Bladet Kriminalforsorgen

Transkript

1 NR 11 Marts 2012 Bladet Kriminalforsorgen Temaet De unge kriminelle De skal have faste rammer En struktureret hverdag, hvor der planlægges helt ned til minuttet, hjælper de unge i Jyderups ungeafdeling til at få kontrol over hverdagen og følelserne. 12 Vi sætter overlæggeren lavt De unge kriminelle kræver en særlig opmærksomhed og succesoplevelser. Det får de blandt andet på Københavns Fængsler. 10 Hammeren slår ikke hårdere end nødvendigt Ungesamråd hjælper unge kriminalitetstruede på ret kurs. 18 Pædagoger har nøglerne På Bakkegården er et kram et af værktøjerne for at komme ind bag facaden på de hårde drenge. 20 Ungdoms kriminaliteten er faldet Man hører tit, at ungdomskriminaliteten stiger, men de tørre tal peger den anden vej. 28

2 Leder Belæg og budgetter Udgiver: Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon dfk@kriminalforsorgen.dk Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Annette Esdorf Redaktør: Kommunikationskonsulent Via Christensen Redaktion: Annette Esdorf (ansv.), Ole Hansen, Via Christensen, Lars Erik Siegumfeldt, Sara-Cirkeline Ertbølle, Hannah Hagerup, Charlotte Rode Dulkiewicz, Tiana Schwartz. Skribenter i dette nummer: Sara-Cirkeline Ertbølle, Henrik Stanek, Lone Haubro, Lars Erik Siegumfeldt, Via Christensen, Karin Kjølbro. Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: eksemplarer Bladet kan også læses på Eftertryk er tilladt, når kilden angives Forsidefoto: Ricky Molloy ISSN Hvordan kan vi sikre en langtidsholdbar og permanent løsning på Kriminalforsorgens kapacitetsproblem? Kigger man på de nøgne kendsgerninger, er der ingen tvivl om, at problemet er der, og at det har været der længe. Det ved Kriminalforsorgens medarbejdere bedst af alle. Kriminalforsorgen fik som bekendt ikke en ny flerårsaftale sidste år som afløser for den, der udløb. Derfor er 2012 en slags forberedelsesår til en eventuel ny flerårsaftale med start i Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har besluttet, at der i løbet af 2012 skal igangsættes et udredningsarbejde på Kriminalforsorgens område. Målet er at undersøge, hvordan der kan sikres en langtidsholdbar løsning på kapacitetssituationen, og hvordan der kan skabes et grundlag for bedre forebyggelse og resocialisering af de indsatte. I den forbindelse skal der også ses på effektiviseringsmuligheder og muligheder for alternative strafformer i Kriminalforsorgen. Det må forventes, at budgetanalysen om effektiviseringsmuligheder inden for Kriminalforsorgen vil blive inddraget i den sammenhæng. Budgetanalysen er som bekendt udarbejdet af et eksternt konsulentfirma og i skrivende stund venter vi endnu på en konklusion. SAGT OM kriminalforsorg Meget barske forhold i fængslerne 07 betyder, at kriminaliteten kommer tilbage som en boomerang. Det forstår folk godt, hvis de er oplyste 10 om, hvordan det er at sidde i fængsel. Kriminolog Flemming Balvig Bladet Kriminalforsorgen

3 Partierne har fastlagt, at formålet med udredningsarbejdet er at skabe den nødvendige viden, der skal til, for at politikerne i løbet af 2012 kan drøfte de fremadrettede mål, aktiviteter og økonomiske rammer for Kriminalforsorgen. Drøftelserne kan naturligvis også komme til at handle om grundlæggende spørgsmål, f.eks. om hvorvidt Kriminalforsorgen har den mest hensigtsmæssige struktur, om der skal der bygges nye anstalter, og om der skal flere i tilsyn og så videre. Det pres på belægget, som vi oplevede i 2011, forventes at fortsætte i Vi kan således også i år forvente propfyldte fængsler og arresthuse og rekordhøje tilsynstal. Derfor vil der stadigt være et stort pres på personalet og på klientellet. Det ser i den forbindelse ud til, at vi i løbet af 2012 får stort brug for de bufferpladser, som vi åbnede i løbet af Men det er ikke kun bekymringer og udfordringer, der præger det store billede af Kriminalforsorgens situation. Det er meget tilfredsstillende, at regnskabsresultatet viser et mindreforbrug i 2011 på næsten 30 millioner kroner. Det skyldes ikke mindst stor økonomisk ansvarlighed i alle dele af systemet. William Rentzmann Noget af overskuddet vil blive brugt til at afhjælpe den forventede overbelægning. Det gælder blandt andet finansiering af bufferkapacitet på Kærshovedgård, Ellebæk og Nyborg samt gennemførelse af velfærdstiltag for personalet. 04 Vias ord og Siden sidst De unge kriminelle Børn, som begår kriminalitet, skal have hjælp De kan mærke, at vi kan rumme dem De skal have faste rammer FNs Børnekonvention og dens dilemma Hammeren slår ikke hårdere end nødvendigt Pædagoger har nøglerne Info fra ledelsen Kerneopgaven er den samme Folkeoplysning og formidling Medarbejderens ord: Karin Kjølbro På 10 år er ungdomskriminaliteten faldet 14 % Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

4 Vias ord Siden sidst Børn i fængsel Børn i fængsel. Udtrykket skurrer i ørerne. Men der er situationer, hvor unge mennesker under 18 år børn ifølge FN s børnekonvention bliver indsat i et fængsel eller et arresthus. Sidste år skete det 482 gange. Heldigvis blev de allerfleste af disse unge løsladt igen, inden der var gået et døgn. Men hvad med de få, der er nødt til at være frihedsberøvede i længere tid? Det er dem, dette nummers tema handler om. FN s Børnekonvention fastslår, at børn kun må fængsles som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum. Det prøver vi i Danmark så vidt overhovedet muligt at efterleve, sådan at unge under 18 år, der idømmes en frihedsstraf, enten anbringes i institutioner uden for Kriminalforsorgen eller i Kriminalforsorgens egne pensioner, hvor der er ansat pædagogisk personale. Men nogle få sidder altså alligevel i fængsler og arresthuse. Det stiller os i et dilemma, fordi Børnekonventionen også siger, at hvis børn sættes i fængsel, skal de holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv. For når der heldigvis er så få børn i vores institutioner, er det vanskeligt at give dem optimale afsoningsforhold, fordi vi ikke kan oprette mange forskellige afdelinger til så få. Nyt om Fængslet på Falster Ved redaktionens slutning var det endnu uvist, hvilket officielt navn der skal smykke det nye fængsel på Nordfalster. Men en række andre oplysninger om fængselsbyggeriet er tilgængelige på Kriminalforsorgens hjemmeside blandt andet kan man tage en tur rundt i fængslet i en 3D-film. Noget kan vi dog gøre to fængsler og et arresthus har helt specielle afdelinger til unge under 18 år, og dem har vi besøgt på side 10 (Vestre Fængsel i København) og side 12 (Statsfængslet i Jyderup). Vi har også været en tur på den sikrede ungdomsinstitution Bakkegården for at se, hvordan hverdagen former sig for unge dér. Jeg håber, bladet kan være med til at give et billede af de udfordringer og dilemmaer, vi står med, når børn begår kriminalitet. God læselyst Via Christensen, redaktør Temauge-film på Kriminalforsorgens intranet I december kørte intranettet fire temauger om godt arbejde i Kriminalforsorgen. Hver mandag kunne man se en film om ugens særlige tema, torsdag kom en række medarbejdere i Kriminalforsorgen med holdninger til temaet, og om fredagen var endnu en gruppe medarbejdere (og en enkelt indsat) samlet til kaffe hos direktør William Rentzmann for at drøfte ugens tema. Disse optagelser er stadig tilgængelige på intranettet, hvor de ligger under punktet Medarbejder. 4 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012

5 B ø g e r Gymnasiebog om kriminalitet og straf Tema bo gen Kriminalitet og straf henvender sig til elever i samfundsfag på A- og B-niveau i gymnasiet og på HF. Men bogen er også interessant for en ansat i Kriminalforsorgen. Den er nemlig et fint og overskueligt værk, der kommer rundt om mange kriminologiske, sociologiske og socialfaglige begreber. Den formår at sætte fokus på emnet Kriminalitet og straf og kan være et vigtigt bidrag i den samfundsfaglige debat om bl.a. retspolitik. Bogen kommer bl.a. ind på formålet med straf, uheldig påvirkning i fængslet (prisonisering) og risikofaktorer, der kan føre til, at et menneske bliver kriminel. Til diskussion For ansatte i Kriminalforsorgen og andre, der arbejder med kriminalitet, er bogen en glimrende indføring i grundlæggende kriminologiske begreber, og den kan måske give anledning til en fælles drøftelse af det daglige arbejde med klienterne og de indsatte. Vi må konstant være nysgerrige efter, om det arbejde, vi udfører, virker. Vi bliver målt på recidiv, på handleplaner, på overholdelse af tidsfrister og meget andet, men det kunne være interessant at få et mere overordnet perspektiv ind i en diskussion. Det tænker jeg både kan foregå på de enkelte arbejdspladser som en del af den faglige udvikling, men naturligvis også på andre niveauer helt op til det politiske. Det tror jeg, denne bog kan bidrage til. Bogen er skrevet af kriminolog Anne Okkels, udgivet af Gyldendal og koster 161,25 kroner. Anmeldt af Janne Poulsen, socialrådgiver i Kriminalforsorgen og kriminolog. De første kvinder har gennemført Styrk og Vind De første fem hold af Styrk og Vind Kriminalforsorgens nye samtaleog motivationsprogram for kvindelige afsonere blev gennemført i december og januar. Holdene er blevet afviklet på Statsfængslet ved Horserød, Statsfængslet Møgelkær, Anstalten ved Herstedvester og Statsfængslet i Ringe. Kvinderne har vist stor interesse for programmet; mange har selv henvendt sig for at få plads på et hold, og i alt har 16 kvinder været igennem programmet. De kvinder, som har gennemført programmet, har været engagerede Nye medarbejdere til It-Kontoret Fra den 1. januar 2012 har Kriminalforsorgen fået en stor flok nye medarbejdere. It-Kontoret i direktoratet skal nemlig overtage drift, vedligeholdelse og udvikling af it på udlændingeområdet for det tidligere Integrationsministerium, og it-drift for blandt andet Rigsadvokaten og Bagmandspolitiet. De omkring 30 nye medarbejdere kommer fra det nedlagte integrationsministeriums digitaliseringsenhed. De slutter sig til It-Kontorets i forvejen 60 medarbejdere, og derudover kommer der endnu en række nye medarbejdere, blandt andet i forbindelse med at It- Kontoret i løbet af 2012 skal overtage de driftsopgaver, som Statens It hidtil har løst. Tilsammen skal It-Kontoret fremover servicere i alt cirka brugere. Kriminalforsorgens It-Kontor har allerede gennem Instruktørerne fra Styrk og Vind sammen med deres norske lærere ses til venstre. Nedenfor: Alle de kvinder, som gennemfører programmet Styrk og Vind, får et smykke til minde og påmindelse om det, de har lært. Smykket er en lille prayer box, hvor kvinderne kan lægge et ønske for fremtiden i mental forstand. og glade for at deltage, fortæller uddannelseskonsulent Ingeborg Dige Thorsen fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC). De har oplevet programmet som et frirum i deres afsoningsforløb, hvor de har haft mulighed for at gøre sig tanker om deres livssituation med kriminalitet og misbrug. Programmet har gjort dem mere bevidste om deres egne styrker, og de har fået mod på at arbejde med de ting, som de ønsker at ændre på i deres liv og lægge planer for disse forandringer. Styrk og Vind afvikles af programinstruktører, som blev uddannet af KUC og den norske kriminalforsorgs uddannelsescenter, KRUS, i fællesskab i oktober i Programinstruktørerne bliver certificerede, når de har afviklet to hold og har gennemført obligatorisk efteruddannelse. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Ingeborg Dige Thorsen på telefon eller mail ingeborgdige.thorsen@kriminalforsorgen.dk. mange år administreret Justitsministeriets it-fællesskab, JIF, som ud over Kriminalforsorgen selv blandt andet rummer Justitsministeriets departement. Med den nye udvidelse bliver det kun Politiet og Domstolene, som forbliver selvstændige på it-området i Justitsministeriet. Integration af så mange nye medarbejdere i en eksisterende afdeling er en stor og vanskelig opgave. Alle de mange nye og gamle opgaver skal gennemgås og placeres, medarbejderne skal placeres i nye eller eksisterende afdelinger, og der skal skabes fysisk plads til alle. Direktoratets HR-udviklingsenhed bistår It- Kontoret i den komplicerede proces, og It-Kontoret har også kunnet hente stor hælp og støtte fra Aministrativ Service, især Intern Service, og fra Personalekontoret. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

6 Siden sidst Claus Meyer underviser indsatte i Vridsløselille. Danmarks Radio viser udsendelser fra Vridsløselille I marts begynder en udsendelsesrække på Danmarks Radio, Gastronomi bag tremmer, om et køkkenuddannelsesprojekt på Statsfængslet i Vridsløselille. Projektet er et samarbejde mellem fængslet og den kendte kok Claus Meyer, som sammen med to andre kokke har undervist 20 indsatte i madlavning. Undervisningsforløbet endte med to fornemme middage en for de indsattes familier, og en hvor blandt andre undervisningsminister Christina Antorini og Kriminalforsorgens direktør William Rentzmann var gæster. Undervisningsforløbet er siden mundet ud i en samarbejdsaftale med Erhvervsskolen Nordsjælland om kokkeundervisning til indsatte i både Vridsløselille Statsfængsel. Også Københavns Fængsler har indgået en aftale om kokkeuddannelse med erhvervsskolen. Udsendelserne blev optaget i efteråret, og i decemberudgaven af Bladet Kriminalforsorgen bragte vi opskriften på en af de retter, de indsatte lærte at lave. B ø g e r Bræk Drengen Sjak vågner op på hospitalet efter et røveri på en tankstation. I sengen ved siden af ligger den dreng, han bankede med et baseballbat under røveriet i respirator. Og så går flugten fra politiet, en væmmelig bandeleder, en uforstående mor og velmenende, men irriterende pædagoger. Bogen er meget spændende og udforsker samtidig, hvorfor Sjak er blevet en rod, og de fornemmelser om moral, han alligevel har. Historien er set med Sjaks øjne og skrevet i hans sprog, er nem at læse og måske et godt udgangspunkt for en diskussion om tilhørsforhold, kriminalitet og moral. Bræk er skrevet af Erik Barfoed, udgivet af Høst & Søn og koster 200 kroner. Fængsler og menneskerettigheder En fri borger i et demokratisk samfund har en lang række rettigheder, men hvad sker der fra det øjeblik, man kommer i statens varetægt og bliver berøvet sin frihed i et fængsel? Berøves man også sine menneskerettigheder? De spørgsmål ser fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo og historiker Peter Scharff Smith på i bogen Fængsler og menneskerettigheder, som netop er udkommet på Djøf Forlag. Bogen koster 465 kroner (372 for medlemmer af Djøf) og kan bestilles på djoef-forlag.dk. Mere uddannelse til de indsatte Kriminalforsorgen har fået 122 millioner kroner i satspuljemidler til undervisning af indsatte. Pengene skal bruges over de næste fire år til fem overordnede mål: Tilbud om uddannelsesvejledning og kompetenceafklaring for afsonere med mere end to måneder tilbage af straffen. Tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) til alle indsatte med læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Afsonere skal have mulighed for at gennemføre almen forberedende eksamen (svarende til grundskoleeksamen). Styrkelse af erhvervsuddannelserne i Kriminalforsorgen. Pilotforsøg i arresthuse med den såkaldte importmodel, hvor undervisningen leveres af eksterne uddannelsesinstitutioner. Hvis denne store opgave skal løftes, skal der blandt andet sættes massivt ind med efteruddannelse af lærere, værkmestre og andet undervisningspersonale, og de berørte fængsler og arresthuse skal tilføres ressourcer. Det første halvår af 2012 skal bl.a. bruges på at afklare og tilrettelægge de forskellige initiativer. Initiativerne skal tilrettelægges i tæt samarbejde mellem de enkelte institutioner og direktoratet, som derfor vil komme ud på fængslerne for at diskutere, hvordan uddannelsesindsatsen skal gribes an lokalt. Som optakt til denne proces bliver der desuden holdt et fællesmøde den 29. februar for lærere og beskæftigelses- og undervisningsledere, hvor den kommende uddannelsesindsats skal diskuteres i fællesskab. 6 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012

7 Free to Play hedder filmen om idrætsskolen i Sdr. Omme Statsfængsel. Film om idrætsskolen på Sdr. Omme Svedige hockeykampe, løbeture i tanker om egen kriminalitet og straf finder sted i udvalgte europæiske Før filmen kan vises i resten af skoven og stille eftertanke. Der blev og ikke mindst om deres fremtid og fængsler, og hvad sport kan i forhold Europa, skal de sidste detaljer redi- tid til det hele, da Statsfængslet ved betydningen af at kunne dyrke sport, til sociale fællesskaber. geres, og det arbejde var ved redak- Sønder Omme i sommer inviterede mens man afsoner. EU-projektet løber fra januar tionens slutning endnu ikke færdigt. et filmhold til i fjorten dage at følge Dokumentaren er produceret af 2011 og frem til juni 2012 og skal til Når det er det, vil Free to Play blive hverdagen på fængslets idrætsskole. det engelske filmselskab Sport for sommer munde ud i en række an- præsenteret på Resultatet er blevet til dokumen- Solidarity og finansieret af EU. Den befalinger til EU-Kommissionen om gen.dk til fri inspiration og brug for taren Free to Play. På filmens knap indgår i EU-projektet Prisoners on sport i fængsler. Ud over den danske alle. 25 minutter bliver der med humor, the move, move into sport, move kriminalforsorg deltager partnere fra indføling og flotte billeder tegnet through sport, som arbejder med at Belgien, Frankrig, Spanien, Rumæ- et portræt af fire indsatte og deres afdække, hvilke sportsaktiviteter der nien og England. Intranettet opgrades I løbet af foråret bliver Kriminalfor- på forskellige afdelinger og links til seklip om Kriminalforsorgen; råd og Bedre søgning sorgens intranet fornyet. Her er de programmer, udsendelser eller un- vejledning i forbindelse med kontakt Sidst men ikke mindst bliver søge- største forandringer: dersøgelser. til pressen, kommunikationsstrategi, funktionen på intranettet bedre. Nyheder Dagens nyhed ligger altid øverst på Ligesom nyhederne redigeres Op slagstavlen i kommunikationsenheden i direktoratet, og alle er designvejledning og skabeloner til powerpoint-præsentationer og rapporter. Menupunktet administreres Du finder søgefeltet i øverste højre hjørne af intranettet. Der er to felter. I det venstre felt skal du vælge, hvil- forsiden. Når en ny nyhed lægges velkomne til at sende noter ind, de af Kommunikationsenheden, telefon ket område du vil søge inden for. I på, rykker den gamle nyhed ned på gerne vil have på. Kontakt Via Chri det højre felt skriver du søgeordet. pladsen nedenunder. Den øverste nyhed med det største billede er altså altid den nyeste. Opslagstavle Området med mindre nyheder og stensen, telefon 4134, mail 101vlc. Kommunikation og presse Der kommer to nye menupunkter på intranettet. Det ene ligger øverst i den vandrette menu og hedder Kom- Sikkerhed Det andet nye menupunkt ligger i venstremenuen og hedder Sikkerhed. Her finder du den seneste information om narkotika, rocker- og Du kan søge på selve intranettet, på dine lokale intranet, dit F-drev, KUC s hjemmeside og Kriminalforsorgens hjemmeside. Du kan også søge efter kolleger i hele Kriminalforsorgen. Med tiden bliver det muligt også at notitser får navnet Opslagstavlen. munikation og presse. Det erstatter bandespørgsmål og magtanvendel- søge i Captia men det er det ikke Det ligger lige under nyhederne. Em- det punkt, der før blot hed Presse. ser. Dette menupunkt administreres endnu. nerne kan være tilmeldingsfrister til Under Kommunikation og presse fin- af Sikkerhedsenheden i direktoratet, kurser, oplysning om ledige pladser der du et direkte link til dagens pres- telefon Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

8 De unge kriminelle De unge kriminelle Danmark er rigtig god til at leve op til FN s børnekonvention om ikke at sætte børn i fængsel. Men netop fordi der er så få unge under 18 år i vores fængsler og arresthuse, er det en udfordring at skabe optimale rammer for dem. Faste rammer og rummelighed er nogle af nøgleordene, fortæller de medarbejdere i Kriminalforsorgen, som har de unge helt inde på livet.

9 Tekst Sara-Cirkeline Ertbølle Foto Henrik Petit Børn, som begår kriminalitet, skal have hjælp Voksen nok På alkoholområdet mener vi som samfund ikke, at børnene selv kan vurdere, om de er i stand til at drikke hård spiritus, før de er 18 år. Vi mener heller ikke, at børn er i stand til at stemme, før de er 18 år. Men vi mener, at de er i stand til at gennemskue en handling, som kan få dem i fængsel, før de er 18 år. Når man er voksen nok til at begå kriminalitet, er man vel også voksen nok til at tage konsekvensen, mener samfundet. Men det tror jeg faktisk ikke, at man er. Socialpædagogisk indsats Jeg vil ikke underkende, at samfundet har behov for at sikre retsfølelsen ved at give sanktioner til en, som har begået noget kriminelt. Det har jeg fuld forståelse for. Pointen er bare, at fængselsstraf ikke hjælper hverken for de 15- eller 17-årige. Vi har jo alle en interesse i, at de kommer ud af kriminaliteten. Ikke at de bliver mere forankrede i den. Vores holdning i Børnerådet er, at hvis børn begår noget kriminelt, så er det, fordi der er en bagvedliggende årsag, som de skal have hjælp til; og at det er en socialpædagogisk indsats, som kan hjælpe dem. Udvikling frem for opbevaring Selvom det kan virke barskt, tror jeg, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at anvende tvang af en art, for overhovedet at holde de unge fast i et forløb. Men det er noget, som skal bero på en socialpædagogisk vurdering. Indespærring, fordi de har begået noget kriminelt, er derimod et signal til omverden om, at det har en konsekvens at begå kriminalitet. Jeg håber, at man (som systemet er nu) forstår at håndtere og udvikle børnene i stedet for bare at opbevare dem. Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen mener, at unge kriminelle skal have hjælp. Her kommer hun med sine bud på hvordan. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

10 De unge kriminelle Siden 2008 har Københavns Fængsler haft en særlig afdeling for de unge. Nu har afdelingen fået penge fra satspuljerne til at styrke indsatsen. I fælleslokalet læses der højt, males, laves silketryk og collager som denne. Vi har beskedne ressourcer, så det er vores opgave at få rummet til at skinne og være et trygt sted for de unge at være, siger områdeleder Tiana Schwartz. På Københavns Fængsler etablerede man i 2008 et særligt ungeafsnit. Meningen var at holde de unge adskilt fra de voksne indsatte i det øvrige fængsel sådan som FN s børnekonvention foreskriver. Der blev tilknyttet nogle ungebetjente, men ellers ikke afsat ressourcer eller efteruddannelse til afsnittet. I dag er situationen dog en anden. Københavns Fængsler har søgt og fået 2,9 millioner kroner fra Satspuljemidlerne til at styrke arbejdet med de helt unge. Vi ville gerne gøre noget for de ildsjæle, som arbejder her på afsnittet, og som lægger så stor energi og gejst i det. Jeg tager hatten af for dem for det er hårdt at arbejde med de unge. De har intet filter, dårlige sociale kompetencer, og er eksperter i at spille os ud mod hinanden, fortæller områdeleder Tiana Schwartz. Hun har været primus motor på ansøgningen om satspuljemidler, der især var drevet af ønsket om flere aktiviteter for de unge og etablering af et dagcenter, hvor der kan foregå undervisning, madlavning og andre aktiviteter, adskilt fra afdelingen. Desuden stod uddannelse og flere personaleressourcer på ønskesedlen. En af de ildsjæle, Tiana taler om, hedder Tanja Sommer. Hun har været ungebetjent i 2½ år. I begyndelsen var det svært jeg havde ingen deciderede redskaber til at håndtere de unge så jeg brugte mig selv som person, og det sled enormt meget. Vi har haft behov for at få en værktøjskasse. Heldigvis har vi fået flere ressourcer undervejs blandt andet supervision sidste år, og nu de bevilgede midler fra Satspuljen, fortæller Tanja Sommer. På ungeafsnittet er der plads til ni unge, men afdelingen kan godt udvides. Igennem det sidste år har, der ikke været mere end en håndfuld ad gangen. Målgruppen for afdelingen er de årige men unge, der undervejs fylder 18 år, får lov til at blive, og hvis der er ledige pladser, kan de bruges til årige, forudsat at de ikke tilhører bandemiljøerne eller er hærdede i deres kriminalitet. Det er nu ganske få årige, afdelingen har set, og dem der kommer, sidder typisk i ganske kort tid. På ungeafsnittet arbejder personalet med at øge de unges selvværd og deres forståelse af sig selv i relation til omverdenen de såkaldt psykosociale færdigheder. Desuden trænes deres evner til almindelig daglig livsførelse, som omfatter viden om kost, ernæring, rengøring og daglig motion. Sidst men ikke mindst arbejder personalet på at øge de unges modenhed til at gå i skole. Loyalitet Noget af det mest motiverende ved at arbejde på ungeafsnittet er det gode kollegiale samarbejde på tværs. Vi er gode til at snakke med hinanden, har stor respekt for hinanden og er loyale over for de beslutninger, de andre træffer. Det er vigtigt, for de unge er De kan mærke, at vi kan rumme dem 10 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012

11 Tekst Lone Haubro og Via Christensen Foto Ricky Molloy eksperter i at skabe splid og spille os ud mod hinanden, siger en anden af ildsjælene, Tanya Manuel, som er pædagog og har været på ungeafsnittet siden dets etablering i Jeg tror, vi gør en forskel. De unge får noget med sig herfra. Hvor langt det batter på langt sigt, er svært at sige, men vi har en god kontakt med dem, mens de er her. Vi ser dem, vi hører dem, vi mærker dem, og vi interesserer os for dem. Også, når vi skælder dem ud og sætter grænser for dem. Der er klare grænser for, hvad de må og ikke må, og der er konsekvenser, hvis de overtrædes. Men de kan mærke, at vi kan rumme dem. Og derfor kan vi nå ind til dem og arbejde med dem, siger Tanya Manuel. Fængselsbetjent Tanja Sommer supplerer: Vi kender hinandens kompetencer, og de kommer i spil her. Jeg bruger for eksempel meget tid på det kreative med de unge. Vi har både lavet silketryk, malet billeder osv. Vi bringer os selv ind i det og bruger os selv enormt meget personligt. Jeg henter energi i samarbejdet med mine kollegaer, og det er der behov for i arbejdet med denne her gruppe unge, hvor man skal bruge sig selv så meget, Pædagog Tanya Manuel. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

12 De unge kriminelle De skal have faste rammer Unge kriminelle, som kommer til Statsfængslet Jyderups ungeafdeling, får en stram hverdag, hvor en-til-enpædagogik, aktiviteter ud af huset og almindelige dagligdags gøremål fylder tiden ud. Jeg tror, de bliver trygge, når de får faste rammer. Vi andre bliver også angste, når vi ikke kender rammerne, siger Charlotte Rode Dulkiewicz. Hun er daglig leder af Statsfængslet Jyderups ungeafdeling. Der er i øjeblikket fire indsatte, alle drenge. I deres stuer på afdelingen hænger der en oversigt over dagenes aktiviteter vækning, morgenmad, klargøring til dagen, rengøring m.m., gennemgang af stuerne. Der er præcise time- og minuttal ud for alle dagens gøremål. Ifølge Charlotte Rode Dulkiewicz er det en vigtig del af rammerne, at de unge ved, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske. Når de ikke kender rammerne, ryger de ud over kanten, og de får nogle skrammer, når det sker. Hos os kender de rammerne. De første uger hér er stramme for de unge, men efter det bliver de trygge. Vores unge vil gerne anerkendes, og hvis man er et sted, hvor man kan holde sig inden for rammerne, får man anerkendelse, siger Charlotte Rode Dulkiewicz. Giver dem succes De daglige aktiviteter som undervisning, madlavning og værkstedsarbejde foregår så meget som muligt en-til-en, for som Charlotte Rode Dulkiewicz siger, kan personalet bedst påvirke de unge, når de er sammen med dem. Ud over en-til-en-aktiviteterne skal de unge også lave mange helt almindelige ting. Selv om det for de fleste er dagligdags gøremål, som for eksempel rengøring, er det ikke nødvendigvis noget, de unge har været vant til at gøre. De har svært ved at leve op til ting, specielt familiemæssigt. Langt de fleste kommer fra dårligt fungerende familier, de har et meget lavt selvværd og er omsorgssvigtede, siger Charlotte Rode Dulkiewicz. På Jyderups ungeafdeling forsøger man derfor at give de unge opgaver, som de rent faktisk kan løse for eksempel den daglige rengøring og madlavning. Men man tilbyder også forskellige aftenskolekurser, som kan give dem succesoplevelser, blandt andet et kursus i brandbekæmpelse og et førstehjælpskursus. Hvert 12 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012

13 Tekst Sara-Cirkeline Ertbølle Foto Ricky Molloy Kenneth har flere gange været på sikrede institutioner. Nu sidder han i Statsfængslet i Jyderup for anden gang. Man er lidt mere klar over, at man sidder inde, når der render betjente rundt i stedet for pædagoger, siger Kenneth. Kenneth 18 år Denne gang har han siddet fire måneder på ungeafdelingen, inden han fyldte 18 år. I tiden på ungeafdelingen blev Kenneths problemer undersøgt. Det viste sig, at han ud over sit hashmisbrug havde ADHD. I dag er han medicineret for ADHD og er blevet rykket over på behandlingsafdelingen, hvor han forsøger at komme ud af sit misbrug. Nu har jeg fået chancen for at få et ordentligt afsoningsforløb. Jeg er kommet i behandling og har fået mulighed for at arbejde med mig selv. Men det er ikke første gang, Kenneth i sin afsoningstid har skullet arbejde med sig selv. På ungeafdelingen arbejdede han sammen med de ansatte meget med at forbedre sin opførsel over for andre mennesker. Her lærte Kenneth at se, hvilke konsekvenser hans opførsel havde for, og hvad hans opførsel gjorde ved, andre mennesker. I dag tænker han meget mere over, hvordan han agerer. Jeg har lært at beherske mig i forhold til min attitude og min adfærd. Før havde jeg en negativ adfærd, og min attitude var meget kold. Det har jeg valgt at lave om. Jeg er blevet meget mere voksen nu, siger Kenneth. Selv om den unge mand har fået meget ud af sit ophold i Jyderups ungeafdeling, er hans oplevelser på stedet ikke udelukkende positive. Han synes, at reglerne sommetider har været for stramme, og at de almindelige dagligdags gøremål har fyldt for meget. For eksempel rengøringen. Der har altid været meget unødvendig rengøring. Vi har skullet vaske gulvene i gangene hver dag og hvorfor egentlig det? Når Kenneth kommer ud, håber han, at han kan holde sig fra kriminaliteten. Jeg vil meget gerne have et normalt liv uden at falde i, siger Kenneth. Mange af de unge i Jyderup har dårlige erfaringer med pædagoger og skolegang, men gennem en-til-en-pædagogik kan personalet støtte dem i at lære noget. Charlotte Rode Dulkeiwicz og Kenneth i malerværkstedet. Kenneth er ikke den indsattes rigtige navn. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

14 De unge kriminelle...de skal have faste rammer kursus udløser et diplom. For flere af de unge er det første gang, de får bevis på, at de kan noget. Vi sætter overlæggeren lavt, så de ikke får nederlag. Nederlag har de haft nok af, siger Charlotte Rode Dulkiewicz. Opdragelse uden for fængslet Mange af de unge har store attitudeproblemer, når de kommer til Jyderup. Det forsøger personalet at rette op på på flere måder, for eksempel ved fysisk at spejle de unges opførsel; altså vise dem, hvordan de opfører sig over for andre. Og så tager man de unge med ud af fængslet. Ifølge Charlotte Rode Dulkiewicz er turene ud af huset et af de bedste arbejdsredskaber, de ansatte har på Jyderup for når de unge er med ude, til for eksempel en kunstudstilling, kan personalet observere, om de rent faktisk bruger de redskaber, man har forsøgt at give dem: Taler de ordentligt til hinanden og andre? Lader de hætten på hættetrøjen hænge nede i stedet for at trække den ned i panden? Bliver de stående i køen, eller overhaler de andre? Hvis ikke de opfører sig sådan, som personalet har forsøgt at lære dem, arbejder man videre på det, når de kommer tilbage til Jyderup og så er der ingen ture ud af fængslet, før opførslen er på plads igen. Aktiviteterne ude af huset giver os mulighed for at rette til, frem for at afvente, at det går galt, den dag de kommer ud på egen hånd, siger Charlotte Rode Dulkiewicz. Tillid tager tid Trods de gode intentioner er det ikke alle unge, personalet kan nå ind til. Flere af de unge kriminelle har været igennem mange institutioner og forløb, inden de kommer til Jyderup, og ser stedet som endnu et i rækken. De er ved at brække sig over voksne, som virkelig gerne vil dem. De har oplevet så mange opholdssteder, og Jyderup er bare et i rækken. Om lidt er det slut, og så står de alene. Det er ude i virkeligheden, de står med alle besværlighederne, siger Charlotte Rode Dulkiewicz. Når unge under 18 løslades, er ansvaret for opfølgning og efterværn kommunens. Personalet på ungeafdelingen prøver så vidt muligt at holde møder med kommunen for at sikre en god løsladelse for den unge. I nogle tilfælde har personalet selv stillet sig tilrådighed som mentor for en ung løsladt gennem den mentorordning, som administreres af Kriminalforsorgen i Frihed. Også korttidsafsonere er et problem for det pædagogiske arbejde. Unge, som kommer ind for at afsone Om afdelingen Statsfængslet Jyderup ungeafdeling har plads til fem unge. Indtil videre har cirka 50 lagt vejen forbi. De unge er oftest år gamle. I gennemsnit sidder de tre til fire måneder. Over halvdelen af de unge har misbrugsproblemer. Til ungeafdelingen er der knyttet ni betjente, to socialpædagoger, en socialrådgiver og en daglig leder. Derudover er der ansat en lærer og en køkkenmedarbejder for satspuljemidler. To af de ansatte er instruktører i Nye Veje, og to er i gang med uddannelsen (programmet Nye Veje arbejder med den enkelte klients kriminalitet. Programmet udbydes af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter). Der er knyttet to eksterne misbrugsbehandlere og en psykolog til Jyderups ungeafdeling. 20 dage, kan personalet ikke nå ret langt med, for det tager tid at vinde de unges tillid og gennemskue, hvad det er, den enkelte har brug for. Afsoningen på Statsfængslet Jyderups ungeafdeling kan heller ikke løse alle de unges problemer, men kan måske give et skub i den rigtige retning. Vi kan ikke tømme deres rygsække, for de har så meget med. Men vi kan give dem nogle redskaber til at løse nogle af de problemer, som ligger i rygsækkene, siger Charlotte Rode Dulkiewicz. 14 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012

15 Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Foto Xxxxxxxxxxx Foto Ricky Molloy Morten 17 år Hos Tim Olsen i køkkenet lærer Morten at brygge et måltid mad sammen. De vil selvfølgelig helst have mig hjem, siger Morten. Det er sine forældre, han taler om. Men de har indtryk af, at jeg har det fint når jeg nu skal være her. De tager det stille og roligt og glæder sig til, at jeg kommer videre i systemet. Hver weekend tager Mortens familie turen over Storebælt for at besøge ham. De sidste seks måneder har de besøgt ham i Jyderups ungeafdeling. Før det foregik besøgene i den sikrede institution Bakkegården, som Jyderup samarbejder med. Morten er ikke tidligere straffet, så det var noget af et chok at gå fra at være fri teenager til indsat. Lige pludselig får man frataget sin frihed og skal spørge om lov til alt. Man føler sig som et lille barn, siger Morten. Men selv om det har været en straf at komme i fængsel, har det også været en stor hjælp. Morten sætter pris på den stramme struktur og er glad for at have fået en hverdag med faste rammer. På den sikrede var der ingen konsekvenser, og man kunne bare sove 10 minutter længere, hvis man ville. Her får man en bøde. Det er meget mere struktureret, og det synes jeg er godt. Alle er enige om spillereglerne, så man er ikke i tvivl om, hvad man må og ikke må. På Jyderups ungeafdeling har Morten også fået redskaber, som han kan bruge til at håndtere nogle af de ting, der tidligere har været et problem for ham. Før havde han svært ved at kontrollere sit temperament, men efter et kursus i anger-management ser det anderledes ud. Nu er jeg blevet god til at trække mig, når det bliver for meget. Det kunne jeg ikke før. Andre skulle bare se forkert på mig, før jeg fløj i hovedet på dem. Nu rører det mig ikke længere. Jeg føler mig som et bedre menneske, siger Morten. Morten er nu næsten kommet igennem sin straf om en uge skal han videre til et opholdssted. Han ser frem til at skifte cellen ud med en ungdomsbolig, en-tilen-undervisningen med VUC-kurser, og til aldrig at skulle ind at sidde igen. Jeg er blevet meget mere voksen nu. Førhen skulle jeg ikke tage ansvar. Nu kan jeg tage ansvar i svære situationer. Jeg har lært mig selv bedre at kende og er meget mere bevidst om, hvem jeg er. Før var jeg ekstrem arrogant, nu kan jeg se det bedste i alle, siger Morten. Morten er ikke den indsattes rigtige navn. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

16 De unge kriminelle FNs Børnekonvention og dens dilemma Der er heldigvis meget få børn i fængsel. Det giver imidlertid nogle udfordringer at skabe optimale rammer for de få, der er. Vicedirektør Annette Esdorf trækker dilemmaet op. Børnekonventionen indeholder (i Artikel 37) to bestemmelser, som er særligt relevante for Kriminalforsorgen: For det første må børn kun fængsles som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum. Denne bestemmelse er Danmark rigtig god til at efterleve. Sidste år sad der i gennemsnit kun ca. 10 børn i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ( børn er i konventionen alle under 18 år). I Danmark er udgangspunktet efter retsplejeloven, at børn, der varetægtsfængsles, anbringes i surrogat i en af de sikrede sociale institutioner, der er særligt gearet til at håndtere børn. I perioder har der været mangel på sikrede pladser, så børnene har måttet sidde i arresthusene og vente på plads. Men siden midten af 2010 har der været rigeligt med plads i de sikrede institutioner. De varetægtsfængslede børn, der sidder i arresthusene nu, er derfor kun dem, der enten ikke vil samtykke til en surrogatanbringelse, eller som ikke kan være i en sikret institution af sikkerhedsmæssige grunde, typisk fordi de flere gange tidligere er stukket af eller har optrådt voldeligt i en sådan institution. Børn, der bliver idømt en ubetinget fængselsstraf, bliver typisk ikke sat i fængsel. Efter straffuldbyrdelsesloven skal de som udgangspunkt anbringes i en behandlingsinstitution uden for fængsel eller arresthus eller i en af Kriminalforsorgens pensioner, som har et særligt program målrettet til børn/ unge. Kun hvis barnet ikke vil samtykke i dette, eller hvis afgørende hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis taler imod en alternativ anbringelse, bliver et barn sat i fængsel. Disse regler er baggrunden for, at der er så få børn i fængsler og arresthuse i Danmark. Og det er præcis den omstændighed, der giver problemer i forhold til den anden vigtige regel i Børnekonventionen, som siger, at hvis børn frihedsberøves, så skal de holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv. Det ganske lille antal børn i fængsler og arresthuse gør det svært at holde dem adskilt fra voksne, uden at de reelt bliver isoleret og placeret langt væk fra deres Halvt så mange unge i varetægt i 2011 ricky molloy Mellem 10 og 11 unge under 18 år sad i fængsel eller arresthus på en gennemsnitlig dag i Det er næsten en halvering i forhold til i 2010, hvor der i gennemsnit var over 20 indsatte under 18 år hver dag. Se flere tal om ungdomskriminalitet på bagsiden af bladet. En forklaring er, at der ikke længere er pladsmangel i de sikrede institutioner. Dermed har regionerne straks kunnet modtage unge, som ellers skulle vente i et arresthus. 16 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012

17 Tekst Annette Esdorf Foto Ricky Molloy Beboere på den sikrede institution Bakkegården, der modtager unge Kriminelle i surrogat. Læs også side 20. familie og netværk. Af de ca. 10 børn, er nogle varetægtsfængslede, andre dømte, og de to grupper skal efter andre internationale regler også holdes adskilt. Hvis vi havde mange børn i fængslerne, ville det ikke være noget problem at indrette særlige afdelinger spredt udover landet for varetægtsfængslede børn og for dømte børn i såvel åbent som lukket regi. Men vi kan ikke lave mange forskellige afdelinger for de ca. 10 børn, vi har dagligt, uden at det vil indebære en høj grad af isolation, fordi børnene vil være henvist til deres eget eller ganske få andre børns selskab. Hvordan har vi så løst dette dilemma? For i videst muligt omfang at holde børnene adskilt fra voksne kriminelle har Kriminalforsorgen etableret en særlig afdeling for børn (med fem pladser) i det lukkede fængsel i Ringe og en tilsvarende afdeling (også med fem pladser) i det åbne fængsel i Jyderup. Begge afdelinger er særligt bemandet og rustet til at tage sig af børn. Vi har også indrettet en særlig afdeling (med ni pladser med mulighed for fleksibel udvidelse) i Vestre Fængsel for børn, der varetægtsfængsles i Københavnsområdet. Også her gøres der en særlig pædagogisk indsats over for børnene. I resten af landet varetægtsfængsles der imidlertid så sjældent børn, at det ikke vil være realistisk at etablere flere arrestafdelinger kun for børn. Der ville i givet fald være en stor risiko for, at de ville blive isoleret og der er også grænser for, hvor langt væk de bør placeres fra deres familie og netværk og fra det politi, der efterforsker sagen. Derfor bliver børnene typisk anbragt i det lokale arresthus og der er så fastsat detaljerede regler for, hvordan personalet skal søge at undgå uheldig påvirkning fra de voksne kriminelle, uden at børnene reelt bliver isoleret. Der er også krav om, at børnene skal tilbydes særlige behandlingsprogrammer i form af undervisning eller anden aktivering. Med disse regler vurderer Kriminalforsorgen, at det i visse tilfælde bedst tjener barnets tarv, at barnet har et vist kontrolleret fællesskab med voksne, og at det er den bedste måde at leve med det dilemma, der er indbygget i Børnekonventionen. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

18 De unge kriminelle Hammeren slår ikke hårdere end nødvendigt Kriminelle under 18 år kan få en ekstra chance, når de lovpligtige samråd for unge lovovertrædere rådgiver retten. I Billund har samrådet foreløbig behandlet 14 sager, og de unge lever op til kravene om at tage imod job, uddannelse og misbrugsbehandling. Indbrud. Biltyveri. Hærværk. Salg af stoffer. Vold, typisk under påvirkning af narkotika. Når unge under 18 år bliver taget for første gang og står til en dom, sender politiet sagen til det kommunale samråd for unge lovovertrædere, der blev indført i 2010 for at hjælpe kriminalitetstruede på ret kurs. I Billund har det betydet, at 14 unge har vekslet et fængselsophold til for eksempel uddannelse og job. Den unge skal opleve, at der bliver reageret her og nu, men man skal ikke bruge en større hammer end nødvendigt, siger ungdomsskoleleder Frede Nørskov, der som koordinator af SSP det lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi sidder i samrådet i Billund. Samrådet har også politiet og Kriminalforsorgen som faste deltagere og kan desuden indkalde lærere og andre, der kender den unge. Vi er alle forpligtet til at lægge det frem, vi ved om den unge. Selv står jeg for kontakt til skolerne og får ofte klasselæreren til at lave en redegørelse om den unge, fortæller Frede Nørskov. Som udgangspunkt har kommunen ansvaret for de unge under 18, men i de alvorligere sager, hvor den unge måske skal i tilsyn af Kriminalforsorgen eller i samfundstjeneste, sender Kriminalforsorgen en personundersøger hjem til den unge, som afdækker hans forhold til forældre, kammerater, skole, kriminalitet og misbrug. På den baggrund vurderer socialrådgiver Helle Magnusson fra Kriminalforsorgen i Frihed i Sydøstjylland, om den unge er egnet til samfundstjeneste eller en betinget dom, hvortil der kan være tilknyttet en række vilkår om, at den unge skal tage en uddannelse eller et job efter kommunens anvisning. Andre skal have behandlet deres misbrug, og nogle skal måske bo hos en plejefamilie. Den unge kan ikke sige fra, og efterlever han ikke vilkårene i den betingede strafperiode, indberettes det til retten, der så enten vil ændre vilkårene eller afsige en ubetinget straf, siger Helle Magnusson, der repræsenterer Kriminal- 18 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012

19 Tekst Henrik Stanek Foto Michael Koefoed forsorgen i Frihed i Billund Kommune, mens hendes kolleger tager sig af andre kommuner i området. Ikke en mirakelkur I alle 14 sager har samrådet i Billund været enigt om, hvad vilkårene skulle være, og ret ten har fulgt samtlige indstillinger. Medlemmerne har endnu til gode at opleve, at en ung bryder betingelserne, men der har været tilbagefald, når det angår kriminalitet. Vi kan holde mange på sporet, men samrådet er ikke en mirakelkur, siger politikommissær Lars Christian Thomsen fra Billund Politi. Samrådet giver retten et mere nuanceret billede af den unge, end den ellers ville få, mener SSP-koordinator Frede Nørskov. Retten har ikke selv mulighed for at sætte sig ind i, hvem den unge er, så uden samrådet skulle dommeren alene tage udgangspunkt i den konkrete lovovertrædelse, siger han. Helle Magnusson drager nytte af samarbejdet i samrådet, når de unge fylder 18 år, og Kriminalforsorgen overtager tilsynet fra kommunen. Vi ved, hvad de har lavet, så de kan ikke køre om hjørner med os. Det får dem til at føle sig trygge, så vi kan tale om det, der er svært for dem, siger hun. Helle Magnusson fra Kriminalforsorgen, politikommisær Lars Christian Thomsen og SSP-koordinator Frede Nørskov samarbejder om at finde den mest egnede straf til unge lovoverstrædere. Stor viden om kriminalitet Kriminalforsorgens indsats afføder mange roser fra de andre i samrådet. I politiet slipper vi tøjlerne, når folk begynder at afsone, mens Kriminalforsorgen kan afdække, om en ung er egnet til en betinget dom. Personundersøgelsen spiller en afgørende rolle for, at vi får indstillet vilkår, den unge kan gennemføre, siger Lars Christian Thomsen fra Billund Politi. Også lederen af kommunens familieafdeling, Leif Christensen, betoner Kriminalforsorgens erfaringer med målgruppen. Helle kommer med en viden, vi andre ikke har, og hun har en god evne til at skabe kontakt til de unge. Nogle gange kender hun den unges storebror og ved, hvad han kan finde på at lave med sin lillebror på 16 år, siger Leif Christensen. Frede Nørskov sammenfatter Kriminalforsorgens bidrag i ordet faglighed. Vi andre er amatører ved siden af, når det gælder viden om kriminalitet. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts

20 De unge kriminelle På den landsdækkende sikrede institution Bakkegården er det socialtfagligt personale, som hjælper de unge med at få styr på tilværelsen og dagligt låser de mange døre op og i for de anbragte kriminelle under 18 år. Med min socialfaglige baggrund tænker jeg, at man ikke skal låse nogen inde, siger Bente Kermenoglou, som er forstander på den sikrede institution Bakkegården, der ligger i den nordlige del af Sjælland. Med sine gamle gule bygninger ligner institutionen en ældre højskole. Hvis det da ikke lige var for det velkendte grønne hegn, som indrammer de enkelte huse, de hvide tremmer, som dekorerer vinduerne, og alle de tunge, låste døre. For de unge er låst inde, når de er på Bakkegården. Men nøglebærerne er ikke uniformerede betjente. På den sikrede institution er personalet en blanding af pædagoger og mennesker med bred livserfaring, sammensat med så forskellige baggrunde som muligt, så de unge kan for at spejle sig i dem uanset baggrund og interesser. At låse unge mennesker inde har ikke været nemt for forstander Bente Kermenoglou. Alligevel kan hun også godt se fordele ved at have de unge i meget afgrænsede omgivelser. Hårde livsbetingelser Omsorgssvigt, bandemiljø, misbrug. De unge, som kommer på Bakkegården, har ofte levet et hårdt liv, indtil myndighederne indhenter dem. Institutionen modtager unge i varetægtssurrogat som en del af ungdomssanktionen og til afsoning. Og der er meget, som skal indhentes, mens de unge er på Bakkegården. Nogle skal lære, at man sidder ved bordet, når man spiser. Nogle skal lære, at man går i bad hver dag. Nogle skal lære, at man taler respektfuldt til andre mennesker. Selv om Bente Kermenoglou og personalet gerne vil forandre verden, lægger hun ikke skjul på, at det ikke altid kan nås, når man har med unge af denne kaliber at gøre. Det, man kan nå, er at plante kimen til forandring ved at vise dem andre måder at handle på. Det er ikke sådan, at de unge, som har været her, aldrig bliver kriminelle igen. Sådan vil samfundet jo gerne måle os. Når man har ofret tre dyre måneder på dem, så skulle vi vel også lige kunne klare, at de aldrig bliver kriminelle igen. Det er naivt. Det mål har vi i hvert fald ikke selv, siger Bente Kermenoglou. Det ville være dejligt, hvis det lykkedes, og de unge aldrig vendte tilbage til kriminaliteten. Men de har haft livsbetingelser, som mange andre ikke ville have overlevet. Og de har oftest så meget med i bagagen, at man ikke kan tømme hele kufferten for dem på de tre måneder, en gennemsnitlig anbringelse varer. I stedet satser Bakkegården på at give de unge oplevelser, samvær og relationer. Ikke mindst for at personalet får Pædagoger har nøglerne Vi har nogle unge, der har levet et så kaotisk liv, at det for nogle af dem har ført til en meget kriminel adfærd, og der kan jeg virkelig godt se, at vi kan få noget ud af at give dem en pause i livet, siger Bente Kermenoglou. Pausen fra verden udenfor er også en pause fra et liv med internetadgang og mobiltelefon. Egentlig har vi ikke noget imod, at de keder sig lidt. Mange af de unge, som er vant til at køre i et gear, hvor der hele tiden sker noget. Det betyder også, at der er meget lidt rum i deres hjerne til at reflektere over deres liv så vi har ikke noget imod, at de lige kommer ned i gear og får tænkt over, hvad det egentlig er, de vil med det her liv, siger Bente Kermenoglou. Et kram er et af værktøjerne, når personalet på Bakkegården skal ind bag facaden på de hårde drenge. 20 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 11 Marts 2012