2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser"

Transkript

1 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart, mens andre kan spredes mellem arter, og når antallet af nye tilfælde stiger meget hurtigt kaldes det en epidemisk eller en epizootisk udvikling. I visse tilfælde kan sygdommene også spredes mellem dyr og mennesker, og disse sygdomme kaldes zoonoser. En zoonose, som fremkalder sygdom hos mennesker, medfører ikke nødvendigvis, at dyrene bliver syge, da dyr blot kan være smittebærere. Visse zoonoser kan dog give alvorlige symptomer hos både dyr og mennesker. Spredning af husdyrsygdomme og zoonoser inden for og imellem lande bekæmpes både af hensyn til dyrenes velfærd, for at undgå smitte af mennesker og for at opretholde samfundsvigtig landbrugs- og fødevareindustri. Sunde husdyr er afgørende for en stor produktion og eksport af husdyr og fødevarer, og omfattende udbrud af sygdomme hos dyr kan i værste fald få store konsekvenser for dansk økonomi. Overvågning og bekæmpelse af en række alvorlige sygdomme hos husdyr og vilde dyr sker efter internationale regler og retningslinjer fastsat i EU og Verdensorganisationen for dyresundhed (OIE). Reglerne er udmøntet i dansk lovgivning og tilpasset danske forhold. Ved udbrud iværksættes kontrolforanstaltninger for at bekæmpe sygdommen og standse smittespredning i alle led af produktionen fra jord til bord. Det kan bl.a. omfatte aflivning af dyr på smittede besætninger, forbud mod flytning af dyr og fødevarer i dele af eller hele landet, krav om øget smittebeskyttelse på landbrug og i fødevarevirksomheder samt vaccination af husdyr. De sygdomme, som vurderes at udgøre de potentielt største risici set ud fra et dansk veterinært beredskabsperspektiv, er klassisk svinepest, afrikansk svinepest, mund- og klovesyge samt fugleinfluenza. Det er traditionelle og eksotiske sygdomme, som stadig forekommer udbredt i flere lande, og som betragtes som permanente risici. Herudover vurderes det, at klimaændringer og globalisering kan medvirke til, at risikoen for introduktion af nye sygdomme i danske besætninger sandsynligvis vil øges i de kommende år. Klassisk svinepest forårsages af et virus og smitter mellem dyr i svinefamilien, herunder vildsvin. Smitten overføres fra dyr til dyr ved direkte kontakt eller ved indirekte kontakt, fx gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning eller næseflåd fra syge dyr. Smitten kan også spredes via fodring med ukogt kød indeholdende virus, fx madaffald eller slagteaffald. Smitten kan ikke overføres til mennesker. Klassisk svinepest optræder i to former. Den alvorligste har et hurtigt forløb med voldsomme symptomer som høj feber og stor dødelighed. Den anden form har et mildere og mere langstrakt forløb med lav dødelighed blandt voksne dyr. Klassisk svinepest blev tidligere kaldt europæisk svinepest for at adskille den fra afrikansk svinepest. Den afrikanske version har længere inkubationstid, men lignende sygdomsforløb og næsten identiske symptomer, der ender med dødelig udgang for >90 pct. af alle svin. Mund- og klovesyge skyldes et virus, som kan smitte alle arter af kvæg, svin, får, geder og andre klovbærende dyr. Mund- og klovesyge er ekstremt smitsom, hvilket gør den til én af de alvorligste husdyrsygdomme, der findes. Smittede dyr (især svin) udskiller virus i store mængder med deres udånding, og virus udskilles med alle ekskreter og sekreter som savl, mælk, sæd, gødning og urin. Smitten kan spredes direkte mellem dyr, men den kan også spredes indirekte, fx via lastvogne, der henter mælk til mejerier, via modermælk til dyreunger, og via sæd fra smittede tyre ved kunstig befrugtning, ligesom virus kan spredes over store afstande med vinden. Vilde dyr kan overføre smitten til besætninger, og mennesker, der har været i kontakt med smittede dyr, kan overføre virus via tøj, huden eller luftvejene. For kvæg kan symptomerne inkludere savlen, sår eller blærer på tunger, i mundhuler, i klovspalter eller på patter. Svin kan, udover sår 22

2 og blærer, også opleve bevægelsessmerter og pludselig lammelse. For får, geder og hjorte er symptomerne typisk mildere. Mund- og klovesyge er normalt ikke dødelig, men smittede dyr får varige mén. Fugleinfluenza er en virussygdom, som overvejende rammer fugle og kan medføre dødelighed på op til 100 pct. i et fjerkræhold. Sygdommen skyldes smitte med influenza A-virus og kan inddeles i højpatogen fugleinfluenza, som er meget sygdomsfremkaldende, og lavpatogen fugleinfluenza, som kun giver milde symptomer, men som har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type. Smittede fugle udskiller virus med sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten spredes ved direkte kontakt mellem dyr eller indirekte, fx via inficeret foder, drikkevand eller redskaber. Vilde fugle udgør et permanent reservoir for smitten, og især trækfugle kan bidrage til smittespredning over store afstande. Der er også store variationer i symptomerne hos forskellige fuglearter. Høns og kalkuner udvikler tydelige og omfattende symptomer, hvorimod svømmefugle er mere modstandsdygtige. De klassiske symptomer er en pludselig høj dødelighed, drastisk fald i eller ophørt æglægning og luftvejsinfektion med øjenbetændelse, tåreflåd og hævelser omkring øjnene. Tidlige symptomer kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og let forøget dødelighed. Sygdommen kan også have et hurtigere forløb, hvor mange fugle pludseligt dør uden varsel eller med minimale sygdomstegn. Fugleinfluenza kan smitte mennesker og andre dyrearter end fugle og hører således til kategorien zoonoser. Mulige konsekvenser De sundhedsmæssige konsekvenser for smittede dyr kan variere fra milde symptomer til omfattende dødelighed. Selv husdyrsygdomme, der ikke forårsager direkte dødelighed, kan resultere i varige mén hos dyr og risiko for yderligere spredning og derfor lede til, at hele eller dele af besætninger må aflives. Når der er tale om zoonoser, er der også konsekvenser for mennesker. I Danmark smitter de fleste zoonoser, fx salmonella hos fjerkræ, svin eller kvæg, via indtag af inficerede fødevarer, hvor de typisk forårsager infektioner i mavetarm-systemet. I sjældne tilfælde kan zoonoser være dødelige for mennesker. Ud over de sundhedsmæssige konsekvenser for dyr og mennesker, kan udbrud af visse husdyrsygdomme få omfattende økonomiske konsekvenser for landbrug og andre erhverv inden for produktion og eksport af husdyr og fødevarer. De økonomiske konsekvenser vil kunne ses dels i form af tabt produktion; dels som omkostninger i forbindelse med diagnostik, behandling, sanering, midlertidige restriktioner for transport og salg, og andre tiltag, der har til formål at begrænse udbruddet; og dels som følge af nedsat tillid til husdyrproduktions- og fødevaresikkerheden i Danmark og udlandet. I Danmark beskæftiger landbrugs- og fødevareindustrien omtrent personer og tegner sig for ca. 14 pct. af den samlede vareeksport til udlandet. I 2010 eksporterede Danmark fx landbrugsvarer og agroindustrielle produkter til en værdi af 110 mia. kroner, mens den samlede import af landbrugsvarer udgjorde en værdi af 28,8 mia. kroner. De direkte omkostninger til bekæmpelse af husdyrsygdomme kan være marginale i forhold til de handelsmæssige omkostninger. Beregninger på simulerede udbrud af mund- og klovesyge, som kunne opstå i Danmark inden for den nærmeste fremtid, viser fx, at eksporttab er ca. 10 gange større end bekæmpelsesomkostningerne i alle de undersøgte bekæmpelsesstrategier. Beregningerne viser, at de samlede økonomiske tab pr. epidemi med mund- og klovesyge i gennemsnit ville udgøre 4-5 mia. kr., men der er stor mulig variation på ca. 3-8,5 mia. kr. Den største del af eksporttabet udløses allerede ved det første tilfælde af mund- og klovesyge, som derfor får en relativ større økonomisk betydning end epidemiens omfang og varighed. Tidligere hændelser Klassisk svinepest har ikke været konstateret i Danmark siden 1933, men sygdomsudbrud har i en lang årrække været et omfattende problem i store dele af Europa, med forekomster både i tamsvinebesætninger 23

3 og i vildsvinebestande. Udbrud af klassisk svinepest i Holland medførte i 1997 fx aflivning af 10,3 mio. dyr og udgifter anslået til 1,5 mia. euro. I de lande, hvor der er vildsvinebestand, har smitten kunnet spredes mellem vilde svin og tamsvin. Det skete bl.a. i i Slovakiet, Tyskland, Luxembourg og Frankrig. De seneste udbrud af klassisk svinepest er bl.a. sket i Litauen i 2011 og i Letland i 2012, hvor sygdommen blev påvist både i besætninger med tamsvin og blandt vildsvin. I Danmark er der i senere år registeret flere mistanker om udbrud af klassisk svinepest, som dog alle har kunnet afkræftes efter nærmere undersøgelser. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark. I 2007 blev sygdommen for første gang konstateret i Georgien og Armenien. Siden er den spredt til bl.a. Ukraine og Rusland. I Rusland er der set en fortsat spredning igennem 2012, og afrikansk svinepest nærmer sig nu grænserne til de baltiske lande, Finland og Norge. Tidligere er afrikansk svinepest også påvist i flere lande i Sydeuropa. Mund- og klovesyge forekommer sporadisk i flere europæiske lande. Sygdommen forekom hyppigt i Danmark i 1960 erne, men siden har antallet af udbrud været begrænset, og det seneste fandt sted tilbage i 1983 i en kvægbesætning, der blev flyttet fra Sydfyn til Sjælland. Udbruddet var det sidste i en mere omfattende epizooti, der havde sin oprindelse i Ukraine og spredte sig via Østtyskland. Det seneste særligt alvorlige udbrud nær Danmark fandt sted i Storbritannien i 2001, hvor over bedrifter blev ramt. Udbruddet i 2001 spredte sig til Irland, Frankrig og Holland. Bekæmpelsestiltagene omfattede bl.a. aflivning af ca. 6,2 mio. dyr i angrebne besætninger og begrænsninger i samhandlen i EU med store økonomiske tab for husdyr- og fødevareproducenter samt indirekte følger for miljø og turisme i de berørte områder. I Danmark var der i 2001 flere mistanker om smitte med mund- og klovesyge, der dog alle blev afkræftede. Ikke desto mindre blev også Danmark berørt af de længerevarende importforbud, som flere lande indførte mod kødprodukter fra EU. Storbritannien oplevede igen flere udbrud af mund- og klovesyge i 2007, da der skete et udslip af vaccinevirus fra en vaccineproducerende virksomhed i Sydengland. I 2011 havde Bulgarien 11 udbrud af mund- og klovesyge i tamdyr samt et udbrud i vildsvin. Alle udbrud var i den sydøstlige del af landet, der grænser op til Tyrkiet, hvor mund- og klovesyge er endemisk forekommende. Det seneste udbrud af fugleinfluenza i Danmark forekom i 2006, hvor der fra marts til maj blev konstateret 44 tilfælde rundt om i landet. Kun seks tilfælde blev fundet i tamme fjerkræhold, mens de resterende forekom blandt vildfugle. Virusset var af den særligt sygdomsfremkaldende type H5N1, og havde i 2005 spredt sig fra Asien til Rusland og videre vestpå til Sortehavsregionen og Europa, som led i de største udbrud af H5N1 blandt fugle på verdensplan til dato. I Danmark ledte udbruddet til en række smittebeskyttende foranstaltninger og restriktioner fx vedrørende adskillelse af fjerkræarter, fodring af fjerkræ under tag, forholdsregler med karantænezoner for transport af fjerkræ, samt til en omfattende beredskabsindsats for at indsamle og undersøge døde fugle, informere befolkningen om risici, købe antivirale midler til at beskytte udsatte befolkningsgrupper mv. Udbruddet vurderes desuden at have kostet den danske fjerkræbranche omkring 330 mio. kr. i tabte eksportordrer. På globalt niveau skabte udbruddet bekymring for, at H5N1 ville mutere til et nyt virus, som kunne overføres direkte og hastigt mellem mennesker, og i værste fald forårsage en pandemi (jf. afsnit 2.3). Der er dog meget som taler imod, at H5N1 vil give anledning til den næste pandemi. Millioner af mennesker formodes at have været i nær kontakt med H5N1-inficerede fugle i det sidste årti, men globalt er kun få hundrede mennesker blevet alvorligt syge eller døde af fugleinfluenza, heraf langt hovedparten at tilfældene uden for EU. Ud over de ovennævnte sygdomme er der i de seneste år antageligt med klimaændringer som medvirkende årsag sket en introduktion af husdyrsygdomme, som for år siden var ukendte i Danmark. Sygdommen bluetongue, der i mange år blev beskrevet som en vektorbåren sygdom, der kun forekom i Europa syd for 50. breddegrad, blev i 2007 diagnosticeret i Danmark. I 2008 blev der konstateret 15 udbrud og det 24

4 medførte iværksættelse af et vaccinationsprogram som dækkede Lolland, Falster, Sjælland, Fyn og store dele af Jylland. Sygdommen, der angriber får og kreaturer, overføres med stikkende insekter og mitter. En undersøgelse af forekomsten af mitter, culicoides, ved overvågningsprogrammer i har vist, at Danmark generelt er smittefri i perioden december-april/maj. Der er ingen sikker viden om, hvordan virus kan overvintre. Danmark blev erklæret fri for bluetongue i januar En anden vektorbåren sygdom er Schmallenberg-virus infektion, som giver deformt og dødfødt afkom hos får, geder og kvæg. Sygdommen blev opdaget i nordeuropæiske lande i 2011, og i 2012 blev sygdommen diagnosticeret i Danmark. Bluetongue og Schmallenberg-virus kan ikke forårsage sygdom hos mennesker. Endelig kan Bovin spongiform encephalopati (BSE) også kaldet kogalskab fremhæves som en sygdom, der ikke længere udgør en større risiko og på sigt forventes udryddet, men som i 1990 erne og 2000-tallet illustrerede, hvor store konsekvenser en grænseoverskridende zoonose kan have. BSE er en dødelig hjernesygdom hos kvæg, som begyndte med at sprede sig i Storbritannien via kød- og benmel fra døde dyr brugt i dyrefoder og smittede mennesker via indtag af inficerede kødprodukter som en variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vcjd). Spredningen nåede sit højdepunkt i 1990 erne, og i alt blev ca. 4,4 mio. kreaturer aflivet i et britisk udryddelsesprogram. Inden da havde smitten dog spredt sig til andre lande via eksport af levende dyr samt kød- og benmel. Et stigende antal vcjd dødsfald underminerede forbrugertilliden og medførte et EUforbud mod import af britisk oksekød fra Den vigtigste foranstaltning mod BSE er forbud mod at anvende muligt inficeret, proteinholdigt foder til drøvtyggere (kvæg, får, geder). I praksis vil det sige kød- og benmel fra drøvtyggere. Dette blev forbudt anvendt i foder til drøvtyggere i 1990, men da der nemt kan ske forurening af kvægfoder med andre fodertyper, har det over årene vist sig nødvendigt at udvide foderforbuddet til alle dyrearter og alle fodertyper, hvorfor EU i 2001 udvidede foderforbuddet til at omfatte alle slags protein fra dyr i foder til næsten alle produktionsdyr. BSE-krisen vurderes at have kostet Storbritannien milliarder af pund. Over 200 mennesker er bekræftet eller formodet døde af vcjd, hovedparten i Storbritannien, men antallet af tilfælde er faldet kraftigt siden I danskfødt kvæg er der i alt fundet 18 BSE tilfælde, heraf tre tilfælde i dyr, der er eksporterede. Det seneste forekom i 2009, men alle 18 smittede dyr var født, før EU-forbuddet trådte i kraft. EU-forbuddet, andre restriktioner og omfattende kontrol af slagtede dyr har betydet, at Danmark i dag betragtes som et land med ubetydelig BSE risiko. Mulige tendenser Udbrud af husdyrsygdomme i flere lande med højt industrialiseret landbrug har inden for de sidste par årtier vist, hvor sårbar landbrugssektoren kan være, når den bliver konfronteret med udbrud af velkendte sygdomme som klassisk svinepest, mund- og klovesyge og fugleinfluenza. Bedre organiseret overvågning, forebyggende tiltag og bekæmpelse i både Danmark og resten af Europa har bidraget til at begrænse forekomsterne af sygdomsudbrud og spredningen af smitte. Et eksempel på et forbud, som ses at have haft en særlig positiv effekt, inkluderer EU-forbuddet mod kød- og benmel i dyrefoder til produktionsdyr. Et tæt samarbejde mellem ansvarlige myndigheder og landbrugs- og fødevareindustrien, er også en vigtig faktor for at bekæmpe sygdomsspredning. Et eksempel er de vaccinationskampagner mod bluetongue i Danmark, der i blev gennemført i samarbejde mellem myndigheder og erhverv. Omvendt kan andre forhold imidlertid øge sandsynligheden for flere og mere omfattende sygdomsudbrud. Den internationale omsætning af husdyr og animalske produkter er stigende, ligesom turismen og øget tendens til at tage kæledyr med over landegrænserne forøger risikoen. Landbruget præges bl.a. af flere og længere transporter af levende dyr, hvilket øger risikoen for smittespredning. På globalt niveau bidrager øget samhandel og internationalt samkvem samt væksten i husdyr- og fødevareproduktion for at mætte det 25

5 stigende befolkningstal ligeledes til en forhøjet risiko for at smitsomme husdyrsygdomme spredes over landegrænserne. Endelig forventes den globale opvarmning også gradvist at øge risikoen for udbrud af husdyrsygdomme og zoonoser, da klimaændringerne bl.a. kan påvirke den geografiske udbredelse af primært vilde dyr og insekter som smittebærere. Klimaændringerne betyder, at nye infektionssygdomme introduceres og spredes mellem dyr og mennesker. Stigende temperaturer vil kunne ændre betingelserne for forekomst af sygdomme, der i dag betragtes som eksotiske i Danmark. Som eksempler kan særligt nævnes de vektorbårne sygdomme, hvor mindre stigninger i fx temperatur og fugtighed kan give flåter og myg mulighed for at etablere sig nye steder og formere sig eksplosivt i sommerhalvåret. Derved skabes basis for, at insekterne en del af året kan vedligeholde og sprede eksotiske virussygdomme til dyr og mennesker. 26

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift. 12. november 2014

Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift. 12. november 2014 Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift Disposition Hvad er veterinært beredskab? Hvorfor er der behov for beredskabet? Forudsætninger for beredskabet Vigtigste lovgivning Forebyggelse Strategiske

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hold af kælegrise Januar 2015

Hold af kælegrise Januar 2015 Hold af kælegrise Januar 2015 Kolofon Hold af kælegrise Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Dyresundhed i januar 2015 Foto: Colourbox og Skyfish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr Spørgsmål og svar Nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr for EU-borgere, der rejser i eller uden for EU Indledning Fra den 29. december 2014 ændres lovgivningen for så vidt angår

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Regler for Kvægerstatningsordningen

Regler for Kvægerstatningsordningen Regler for Kvægerstatningsordningen Disse hovedregler skal ses i sammenhæng med bilag vedrørende den aktuelle sygdom og beregningsmodellen for tab ved kastninger. Adgang til alle ordningens dokumenter

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Papegøjesyge, ornithose, psittacose, chlamydiose - og nu - chlamydophilosis - samme ting.

Papegøjesyge, ornithose, psittacose, chlamydiose - og nu - chlamydophilosis - samme ting. ORNITHOSE. Årsagen er en bakterie chlamydophilia psittaci, der findes i forskellige genetiske varianter. Varianter med forskellig følsomhed over for antibiotika og forskellig påvirkning af angrebne individer.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen BERETNING 2015 Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen 3 1 Ove Korsgaard Information den 17. december 2014 2 OMRÅDEGENNEMSNIT 2015 Hvad er muligt

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere