- den nye tidsalders psykologi 3:8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- den nye tidsalders psykologi 3:8"

Transkript

1 1

2 De Syv Stråler - den nye tidsalders psyklgi 3:8 Erik Ansvang 2

3 De Syv Stråler - den nye tidsalders psyklgi 3:8 af Erik Ansvang De syv stråler g evlutinen på Jrden Efter gennemgangen af de tre verrdnede niveauer det ksmiske, det slare g det planetariske niveau sm fra menneskehedens synsvinkel er mere irrelevante skal der nu fkuseres på planeten Jrden, fr herefter at studere næste niveau det enkelte menneskes strålepbygning. Det er hensigtsmæssigt først at undersøge, hvilken funktin strålerne har i frhld til evlutinen. Evlutinen kan betragtes sm det mest mfattende begreb, man kan beskæftige sig med her på planeten, idet den inddrager alt liv i alle naturriger g på alle niveauer. I evlutinen her på Jrden repræsenterer de tre primære stråler reelt det, der i åndsvidenskaben kaldes de tre aspekter, g derfr kaldes disse tre stråler fr aspektstråler. De har hver især en verrdnet funktin i frhld til alle livsenheder, der er under udvikling. 3

4 De tre aspektstråler 1. aspekt 1. stråle står fr kraftelementet g giver derfr den dynamiske evlutinsimpuls til alt, der lever g udvikler sig her på Jrden. 1. stråle er den kraft, der driver alle åndsenheder (mnader) fremad i evlutinen. 2. aspekt 2. stråle står fr magnetisme, sm resulterer i frmbygning g dermed i udvikling af bevidsthed. 2. stråle er således årsag til, at livsenheder bliver bevidste g derfr kan pfatte g kmmunikere med sine mgivelser. Uden bevidsthedsaspektet ville der ikke være en evlutin. 3. aspekt 3. stråle står fr aktiv intelligens, der er typisk fr stfatmerne, g den sørger fr, at der er stf g stffrmer til rådighed, sm bevidstheden kan udvikle sig i. 4

5 Strålerne fungerer således både sm stråler g aspekter. Man kan sammenligne disse tre stråler med et byggeprjekt: Det ksmiske byggeprjekt 1. stråle er bygherren der er phavet til eller ideen, hensigten eller viljen bag byggeprjektet. Drivkraften bag prjektet kan sammenlignes med penge, sm er en nødvendig energi, hvis prjektet skal realiseres. 2. stråle er arkitekten På grundlag af bygherrens plan, ide g hensigt udarbejdes detaljerede arketyper, g de danner grundlaget fr manifestatinen. 3. stråle er bygmesteren - der har ansvaret fr den detaljerede manifestatin i stflig frm ved at stille stffet til rådighed. Bygmesteren har ansvaret fr de arketypiske frmer, g bygningshåndværkerne har ansvaret fr at bygge de knkrete frmer. Der er således både en indre, usynlig kraft i frmverdenen, der danner frmerne, g den ydre frm. ( Bygningshåndværkerne er devariget eller de frmskabende kræfter, sm samtidig er frmerne). 5

6 De fire sekundære stråler De fire sekundære stråler udtrykker de tre primære g grundlæggende kvaliteter på en mere specialiseret måde. De tre af de sekundære stråler er et mere specialiseret aspekt af de primære stråler. 7. stråle er en mere knkret udgave af 1. stråle. 6. stråle er et mere håndgribeligt udtryk fr 2. stråle. 5. stråle er en mere specialiseret udgave af 3. stråle. 4. stråle udgør midtpunktet, der frener de primære g sekundære stråler. Den repræsenterer harmnien mellem de primære g de sekundære stråler. Udvikling fra det knkrete til det abstrakte I evlutinen er det de sekundære stråler, der først skaber udviklingen g manifesterer deres specifikke egenskaber, fr mennesket begynder selvsagt ikke udviklingen på de højere, abstrakte niveauer. Al udvikling begynder i det knkrete g bevæger sig md det abstrakte fra frm til ide g hensigt. Menneskeheden erfarer derfr først hensigtens frmmæssige udtryk. Eksempelvis har mennesket udviklet telegrafi, telefni, televisin etc., sm en frudsætning fr, at det engang bliver i stand til at udvikle telepati. Fr at frstå strålernes knkrete udtryk, er det nødvendigt at frstå, at det er de sekundære stråler, der har den vigtigste funktin. Derfr fregår udviklingen i begyndelsen på de sekundære g mere knkrete strålers præmisser, g efterhånden sm mennesket frædler bevidstheden til højere g mere abstrakte udtryk, bliver det i stand til at udtrykke de primære strålers kvaliteter. 6

7 De syv stråler i evlutinen 1. stråle Udtrykker kraft manifesteret sm vilje. Kun delvis manifesteret i dette slsystem. Vigtigste funktin er nedbrydning af frmer. Kaldes derfr ødelæggeren. 2. stråle Udtrykker tiltrækning manifesteret sm kærlighed. Bygger g prethlder alle frmer i systemet. Manifesterer dermed hele bevidsthedsaspektet. Kaldes derfr frmbyggeren. 3. stråle Udtrykker aktivitet manifesteret sm intelligens. Skaber stfatmerne med deres intelligente aktivitet. Eksempel: Elektrisk aktivitet skaber cmputerintelligens. Kaldes derfr skaberen. 4. stråle Udtrykker intelligens manifesteret sm skønhed gennem frædling af frm. Frmmæssigt udtryk fr harmni mellem de tre primære stråler. 5. stråle Udtrykker intelligens manifesteret sm viden gennem differentiering af frm. Frmmæssigt udtryk fr 3. stråle. 6. stråle Udtrykker intelligens manifesteret sm idealisme gennem hengivenhed fr frmens indre kvalitet. Frmmæssigt udtryk fr 2. stråle. 7. stråle Udtrykker intelligens manifesteret sm rganisatin gennem integratin af indre frmål g ydre frm. Frmmæssigt udtryk fr 1. stråle. 7

8 De 7 stråler i evlutinen 1. stråle ødelæggeren udtrykker kraft manifesteret sm vilje. Kraft er selve dynamikken, g vilje er en psyklgisk egenskab, der er et resultat af kraft. Den vigtigste funktin er i virkeligheden nedbrydning af frmer. I Indien er det Shiva, der repræsenterer ødelæggeren. Frmerne bygges af 2. aspekt eller 2. stråle, g når der skal bygges nyt, må de gamle frmer først nedbrydes. Den højere åndelige funktin af 1. stråle kmmer ikke rigtig til udtryk i dette slsystem, da det er denne funktin, der kmmer i fkus i næste slsystem. Man betragter sm regel 1. stråle sm ødelæggeren eller nedbryderen, g det skyldes, at menneskets bevidsthed ikke er i stand til at pfatte de meget høje svingninger fra 1. stråle, fr det inderste aspekt af 1. stråle er syntese. Men fr at skabe syntese g enhed må alt det, der adskiller g skaber dualitet nedbrydes. 2. stråle frmbyggeren udtrykker tiltrækning manifesteret sm kærlighed. Selve kraften er magnetisme, men når denne magnetisme pstår mellem mennesker, kalder man den kærlighed. 2. stråle bygger g prethlder alle frmer i systemet, fr frmer er afhængige af en magnetisme, der danner dem g prethlder dem. Når fysikere illustrerer stf, viser de energi, der er bundet i gitre, men de frklarer ikke, hvr denne sammenhængskraft, der binder atmerne sammen til stfstrukturer, stammer fra. Den åndsvidenskabelige frklaring er 2. stråles magnetiske kraft. 8

9 Det er frmen, der afgør, m der pstår bevidsthed, fr det er først muligt at skabe bevidsthed, når liv kan inkarnere i frm. Derfr er det frmbyggeren, der er bevidsthedsudvikleren. Bevidsthed pstår i spændingsfeltet mellem liv g stf, g derfr er frmen en frudsætning fr bevidsthed. Hvis strømmen (liv) ikke kan strømme i en ledning (frm), pstår der ingen magnetisme (bevidsthed). 3. stråle skaberen er udtryk fr aktivitet manifesteret sm intelligens. Aktivitet er det generelle, mens intelligens er nget, man kan frhlde sig til eksempelvis via psyklgien. Livet strømmer i frmen, g i frmen frdeles livsstrømmen på en hensigtsmæssig måde, sådan at livsstrømmen mdannes til aktiviteter, der styres af den bagvedliggende intentin, g dermed bliver den intelligent. Det samme sker i en cmputer, hvr den elektriske strøm blt er energi, der strømmer ind i cmputeren, men i cmputerens indre dirigeres strømmen (livet) af prgrammet (hensigten) til at udføre bestemte handlinger (intelligent aktivitet). 3. stråle kaldes skaberen, fr 2. stråle skaber ikke den samler g prethlder blt de frmer, der er skabt. Stfpartiklerne er der i frvejen, fr de er skabt af 3. stråle. 2. stråle samler blt stfpartiklerne til frm, g derfr kan man knkludere, at stf g frm ikke er det samme Stffet skabes af 3. stråle frmerne bygges af 2. stråle. 9

10 De fire sekundære stråler g deres kvaliteter De fire sekundære stråler refererer alle til 3. stråle. De sekundære stråler er således aspekter af 3. stråle, men da man kalder de tre primære stråler fr aspektstråler, har man valgt at kalde de fire sekundære stråler fr attributstråler eller egenskabsstråler. Det medfører, at det verrdnede princip fr 3. stråle gennemstrømmer g farver de fire sekundære stråler. Frklaringen på dette beskrives senere, men man kan sige, at da intelligent aktivitet er nøglerdet fr 3. stråle, medfører det, at de sekundære stråler er udtryk fr fire måder, at være intelligent på. Det er de fire måder, sm intelligens kmmer til udtryk på. 4. stråle udtrykker intelligens manifesteret sm skønhed. Harmni er identisk med skønhed. Men 4. stråle er gså udtryk fr disharmni, fr udviklingen består både af bevidstheder g frmer, der udtrykker harmni, g bevidsthed g frmer, der endnu ikke er i stand til at udtrykke dette ptentiale. Nutidens kunst er reelt frfejlet, frdi den har bevæget sig væk fra det prindelige ideal, fr i dag er der en generel tendens til, at kunst ikke udtrykker harmni, g der stilles ikke krav m et budskab i kunstværket. Kunsten har derfr bevæget sig så langt væk fra kunstens væsen, sm den verhvedet kan. Denne udvikling i kunsten er en naturlig knsekvens af materialismen. Materialismen er nemlig blttet fr budskab. Psitivt set kan man derfr sige, at kunsten er nødt til at blive indhldsløs, hvis den skal udtrykke den kultur, den er en del af, fr materialismen er udtryk fr en håbløs mangel på et åndeligt budskab eller en dybere hensigt. At nutidens kultur er uden indhld, er reelt ikke kunstens prblem. Kunsten udtrykker blt den eksisterende tilstand. Når den Nye Tidsalders kunst begynder at vinde frem, vil man kræve, at den både har et budskab g inspirerer til harmni. 10

11 4. stråle relaterer ikke kun til kunsten i traditinel frstand, fr 4. stråle kan gennemstrømme hele samfundet g alle aktiviteter med den intelligens, der fremkalder harmni g dermed skaber skønhed på alle livets mråder. En kunstner er ikke kun et menneske, der skaber kunst. En kunstner kan eksempelvis gså være en livskunstner, g dermed ethvert menneske. 5. stråle udtrykker intelligens manifesteret sm viden gennem differentiering af frm. Hvad menes der med differentiering af frm? En mekaniker skiller bilen ad fr at finde ud af, hvrdan den fungere eller hvrfr den ikke fungerer. Og dermed får mekanikeren viden m bilen, dens funktiner g dens tilstand. Det er det samme princip, der kendetegner naturvidenskaben. Den skiller tingene ad fr at finde ud af, hvrdan de fungerer g fr at gruppere dem. Btanikere g zlger skiller naturen ad fr at gruppere planter g dyr i srter, arter g familier etc. Frskerne skiller tingene ad, indtil de når til atmerne sm de herefter skiller ad g denne prces frtsætter indtil et punkt, hvr stffet frsvinder g bliver til energi. Alligevel har frskerne ikke taget knsekvensen af iagttagelsen, der klart viser, at materialisme er en illusin, fr stffet er en illusin. Alt er energi. Alt er liv. 5. stråle er ikke alene udtryk fr naturvidenskabelig tænkning, men gså fr manglende verblik g fleksibilitet. 6. stråle udtrykker intelligens manifesteret sm idealisme. Idealisme betyder, at man kncentrerer sin pmærksmhed m én enkelt ting. Når man retter sin samlede kraft md et begrænset bevidsthedsmråde, kmmer dette mråde til at fylde hele bevidstheden. 6. stråle kncentrerer sig m et ideal, der pleves sm det eneste rigtige, g med str intensitet strømmer livskraften ind i dette afgrænsede felt. Derved pbygges der en enrm kraft, men samtidig udelukkes alt det, der ligger uden fr feltet. 6. stråle er ikke alene udtryk fr idealisme, men gså fr fanatisme. 7. stråle udtrykker intelligens manifesteret sm rganisatin. Den er den mest diffuse af strålerne. Der er tilsyneladende fkus på begrebet rganisatin, men strålen har gså et andet navn, nemlig ceremniel magi. Der henvises ikke til mystiske alkymistiske eksperimenter eller ritualer, men til resultater skabt ved hjælp af prcesser, prcedurer g rytmisk tilrettelæggelse af arbejdsgange. Eksempelvis reagerer devaer på rytmiske mantraer, g da det er devaerne, der er stffet g frmerne, kan man derfr beherske frmerne ved hjælp af bevidst manipulatin af stffet g det er ægte ceremniel magi. Men ceremniel magi kmmer gså til udtryk i hverdagen i den måde man lever på. Alle mennesker lever rytmisk. Hverdagen er styret af fastlagte rytmer, g derfr er livet reelt én str ceremni. Resultatet kan blive krystallisering, frdi man risikerer at synke ind i rytmen g blive fanget af magien g til sidst blive helt behersket af rytmen g rutinen. Ceremniel magi vedrører rytme, rden, farve, lyd, svingning g vibratin. Overrdnet kan man sige, at 7. stråle er den energi, sm i den ydre fysiske verden manifesterer alle de begreber, der eksisterer i de indre verdener. Eksempelvis vil en frsker, der fretager en analyse ved hjælp af 5. stråle, ikke kunne manifesterer sine iagttagelser g erkendelser, medmindre de msættes til fysisk frm. En indre erkendelse må msættes til et ydre udtryk. 7. stråle refererer derfr til alle de øvrige stråler, fr det er den, der sørger fr, at de bliver til virkelighed. Og derfr er den gså mere diffus, fr den rganiserer ting, man ikke kan se. 7. stråle er ikke kun udtryk fr rganisatin g rden, men kan gså kmme til udtryk sm bureaukrati g verdreven kntrl. 11

12 Strålernes navne g dbbeltaspekter stråle: Vilje g kraft dynamisk energi, magt, ledelse Indadtil = Stabiliseret magt, udhldende kraft, klippegrund. Udadtil = Befriende energi, barrierenedbrydende, eksplsiv. stråle: Kærlighed-visdm helhed, intuitin, vejledning Indadtil = Visdm, indsigtsfuld, helhedsfrstående. Udadtil = Kærlighed, empatisk, medfølende. stråle: Aktiv intelligens tilpasning, kreativitet, filsfi Indadtil = Intelligens, abstrakt tænkende, kreativ. Udadtil = Aktivitet, fleksibelt handlende, tilpasningsevne. stråle: Harmni gennem knflikt skønhed, kunst Indadtil = Harmni, skønhedsskabende, æstetisk. Udadtil = Knflikt, knfrnterende, prblemløsende. stråle: Knkret viden intellekt, frståelse, videnskab Indadtil = Videnskab, eksakt viden, præcisin, frskning. Udadtil = Knkret praksis eksperimenterende, analytisk, teknisk. stråle: Abstrakt idealisme hengivenhed, mystik Indadtil = Hengivenhed, mild, mdtagelig, rummelig. Udadtil = Idealisme, glødende intens, aspirerende. stråle Ceremniel rden lvmæssighed, magi, skabelse Indadtil = Lv g rden, bevarende, prethldende. Udadtil = Manifestatin, skabende, rerganiserende. 12

13 De syv stråler g Det Stre Hvide Brderskab De syv stråler er ikke kun de kræfter, der skaber systemet, fr systemet er skabt fr milliarder af år siden, g det fungerer stadig. Strålernes energier befinder sig desuden sm frie, strømmende energier i systemet, g det er disse energier, Det Stre Hvide Brderskab bruger til at styre naturrigerne. Det Stre Hvide Brderskab fungerer sm mellemled mellem Shamballa Centret hvr Guds vilje er kendt eller bygherren g Det Stre Hvide Brderskab er arkitekten, sm har til pgave at msætte bygherrens hensigt g ide med bygningsværket til virkelighed. Det er derfr Det Stre Hvide Brderskab, der er ansvarlig fr, at livet i denne verden skabes g udvikles g med verden menes der alle naturriger. Det Stre Hvide Brderskab har således ansvaret fr både mineralriget, planteriget, dyreriget g menneskerigets samlede g indbyrdes afhængige udvikling, g det udgør selv det 5. naturrige det vermenneskelige rige. Det er Det Stre Hvide Brderskabs pgave at registrere Planetlgs hensigt der i sin natur er ren energi g derfr frmløs g give den et knkret udtryk i de lavere naturriger med mineraler, planter, dyr g mennesker, der er under udvikling. 13

14 Menneskets planetariske psitin Mennesket er frbindelsesleddet mellem det lavere g de højere naturriger. Hensigten er en vibratin, en lyd eller en farve, g Det Stre Hvide Brderskab behersker ngle teknikker, sm gør det muligt at give vibratinen frm. Og Det Stre Hvide Brderskabs redskaber er de syv stråler. Det Stre Hvide Brderskab påvirker stffet ved hjælp af strålerne, g dermed skabes de resultater, der ligger i evlutinsplanen. Resultaterne kmmer til udtryk i en fremadskridende bevidsthedsudvikling i alle naturriger ikke kun i menneskeriget g derfr eksisterer der i naturen et cyklisk udviklingsmønster, sm ptentielt rummer g manifesterer udviklingen af bestemte egenskaber, efterhånden sm udviklingen skrider frem. Det Stre Hvide Brderskab kender evlutinsplanen, de kender de egenskaber, der skal udvikles i alle naturriger g i menneskeheden. Men hvrdan får de menneskeheden til at gøre det, de ønsker? Åndsvidenskaben plyser, at de lader bestemte strålekvaliteter strømme ind i systemet, mens de sørger fr, at andre strålekvaliteter hldes tilbage. En indstrømning af en ny strålekvalitet udvikler nye egenskaber, g de nye egenskaber fremkalder en ændring af civilisatinen. Det er ikke så abstrakt, sm det umiddelbart kan lyde. Det er faktisk meget knkret. Et eksempel er udviklingen af nutidens teknlgiske tidsalder. 5. stråle er den knkrete tænknings stråle eller naturvidenskabens stråle. I middelalderen havde menneskeheden ingen eller ganske lidt teknlgi, g derfr benyttede man helt andre redskaber i hverdagen. Det Stre Hvide Brderskab besluttede i verensstemmelse med evlutinsplanen at udvikle en teknlgisk baseret civilisatin, g det anvendte strålerne til pfyldelse af denne hensigt. Det ld derfr 5. stråles energier strømme ind i menneskeheden, g dermed stimulerede det den naturvidenskabelige tænkning. Men indstrømning af en bestemt strålekvalitet er ikke tilstrækkelig. Den ønskede udvikling frudsætter, at der er tilstrækkeligt mange mennesker i inkarnatin, sm 14

15 respnderer på den indstrømmende energi g det vil sige, at disse mennesker har 5. stråle sm sjælsstråle eller sm persnlighedsstråle. I et tankeklima, der er gennemstrømmet af 5. stråles egenskaber, kan disse mennesker med lethed udtrykke deres ptentialer, ganske enkelt frdi de svinger på samme vibratin. Det Stre Hvide Brderskab lader derfr både en bestemt energi gennemstrømme naturrigerne, g desuden lader det en mennesketype med affinitet til denne energitype inkarnere g i løbet af bare år frvandles verden af denne kmbinatin. Histrien g civilisatinernes udvikling Fra renæssancen g frem til nu, har Det Stre Hvide Brderskab på denne måde frvandlet et landbrugssamfund til et højteknlgisk industrisamfund, sm nu er videreudviklet til et infrmatinssamfund. Verdenshistrien g civilisatinernes udvikling er således udtryk fr, hvrdan Det Stre Hvide Brderskab har påvirket naturrigerne ved hjælp af strålerne. Fr tiden går udviklingen meget stærkt, fr når den naturvidenskabelige tænknings stråle bruges af intelligente, naturvidenskabeligt rienterede mennesker, går udviklingen stærkt i denne retning. Der er grund til at værdsætte denne udvikling, fr uden den ville beflkningstilvæksten have skabt sult- g sygdmskatastrfer af ufatteligt mfang. Teknlgien har gjrt det muligt fr menneskeheden at verlade stadig mere fysisk arbejde til maskiner, g dermed er der frigjrt ressurcer til andre frmål end at sikre simpel verlevelse. Denne udvikling er udtryk fr intelligensens udnyttelse af naturens ressurcer i frm af teknlgi, sm er udtryk fr 5. stråles aktivitet. I dag er 5. stråles tænkning imidlertid blevet farlig fr menneskeheden, fr 5. stråles adskillende tænkning har udviklet sig til en du eller jeg -hldning, g denne jeg kntra det -indstilling til verden er ved at blive farlig fr men neske heden, fr den har udviklet sig til en menneskeheden-kntra-naturen indstilling, en natin-kntra-natin indstilling, en religin-kntra-religin indstilling, en rig-kntra-fattig indstilling etc. Mennesket kæmper g knkurrerer med naturen det er ikke en del af naturen. Mennesker kæmper med andre mennesker, fr menneskeheden pleves ikke sm en helhed. Denne indstilling er i høj grad blevet frstærket gen nem naturvidenskabelige g teknlgiske mdeller, der ser menne skeheden sm den højeste livsfrm, sm er i stand til g berettiget til at ud nytte naturen til sit eget egistiske frmål. Under henvisning til naturens rden eller junglelven, er det almindeligt anerkendt, at de stærke har ret til at udnytte de svagere. Ifølge åndsvidenskaben er det imidlertid dyrenes lv ikke menneskets. Det er dg ikke naturvidenskaben g teknlgien, der bæ rer skylden fr menneskehedens nuværende kritiske situatin, men den måde hvrpå naturvidenskaben g teknlgien er blevet anvendt. I de fleste tilfælde tjener naturvidenskaben g teknlgien indi viduelle, plitiske g natinale interesser i ste det fr menneskehe dens g planetens. Inkarnatinerne styres af et verrdnet mønster Erkendelsen af at Det Stre Hvide Brderskab anvender strålerne til at stimulere eller hæmme bestemte egenskaber indebærer, at menneskets inkarnatinsmønster styres af et verrdnet mønster, g dermed får de individuelle karmiske mønstre mindre betydning fr planetens udvikling. Det Stre Hvide Brderskab styrer g regulerer inkarnatinstakten i verensstemmelse med den verrdnede plan fr planeten, g derfr inkarnerer ngle mennesketyper i bestemte cyklusser, mens 15

16 andre hldes tilbage uafhængig af den persnlige karma. Planetens karma er altid verrdnet det enkelte menneskes karma. Hvis et menneskes sjæl befinder sig på en stråle, der af det verrdnede hensyn skal hldes tilbage i en udviklingsperide, trækkes dette menneske gså ud af inkarnatin i en tilsvarende peride. Fr tiden er 6. stråle på vej ud, g det medfører, at sjæle på 6. stråle ikke kmmer i inkarnatin i flere tusinde år måske i flere hundredetusinde år eller mere. Hvis der ikke er brug fr deres specielle strålekvalitet i en given peride, inkarnerer de ganske enkelt ikke. Det Stre Hvide Brderskab afstemmer naturligvis de indstrømmende energier med de stre ksmiske cyklusser, sm Jrden g Slsystemet er en del af. Det er indlysende, at verdenshistrien er baseret på fremkmsten af ideer, ideernes efterfølgende anerkendelse g deres frvandling til idealer, sm til sidst bliver afløst af den næste indstrømning af ideer. Det er i ideernes sfære, at menneskeheden ikke er fri. Dette er en vigtig kendsgerning at ntere sig. Så snart en ide bliver til et ideal, kan menneskeheden frit acceptere eller frkaste den, men ideer kmmer fra en højere kilde g påtvinges menneskeslægtens bevidsthed, hvad enten menneskene ønsker dem eller ej. Af den brug, der gøres af disse ideer, (sm af natur er guddmmelige udstrålinger, der legemliggør den guddmmelige plan fr planetarisk fremskridt) afhænger det, m menneskehedens fremskridt vil ske hurtigt, eller m det frsinkes på grund af manglende frståelse. 16 Alice A. Bailey: De syv stråler 4. stråle g den Nye Tidsalder I den Nye Tidsalder dæmper Det Stre Hvide Brderskab 5. stråle g samtidig lukkes der gradvis p fr 4. stråle, g derfr er det muligt at gøre sig tanker m, hvrdan samfundet vil blive m år. Ifølge åndsvidenskaben vil menneskets verden blive frvandlet til ét strt kunstværk. Samfundets mål vil være at skabe skønhed g harmni på alle livets mråder. Menneskeheden vil stadig både være i besiddelse af, videreudvikle g anvende højteknlgi, men den teknlgiske udvikling vil blive sekundær, g den vil blive anvendt til at realisere de nye værdier. Skønhed g

17 harmni vil kmme til udtryk på alle livets mråder ikke bare i smukke bygninger, men inden fr alle livsmråder ydre såvel sm indre. Åndsvidenskaben plyser, at det netp er 4. stråle, der kmmer til at dminere i den Nye Tidsalder. Det betyder, at sjæle på 4. stråle vil inkarnere i strt tal, g de vil præge tilværelsen med deres naturlige livssyn, der er styret af skønhed g harmni. Det siges, at fra 2025 vil 4. stråle begynde at strømme ind i planetsystemet, g frvandlingen af samfundet vil begynde. 5. stråles teknlgisamfund har givet mange frdele, men det har gså skabt et uskønt samfund, hvr frmerne er præget af ingeniøragtig tænkning g funktinalisme. Praktisk tænkning g funktinalisme har vist sig at være en hæslig måde at håndtere frmens verden på. Strålernes cykliske manifestatin Den tibetanske mester Djwhal Khul har givet plysninger m, hvilke stråler, der er på vej ind g ud i den kmmende udviklingsperide. 1. stråle Ikke virksm kun glimtvis siden Indflydelse på mentalplanet i dag. Indflydelse på astralplanet m 100 år. Indflydelse på det fysiske plan m år. 1. stråle er ikke knstant aktiv, fr den vil virke fr vldsmt nedbrydende. Ikke frdi den i sig selv er ødelæggende, men frdi mennesket kun kan pfatte den laveste del af vibratinerne, der resulterer i ødelæggelse. Den er aktiv på mentalplanet i dag, g her fremkalder den klarhed i tænkningen. Den har imidlertid været i glimtvis eller punktvis aktivitet siden 1825, g de mest markante virkninger har freløbig været de t verdenskrige, spaltningen af atmet, sammenbruddet af Svjetuninen g apartheidsystemet i Sydafrika. 1. stråle får 17

18 livets puls til at slå stadig hurtigere. Det medfører en accelererende glbal stresstilstand. 2. stråle Virksm siden Er altid subjektivt manifesteret, da den er systemets stråle. Stigende indflydelse på det fysiske plan de næste år. 2. stråle er altid subjektivt til stede, da den er Slsystemets stråle, men bjektivt har den været virksm siden Den vil få stigende indflydelse på det fysiske plan de næste år, g da det er kærlighedens g visdmmens stråle, er der udsigt til en psitiv peride i menneskehedens udvikling. Denne energitype påvirker primært aspiranters g disciples hjertecenter fr at vække kærligheden til alt levende, g fr at stimulere humanitært arbejde. 3. stråle Virksm siden Vil være manifesteret i lang tid. Den er stffets stråle. 3. stråle vil altid være manifesteret, fr den er selve stffets stråle. Når det samtidig siges, at den har været virksm siden 1425, begynder der at tegne sig et system med stre g små cyklusser, sm vil blive mtalt senere. 3. stråle har nu nået et højdepunkt, g i samarbejde med 1. stråle vil den nedbryde alle frsøg på at prethlde den adskillende bevidsthed. 3. stråle er således en væsentlig årsag til dannelse af freninger g bevægelser, der ønsker at skabe rigtige menneskelige relatiner. Det var 3. stråle, der i 1500-tallet skabte refrmatinen g renæssancen, de filsfiske retninger g de mange pdagelsesrejser. Frmålet var at udvikle menneskets mentale aspekt. 4. stråle Vil gradvis blive aktiv efter Vil først være fuldt aktiv m 600 år. 4. stråle vil fra 2025 begynde at frvandle menneskets verden til en harmniens g skønhedens verden. Det er snart slut med at lade ingeniører frmgive den fysiske verden. I de kmmende århundreder vil 4. stråle sætte sit præg på alle livets frhld, g derfr vil skønhed g kunst nå ufattelige højder. 4. stråle er desuden menneskehedens verrdnede stråle. 5. stråle Virksm siden Dæmpes midlertidigt fra slutningen af det 20. århundrede. 5. stråle dæmpes i en peride fr at give plads til de nye kvaliteter, men vil igen blive aktiv, fr menneskeheden er langt fra fremme ved det teknlgiske stadie, der var til stede i de stre kulturer sm Atlantis g Egypten g sm ikke alene skal genskabes, men endda vergås. Siden 1775 har 5. stråle sat sit tydelige præg på menneskehedens tilværelse ikke mindst gennem den teknlgiske udvikling. Den dæmpes, såt den menneskelige etik g mral kan nå at vkse g afbalancere de destruktive virkninger, sm naturvidenskaben g plitikere med en materialistisk anskuelse har frvldt. 18

19 6. stråle Aftagende virksmhed. Begyndte nedtrapning i stråle har været aftagende siden 1625, men den har været en af de mest dminerende stråler i de seneste år. Den er nu hastigt aftagende g vil helt frsvinde ud af glbal aktivitet. De stre religiner er baseret på 6. stråles idealisme, sm fte er kmmet til udtryk i en hengivenhed, der resulterede i fanatisme g grusmhed. 6. stråle er Fisketidsalderens stråle, g den har skabt religiøs fanatisme med krstg, inkvisitin, hekseafbrændinger g terrrisme. Mange mennesker er stadig i deres persnlige strålepbygning præget af 6. stråles knservative g traditinsbundne kræfter. 7. stråle Tiltagende virksmhed. Begyndte ptrapningen i stråle er tiltagende g vil afløse 6. stråle. Den begyndte sin aktivitet i 1675, men da der går år fra en stråle begynder at tiltage eller aftage, før den enten har fuld indflydelse eller er uden indflydelse, når 7. stråle først sit højdepunkt m år. 7. stråle er den Nye Tidsalders strålekvalitet Vandbærerens tidsalder. Den vil medføre, at natiner g enkeltpersner vil arbejde fr fredelig sameksistens, fr 7. stråle er syntesestrålen. I åndsvidenskabelige kredse er der fkus på netp 6. g 7. stråle, frdi 7. stråle er ved at afløse 6. stråle. Optrapningen g nedtrapningen begyndte ngenlunde samtidig, g menneskeheden befinder sig lige nu i en peride, hvr de t strålekvaliteter kæmper m indflydelsen, g det er årsagen til mange af nutidens knflikter. De lange g de krte strålecyklusser Nu kan man nemt få en frnemmelse af, at man på grundlag af disse infrmatiner har fået verblik ver systemet, men så nemt er det ikke, fr den tibetanske mester Djwhal Khul frtæller, at 6. stråle samtidig eksisterer i en str ksmisk cyklus, g derfr vil 6. stråle stadig være til stede i de kmmende år. Spørgsmålet er derfr, hvilken 6. stråle cyklus, der er på vej ud, g svaret er, at det er en understråle-cyklus af en 4. strålecyklus, sm vil påvirke planeten g menneskeheden i de næste år. Det medfører ikke, at strålelæren bliver uverskuelig g uanvendelig, fr Djwhal Khul giver desuden en vigtig infrmatin: De krte cyklusser har en stærkere g mere dminerende indflydelse end de lange. Årsagen er, at de verrdnede stråler er mere abstrakte, g derfr er det vanskeligere fr mennesket at relatere til dem, hvrimd de sekundære stråler, sm giver de abstrakte stråler et knkret udtryk, nemmere kan pfattes af menneskeheden. Når 6. stråle er på vej ud i den krte cyklus, betyder det, at man vil kunne knstatere, at dens indflydelse vil blive markant svækket, g at 7. stråles kvaliteter vil blive mærkbart stimuleret g gradvis dminerende. Samtidig vil 4. stråle være til stede i den lange cyklus på år g være dminerende fra Knklusinen er, at stråler er energier, sm Det Stre Hvide Brderskab manifesterer 19

20 i cykliske mønstre fr at skabe bestemte resultater. Mestrene vurderer, hvilken egenskab, menneskeheden mangler ifølge evlutinsplanen, g på grundlag heraf vælger de kmbinatinen af den ønskede strålepåvirkning samt en egnet astrlgisk tids cyklus, g desuden sender de egnede sjæle i inkarnatin. Menneskehedens lange evlutin helt tilbage til Lemurien er et udtryk fr, hvrdan Det Stre Hvide Brderskab har styret udviklingen ved hjælp af denne metde. Det er vigtigt at tilføje, at det ikke er Det Stre Hvide Brderskab, der har skabt nutidens materialistiske g ndskabsfulde tilstande i verden. Energierne fra strålerne er hverken gde eller nde. Strålerne er ganske enkelt energi. Det er menneskeheden selv, der anvender energierne til gde eller nde frmål. Når verden er nd, er det hverken Guds, Det Stre Hvide Brderskabs eller strålernes skyld, men udelukkende menneskehedens egen skyld. 20

21 Det Stre Hvide Brderskabs syv departementer Stråler er energier, sm Det Stre Hvide Brderskab manifesterer i cykliske mønstre, g det gør de fr at fremkalde bestemte resultater. Men hvrdan frdeler strålerne sig på Det Stre Hvide Brderskabs ansvarsmråder, sm i åndsvidenskaben kaldes departementer? Det Stre Hvide Brderskab syv departementer 1. stråle departement Ren livskraft. Psyklgisk manifesterer den sig sm vilje eller evnen til at skabe frmål g hensigt. Fremkalder evlutin af alle livsfrmer. Aktivitetsmråde: Regering, plitik, manipulatin af racerne, planetens tpgrafi m.v. Leder: Vaivasvata Manu. 2. stråle departement Ren tiltrækning, magnetisme eller kærlighed. Fremkalder åndelig bevidsthed i frmerne. Aktivitetsmråde: Religinernes kilde, undervisning, healing, kulturel udvikling, musik. Leder: Kristus. 3. stråle departement Ren intelligens, abstrakt eller filsfisk tænkning. Fremkalder civilisatin g kultur. Aktivitetsmråde: Øknmi, lvgivning, industri, penge, 21

22 psyklgi, filsfi g litteratur. Leder: Mahachhan. 4. stråle departement Kreativ, æstetisk tænkning. Fremkalder kunst, skønhed g harmni. Aktivitetsmråde: Skønhed, kunst, kreativitet, sam arbejde med devariget. Leder: Serapis. 5. stråle departement Lgisk, analytisk tænkning. Fremkalder naturvidenskab. Aktivitetsmråde: Naturvidenskab, frskning, tekn lgi. Leder: Hilarin. 6. stråle departement Den idealistiske hengivne tænkning. Fremkalder religin. Aktivitetsmråde: Idealisme, tr, kristendm g islam. Leder: Jesus. 7. stråle departement Den rganiserende, integrerende tænkning. Fremkalder fysisk manifestatin g rganisatin (rituel magi). Aktivitetsmråde: Organisatin, gruppearbejde, ritualer, standardisering, magi (manipulatin med energi g stf). Skabelse af syntese. Leder: Rakczy. Kmmentarer Kristus er mester på 2. stråle, g da 2. stråle er Slsystemets stråle, er Kristus desuden Det Stre Hvide Brderskab leder. 3. stråles mester g leder har ansvaret fr udviklingen af civilisatin g kultur, g eftersm civilisatin g kultur er et meget bredt mråde, er det naturligt, at de fire sekundære departementer falder inden fr 3. stråles verrdnede ansvarsmråde. 22

23 23