2.4 Gennemgang af centrale danske overvågningstyper Aflytning Aflæsning Iagttagelse Registrering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.4 Gennemgang af centrale danske overvågningstyper... 28 2.4.1 Aflytning... 28 2.4.2 Aflæsning... 29 2.4.3 Iagttagelse... 29 2.4.4 Registrering..."

Transkript

1 En komparativ analyse af straffeprocessuelle tvangsindgreb i Danmark og England med særligt fokus på overvågning med en terminologisk analyse af udvalgte termer Forfatter: Benedikte Nymann Eriksen Vejleder: Mette Hjort-Pedersen Afleveringsdato: 13. januar 2009 Studium: cand.ling.merc. Uddannelsesinstitution: Copenhagen Business School

2 Summary A comparative analysis of coercive measures in Criminal Procedure in Denmark and the United Kingdom with special focus on surveillance legislation, with an analysis of selected terminology The last decade has revealed an increasing need for national police and intelligence services to cooperate across borders. This has its origin in the increasing internationalization of serious forms of organized crime, such as terror activities, the extensive trade in narcotics and human trafficking. Such developments go hand in hand with technological progress, which constantly provides criminals with new and advanced means of communication. Since it is necessary for national police forces and intelligence services to cooperate, there also needs to be the provision of a translation service between the countries concerned. The topic of this thesis is coercive measures in Criminal Procedure with special focus on surveillance. The object of the thesis is twofold. In the first part of the thesis, the comparative analysis, the aim is to identify similarities and differences within the area of surveillance legislation in Denmark and the UK. Based on these findings, it is the object of the second part, the terminological analysis, to analyze terminology that causes particular problems in the context of translation and to solve these problems according to different translation strategies. As a part of the terminological analysis I use the terminological knowledge management tool I- term. I use I-term to structure the selected terminology in relevant subject fields and present the terms in concept systems. The comparative analysis takes its starting point in the English legal system and the terms that I select for further examination are therefore English terms. The reason for this is that in general the UK is ahead of Denmark in surveillance legislation. Since the UK is ahead of Denmark within this field, there is a probability that there are certain measures in UK surveillance legislation that have not yet been considered in equivalent Danish legislation. This could cause challenges to a translator, who is then forced to translate terms that have not yet been introduced in Danish legislation. My research showed that this was indeed the case. The most obvious examples of English surveillance measures which were unknown in the Danish legal system 2

3 were found to be control order and directed surveillance. The other terms which I selected for the terminological analysis were, however, known or at least partly known in the Danish legal system. It was also my hypothesis that there would be more similarities than differences between the two legal systems, because of the increasing cooperation between and closer alignment of the two countries. This hypothesis was also confirmed. However, in spite of similarities between both legal systems, most of the English terms still posed problems in the context of translation. In my theoretical approach to translation of the selected terminology, I have considered Nida s theory of formal and dynamic equivalence and the degree of equivalence, using Drauskau s equivalence model. The conclusion of the terminological analysis revealed that, in the majority of cases, I selected dynamic equivalence and target language orientation in the translation of the terms under consideration. In the terminological analysis I present different translation strategies e.g. paraphrase, naturalization, loan translation and explicitation. The translation strategies that I used the most were paraphrase and explicitation. These translation strategies correspond well to the attempt to aim for dynamic equivalence and target language orientation. 3

4 Indhold 1 INDLEDNING Emneafgrænsning Problemformulering Hypoteser Metode Terminologisk arbejdsmetode Oversættelsesteoretiske strategier Feltarbejde Målgruppe Henvisningsteknik Forkortelser Opbygning af speciale OVERVÅGNING Generel introduktion til overvågning Fra almindelig interesse til kontrol Balancen mellem behovet for kontrol og behovet for frihed Politiet og Efterretningstjenesterne Overvågningslovgivningen i England Overvågningslovgivningen i Danmark Grundprincipper for gennemførelse af overvågning Beskyttelse af frihedsrettigheder England Beskyttelse af frihedsrettigheder Danmark Nødvendighedstest - England Krav om proportionalitet, mistanke, indikation og kriminalitet Danmark Retskendelse Danmark Overvågningsindgrebenes tidsmæssige placering i processen EU-harmonisering Delkonklusion Gennemgang af centrale engelske overvågningsindgreb Communications data surveillance Interception of communications Intrusive surveillance Directed surveillance Control orders Den europæiske kontrolordre

5 2.4 Gennemgang af centrale danske overvågningstyper Aflytning Aflæsning Iagttagelse Registrering Lokalisering Afbrydelse af kommunikation Administrative udvisninger, tålt ophold og udvidet meldepligt KONKLUSION PÅ REALIADEL DEN TERMINOLOGISKE OG OVERSÆTTELSESTEORETISKE ANALYSE TERMINOLOGIARBEJDE Formålet med terminologiarbejde Hvad er en term? Hvad er et begreb? Den terminologiske fremgangsmåde Termudvælgelsen Begrebssystemer Udarbejdelse af definitioner Definitionernes rolle Hvor stor vægt skal oversætteren tillægge definitionerne i lovgivningen? Inferenserne generel viden Forskellen mellem terminologiarbejde og oversættelsesarbejde Terminologiarbejde i sammenspil med oversættelsesarbejde Oversættelsesteoretisk analyse Hvordan adskiller juridisk oversættelse sig fra almensproglig oversættelse? Oversættelse til et andet sprog, ikke et andet retssystem Målsprogsorientering med fokus på kildesprogets retssystem Ækvivalensbegrebet Dynamisk ækvivalens vs. formel ækvivalens Ækvivalens ifølge Drauskau Skopos teorien Hvilken oversættelsesstrategi skal jeg vælge? Eksplicitering Parafrase Låneoversættelse Naturalisering/Fonologisk oversættelse

6 Artikelfelterne Den unikke oversættelsessituation KONKLUSION PÅ DEN TERMINOLOGISKE UNDERSGELSE

7 1 INDLEDNING 1.1 Emneafgrænsning Kriminalitet foregår i stadigt stigende grad på internationalt plan. Denne udvikling er forårsaget af den øgede terrorvirksomhed, den stadig mere avancerede narko- og menneskehandel, teknologiens udvikling og dermed mere avancerede muligheder for kommunikation. Det betyder, at der er et stigende behov for, at efterretningstjenester og politi kan tale med hinanden på tværs af landegrænser. I Politiets Efterretningstjenestes seneste årsberetning bliver det aktuelle behov for øget internationalt samarbejde understreget, og det bliver udtrykt på følgende måde: Terrorhandlingerne mod den vestlige verden har understreget behovet for et tæt og intensiveret internationalt samarbejde. [ ] PET har derfor et tæt og løbende samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere, der foregår både på det generelle plan for at følge trusselsbilledet og operativt i forbindelse med konkrete efterforskninger. (PET, , s. 23) Terroraktiviteter og organiseret kriminalitet, som f.eks. narko- og menneskehandel er sværere at ramme end almindelig kriminalitet, som er nemmere at efterforske, opklare og bekæmpe. Efterretningstjenesten og politiet har derfor ud over at intensivere det internationale samarbejde efterspurgt bedre våben i kampen mod den større trussel, som organiseret kriminalitet udgør. Bedre våben består i udvidet adgang til overvågning, aflytning, ransagning, åbning af post og s, agent-virksomhed, lempeligere adgang til isolationsfængsling mv. (Amnesty, 2007). Disse våben er alle straffeprocessuelle tvangsindgreb, dvs. handlinger, som er strafbare at udføre med mindre de udføres som led i efterforskning og opklaring af kriminalitet. I dette speciale beskæftiger jeg mig med straffeprocessuelle tvangsindgreb, og inden for dette område sætter jeg særlig fokus på overvågning. De overvågningsindgreb, som politiet og efterretningstjenester bruger i forsøget på at efterforske, opklare og bekæmpe kriminalitet, er netop nu i rivende udvikling. Det betyder også, at terminologien inden for området udvikler sig. 7

8 Derfor kan der være mange udfordringer for en translatør, når juridiske termer 1 og tekster inden for området overvågning skal oversættes. Behovet for oversættelse netop inden for dette område er aktuelt pga. det stigende internationale samarbejde mellem politi og efterretningstjenester. I min tilgang til emnet tager jeg udgangspunkt i engelsk ret og ikke dansk ret, fordi England generelt er foran Danmark inden for overvågningslovgivning. Det kan betyde, at der er overvågningsindgreb og dermed nye fagtermer i engelsk lovgivning, som endnu ikke er inkorporeret i danske opslagsværker, og en translatør må derfor selv udarbejde oversættelsesforslag til termerne. Ved en sammenligning af overvågningslovgivningen mellem England og Danmark er det værd at bemærke, at både England og Danmark er medlem af EU, og at EU lovgivning dermed har forrang forud for både engelsk og dansk ret. I de tilfælde, hvor der på EU plan er lovgivet om de overvågningsindgreb, jeg behandler i dette speciale, vil det derfor være nødvendigt også at undersøge EU lovgivning. Jeg vælger at beskæftige mig særligt med de overvågningsindgreb, som er centrale redskaber i efterforskning og opklaring af organiseret kriminalitet. Eftersom det er centrale indgreb, er der også stor sandsynlighed for, at de vil optræde i oversættelsessituationer. Formålet med specialet er todelt. I den første del af specialet, realiadelen, foretager jeg en komparativ analyse af centrale dele af overvågningslovgivningen i England og Danmark med det formål at finde frem til ligheder og forskelle mellem de to retssystemer. Formålet med anden del af specialet, terminologidelen, er 1) at arbejde videre med resultaterne fra realiadelen ud fra terminologiske arbejdsmetoder og 2) at indsætte termerne i en oversættelsesteoretisk kontekst. Ud fra de ligheder og forskelle, der har vist sig i arbejdet i realiadelen udvælger jeg termer, som kan være udfordrende i en oversættelsessituation. Jeg vurderer graden af begrebsidentitet og vurderer ud fra oversættelsesstrategier, hvordan termerne bedst kan oversættes. 1 Termer refererer til specifikke begreber inden for ét bestemt emneområde, og kan bestå af enkelte ord eller være sammensætninger af flere ord. (Grindsted & Toft, 1994, s. 71) (se afsnit 4.1.2) 8

9 1.2 Problemformulering Ud fra de betragtninger, som der er redegjort for i de ovenstående afsnit, stiller jeg følgende spørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem lovgivningen om overvågningsindgreb i England og Danmark? Er der på baggrund af denne sammenligning af lovgivningen termer, som viser sig at være særligt udfordrende i en oversættelsessituation? Hvordan kan disse udfordringer løses ud fra oversættelsesteoretiske strategier? 1.3 Hypoteser Det er min hypotese, at der findes delområder inden for et eller begge retssystemer, som ikke svarer til det andet system, og jeg forventer derfor at støde på forskelle, som kan skabe udfordringer i en oversættelsessituation. Den forventning skyldes, at landene bygger på forskellige retssystemer. England er et common law 2 land og Danmark er et civil law 3 land. Selvom jeg forventer at støde på forskelle mellem retssystemerne, forventer jeg alligevel, at der er flere ligheder mellem systemerne end forskelle, og dette skyldes det stigende samarbejde mellem landene inden for netop straffeprocessuelle tvangsindgreb og overvågning og dermed også en øget ensretning og tilnærmelse af forhold landene imellem. 2 Lovgivning der i det væsentligste bygger på sædvaneret, dvs. retspraksis og sædvaner (Garner, 2004, s. 293) 3 Lovgivning der i det væsentligste bygger på lovgivning (Garner, 2004, s. 263) 9

10 1.4 Metode I behandlingen af emnet arbejder jeg både som terminolog og oversætter, hvilket betyder, at jeg benytter elementer både fra en terminologs arbejdsmetoder og en oversætters teoretiske strategier Terminologisk arbejdsmetode En terminologs vigtigste opgave er at undersøge termers indhold. Dette gør jeg i den komparative analyse i realiadelen. Endvidere bruger jeg den terminologiske arbejdsmetode, som består i at strukturere termerne i begrebssystemer, hvilket sker i terminologidelen. Ved en sammenligning af begrebssystemerne bliver det klart, hvilke forskelle og ligheder der er mellem overvågningslovgivningen i de to lande og dermed også, hvilke termer der kan være udfordrende i en oversættelsessituation. Strukturering af termerne i begrebssystemer og udarbejdelsen af definitioner foregår i programmet i-term. i-term er et terminologistyrings- og videndelingsprogram, som er udviklet af Dantermcentret. Jeg bruger i-term til at udarbejde artikler, som indeholder definitioner på de udvalgte termer, kommentarfelterne og oversættelsesforslag. Artikelfelterne til termerne, som jeg udvælger til oversættelse er sat ind i slutningen af terminologiafsnittet lige før konklusionen (afsnit ). Når det gælder dataindsamling i forhold til at undersøge termernes indhold, har jeg først og fremmest læst den relevante lovgivning dvs. dele af RIPA, PTA, retsplejeloven og straffeloven. 4 De artikler, tekster og referater, jeg har fundet på internettet, har hovedsageligt været kommentarer til den engelske regerings vedtagelse af RIPA og PTA samt den danske regerings ændringer i retsplejeloven og straffeloven Oversættelsesteoretiske strategier Efter at have udvalgt de oversættelsesmæssigt mest udfordrende termer på baggrund af resultaterne fra realiadelen, sætter jeg de udvalgte termer ind i en oversættelsesteoretisk kontekst. I den sammenhæng diskuterer jeg ækvivalensbegrebet særligt ud fra Nidas formulering af dynamisk og formel ækvivalens og Drauskaus fremstilling af ækvivalensbegrebet. 4 Lovene introduceres i afsnit og

11 Herudover forholder jeg mig til de særlige mekanismer, der sig gør sig gældende i juridisk oversættelse. Jeg inkluderer Vermeers Skopos-teori og diskuterer, hvilke konkrete oversættelsesstrategier der er mest ideele Feltarbejde Som et led i den terminologiske undersøgelse har jeg besøgt Politiets Efterretningstjeneste (PET). Her har jeg talt med en oversætter og en jurist. Både oversætteren og juristen har ønsket anonymitet, og jeg refererer derfor i det efterfølgende til oversætteren, som PET Informant 1 og til juristen som PET Informant 2. PET Informant 1 og 2 har bidraget med kommentarer til forståelsen af den danske overvågningslovgivning og har kommenteret mulige tolkninger af den engelske lovgivning. Desuden har Informanterne bidraget med oversættelsesforslag til de engelske termer. 1.5 Målgruppe Målgruppen består først og fremmest af personer, der arbejder med oversættelse af juridiske tekster, som er relateret til emnet straffeprocessuelle tvangsindgreb og i særdeleshed overvågning. Det kunne være translatører, tolk- og translatørstuderende, sprogstuderende generelt og undervisere inden for engelsk juridisk sprog. 1.6 Henvisningsteknik Som henvisningsteknik bruger jeg APA systemet American Psychological Association. Kilderne i teksten, fodnoterne og litteraturlisten er bygget op efter de regler, som er angivet i APA. Der er kun én litteraturliste, hvor alle slags kilder jeg har brugt er optegnet i alfabetisk orden. I de tilfælde, hvor jeg bruger citater, som i originalen stod på engelsk har jeg oversat citatet til dansk og indsat det engelske citat i bilag 1. 11

12 1.7 Forkortelser Jeg bruger følgende forkortelser i specialet: Regulation of Investigatory Powers Act 2000 (RIPA) Prevention of Terrorism Act 2005 (PTA) Den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) Retsplejeloven (retsp.) Politiets Efterretningstjeneste (PET) 1.8 Opbygning af speciale Som allerede nævnt er specialet opdelt i en realiadel, som dækker kap. 2 og 3. og en terminologidel, som dækker kap. 4 og 5. I kap. 2.1 gives der først en generel introduktion til emnet overvågning. Herefter præsenterer jeg kort den engelske og danske lovgivning, som er relevant for de overvågningsindgreb, der er særlig fokus på i dette speciale. Derudover gennemgår jeg de grundlæggende principper for gennemførelse af overvågning. I kap. 2.3 introducerer jeg nogle af de mest centrale overvågningsindgreb, som findes i engelsk lovgivning. I kap. 2.4 gennemgår jeg den del af den danske overvågningslovgivning, som er relevant, når jeg skal sammenligne de engelske overvågningsindgreb, som jeg netop har gennemgået, med danske overvågningsindgreb. I kap. 3 gives konklusionen på den komparative analyse i realiadelen, og jeg fremlægger de forskelle og ligheder, som jeg er kommet frem til ved undersøgelsen af de engelske og danske overvågningsindgreb. I kap. 4, som er begyndelsen på terminologidelen, udvælger jeg de termer der ud fra den komparative analyse i realiadelen har vist sig at være særligt udfordrende ved oversættelse. Disse termer behandler jeg ud fra terminologiske arbejdsmetoder. I kap. 4.2 følger en oversættelsesteoretisk diskussion af termerne. Kap. 5 indeholder konklusionen på den terminologiske analyse. 12

13 Bibliografien er placeret efter kap. 5. Alle internetkilder er samlet på en cd, som er vedlagt som bilag 2. 13

14 REALIADEL 14

15 2 OVERVÅGNING I dette kapitel gives der først en generel introduktion til emnet overvågning. Herefter præsenterer jeg kort den engelske lovgivning, som er relevant for de overvågningsindgreb, der er særlig fokus på i dette speciale. Dernæst introducerer jeg den danske lovgivning, som danner grundlag for en sammenligning af overvågningsindgrebene i de to lande. Derudover gennemgår jeg de grundlæggende principper der findes i forbindelse med gennemføresel af overvågning. Endelig følger en gennemgang af de mest centrale engelske og danske overvågningsindgreb. 2.1 Generel introduktion til overvågning Fra almindelig interesse til kontrol Overvågning kan foregå på mange forskellige måder. Der findes overvågningsformer, som er harmløse, og der findes overvågningsformer, som er stærkt problematiske. I en eller anden forstand overvåger vi alle sammen, f.eks. når vi går på gaden, sidder i universitetets kantine, er på picnic i parken osv. Denne form for overvågning er helt naturlig og giver sjældent anledning til problemer. Der hvor overvågningen bliver problematisk og giver anledning til politisk og samfundsmæssig debat er, når overvågningen har til formål at kontrollere eller forebygge adfærd, der samfundsmæssigt ikke anses for ønskelig. Denne form for overvågning er i vækst. (Blume, 2001) Balancen mellem behovet for kontrol og behovet for frihed I både Danmark og England er der en politisk diskussion om, hvorvidt borgernes ret til privatliv skal tilgodeses frem for regeringens behov for at kontrollere borgere, som mistænkes for at planlægge og udføre kriminalitet. Det er disse to behov, der hele tiden opvejes mod hinanden, når der lovgives om overvågning. I både Danmark og England er den øgede overvågning et emne, som optager plads i medierne. Mange frygter, at vi nærmer os et overvågningssamfund, der vil berøve vores frihed snarere end bevare og beskytte vores frihed og tryghed. (Smith, 2003, s. 13) 15

16 2.1.3 Politiet og Efterretningstjenesterne Det er politiet, der skal gennemføre den overvågning, som regeringen lovgiver om. Hvor politiet arbejder med overvågning for at opretholde ro og orden i hele samfundet, arbejder efterretningstjenesterne i højere grad med efterforskning og opklaring af kriminalitet. Efterretningstjenesterne interesserer sig egentlig ikke for overvågning, men for dem er det vigtigt at have nogle effektive efterforskningsmuligheder, som svarer til den teknik, eller den teknologi, som de kriminelle bruger. Netop den teknologiske udvikling stiller store krav til efterretningstjenesternes arbejde, fordi de kriminelle ofte er et skridt foran med at finde nye elektroniske kommunikationsformer. De kriminelle er generelt hurtige til at skifte gamle kommunikationsformer ud, fordi de ofte ved, at de bliver overvåget og eftersøgt. (Bro, 2001, s. 21) Overvågningslovgivningen i England Regulation of Investigatory Powers Act 2000 De engelske regler om overvågning er ikke samlet i en lov, men i flere forskellige love. Den lov, som har været den mest kontroversielle i nyere tid er RIPA. Siden RIPA blev indført er loven blevet stærkt kritiseret i både engelske og internationale medier for at give den engelske regering alt for omfattende beføjelser til at overvåge de engelske borgere. RIPA blev udarbejdet som en reaktion på den teknologiske udvikling dvs. internettets udbredelse og den dermed stigende anvendelse af kryptering. 5 Det afgørende nye som skete i forbindelse med indførelsen af RIPA, var: Indførelse af krav til internetudbydere om, at de i hemmelighed skal give regeringen adgang til deres kunders kommunikation; Indførelse af tilladelse til masseovervågning af igangværende kommunikation; Indførelse af krav til internetudbydere om, at de har det passende udstyr til at foretage overvågning; Indførelse af krav om udlevering af nøgler/sikkerhedskoder til beskyttet information; og tilladelse til at regeringen må overvåge folks internet-aktiviteter. (Hammerton, 2000) 5 Kryptering: Kodning eller forvanskning af meddelelsens indhold (klarteksten), så det eneste man kan se med det blotte øje, fremstår som det rene volapyk. Denne forvanskning sker dog på en kontrolleret måde således, at indholdet (klarteksten) senere kan genetableres. (IT-sikkerhedsrådet) 16

17 Prevention of Terrorism Act 2005 En anden engelsk lov, som har givet anledning til kraftig samfundspolitisk debat i England er PTA. Denne lov giver i endnu højere grad end RIPA den engelske regering mulighed for at overvåge mistænkte personer og påføre dem strenge restriktioner ved indførelsen af de såkaldte control orders. (Office of Public Sector Information, 2005) Loven blev til efter at 9 udlændinge, som var mistænkte for at medvirke i terrorvirksomhed, havde været fængslet i 4 år i HM Belmarsh fængslet sydøst for London. Udlændingene var fængslet i henhold til den engelske Antiterrorism, Crime and Security Act 2001, som i særlige tilfælde tillader, at udlændinge bliver fængslet uden at få deres sag prøvet for en domstol. I 2005 vurderede den engelske regering dog, at fængslingerne var et brud på habeas corpus princippet 6 og en krænkelse af EMRK. Det var i forbindelse med disse løsladelser, at PTA blev vedtaget. PTA gav herefter den engelske regering mulighed for stadig at overvåge og kontrollere de løsladte fanger under de såkaldte control orders. (NationMaster.com, 2008) Control orders bliver nærmere behandlet i afsnit Overvågningslovgivningen i Danmark Ligesom i England er reglerne om overvågning ikke samlet i én lov, men er indeholdt i en række forskellige love. I Danmark er retsplejeloven, straffeloven, tv-overvågningsloven 7 og persondataloven de mest centrale inden for området overvågning. (Raasten & Skibsted) Det skal bemærkes, at med regeringens indførelse af antiterrorpakkerne i henholdsvis 2002, 2004 og 2007, er der sket betydelige ændringer i overvågningslovgivningen. (PET, , s. 8) Dette har i høj grad haft indflydelse på bestemmelserne i retsplejeloven og straffeloven, hvilket jeg kommer nærmere ind på ved gennemgangen af de danske overvågningstyper i afsnit 2.4. I øvrigt kan det bemærkes, at udlændingeloven har vist sig at være relevant i forhold til overvågning af terrormistænkte. Udlændingeloven behandles nærmere i afsnit Harpeas corpus er latin og betyder, at personen skal fremstilles for retten. Det er et grundlæggende princip for retsplejen, der betyder at man kun kan anholdes og tilbageholdes ifølge lov og ikke vilkårligt. (Menneskerettigheder, 2006) 7 TV-overvågningsloven synes oplagt at bruge i forbindelse med behandling af overvågningslovgivningen. Den danske TVovervågningslov henvender sig dog specielt til private og politiet er ikke omfattet af TV-overvågningsloven, derfor kommer jeg ikke nærmere ind på TV-overvågningsloven i dette speciale. (Blume, 2001) Det skal dog bemærkes, at der er situationer, hvor TV-overvågning udført af offentlige myndigheder eller private kan have betydning for at forebygge eller efterforske kriminalitet. Der er derfor indsat en bestemmelse i TV-overvågningsloven, der giver politiet mulighed for at stille krav til offentlige myndigheder eller private om kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film eller lignende samt mht. opbevaring af sådanne optagelser. (TV-overvågningsloven 4b, indsat 10/6 ved lov nr. 542 af 8/6 2006) 17

18 Retsplejeloven og Straffeloven Retsplejeloven indeholder en lang række regler om konkrete overvågningstyper (disse er nærmere behandlet i afsnit 2.4). Straffeloven indeholder ikke på samme måde som retsplejeloven regler om konkrete overvågningstyper, men straffelovens strafferammer er afgørende for, hvordan politiet og efterretningstjenesterne kan anvende de overvågningsformer, som er beskrevet i retsplejeloven. 2.2 Grundprincipper for gennemførelse af overvågning Beskyttelse af frihedsrettigheder England I England er borgerne ikke beskyttet af nogle grundlæggende rettigheder til privatliv og til frit at meddele sig til hinanden. Det skyldes, at England er et common law land 8 og ikke har nogen grundlov. De engelske borgeres frihedsrettigheder er dog alligevel til en vis grad beskyttet, fordi England er blevet medlem af EU, og EU lovgivningen har forrang frem for national ret. De engelske borgere er således beskyttet af EMRK artikel 8, som giver enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance, med begrænsninger der er i overensstemmelse med loven og nødvendige i et demokratisk samfund. (Olsen, Badse, & Jørgensen, 2007) Beskyttelse af frihedsrettigheder Danmark Grundlovens 72 vidner om den generelle holdning, som er dominerende om overvågning i dansk lovgivning. I Grundlovens 72 står der at: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. I straffeloven møder vi det samme, idet det ifølge straffelovens kap stk. 1 er strafbart at bryde ind i lukkede meddelelser og foretage aflytninger. Det er ligeledes strafbart ifølge straffeloven at trænge ind i digitaliserede data og programmer (straffeloven kap stk. 2), og at overvåge ikke frit tilgængelige områder. (straffeloven kap a) 8 Se fodnote 2 18

19 Eftersom vi beskæftiger os med indgreb og handlinger, som ville være strafbare at udføre hvis ikke de blev udført med det formål at opklare og bekæmpe kriminalitet, og der er tale om en potentiel konflikt med de ovenfor beskrevne frihedsrettigheder, er der nogle krav, som politiet og efterretningstjenesterne skal opfylde, før de kan få tilladelse til at udføre disse indgreb Nødvendighedstest - England I RIPA møder vi kravet til proportionalitet. I RIPA chap. 23 Part I chap. I 5 (2b) står der (min oversættelse) indgrebet som tilladelse ved retskendelse, skal være proportionalt med det, som ønskes opnået med handlingen. I øvrigt gælder det for langt de fleste af de overvågningsindgreb, som jeg beskæftiger mig med i dette speciale, at de skal leve op til en nødvendighedstest. Denne test er formuleret på følgende måde i RIPA chap. 23 Part I chap. II 22 (2) a-h (min oversættelse): Det er nødvendigt at udstede retskendelse til et indgreb når indgrebet a) er i nationens sikkerhedsmæssige interesser; b) er nødvendigt for at afværge alvorlig kriminalitet eller uorden; c) er nødvendigt for at varetage nationens økonomiske interesser d) er nødvendigt for at bevare offentlig sikkerhed e) eller indgrebet bliver foretaget med henblik på at bevare offentlig sundhed; f) eller for at indsamle skatter eller andre udeståender, som nogen skylder regeringen; g) for at afværge død, skade eller ødelæggelse på en persons fysiske eller mentale sundhed i nødstilfælde Denne nødvendighedstest gælder, når der er tale om indgreb med en høj intensitetsgrad, og vil ofte have forbindelse til indgreb, som har at gøre med ny terrorlovgivning Krav om proportionalitet, mistanke, indikation og kriminalitet Danmark I forbindelse med de danske overvågningsindgreb, som bliver gennemgået senere i afsnit 2.3 er de overordnede krav, som berettiger indgrebet kravene til proportionalitet, mistanke, indikation og kriminalitet. Proportionalitetsgrundsætningen, som findes i retsp. kap stk. 1, er et af de helt grundlæggende krav, som går ud på, at indgreb ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse eller ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et 19

20 uforholdsmæssigt indgreb. (Smith, 2003, s. 62) Herudover findes det såkaldte indikationskrav, som går ud på, at indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen (Retsp. kap stk. 2). Endvidere er det et krav, at den kriminalitet, som måske ville blive udført, hvis indgrebet ikke blev foretaget, anses for at være alvorlig. Det nævnes i restp. kap stk. 3, at den kriminelle handling skal have en strafferamme på minimum 6 år Retskendelse Danmark Dertil kommer at politiet og PET altid skal søge om retskendelse, inden de gennemfører tvangsindgreb. Reglerne for indhentelse af retskendelse er blevet forenklet. Det gælder f.eks. i forbindelse med at indhente retskendelse til telefonaflytning. Hvor PET tidligere skulle indhente retskendelse for hvert telefonnummer, de ønskede at aflytte, skal de nu indhente én retskendelse, hvorved PET kan aflytte den mistænkte person uanset, hvilke telekommunikationsmidler vedkommende bruger. (PET, , s. 18) Overvågningsindgrebenes tidsmæssige placering i processen Overvågningsindgreb vil typisk høre til under de former for tvangsindgreb, som udføres på et tyndt mistankegrundlag. Dvs. det er overvågningsindgreb der bliver udført tidligt i processen, i den fase, hvor politiet forsøger at opspore en måske endnu ikke udført forbrydelse. Indgrebene bliver udført, inden der foreligger sigtelser, og inden der er faldet dom i en sag EU-harmonisering Som nævnt i indledningen har EU lovgivning forrang forud for både engelsk og dansk ret. I de tilfælde, hvor der på EU plan er lovgivet om de overvågningsindgreb, jeg behandler i dette speciale, vil det derfor være nødvendigt også at undersøge EU lovgivning. EU harmonisering af national ret er dog et fænomen, som stadig er i sin spæde start, og harmoniseringsprojektet bliver fra mange sider mødt med modstand. Et af de områder, der er stærk fokus på i EU regi, er udviklingen af en nomenklatur 9, som er fælles for medlemsstaterne. (Sarcevic, 1997, s. 267) Dette skulle lette oversætternes arbejde betydeligt. Der er dog lang vej igen, hvilket behandlingen af control order i dette speciale er et eksempel på. (se afsnit 2.3.6) 9 En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag. (Wikipedia, 2008) 20

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET UDEN RETSKENDELSE Executive summary Analysen indeholder en kort og overordnet diskussion af regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

- 77 - Kapitel 5. Observation

- 77 - Kapitel 5. Observation - 77 - Kapitel 5 Observation 5.1. Indledning. Et vigtigt led i politiets efterforskning er iagttagelse af personer. Iagttagelse kan ske med det blotte øje eller ved brug af optiske instrumenter. En iagttagelse

Læs mere

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 22664220 11. oktober 2010 LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Ifølge et nyt lovforslag vil SKAT få hjemmel til

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 2. marts 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-945-0019 Dok.: TFR40093 N O T I T S om logning af Internet-oplysninger, oplysninger om Internet-baserede

Læs mere

Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2006-2007

Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2006-2007 ÅRSBERETNING 2006-2007 Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2006-2007 SIDE 2 FORORD Forord Politiets Efterretningstjeneste (PET) har som national sikkerhedsmyndighed til opgave at forebygge, efterforske

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse

Læs mere

I en højere sags tjeneste

I en højere sags tjeneste I en højere sags tjeneste Afvejningen mellem overvågning og privatliv i en retlig kontekst Af Lars Bo Langsted & Søren Sandfeld Jakobsen Abstract Artiklen behandler ud fra en retsdogmatisk metode nogle

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3 - 147 - Bilag 2. statistiske undersøgelse af anvendelsen af ransagning. Til brug for udvalgets vurdering af anvendelsen af ransagninger og fremgangsmåden ved disse har politikredsene Hillerød, Hjørring

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) takker for høringsanmodningen fra Justitsministeriet i anledning af ovennævnte lovudkast.

Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) takker for høringsanmodningen fra Justitsministeriet i anledning af ovennævnte lovudkast. 30. april 2015 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att: Thomas Klyver jm@jm.dk thk@jm.dk Høringssvar vedr. udkast til forslag om lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Udgivet af DANSK ERHVERV

Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Internet og e-mail 2008 gode råd om INTERNET OG E-MAIL Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Retningslinjer 3 3. Privat brug af Internet og e-mail

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Danish Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Du har ret til at have denne rettighedserklæring i din besiddelse under din tilbageholdelse. Hvis du er blevet tilbageholdt

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5.

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. maj 2015 Den nuværende persondatalov Fra år 2000, løbende smårevisioner

Læs mere

Hvilke love gælder for tv-overvågning?

Hvilke love gælder for tv-overvågning? Hvilke love gælder for tv-overvågning? Tv-overvågningsloven Tv-overvågningsloven regulerer hvilke områder private virksomheder og private borgere må tvovervåge. Hvem må overvåge? - Hvad må de overvåge?

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Vejledning i brug af Kollegienettet

Vejledning i brug af Kollegienettet Vejledning i brug af Kollegienettet Del I - Sådan tilsluttes din computer til netværket/internettet - side 2 Del II - Vejledning for intranetog internetadgang - side 16 Del III - Regler for Intranetog

Læs mere

FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15

FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15 FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15 FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014. Rapporten

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret Martin Gras Lind Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret med sserlig fokus pä databeskyttelse, kontrol og overvägning i den private sektor Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

RETFÆRDIG RETTERGANG STATUS 2014-15

RETFÆRDIG RETTERGANG STATUS 2014-15 RETFÆRDIG RETTERGANG STATUS 2014-15 RETFÆRDIG RETTERGANG STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten

Læs mere

- 63 - Kapitel 4. Efterlysning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede

- 63 - Kapitel 4. Efterlysning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede - 63 - Kapitel 4 Efterlysning 4.1. Indledning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede situationer. Efterlysninger kan anvendes som led i en strafferetlig efterforskning

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Bemærkninger til konventionen

Bemærkninger til konventionen Bemærkninger til konventionen 1. Indledning Baggrunden for den nordiske konvention er et ønske om på grundlag af konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002 at forenkle

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret Att. David Neutzsky-Wulff strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Guide til sikker it Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Hvilke retningslinjer skal du følge som it-bruger i Hillerød Kommune? Indhold Daglig brug af din computer 4 Computere, programmer

Læs mere

Folketinget 2003-04. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004. Betænkning

Folketinget 2003-04. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004. Betænkning Til lovforslag nr. L 55 Folketinget 2003-04 Retsudvalget (L 55 - bilag 53) (Offentligt) OMTRYKT (Rettelse i indstillinger) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004 Betænkning over Forslag

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 53 Offentligt Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Møde 25. oktober 2012 Retssikkerhed Rum til forbedring Retssikkerhed er mere end en programerklæring

Læs mere

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Samarbejde indgås imellem: Skole: Kontaktperson: Telefon: Mail: Samarbejdsaktør: Kontaktperson: Telefon: Mail: Tidspunkt og omfang for samarbejdet:

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed.

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. 4. marts 2014 Forsvarsministeriet Att.: Peter Heiberg Holmens Kanal 42 1060 København K Mail: pah@fmn.dk Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. Rådet for Digital Sikkerhed

Læs mere

IT-regler gældende for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

IT-regler gældende for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole IT-regler gældende for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Retningslinjer for studerende og medarbejdere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vedrørende brugen af organisationens IT-ressourcer 1

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold En diskussion af ækvivalens og strategier for juridisk oversættelse på baggrund af en terminologisk undersøgelse af udvalgte termer inden for virksomhedspant

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 1 KEND DE REGLER, DER GÆLDER PÅ NETTET 2 KOG SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER NED 3 FÅ EN SYNLIG COOKIEPOLITIK

Læs mere