Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven"

Transkript

1 Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige lidelser i befolkningen. En mindre del har astma eller kronisk bronchitis som følge af udsættelse for skadelige stoffer på arbejdspladsen. I sager, hvor der er mistanke om en arbejdsbetinget astma eller kronisk bronchitis, er det derfor vigtigt, at Arbejdsskadestyrelsen indhenter præcise oplysninger om lidelsens karakter og den arbejdsmæssige påvirkning for at få belyst en eventuel årsagssammenhæng mellem arbejdet og lidelsen. Vejledningen skal være en hjælp til at sikre en korrekt oplysning af sagerne, samtidig med at den gerne skulle bidrage til forståelsen af disse lidelser. For at astma og kronisk bronchitis kan anerkendes som erhvervssygdomme efter erhvervssygdomsfortegnelsen, skal både de generelle betingelser i 1 og de særlige betingelser i bilag 1 til fortegnelsen være opfyldt, jf. 2. Efter 1 skal påvirkningen styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, hvor der er godtgjort årsagssammenhæng mellem påvirkning og lidelse, og sygdomsbilledet skal svare til det sygdomsbillede, hvor der er godtgjort årsagssammenhæng. Endelig må der ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. Det betyder, at selv om der er en påvirkning på arbejdet, som er nævnt i fortegnelsen, og lidelsen er astma, kan lidelsen ikke anerkendes, hvis symptomerne ikke er opstået eller blevet forværret i forbindelse med påvirkningerne på arbejdet. Kapitel 2 Hvad er astma? Astma defineres medicinsk som en ikke-infektiøs inflammatorisk luftvejssygdom ledsaget af reversibel obstruktion af bronkierne. På dansk betyder det, at der er tale om en ikke-infektiøs betændelsestilstand med anfald af forbigående forsnævring af bronkierne med nedsat lungefunktion. Der er med andre ord tale om anfaldsvis vejrtrækningsbesvær på grund af, at bronkierne trækker sig sammen. Astma er desuden karakteriseret ved, at lungefunktionen er normal eller næsten normal mellem anfaldene eller kan være normal på grund af bronkieudvidende medicinsk behandling. Modsat kronisk bronchitis kan den øgede modstand i luftvejene påvirkes med bronkieudvidende midler som fx B2-agonist-spray, Bricanyl, Ventoline eller efter behandling med binyrebarkhormoner. Anfaldene vil i mange tilfælde blive provokeret af uspecifikke irritanter i luften fx tobaksrøg, tåge eller støv fra arbejdsprocesser eller specifikke påvirkninger fra omgivelserne. Astma diagnosticeres ofte som»astma bronchiale«inden for lægeverdenen. Lidelsen må ikke forveksles med astmatisk bronchitis, som er en kronisk obstruktiv lungelidelse, d.v.s. en lidelse, hvor der til stadighed er lungefunktionsnedsættelse på grund af øget luftvejsmodstand. Se i øvrigt afsnit 3 om kronisk bronchitis. I det følgende bruges kun betegnelsen astma Hvordan stilles diagnosen astma?

2 Det skal være dokumenteret, at der er tale om astma, d.v.s. at de lægelige undersøgelser skal beskrive et symptombillede, der sandsynliggør, at diagnosen er astma. Af det lægelige materiale, d.v.s. normalt en lungemedicinsk eller arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, skal det fremgå, at skadelidte har gener i form af anfaldsvis åndenød eller piben/hvæsen i brystet, samt at et af følgende kriterier er opfyldt: 1) Histaminprovokationstest eller anstrengelsestest medfører et fald i lungefunktionen på mere end 20 procent, målt som FEV1 eller peakflow. (Histamin er et stof, som i lave doser kan fremprovokere hyperreaktion i luftvejene hos astmatikere. Metacholin har samme effekt. FEV1 er udåndingsrumfanget efter 1. sekund ved forceret udånding. Måling af peakflow er måling af den maksimale lufttømningshastighed under forceret udånding. Normalværdien ligger på L/min afhængig af køn, højde og alder.) 2) Lungefunktionen stiger mere end 20 procent, målt som FEV1 eller peakflow efter behandling for nedsat lungefunktion med fx 5 pust B2-agonist-spray. 3) Lungefunktionen stiger mere end 20 procent, målt som FEV1 eller peakflow efter behandling for nedsat lungefunktion med prednisontabletter 30 mg dagligt i 2 uger. 4) Lungefunktionen varierer mere end 20 procent, målt som FEV1 eller peakflow ved dagbogsmonitering i 14 dage, d.v.s. fra morgen til aften eller fra dag til dag. Normalt er en FEV1-værdi på ca. 100 procent, men som det fremgår ovenfor, skal FEV1 variere med mindst 20 procent, for at astmalidelsen kan dokumenteres ved lungefunktionsundersøgelserne. Det er ikke altid, at symptomerne ved astma er typiske anfald af åndenød eller piben/hvæsen i brystet. Symptomerne kan være mere ukarakteristiske i form af hoste, trykken for brystet og hæshed. I konkrete tilfælde kan en sådan ukarakteristisk astma anerkendes. Det forudsætter sikker påvisning af en reversibel bronkieobstruktion, eksempelvis ved tilstedeværelsen af mindst 2 af ovennævnte kriterier. Sagen forelægges styrelsens arbejdsmedicinske (E)- eller medicinske (M)-lægekonsulenter til afklaring af diagnosen Astma på erhvervssygdomsfortegnelsen Både allergisk og ikke-allergisk astma er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen. Astma bør ikke anerkendes som erhvervssygdom, uden at styrelsens arbejdsmedicinske (E)- eller medicinske (M)- lægekonsulenter har vurderet sagen. For at astma kan anerkendes som en erhvervssygdom, er det en forudsætning, at skadelidte har været udsat for astmafremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet. Astma (allergisk og ikke-allergisk) er nævnt i bilag 1 til erhvervssygdomsfortegnelsen under Gruppe A, pkt. 3, 5 og 9, og under Gruppe C, pkt. 5, jf. 2. Det er Gruppe C, pkt. 5, der hyppigst anvendes ved anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe C, pkt.5 Ifølge Gruppe C, pkt. 5, i erhvervssygdomsfortegnelsen er astma omfattet, når lidelsen er forårsaget af indånding af støv eller dampe på arbejdspladsen fra: a) Planter eller planteprodukter. Faggrupper: Bagere, savværksarbejdere, foderstofarbejdere m.v. b) Dyr eller dyriske produkter. Faggrupper: Landbrugsmedhjælpere, laboratoriemedarbejdere med kontakt til forsøgsdyr, arbejdere i fiskeindustrien m.v. c) Enzymer, farvestoffer, kunstharpiks eller medikamenter eller forstadier til disse. Faggrupper: Frisører, farveriarbejdere, ansatte i medicinalindustrien, loddearbejdere m.v.

3 d) Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. Faggrupper: Malere, ansatte fx inden for farve-lakindustrien, metalindustrien, medicinalindustrien m.v Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe A Hvis der har været tale om udsættelse for isocyanater, kan astma anerkendes efter Gruppe A, pkt. 3. Hvis astmalidelsen skyldes udsættelse for krom og visse af dets forbindelser, anerkendes efter Gruppe A, pkt. 5. Endelig hvis astma skyldes udsættelse for kobolt, kan lidelsen anerkendes efter Gruppe A, pkt Sammenhængen mellem astma og arbejdet Symptomerne på lidelsen skal opstå i umiddelbar sammenhæng med den arbejdsmæssige udsættelse for astma-fremkaldende stoffer. I særlige tilfælde kan sen-astma anerkendes med anfald op til 16 timer efter arbejdet, hvis det kan dokumenteres, at lignende anfald ikke optræder på samme tider af døgnet i weekenden eller ferieperioder, og en mistænkt påvirkning primært forekommer på arbejdspladsen. I særlige tilfælde viser sen-astma sig ved et signifikant fald i peakflow i løbet af en arbejdsuge og med stigning på over 30 procent i den efterfølgende weekend. Derimod er der ikke noget krav om, at udsættelsen skal have en bestemt varighed eller styrke, fordi astma i nogle tilfælde udløses efter kort tid og ved selv begrænsede udsættelser. Igen tages der udgangspunkt i den arbejds- eller lunge-medicinske speciallægeerklæring og følgende forhold skal være bekræftet: 1) Lidelsen skal debutere eller blive markant forværret under arbejdet, og astmaanfald skal være beskrevet i tilknytning til arbejdet. (I særlige tilfælde, se ovenfor). 2) Ved allergisk astma skal der være tale om overfølsomhed (allergi) for et materiale, der er på arbejdet, og som er nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen Allergisk astma Påvisning af allergi kan ske ved: a) Priktest i huden. b) Positiv Rast-test, d.v.s påvisning af allergi-antistoffer i blodet af typen IgE. c) Positiv histaminreleasetest, d.v.s. histaminfrigørelse fra de hvide blodlegemer i en blodprøve efter kontakt med det specifikke allergen fra arbejdspladsen. Specifikke bronchiale provokationstests med relevante allergener, som har været udført af arbejdsmedicinske eller lungemedicinske specialafdelinger, kan også anvendes ved vurdering af anerkendelsesspørgsmålet. Arbejdsskadestyrelsen vil ikke direkte anbefale at få disse typer tests udført, da de i sjældne tilfælde kan medføre en forværring af lidelsen. Hvis der både er dokumentation for astmaanfald i tilknytning til arbejdet og for allergi over for et materiale på arbejdet, der er nævnt i fortegnelsen, kan astmalidelsen anerkendes efter fortegnelsen. En laborant får åndenød i tilknytning til laboratoriearbejde med rotter, mens der ikke er beskrevet symptomer ved andre former for laboratoriearbejde. Ved den arbejdsmedicinske/lungemedicinske undersøgelse foretages en lungefunktionsundersøgelse, der viser, at skadelidtes lungefunktion er reduceret til en FEV1-værdi på 75 procent, men ved behandling med 3 pust Bricanyl reetableres lungefunktionen til en FEV1-værdi på 98 procent. Der foretages priktest, og der påvises overfølsomhed over for rotteallergener (dyrehår). Astmalidelsen anerkendes efter fortegnelsens Gruppe C, pkt. 5b.

4 Ikke-allergisk astma Ved ikke-allergisk astma er det vanskeligere at fastslå årsagssammenhængen med udsættelse for stoffer i arbejdsmiljøet. Derfor stilles større krav til den lægelige dokumentation for sammenhæng mellem astmaanfaldene og den arbejdsmæssige udsættelse. Sagerne kan anerkendes efter en konkret vurdering, hvis: 1) der dokumenteres fald i peakflow-værdierne på over 20 procent efter udsættelse for påvirkninger, der udelukkende eller i overvejende grad forekommer på arbejdet, 2) en detaljeret beskrivelse foretaget af en arbejdsmedicinsk eller lungemedicinsk speciallæge viser, at astmaanfald kun forekommer på arbejdet, og at den mistænkte påvirkning primært forekommer på arbejdet, 3) der ikke er andre forhold, som er årsag til astmalidelsen. Det er centralt i denne forbindelse, om astma har været påvist inden den arbejdsmæssige påvirkning. Har den skadelidte fx haft astma som barn, kan lidelsen ikke anerkendes, medmindre den er blevet sikkert forværret i forbindelse med arbejdet, jf. nedenfor. En ansat i et medicinalfirma havde fald i peakflow-værdierne ved ophold i produktionen, hvor der blev anvendt isocyanater, men ikke i andre situationer. Der var ikke påvist allergi over for isocyanat eller andre stoffer. Gennemførelsen af en histaminprovokationstest viste et signifikant fald i lungefunktionen. Diagnosen astma blev stillet. Anfaldene blev alene udløst af arbejdsmæssige påvirkninger i form af isocyanat, og der blev ikke beskrevet forhold, der gjorde det overvejende sandsynligt, at astmalidelsen skyldtes andre forhold end arbejdet, jf. 1. Lidelsen kunne anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsens 2, Gruppe C, pkt. 5d, selvom der ikke var påvist en allergi over for stoffer i arbejdsmiljøet Forbehold/forværring Astmalidelsen kan også anerkendes efter fortegnelsen i tilfælde, hvor den skadelidte har haft astma som barn, eller der er påvist allergi over for private påvirkninger som fx husstøvmider, bynke eller lignende. I modsætning til kronisk bronchitis skal der ikke ved anerkendelsen tages forbehold for et eventuelt tobaksforbrug. I tilfælde med private lidelser eller påvirkninger er det en betingelse for anerkendelse, at det kan dokumenteres, at den arbejdsmæssige udsættelse for astmafremkaldende påvirkninger har medført en varig forværring af astmalidelsen. Der skal altid tages et forbehold i anerkendelsen for den del af lidelsen, der ikke er arbejdsbetinget, og forbeholdet skal vægtes ved ménvurderingen, da der alene kan ydes erstatning for arbejdsskadens følger, jf. 26 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at vægtningen af forbeholdet skal være i overensstemmelse med bestemmelsen i 13, hvorefter et varigt mén må anses for at være en følge af arbejdsskaden medmindre overvejende sandsynlighed taler imod. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal dokumentere, at en bestemt følgetilstand kan være forårsaget af andre forhold end den anerkendte arbejdsskade. Derfor kan der alene tages forbehold i de situationer, hvor der er påvist konkrete lidelser eller påvirkninger, som ikke skyldes arbejdet, og hvor betydningen for den anerkendte astmalidelse er veldokumenteret. En bryggeriarbejder var udsat for en række klorholdige stoffer på sit arbejde i tappehallen på et bryggeri. Over en 10-årig periode udviklede skadelidte en række åndedrætsgener. Generne var særligt udtalte, når skadelidte var udsat for klorholdige produkter og gærstoffer. Ved de lægelige undersøgelser blev der påvist astma, kronisk bronchitis, hyperreagerende luftveje og allergi over for visse dyrehår. Det kunne ikke godtgøres, i hvilken rækkefølge lunge/luftvejslidelserne var opstået. Skadelidte havde fået en mærkbar bedring i tilstanden efter arbejdsophør. Skadelidte havde haft et tobaksforbrug på ca. 10 cigaretter dagligt. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at der havde været tale om udsættelse for stoffer, der kunne medføre astma, og at

5 det ikke var overvejende sandsynligt, at astmalidelsen alene skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Astmalidelsen kunne herefter anerkendes som en erhvervssygdom efter 2, Gruppe C, pkt. 5, med forbehold for de forudbestående luftvejslidelser i form af bronchitis (afvist på grund af tobak), hyperreagerende luftveje samt dyrehårsallergi Astma og Erhvervssygdomsudvalget Astmalidelser kan også forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om lidelsen skyldes arbejdets særlige art, jf. 10, stk. 3, når de eventuelt astmaudløsende stoffer ikke er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen, og der er tvivl om årsagssammenhængen. Hvis en sag skal forelægges udvalget, skal der stilles en astmadiagnose, og de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der kan give astma, skal være belyst. Også eventuelle private påvirkninger skal være belyst. Endelig skal styrelsens arbejdsmedicinske (E)- eller medicinske (M)-lægekonsulenter have vurderet den mulige sammenhæng mellem den arbejdsmæssige påvirkning og astmalidelsen. En fabriksarbejder fik hoste og åndenød efter flere års arbejde med pasning af tapettryksmaskine, som lavede akrylskumstapet. Papir og akrylskumsmasse blev opvarmet til grader. Generne svandt i weekenden og tiltog på arbejdet. Symptomerne svandt efter overgang til anden type arbejde på den pågældende fabrik. De lægelige oplysninger viste, at skadelidtes lungefunktion (peakflow) var signifikant nedsat, og generne svandt efter relevant medicinsk behandling med Bricanyl eller Ventoline (B2-agonister). I fritiden var lungefunktionen klart bedre. Sagen blev anerkendt i overensstemmelse med Erhvervssygdomsudvalgets indstilling. Der blev lagt vægt på, at der havde været tale om udsættelse for en række lavmolekylære irritanter, der kan inducere astma, og at der var en god tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelsen for de pågældende stoffer og symptomdebut, og aftagende symptomer efter udsættelsens ophør Godtgørelse og erstatning Mén Ved vurderingen af det varige mén tages hensyn til hyppigheden af anfald, og om skadelidte er afhængig af medicin. Endelig vurderes, om det er let at undgå de astmafremkaldende stoffer, og om anfald udløses ved anstrengelse. Der henvises til styrelsens méntabel, side 33. Méngraden fastsættes altid i samarbejde med styrelsens arbejdsmedicinske (E)- eller medicinske (M)-lægekonsulenter Erhvervsevnetab Selv et mén under 5 procent kan udløse erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan være tilfældet, hvis symptomerne kommer igen, når skadelidte genoptager arbejdet og derfor må under revalidering eller overgå til andet arbejde med en lavere løn. Der henvises i øvrigt til Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne fra oktober Kapitel 3 Hvad er kronisk bronchitis? Kronisk bronchitis kan opdeles i 2 undergrupper. Simpel kronisk bronchitis, som giver symptomer i form af hoste og ekspektoration (opspytning fra luftvejene), uden at der er nedsat lungefunktion. For at få lidelsen diagnosticeret skal skadelidte have hostet og haft ekspektoration i mindst 3 måneder om året i mindst 2 på hinanden følgende år. Kronisk obstruktiv bronchitis som medfører nedsat lungefunktion udover hoste og ekspektoration på grund af øget luftvejsmodstand. Ofte er der vedvarende øget slimsekretion i bronkierne i et omfang, som giver ekspektoration, men det forekommer ikke i alle tilfælde.

6 Begge typer kan anerkendes som erhvervssygdomme Hvordan stilles diagnosen kronisk bronchitis? Ved simpel kronisk bronchitis har skadelidte hoste og opspyt, og lungefunktionsundersøgelsen er normal. Ved kronisk obstruktiv bronchitis er der tillige tegn på obstruktion ved lungefunktionsundersøgelsen på grund af øget strømningshastighed i luftvejene. Det viser sig ved en nedsættelse af den»udåndede luftmængde i 1. sekund«(fev1) men næsten normal»total udåndet luftmængde«(fvc). Forholdet mellem FEV1/FVC kaldet» Tiffenau-værdien«vil også være reduceret. I modsætning hertil vil man ved lungefunktionsundersøgelse ved restriktive lungelidelser (fx asbestose, silikose og andre former for lungefibrose) finde nedsættelse af både FVC og FEV1 med normal eller forhøjet»tiffenau-værdi«. Ved moderat til svær kronisk bronchitis udvikles ofte en komponent af reversibel bronkieobstruktion, som kan forveksles med astma. Lidelsen betegnes ofte»bronchitis chronika asthmatica«. Den adskiller sig fra astma ved, at der findes en bestående kronisk bronchitis og vekslende grad af bronkieobstruktion. Typisk er variationen i FEV1 eller peakflow meget mindre end ved ægte astma. Lidelsen er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens Gruppe C, pkt. 7, men ikke Gruppe C, pkt Kronisk bronchitis på erhvervssygdomsfortegnelsen Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe C, pkt. 7 Lidelsen skal være forårsaget af massiv udsættelse for uspecifikt støv i mange år (mindst 8-10 år), herunder støv fra isoleringsmateriale, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. De typiske arbejdsfunktioner er: svejsning, skærebrænding, skorstensfejning, landbrugsarbejde, boring, fræsning og slibning af forskellige materialer. Det er denne bestemmelse, der oftest anvendes ved anerkendelse af kronisk bronchitis efter fortegnelsen Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe A, pkt. 14 Lidelsen kan anerkendes efter dette punkt, hvis den er forårsaget af vanadium og dets forbindelser. De typiske arbejdsfunktioner er: fremstilling af specialstål, farver og lakker Sammenhængen mellem kronisk bronchitis og arbejdet Ved vurderingen af, om den arbejdsmæssige udsættelse er tilstrækkelig til, at lidelsen kan anerkendes, er det relevant at se på, om arbejdet er foregået udendørs eller indendørs. Hvis arbejdet har været indendørs, bør det fremgå af sagen, om der har været udluftning, og om åndedrætsværn har været anvendt. Der skal normalt være tale om flere års udsættelse, før lidelsen anses for at være arbejdsbetinget. Men ved massive udsættelser for de stoffer, som er nævnt i fortegnelsen, kan kronisk bronchitis opstå efter kortere tids udsættelse. Endelig skal lidelsen opstå i sammenhæng med den arbejdsmæssige påvirkning. Hvis symptomerne opstår flere år efter den arbejdsmæssige udsættelse, skal styrelsens arbejdsmedicinske (E)- eller medicinske (M)-lægekonsulenter se sagen med henblik på at vurdere, om der er årsagssammenhæng, jf. fortegnelsens Forbehold/forværring Som det fremgår af 2 i fortegnelsen, skal både de generelle betingelser i 1 som de særlige betingelser i bilag 1 være opfyldt, for at en lidelse kan anerkendes. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. Af fortegnelsens Gruppe C, pkt. 7, fremgår, at kronisk bronchitis hos rygere normalt kun kan anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent. Mange sager vedrørende kronisk bronchitis afvises på grund af skadelidtes tobaksforbrug. Styrelsens lægekonsulenter anser ikke et tobaksforbrug på over 7-10 gram dagligt (1 cigaret = 1 gram tobak) for beskedent. Ligger det daglige forbrug under 5-7 gram dagligt, bør sagen forelægges lægekonsulenten med henblik på vurdering af, om der er grundlag for anerkendelse med forbehold for tobaksforbrug. Tobaksforbruget skal sammenholdes med udsættelsen på arbejdet og ses i sammenhæng med lidelsens karakter.

7 En skadelidt med en svær kronisk bronchitis havde været massivt støvudsat som tæppevæver og sprøjtelakerer. Lidelsen blev anerkendt med forbehold for den del, der skyldtes tobaksforbruget. Skadelidte havde haft et tobaksforbrug på 8-10 gram pr. dag siden 1949, dog havde han de sidste 3½ år inden anerkendelsen kun haft et tobaksforbrug på 3-4 gram dagligt. Der blev lagt vægt på størrelsen af tobaksforbruget sammenholdt med oplysningerne om støvudsættelsen og lungelidelsens sværhedsgrad. Det kunne herefter ikke anses for overvejende sandsynligt, at lungelidelsen alene skyldtes tobaksforbruget. En skadelidt med en let kronisk bronchitis og et tobaksforbrug på ca. 10 gram dagligt i ca. 10 år fik afvist lidelsen som erhvervssygdom. Der blev lagt vægt på den lette kroniske bronchitis sammenholdt med tobaksforbruget, og at der ikke havde været tale om massiv udsættelse for svejserøg, idet en stor del af svejsningen var foregået udendørs. Skadelidte kan også privat være udsat for forskellige former for støv. Det vil dog kun i sjældne tilfælde være af en sådan karakter, at der skal tages forbehold. Udviklingen af kronisk bronchitis skal ses i sammenhæng med såvel den arbejdsmæssige som den private udsættelse for skadelige stoffer. Herunder også den tidsmæssige sammenhæng mellem udsættelsen for skadelige stoffer og udviklingen af sygdommen. En skadelidt havde et tobaksforbrug på 5-10 gram dagligt gennem ca. 40 år. Lidelsen blev afvist, fordi den med overvejende sandsynlighed måtte tilskrives det betydelige tobaksforbrug. Der var lagt vægt på, at der havde været et mangeårigt tobaksforbrug af vekslende størrelse, uanset at der i perioder havde været rygestop. Hertil kom, at der ikke var den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem den erhvervsmæssige støvudsættelse og udviklingen af lidelsen. Den erhvervsmæssige udsættelse var væsentligst frem til 1975, og lungelidelsen udviklede sig først kraftigt igennem 1980 erne Kronisk bronchitis og Erhvervssygdomsudvalget Hvis lidelsen er påvist, og skadelidte har været udsat for andre specifikke påvirkninger i støv- eller aerosolform, end dem der er nævnt på fortegnelsen, fx cadmium, mangan eller lignende, skal sagen forelægges styrelsens arbejdsmedicinske (E)- eller medicinske (M)-lægekonsulenter med henblik på eventuel forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Der har været sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvor skadelidte har været fx havnearbejder og transporteret bl.a. korn og foderstoffer til skibene og ned i lastrummene. Disse sager er blevet afvist, da der ikke har været tilstrækkelig mange års massiv udsættelse for støv/røg. Udvalget har desuden taget hensyn til tobaksforbruget Godtgørelse og erstatning Mén Ved vurderingen af det varige mén tages hensyn til begrænsningen af den fysiske aktivitet som følge af den kroniske bronchitis. Der er en inddeling i 4 funktionsgrupper, som understøttes med objektive målinger af lungefunktionen, fx ved måling af FEV1. Der henvises til styrelsens méntabel side 33 om lunge- og hjertekarlidelser. Som det fremgår af 26, kan der alene ydes erstatning for arbejdsskadens følger. Hvis der er taget forbehold, skal vægtningen af forbeholdet være i overensstemmelse med bestemmelsen i 13, hvorefter et varigt mén må anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal kunne dokumentere, at en bestemt følgetilstand er forårsaget af andre forhold end den anerkendte arbejdsskade, for at den kan give anledning til fradrag i méngodtgørelsen. Méngraden fastsættes altid i samarbejde med styrelsens arbejdsmedicinske (E)- eller medicinske (M)-lægekonsulenter Erhvervsevnetab

8 Ved vurderingen af erhvervsevnetabet anvendes Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne fra oktober Arbejdsskadestyrelsen, den 28. februar 2000 Fritz Kaarup /Karin Holst Jensen Bilag Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Hvad er astma? 2.1. Hvordan stilles diagnosen astma? 2.2. Astma på erhvervssygdomsfortegnelsen Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe C, pkt Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe A 2.3. Sammenhængen mellem astma og arbejdet Allergisk astma Ikke-allergisk astma 2.4. Forbehold/forværring 2.5. Astma og Erhvervssygdomsudvalget 2.6. Godtgørelse og erstatning Mén Erhvervsevnetab Kapitel 3. Hvad er kronisk bronchitis? 3.1. Hvordan stilles diagnosen kronisk bronchitis? 3.2. Kronisk bronchitis på erhvervssygdomsfortegnelsen Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe C, pkt Anerkendelse efter fortegnelsens Gruppe A, pkt Sammenhængen mellem kronisk bronchitis og arbejdet 3.4. Forbehold/forværring 3.5. Kronisk bronchitis og Erhvervssygdomsudvalget 3.6. Godtgørelse og erstatning Mén Erhvervsevnetab

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Arbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande)

Arbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Arbejdsbetinget lungesygdom Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Us.: anamnese incl. erhvervsanamnese obj. us. rtg., CT LFU blodprøver

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,1 mg/dosis inhalationsspray, suspension Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater

Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 202 Offentligt Arbejdstilsynet, 23. maj 2016 Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året. Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL 5. marts 2016 Lars Skadhauge Overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Indhold Diagnose Patologi Naturhistorie Epidemiologi Risikofaktorer

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme. Arbejdsrelateret astma og rhinitis

Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme. Arbejdsrelateret astma og rhinitis Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme Arbejdsrelateret astma og rhinitis Vivi Schlünssen Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed, Dansk Ramazzini Center, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet/

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen 15. juni 2009 3. udgave Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Afgrænsning...4 3. Lovgrundlag...4

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Hvem bruger astmamedicin?

Hvem bruger astmamedicin? Hvem bruger astmamedicin? Indhold RESUMÉ... 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 ASTMA, KOL OG ASTMATISK BRONKITIS METODE TIL OPDELING AF BRUGERNE... 2 FOREKOMST AF PATIENTER I MEDICINSK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede tandskader

Vejledning om arbejdsbetingede tandskader Vejledning om arbejdsbetingede tandskader 4. november 2003 1. Indledning Efter lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 om sikring mod følger af arbejdsskade kan en tandskade anerkendes enten som

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Patientinformation. Pelsdyrsallergi

Patientinformation. Pelsdyrsallergi Patientinformation Pelsdyrsallergi Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Allergi overfor dyr kan give problemer i øjne, næse, lunger og hud. Det starter ofte med nyseanfald og kløe i øjne og næse.

Læs mere

Patientinformation. Pelsdyrallergi. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Pelsdyrallergi. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Pelsdyrallergi Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Pelsdyrsallergi Allergi overfor dyr kan give problemer i øjne, næse, lunger og hud.

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft. Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005

Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft. Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005 Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005 1. Indledning I denne vejledning beskrives muligheder og betingelser for anerkendelse af

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?!

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?! Nårdetersværtats,lle diagnosenastma 3Hvadkansygeplejerskensrollevære? CelestePorsbjerg Overlæge,ph.d.,kliniskforskningslektor LungemedicinskafdelingL,BispebjergHospital 6% 4% 2% 0% Astma enhyppigsygdomidanmark

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) defineres som en sygdomstilstand, der er karakteriseret ved luftvejsobstruktion

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Astma og allergi blandt voksne i Danmark

Astma og allergi blandt voksne i Danmark Astma og allergi blandt voksne i Danmark AMA Esbjergs 25-års jubilæum 4. oktober 2010 Lars Skadhauge Jyllands-Posten 15. marts 1998 Indhold Definitioner Forekomst af astma og allergi RAV studiet Årsager

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 26.01.17 Case Astma Bronkiale Målet for behandling Få eller ingen symptomer

Læs mere

ASTMA POWER INHALATOR UNGE FORSKERE 2016 PETER BJØRN REISBY & VILLADS LECANDA TRAUTNER. 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde

ASTMA POWER INHALATOR UNGE FORSKERE 2016 PETER BJØRN REISBY & VILLADS LECANDA TRAUTNER. 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde UNGE FORSKERE 2016 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Formål SIDE 3 Problemformulering SIDE 3 Fakta og teori bag astma SIDE 3 Hypotese SIDE 5 Resultater SIDE 6 Databehandling

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet 1. Indledning 1.1 Ulykkesbegrebet 6 1.2 Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

manan.dk Arbejds- og Miljømedicinklinikker: Forår 2003

manan.dk Arbejds- og Miljømedicinklinikker: Forår 2003 Arbejdsmiljøloven Præambel: 'Man må ikke blive syg af at arbejde' Forsikringsforhold Alle ansatte skal forsikres imod arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme Erstatning Skal ydes, hvis sygdommen medfører

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011 Sag 174/2008 (1. afdeling) A (advokat Henrik Krebs) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) defineres som en sygdomstilstand, der er karakteriseret ved luftvejsobstruktion

Læs mere