2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser"

Transkript

1 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart, mens andre kan spredes mellem arter, og når antallet af nye tilfælde stiger meget hurtigt kaldes det en epidemisk eller en epizootisk udvikling. I visse tilfælde kan sygdommene også spredes mellem dyr og mennesker, og disse sygdomme kaldes zoonoser. En zoonose, som fremkalder sygdom hos mennesker, medfører ikke nødvendigvis, at dyrene bliver syge, da dyr blot kan være smittebærere. Visse zoonoser kan dog give alvorlige symptomer hos både dyr og mennesker. Spredning af husdyrsygdomme og zoonoser inden for og imellem lande bekæmpes både af hensyn til dyrenes velfærd, for at undgå smitte af mennesker og for at opretholde samfundsvigtig landbrugs- og fødevareindustri. Sunde husdyr er afgørende for en stor produktion og eksport af husdyr og fødevarer, og omfattende udbrud af sygdomme hos dyr kan i værste fald få store konsekvenser for dansk økonomi. Overvågning og bekæmpelse af en række alvorlige sygdomme hos husdyr og vilde dyr sker efter internationale regler og retningslinjer fastsat i EU og Verdensorganisationen for dyresundhed (OIE). Reglerne er udmøntet i dansk lovgivning og tilpasset danske forhold. Ved udbrud iværksættes kontrolforanstaltninger for at bekæmpe sygdommen og standse smittespredning i alle led af produktionen fra jord til bord. Det kan bl.a. omfatte aflivning af dyr på smittede besætninger, forbud mod flytning af dyr og fødevarer i dele af eller hele landet, krav om øget smittebeskyttelse på landbrug og i fødevarevirksomheder samt vaccination af husdyr. De sygdomme, som vurderes at udgøre de potentielt største risici set ud fra et dansk veterinært beredskabsperspektiv, er klassisk svinepest, afrikansk svinepest, mund- og klovesyge samt fugleinfluenza. Det er traditionelle og eksotiske sygdomme, som stadig forekommer udbredt i flere lande, og som betragtes som permanente risici. Herudover vurderes det, at klimaændringer og globalisering kan medvirke til, at risikoen for introduktion af nye sygdomme i danske besætninger sandsynligvis vil øges i de kommende år. Klassisk svinepest forårsages af et virus og smitter mellem dyr i svinefamilien, herunder vildsvin. Smitten overføres fra dyr til dyr ved direkte kontakt eller ved indirekte kontakt, fx gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning eller næseflåd fra syge dyr. Smitten kan også spredes via fodring med ukogt kød indeholdende virus, fx madaffald eller slagteaffald. Smitten kan ikke overføres til mennesker. Klassisk svinepest optræder i to former. Den alvorligste har et hurtigt forløb med voldsomme symptomer som høj feber og stor dødelighed. Den anden form har et mildere og mere langstrakt forløb med lav dødelighed blandt voksne dyr. Klassisk svinepest blev tidligere kaldt europæisk svinepest for at adskille den fra afrikansk svinepest. Den afrikanske version har længere inkubationstid, men lignende sygdomsforløb og næsten identiske symptomer, der ender med dødelig udgang for >90 pct. af alle svin. Mund- og klovesyge skyldes et virus, som kan smitte alle arter af kvæg, svin, får, geder og andre klovbærende dyr. Mund- og klovesyge er ekstremt smitsom, hvilket gør den til én af de alvorligste husdyrsygdomme, der findes. Smittede dyr (især svin) udskiller virus i store mængder med deres udånding, og virus udskilles med alle ekskreter og sekreter som savl, mælk, sæd, gødning og urin. Smitten kan spredes direkte mellem dyr, men den kan også spredes indirekte, fx via lastvogne, der henter mælk til mejerier, via modermælk til dyreunger, og via sæd fra smittede tyre ved kunstig befrugtning, ligesom virus kan spredes over store afstande med vinden. Vilde dyr kan overføre smitten til besætninger, og mennesker, der har været i kontakt med smittede dyr, kan overføre virus via tøj, huden eller luftvejene. For kvæg kan symptomerne inkludere savlen, sår eller blærer på tunger, i mundhuler, i klovspalter eller på patter. Svin kan, udover sår 22

2 og blærer, også opleve bevægelsessmerter og pludselig lammelse. For får, geder og hjorte er symptomerne typisk mildere. Mund- og klovesyge er normalt ikke dødelig, men smittede dyr får varige mén. Fugleinfluenza er en virussygdom, som overvejende rammer fugle og kan medføre dødelighed på op til 100 pct. i et fjerkræhold. Sygdommen skyldes smitte med influenza A-virus og kan inddeles i højpatogen fugleinfluenza, som er meget sygdomsfremkaldende, og lavpatogen fugleinfluenza, som kun giver milde symptomer, men som har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type. Smittede fugle udskiller virus med sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten spredes ved direkte kontakt mellem dyr eller indirekte, fx via inficeret foder, drikkevand eller redskaber. Vilde fugle udgør et permanent reservoir for smitten, og især trækfugle kan bidrage til smittespredning over store afstande. Der er også store variationer i symptomerne hos forskellige fuglearter. Høns og kalkuner udvikler tydelige og omfattende symptomer, hvorimod svømmefugle er mere modstandsdygtige. De klassiske symptomer er en pludselig høj dødelighed, drastisk fald i eller ophørt æglægning og luftvejsinfektion med øjenbetændelse, tåreflåd og hævelser omkring øjnene. Tidlige symptomer kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og let forøget dødelighed. Sygdommen kan også have et hurtigere forløb, hvor mange fugle pludseligt dør uden varsel eller med minimale sygdomstegn. Fugleinfluenza kan smitte mennesker og andre dyrearter end fugle og hører således til kategorien zoonoser. Mulige konsekvenser De sundhedsmæssige konsekvenser for smittede dyr kan variere fra milde symptomer til omfattende dødelighed. Selv husdyrsygdomme, der ikke forårsager direkte dødelighed, kan resultere i varige mén hos dyr og risiko for yderligere spredning og derfor lede til, at hele eller dele af besætninger må aflives. Når der er tale om zoonoser, er der også konsekvenser for mennesker. I Danmark smitter de fleste zoonoser, fx salmonella hos fjerkræ, svin eller kvæg, via indtag af inficerede fødevarer, hvor de typisk forårsager infektioner i mavetarm-systemet. I sjældne tilfælde kan zoonoser være dødelige for mennesker. Ud over de sundhedsmæssige konsekvenser for dyr og mennesker, kan udbrud af visse husdyrsygdomme få omfattende økonomiske konsekvenser for landbrug og andre erhverv inden for produktion og eksport af husdyr og fødevarer. De økonomiske konsekvenser vil kunne ses dels i form af tabt produktion; dels som omkostninger i forbindelse med diagnostik, behandling, sanering, midlertidige restriktioner for transport og salg, og andre tiltag, der har til formål at begrænse udbruddet; og dels som følge af nedsat tillid til husdyrproduktions- og fødevaresikkerheden i Danmark og udlandet. I Danmark beskæftiger landbrugs- og fødevareindustrien omtrent personer og tegner sig for ca. 14 pct. af den samlede vareeksport til udlandet. I 2010 eksporterede Danmark fx landbrugsvarer og agroindustrielle produkter til en værdi af 110 mia. kroner, mens den samlede import af landbrugsvarer udgjorde en værdi af 28,8 mia. kroner. De direkte omkostninger til bekæmpelse af husdyrsygdomme kan være marginale i forhold til de handelsmæssige omkostninger. Beregninger på simulerede udbrud af mund- og klovesyge, som kunne opstå i Danmark inden for den nærmeste fremtid, viser fx, at eksporttab er ca. 10 gange større end bekæmpelsesomkostningerne i alle de undersøgte bekæmpelsesstrategier. Beregningerne viser, at de samlede økonomiske tab pr. epidemi med mund- og klovesyge i gennemsnit ville udgøre 4-5 mia. kr., men der er stor mulig variation på ca. 3-8,5 mia. kr. Den største del af eksporttabet udløses allerede ved det første tilfælde af mund- og klovesyge, som derfor får en relativ større økonomisk betydning end epidemiens omfang og varighed. Tidligere hændelser Klassisk svinepest har ikke været konstateret i Danmark siden 1933, men sygdomsudbrud har i en lang årrække været et omfattende problem i store dele af Europa, med forekomster både i tamsvinebesætninger 23

3 og i vildsvinebestande. Udbrud af klassisk svinepest i Holland medførte i 1997 fx aflivning af 10,3 mio. dyr og udgifter anslået til 1,5 mia. euro. I de lande, hvor der er vildsvinebestand, har smitten kunnet spredes mellem vilde svin og tamsvin. Det skete bl.a. i i Slovakiet, Tyskland, Luxembourg og Frankrig. De seneste udbrud af klassisk svinepest er bl.a. sket i Litauen i 2011 og i Letland i 2012, hvor sygdommen blev påvist både i besætninger med tamsvin og blandt vildsvin. I Danmark er der i senere år registeret flere mistanker om udbrud af klassisk svinepest, som dog alle har kunnet afkræftes efter nærmere undersøgelser. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark. I 2007 blev sygdommen for første gang konstateret i Georgien og Armenien. Siden er den spredt til bl.a. Ukraine og Rusland. I Rusland er der set en fortsat spredning igennem 2012, og afrikansk svinepest nærmer sig nu grænserne til de baltiske lande, Finland og Norge. Tidligere er afrikansk svinepest også påvist i flere lande i Sydeuropa. Mund- og klovesyge forekommer sporadisk i flere europæiske lande. Sygdommen forekom hyppigt i Danmark i 1960 erne, men siden har antallet af udbrud været begrænset, og det seneste fandt sted tilbage i 1983 i en kvægbesætning, der blev flyttet fra Sydfyn til Sjælland. Udbruddet var det sidste i en mere omfattende epizooti, der havde sin oprindelse i Ukraine og spredte sig via Østtyskland. Det seneste særligt alvorlige udbrud nær Danmark fandt sted i Storbritannien i 2001, hvor over bedrifter blev ramt. Udbruddet i 2001 spredte sig til Irland, Frankrig og Holland. Bekæmpelsestiltagene omfattede bl.a. aflivning af ca. 6,2 mio. dyr i angrebne besætninger og begrænsninger i samhandlen i EU med store økonomiske tab for husdyr- og fødevareproducenter samt indirekte følger for miljø og turisme i de berørte områder. I Danmark var der i 2001 flere mistanker om smitte med mund- og klovesyge, der dog alle blev afkræftede. Ikke desto mindre blev også Danmark berørt af de længerevarende importforbud, som flere lande indførte mod kødprodukter fra EU. Storbritannien oplevede igen flere udbrud af mund- og klovesyge i 2007, da der skete et udslip af vaccinevirus fra en vaccineproducerende virksomhed i Sydengland. I 2011 havde Bulgarien 11 udbrud af mund- og klovesyge i tamdyr samt et udbrud i vildsvin. Alle udbrud var i den sydøstlige del af landet, der grænser op til Tyrkiet, hvor mund- og klovesyge er endemisk forekommende. Det seneste udbrud af fugleinfluenza i Danmark forekom i 2006, hvor der fra marts til maj blev konstateret 44 tilfælde rundt om i landet. Kun seks tilfælde blev fundet i tamme fjerkræhold, mens de resterende forekom blandt vildfugle. Virusset var af den særligt sygdomsfremkaldende type H5N1, og havde i 2005 spredt sig fra Asien til Rusland og videre vestpå til Sortehavsregionen og Europa, som led i de største udbrud af H5N1 blandt fugle på verdensplan til dato. I Danmark ledte udbruddet til en række smittebeskyttende foranstaltninger og restriktioner fx vedrørende adskillelse af fjerkræarter, fodring af fjerkræ under tag, forholdsregler med karantænezoner for transport af fjerkræ, samt til en omfattende beredskabsindsats for at indsamle og undersøge døde fugle, informere befolkningen om risici, købe antivirale midler til at beskytte udsatte befolkningsgrupper mv. Udbruddet vurderes desuden at have kostet den danske fjerkræbranche omkring 330 mio. kr. i tabte eksportordrer. På globalt niveau skabte udbruddet bekymring for, at H5N1 ville mutere til et nyt virus, som kunne overføres direkte og hastigt mellem mennesker, og i værste fald forårsage en pandemi (jf. afsnit 2.3). Der er dog meget som taler imod, at H5N1 vil give anledning til den næste pandemi. Millioner af mennesker formodes at have været i nær kontakt med H5N1-inficerede fugle i det sidste årti, men globalt er kun få hundrede mennesker blevet alvorligt syge eller døde af fugleinfluenza, heraf langt hovedparten at tilfældene uden for EU. Ud over de ovennævnte sygdomme er der i de seneste år antageligt med klimaændringer som medvirkende årsag sket en introduktion af husdyrsygdomme, som for år siden var ukendte i Danmark. Sygdommen bluetongue, der i mange år blev beskrevet som en vektorbåren sygdom, der kun forekom i Europa syd for 50. breddegrad, blev i 2007 diagnosticeret i Danmark. I 2008 blev der konstateret 15 udbrud og det 24

4 medførte iværksættelse af et vaccinationsprogram som dækkede Lolland, Falster, Sjælland, Fyn og store dele af Jylland. Sygdommen, der angriber får og kreaturer, overføres med stikkende insekter og mitter. En undersøgelse af forekomsten af mitter, culicoides, ved overvågningsprogrammer i har vist, at Danmark generelt er smittefri i perioden december-april/maj. Der er ingen sikker viden om, hvordan virus kan overvintre. Danmark blev erklæret fri for bluetongue i januar En anden vektorbåren sygdom er Schmallenberg-virus infektion, som giver deformt og dødfødt afkom hos får, geder og kvæg. Sygdommen blev opdaget i nordeuropæiske lande i 2011, og i 2012 blev sygdommen diagnosticeret i Danmark. Bluetongue og Schmallenberg-virus kan ikke forårsage sygdom hos mennesker. Endelig kan Bovin spongiform encephalopati (BSE) også kaldet kogalskab fremhæves som en sygdom, der ikke længere udgør en større risiko og på sigt forventes udryddet, men som i 1990 erne og 2000-tallet illustrerede, hvor store konsekvenser en grænseoverskridende zoonose kan have. BSE er en dødelig hjernesygdom hos kvæg, som begyndte med at sprede sig i Storbritannien via kød- og benmel fra døde dyr brugt i dyrefoder og smittede mennesker via indtag af inficerede kødprodukter som en variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vcjd). Spredningen nåede sit højdepunkt i 1990 erne, og i alt blev ca. 4,4 mio. kreaturer aflivet i et britisk udryddelsesprogram. Inden da havde smitten dog spredt sig til andre lande via eksport af levende dyr samt kød- og benmel. Et stigende antal vcjd dødsfald underminerede forbrugertilliden og medførte et EUforbud mod import af britisk oksekød fra Den vigtigste foranstaltning mod BSE er forbud mod at anvende muligt inficeret, proteinholdigt foder til drøvtyggere (kvæg, får, geder). I praksis vil det sige kød- og benmel fra drøvtyggere. Dette blev forbudt anvendt i foder til drøvtyggere i 1990, men da der nemt kan ske forurening af kvægfoder med andre fodertyper, har det over årene vist sig nødvendigt at udvide foderforbuddet til alle dyrearter og alle fodertyper, hvorfor EU i 2001 udvidede foderforbuddet til at omfatte alle slags protein fra dyr i foder til næsten alle produktionsdyr. BSE-krisen vurderes at have kostet Storbritannien milliarder af pund. Over 200 mennesker er bekræftet eller formodet døde af vcjd, hovedparten i Storbritannien, men antallet af tilfælde er faldet kraftigt siden I danskfødt kvæg er der i alt fundet 18 BSE tilfælde, heraf tre tilfælde i dyr, der er eksporterede. Det seneste forekom i 2009, men alle 18 smittede dyr var født, før EU-forbuddet trådte i kraft. EU-forbuddet, andre restriktioner og omfattende kontrol af slagtede dyr har betydet, at Danmark i dag betragtes som et land med ubetydelig BSE risiko. Mulige tendenser Udbrud af husdyrsygdomme i flere lande med højt industrialiseret landbrug har inden for de sidste par årtier vist, hvor sårbar landbrugssektoren kan være, når den bliver konfronteret med udbrud af velkendte sygdomme som klassisk svinepest, mund- og klovesyge og fugleinfluenza. Bedre organiseret overvågning, forebyggende tiltag og bekæmpelse i både Danmark og resten af Europa har bidraget til at begrænse forekomsterne af sygdomsudbrud og spredningen af smitte. Et eksempel på et forbud, som ses at have haft en særlig positiv effekt, inkluderer EU-forbuddet mod kød- og benmel i dyrefoder til produktionsdyr. Et tæt samarbejde mellem ansvarlige myndigheder og landbrugs- og fødevareindustrien, er også en vigtig faktor for at bekæmpe sygdomsspredning. Et eksempel er de vaccinationskampagner mod bluetongue i Danmark, der i blev gennemført i samarbejde mellem myndigheder og erhverv. Omvendt kan andre forhold imidlertid øge sandsynligheden for flere og mere omfattende sygdomsudbrud. Den internationale omsætning af husdyr og animalske produkter er stigende, ligesom turismen og øget tendens til at tage kæledyr med over landegrænserne forøger risikoen. Landbruget præges bl.a. af flere og længere transporter af levende dyr, hvilket øger risikoen for smittespredning. På globalt niveau bidrager øget samhandel og internationalt samkvem samt væksten i husdyr- og fødevareproduktion for at mætte det 25

5 stigende befolkningstal ligeledes til en forhøjet risiko for at smitsomme husdyrsygdomme spredes over landegrænserne. Endelig forventes den globale opvarmning også gradvist at øge risikoen for udbrud af husdyrsygdomme og zoonoser, da klimaændringerne bl.a. kan påvirke den geografiske udbredelse af primært vilde dyr og insekter som smittebærere. Klimaændringerne betyder, at nye infektionssygdomme introduceres og spredes mellem dyr og mennesker. Stigende temperaturer vil kunne ændre betingelserne for forekomst af sygdomme, der i dag betragtes som eksotiske i Danmark. Som eksempler kan særligt nævnes de vektorbårne sygdomme, hvor mindre stigninger i fx temperatur og fugtighed kan give flåter og myg mulighed for at etablere sig nye steder og formere sig eksplosivt i sommerhalvåret. Derved skabes basis for, at insekterne en del af året kan vedligeholde og sprede eksotiske virussygdomme til dyr og mennesker. 26

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsy

Alvorligt smitsomme husdyrsy Alvorligt smitsomme husdyrsy 1. kvartal 2007 [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme - 2. kvartal 2009 [ Stig Mellergaard ] Souschef, Kontor for husdyrsundhed Fødevarestyrelsen Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i - Status 2004 [ Stig Mellergaard ] Chefkonsulent, Kontor for Husdyrsygdomme, Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har besluttet fremover at udarbejde en løbende information

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 7.3.2017 L 59/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/384 af 2. marts 2017 om ændring af bilag I og II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår standardveterinærcertifikaterne BOV-X,

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 4. august 2016 EM 2016/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens under forårssamlingen 2016,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa 2. kvartal 2007 [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2004 2633 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. december 2004 Med henblik

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen.

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen. Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Bilag 2 Offentligt [Bidrag til Samlenotat, KOM (2004)775] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kontor for husdyrsundhed/ Dep. 3.1 og 2.1 Sagsnr.: 2008-20-762-01640/ Dep sagsnr. 13650 Den 20. november 2008 Initialer HCHR/MBG/TAER FVM 607 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag I og IV til

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder

Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder MEMO/03/157 Bruxelles, den 24. juli 2003 Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder Hvad er transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)? TSE er en gruppe af sygdomme, som kan ramme dyr og mennesker,

Læs mere

Det veterinære beredskab en forudsætning for det høje veterinære stade i Danmark

Det veterinære beredskab en forudsætning for det høje veterinære stade i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 169 Offentligt Det veterinære beredskab en forudsætning for det høje veterinære stade i Danmark Preben Willeberg dyrlæge, Ph.D., dr.med.vet.,

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.12.2004 KOM(2004) 775 endelig 2004/0270 (COD). Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0260 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2013-14-321-01857/Dep. sagsnr. 19930 Den 11. juni 2013 FVM 154 GRUNDNOTAT

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Kontrolkampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold 2017

Kontrolkampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold 2017 Kontrolkampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold 2017 Rosenholmvej 15, 7400 Herning. D. 2. marts 2017 Dyrlæge Lene Kristensen, Veterinærrejseholdet Dagsorden Velkommen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

SLAGTETAL Slagtninger fordelt på dyreart og branche Periode: til Ænder. Andre, K&V Opdrættet. Får og lam kg Over 18 mdr

SLAGTETAL Slagtninger fordelt på dyreart og branche Periode: til Ænder. Andre, K&V Opdrættet. Får og lam kg Over 18 mdr Ænder Fjerkræslagterier, EU og eksport til 3. Lande 4.761 13,966 7.218 20,230 36 I alt: 11.979 34,196 36 Andre, K&V Opdrættet 3 0,165 I alt: 3 0,165 Får og lam 12-18 kg Over 18 mdr 36 0,639 74 1,272 6.144

Læs mere

Veterinære beredskabsøvelser

Veterinære beredskabsøvelser Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 16. februar 2015 Uge 8 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

Det veterinære beredskab

Det veterinære beredskab Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Det veterinære beredskab Den Danske Dyrlægeforening 28 januar 2015 Det veterinære beredskab Disposition Hvad er beredskab?

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 4. januar 2016 Uge 1 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau denne uge. Til det

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Epidemiologiske undersøgelser af de tyske H5N1 udbrud i 2007 SMITSOMME SYGDOMME. Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme

Epidemiologiske undersøgelser af de tyske H5N1 udbrud i 2007 SMITSOMME SYGDOMME. Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme SMITSOMME SYGDOMME [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 4. kvartal 28. Situationen

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Europa-Kommissionen. TSE-køreplan. Bruxelles, den 15.07.2005 KOM(2005) 322 endelig

Europa-Kommissionen. TSE-køreplan. Bruxelles, den 15.07.2005 KOM(2005) 322 endelig Europa-Kommissionen TSE-køreplan Bruxelles, den 15.07.2005 KOM(2005) 322 endelig DA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Ændringer på kort og mellemlang sigt (2005-2009)... 5 2.1. Specificeret risikomateriale...

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 22.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 163/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 532/2012 af 21. juni 2012 om ændring af bilag II til

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme husdyr Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme Oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i. kvartal STIG MELLERGAARD SOUSCHEF KONTOR FOR HUSDYRSYGDOMME FØDEVARESTYRELSEN Oversigten

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa Oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion - 1. halvår 2015 TEKST STIG MELLERGAARD /SOUSCHEF, KONTOR FOR HUSDYRSYGDOMME, FØDEVARESTYRELSEN

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa HUSDYRSSYGDOMME XXX Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa 4. kvartal 2006 [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som

Læs mere

Økonomisk analyse. Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 2026

Økonomisk analyse. Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 2026 Økonomisk analyse 3. marts 217 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 226 Væksten i global

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 497/2012 af 7. juni 2012 om ændring af forordning (EU)

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere