn var: de havde fået stor opmærksomhed af moderen det første år (vurderet af sundhedsplejersken), færre havde i denne gruppe fået en ny søskende indenfor de første 20 måneder, færre havde oplevet konflikter i de første år, flere af de modstandsdygtige børns mødre var i arbejde, færre forældre var blevet skilt inden barnet blev teenager, og færre havde problemer i forhold til deres forældre. Undersøgelsen viser desuden, at det at være dreng og det at have en alkoholisk mor giver en øget risiko for psyko-sociale problemer: 70% af de 18-årige med alvorlige tilpasningsproblemer var drenge, og kun et barn i den modstandsdygtige gruppe havde en alkoholisk mor. 4.7 Sammenhæng mellem misbrug, familietype og belastninger for børnene Der er lavet et kvalitativt studie af 32 børn og deres forældre (Chris-tensen, E., 1994). Hensigten er at belyse, hvordan det er at være barn, når far eller mor drikker med henblik på at kunne give en række handleanvisninger til det forebyggende og behandlende arbejde (An-befalinger, bilag 2). Familierne er ikke repræsentative, da det er de familier fra behandlingsinstitutioner, der har ønsket at deltage. Det an-tages, at familierne adskiller sig fra et repræsentativt udsnit derved, at de dårligste familier ikke er med, at alkoholproblemerne er erkendte, og endelige at familierne har haft et særligt mod til at være med. Der er stor spredning i den sociale baggrund: 5 af fædrene og 1 af mødrene havde en akademisk uddannelse, 5 fædre og 12 mødre hav-de en mellemlang uddannelse og de resterende 10 fædre og 7 mødre havde ingen uddannelse. Der var ingen entydig sammenhæng mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Tre mødre på førtidspension havde en uddannelse og flere fædre med uddannelse modtog bistandshjælp. Undersøgelsen bekræfter de tidligere beskrevne vanskeligheder for børn i familier med misbrug: at hemmeligholdelse og benægtelse af misbruget er et generelt vilkår, at skyldfølelse og ansvar i forhold til at stoppe forældrenes drikkeri er almindeligt hos børnene, og at der ofte ses omvendte omsorgsroller i misbrugsfamilier. Men undersøgelsens centrale pointe er, at konsekvenserne af misbruget er meget afhængig af, hvilken type familie barnet lever i. Der skelnes mellem 6 forskellige familietyper: 1. Familien præget af en uafsluttet skilsmisse, hvor faderen har et mis-brugsproblem, mens moderen ikke har det. Faderen har stadig stor indflydelse i familien og har i nogle af familierne været voldelig. Børnenes problemer hænger først og fremmest sammen med samværet med faderen, der kan være stærkt belastende, fordi han ofte 13

15 er beruset og stiller store følelsesmæssige krav til børnene. Børnenes strategi er at prøve at undgå at være sammen med faderen eller undvige hans kontaktforsøg, når de er sammen med ham. 2. Denne familietype er karakteriseret ved afsluttet skilsmisse og ny familiedannelse. Børnene i denne familietype har få problemer knyttet til alkohol, fordi de ikke har samvær med faderen, hvis han er fuld. 3. I denne familie type er moderen fraskilt. Hun har alkoholproblemer og børnene lever hos hende. Familierne lever af overførselsindkomster. Familietypen karakteriseres som symbiotisk, og det er magtpåliggende for børnene at beskytte moderen, hvilket bl.a. får som konsekvens at de undertrykker deres egne følelser af sorg. Børnenes problemer er store, når moderen drikker og børnene har i nogle tilfælde være anbragt midlertidigt uden for hjemmet af den grund. Børnene reagerer typisk med at true med at gå hjemmefra, når moderen drikker i et forsøg på at få hende til at stoppe. Men de gør det dog aldrig. 4. I denne familietype, der karakteriseres som den kaotiske, er både far og mor misbrugere, og mange i den øvrige familie har også alkoholproblemer. I flere familier har moderen også psykiske problemer og fortæller, at hun selv har haft en belastet barndom. Familierne lever af overførselsindkomster og er kendt af socialforvaltningen. Børnene har store problemer, også skoleproblemer og problemer med kammeraterne. Deres hverdag karakteriseres som uforudsigelig, grænsende til det kaotiske, de har ringe adgang til voksne og et stort ansvar for sig selv og mindre søskende. I modsætning til familietype 3 er misbruget her ikke nær så skjult, hvilket betyder, at børnene ikke behøver at skjule deres egne følelser i forhold til misbruget. Børnenes reaktionsmønster karakteriseres som en lade-sig-opsluge strategi. De har ingen handlemuligheder, og de har vanskeligheder med at opretholde egne grænser om deres person. 5. Det er i denne familietype faderen, der er misbruger. Far og mor er skilt, og børnene bor hos faderen, men skilsmisserne har i mange tilfælde ligesom i familietype 1 en uafsluttet karakter. Fædrene i denne familietype har mere vellønnet arbejde og er bedre socialt integrerede end fædrene i familietype 1. I denne familietype er der i udpræget grad tale om omvendte omsorgsroller. Børnene har måttet bruge så meget energi på at passe deres far, så der ikke har været overskud til deres eget sociale liv. Børnene har haft problemer i skolen bl.a. med mobning. 6. I den sidste familietype er far og mor ikke skilt. Familietypen karakteriseres som kun for voksne. Far eller mor er misbruger, og den anden forælder er storbruger. Mødrene har haft en belastet barndom og har også psykiske problemer, som alle undtagen en har været i behandling for. De voksne er meget optaget af hinanden, og børnene forekommer usynlige og får meget lidt opmærksomhed. Børnenes strategi karakteriseres som overtilpasning. Undersøgelsen gør det klart, at misbrugets belastende konsekvenser for børnene afhænger af familietypen, og at synligheden af børnenes problemer er meget forskellig. Børn i den kaotiske familier vil ofte være synlige, familier på overførselsindkomster vil være synlige, og børn, der har så få personlige ressourcer, at de er nødt til at reagerer 14

16 med åben konflikt, vil være synlige. Der var kun få børn i undersøgelsen, der reagerede med åben konflikt. 5. Undersøgelser af særligt belastede grupper 5.1 Sociale behovsbørn og misbrug Omsorgssvigt - en rapport om de 0-3 årige baseret på sundhedsplejersker viden (Christensen,1992) er første delrapport i forbindelse med det tværministerielle Børneudvalgs forskningsinitiativer i forhold til småbørns tarv og velfærd. Her har man set på forældres alkoholmisbrug som en registreret faktor i forbindelse med omsorgssvigt. Data blev indsamlet gennem udsendelse af et spørgeskema til alle landets sundhedsplejersker, i alt 1319 skemaer. 83% af de sundhedsplejersker, som aktuelt arbejdede som sundhedsplejersker, besvarede skemaet. Undersøgelsen omfatter de 0-3-årige, men langt de fleste børn i undersøgelsen er under 1 år, da sundhedsplejersken som hovedregel ikke har kontakt med børn efter det første leveår. I undersøgelsen anvendes begrebet sociale behovs børn. Det er den gruppe af børn, hvor sundhedsplejersken havde ønsket at aflægge besøg af sociale grunde. Sociale grunde blev defineret som: f.eks. boligproblemer, trivselsproblemer, familieproblemer, økonomiske problemer, misbrugsproblemer eller andre forhold, som kan påvirke barnets tarv og velfærd.antallet af sociale behovsbørn kan ikke betragtes som identisk med børn udsat for omsorgssvigt, da sociale belastninger ikke i sig selv behøver at udløse omsorgssvigt. Men de omsorgssvigtede børn vil være en del af de sociale behovsbørn. Den mest almindeligt forekommende psyko-sociale belastninger er forsørgelse via overførselsindkomster, som dækker 4/5 af de sociale behovsbørn. Herefter er den mest almindelige belastning svag begavelse, som omfatter 18%.Som næste belastning optræder alkoholmisbrug, der omfatter 14% af de sociale behovsbørn, fysisk mishandling 11% psykisk sygdom 8% fysisk sygdom 8% og stofmisbrug 4%. På baggrund af undersøgelsen kan det derfor konkluderes, at de sociale behovsbørn, og derfor også de omsorgssvigtede børn i meget stor udstrækning lever i familier, der forsørges via overførselsindkomster, og at en af de store grupper af belastninger blandt de sociale behovsbørn er forældres misbrug, som samlet rammer 18% af de sociale behovsbørn. 5.2 Trængte familier og misbrug Trængte familier er en kvalitativ interviewundersøgelse af småbørns opvækst i familier med store psyko-sociale belastninger (Christensen E, 1991). Det er den anden delundersøgelse i projektet Småbørns tarv og velfærd, der er en del af det tværministerielle Børneudvalgs forskningsinitiativer. Der deltog 17 familier i undersøgelsen fra Kø- 15

17 benhavns kommune. Sundhedsplejerskerne har udvalgt familierne ud fra en definition på belastninger, der er: f.eks. dødsfald blandt de nærmeste, vold, mange flytninger, misbrugsproblemer hos en af familiens voksne, ingen fast bolig, store problemer i parforholdet, fødselsdepression, sygdomme hos forældre eller børn, sygt eller handicappet barn, store økonomiske problemer eller ensomhed. Undersøgelsen viser, at hustrumishandling og rusmiddelmisbrug ofte er nævnt blandt belastningerne: halvdelen af kvinderne har været udsat for mishandling fra en samlever/ægtefælle. 1/3 af kvinderne har selv haft et misbrug og endnu flere har eller har haft en samlever med misbrugsproblemer. Et af undersøgelsens resultater er, at familierne selv nævner belastninger overført fra barndommen (10 ud af 17) som det forhold, der - efter problemer i parforholdet - i særlig grad er belastende (s.38). De belastninger fra barndommen, som der refereres til, er: vanrøgt i forbindelse med moderens alkoholmisbrug, fysisk mishandling eller seksuelt overgreb. Undersøgelsen peger på, at misbruget fylder meget i de meget trængte familier, og at misbruget også fandtes hos misbrugerens forældre. 5.3 Vold og misbrug Der er flere undersøgelser, der dokumenterer en sammenhæng mellem vold og alkoholmisbrug. I undersøgelsen Vold ude og hjemme en undersøgelse af fysisk vold mod kvinder og mænd (Christensen, E., 1992) er det påvist, at voldsmanden ofte vil være alkoholpåvirket, både når det drejer sig om vold mod ægtefælle eller samlever, og når der er tale om vold mellem mænd uden for familien. I en spørgeskemaundersøgelse (Christensen, E., 1990), hvor der er udfyldt skemaer for 394 børn på 23 krisecentre fordelt over hele landet, er det blevet påvist, at 72% af fædrene havde en form for misbrug. For 62% vedkommende drejer det sig primært om alkoholmisbrug og for 10% vedkommende er der primært tale om hashmisbrug. 41% af kvinderne oplyser, at deres egen mor har været udsat for vold fra deres ægtefælle eller samlever. 34% oplyste, at det skete ofte eller af og til. I de tilfælde, hvor barnets moder har haft oplysninger om, hvorvidt deres mands mor selv er blevet slået er svaret i 70% af tilfældene bekræftende. Der er desværre ingen oplysninger om, hvorvidt mormoderens ægtefælle havde misbrugsproblemer. I forbindelse med voldens videreførsel fra generation til generation er der således stærke indicier på social arv. Med det store sammenfald mellem vold og misbrug kunne man antage, at det samme var tilfældet for misbrugets vedkommende. Socialgruppetilhørsforholdet i den undersøgte gruppe har en stor overvægt af socialgruppe 5. 54% af mødrene og 42% af fædrene har ingen gennemført erhvervsuddannelse og 61% af mødrene og 44% af fædrene modtog bistandshjælp eller understøttelse eller pension. 16

18 5.4 Gadebørn og misbrug I en kvalitativ interviewundersøgelse af 36 gadebørn samt et antal socialarbejdere og politifolk (Juul et al., 1991) ses det, at 21 af de 36 unge fortæller om misbrug i familien, ofte så omfattende at det går ud over forældreevnen. Ifølge de socialarbejdere, der er blevet interviewet til undersøgelsen, er der tale om en social arv, hvor forældrene selv har haft en forkvaklet barndom og derfor mangler evnen til at opdrage deres børn. I hvor høj grad der indgår misbrug i begrebet forkvaklet barndom, kan ikke ses af undersøgelsen. En meget stor del af børnene kommer fra brudte familier. Ifølge Døgnkontaktens henvendelsesstatistik har 82% oplevet, at deres forældre er blevet skilt og 57% er vokset op med en enlig forsørger. Interview med socialarbejdere og politi tyder på, at langt de fleste gadebørn, kommer fra socialt belastede hjem, og det er indtrykket at de relativt få, der kommer fra middelklasse hjem, hurtigt kommer videre. Undersøgelsen har ikke spurgt systematisk til gadebørnenes eget misbrug, men det beskrives kortfattet, at fællesskabet mellem gadebørnene ofte handler om misbrug og kriminalitet, og at det drejer sig om et omfattende hash og blandingsmisbrug, så omfattende at stort set alle ryger hash og mange begynder at eksperimentere med stærkere stoffer. 5.5 Anbragte børn og misbrug Anbragte børns livsforløb (Nygård Christoffersen M, 1993) er en repræsentativ undersøgelse af unge, der havde været anbragt uden for hjemmet med henblik på at belyse, hvordan det er gået de anbragte børn senere i livet. Undersøgelsen er baseret på Danmarks Statistiks registre, hvor der er udtrukket tre forskellige populationer af årgangen født i 1967: nemlig 25-årige der tidligere har været anbragt uden for hjemmet, 25-årige som ikke har været anbragt, men hvor forældrene i en længere periode har modtaget bistandshjælp (risikogruppen) samt en gruppe 25- årige, som hverken har været anbragt eller levet i en familie, der har modtaget bistandshjælp. Der er blandt disse populationer udtrukket tre stikprøver 700 anbragte, 321 i risikogruppe, 443 i kontrolgruppe til interview med en interviewopnåelsesprocent på 77%, 83% og 89%. Undersøgelsen viser, at 16% af de tidligere anbragte havde haft forældre, der havde været ude af stand til at passe et arbejde i længere tid på grund af misbrug (alkohol/stoffer eller piller), mens det kun var tilfældet hos 2% i kontrolgruppen og 10% i risikogruppen. Tilsvarende har 27% af de tidligere anbragte haft forældre, der pga. psykisk sygdom eller /og misbrug ikke har været i stand til at passe et arbejde i længere tid, mod kun 5% i kontrolgruppen og 21% i risikogruppen. Det viser, at psykisk lidelse og eller misbrug er udbredte problemer både i socialt belastede grupper, der modtager bistandshjælp og navnlig blandt de grupper, der er belastet i en grad, så det fører til anbringelse af deres børn. 8% af de tidligere anbragte har levet med en kombination af 17

19 vold og misbrug, mens det er tilfældet for 4% af risikogruppen og 1% i kontrolgruppen. 23% af de tidligere anbragte blev mobbet i skolen mod 12% i risikogruppen og 9% i kontrolgruppen. 23% af de tidligere anbragte havde været udsat for at mor fik tæv mod 16% i risikogruppen og 4% i kontrolgruppen. 26% af de tidligere anbragte har prøvet et eller flere hårde stoffer mod 11% i risikogruppen og 9% i kontrolgruppen. De tidligere anbragtes erhvervsmæssige stilling er dårligere: 21% har været arbejdsløse i mere end et år mod 12% i risikogruppen og 7% i kontrolgruppen, 43% har ikke fuldført eller påbegyndt en erhvervsuddannelse mod 37% i risikogruppen og 20 i kontrolgruppen. Undersøgelsen dokumenterer, at der er meget større andele af unge fra familier på bistandshjælp, der har haft misbrugende forældre end det er tilfældet i en kontrolgruppe. Navnlig er andelen med misbrugende forældre stor i den gruppe, hvis familiære baggrund har været belastet i en grad, så det har ført til anbringelse uden for hjemmet. Undersøgelsen dokumenterer også, at andelen af unge, der selv har prøvet hårde stoffer stiger med den sociale belastningsgrad. 5.6 Opvækst med særlige belastninger bla. misbrug Undersøgelsen Risikofaktorer i barndommen (Nygård Kristoffersen M,1999) er en registerundersøgelse af to hele årgange af børn født i 1966 og Undersøgelsen har fulgt børnene og deres forældre i årene med henblik på at belyse risikofaktorer i bardommen og deres konsekvenser for børnene som unge og voksne. Der anvendes en case-kohorte metode således, at børn, der udvikler f.eks. selvdestruktiv adfærd, narkomani, indlægges for psykiske lidelser, får en dom for kriminalitet, for hver enkelt adfærdsmåde analyseres separat gennem udtagelse til en case-gruppe. Casegruppens opvækstforhold sammenlignes herefter med opvækstforholdene hos de børn, der ikke har udviklet dette problem. Desuden indrages forældrenes indlæggelsesdiagnoser for psykiske lidelser eller andre faktorer som f.eks. misbrug, som mistænkes for ar være særligt belastende for deres børn med henblik på at belyse sammenhængen mellem disse belastninger og børnenes reaktioner. Undersøgelsen viser, at ca.2.9% af en årgang har en far, der er alkoholiker og ca.1.7% har en mor, der er alkoholiker.det er et lille antal af børn, der lever med både en far og en mor,der er misbruger. Det skønnes derfor, at ca.4% af en årgang har en far eller en mor,der er alkoholiker og ca.0.3% af en årgang har en far eller mor,der er narkoman. Belastningsgraden i disse familier kan belyses ved det sammenfald, der er mellem misbrug og andre psykiske og sociale problemer. 40% af mødrene og 33% af fædrene, der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse, har også været indlagt på en psykiatrisk afdeling i perioden % af de alkoholiserede fædre og 25% af de alkoholiserede mødre havde forsøgt at begå selvmord indenfor den 15årige undersøgelsesperiode, mens kun 1% af fædrene og 2% af mødrene i de to fødselsårgange havde forsøgt at begå selvmord i denne periode. 18

20 Undersøgelsen giver mulighed for at belyse, hvilke psykiske lidelser og sociale problemer, der gik forud for indlæggelsen med en alkoholrelateret lidelse. Man kan konstatere, at indlæggelse med en række psykiske lidelser: neuroser, psykoser, herunder skizofreni, samt personlighedsforstyrrelser i mange tilfælde sker inden indlæggelsen med en alkoholrelateret diagnose. Hvis moderen har været indlagt fordi hun har været offer for vold ses en forhøjet risiko for, at faderen eller moderen selv senere indlægges med en alkoholrelateret lidelse. Forud for indlæggelsen med en alkoholrelateret sygdom ses på samme måde en overhyppighed af dom for kriminalitet eller vold for både fædres og mødres vedkommende. I forhold til børnene ses det,at de har en forhøjet risiko for at være udsat for vold, hvis faderen og navnlig moderen efterfølgende blev indlagt med en alkoholrelateret sygdom. Familieopløsning og arbejdsløshed gav tilsvarende en forhøjet risiko for senere indlæggelse med en alkoholrelateret sygdom.børn af længerevarende ledige havde en forøget risiko for alkoholisme i familien sammenlignet med deres jævnaldrene, navnlig hvis faderen var arbejdsløs. Den forudgående undersøgelse af de samme to fødselskohorter: Opvækst med arbejdsløshed (Nygård Kristoffersen M,1996) viser, at andelen af forældre med alkoholog narkorelaterede indlæggelser stiger i takt med ledighedsomfanget.udstødningen fra arbejdsmarkedet kan ske på baggrund af misbruget,så det er ikke givet,at det er arbejdsløsheden,der udløser misbrug.men begge undersøgelser viser, at disse belastninger ofte hænge sammen. Der er således en tæt sammenhæng mellem alkoholisme og svære psykiske og sociale belastninger som: psykiske lidelser, selvdestruktiv adfærd, vold kriminalitet, arbejdsløshed og skilsmisser. Da man ikke på baggrund af disse registerundersøgelse kan se, hvornår misbruget starter, kan der ikke siges noget om årsagssammenhængen. Men undersøgelsen Risikofaktorer i barndommen (Nygård Kristoffersen M,1999) peger på, at de psykiske og sociale reaktioner og belastninger registreres tidligere end misbruget. Undersøgelsen giver også mulighed for at belyse den sociale baggrund for unge indlagt med narkotikarelaterede lidelser. Der ses en forhøjet risiko for at blive narkomaner hos: børn der er blevet udsat for omsorgssvigt (indlagt pga. vold, eller ikke hjemsendt fra hospitalet pga belastninger i familien) (oddsratio 14,5) børn hvis fædre (oddsratio 2,6 ) og navnlig hvis mødre (oddsratio 12,8) har fået en dom for vold børn hvis mødre er blevet indlagt som følge af vold (oddsratio 10,7) børn hvis fædre har fået en frihedsdom (oddsratio 3,4) eller dom for en sædelighedsforbrydelse (oddsratio 4,5) børn hvis forældre har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse (oddsratio for fædres indlæggelse 3,1 og for mødres 5,8) 19