Guideline til Arbejdsmiljøcertificering REVISION: Side 1 af 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guideline til Arbejdsmiljøcertificering REVISION: 09.07.2009. Side 1 af 20"

Transkript

1 Guideline til Arbejdsmiljøcertificering REVISION: Side 1 af 20

2 Forord Dette dokument er en guideline til arbejdsmiljøcertificering. Det indeholder nogle af DNV s tolkninger af DS/OHSAS 18001: Tolkningsnotatet er udarbejdet for at styrke den fælles forståelse for arbejdsmiljøledelse, arbejdsmiljøstandarderne, deres anvendelses- og tolkningsmuligheder baseret på DNV s erfaring med certificering af ledelsessystemer. I Danmark anerkendes DS/OHSAS gennem AT s Bek. nr. 87/2005. Virksomheder der har opnået et akkrediteret DS/OHSAS certifikat undtages for screeningsbesøg og har ret til at få tildelt og offentliggjort en kronesmiley. Dokumentet er ikke udtømmende og er et supplement til lovkrav, AT- og branchevejledninger samt andet materiale, der beskriver, der beskriver god arbejdsmiljø -praksis (eksempelvis i form af de notater, som AT udarbejder i forbindelse med møder med de certificerende organer) og diverse rapporter/værktøjer omkring anvendelse af metoder til arbejdsmiljøledelse. Dokumentet vil løbende blive ajourført, således at DNVs erfaringer og tolkninger bliver fastholdt i dette dokument. Det findes i opdateret udgave på DNVs hjemmeside, hvor det således også er tilgængeligt for virksomheder og organisationer, som enten er certificerede eller har interesse heri. For en række forhold inden for standarden er der metodefrihed og der er ikke entydige krav til, hvad der er tilstrækkeligt for at opfylde standardens krav og intentioner. DNV forventer generelt, at virksomheden kan demonstrere, at den bevidst i sit metodevalg har valgt en proaktiv fremgangsmåde og udviklet sit ledelsessystem hen i mod, hvad der er Best Practise inden for branchen. Vi har med dette dokument, ikke ønsket at give den eneste og sande beskrivelse af alle tænkelige muligheder og situationer. Spørgsmål, kommentarer og forslag er derfor altid velkomne. Det Norske Veritas, Danmark A/S Tuborg Parkvej Hellerup - Tlf Side 2 af 20

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Hvorfor arbejdsmiljøledelse?... 4 Hvad er systematisk sikkerhedsledelse?... 5 Generelt om håndtering af risici... 5 Identificer alle farer og påvirkninger... 5 Analyser risikoen... 7 Vurdér resultaterne... 9 Etablér styring overvåg, kontroller og skab løbende forbedring Hvad står der i standarderne? Generelle krav Arbejdsmiljøpolitik Identificering af farer, risikovurdering og fastlæggelse af kontrol foranstaltninger Lovkrav og andre krav Målsætninger og program(mer) Ressourcer, roller, ansvar, ansvarlighed og beføjelser Kompetence, uddannelse/træning og bevidsthed Kommunikation, deltagelse og konsultation Dokumentation Styring af dokumenter Driftsstyring Nødberedskab og afværgeforanstaltninger Måling og overvågning af præstationer Evaluering af overholdelse Undersøgelser af hændelser Afvigelser, korrigerende handlinger og forebyggende handlinger Styring af registreringer Intern audit Ledelsens evaluering Side 3 af 20

4 Hvorfor arbejdsmiljøledelse? Der er i dag et stigende krav til både danske og udenlandske virksomheder om at vise omsorg og ansvarlighed overfor de ansatte. En del af disse krav kommer fra myndigheder, men også kunder, aktionærer, investorer og øvrige interessegrupper kan opstille krav til virksomheden. I det efterfølgende gennemgås nogle af de argumenter, som relaterer sig til spørgsmålet: Hvorfor indføre arbejdsmiljøledelse i min virksomhed? Antallet af arbejdsulykker kan reduceres gennem forebyggelse Et af de vigtigste argumenter for at indføre systematisk arbejdsmiljøledelse er, at virksomheden automatisk retter sin opmærksomhed mod de egentlige årsager til ulykker og herefter forsøger at eliminere de tilfælde, hvor det er muligt. Dette vil relativt hurtigt medføre et fald i antallet af ulykker. Man skal dog være opmærksom på, at i mange virksomheder er ulykkesfrekvensen i forvejen så lav, at faldet i antal ulykker ikke nødvendigvis vil kunne dokumenteres med statistiske opgørelser. En tommelfingerregel angiver, at der for hver ulykke med en alvorlig personskade sker 10 ulykker med mindre alvorlige personskader. Årsagerne til ulykkerne er meget ofte sammenfaldende. Færre afbrydelser af produktionen. De materielle skader begrænses Samme tommelfingerregel angiver, at der for hver ulykke med en alvorlig personskade sker 30 ulykker med materielle skader. Årsagerne til ulykkerne er meget ofte sammenfaldende. Ved at indføre arbejdsmiljøledelse vil man ret hurtigt komme til at fokusere på årsagerne til disse ulykker. Derfor reduceres antallet af ulykker både dem med personskader og ulykker med materielle skader. Erfaringstal viser endvidere, at der for hvert uheld med en alvorlig personskade sker 600 hændelser der, såfremt forholdene havde været en smule anderledes, kunne have resulteret i enten personskade eller i materielle skader. Hvis virksomhederne får registreret og behandlet sådanne hændelser, kan antallet af uheld med person- og materielskade reduceres. Love, regler og bekendtgørelser kendes og følges Virksomhedens øverste ledelse såvel som de medarbejdere, der er direkte berørt af de gener, der kan opstå af et dårligt arbejdsmiljø, vil opleve systematisk arbejdsmiljøledelse som en klar fordel. Herved vil de mange love og regler med stor sandsynlighed blive både kendt og efterlevet af alle personer i virksomheden. Samtidig giver det en fordel i forhold til arbejdsmiljølovgivning mht. tilsynsbesøg m.m.. Virksomheder, der har erhvervet et certifikat ved akkrediteret certificering efter DS/OHSAS 18001, og som opfylder de betingelser, der er angivet i AT bekendtgørelse 87 har ret til at få tildelt og offentliggjort en grøn Krone smiley, jf. bekendtgørelse om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordningen), og bliver fritaget for Arbejdstilsynets screeningsbesøg, Forbedret forhold til virksomhedens interessenter Med et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem er der forhold, f.eks. i forbindelse med virksomhedens sikkerhedspolitikker, klagesystem og kommunikationsveje, der langt lettere lader sig afklare med virksomhedens interessenter, som f.eks. interesseorganisationer, naboer, og pressen. Arbejdsmiljø, eksternt miljø og kvalitet kan integreres i et ledelsessystem Mange virksomheder har arbejdet med ledelsessystemer og en god del af disse har været certificeret. Mange certificerede virksomheder har oplevet de kontante fordele, der er ved et systematisk ledelsessystem. Side 4 af 20

5 Hvad er systematisk sikkerhedsledelse? DS/OHSAS er en standard for de ledelsesmæssige elementer der skal være på plads for at man kan forvente at have et velfungerende ledelsessystem der lever op til dansk og international best practice. Standarden kommer omkring alle de væsentlige elementer, men anviser ikke fuldstændigt klart hvordan man prioriterer sin indsats. Inden vi gennemgår standardens punkter, vil vi derfor introducere et par væsentlige grundbegreber der bør ligge til grund for effektiv og systematisk sikkerhedsledelse. Generelt om håndtering af risici Man kan opstille en simpel og generel model for, hvad der skal til for at få kontrol med og styring af alle relevante risici se nedenfor. Modellen gælder for alle farer og påvirkninger og kan derfor anvendes i mange forskellige sammenhænge, f.eks.: Faren for forsinket leverance af sine produkter en risiko der ofte er relevant for kvalitetsstyringssystemer. Faren for at overskride grænseværdierne i miljøgodkendelsen relevant for miljøledelsessystemer Faren for permanent tab af data i IT-systemet relevant for håndtering af informationssikkerhed. Listen kan gøres næsten uendelig lang. I relation til DS/OHSAS er det arbejdsmiljø forhold der er i fokus og det er håndteringen af den type risici dette dokument beskæftiger sig med. IDENTIFICÉR alle farer og påvirkninger ANALYSÉR risikoen for hver fare og påvirkning VURDÉR resultaterne af analysen Eliminér Reducér Tolerér Forflyt Fjern eller undgå aktiviteten og / eller Bestem hvordan risikoen reduceres og / eller Accepter risikoen og lev med den og / eller Forsikring Brug specialister ETABLÉR STYRING OVERVÅGNING/KONTROL og løbende forbedring Identificer alle farer og påvirkninger Udgangspunktet for enhver håndtering af risici er at de er identificeret! Det er således også et krav i DS/OHSAS (pkt 4.3.1) at denne aktivitet gennemføres. Identifikationen er på samme tid den simpleste og den sværeste del af opgaven med risikostyring. Simpelt fordi det blot handler om at lave en liste over tænkelige farer og påvirkninger man behøver ikke at forstå dem, kende deres hyppighed eller farens mulige konsekvens. Sværest fordi listen skal indeholde ALLE relevante farer og påvirkninger og dermed bliver listen let ganske lang og synes nogen ganske uoverskuelig. DNV s erfaring viser at netop opgaven med at lave en komplet liste bliver svigtet. På den ene side bliver mange forhold ikke fastholdt fordi de er småting ikke relevante. På den anden side bliver forhold ikke identificeret selvom de er både relevante og væsentlige. Der er flere årsager til dette svigt, men den væsentligste årsag er, at der ikke involveres tilstrækkelige mange mennesker i opgaven og at fantasien og kompetencen dermed bliver begrænsende. Side 5 af 20

6 Det kan være en hjælp at huske at risikoanalysen skal dække alle aktiviteter, både daglige, jævnlige, og ikke rutinemæssige aktiviteter. Så når listen over farer og påvirkninger skal laves, kan man systematisk overveje de forskellige situationer: Daglig/almindelig produktion Særlige tilbagevendende produktionsomstændigheder Vedligehold både forebyggende og afhjælpende Rengøring både daglig og periodiske mere omfattende Ny- og ombygning, installation af nyt udstyr, op- og nedlukning af anlæg etc. Husk særligt de aktiviteter, der udføres af underleverandører eller besøgende Husk særligt aktiviteter, der foregår ved maskiner eller andet udstyr, der tilhører andre end virksomheden selv. Der er megen hjælp at hente både til denne opgave og til den senere vurdering af de identificerede farer og påvirkninger. Nedenfor er nævnt et udvalg af kilder, som kan tjene som inspiration: Lokalt i virksomheden APV BST- rapporter og lignende Uheldsregistreringer Registreringer af tilløb til ulykker Registreringer af fravær* Arbejdsbetingede lidelser Erfaringer fra f.eks. andre virksomheder i koncernen * Sygefraværet skal være en del af APV en. Andre Branchearbejdsmiljøråd Arbejdstilsynet: Arbejdsmiljøvejvisere Arbejdstilsynet: Information i øvrigt Videnscenter for Arbejdsmiljø En væsentlig faktor for udarbejdelse af en komplet liste over mulige farer og påvirkninger er udnyttelse af generel erfaring fra tilsvarende opgaver. Det vil ofte være en hjælp at have en komplet generel liste over mulige farer at arbejde ud fra. Sådan en liste kunne f.eks. være: Støj - Høreskadende støj. - Anden generende støj, herunder støj forårsaget af dårlig akustik. Vibrationer - Hånd-/armvibrationer. - Helkropsvibrationer. Kemiske og biologiske belastninger - Kræftfremkaldende belastninger fra kemiske stoffer og materialer. - Nerveskadende belastninger fra kemiske stoffer og materialer. - Reproduktionsskadende belastninger fra kemiske stoffer og materialer. - Luftvejsgener fra kemiske stoffer og materialer. - Hudgener fra kemiske stoffer og materialer. - Infektionsrisiko. Indeklimabelastninger - Varme, kulde og træk. - Dårlig luftkvalitet. - Fugt. - Dårlig belysning. - Støj og dårlig akustik. Unges arbejde - Instruktion, oplæring eller opsyn. - Opfyldelse af alderskrav. - Krav ved beskæftigelse med tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser. - Krav ved beskæftigelse med stoffer og materialer. - Arbejdstidsregler, herunder regler for maksimal arbejdstid, aften- og natarbejde og for hvileperiode og fridøgn. - Regler om alene arbejde. - Risiko for påvirkninger på grund af listens øvrige punkter. Stråling - Ikke-ioniserende stråling. Termiske belastninger - Strålevarme og ophold i meget varme rum. - Arbejde i kulde og træk. - Arbejde i skiftende temperaturer. Bevægeapparatsbelastninger (Ergonomi) - Tungt og/eller kraftbetonet arbejde. - Andet fysisk belastende arbejde. - Arbejde med belastende arbejdsstillinger og bevægelser. - Ensidigt belastende arbejde. - Ensidigt, gentaget arbejde. Ulykkesrisici - Risiko for fald. - Risiko for kontakt med skadevoldende maskindele og processer. - Risiko for brand, eksplosion. - Risiko ved brug af såvel interne som eksterne transportmidler. - Risiko ved kontakt med elektricitet og andre lignende energikilder. - Risiko for akutte påvirkninger Andre forhold: - Velfærdslokaler (omklædning, vask, m.v.) - Nat- og skifteholdsarbejde - Risiko for fysisk og psykisk overfald / overgreb - Specielle hensyn til særlig udsatte grupper eksempelvis gravide Psykosociale belastninger - De væsentligste psykosociale belastninger i branchen, eksempelvis stress, mobning, chikane, usikkerhed i forbindelse med ansættelsesforhold Side 6 af 20

7 Den anden væsentlige faktor i at løse opgaven på en god måde er at sikre at ALLE relevante kompetencer deltager (på den ene eller anden måde) i kortlægningen, f.eks.: Den daglige operatør/medarbejder i et givet område (konkret kendskab og erfaring) Sikkerhedsrepræsentanten for området (kendskab og erfaring og et bredere perspektiv) Den daglige leder af området (kendskab og erfaring og et bredere perspektiv) En kollega fra en anden del af virksomheden ( friske briller, fantasi og alternativ kendskab) En eller flere arbejdsmiljøekspert(er) (specialist viden, erfaring fra branchen, friske briller / fantasi) Analyser risikoen Denne del af opgaven kan gøres på mange forskellige måder, der hver for sig er formålstjenlige. Det er derfor vigtigt at man vælger en metode der passer til kompleksiteten af de risici der skal analyseres. Der er flere forhold der er væsentlige ved forståelsen af kompleksiteten: Størrelsen af den operation hvis risici skal vurderes. For en lille virksomhed, hvor alle risici er identificeret af en håndfuld mennesker, kan den samme håndfuld mennesker gennemføre en saglig og simpel analyse af risici og gå problemfrit videre til vurderingen. For en større operation kan flere mennesker være involveret i at udføre dele af analysearbejdet der så på et senere tidspunkt skal samles for at en ledelse kan lave vurderingen. Dette stiller krav om at analysemetoder er fælles så resultater kan sammenlignes. Det kræver at retningslinierne for analyse er beskrevne og konsistente med typen af risici. Det gør analysearbejdet mere komplekst. Variationen af naturen af risici. Nogle risici vil af natur betyde at én hændelse har betydelige konsekvenser for én eller flere personer. Andre risici er kendetegnet ved at påvirkning over tid (f.eks. støj, ensidigt gentaget arbejde, psykisk arbejdsmiljø) kan have invaliderende effekt på dem der udsættes. Hvis man har identificeret en blanding af forskellige typer af risici stiger kompleksiteten. Størrelsen af risikoen. Hvis man ser et behov for at gennemføre cost-benfit analyser for de investeringer der kan afhjælpe identificerede risici. Det kræver at størrelsen af risici kendes på en kvantificeret måde. Kvantificering af risici er mere komplekst end den mere kvalitative beskrivelse af størrelsen af risici. Hyppighed og Konsekvens Uanset kompleksitet, er det altid en god idé at tænke på risici som en kombination af hyppighed og konsekvens. Valget af analysemetode (og kompleksitet) skal være afpasset til kompleksiteten af risici. Bestemmelse af hyppighed indeholder to apsekter: Der er forhold som forekommer/findes i en hvis del af tiden f.eks. vask med sundhedsskadelige stoffer eller arbejde i et fryserum med ekstrem kulde. Der er andre forhold som sker med en hvis frekvens f.eks. at man kører galt i sin bil (der kan udtrykkes som 1 ulykke per xx mill kørte kilometre). Hvis kompleksiteten kræver at man bestemmer hyppigheden kvantitativt (med tal/værdier) må man have ganske præcise definitioner på plads for bestemmelsen. Kan man klare sig med mere kvalitative (beskrivende) fastsættelser, kan nedenstående ramme anvendes. Det er ikke afgørende at der anvendes 5 klasser der skal blot tages et valg af definition. Klasse Forholdet findes... Hændelsen sker... Ofte i de fleste situationer en eller flere gange dagligt Forekommende ind imellem flere gange ugentligt Sjældent ikke typisk men alligevel nogle få gange månedligt Meget sjældent ikke typisk nogle få gange årligt Nærmest aldrig. vi kan ikke huske hvornår sidst ikke årligt Bestemmelse af konsekvens kan have mindst tre udtryk: Ulykkeskonsekvenser, konsekvenser af lang tids påvirkning og omkostninger ved ulykker. Det må i forbindelse med valg af metode vælges om alle tre skal inkluderes i analysen. Som for klassificering af hyppighed, må der træffes et valg inden man starter analysen af, hvorvidt 5, 3 eller et andet antal klasser er bedst for den aktuelle analyse. Side 7 af 20

8 Klasse Ulykken medfører... Påvirkningen medfører... Ulykken koster... Fatal Dødsfald Betydelig forkortelse af livet Mere end 10 mill DKK Meget alvorlig Invaliderende skade Mere end 20% Invalidering 1-10 mill DKK Alvorlig Skade med sygemelding Mindre end 5% invalidering 0,1-1 mill DKK Ubehagelig Skade der må behandles Gener der kan give sygemelding DKK Ubetydelig Plaster-skade Sjældent forekommende gener Max DKK Både for klassificering af hyppighed og konsekvens, må man inden analysen påbegyndes overveje hvilken graduering der er mest relevant. Det er ikke afgørende hvilken skala der anvendes. Men det er afgørende, at alle der deltager i analysen og dem der skal anvende analysen som input til vurderingen har en fælles forståelse af skalaen og den måde den er tænkt anvendt på. Selve analysen består i at gennemgå listen over alle de identificerede farer/påvirkninger og bestemme hyppighed og konsekvens for hver af dem. Præsentation af resultatet Når analysen er afsluttet må man finde en måde at præsentere resultatet på, der gør det overkommeligt for dem der skal vurdere de aktuelle risici. Og der findes flere varianter ingen mere rigtig end en anden. Men nogen mere effektive end andre. Her skal gives et par eksempler. Præsentation baseret på tal-værdier: Til hver af akserne hyppighed og konsekvens tildeles værdier til hver af klasserne, f.eks.: Hyppighed: Klasse Tal-værdi 5 Ofte 10 4 Forekommende 8 3 Sjældent 5 2 Meget sjældent 3 1 Nærmest aldrig 1 Konsekvens: Klasse Tal-værdi 5 Fatal 10 4 Meget alvorlig 8 3 Alvorlig 5 2 Ubehagelig 3 1 Ubetydelig 1 Eksempler: Hændelse A: at falde ned fra stillads kan være gennem analysen være bestemt til at være sjælden med meget alvorlige konsekvenser. Hændelse B: at udvikle kontakt-allergi trods brug af handsker kan være bestemt til meget sjælden med ubehagelige konsekvenser. Analysen præsenteres nu som enten sum eller produkt af de valgte talværdier. Det er DNV s erfaring at eksponentielle talværdier (som vist i eksemplet) præsenteret ved produktet af de to værdier, giver en relevant differentiering mellem ubetydelige og væsentlige risici. Resultatet af analysen bliver altså en liste over risici. Og man kan vælge at præsentere alle de risici der har en værdi på eksempelvis mere end 10 i prioriteret rækkefølge. Værdien af risikoen for eksemplet med hændelse A vil være 5 8 = 40. Risikoen for hændelse B vil tilsvarende være 3 3 = 9. Brugen af talværdier til repræsentation af risici handler om at vælge skala og beslutte sig for sum eller produkt. Det væsentligste er ikke, hvilket valg man gør, men at alle de personer der udfører og anvender analysen har en fælles forståelse af hvilke valg der er gjort. Side 8 af 20

9 Det er DNV s erfaring at der ved præsentation af risici opnås større overblik når man anvender en risiko-matrix, da man i ét billede får fornemmelse af såvel hyppighed og konsekvens. Hvis antallet af identificerede farer/påvirkninger er stort, kan man vælge at gennemføre præsentationen for hvert aktivitets-område eller for hver type af risiko eller... I den viste matrix er de to hændelser A og B demonstreret som plot. Hyppighed Konsekvens A B Det spørgsmål der altid rejser sig omkring analysen af både hyppighed og konsekvens lyder: Skal vi antage at alle beskyttelsesforanstaltninger er på plads eller skal vi sigte efter værdien som den ville være hvis der ikke var nogen beskyttelse? Det metodisk rigtige svar er at hyppighed/konsekvens bestemmes før beskyttelse og derefter vurderes effekten af beskyttelsen. I den virkelige verden kan denne metode blive helt uoverskueligt omfattende. Derfor må man vælge den metode der passer til kompleksiteten, og sikre klarhed over hvordan resultatet af analysen skal forstås givet metoden. Eller sagt på en anden måde: Der findes ikke én rigtig måde det vigtige er klarhed over hvordan der er valgt. Det er vigtigt at være åben for at det endelige resultat af analysen ikke er en endegyldig sandhed. Uanset valg af metode, involverer analyser mange (mere eller mindre bevidste) antagelser og forudsætninger. Vi kan sidde med et resultat af en analyse der helt åbenlyst ikke passer med vores forståelse af verden. Hvis det sker, er det vigtigt at gå baglæns og forsøge at finde forklaringer og eventuelt rette i analysen eller at påpege sådanne forhold til dem der skal gennemføre vurderingen. Vurdér resultaterne Resultatet af kortlægningen og analysen af risici er en liste der er sorteret efter alvorlighed eller en matrix der tegner billedet af risici der skal vurderes. Vurderingen af risici er i udgangspunktet en subjektiv øvelse. Der er risici som helt åbenlyst er uacceptabelt store som eksempelvis ville være et brud på Arbejdsmiljøloven. Der findes risici der på en simpel måde kan reduceres. Endelig findes der risici der kan tolereres. Desværre findes der kun sjældent et klart svar på nøgle-spørgsmålet: Hvor lav/lille skal en risiko være for at den er acceptabel? Og inden vi behandler dette spørgsmål, er det vigtigt at gøre sig klart at der er 4 principielt forskellige måder at håndtere risici på: Eliminering Forflytning Tolerance Reduktion Vi kan eliminere risikoen det vil sige ophøre med den aktivitet der skaber risikoen. Det er et oplagt valg hvis man anvender organiske opløsningsmidler hvor der med samme effekt kunne anvendes vand. I andre situationer er det ikke en mulighed: Vi kan ikke ophøre med at partere grise på et svineslagteri Vi kan forflytte risikoen det vil sige at lade nogen der er dygtigere end os selv til at håndtere en given risiko udføre opgaven der skaber risikoen. Vi gør dette i mange situationer: Vi lader elektrikere der er specialister i håndtering af høj spænding udføre vedligehold og/eller reparationer på el-skabe. Vi lader folk der er trænede og vant til skovning fælde træet i vores have dels for at sikre at prydhaven eller naboens carport ikke lider skade, men også for at undgå skader på os selv der ikke er vant til omgang med den type af værktøj. Side 9 af 20

10 Forebyggende Vi kan tolerere risikoen under forudsætning af at den er lav nok. Dette rejser spørgsmålet: Hvor lavt er lavt nok? Og der findes ikke et universelt svar men i et kort/operationelt perspektiv må der nogle gange prioriteres. Den generelle retningslinie for tolerance af risici er at de skal være alarp: as low as reasonably possible. Den danske arbejdsmiljølov siger i Bekendtgørelse 268 af 18. marts 2005 i 1: Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet,... Denne formulering er i overensstemmelse med det generelle princip. En lille sidebemærkning om oplevelsen af risiko Vores accept af risici er ikke rationel i traditionel matematisk/økonomisk forstand. Vi har generelt lavere tolerance-tærskel for risici med store konsekvenser uanset at de sker sjældent end vi har for hyppigt forekommende risici med mindre konsekvenser. Eksempel: Vi reagerer stærkt når et fly forulykker med 100-vis af dræbte mennesker som konsekvens uanset at det sker meget sjældent. Omvendt tolererer vi langt flere dræbte mennesker ved transport på vej. Her taler vi om 100-vis at ulykker med dødelig udgang hvert år men kun med en eller få dræbte mennesker i forbindelse med hver ulykke. Og der dræbes langt flere mennesker ved transport på vejene end der gør ved transport med fly uanset hvilken systematik man anvender for at sammenligne de to aktiviteter. Alligevel opfatter de fleste mennesker fly-transport som mere skræmmende (farligt) end transport med bil eller cykel. Oftest diskuterer vi håndtering af risici med et mål om at reducere dem. Kan vi ikke eliminere, forflytte eller tolerere en given risiko, må vi reducere den. Sikkerhedsarbejdet på de danske virksomheder handler i stort omfang om netop det at reducere risici. Der er principielt to måder man kan reducere en given risiko på: Man kan reducere konsekvensen skadesbegrænsning. Et eksempel kunne være brugen af værnemidler: handsker, briller, hjelm, sikkerhedssko osv. Hvis behandlingen af en risiko udelukkende involverer brug af værnemidler, vil de farlige situationer forekomme med samme hyppighed og kraft som tidligere, men de potentielle skader på personer er reduceret fordi de er bedre beskyttet. Hyppighed Konsekvens A efter?? Skadebegrænsende A før Forebyggende og skadebegrænsende A efter?? A efter?? Man kan reducere hyppigheden (sandsynligheden) for et uheld forebyggelse. Et eksempel kunne være installation af vacuumløftere ved et pakkebånd. Muligheden for at anvende vacuumløftere vil reducere omfanget af tunge løft men ofte ikke eliminere de tunge løft helt. Ofte er tiltagene for at reducere risici en kombination af skadesbegrænsning og forebyggelse og det væsentligste mål er at risikoen reduceres ikke at vi er 100% klare i forståelsen af om det er hyppigheden eller konsekvensen der med et givet tiltag er reduceret. Etablér styring overvåg, kontroller og skab løbende forbedring Disse aktivitet er i store træk dem der er beskrevet i større detalje i DS/OHSAS 18001, baseret på principperne i PDCA cirklen: Plan Do Check Act. De aktiviteter i arbejdsmiljøledelsessystemet vil blive gennemgået på de efterfølgende sider. Side 10 af 20

11 Hvad står der i standarderne? 4.1 Generelle krav De enkelte hovedelementer i arbejdsmiljøledelsessystemet vil kort blive gennemgået på de efterfølgende sider. Som med andre ledelsessystemer gælder også for et arbejdsmiljøledelsessystem følgende: Beskriv, hvad der skal gøres Gør, hvad der er beskrevet Registrer, hvad der sker og lær af den indhøstede erfaring Det er op til den enkelte virksomhed at beskrive sit arbejdsmiljøledelsessystem på passende måde, men beskrivelsen skal gøre det muligt via interne audits at verificere systemets effektivitet. Arbejdsmiljøledelsessystemet kan være uafhængigt af andre ledelsessystemer i organisationen; men kan også være integreret i eksempelvis miljøledelsessystemet og/eller et kvalitetsstyringssystem. Med integration menes her, at procedurer fra andre ledelsessystemer kombineres med procedurer for arbejdsmiljøledelse. Arbejdsmiljøledelsessystemet skal opbygges således, at det sikrer kontrol af alle væsentlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold, samt som minimum sikrer opfyldelsen af eksisterende myndighedskrav. Der skal ligeledes være indbygget en kontinuerlig forbedringsdel. Forbedringen skal dog ikke nødvendigvis ske på alle områder på en gang. Det vigtigste er, at man fokuserer på de væsentligste arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold og starter med forbedringerne her. 4.2 Arbejdsmiljøpolitik Politik for arbejdsmiljøledelse bør formuleres, efter at alle væsentlige risici er identificeret og vurderet. Dette sikrer, at politikken er relevant. Hvis en virksomhed er en del af en koncern eller sammenslutning, skal man sikre sig, at politikken ikke kommer i konflikt med politikker på et højere niveau i organisationen. Politikken vil i disse tilfælde ofte være mere specifik end koncernpolitikken og den skal være udformet på en sådan måde, at den er relevant for virksomheden, som er omfattet af arbejdsmiljøledelsessystemet. Politikken skal kommunikeres til alle ansatte, således at de er bekendt med dens indhold og dermed virksomhedens overordnede intentioner. Bek. 87/2005 kræver endvidere, at virksomheden har en procedure, som sikrer at medarbejderne inddrages i fastlæggelse, implementering og evaluering af arbejdsmiljøpolitikken. Det skal ikke nødvendigvis være en skriftlig procedure, og der er ikke specifikke krav til metodevalg. Eksempelvis kan man for mindre virksomheder have mulighed for at inddrage alle medarbejdere på et årligt medarbejdermøde, og for større virksomheder kan politikken behandles i sikkerhedsudvalget. Politikken skal være tilgængelig for interessenter. Det kan eksempelvis være leverandører, naboer, personer, som har adgang til virksomheden (underleverandører, håndværkere, gæster etc.). Politikken kan eksempelvis opsættes på strategiske steder i virksomheden, indgå i informationsmateriale, som sendes til samarbejdspartnere og være på virksomhedens hjemmeside. Det kan undertiden også være formålstjenligt at fremsende politikken og eventuelt de mere operationelle mål til f.eks. myndigheder, interessegrupper, bank, finans og forsikring for at vise virksomhedens forpligtigelse til et bedre arbejdsmiljø underforstået: vi værdsætter vores ansattes liv og helbred Identificering af farer, risikovurdering og fastlæggelse af kontrol foranstaltninger Virksomheden skal etablere og vedligeholde procedurer, som sikrer kontrol med alle betydelige sikkerhedsmæssige risici indenfor virksomhedens område. Dette skal ske gennem en systematisk identifikation, analyse og vurdering af risici med tilhørende risikostyring. Side 11 af 20

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Guideline til Miljøcertificering

Guideline til Miljøcertificering Guideline til Miljøcertificering REVISION 09.07.2009 FORORD Dette dokument er en guideline til miljøcertificering og miljøverifikation. Det indeholder nogle af DNV s tolkninger af DS/ISO 14001 og EMAS.

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

»Risikovurdering. Jasper Eriksen Tlf.:

»Risikovurdering. Jasper Eriksen Tlf.: »Risikovurdering Jasper Eriksen jaer@alectia.com Tlf.: 30109685 »Præsentation Jasper Eriksen Uddannet biolog Siden 1997 arbejdet med arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Sikkerhedsleder i kommune ALECTIA A/S Arbejdsområder,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Klar til nye muligheder

Klar til nye muligheder 1. Klar til nye muligheder 1.Præsentation 2.Hvad er HSEQ 3.Krav til underleverandører 4.Motivation for certificering 5.Mulige effekter af HSEQ certificering 6.Krav til certificering 7.Forudsætninger for

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R.

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. Sikkerhedsrundering /Arbejdsmiljøgennemgang hvad, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvad En sikkerhedsrundering er en metode for sikkerhedsgruppen til at overvåge og kontrollere

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Torsdag den 8. september 2011 Processen og vejen til certificeret ledelsessystem v./sektorchef Lars Vestergaard

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 MILJØSEKRETARIATET Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 Indhold Forord.......................................... 3 Indledning....................................... 4 Sikkerhedsorganisationen og arbejdsmiljøledelsessystemet...

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12. Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Side 1 af 8 Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

Lovpligtige eftersyn. Indledning

Lovpligtige eftersyn. Indledning Lovpligtige eftersyn Indledning Selvom maskiner og andre tekniske hjælpemidler anvendes og indrettes forsvarligt, er der behov for at gå dem igennem med jævne mellemrum for at se, om sikkerhedsforanstaltningerne

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger

Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Tækkearbejde af bygninger D&J-TL/BK /SVC/2016 Rev 03 07.09. 2016 01 Formål/mål 2 02 Krav til certificeringsorganet

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 1 af 8 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 2 af 8 Forord Nærværende håndbog er en beskrivelse af NHH A/S s håndtering af firmaets arbejdsmiljø. Virksomheden har adresse på Charlottenlundvej 4, 2900 Hellerup.

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, pesu@orbicon.dk Forebyggelse gennem sikkerhedsrundering Indførelse af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau Udpegning

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV og Trivselsundersøgelsen 2015

APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Rapporten er lavet d.31-01-2015 APV og Trivselsundersøgelsen 2015 02 Afgrænsninger Skabelon: Kronologisk rapport Områder: APV Kortlægning: APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Denne rapport: Borgmesterkontoret

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Netværksmøde. Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012. Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen

Netværksmøde. Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012. Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen Netværksmøde Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012 Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen 1 Program Indhold: Arbejdstilsynets nye tilsynsform Hvordan forbereder vi os bedst til AT-besøg? God praksis omkring APV

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere