2.4 Gennemgang af centrale danske overvågningstyper Aflytning Aflæsning Iagttagelse Registrering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.4 Gennemgang af centrale danske overvågningstyper... 28 2.4.1 Aflytning... 28 2.4.2 Aflæsning... 29 2.4.3 Iagttagelse... 29 2.4.4 Registrering..."

Transkript

1 En komparativ analyse af straffeprocessuelle tvangsindgreb i Danmark og England med særligt fokus på overvågning med en terminologisk analyse af udvalgte termer Forfatter: Benedikte Nymann Eriksen Vejleder: Mette Hjort-Pedersen Afleveringsdato: 13. januar 2009 Studium: cand.ling.merc. Uddannelsesinstitution: Copenhagen Business School

2 Summary A comparative analysis of coercive measures in Criminal Procedure in Denmark and the United Kingdom with special focus on surveillance legislation, with an analysis of selected terminology The last decade has revealed an increasing need for national police and intelligence services to cooperate across borders. This has its origin in the increasing internationalization of serious forms of organized crime, such as terror activities, the extensive trade in narcotics and human trafficking. Such developments go hand in hand with technological progress, which constantly provides criminals with new and advanced means of communication. Since it is necessary for national police forces and intelligence services to cooperate, there also needs to be the provision of a translation service between the countries concerned. The topic of this thesis is coercive measures in Criminal Procedure with special focus on surveillance. The object of the thesis is twofold. In the first part of the thesis, the comparative analysis, the aim is to identify similarities and differences within the area of surveillance legislation in Denmark and the UK. Based on these findings, it is the object of the second part, the terminological analysis, to analyze terminology that causes particular problems in the context of translation and to solve these problems according to different translation strategies. As a part of the terminological analysis I use the terminological knowledge management tool I- term. I use I-term to structure the selected terminology in relevant subject fields and present the terms in concept systems. The comparative analysis takes its starting point in the English legal system and the terms that I select for further examination are therefore English terms. The reason for this is that in general the UK is ahead of Denmark in surveillance legislation. Since the UK is ahead of Denmark within this field, there is a probability that there are certain measures in UK surveillance legislation that have not yet been considered in equivalent Danish legislation. This could cause challenges to a translator, who is then forced to translate terms that have not yet been introduced in Danish legislation. My research showed that this was indeed the case. The most obvious examples of English surveillance measures which were unknown in the Danish legal system 2

3 were found to be control order and directed surveillance. The other terms which I selected for the terminological analysis were, however, known or at least partly known in the Danish legal system. It was also my hypothesis that there would be more similarities than differences between the two legal systems, because of the increasing cooperation between and closer alignment of the two countries. This hypothesis was also confirmed. However, in spite of similarities between both legal systems, most of the English terms still posed problems in the context of translation. In my theoretical approach to translation of the selected terminology, I have considered Nida s theory of formal and dynamic equivalence and the degree of equivalence, using Drauskau s equivalence model. The conclusion of the terminological analysis revealed that, in the majority of cases, I selected dynamic equivalence and target language orientation in the translation of the terms under consideration. In the terminological analysis I present different translation strategies e.g. paraphrase, naturalization, loan translation and explicitation. The translation strategies that I used the most were paraphrase and explicitation. These translation strategies correspond well to the attempt to aim for dynamic equivalence and target language orientation. 3

4 Indhold 1 INDLEDNING Emneafgrænsning Problemformulering Hypoteser Metode Terminologisk arbejdsmetode Oversættelsesteoretiske strategier Feltarbejde Målgruppe Henvisningsteknik Forkortelser Opbygning af speciale OVERVÅGNING Generel introduktion til overvågning Fra almindelig interesse til kontrol Balancen mellem behovet for kontrol og behovet for frihed Politiet og Efterretningstjenesterne Overvågningslovgivningen i England Overvågningslovgivningen i Danmark Grundprincipper for gennemførelse af overvågning Beskyttelse af frihedsrettigheder England Beskyttelse af frihedsrettigheder Danmark Nødvendighedstest - England Krav om proportionalitet, mistanke, indikation og kriminalitet Danmark Retskendelse Danmark Overvågningsindgrebenes tidsmæssige placering i processen EU-harmonisering Delkonklusion Gennemgang af centrale engelske overvågningsindgreb Communications data surveillance Interception of communications Intrusive surveillance Directed surveillance Control orders Den europæiske kontrolordre

5 2.4 Gennemgang af centrale danske overvågningstyper Aflytning Aflæsning Iagttagelse Registrering Lokalisering Afbrydelse af kommunikation Administrative udvisninger, tålt ophold og udvidet meldepligt KONKLUSION PÅ REALIADEL DEN TERMINOLOGISKE OG OVERSÆTTELSESTEORETISKE ANALYSE TERMINOLOGIARBEJDE Formålet med terminologiarbejde Hvad er en term? Hvad er et begreb? Den terminologiske fremgangsmåde Termudvælgelsen Begrebssystemer Udarbejdelse af definitioner Definitionernes rolle Hvor stor vægt skal oversætteren tillægge definitionerne i lovgivningen? Inferenserne generel viden Forskellen mellem terminologiarbejde og oversættelsesarbejde Terminologiarbejde i sammenspil med oversættelsesarbejde Oversættelsesteoretisk analyse Hvordan adskiller juridisk oversættelse sig fra almensproglig oversættelse? Oversættelse til et andet sprog, ikke et andet retssystem Målsprogsorientering med fokus på kildesprogets retssystem Ækvivalensbegrebet Dynamisk ækvivalens vs. formel ækvivalens Ækvivalens ifølge Drauskau Skopos teorien Hvilken oversættelsesstrategi skal jeg vælge? Eksplicitering Parafrase Låneoversættelse Naturalisering/Fonologisk oversættelse

6 Artikelfelterne Den unikke oversættelsessituation KONKLUSION PÅ DEN TERMINOLOGISKE UNDERSGELSE

7 1 INDLEDNING 1.1 Emneafgrænsning Kriminalitet foregår i stadigt stigende grad på internationalt plan. Denne udvikling er forårsaget af den øgede terrorvirksomhed, den stadig mere avancerede narko- og menneskehandel, teknologiens udvikling og dermed mere avancerede muligheder for kommunikation. Det betyder, at der er et stigende behov for, at efterretningstjenester og politi kan tale med hinanden på tværs af landegrænser. I Politiets Efterretningstjenestes seneste årsberetning bliver det aktuelle behov for øget internationalt samarbejde understreget, og det bliver udtrykt på følgende måde: Terrorhandlingerne mod den vestlige verden har understreget behovet for et tæt og intensiveret internationalt samarbejde. [ ] PET har derfor et tæt og løbende samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere, der foregår både på det generelle plan for at følge trusselsbilledet og operativt i forbindelse med konkrete efterforskninger. (PET, , s. 23) Terroraktiviteter og organiseret kriminalitet, som f.eks. narko- og menneskehandel er sværere at ramme end almindelig kriminalitet, som er nemmere at efterforske, opklare og bekæmpe. Efterretningstjenesten og politiet har derfor ud over at intensivere det internationale samarbejde efterspurgt bedre våben i kampen mod den større trussel, som organiseret kriminalitet udgør. Bedre våben består i udvidet adgang til overvågning, aflytning, ransagning, åbning af post og s, agent-virksomhed, lempeligere adgang til isolationsfængsling mv. (Amnesty, 2007). Disse våben er alle straffeprocessuelle tvangsindgreb, dvs. handlinger, som er strafbare at udføre med mindre de udføres som led i efterforskning og opklaring af kriminalitet. I dette speciale beskæftiger jeg mig med straffeprocessuelle tvangsindgreb, og inden for dette område sætter jeg særlig fokus på overvågning. De overvågningsindgreb, som politiet og efterretningstjenester bruger i forsøget på at efterforske, opklare og bekæmpe kriminalitet, er netop nu i rivende udvikling. Det betyder også, at terminologien inden for området udvikler sig. 7

8 Derfor kan der være mange udfordringer for en translatør, når juridiske termer 1 og tekster inden for området overvågning skal oversættes. Behovet for oversættelse netop inden for dette område er aktuelt pga. det stigende internationale samarbejde mellem politi og efterretningstjenester. I min tilgang til emnet tager jeg udgangspunkt i engelsk ret og ikke dansk ret, fordi England generelt er foran Danmark inden for overvågningslovgivning. Det kan betyde, at der er overvågningsindgreb og dermed nye fagtermer i engelsk lovgivning, som endnu ikke er inkorporeret i danske opslagsværker, og en translatør må derfor selv udarbejde oversættelsesforslag til termerne. Ved en sammenligning af overvågningslovgivningen mellem England og Danmark er det værd at bemærke, at både England og Danmark er medlem af EU, og at EU lovgivning dermed har forrang forud for både engelsk og dansk ret. I de tilfælde, hvor der på EU plan er lovgivet om de overvågningsindgreb, jeg behandler i dette speciale, vil det derfor være nødvendigt også at undersøge EU lovgivning. Jeg vælger at beskæftige mig særligt med de overvågningsindgreb, som er centrale redskaber i efterforskning og opklaring af organiseret kriminalitet. Eftersom det er centrale indgreb, er der også stor sandsynlighed for, at de vil optræde i oversættelsessituationer. Formålet med specialet er todelt. I den første del af specialet, realiadelen, foretager jeg en komparativ analyse af centrale dele af overvågningslovgivningen i England og Danmark med det formål at finde frem til ligheder og forskelle mellem de to retssystemer. Formålet med anden del af specialet, terminologidelen, er 1) at arbejde videre med resultaterne fra realiadelen ud fra terminologiske arbejdsmetoder og 2) at indsætte termerne i en oversættelsesteoretisk kontekst. Ud fra de ligheder og forskelle, der har vist sig i arbejdet i realiadelen udvælger jeg termer, som kan være udfordrende i en oversættelsessituation. Jeg vurderer graden af begrebsidentitet og vurderer ud fra oversættelsesstrategier, hvordan termerne bedst kan oversættes. 1 Termer refererer til specifikke begreber inden for ét bestemt emneområde, og kan bestå af enkelte ord eller være sammensætninger af flere ord. (Grindsted & Toft, 1994, s. 71) (se afsnit 4.1.2) 8

9 1.2 Problemformulering Ud fra de betragtninger, som der er redegjort for i de ovenstående afsnit, stiller jeg følgende spørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem lovgivningen om overvågningsindgreb i England og Danmark? Er der på baggrund af denne sammenligning af lovgivningen termer, som viser sig at være særligt udfordrende i en oversættelsessituation? Hvordan kan disse udfordringer løses ud fra oversættelsesteoretiske strategier? 1.3 Hypoteser Det er min hypotese, at der findes delområder inden for et eller begge retssystemer, som ikke svarer til det andet system, og jeg forventer derfor at støde på forskelle, som kan skabe udfordringer i en oversættelsessituation. Den forventning skyldes, at landene bygger på forskellige retssystemer. England er et common law 2 land og Danmark er et civil law 3 land. Selvom jeg forventer at støde på forskelle mellem retssystemerne, forventer jeg alligevel, at der er flere ligheder mellem systemerne end forskelle, og dette skyldes det stigende samarbejde mellem landene inden for netop straffeprocessuelle tvangsindgreb og overvågning og dermed også en øget ensretning og tilnærmelse af forhold landene imellem. 2 Lovgivning der i det væsentligste bygger på sædvaneret, dvs. retspraksis og sædvaner (Garner, 2004, s. 293) 3 Lovgivning der i det væsentligste bygger på lovgivning (Garner, 2004, s. 263) 9

10 1.4 Metode I behandlingen af emnet arbejder jeg både som terminolog og oversætter, hvilket betyder, at jeg benytter elementer både fra en terminologs arbejdsmetoder og en oversætters teoretiske strategier Terminologisk arbejdsmetode En terminologs vigtigste opgave er at undersøge termers indhold. Dette gør jeg i den komparative analyse i realiadelen. Endvidere bruger jeg den terminologiske arbejdsmetode, som består i at strukturere termerne i begrebssystemer, hvilket sker i terminologidelen. Ved en sammenligning af begrebssystemerne bliver det klart, hvilke forskelle og ligheder der er mellem overvågningslovgivningen i de to lande og dermed også, hvilke termer der kan være udfordrende i en oversættelsessituation. Strukturering af termerne i begrebssystemer og udarbejdelsen af definitioner foregår i programmet i-term. i-term er et terminologistyrings- og videndelingsprogram, som er udviklet af Dantermcentret. Jeg bruger i-term til at udarbejde artikler, som indeholder definitioner på de udvalgte termer, kommentarfelterne og oversættelsesforslag. Artikelfelterne til termerne, som jeg udvælger til oversættelse er sat ind i slutningen af terminologiafsnittet lige før konklusionen (afsnit ). Når det gælder dataindsamling i forhold til at undersøge termernes indhold, har jeg først og fremmest læst den relevante lovgivning dvs. dele af RIPA, PTA, retsplejeloven og straffeloven. 4 De artikler, tekster og referater, jeg har fundet på internettet, har hovedsageligt været kommentarer til den engelske regerings vedtagelse af RIPA og PTA samt den danske regerings ændringer i retsplejeloven og straffeloven Oversættelsesteoretiske strategier Efter at have udvalgt de oversættelsesmæssigt mest udfordrende termer på baggrund af resultaterne fra realiadelen, sætter jeg de udvalgte termer ind i en oversættelsesteoretisk kontekst. I den sammenhæng diskuterer jeg ækvivalensbegrebet særligt ud fra Nidas formulering af dynamisk og formel ækvivalens og Drauskaus fremstilling af ækvivalensbegrebet. 4 Lovene introduceres i afsnit og

11 Herudover forholder jeg mig til de særlige mekanismer, der sig gør sig gældende i juridisk oversættelse. Jeg inkluderer Vermeers Skopos-teori og diskuterer, hvilke konkrete oversættelsesstrategier der er mest ideele Feltarbejde Som et led i den terminologiske undersøgelse har jeg besøgt Politiets Efterretningstjeneste (PET). Her har jeg talt med en oversætter og en jurist. Både oversætteren og juristen har ønsket anonymitet, og jeg refererer derfor i det efterfølgende til oversætteren, som PET Informant 1 og til juristen som PET Informant 2. PET Informant 1 og 2 har bidraget med kommentarer til forståelsen af den danske overvågningslovgivning og har kommenteret mulige tolkninger af den engelske lovgivning. Desuden har Informanterne bidraget med oversættelsesforslag til de engelske termer. 1.5 Målgruppe Målgruppen består først og fremmest af personer, der arbejder med oversættelse af juridiske tekster, som er relateret til emnet straffeprocessuelle tvangsindgreb og i særdeleshed overvågning. Det kunne være translatører, tolk- og translatørstuderende, sprogstuderende generelt og undervisere inden for engelsk juridisk sprog. 1.6 Henvisningsteknik Som henvisningsteknik bruger jeg APA systemet American Psychological Association. Kilderne i teksten, fodnoterne og litteraturlisten er bygget op efter de regler, som er angivet i APA. Der er kun én litteraturliste, hvor alle slags kilder jeg har brugt er optegnet i alfabetisk orden. I de tilfælde, hvor jeg bruger citater, som i originalen stod på engelsk har jeg oversat citatet til dansk og indsat det engelske citat i bilag 1. 11

12 1.7 Forkortelser Jeg bruger følgende forkortelser i specialet: Regulation of Investigatory Powers Act 2000 (RIPA) Prevention of Terrorism Act 2005 (PTA) Den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) Retsplejeloven (retsp.) Politiets Efterretningstjeneste (PET) 1.8 Opbygning af speciale Som allerede nævnt er specialet opdelt i en realiadel, som dækker kap. 2 og 3. og en terminologidel, som dækker kap. 4 og 5. I kap. 2.1 gives der først en generel introduktion til emnet overvågning. Herefter præsenterer jeg kort den engelske og danske lovgivning, som er relevant for de overvågningsindgreb, der er særlig fokus på i dette speciale. Derudover gennemgår jeg de grundlæggende principper for gennemførelse af overvågning. I kap. 2.3 introducerer jeg nogle af de mest centrale overvågningsindgreb, som findes i engelsk lovgivning. I kap. 2.4 gennemgår jeg den del af den danske overvågningslovgivning, som er relevant, når jeg skal sammenligne de engelske overvågningsindgreb, som jeg netop har gennemgået, med danske overvågningsindgreb. I kap. 3 gives konklusionen på den komparative analyse i realiadelen, og jeg fremlægger de forskelle og ligheder, som jeg er kommet frem til ved undersøgelsen af de engelske og danske overvågningsindgreb. I kap. 4, som er begyndelsen på terminologidelen, udvælger jeg de termer der ud fra den komparative analyse i realiadelen har vist sig at være særligt udfordrende ved oversættelse. Disse termer behandler jeg ud fra terminologiske arbejdsmetoder. I kap. 4.2 følger en oversættelsesteoretisk diskussion af termerne. Kap. 5 indeholder konklusionen på den terminologiske analyse. 12

13 Bibliografien er placeret efter kap. 5. Alle internetkilder er samlet på en cd, som er vedlagt som bilag 2. 13

14 REALIADEL 14

15 2 OVERVÅGNING I dette kapitel gives der først en generel introduktion til emnet overvågning. Herefter præsenterer jeg kort den engelske lovgivning, som er relevant for de overvågningsindgreb, der er særlig fokus på i dette speciale. Dernæst introducerer jeg den danske lovgivning, som danner grundlag for en sammenligning af overvågningsindgrebene i de to lande. Derudover gennemgår jeg de grundlæggende principper der findes i forbindelse med gennemføresel af overvågning. Endelig følger en gennemgang af de mest centrale engelske og danske overvågningsindgreb. 2.1 Generel introduktion til overvågning Fra almindelig interesse til kontrol Overvågning kan foregå på mange forskellige måder. Der findes overvågningsformer, som er harmløse, og der findes overvågningsformer, som er stærkt problematiske. I en eller anden forstand overvåger vi alle sammen, f.eks. når vi går på gaden, sidder i universitetets kantine, er på picnic i parken osv. Denne form for overvågning er helt naturlig og giver sjældent anledning til problemer. Der hvor overvågningen bliver problematisk og giver anledning til politisk og samfundsmæssig debat er, når overvågningen har til formål at kontrollere eller forebygge adfærd, der samfundsmæssigt ikke anses for ønskelig. Denne form for overvågning er i vækst. (Blume, 2001) Balancen mellem behovet for kontrol og behovet for frihed I både Danmark og England er der en politisk diskussion om, hvorvidt borgernes ret til privatliv skal tilgodeses frem for regeringens behov for at kontrollere borgere, som mistænkes for at planlægge og udføre kriminalitet. Det er disse to behov, der hele tiden opvejes mod hinanden, når der lovgives om overvågning. I både Danmark og England er den øgede overvågning et emne, som optager plads i medierne. Mange frygter, at vi nærmer os et overvågningssamfund, der vil berøve vores frihed snarere end bevare og beskytte vores frihed og tryghed. (Smith, 2003, s. 13) 15

16 2.1.3 Politiet og Efterretningstjenesterne Det er politiet, der skal gennemføre den overvågning, som regeringen lovgiver om. Hvor politiet arbejder med overvågning for at opretholde ro og orden i hele samfundet, arbejder efterretningstjenesterne i højere grad med efterforskning og opklaring af kriminalitet. Efterretningstjenesterne interesserer sig egentlig ikke for overvågning, men for dem er det vigtigt at have nogle effektive efterforskningsmuligheder, som svarer til den teknik, eller den teknologi, som de kriminelle bruger. Netop den teknologiske udvikling stiller store krav til efterretningstjenesternes arbejde, fordi de kriminelle ofte er et skridt foran med at finde nye elektroniske kommunikationsformer. De kriminelle er generelt hurtige til at skifte gamle kommunikationsformer ud, fordi de ofte ved, at de bliver overvåget og eftersøgt. (Bro, 2001, s. 21) Overvågningslovgivningen i England Regulation of Investigatory Powers Act 2000 De engelske regler om overvågning er ikke samlet i en lov, men i flere forskellige love. Den lov, som har været den mest kontroversielle i nyere tid er RIPA. Siden RIPA blev indført er loven blevet stærkt kritiseret i både engelske og internationale medier for at give den engelske regering alt for omfattende beføjelser til at overvåge de engelske borgere. RIPA blev udarbejdet som en reaktion på den teknologiske udvikling dvs. internettets udbredelse og den dermed stigende anvendelse af kryptering. 5 Det afgørende nye som skete i forbindelse med indførelsen af RIPA, var: Indførelse af krav til internetudbydere om, at de i hemmelighed skal give regeringen adgang til deres kunders kommunikation; Indførelse af tilladelse til masseovervågning af igangværende kommunikation; Indførelse af krav til internetudbydere om, at de har det passende udstyr til at foretage overvågning; Indførelse af krav om udlevering af nøgler/sikkerhedskoder til beskyttet information; og tilladelse til at regeringen må overvåge folks internet-aktiviteter. (Hammerton, 2000) 5 Kryptering: Kodning eller forvanskning af meddelelsens indhold (klarteksten), så det eneste man kan se med det blotte øje, fremstår som det rene volapyk. Denne forvanskning sker dog på en kontrolleret måde således, at indholdet (klarteksten) senere kan genetableres. (IT-sikkerhedsrådet) 16

17 Prevention of Terrorism Act 2005 En anden engelsk lov, som har givet anledning til kraftig samfundspolitisk debat i England er PTA. Denne lov giver i endnu højere grad end RIPA den engelske regering mulighed for at overvåge mistænkte personer og påføre dem strenge restriktioner ved indførelsen af de såkaldte control orders. (Office of Public Sector Information, 2005) Loven blev til efter at 9 udlændinge, som var mistænkte for at medvirke i terrorvirksomhed, havde været fængslet i 4 år i HM Belmarsh fængslet sydøst for London. Udlændingene var fængslet i henhold til den engelske Antiterrorism, Crime and Security Act 2001, som i særlige tilfælde tillader, at udlændinge bliver fængslet uden at få deres sag prøvet for en domstol. I 2005 vurderede den engelske regering dog, at fængslingerne var et brud på habeas corpus princippet 6 og en krænkelse af EMRK. Det var i forbindelse med disse løsladelser, at PTA blev vedtaget. PTA gav herefter den engelske regering mulighed for stadig at overvåge og kontrollere de løsladte fanger under de såkaldte control orders. (NationMaster.com, 2008) Control orders bliver nærmere behandlet i afsnit Overvågningslovgivningen i Danmark Ligesom i England er reglerne om overvågning ikke samlet i én lov, men er indeholdt i en række forskellige love. I Danmark er retsplejeloven, straffeloven, tv-overvågningsloven 7 og persondataloven de mest centrale inden for området overvågning. (Raasten & Skibsted) Det skal bemærkes, at med regeringens indførelse af antiterrorpakkerne i henholdsvis 2002, 2004 og 2007, er der sket betydelige ændringer i overvågningslovgivningen. (PET, , s. 8) Dette har i høj grad haft indflydelse på bestemmelserne i retsplejeloven og straffeloven, hvilket jeg kommer nærmere ind på ved gennemgangen af de danske overvågningstyper i afsnit 2.4. I øvrigt kan det bemærkes, at udlændingeloven har vist sig at være relevant i forhold til overvågning af terrormistænkte. Udlændingeloven behandles nærmere i afsnit Harpeas corpus er latin og betyder, at personen skal fremstilles for retten. Det er et grundlæggende princip for retsplejen, der betyder at man kun kan anholdes og tilbageholdes ifølge lov og ikke vilkårligt. (Menneskerettigheder, 2006) 7 TV-overvågningsloven synes oplagt at bruge i forbindelse med behandling af overvågningslovgivningen. Den danske TVovervågningslov henvender sig dog specielt til private og politiet er ikke omfattet af TV-overvågningsloven, derfor kommer jeg ikke nærmere ind på TV-overvågningsloven i dette speciale. (Blume, 2001) Det skal dog bemærkes, at der er situationer, hvor TV-overvågning udført af offentlige myndigheder eller private kan have betydning for at forebygge eller efterforske kriminalitet. Der er derfor indsat en bestemmelse i TV-overvågningsloven, der giver politiet mulighed for at stille krav til offentlige myndigheder eller private om kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film eller lignende samt mht. opbevaring af sådanne optagelser. (TV-overvågningsloven 4b, indsat 10/6 ved lov nr. 542 af 8/6 2006) 17

18 Retsplejeloven og Straffeloven Retsplejeloven indeholder en lang række regler om konkrete overvågningstyper (disse er nærmere behandlet i afsnit 2.4). Straffeloven indeholder ikke på samme måde som retsplejeloven regler om konkrete overvågningstyper, men straffelovens strafferammer er afgørende for, hvordan politiet og efterretningstjenesterne kan anvende de overvågningsformer, som er beskrevet i retsplejeloven. 2.2 Grundprincipper for gennemførelse af overvågning Beskyttelse af frihedsrettigheder England I England er borgerne ikke beskyttet af nogle grundlæggende rettigheder til privatliv og til frit at meddele sig til hinanden. Det skyldes, at England er et common law land 8 og ikke har nogen grundlov. De engelske borgeres frihedsrettigheder er dog alligevel til en vis grad beskyttet, fordi England er blevet medlem af EU, og EU lovgivningen har forrang frem for national ret. De engelske borgere er således beskyttet af EMRK artikel 8, som giver enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance, med begrænsninger der er i overensstemmelse med loven og nødvendige i et demokratisk samfund. (Olsen, Badse, & Jørgensen, 2007) Beskyttelse af frihedsrettigheder Danmark Grundlovens 72 vidner om den generelle holdning, som er dominerende om overvågning i dansk lovgivning. I Grundlovens 72 står der at: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. I straffeloven møder vi det samme, idet det ifølge straffelovens kap stk. 1 er strafbart at bryde ind i lukkede meddelelser og foretage aflytninger. Det er ligeledes strafbart ifølge straffeloven at trænge ind i digitaliserede data og programmer (straffeloven kap stk. 2), og at overvåge ikke frit tilgængelige områder. (straffeloven kap a) 8 Se fodnote 2 18

19 Eftersom vi beskæftiger os med indgreb og handlinger, som ville være strafbare at udføre hvis ikke de blev udført med det formål at opklare og bekæmpe kriminalitet, og der er tale om en potentiel konflikt med de ovenfor beskrevne frihedsrettigheder, er der nogle krav, som politiet og efterretningstjenesterne skal opfylde, før de kan få tilladelse til at udføre disse indgreb Nødvendighedstest - England I RIPA møder vi kravet til proportionalitet. I RIPA chap. 23 Part I chap. I 5 (2b) står der (min oversættelse) indgrebet som tilladelse ved retskendelse, skal være proportionalt med det, som ønskes opnået med handlingen. I øvrigt gælder det for langt de fleste af de overvågningsindgreb, som jeg beskæftiger mig med i dette speciale, at de skal leve op til en nødvendighedstest. Denne test er formuleret på følgende måde i RIPA chap. 23 Part I chap. II 22 (2) a-h (min oversættelse): Det er nødvendigt at udstede retskendelse til et indgreb når indgrebet a) er i nationens sikkerhedsmæssige interesser; b) er nødvendigt for at afværge alvorlig kriminalitet eller uorden; c) er nødvendigt for at varetage nationens økonomiske interesser d) er nødvendigt for at bevare offentlig sikkerhed e) eller indgrebet bliver foretaget med henblik på at bevare offentlig sundhed; f) eller for at indsamle skatter eller andre udeståender, som nogen skylder regeringen; g) for at afværge død, skade eller ødelæggelse på en persons fysiske eller mentale sundhed i nødstilfælde Denne nødvendighedstest gælder, når der er tale om indgreb med en høj intensitetsgrad, og vil ofte have forbindelse til indgreb, som har at gøre med ny terrorlovgivning Krav om proportionalitet, mistanke, indikation og kriminalitet Danmark I forbindelse med de danske overvågningsindgreb, som bliver gennemgået senere i afsnit 2.3 er de overordnede krav, som berettiger indgrebet kravene til proportionalitet, mistanke, indikation og kriminalitet. Proportionalitetsgrundsætningen, som findes i retsp. kap stk. 1, er et af de helt grundlæggende krav, som går ud på, at indgreb ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse eller ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et 19

20 uforholdsmæssigt indgreb. (Smith, 2003, s. 62) Herudover findes det såkaldte indikationskrav, som går ud på, at indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen (Retsp. kap stk. 2). Endvidere er det et krav, at den kriminalitet, som måske ville blive udført, hvis indgrebet ikke blev foretaget, anses for at være alvorlig. Det nævnes i restp. kap stk. 3, at den kriminelle handling skal have en strafferamme på minimum 6 år Retskendelse Danmark Dertil kommer at politiet og PET altid skal søge om retskendelse, inden de gennemfører tvangsindgreb. Reglerne for indhentelse af retskendelse er blevet forenklet. Det gælder f.eks. i forbindelse med at indhente retskendelse til telefonaflytning. Hvor PET tidligere skulle indhente retskendelse for hvert telefonnummer, de ønskede at aflytte, skal de nu indhente én retskendelse, hvorved PET kan aflytte den mistænkte person uanset, hvilke telekommunikationsmidler vedkommende bruger. (PET, , s. 18) Overvågningsindgrebenes tidsmæssige placering i processen Overvågningsindgreb vil typisk høre til under de former for tvangsindgreb, som udføres på et tyndt mistankegrundlag. Dvs. det er overvågningsindgreb der bliver udført tidligt i processen, i den fase, hvor politiet forsøger at opspore en måske endnu ikke udført forbrydelse. Indgrebene bliver udført, inden der foreligger sigtelser, og inden der er faldet dom i en sag EU-harmonisering Som nævnt i indledningen har EU lovgivning forrang forud for både engelsk og dansk ret. I de tilfælde, hvor der på EU plan er lovgivet om de overvågningsindgreb, jeg behandler i dette speciale, vil det derfor være nødvendigt også at undersøge EU lovgivning. EU harmonisering af national ret er dog et fænomen, som stadig er i sin spæde start, og harmoniseringsprojektet bliver fra mange sider mødt med modstand. Et af de områder, der er stærk fokus på i EU regi, er udviklingen af en nomenklatur 9, som er fælles for medlemsstaterne. (Sarcevic, 1997, s. 267) Dette skulle lette oversætternes arbejde betydeligt. Der er dog lang vej igen, hvilket behandlingen af control order i dette speciale er et eksempel på. (se afsnit 2.3.6) 9 En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag. (Wikipedia, 2008) 20

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

UDKAST. 2. Efter 731 indsættes:

UDKAST. 2. Efter 731 indsættes: Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Morten Holland Heide Sagsnr.: 2013-730-0311 Dok.: 908907 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-792-0674 Dok.: RAJ40725 Hermed sendes besvarelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?

Læs mere

FOLKETINGETS RETSUDVALG HØRING OM CFCS-LOVEN 8. MAJ 2014

FOLKETINGETS RETSUDVALG HØRING OM CFCS-LOVEN 8. MAJ 2014 Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 2 Offentligt FOLKETINGETS RETSUDVALG HØRING OM CFCS-LOVEN 8. MAJ 2014 Rådet for Digital Sikkerhed Birgitte Kofod Olsen, formand Privatlivsbeskyttelse Grundloven Forvaltningsloven

Læs mere

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET UDEN RETSKENDELSE Executive summary Analysen indeholder en kort og overordnet diskussion af regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og Side 1 af 7 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) LOV nr 542 af 08/06/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Kopi til og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Kopi til  og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark jm@jm.dk Kopi til hll@jm.dk, mor@jm.dk og cfu@jm.dk. W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. og

Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.  og Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark Att. fmn@fmn.dk, ser@fmn.dk og hrs@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @ H U M A

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2008/1 LSF 124 (Gældende) Udskriftsdato: 14. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0767 Fremsat den 4. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til Bilag 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=95611 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2002 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

Logningsbekendtgørelsen. Teknisk gennemgang af. Folketingets Retsudvalg, den 21. november 2006. Justitsministeriet

Logningsbekendtgørelsen. Teknisk gennemgang af. Folketingets Retsudvalg, den 21. november 2006. Justitsministeriet Udvalget for Videnskab og Teknologi L 63 - Bilag 7 Offentligt Teknisk gennemgang af Logningsbekendtgørelsen Folketingets Retsudvalg, den 21. november 2006 Retsplejelovens 786, stk. 4 Det påhviler udbydere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt til: js@skat.dk 4. oktober 2010 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af skattekontrolloven Datatilsynet Borgergade 28, 5.

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

2011/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

2011/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag. 2011/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0014 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret jm@jm.dk thk@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6

Læs mere

HARLØSE SKOLE Harløse skoles retningslinjer for brug af elektroniske devices. devices Elevdel Regler for de elektroniske devices: skal IT-ansvarlig

HARLØSE SKOLE Harløse skoles retningslinjer for brug af elektroniske devices. devices Elevdel Regler for de elektroniske devices: skal IT-ansvarlig HARLØSE SKOLE Harløse skoles retningslinjer for brug af elektroniske devices. På Harløse skole indgår brug af elektroniske devices i hverdagen både i undervisningen og som pauseaktivitet for adskillige

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1. Definitioner

UDKAST. Kapitel 1. Definitioner Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. marts 2004 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2002-945-0922 Dok.: LHL20442 UDKAST Bekendtgørelse nr. om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger

Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger 5005/99/endelig udg. WP 18 Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger Henstilling 2/99 om beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med aflytning

Læs mere

Grænser for privat sagsoplysning

Grænser for privat sagsoplysning Grænser for privat sagsoplysning, professor i strafferet jv@jur.ku.dk http://jura.ku.dk/jv Dias 1 Udgangspunkt Al virksomhed, som ikke i almindelighed er forbudt, er tilladt. Forbud: Strafsanktionerede

Læs mere

762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er

762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126338 Kapitel 70 Varetægtsfængsling 762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som

Læs mere

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således:

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således: Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sendes til: sum@sum.dk og med kopi til msb@sum.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698869 HSC@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2009-10. Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) til

Forslag. Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2009-10. Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) til Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. marts 2016 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Anbefalinger fra tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Som opfølgning på

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3085 - RIA Bilag 4 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 27. april 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Sanne Jensen Dok.: SJE44657 Samlenotat vedrørende den

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AA og AB (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den 2. marts 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AA og AB (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den 2. marts 2017 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. februar 2017 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Petersen Sagsnr.:

Læs mere

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager VEJLEDNING Stormrådet Dato: 5. maj 2015 Sag 14/09584-6 /SKI KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager Tlf. 41

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 2. marts 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-945-0019 Dok.: TFR40093 N O T I T S om logning af Internet-oplysninger, oplysninger om Internet-baserede

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E

Læs mere

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning.

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. - 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. 1. Norge. De norske regler om ransagning findes i den norske straffeprocesslov (lov om rettergangsmåten i straffesaker) kapitel

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 217 - Bilag 35 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2006-792-0214 Dok.: JSM40286 Besvarelse af spørgsmål nr. 274 af 3. marts 2006 fra Folketingets

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

Undervisernoter: Kontrol med kommunikation af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling

Undervisernoter: Kontrol med kommunikation af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling Undervisernoter: Kontrol med kommunikation af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3

Læs mere

Rigspolitiet har imidlertid fundet anledning til at begrænse din adgang til aktindsigt i oplysningerne, som anført nedenfor.

Rigspolitiet har imidlertid fundet anledning til at begrænse din adgang til aktindsigt i oplysningerne, som anført nedenfor. Christian Panton Fremsendt via e-mail (christian@panton.org) 15. april 2016 Sagsbehandler: SQU J.nr.: 2016-042-335 KONCERNSTYRING KONCERNSERVICE SEKRETARIATET Polititorvet 14 1780 København V Telefon:

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Bilag 2. Figur A. Figur B

Bilag 2. Figur A. Figur B Bilag 1 Bilag 2 Figur A Figur B Figur C Figur D Bilag 3 Erhvervsstyrelsen har i 2011 iværksat 37 undersøgelser, hvoraf 19 af disse blev afgjort i 2011. Disse undersøgelser omfatter altså både påbegyndte

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 Sag 56/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 26. april

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

justits Lovafdelingen 22. juni 2015 Strafferetskontoret Camilla Skadborg IO Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.

justits Lovafdelingen 22. juni 2015 Strafferetskontoret Camilla Skadborg IO Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok. justits Lovafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: 22. juni 2015 Strafferetskontoret Camilla Skadborg 2012-739-00 IO 1649032 Lov nr. 732 af 25. juni 2014 om ændring af lov for Færøerne om rettens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets

Læs mere

Sikkerhed og Retssikkerhed. Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove høring den 24. februar 2011.

Sikkerhed og Retssikkerhed. Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove høring den 24. februar 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 290 Offentligt NOTAT til Folketingets Retsudvalg København, den 18. februar 2011 Sikkerhed og Retssikkerhed. Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016 Rigsadvokaten, 9. marts 2016 2 Det er en vigtig opgave for den samlede anklagemyndighed at sikre løbende fokus på, at anklagemyndigheden bidrager aktivt til i retspraksis at få afklaret de spørgsmål, der

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold

Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold 2013/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. januar 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere