MEDICINSK UDSTYR PATIENTSIKKERHEDEN SKAL VÆRE BEDRE!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDICINSK UDSTYR PATIENTSIKKERHEDEN SKAL VÆRE BEDRE!"

Transkript

1 MEDICINSK UDSTYR PATIENTSIKKERHEDEN SKAL VÆRE BEDRE! Debatmøde den 29. oktober 2012 på Christiansborg

2 INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD Godkendelse af medicinsk udstyr Er kravene kliniske afprøvninger og test af udstyr inden markedsføring gode nok? Er de bemyndigede organer stærke nok eller er der behov for en anden organisering? Et nyt koordinerende udvalg for medicinsk udstyr i EU-regi? Forbud mod ftalater i medicinsk udstyr? En tydeligere afgrænsning af medicinsk udstyr? Indkøb af medicinsk udstyr Hvordan kan patientsikkerheden øges i forbindelse med køb af medicinsk udstyr? Ibrugtagen og anvendelse af medicinsk udstyr Øget sikkerhed via protokollerede afprøvninger? Anvendelse af medicinsk udstyr uden for godkendt indikationsområde? Dokumentation og vidensdeling Behov for et nationalt implantatregister? Nationale kliniske retningslinjer for anvendelse af medicinsk udstyr? Patienter og medicinsk udstyr Hvordan kan patienter medvirke til at højne patientsikkerheden? Overvågning, opfølgning og kontrol af medicinsk udstyr Hvordan styrkes indberetning af hændelser med medicinsk udstyr? Styrkelse af kontrolmuligheder? Samarbejde om medicinsk udstyr? Formaliseret samarbejde om medicinsk udstyr? BILAG Bilag 1 Definition af medicinsk udstyr Bilag 2 Program for debatmøde... 14

3 FORORD Medicinsk udstyr er et omfattende og komplekst område. Udstyret omfatter i alt ca. ½ million forskellige produkter fra plastre til proteser og pacemakere, der indopereres og skal sidde permanent i kroppen. Hvis udstyret skal kunne anvendes sikkert, kræver det en stor indsats i forhold til virksomhedernes fremstilling og konstruktion af udstyret de bemyndigede organers (godkendende enheder) tekniske og sundhedsfaglige vurdering i forbindelse med test og afprøvning af nyt udstyr sundhedsvæsenets indkøb, ibrugtagen og eventuelle indberetning af hændelser sundhedspersonalets uddannelse samt dokumentation information af patienter samt patienternes/brugernes eller pårørendes tilbagemelding og eventuelle indberetninger om erfaringer med udstyr, samt sundhedsmyndighedernes overvågning, opfølgning og kontrol af det anvendte udstyr. Og sidst men ikke mindst kræver det et godt samarbejde mellem de forskellige aktører i de forskellige faser både nationalt og internationalt særligt på EU-niveau. Dansk Selskab for Patientsikkerhed afholdt i samarbejde med Gigtforeningen, Forbrugerrådet, Lægeforeningen, Medicoindustrien og Sundhedsstyrelsen et åbent debatmøde med ca. 60 deltagere om medicinsk udstyr på Christiansborg den 29. oktober 2012 (se program i bilag 1). Denne rapport gengiver en række af de problemstillinger og forslag, der kom frem ved debatmødet. På mødet var der enighed om, at EU-kommissionens nye forslag til EU-forordninger om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro diagnostik samt initiativerne om medicinsk udstyr i ministeren for sundhed og forebyggelses patientsikkerhedspakke, er skridt på vejen til at sikre højere patientsikkerhed. Det blev dog også konstateret, at det formentlig tager 3-4 år inden de nye EU-forordninger kan realiseres i medlemsstaterne, hvilket understreger behovet for en national indsats suppleret med en europæisk indsats inden de nye forordninger kan forventes at være på plads. Mødet rejste herudover en række yderligere problemstillinger og forslag til øget sikring af patientsikkerheden. Rapportens forslag er primært refererende i forhold til, hvad der kom frem ved debatmødet og skal ikke tages som udtryk for holdningerne hos de arrangerende organisationer. Forhåbentligt vil rapporten kunne medvirke til at højne informationsniveauet, kvalificere debatten og ikke mindst øge sikkerheden ved medicinsk udstyr. Beth Lilja Direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed 3/17

