Opdræt og udsætning af fjervildt

Transkript

1 Opdræt og udsætning af fjervildt KOMPENDIUM Januar 2013 Kristian Stenkjær det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

2 Titel Opdræt og udsætning af fjervildt Dette kompendium tager udgangspunkt i ønsket om at skabe et sæt vejledende normer for opdræt og udsætning af fasaner. Punkterne er opstillet ud fra den lovgivning, der er på området. Forfatter Kristian Stenkjær Serietitel Kompendium Januar 2013 DTP Jette Alsing Larsen Billeder Kristian Stenkjær Udgiver Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf E-post sl@life.ku.dk Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Center for Skov, Landskab og Planlægnings navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 1. Avlsfasaner Volieren Foder og vand Æglægning Indsamling og desinfektion af rugeæg Opbevaring af rugeæg Daglige hygiejniske regler Opdræt Daglige hygiejniske regler Opdræt af fasankyllinger uden brug af fjerpilningshæmmende midler Sygdomme Udsætning Regler om krydsoverensstemmelse (KO) Hold af vildtfugle og udsætning Anvendelse af medicin i fjervildtbesætninger Vejledning om krydsoverensstemmelse (KO) Konsekvens af ovenstående uddrag af gældende bekendtgørelser m.m Besætninger med avlsfugle på volierer året rundt Overvågning af i forhold til sygdomme, som er til fare for mennesker og husdyr Undersøgelse af blodprøver og ællinger/kyllinger i forbindelse med overvågning for Aviær influenza Hvem er ansvarlig? Ansvar for erhvervede og overdragede arealer Eksempler på konsekvenser af overtrædelser 24 3

4 Forord Dette kompendium tager udgangspunkt i ønsket om at skabe et sæt vejledende normer for opdræt og udsætning af fasaner. Punkterne er opstillet ud fra den lovgivning, der er på området. Formålet med kompendiet er at supplere lovgivningen med retningslinjer ud fra nye og gamle erfaringer og etiske overvejelser. Kompendiet vejleder i praksis om det grundlag, som opdræts- og udsætningsarbejdet bør finde sted på. Kompendiet er udarbejdet ud fra viden opnået gennem forskning om fjerpilningshæmmende midler (Danmarks Jordbrugs Forskning, Foulum og Foreningen Danske Herregaardsjægere, 2003) samt almindelig kendt hygiejnisk og veterinær viden. Kompendiet er udarbejdet, fordi ny lovgivning fastslår, at der skal sker en udfasning af forskellige hjælpemidler. Det er fx antibiotiske vækstfremmere, coccidiostatika i foderblandinger til fasaner, samt at næbringe og anden brug af fjerpilningshæmmende midler af metal og plastik fremover er forbudt at anvende på fjervildt. De danske Landboforeninger, Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening har i maj 2000 udarbejdet Interne retningslinjer for opdræt, udsætning og jagt på ænder, agerhøns og fasaner. De indgår i kompendium med flere punkter. Endelig supplerer kompendiet Vildtforvaltningsrådets etiske regler. 4

5 1. Avlsfasaner Fasanerne indfanges så sent på vinteren som muligt, for at opholdsperioden i volieren minimeres. Det er vigtigt, at indfangne fasaner fra ét revir ikke blandes med fasaner fra et andet revir. Hold derfor volieren med de indfangede fasaner isoleret fra andre fasanopdrættere og undgå både direkte og indirekte kontakt til andre typer af fuglevildt. Ingen avlsfasaner må næbtrimmes! Fasaner kan indfanges i naturen med tilladelse fra Naturstyrelsen. 1.1 Volieren Det er vigtigt, at volieren er placeret et sted med sol og i læ for vind. Volieren bør flyttes hvert 3. år. Som et minimum foretages jord behandling eller/og en udskiftning af jord eller grus hvert år. Volieren skal være beriget med græsbund i mindst den ene halvdel af volieren. Der skal være vand- og foder automater for hver fugle fordelt i volieren. Del volieren i to halvdele. Den første halvdel skal være på 1,5 m 2 pr. fugl, når fuglene indsættes efter indfangning. Når græsset først i april er kommet 5

6 Salat er et er et godt tilskud til fasaner på voliere. i vækst i den anden halvdel af volieren, udvides volieren med denne del til et minimum på 3 m 2 pr. fugl. Berig volieren med et rigeligt antal nåletræer fordelt i volieren. Det kan fx være med kasserede juletræer, så der skabes mulighed for, at fuglene kan flyve op til nattesæde og søge skjul. Disse træer kan også fungere som redeskjul. Det har en god trivselsmæssig effekt og vil medvirke til at sænke stressniveauet. Skift træerne i løbet af sæsonen, når de har tabt nålene. Sæt nogle voliererammer ind i volieren som kryds eller som et fiskeben. Det skaber en masse hjørner og kroge, hvor fasanhanerne kan fordele sig og skabe en form for territorium med deres høner. Også dette har en god trivselsmæssig effekt og vil medvirke til at sænke stressniveauet. Det er vigtigt, at der er en overdækning, hvor der altid er tørt sand, så fuglene kan bade. Der skal være rigeligt med siddepinde i volieren, og disse skal for deles i hele volieren. Det sikrer, at fuglene ubesværet kan flyve op og ordne deres fjerdragt og tørre efter regn. 1.2 Foder og vand Brug kun det bedste foder til avlsfuglene og start tilvænning til kraftfoder i marts. Når fuglene får kraftfoder, er det meget vigtigt, at de har fri adgang til vand (pas på i frost-perioder). Kråseflint anbefales. Fuglene skal have adgang til skarpt grus i volieren. Østersskaller, beregnet til høns, er et godt produkt at give som kalktilskud og kråsemateriale. Blandes fx direkte i kraftfoderet i forholdet 1-2 %. 6

7 Giv dagligt tilskud af grovfoder fx roer, salat, æbler, gulerødder m.m. Det er vigtigt, at dette fordeles over hele volieren. Effekten af det daglige tilskud af forskellige former for fodertilskud gør, at man forlænger fuglenes fødesøgningsproces, så den mere ligner den naturlige fødesøgning. Det er vigtigt at sikre adgang til rent drikkevand. Bruges vandtønder kan det være nødvendigt enten periodisk eller kontinuerligt at tilsætte avlsfasanernes drikkevand en form for desinfektionsmiddel beregnet til formålet for at undgå en bakterieopformering i drikkevandsanlægget. Det er også vigtigt, at vandautomater og foderautomater er fordelt i volieren, så fuglene ikke skal kæmpe for at komme til. Vitamintilskud kan gives i samråd med dyrlægen. Det aftales med dyrlægen, hvordan og hvornår og hvilke vitaminer, der skal bruges. Forkert anvendelse er skadelig. En god måde at tildele avlsfasaner ekstra vitaminer på er ved at sprøjte det over foderet med en spray. Hvis dosis er 10 ml per 100 l vand, er dosen 10 ml per 50 kg foder. Det er en tommelfingerregel, at fjerkræ drikker det dobbelte af, hvad de æder af foder. Fordelen ved at give fuglene vitaminer i foderet frem for at give dem det i vandet er, at koncentreret vitamin i vandingsanlægget kan give en uheldig grobund for bakterier. 1.3 Æglægning Fra sidst i marts, hvor fasanhønerne begynder at udvikle deres ovarier, og før æglægningen går i gang, er fasanhønerne særlig følsomme over for at blive stressede. Undgå derfor at håndtere dem mere end nødvendigt. Vær i øvrigt bevidst om, at man bør indarbejde nogle daglige rutiner omkring avlsfasanerne. Gå fx den samme vej rundt i volieren. Samme person og samme tøj skræmmer fuglene mindst muligt. Stille og rolig adfærd er vigtig. Fasanhøner har det bedst med at lægge deres æg i en rede eller i et skjul. Det er en meget vigtig del af fasanhønens adfærd at gå lidt for sig selv og danne en rede, hvor de kan lægge deres æg. Et redeskjul i en voliere kan bestå af en trækasse med halm, hø eller høvlspåner eller blot ved, at en grangren anbringes henover et par halmballer eller andet skjul. Husk at redeskjulene til stadighed skal holdes rene, og at grangrene løbende skal udskiftes, når de taber nåle. Det vil sikre, at de steder, hvor hønerne lægger deres æg, er tørre og rene og vil sikre, at store dele af de lagte æg er rene. 1.4 Indsamling og desinfektion af rugeæg Indsaml æg mindst to gange dagligt i højsæsonen. 7

8 Sørg for, at snavsede æg samles for sig, så de rene æg ikke forurenes af de snavsede. Undlad at vaske rene æg. Lad æggene køle langsomt ned til en inden man går i gang med at vaske de snavsede æg. Vask de snavsede æg i 40 varmt vand. Vask de snavsede æg i 40 varmt vand. Sæt ikke snavsede æg i blød i vandet, da det kan sætte rugeprocessen i gang. Vaskevandets temperatur på 40 styres nemt ved hjælp af et termostatstyret blandingsbatteri til en almindelig bruser. Vandet fra varmtvandsbeholderen skal være over 78 for at undgå bakterieudvikling i beholderen. Det er vigtigt, at æggene er kølet af, og at vaskevandet er varmere end æggene, idet der på den måde opstår et overtryk inde i æggene, der forhindrer, at æggene suger bakterieforurenet vaskevand igennem skallen under vaskeprocessen. Det kan være hensigtsmæssigt at tilsætte vaskevandet klor. Det kan sker ved hjælp af en doseringspumpe, der kan indstilles til at give den forskrevne procent. Kloren tilsættes i form af Natriumhypocloritopløsning 12,4 % aktiv klor, også kaldet Blegeessens. Til skyllevand til æg er forskrevet dosis 0,1 % = 125 p.p.m. Vejledning: Sæt doseringspumpen på 1 %. Lav en stamopløsning på 10 liter vand tilsat 1liter Natrium-hypocloritopløsning 12,4 % aktiv klor. Denne dosering rækker til 1000 liter ægskyllevand. Det er meget vigtigt, at der ikke anvendes andre vaskemidler, syre, sæber eller desinfektionsmidler sammen med klor i vaskerummet. Sammenblanding kan udvikle meget giftige dampe. Skyl afløbsrør og vandlåse grundigt ud med rent vand efter sæsonen. Det anbefales, at de rene æg desinficeres med et anerkendt desinfektionsmiddel. Et produkt, som anbefales af rugeriet, hedder Sanocetri og forhandles af firmaet Trinol. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen nøje. Æggene skal tørres på trådrammer eller på plastbakker, inden de sættes i transportbakker. Derefter skal æggene stilles til tørre ved Når æggene er helt tørre, sættes de i nye bakker. Æg kan også efterfølgende når de er tørre desinficeres ved at ryge dem med formalin i et særligt indrettet rygekammer. Fremgangsmåden er denne: 8

9 1. Mængden af formalin afstemmes nøje i forholdt til rygekammerets størrelse (beregn rumfang i m 3 ). A. Anvend 23,4 % formalin 50 ml + 15 ml kaliumpermanganat i nåle (kemikaliestruktur) per m3 rygerum. B. Rygningen foretages ved at placere den afmålte mængde kaliumpermanganat i en fladbundet stålskål, der placeres i rygekammeret og tilsættes den afmålte formalin. Der vil nu ske en kemisk reaktion, hvor der udvikles en kraftig formalinrøg. Derfor skal døren til rygekamret lukkes straks efter tilsætningen af formalin. C. Der kan også anvendes formaldegenpulver (følg brugsanvisningen nøje). Temperaturen i rygekammeret skal være 25. Monter et termostatstyret elvarmepanel så denne temperatur kan holdes. Indstil termostaten efter et ophængt termometer. Luftfugtigheden i rygekammeret skal være minimum 70 % relativ luftfugtighed. Hæld vand på vægge og gulv og mål fugtigheden med et hygrometer. Afstem på denne måde mængden af vand, der skal bruges i kammeret. Æggene skal ryges i præcis 21 minutter. Monter en ventilator, der automatisk startes ved hjælp af et relæ. Formalinrøgen skal blæses ud i det fri. Der skal luftes ud i en halv time, før æggene tages ud af rygekamret. Formalindampene kan neutraliseres ved, at man hælder en lille smule tredobbelt salmiakspiritus på gulvet i rygekammeret (prøv med et par teskefulde til at begynde med). Formalindampe er meget giftige, så anvend helmaske åndedrætsværn med filtre, der er beregnet til formålet. Der kan eventuelt anvendes andre metoder, der anbefales af fx rugeægsbranchen, dyrlæger med flere. Fælles for alle metoder gælder, at forskrifterne skal følges nøje. 1.5 Opbevaring af rugeæg Æggene opbevares i rene æggebakker med spidsen af ægget nedad. Genbrug ikke engangsbakker! Æggene kan også sættes direkte i rengjorte rugebakker til rugemaskinen. Det anbefales, at æggene daglig vippes fra side til side ca. 30º-40º. Den bedste alder på et rugeæg til ilægning i rugemaskine er 5 døgn. 9

10 1.6 Daglige hygiejniske regler Opret en barriere mellem de æglæggende avlsfasaner og den øvrige del af jagtvæsenet. Skift støvler inden der gås ind til fuglene. Adskil værktøj, skovle, spande, foderøser, fangstnet m.m. fra kyllingeafdelingen. Såfremt der er flere medarbejdere, er det en god ide at dele opgaverne, så det ikke er den samme person, der passer avlsfuglene og kyllingerne. Berig forgården med græstørv eller lignende. Gødningsriste under vanderne og foderautomaterne er med til at holde en afstand til gødningen og dermed til smitstoffer. Fjern så meget gødning som muligt med rive og skovl. Rengør og vask vandautomater med desinfektionsmidler mindst en gang ugentligt. Fjern døde fasaner øjeblikkeligt, og destruer dem forsvarligt efter gældende regler (spørg i den lokale fødevareregion). Sørg for at rotter og mus er bekæmpet. Sørg for rengjorte og desinficerede flader i vaskerum og opbevaringsrum til æg. Vask hænder inden rugeæg håndteres. Undgå besøg i opdrættet af personer, der har med andet fjerkræ at gøre. Gode hygiejniske regler er en af forudsætningerne for et godt opdræt. 10

11 2. Opdræt Der er mange måder at opdrætte fasankyllinger på. De punkter, som her er beskrevet, omhandler alene problemet med at undgå fjerpilning og sygdomme. Der henvises desuden til de hygiejniske retningslinier, som er beskrevet under avlsfugle. Det gælder generelt: Opdrætshuse og grej skal være klar i god tid før brug. Det er vigtigt at gennemgå sin produktion og arbejdsprocedurer med en dyrlæge og diskutere med vedkommende, hvordan man bedst muligt optimerer sundhed, velfærd og hygiejne i opdrættet. Sørg for at vegetationen, der skal være i volieren, er sået i god tid, før den skal bruges. Bland ikke kyllinger fra forskellige rugeægsbesætninger og rugerier sammen. De forskellige hold af kyllinger, der kommer i løbet af sæsonen, skal holdes så adskilt fra hinanden som muligt, både under opdrætningen og under udsætningen i terrænet. Opdræthuse og grej skal rengøres og desinficeres så hurtigt som muligt efter sæsonen. Foretag en jordbehandling, pløjning eller fræsning af voliererne efter sæsonen. For at forebygge sygdomme i opdrættet er det mest optimalt at flytte opdrætssystemet til en ny lokalitet med en omdrift på 3 år. Jordbehandling og udskiftning af grus m.m. er kun en alternativ metode. Den vil aldrig komme på højde med at flytte opdrætningsplads til et nyt sted. 2.1 Daglige hygiejniske regler De daglige hygiejniske regler for opdræt af kyllinger er som for avlsfugle, dog med visse tillæg. Vær ekstra påpasselig med de daggamle kyllinger. Vask hænder inden de håndteres. Start altid med at fodre de yngste kyllinger. Prøv at isolere de yngste kyllinger bedst muligt fra de øvrige kyllinger den første uge. 11

12 Støvbadning er vigtigt for kyllingernes trivsel. Vær meget omhyggelig med at holde kyllingerne isoleret fra avlsfugle, ægrum m.m. Skift som et minimum fodtøj mellem de adskilte afsnit i opdrættet. Når avlsfuglene udsættes efter æglægning, er det vigtigt ikke at sætte dem ud i nærheden af opdrætspladsen for kyllingerne. Undgå at tiltrække fasaner fra året før til opdrætspladsen. Det er vigtigt at tilsætte kyllingernes drikkevand en kontinuerlig form for desinfektionsmiddel, som er beregnet til dette formål. Derved undgås en bakterieopformering i drikkevandsanlægget. Vask dagligt vandautomater med desinfektionsmidler. Fjern øjeblikkeligt døde kyllinger fra opdrætspladsen. 2.2 Opdræt af fasankyllinger uden brug af fjerpilningshæmmende midler Det er vigtigt at forstå, at fjerpilning hos fasankyllinger muligvis kan være udløst af en fejlprægning i starten af kyllingernes liv. Fasankyllinger har en prægningsfase, som løber over de første 4-6 dage af deres liv. Her præges de på deres moderhøne eller et andet fjerkræ, som fx de hvide tam-hønsekyllinger, der bruges som en slags surrogatmødre eller erstatningsmødre til at holde sammen på fasankyllingerne, når de sættes ud i skoven. For at forstå hvordan en høne passer sine kyllinger, er det vigtigt at vide, hvilke behov vi skal tilfredsstille hos de små kyllinger. De første døgn en fasanhøne går med et kuld kyllinger, sidder kyllingerne 12

13 22-23 timer i mørke og varme under hønen. De er kun aktive og udenfor hønen i meget kort tid de første døgn. Her sker mange ting. Kyllingerne præges først og fremmest på hønen. Hønen lærer dem, hvad der er føde. Er kyllingen blevet kold og træt, går den ind i mørke og varme under hønen. Det er disse faktorer, vi skal være bevidste om, når vi opdrætter fasankyllinger. For lang daglængde eller for høj lysintensitet kan stresse kyllingerne. Det kan medføre en uhensigtsmæssig stor hakkeaktivitet med fjerpilning og evt. kannibalisme til følge. Resultatet kan være dårlig trivsel, nedsat immunforsvar og dermed sygdomme. De følgende punkter er udarbejdet i forhold til den forskning, der er foretaget vedr. fjerpilningshæmmende midler i Rapporten blev tilgængelig i eftersommeren Kyllingerne skal have adgang til den overdækkede løbegård (forgård, der giver ly for vind og vejr), helst fra 4. levedag. Fasankyllinger over 2 uger skal have adgang til netoverdækket løbegård med jordbund og grøn vegetation. Der bør kun anvendes kunstigt lys i opdrætshuset de første 48 timer af kyllingernes liv. Efter den tid er det vigtigt, at der er mørkt om natten. Om dagen tillades kun det minimale lys, der kommer fra luftspjæld og lemme, hvorfra kyllingerne har adgang til løbegården. Det er vigtigt, at kyllingerne så tidligt som muligt får adgang til den overdækkede løbegård, hvor der er dagslys, og hvor miljøet er beriget med græstørv, vand og foder. Der kan fx startes med en masonitkrans i en cirkel ud fra opdrætshuset. Hvis vejret er koldt, kan denne masonitkrans overdækkes med en plastikfolie, der hæftes til kransen med tøjklemmer. Det er vigtigt, at kyllingerne præges på mørke og varme. Når kyllingerne er kolde og trætte søger de ind under hønen. Når de er udhvilede, varme og friske og miljøet er lyst og beriget, går de ud. Denne vekslen fra det ene miljø til det andet er tæt på, hvad kyllingerne oplever under en høne. Det er denne vekselvirkning, der er det enkeltelement, som har haft den største effekt på bekæmpelse af fjerpilning. Kyllingemødre, som drives af enten elektricitet eller gas, kan anvendes, men da bør man også berige forgården med græstørv eller lignende. En kyllingemor til 350 kyllinger skal være ca. 150 cm x 200 cm. Til elektricitet kan de være flade. Varmekilden må ikke være almindelige grisevarmepærer, som giver for meget lys. Til gas er det nødvendigt, at kyllingemødrene har en vis højde (ca. 90 cm), så gasbrænderen kan hænge frit. Det er vigtigt, at varmekilden uanset type er termostatstyret, således at styringen af varmen er præcis. Kyllingemødrene skal være forsynet med et skørt forneden bestående af fibertexdug ca. 15 cm bredt (højt), klippet op i 15 mm brede frynser. Frynser 13

14 skal, udover at illudere en hønes fjerdragt, være med til at holde på varmen, nedsætte risikoen for træk og holde lyset ude fra det varme og mørke miljø. Kyllingemødrene kan have en god effekt på kyllingernes velbefindende og begrænse fjerpilning. Især i kyllingeopdrætsstalde har de vist sig at være meget økonomiske. De har her nedsat udgiften til varme med 25 % af det tidligere forbrug, hvor der har været brugt traditionelle varmekilder. Til gengæld kan man risikere en overdødelighed i den første uge, hvis ikke man er meget påpasselig med at sikre sig, at kyllingerne kan finde ind i varmen. Det er vigtigt at kontrollere, at temperaturen under kyllingemødrene ikke kommer under 36 grader, også midt på natten. Berigelse af løbegården ved såning af hvede, havre, lucerne, lupin m.m. er en faktor, der har haft stor effekt på velfærden og dermed på fjerpilningen. Det er vigtigt, at vegetationen er så stor, at kyllingerne kan gemme sig i den. Andre positive forbedringer af løbegården er fx brede udløbslemme fra huse og forgårde, løbegårde, der er mere kvadratiske, og korte og brede i stedet for lange og smalle. De har en målbar effekt dog i begrænset grad. Halmballer af den lille modelplaceret under overdækningen (forgården) har også en god effekt, når kyllingerne får lov til at sidde på dem og rundt om dem. Derved undgår man, at de klumper sig sammen i et enkelt hjørne. Siddepinde, grene fra løvtræer og grantræer er også vigtige elementer. Blandt andet til at inspirere kyllingerne til at flyve op til nattesæde, som jo er meget væsentligt, når kyllingerne skal sættes ud i naturen. Det er meget vigtigt at undgå at stresse kyllingerne. Enhver omgang med fuglene skal være stille og roligt. Undgå at jage med kyllingerne, når de skal ind til natten. Få denne arbejdsgang til at forløbe så stille som muligt. 3. Sygdomme Hold øje med kyllingernes sundhedstilstand. Enhver ændring i fuglenes vejrtrækning, ændring i afføringens konsistens, ændret adfærd eller øget dødelighed bør lede til ekstra opmærksomhed og evt. hurtig kontakt til dyrlægen. Indsend jævnligt døde kyllinger til relevant laboratorium for analyse. Brug altid den udleverede eller ordinerede medicin efter forskriften og tildel altid medicin i den foreskrevne periode. Husk, at der altid skal føres journal over brugt medicin. Optegnelserne skal 14

15 indeholde oplysninger om dato, behandlingsperiode, hvilke hold, der er medicinerede, samt hvilken dosering der er brugt. Det er ikke et mål i sig selv at opdrætte fasankyllinger uden brug af dyrlægebesøg og medicin, hvis der har været behov for begge dele. Tværtimod! 4. Udsætning Kun sunde og dermed stærke fugle må udsættes! Udsatte fugle må ikke udsættes eller fodres så tæt sammen, at de på noget tidspunkt beskadiger hinanden - herunder ødelægger hinandens fjerdragt eller haler. Tamhane placeret i træerne for natten, således at fasankyllingerne lære at flyve op til nattesæde, så de er beskyttet for blandt andet ræv. 15

16 Anvendes tamfjerkræ, skal fjerkræets bur være rummeligt, med fast bund og være sikret behørigt mod vejrlig. Stil højere krav end de generelle regler foreskriver. Undgå lang transport af fasankyllingerne. Brug kun egnede rene kasser til transport. Bland ikke kyllinger fra forskellige opdrættere sammen på samme revir. Udsæt ikke fasankyllinger i nærheden af, hvor der udsættes ænder. Forsøg at skifte mellem egnede udsætningspladser, så de samme pladser ikke anvendes 2 år i træk. Hvis der anvendes udsætningsindhegninger, så hold ikke fuglene under hegn i mere end 3 uger. Giv kyllingerne kraftfoder til de er ca. 14 uger. Væn gradvis fuglene til hel hvede eller majs fra ugers alderen. Sørg for at sprede foderet til fasankyllingerne så meget, at der ikke er for stor konkurrence om foderet. Dette kan stresse fuglene unødvendigt, når de skal æde. Sørg altid for rigeligt og rent drikkevand på udsætningspladsen. Intet vildt bør nedlægges, før det er fuldt udviklet og kan anvendes til fødevare dvs.: Fasaner minimum 17 uger. Agerhøns minimum 15 uger. Gråænder minimum 16 uger. 5. Regler om krydsoverensstemmelse (KO) Krydsoverensstemmelse betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sin støtte/sit tilskud uden nedsættelse. Den myndighed, der normalt har ansvaret for kontrollen på det pågældende område, skal kontrollere, at kravene overholdes. Fødevareministeriet administrerer støtten på baggrund af kontrolresultaterne. 16

17 5.1 Hold af vildtfugle og udsætning Et opdræt af fjervildt med en årlig produktion på over 100 fugle eller 200 æg er en erhvervsmæssig landbrugsproduktion. Dermed er det en besætning, som kræver registrering i det Centrale Husdyrs Register (CHR). Ejeren af en bedrift med fjervildt skal før ibrugtagning anmeldes til registrering i fødevareregionen. Det kan ske digitalt eller ved henvendelse til fødevareregionen. Oplysninger om besætningen, antal af dyr og typer skal altid holdes ajour i CHR. Det kan ske digitalt ved hjælp af CHR nr. og tilhørende kode. Sker? Naturstyrelsen (NST) har fastlagt, at indfangning af fasaner kan ske i februar og frem til 20. marts Herefter skal man indberette til CHR, at vildtfuglebesætningen nu indeholder X antal avlsfugle. Når besætningen får daggamle kyllinger hjem fra et rugeri, skal de indberettes til CHR med antal. Når avlsfuglene, senest den 25. maj, jf. indfangningstilladelse fra NST, bliver genudsat, skal denne ændring også registreres. Sidst, men ikke mindst, skal man registrere 0 fugle i besætningen, når produktionen er udsat/solgt i løbet af august. Det er specielt vigtigt at overholde denne registrering, når besætningen går fra 0 fugle om vinteren, til et antal avlsfuglene indsættes og til 0 igen, når den sidste opdrættede fugl er udsat. Ajourføring er vigtig, fordi en besætning, der er registreret med fugle, indgår i beredskabet i forhold til forebyggelse af spredning af fugleinfluenza. En besætning registreret med 0 fugle kan ikke indgår i det beredskab og være underlagt de foranstaltninger, der foretages i forhold til udbrud af fx fugleinfluenza. 5.2 Anvendelse af medicin i fjervildtbesætninger Dyrlægen kan kun ordinere medicin til en besætning, der indeholdende fugle eller dyr. Derfor er manglende eller forkert registrering i CHR også omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Det vil sige, at jagtvæsner/jagtkonsortier, der ikke har en aktiv besætning, ikke kan få ordineret medicin af en dyrlæge til vildtfugle. Jagtvæsner/vildtfugleopdrættere, som har avlsfugle og opdræt af kyllinger, kan få dyrlæge-ordineret medicin så længe, der er fugle i besætningen. Dyrlægen kan kun ordinere medicin til fugle så længe de er i en registreret besætning. Jagtvæsner, der kun har indfangede avlsfugle og har dem på voliere til og med den 25. maj, kan kun få dyrlægeordineret medicin til behandling, mens avlsfuglene er på voliere. Behandlingen skal være afsluttet senest den 25. maj dvs. inden genudsætning. Indfangningstilladelse fra Naturstyrelsen foreskriver nemlig, at de indfangede avlsfugle af fasaner skal udsættes senest den 25. maj. 17

18 Hvis der skal gives medicin til fuglevildtopdræt, skal dyrlægen stille en diagnose for en sygdom. Det sker normalt efter en besigtigelse af besætningen. Grundlaget er iagttagelse af symptomer, obduktioner og laboratorieundersøgelser. Ud fra diagnosen ordineres en behandling for en større eller mindre del af besætningen. Den ordinerede behandling kan være i form af medikamenter, udleveret via recept fra dyrlægen på apoteket, som tilsættes vandet. Det kan også være fodermedicinering. Hvis der er tale om premix, skal dyrlægen sende recepten til foderstofproducenten. De foreskrevne behandlinger er på 5 dage, fordi en besætning kun må opbevare medicin i 5 dage. Kun undtagelsesvis kan det ske længere og kun i tilfælde, hvor behandlingstiden er længere fx Flubenol (antiparasitærlægemiddel), hvor det er 7 dage 7 dage er så grænsen. Herefter skal overskydende medicin/medicineret foder bortskaffes på lovlig vis. Der kan kun gives medicin til en besætning af fuglevildt af en dyrlæge, og det kan kun ske på den adresse, som besætningen er CHR-registreret på. Besætningen skal være ajourført i CHR, så det fremgår, at besætningen er aktiv og indeholder den type fugle, som der skal ordineres medicin til. Når dyrlægen ordinerer medicin til fx fasankyllinger til udsætning i naturen skal han være opmærksom på, at bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt indeholder regler om, at fasankyllinger, der opdrættes til udsætning i naturen, skal udsættes senest, når de er 6 uger gamle. 6 ugersreglen har en undtagelse, hvis der er ugunstigt vejrlig i forhold til udsætningen af vildtfugl. Et sygdomsudbrud, som kræver dyrlæge ordineret behandling, vil også være omfattet af undtagelsesregelen, da udsætning af sygefugle vil være i strid med dyreværnsloven. Det samme gør sig gældende i forhold til bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Her står, at fjervildt skal være udsat Når fasaner eller andet fjervildt er udsat i naturen, kan dyrlægen ikke ordinere medicin til fuglene længere. 18

19 i naturen senest en måned før jagttidens begyndelse. Derfor kan dyrlægen i princippet kun ordinere medicin til vildtfugleopdræt, så behandlingen er afsluttet en måned før den pågældende vildtarts jagttid. Bekendtgørelsen indeholder ingen undtagelser. Hvis dyrlægen har stillet en behandlingskrævende diagnose, kan fuglene ikke udsættes lovligt. Derfor kræver det en dispensation fra Naturstyrelsen, som administrerer bekendtgørelsen, idet en dyrlæges anbefaling/vurdering også vil være nødvendig. Fasaner, der er udsat i naturen, er ikke længere en besætning. De er i princippet nu en del af den vilde fauna. De er kun en besætning så længe, de er på den CHR registrerede adresse og i et opdrætssystem, som er godkendt til opdræt af fasaner. En indhegning af fasanudsætningspladser som tjener det formål at holde lidt sammen på de udsatte fasankyllinger og at holde rovvildt på afstand, men som ellers ikke lever op til bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt (krav til voliere m.m.), er ikke tilstrækkeligt til, at det betegnes som en fjervildtbesætning, der kan ordineres medicin til. En indhegning af en sådan udsætningsplads med fasankyllinger vil blive betegnet som dyr i menneskelig varetægt. Det bevirker, at de skal tilses dagligt og fodres og vandes forsvarligt. Uddrag af bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, jf. bekendtgørelse nr. 780 af med tilhørende ændringer: Opbevaring og mærkning af lægemidler til dyr 3. Dyreejeren må kun opbevare receptpligtige lægemidler, som dyreejeren har erhvervet gennem dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til forhandling af lægemidler. Stk. 2. Lægemidler til dyr skal opbevares under rene og ordentlige forhold og utilgængeligt for uvedkommende. 4. Den ansvarlige for besætningen må kun opbevare receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, for hvilke dyrlægen har udleveret en skriftlig anvisning. Stk. 2. For lægemidler, som dyrlægen har ordineret på baggrund af en telefonkonsultation imellem to rådgivningsbesøg, gælder anvisningen fra det seneste rådgivningsbesøg. 5. Den ansvarlige for besætningen må kun opbevare receptpligtige lægemidler til produktionsdyr indenfor ordineringsperioden, medmindre lægemidlerne er genordineret inden ordineringsperiodens udløb. Stk. 2. Receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal opbevares på det CHR-nummer, som de er udleveret eller ordineret til. 6. Hvis et lægemiddels etiket er placeret på en yderemballage, skal lægemidlet og yderemballagen opbevares samlet. Etiketten må ikke ødelægges eller fjernes. Stk. 2. Lægemidler uden tilhørende etiket må ikke opbevares i besætningen. Herefter følger uddrag af bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr nr 785 af med tilhørende ændringer. 19

20 Anvendelse, udlevering og ordinering af antiparasitære lægemidler 28. Til behandling af dyr kan dyrlægen uanset 23, stk. 1, og 24, stk. 1-5, udlevere eller ordinere antiparasitære lægemidler til gennemførelse af én behandling af det eller de dyr, for hvilke dyrlægen har stillet en diagnose. Stk. 2.Antiparasitære lægemidler kan i helt særlige tilfælde, hvor der er en veterinærfaglig begrundelse herfor, anvendes, udleveres eller ordineres uden forudgående konstateret parasitbelastning. Dyrlægen skal i disse tilfælde føre optegnelser, der begrunder anvendelsen, udleveringen eller ordineringen. Optegnelserne skal opbevares i 5 år og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden. 6. Vejledning om krydsoverensstemmelse (KO) Her følger uddrag af bekendtgørelse nr. 57 af med tilhørende ændringer. Krav 2.14: Veterinære lægemidler 1. Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændighederne at bruge veterinære lægemidler korrekt i henhold til den relevante lovgivning: a) Der må kun anvendes lægemidler, som dyreejeren har erhvervet gennem dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til distribution af lægemidler. b) Receptpligtige lægemidler til dyr skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning. c) Lægemidler til dyr må ikke anvendes efter ordineringsperiodens udløb, med mindre de er genordineret inden for ordineringsperioden. 2. Enhver, der markedsfører fødevareproducerende dyr er forpligtet til kun at levere dyr eller produkter fra dyr, som a) ikke har fået indgivet ikke-tilladte stoffer, b) ikke har været underkastet ulovlig behandling, og c) for hvilke den fastsatte tilbageholdelsestid er overholdt. 3. Fødevareproducerende dyr, der indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel, som overstiger den fastsatte maksimalgrænseværdi, må ikke leveres til slagtning eller til marked for slagtedyr. 4. Fødevareproducerende dyr, der er indgivet forbudte eller ikke-tilladte stoffer, herunder dyr, som har gennemgået terapeutisk eller zooteknisk behandling, og hvor behandlingen er sket i strid med betingelserne herfor, må ikke have ophold i en besætning, medmindre dyrene er under offentlig kontrol, og dyrene må ikke markedsføres. 5. Produkter, der stammer fra fødevareproducerende dyr, herunder kød, mælk, æg og honning, må ikke markedsføres, sælges, overdrages, forarbejdes eller anvendes til konsum, hvis de a) indeholder restkoncentrationer af et tilladt veterinært lægemiddel over den fastsatte maksimalgrænseværdi, eller b) indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling. 6. Produkter, som stammer fra fødevareproducerende dyr, der har været behandlet i stridmed punkt 2 må ikke markedsføres, sælges, overdrages eller forarbejdes med henblik på konsum. 20