Et styks påkrævet rejsebrev.

Transkript

1 Et styks påkrævet rejsebrev. Beordret fra Andreas, Buster og Jørgen. Det er ikke med min gode vilje at jeg skriver dette rejsebrev, men alle i der hjemme skal have lov til at læse, hvad jeg render og laver nede i det skumle Tyskland. Mandag d. 1/2 kl alt for tidligt ringede mit vækkeur, da tiden var inde til at jeg skulle ned til det olympiske centrum i Bochum. Jeg skulle flyve fra Kastrup til Dortmund, hvor der ingen direkte fly går, så jeg skulle ud på en længere rejse via München, så jeg fik en rejsetid på lidt over 5timer! Jeg kunne næsten køre i bil herned på samme tid. Men jeg var godt træt da jeg ankom til Dortmund, hvor jeg blev taget i mod af min gode kammerat Daniel Jasinski. Daniel er blandt verdens bedste diskoskastere, har en PR på

2 65,98m, så han er en kandidat til OL i Rio, der er bare kamp om pladserne i Tyskland, for her nede kan de jo fodre grise med 60m kastere. Men med ankomst til det olympiske centrum kl 19, stod den på aftenbrød og ind logering. Indlogering foregik på et internat der ligger lige ved siden af træningsområdet, samt der er en tilhørende kantine. Jeg blev indlogeret i en lejlighed med to andre, en amerikansk basketball spiller - Clay, som bliver betalt for at spille herovre. Samt en tysk 400m løber - Kevin, som har en PR på 200m på 21,6.. og 48,2.. på 400m. Så det er et sted med mange rigtig gode atleter. Tirsdag stod den på første træning med Miro som er Daniels far og Jørgens gode ven, som han har kendt gennem 30år. Jeg vil gerne fortælle en masse om træning, men det ender med at blive meget kompliceret, så det må i vente med til jeg kommer hjem ;) Men jeg træner rigeligt og godt hernede, det er noget helt andet at have en træningsmakker som er bedre teknisk, men knap så stærk, så vi kan hjælpe og støtte hinanden en del, så det er perfekt. Og ikke mindst at have en træner der kommer hver gang, og står og holder øje med stort set alt hvad man laver, jeg føler mig lidt overvåget.. Men deres faciliteter er super lækre, nu snakker jeg ikke om stadion, vægtrum og kastegård, for det har vi også. Men deres indendørs hal - for det første, så er den

3 opvarmet! Men det er slet ikke en hal som vores - denne hal er en træningshal, der er ingen cykelryttere, der ingen 200m rundbane og der er ingen Claus Rasmussen.. Men der er et område kun for kugle og diskoskastere, der er et område til højdespringere, et til længdespringere, et til stangspringere, og så er der en 8 baners 110m! Denne hal er ikke noget som skal se fint og smart ud, men en hal hvor der kommer dygtige atleter ud af! Udover dette, så har de behandlingsrum hvor der selvfølgelig er massagebrikse, men også et varmtvandsbassin, koldtvandsbassin, og en sauna. Udover at den står på træning, søvn, mad, træning og træning, så er der også lidt tid til at være social, og lære nogle at kende, jeg blev f.eks inviteret af Clay og Kevin med ind for at spille Madden, og for dem der ikke ved hvad det er, det gjorde jeg heller ikke før, så er det et spil, lidt lige som fifa, bare amerikansk fodbold i stedet. Det startede med at Kevin og Clay lige viste mig hvordan man gjorde, det tog sin tid, for nu er jeg ikke den store nørd til playstation Men Clay lod mig overtage hans spil, da der stod 31-0 til ham, og utroligt nok, så var jeg temmelig hardcore til det, for Kevin fik ikke de store muligheder, jeg lavede op til flere interceptions og et par touchdowns - så Clay og jeg ente med at vinde 41-7 over Kevin som er ejeren af spillet Han blev lidt småsur da en nybegynder ikke lader ham få et ben til jorden tænker der var lidt begynder held

4 I lørdags var jeg med Daniel og Christopher (kuglestøder ca. 17,50m med 6kg) på Amercan diner, det var virkeligt som er træde ind i en amerikansk film, stole, borde, servertrisser, udsmykning alt var så amerikansk som noget kunne være, det var en oplevelse. Og her havde vi en virkelig hyggelig aften, og der blev lavet en aftale om at Daniel vil komme til Danmark en dag og træne med. Da jeg kom her ned, kendte køkkendamerne mig som ham danskeren der spiser en masse, men nu er jeg kommet på fornavn med dem alle sammen. Så kan man jo spørge har du så lært noget Emil?. Og ja det har jeg! Jeg har lært at træning ikke handler om kvantitet men i langt højere grad kvalitet! For hvis man kan komme til at kaste godt 66m med 6 træninger i ugen, et par træningslejre om året, og samtidig være forholdsvis svag. Så lad vær med at tro at i skal bare træne mega hårdt for at blive gode, træn det rigtige, og så skal der nok komme fremgang ;) Jeg ville meget hellere kaste 66m, end at tage 205kg i bænk, men nu har jeg de 205kg i bænk, så Jørgen nok få mig til at kaste 66m. Men jeg vil gerne sende en omgang takkehilsner til nogle forskellige. Først en kæmpe tak til Jørgen, for at du er dig, fordi du er min træner, fordi du har skabt muligheden for at jeg kunne komme her ned til din ven Miro! En tak til Miro for at være en rar og meget behagelig mand, der spreder glæde. Samt at du vælger at bruge en søndag formiddag på at træne mig helt alene. En stor tak til Odense Atletik for at ville sende mig herned. En kæmpe tak til min gode ven og gode træningsmakker Daniel - virkeligt fedt at føle sig velkommen når du er i nærheden. En særlig tak til alle der støtter mig i hverdagen, listen kan blive lang, for der er mange som, støtter op om mig :) Men jeg må hellere til at runde af her, for Andreas sagde at jeg kun skulle skrive en enkelt side, men når man først kommer igang, så er det jo svært at stoppe igen..

5 Jeg er hjemme igen d. 11/2 på et kort visit, for turen går videre til Sverige, nærmere Växjö da der er en indendørs diskoskonkurrence. Så vi ses på stadion i næste uge! Bis später!