4 1. Godkendelse af medicinsk udstyr Reglerne for godkendelse af medicinsk udstyr fastsættes på EU-niveau og håndhæves i medlemsstaterne i henhold til gældende EU-direktiver herom. Reglerne opstiller en række krav til medicinsk udstyrs sikkerhed og ydeevne, før det kan markedsføres og ibrugtages. Vurderingen af medicinsk udstyr i de højeste risikoklasser er udlagt ca. 80 bemyndigede organer, der vurderer om producenten af medicinsk udstyr har fremlagt den krævede dokumentation. Finder det bemyndigede organ, at dokumentationen er i overensstemmelse med de fastsatte krav, CE-mærkes det medicinske udstyr, som herefter kan markedsføres i hele EU. Reglerne og kravene til medicinsk udstyr skal sikre balance mellem innovation og patientsikkerhed. Balance mellem mulighederne for relativt hurtigt at kunne yde en ny behandling, som måske viser sig at være bedre end eksisterende behandlingsformer, i forhold til at vente til der foreligger meget sikker dokumentation for det nye udstyrs effekt og sikkerhed. Medicinsk udstyr kategoriseres i følgende risikoklasser: I, IIa, IIb og III. Klasse III er højeste risikoklasse og omfatter bl.a. implantater. For udstyr i klasse III skal der udføres kliniske afprøvninger, medmindre brugen af eksisterende kliniske data er behørigt begrundet. Mødet fokuserede primært på medicinsk udstyr i klasse III. Der blev dog fremhævet eksempler, hvor hændelser med medicinsk udstyr i de øvrige kategorier har skadet patienten. Følgende problemstillinger blev rejst på mødet: 1. Er kravene til kliniske afprøvninger og test af udstyr inden markedsføring gode nok? Det blev konstateret, at EU-kommissionens forslag til EU-forordninger strammer kravene for dokumentation af udstyrs sikkerhed, men at der ikke er tale om en egentlig udvidelse af godkendelsesgrundlaget for nyt medicinsk udstyr. Forslagene indeholder eksempelvis ikke krav om gennemførsel af yderligere kliniske afprøvninger og test af udstyr, men fastholder muligheden for anvendelse af kliniske data fra sammenligneligt udstyr (ækvivalens). På denne baggrund og med udgangspunkt i bl.a. case om ASR hofteimplantater (metal metal hofter) som producenten (DePuy) nu har trukket tilbage fra markedet, blev der argumenteret for, at for alt klasse III udstyr skal der gennemføres det nødvendige antal kliniske afprøvninger og tests, således at udstyrets kliniske evidens er klar det vil være bedre at gennemføre kliniske afprøvninger på et begrænset antal patienter, som er informeret om, at de deltager i en kontrolleret afgrænset klinisk afprøvning, frem for at patienter og læger generelt anvender udstyr der ikke er gennemafprøvet og med øget risiko for utilsigtede hændelser ækvivalensprincippet enten helt bør afskaffes for klasse III udstyr eller tolkes snævrest muligt (samme praksis i alle de bemyndigende organer) godkendelse af medicinsk udstyr (klasse III) bør være ligestillet med godkendelse af lægemidler og følge en tilsvarende godkendelsesprocedure. Det blev hertil bl.a. bemærket, at krav om flere kliniske afprøvninger vil forsinke indførsel at nyt medicinsk udstyr unødvendigt lang tid. Der blev bl.a. henvist til et eksempel med anvendelse af stents (anvendes til forstærkning af pulsårer bl.a. kranspulsåren mv.) som er et alternativ til en meget stor åben operation og herigennem reducerer dødeligheden betragteligt (vurdering 500 menneskeliv i Europa årligt). Stents blev godkendt i EU i 1998, mens det amerikanske FDA først godkendte stenten i /17

5 medicinsk udstyr og lægemidler ikke umiddelbart kan sammenlignes. Det er eksempelvis ikke muligt at inddrage raske mennesker i forsøg med proteser behovet for en øget patientsikkerhed tilgodeses via de foreslåede stramninger af de bemyndigende organers virksomhed samt forslag om styrkelse af overvågningen af markedsført medicinsk udstyr. 2. Er de bemyndigede organer stærke nok eller er der behov for en anden organisering? Det blev konstateret, at EU-kommissionen på en række punkter ønsker at styrke de bemyndigede organer. Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at organerne er i besiddelse af tilstrækkelige kompetencer og ressourcer, foretager uanmeldte inspektioner og audits i virksomhederne og modtager rapporter om hændelser med medicinsk udstyr og virksomhedernes evt. efterfølgende korrigerende handlinger. Samtidig øges myndighedernes kontrol med det bemyndigende organ bl.a. via uanmeldte inspektioner og systematisk opfølgning på klager m.v. og gennemførsel af audits. Kravene til de enkelte organers organisation, kvalitetsstyring, ekspertvurderinger og kontrol af virksomheder foreslås ligeledes skærpet. Nogle af initiativerne vil træde i kraft med en ny EU-forordning i foråret 2013, mens andre initiativer må afvente senere EUforordninger. EU s initiativer skal ses i sammenhæng med, at der er konstateret forskel på hvordan de enkelte medlemsstater fører tilsyn med de bemyndigede organer samt forskel på kvaliteten af de bemyndigede organernes vurderinger, der ligger til grund for CE-mærkningen af nyt udstyr. På denne baggrund og med udgangspunkt i BMJ-artikel 1, hvor et bemyndiget organ i Tjekkiet angiveligt har givet tilsagn om at godkende en hofteprotese, som tidligere er blevet afvist ved et andet bemyndiget organ, blev der bl.a. argumenteret for, at der er behov for en tilbundsgående revision af det nuværende godkendelsessystem der er behov for stærkere kontrol med de bemyndigede organer kvaliteten de bemyndigede organers arbejde skal forbedres incitamentsstrukturen skal ændres, således at patientsikkerhed vejer tungere. Det er et forkert incitament, at det bemyndigede organ f.eks. tjener dobbelt så mange penge på at godkende en protese end at forkaste protesen. Som udgangspunkt er det den samme dokumentation, der skal foretages det vil være bedre med færre men tungere bemyndigende organer det bør overvejes, om der kun bør være et centralt organ til godkendelse af klasse III produkter. Det blev oplyst, at EU-parlamentet pt. arbejder med et forslag herom. Det skal for fuldstændighedens skyld bemærkes, at de tjekkiske myndigheder har afvist BMJ s artikel. Myndighederne slår fast, at der på intet tidspunkt er givet tilsagn om godkendelse af den afviste protese. Man havde alene givet tilsagn om at ville vurdere sagen. 1 BMJ 2012, 345 Faulty hip implantat shows up failings of EU regulation 23. oktober 2012 Deborah Cohen 5/17

6 3. Et nyt koordinerende udvalg for medicinsk udstyr i EU-regi? Det blev konstateret at EU-kommissionen foreslår, at der etableres et Koordineringsudvalg for Medicinsk Udstyr med deltagelse af eksperter fra alle medlemslande. Udvalget skal orienteres om alle nye klasse III ansøgninger og har efter eget valg mulighed for kommentere på disse ansøgninger. Udvalget kan invitere yderligere eksperter, producenter mv. til deltagelse i udvalgets konkrete arbejde. EU-kommissionen varetager udvalgets formandskab og sekretariat. Udvalgets bemærkninger skal medtages i de enkelte bemyndigende organers konkrete sagsbehandling af de enkelte ansøgninger. De bemyndigende organer skal endvidere give en tilbagemelding til udvalget om, hvordan der er taget højde for udvalgets bemærkninger i forbindelse med den endelige godkendelse eller afslag på virksomhedens ansøgning. På denne baggrund blev der bl.a. argumenteret for, at udvalget bør have status som beslutningsorgan og ikke kun være et rådgivende og vejledende udvalg. Herved vil bl.a. sikres den størst mulige ensartethed og praksis i forbindelse med vurdering af ansøgninger det bør sikres, at udvalget er i besiddelse af den nødvendige kliniske og tekniske ekspertviden forbruger- og patientinteresser bør være repræsenteret i udvalget. Det blev hertil bl.a. bemærket, at en ændring af udvalgets kompetenceniveau kan betyde et større ressourcetræk, risiko for dobbeltarbejde og forsinket markedsføring af udstyr udvalgets opgaver kræver fokus på teknisk, ingeniørfaglig og klinisk specialistviden. Inddragelse af forbrugeres og patienters viden og erfaringer er relevante i forbindelse med markedsførte produkter. 4. Forbud mod ftalater i medicinsk udstyr? Det blev konstateret, at medicinsk udstyr er undtaget det generelle forbud mod anvendelse af indholdsstoffer som f.eks. ftalater, der er gældende i forbindelse med produktion af børnelegetøj. Der er risiko for at eksempelvis slanger, tuber og blodposer kan afgive sundhedsskadelige ftalater. På denne baggrund blev der bl.a. argumenteret for, at der bør være forbud mod anvendelse af ftalater i medicinsk udstyr markedsført medicinsk udstyr, som indeholder ftalater skal udfases der bør være fuld og offentlig tilgængelig information om indholdsstoffer i medicinsk udstyr. Det blev hertil bl.a. bemærket, at EU-kommissionens videnskabelige komité har fastslået, at der i visse interventioner (medicinsk udstyr) er behov for at benytte ftalatblødgjort plast producenter af medicinsk udstyr ud fra et forsigtighedsprincip bør arbejde på at finde nye sikre materialer til at erstatte det ftalat-blødgjorte udstyr, hvilket allerede sker i vidt omfang 6/17

7 den tilgængelige information om indholdsstoffer nødvendigvis må afpasses i forhold til virksomhedernes konkurrencevilkår. 5. En tydeligere afgrænsning af medicinsk udstyr? Det blev konstateret, at der er såkaldte grænseprodukter, der er godkendt som medicinsk udstyr, men som bedre kan kategoriseres som levnedsmidler, lægemidler, kosttilskud eller lign. Det gælder eksempelvis tranebærjuice og slankepiller, som efterfølgende kan/bliver markedsført som medicinsk udstyr. På denne baggrund blev der bl.a. argumenteret for, at definitionen af medicinsk udstyr bør være så klar, at andre produkter ikke bliver accepteret som medicinsk udstyr. 2. Indkøb af medicinsk udstyr Reglerne for udbud af medicinsk udstyr fastsættes på EU-niveau niveau og håndhæves i medlemsstaterne i henhold til det gældende klassiske EU-udbudsdirektiv. I Danmark fastslår tilbudsloven, at offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser på mere end kr. skal annonceres og er indkøbet større end knap 1½ mio. kr. (EU s tærskelværdi), skal indkøbet udbydes i EU-licitation. Følgende problemstillinger blev rejst på mødet: 1. Hvordan kan patientsikkerheden øges i forbindelse med køb af medicinsk udstyr? Det blev konstateret, at det danske sundhedsvæsen har forbrugsret til medicinsk udstyr, men ikke forbrugspligt. På denne baggrund blev der bl.a. argumenteret for, at de fem regioners indkøbsafdelinger med fordel kan arbejde tæt sammen med henblik på at sikre den størst mulige kvalitet og sikkerhed. Samtidig kan der opnås økonomiske stordriftsfordele regionerne bør gennemføre fælles udbudsrunder med fælles krav regionerne må stille uddybende spørgsmål til fabrikanter/leverandører af medicinsk udstyr inden indkøb, hvis der er tvivl og det foreliggende dokumentationsmateriale og evidensgrundlag for udstyret. Det kan også overvejes, om der skal tilføjes særlige krav i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer og kontrakter med henblik på at få tilstrækkelig dokumentation og information om udstyret. Udstyr, hvis dokumentation ikke kan gennemskues eller sammenlignes, bør ikke købes ind og tages i anvendelse der er behov for et tæt samarbejde mellem sundhedspersonale og indkøbere, i forhold til at afklare bl.a. hvilket udstyr der er behov for, kvalitetskrav til udstyr samt evt. vurderinger af indkomne tilbud fra producenter det kan overvejes at etablere regionale komiteer for medicinsk udstyr i lighed med de regionale lægemiddelkomiteer. Komiteerne kan bl.a. inddrages i forbindelse med indkøb og anvendelse af medicinsk udstyr samt evt. samarbejde på tværs af regioner der er behov for mere klare regler om virksomhedernes markedsføringsmateriale. 7/17

8 Det blev hertil bl.a. bemærket, at der stilles mindstekrav til udstyrs kvalitet i forbindelse med udbudsrunder f.eks. holdbarhed i 5 eller 10 år for nogle produkter regionernes 5 indkøbsafdelinger arbejder tæt sammen udbudsreglerne er bureaukratiske og detaljerede. De kan med fordel simplificeres. 3. Ibrugtagen og anvendelse af medicinsk udstyr Sundhedsstyrelsens vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet fra 1999 indeholder retningslinjer for, hvornår der er tale om nye behandlinger, der skal indgå i et formaliseret forsknings- /forsøgsregi og anmeldes til det videnskabsetiske komité-system, og hvornår der er tale om nye behandlinger der ikke kræver et formaliseret forsknings/-forsøgsregi. Vejledningen oplister bl.a. krav om dokumentation, faglige og ressourcemæssige forudsætninger samt kvalitetskontrol for begge tilfælde. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder endvidere standarder for anskaffelse, implementering, håndtering, vedligehold, reparation og udfasning af apparatur til klinisk brug. Følgende problemstillinger blev rejst på mødet: 1. Øget sikkerhed via protokollerede afprøvninger? Det blev konstateret, at Sundhedsstyrelsen som led i ministerens patientsikkerhedspakke vil udsende en revideret vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet samt en vejledning om anvendelse af implantater i det danske sundhedsvæsen i løbet af foråret På denne baggrund blev der bl.a. argumenteret for, at der gennemføres protokollerede kliniske afprøvninger i forbindelse med indførelse af nyt medicinsk udstyr i det danske sundhedsvæsen afprøvningerne gennemføres og evalueres inden udstyret evt. indføres mere generelt til anvendelse i sundhedsvæsenet Sundhedsstyrelsen og de relevante Lægevidenskabelige selskaber i fællesskab kan/skal vurdere, hvornår der er behov for gennemførelse af kliniske afprøvninger og hvem der skal gennemføre afprøvningerne Sundhedsstyrelsen i forbindelse med specialeplanlægning er tildelt kompetence til at fastsætte krav til specialfunktioner ved offentligt finansierede sygehuse, således at sygehusafdelinger skal godkendes til varetagelse af visse behandlingsmetoder, patientgrupper m.v. I kravene indgår bl.a. krav til kompetence, volumen, samarbejde, forskning og kvalitetssikring. Det vil også kunne gælde for ibrugtagen af medicinsk udstyr det vil være relevant med kliniske afprøvninger for risikoudstyr det generelt for ibrugtagen af nyt medicinsk udstyr vil være relevant med en Product by safety tilgang, hvor sikkerheden af det anvendte udstyr løbende vurderes. Det blev hertil bl.a. bemærket, at 8/17

9 det er afgørende for regionerne, at ibrugtagning af medicinsk udstyr sker løbende, med registrering af alle relevante data, som der bør være fuld adgang til på tværs af regionen og mellem regionerne. Vidensdeling er et nøgleord. Regionerne vil arbejde for ensartethed i ibrugtagning. 2. Anvendelse af medicinsk udstyr uden for godkendt indikationsområde? Det blev konstateret, at Mesh-sagen, hvor gynækologiske net har forårsaget skade på en række patienter verden over, skal ses i sammenhæng med, at de gynækologiske net er anvendt uden for det indikiations-område, som de er godkendt til (off-label anvendelse) det for en del medicinsk udstyr inkl. implantater gælder, at det ikke sjældent tages i brug til andre patientgrupper, end det oprindeligt var tiltænkt (udvidet indikation). Også apparater, fx. til blanding af hoftecement, kan blive taget i brug til et andet formål og med brug af andre materialer, end det er designet til. På denne baggrund blev der bl.a. argumenteret for, at det i lighed med lægemiddelområdet kan være relevant at anvende medicinsk udstyr off label, men at sundhedspersonalet skal være særlig agtpågivende forbindelse hermed off-label anvendelse skal medtages som del af Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om nye behandlinger samt implantat vejledning off-label anvendelse er at sidestille med en ny behandlingsform og derfor hensigtsmæssigt kan/skal indføres via protokollerede forsøg/afprøvninger der generelt er behov for øget fokus på off label anvendelse. 4. Dokumentation og vidensdeling De lægevidenskabelige selskaber og andre faglige sammenslutninger er centrale aktører ved dokumentation vurdering og formidling af viden om medicinsk udstyr. Styrken er, at det er den højeste lægefaglige ekspertise, der på den måde kommer til at stå som afsender, og at selskaberne har stor faglig autoritet blandt kollegerne. Selskaberne har desuden en bred international kontaktflade. Selskaberne er i mange tilfælde ansvarlige eller medansvarlige for de kliniske databaser. Endelig har selskaberne erfaring med samarbejde med medikoindustrien i forbindelse med klinisk forskning. Følgende problemstillinger blev rejst på mødet: 1. Behov for et nationalt implantatregister? Det blev konstateret, at de lægevidenskabelige selskaber har etableret en række danske registre bl.a. med oplysninger om implantabelt udstyr f.eks. registre for hofte-, knæ- og andre ledproteser, for karkirurgiske proteser og for implantater i forbindelse med brokoperationer selskaberne er private sammenslutninger, der bygger på frivillig arbejdskraft 9/17

10 selskaberne generelt mangler ressourcer til systematisk vedligeholdelse af databaserne, bl.a. med henblik på at kunne levere online oplysninger til klinikerne. På denne baggrund blev der bl.a. argumenteret for, at der er behov for central overvågning af implantater med sporbarhed på patientniveau f.eks. med mulighed for opfølgning i forhold til evt. genindlæggelser, re-operationer mv. der etableres et centralt nationalt implantatregister. 2. Nationale kliniske retningslinjer for anvendelse af medicinsk udstyr? Det blev konstateret, at Dansk Ortopædisk Selskab (DOS) har udarbejdet nationale anbefalinger for anvendelse af proteser. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af registrering af proteser i de etablerede registre. Anbefalingerne er på konceptniveau (protesetype f.eks. cementeret/ucementeret). Der anbefales således ikke specifikke fabrikater DOS i marts 2012 ( Time out ) anbefalede medlemmerne at ophøre med brug af metalhofter (ASRhofteproteser). Meddelelsen havde stor og hurtig gennemslagskraft. Det blev i denne forbindelse bl.a. bemærket følgende, at selskabernes udmeldinger er ikke ensbetydende med, at anvisningerne er obligatoriske, men da selskaberne inddrages i Sundhedsstyrelsens arbejde om nationale retningslinjer, specialeplanlægning mv. vil selskabernes opfattelse have stor gennemslagskraft i de faglige kredse selskaberne bør opfordres til at opprioritere arbejdet omkring efteruddannelse og udarbejdelse af retningslinjer vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr viden om medicinsk udstyr der er godt, hvordan det anvendes på den rigtige måde, og hvor det går galt spredes hurtigt i de faglige kredse Sundhedsstyrelsens implantatvejledning hensigtsmæssigt kan indeholde vejledning om information, systematisk informationsopsamling og systematisk vidensdeling. 5. Patienter og medicinsk udstyr Sundhedslovens regler om information og samtykke fastslår, at inden en behandling kan iværksættes, skal der opnås samtykke fra patienten. Patientens samtykke skal gives på baggrund af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, og patienten kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Ved anvendelse af nye behandlinger er der skærpet informationspligt. Reglerne for information og samtykke vil blive medtaget i Sundhedsstyrelsens implantatvejledning. I forbindelse med revision af bekendtgørelse om kosmetisk behandling vil det blive tilføjet, at patienten skal have udleveret skriftlig information om, hvilken type implantat den pågældende vil få indopereret. Følgende problemstillinger blev rejst på mødet: 10/17

11 1. Hvordan kan patienter medvirke til at højne patientsikkerheden? Det blev konstateret, at såvel behandler som patient har indflydelse på valget af medicinsk udstyr i den konkrete kliniske situation. Behandleren har ganske vist ekspertviden og har mulighed for at lave en faglig vurdering af udstyret, under forudsætning af, at de relevante oplysninger stilles til rådighed. Men behandlerne har ikke monopol på viden om udstyret. Patienterne har i dag adgang til mange oplysninger blandt andet via internettet. Patienterne har som forbrugere forventninger om at få den nyeste og bedste behandling, også når det gælder medicinsk udstyr som fx implantater. Det blev i denne forbindelse bl.a. bemærket følgende, at der er behov for fokus på at styrke kommunikation mellem læger og patient. Behandlere kan være påvirket af personlige erfaringer med en bestemt type udstyr, og vil måske være tilbøjelige til at anvende det udstyr, de kender. Patienten vil omvendt stille behandleren under et vist pres for at få det nyeste, fx på baggrund af medieomtale ( sportshofte ). Kommunikationen bør bygge på realistiske og evidensbaserede forventninger til medicinsk udstyr og føre til en realistisk fælles forventning i forhold til den forestående behandling patienter har en berettiget forventning om af proteser er afprøvet og evt. bivirkninger dokumenteret. Er der tvivl herom, forventer patienten at blive informeret og medinddraget patienter bør bl.a. spørge ind til de faglige erfaringer med det foreslåede medicinske udstyr - er det nyt eller bruges det rutinemæssigt, hvor længe har udstyret været på markedet, hvad er holdbarheden af udstyret? der er udarbejdet kommunikationsredskaber f.eks. principperne for Fælles Beslutningstagning (Shared Decision Making) og anvendelse af patientbeslutningsstøtte (Patient Decision Aids), der kan give grundlag for beslutningsstøtte informationspotentialet via forbrugerinformation (fx bør inddrages i indsatsen patienter bør indberette hændelser med medicinsk udstyr. 6. Overvågning, opfølgning og kontrol af medicinsk udstyr Både EU-forslag til nye forordninger om medicinsk udstyr samt ministerens patientsikkerhedspakke indeholder en række elementer til at styrke overvågning og kontrol med medicinsk udstyr. På EU-niveau stilles der bl.a. krav om, at medlemsstaterne skal evaluere egen markedsovervågning og informere Kommission og øvrige medlemsstater og offentligheden om resultatet der skal etableres et fælles IT-system til registrering af hændelser, korrigerende handlinger, udstyr og erhvervsdrivende, kliniske afprøvninger, sikkerhedsinformation. Borgerne skal have adgang til EUdatabasen i nærmere defineret omfang. 11/17

12 De nationale tiltag i ministerens patientsikkerhedspakke omfatter registrering af importører og distributører kontrol med importører og distributører opbevaring og udlevering af fakturaer indberetning af hændelser sikkerheds meddelelser bødestraf for ikke at efterkomme påbud om udlevering af oplysninger. Det var sundhedsministerens vurdering, at regeringens patientsikkerhedspakke indeholder alle de initiativer, der er plads til i national dansk lovgivning under hensyntagen til EU-lovgivning mv. Følgende problemstillinger blev rejst på mødet: 1. Hvordan styrkes indberetning af hændelser med medicinsk udstyr? Det blev konstateret, at fabrikanter af medicinsk udstyr, repræsentanter for fabrikanter, driftsansvarlige for offentlige og private sygehuse, autoriserede sundhedspersoner, der udøver selvstændig virksomhed uden for sygehusvæsenet, samt andre, der som led i udøvelsen af deres erhverv anvender medicinsk udstyr, er forpligtede til straks at indberette alvorlige hændelser til Sundhedsstyrelsen. Undladelse af at indberette alvorlige hændelser til Sundhedsstyrelsen kan straffes med bøde patienter og pårørende kan indberette hændelser til Sundhedsstyrelsen fabrikanter bliver inddraget i arbejdet med at udrede indberetningerne og vurdere sikkerheden ved deres produkter. Indberetter inddrages også i udredning af hændelsen Sundhedsstyrelsen i alt modtog ca indberetninger 2011, heraf 9 % fra brugere i det danske sundhedsvæsen, 49 % fra udlandet og 41 % fra danske producenter der i Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD) blev rapporteret i alt 993 utilsigtede hændelser, hvor medicinsk udstyr var anført som hovedkategori i 2011, heraf var 868 (87 %) vedrørende sygehusbehandling. Det blev i denne forbindelse bl.a. bemærket følgende, at det er forventningen, at antallet af indberetninger fra brugerne er for lavt. Den planlagte informationskampagne skal medvirke til at øge kendskabet og øge antallet af indberetninger det vil være hensigtsmæssigt hvis sundhedspersonale, producenter og patienter kan få adgang til indberettede hændelser gerne helt ned på enkelt hændelser det vil være en styrke, hvis database med indberettede hændelser kan sammenkøres med DPSD hvorved der kan opnås et samlet billede der bør produceres flere relevante analyser om det indberettede udstyr og de observerede fejl og hændelser der kan hentes inspiration fra indberetningssystemet for bivirkninger af lægemidler 12/17

13 Sundhedsstyrelsen bør have ressourcer til at sikre en hurtig opfølgning både på nationale og internationale indberetninger, sikkerhedsmeldinger mv., jf. eksempelvis Mesh-sagen, hvor der på et tidligt tidspunkt forelå amerikanske udmeldinger om sikkerhedsproblemer. 2. Styrkelse af kontrolmuligheder? Det blev konstateret, at de nye forslag til EU-forordninger indeholder en række nye kontrolmuligheder i forhold til de enkelte virksomheder, herunder bl.a. mulighed for uanmeldte besøg, styrkelse af mulighederne for at tage produkter af markedet m.fl. PIP-sagen med en fransk producent af brystimplantater (ulovlige brystimplantater) har nødvendiggjort en styrket indsats på området. 7. Samarbejde om medicinsk udstyr Der eksisterer en række centralt initierede rådgivende organer på lægemiddelområdet, herunder bl.a. Rådet for Lægemiddelovervågning, Lægemiddelnævn, RADS m.fl. Tilsvarende råd og nævn er ikke etableret for medicinsk udstyr. 1. Formaliseret samarbejde om medicinsk udstyr? Det blev konstateret, at der er bred enighed om behovet for at sikre, at de involverede producenter, importører og distributører samt sundhedsvæsenets driftsherrer og personalet lever op deres ansvar og dermed også fokus på at sikre den nødvendige sammenhæng og balance mellem innovation og patientsikkerhed. På denne baggrund blev der peget på, at en mulighed vil være at tage initiativ til et formaliseret samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Lægevidenskabelige selskaber, Regionerne, Medicoindustrien, Danske Patienter, Forbrugerrådet m.fl. om medicinsk udstyr. Et evt. etableret samarbejde vil kunne arbejde videre med udgangspunkt i debatmødets bemærkninger og herigennem medvirke til at sikre en patientsikker udvikling med anvendelse af medicinsk udstyr i det danske sundhedsvæsen. 13/17

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Den retlige regulering et overblik : Reklame for lægemidler Markedsføring af sundhedsydelser Medicinsk udstyr (CE-mærkning og reklame)

Læs mere

Sikker behandling med medicinsk udstyr

Sikker behandling med medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Lægeforeningens medikopolitik skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammer

Læs mere

Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater

Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater 1. Indledning Vejledningen har til formål at styrke patientsikkerheden ved at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger og

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Lovforslag om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser.

Lovforslag om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 L 93 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Dato 8. februar 2013 Sagsnr. 2012081031 mdn mdn@dkma.dk Lovforslag om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser.

Læs mere

Det forudsættes, at hovedvirkningen ikke opnås ad farmakologisk, metabolisk eller immunologisk vej (lægemiddelvirkninger).

Det forudsættes, at hovedvirkningen ikke opnås ad farmakologisk, metabolisk eller immunologisk vej (lægemiddelvirkninger). Medicoteknisk udstyr Medicoteknisk udstyr er en undergruppe af medicinsk udstyr og dets tilbehør. Medicoteknisk udstyr omfatter alene aktivt medicinsk udstyr og dets tilbehør. Medicoteknisk udstyr omfatter

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

El sikkerhed. Lkaa 2012

El sikkerhed. Lkaa 2012 El sikkerhed Lkaa 2012 Sikkerhed, uheld og risiko Det ideelle sygehusvæsen!! Høj sikkerhed Ingen uheld Lav risiko Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Definitioner! Uheld Et uheld er en uventet og pludselig

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3351 - beskæftigelse mv. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3351 - beskæftigelse mv. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3351 - beskæftigelse mv. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 17. november 2014 Samlenotat vedrørende rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

Læs mere

Møde i Politisk udvalg

Møde i Politisk udvalg Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder UDKAST Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet?...

Læs mere

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Velkommen Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Fyrværkeribrancheforeningen Etableret den 17. april 1923. Idet produktion af fyrværkeri i Danmark stort set er ophørt, er navnet ændret til Fyrværkeribrancheforeningen.

Læs mere

Styr på medicinsk udstyr?

Styr på medicinsk udstyr? Nr. 160 september 2001 Styr på medicinsk udstyr? Overvågning, godkendelse og kontrol med medicinsk udstyr skal strammes op Produkter med stor betydning i hele sundhedsvæsnet > For ringe kontrol > Patienter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2013 1 Formål Arbejdsmiljøloven skal beskytte arbejdstagere,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr UDKAST Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr I medfør af 2 c, stk. 4, 2 d, stk. 1, 2 e, stk. 2, og 6, stk. 2, i lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Internt seminar Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Organisering af tilsyn i Danmark Bekendtgørelserne beskriver følgende hhv. 7 i BEK. 1274

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Definitioner Rekvirent: den, der er fysisk til stede, og som kontakter en anden, der ikke fysisk er til stede med henblik på

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Appendix 3. Genom-undersøgelser direkte til forbrugeren via private udbydere retlig regulering

Appendix 3. Genom-undersøgelser direkte til forbrugeren via private udbydere retlig regulering Appendix 3 Genom-undersøgelser direkte til forbrugeren via private udbydere retlig regulering Regulering af genom-undersøgelser 1 udbudt af private firmaer direkte til forbrugeren: Definition og lovgivning

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FORSLAG TIL REGULERING AF SUND- HEDSPERSONERS SAMARBEJDE MED LÆGEMIDDEL- OG MEDICOVIRKSOMHE- DER RAPPORT - JUNI 2013

FORSLAG TIL REGULERING AF SUND- HEDSPERSONERS SAMARBEJDE MED LÆGEMIDDEL- OG MEDICOVIRKSOMHE- DER RAPPORT - JUNI 2013 FORSLAG TIL REGULERING AF SUND- HEDSPERSONERS SAMARBEJDE MED LÆGEMIDDEL- OG MEDICOVIRKSOMHE- DER RAPPORT - JUNI 2013 Indhold 1. INDLEDNING OM ARBEJDSGRUPPEN... 4 1.1. Baggrund... 4 1.2. Medlemmer og stedfortrædere...

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/REKLAME Arne M. Eike Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup København den 22. marts 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Hørecenter udsendt på TV 2 MEDIESEKRETARIATET

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning Informationskampagne vedr. kontrol af og VAmærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i september og oktober 2011 Vi kontrollerer, om vandhaner, vandbehandlingsfiltre og andet udstyr til

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere