Hygiejne på vandværket

Transkript

1 Hygiejne på vandværket Danske Vandværker 1

2 Hygiejne på vandværket Kompendium om elementær vandværkshygiejne. Af Jørgen Østermark, Ingeniør og Niels Grann, Danske Vandværker. Copyright: Danske Vandværker udgave 1. oplag Januar 2016 Forsidefoto: Bo Nymann Layout: Kim Lentz Svendsen Tryk: Køge Kopicenter Danske Vandværker Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand Tlf Mail info@danskevv.dk Web danskevv.dk 2 Danske Vandværker

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 5 Kapitel 1 Historisk bagrund og målsætning Modul 7 7 Kapitel 2 - Elementær viden om bakterier og mikroorganismer 12 Kapitel 3 - Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer 16 Kapitel 4 - Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer 18 Kapitel 5 Zoneinddeling Modul 8 21 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Modul 9 29 Kapitel 7 Kvalitetssikring 31 Kapitel 8 Risikovurdering 33 Kapitel 9 - Risici fra kildeplads til forbruger 33 Vandværkets installationer 36 Grundvandsdannelsen 39 1: Kildeplads 40 2: Boringer 46 3: Bygningen 47 4: Behandlingssystemet 51 5: Beholderanlægget 53 6: Ledningsanlægget 54 7: Øvrige forhold 53 Kapitel 10 Ledelsessystemer 54 Kapitel 11 Bilag og litteraturhenvisning Danske Vandværker 3

4 Indholdsfortegnelse 4 Danske Vandværker

5 Kapitel 1 Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund Allerede i oldtiden var man klar over betydningen af hygiejne, og den græske gudinde Hygieia, som var gudinde for sundhed, har lagt navn til. I middelalderen var der i Europa adskillige fatale følger af uhygiejniske boliger, mangel på personlig hygiejne og uhygiejnisk tilberedelse af fødevarer, som medførte at dødelige sygdomme blev spredt. Først omkring år 1700 var Robert Hook med et mikroskop i stand til at definere cellestrukturer, og dermed var han med til at lægge grunden til en større forståelse for mikroorganismer. Udviklingen i mikrobiologien gik dog langsomt, indtil den tyske læge Robert Koch omkring år 1900 udviklede en metode, der gjorde det muligt at isolere bestemte mikroorganismer fra andre. Målsætning for arbejdet med hygiejne på vandværket Hvad er målet? Formålet med kurset er at opbygge en grundlæggende forståelse for mikroorganismer, og hvordan de fungerer. Desuden er målet at øge både viden om og motivationen til at arbejde systematisk med at højne hygiejnen på og omkring vandbehandlingen. Vi skal trygt kunne drikke vores vand. Hvorfor er vort vand så vigtigt? Vi drikker det. Vi bruger det i den daglige madlavning. Vandet er første led i næsten al anden produktion af levnedsmidler. Mellem 98 og 100 procent af vores drikkevand kommer fra grundvand. Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand? Bakterier, der er usunde, og som vi bliver syge af. Kemikalier og stoffer, som skader vores helbred og gør os syge. Spørgsmål, du får svar på Har I bakterier i jeres drikkevand? Hvad er mikroorganismer? Hvorfor skal I undgå forurening? Hvorfor får I forurening? Hvordan mindsker I risikoen forurening? Danske Vandværker 5

6 Modul 7 Sygdomsfremkaldende bakterier Reaktioner ved forurening Zoneinddeling I modul 7 sætter vi fokus på den grundlæggende viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer. Du bliver også klædt på til at håndtere forskellige mikrobiologiske forureninger, så du kan reagere hensigtsmæssigt i en forureningssituation. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, går vi frem skridt for skridt. Desuden får du kendskab til principperne i zoneinddeling, og hvilken hygiejneadfærd vandværket bør have i de tre hygiejnezoner: Grøn, gul, rød. Kurset er modul 7 af 9 i uddannelsen af den driftsansvarlige. 6 Danske Vandværker

7 Kapitel 2 Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Bakteriecellen Mikroorganismer er mikroskopiske, primitive, encellede organismer. Til denne gruppe hører bakterier, skimmelsvampe, protozoer, gær og virus. Levende organismer er kendetegnet ved: Stofskifte, vækst, formering og cellemembran. Virus betragtes ikke som en levende organisme. Bakterier Sporer Cytoplasma DNA Plasmider Plasmiderne (små cirkulære DNA-stykker) kan indeholde gener, der for eksempel gør bakterien modstandsdygtig over for antibiotika. Sygdomsfremkaldende (patogen) eller bakterier har ikke kønnet formering, men de formerer sig ved tvedeling. Bakterien kan få tilført nye, arvelige egenskaber på tre måder: Transformation, hvor kopier af fremmed DNA optages direkte fra omgivelserne. Konjugation, hvor kopier af plasmaer overføres fra en bakterie til en anden ved direkte kontakt. Transduktion, hvor bakterievirus overfører dele af DNA fra en bakterie til en anden. Cellevæg Cellemembran Ribosomer Flageller Bakterier er udover cellemembranen normalt også omgivet af en cellevæg. Uden om cellevæggen kan der være en slimkapsel. Mange bakterier er forsynet med svingtråde (flageller), som betyder, at bakterien er i stand til at bevæge sig i forskellige retninger afhængig af svingtrådenes placering. Bakterier er ikke forsynet med en cellekerne i modsætning til andre levende encellede organismer. Arvematerialet (DNA) befinder sig i cellekernen og hos bakterier frit i cytoplasmaet. Nogle bakterier danner sporer (frø). Sporerne er hvilestadie af bakteriecellen og dannes typisk, når miljøet for bakterien bliver for ugunstigt. Bakteriesporer er særdeles hårdføre og kan overleve ekstreme miljøforhold i adskillige år. Hvis miljøet ændres i gunstig retning, kan bakteriesporen danne en ny bakteriecelle. Vedhæftning (Biofilm) En del bakterier er forsynet med hår, der giver større vedhæftningsmuligheder. Det betyder, at der kan opbygges biofilm i blandt andet vandledninger. Biofilm er en tynd hinde af mikroorganismer. Biofilm findes overalt i naturen som belægninger på faste og fugtige eller våde overflader. I søer, vandløb og i havet findes biofilm blandt andet på sten og planter. Bakteriernes celleform Bakterier kan kun ses i mikroskop, da størrelsen normalt er på 0,2-10 µm (mikromillimeter). Virus findes ned til 0,01 µm og svampe op til 30 µm. Bakteriearterne opdeles ud fra formen i typisk fire grupper: Kokker (afrundede) Stave Spiriller Kommalignende Bakterierne ses oftest som kokker eller stave. Afhængig af delingsformen kan de ligge enkeltvis, side om side, i kæder eller i klumper (drueklaser). Danske Vandværker 7

8 Kapitel 2 Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Cellevæggens primære funktion er at beskytte den tynde cellemembran mod det meget høje indre tryk i cellen det er typisk på 5-25 atm. Cellevæggen skal derfor være intakt. Går den i stykker vil cellen sprænges og gå til grunde. Bakterierne opdeles i to grupper afhængig af cellemembranens opbygning: Gram-negative (G-) Gram-positive (G+) Dette har betydning for et eventuelt valg af desinfektionsmiddel. Fordoblingstid Bakteriernes optimale temperaturområde er 0 o - 45 o C. En temperaturstigning på 10 0 C fordobler væksthastigheden. Det vil sige, at en bakterie er kendetegnet ved en eksponentiel vækst. Fordoblingstid = Hastighed for celledeling (generationstid). E. colibakterie Ved optimale betingelser vil en enkelt E. colibakterie være blevet til 1 x 10 9 celler efter 10 timer, svarende til (1 mia.) cfu (kolonidannende enheder). Escherichia coli, stavformet bakterie (ca. 1-2 µm), der kan leve med såvel som uden ilt i omgivelserne, og findes især i tarmen hos mennesker og dyr i et antal af ca. 1 mio. pr. gram tarmindhold. Bestemmelser af antallet af E. coli, populært kaldet colibakterier, bruges derfor for at konstatere, om ekskrementer har forurenet fødevarer, drikkevand og badevand. Kilde: Gyldendals denstoredanske.dk En bakterie består af: Ca. 70% vand og ca. 30% tørstof. Tørstoffet består af: 50% Carbon (C) 14% Nitrogen (N) 3% Fosfor (P) 1% Svovl (S) 0,5% Klor (Cl) 0,2% Jern (Fe) 20% Ilt (O) 8% Brint (H) 2% Kalium (K) 0,5% Calcium (Ca) 0,5% Magnesium (Mg) 0,3% andre stoffer 8 Danske Vandværker

9 Sådan formerer en bakterie sig For at bakterierne kan formere sig, skal følgende forhold være til stede: Næringsstoffer Vand: Råmateriale til opbygning af nye celler den nødvendige energi til opbygningsprocessen. Energikilder Nedbrydning af kulstofforbindelser Methan (CH4) Kulhydrater (sukker) proteiner. Sollys Iltning af uorganiske stoffer som jern (Fe) og svovl (S2) Ydre faktorer som Vand med 0,9% NaCl (Salt) Temperatur ph (6 8) Tryk Vedhæftningsmuligheder En bakteries aktivitet er kendetegnet på følgende måde: Nølefasen Vækstfase Stationær fase Dødsfase Vækst Tid En bakteries aktivitet: Det sker i de fire faser Antallet af bakterier er stabilt. Cellen vænner sig til de nye omgivelser. En voldsom vækst af bakterier, hvis følgende forhold er til stede: Vandets ph-værdi er mellem 6 og 8. Temperatur 37 o C. Der er næringsstoffer til stede. Vand og ilt. Antallet af bakterier er stabilt. Hvis bakterievæksten stiger, vil der være lige så mange bakterier, der går til grunde. Antallet af bakterier falder markant. Vær dog opmærksom på, at visse bakterier er i stand til at danne sporer, som vækker bakterierne til live, hvis forholdene igen bliver optimale. Danske Vandværker 9

10 Kapitel 2 Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Bakteriernes stamtræ Der findes et utal af bakterier. Nogle er gavnlige og bruges i vid udstrækning i levnedsmiddelfremstillingen for eksempel ved brygning af øl, surmælksproduktion og visse ostetyper. Andre bakterier er sygdomsfremkaldende, for eksempel salmonellabakterier. Bacteroidetes Chlamydiae Proteobacteriaide Spirochetes Fusobacteria Epsion Beta Alpha Firmicutes Gamma Bacilli Molicutes Clostridia Actinobacteria 10 Danske Vandværker

11 Bakteriegrupper i drikkevandet I drikkevandet opdeles bakterierne i to grupper: Gavnlige og ønskede bakterier De gavnlige bakterier findes naturligt i grundvandet. Jo dybere grundvandsmagasin, des færre bakterier. Bakterierne opformeres i vandbehandlingsanlægget primært i vandværkets filtre. Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Ferrobacillus og Gallionella, som fjerner jern og mangan. Til gruppen af sygdomsfremkaldende bakterie hører blandt andet: Lave temperaturer: Listeria og Campylobacter (tilhører bakteriegruppen, som kaldes psykrotrof (psykrofile bakterier). De kan overleve ved meget lave temperaturer og kan derpå udvikle sig meget kraftigt, når forholdene bliver optimale. Høje temperaturer: Clostridier og Legionella (tilhører gruppen af termoresistente bakterier) kan modstå høje temperaturer. De gavnlige bakterier kræver meget lidt ilt for at kunne formere sig. Antallet af gavnlige bakterier må dog ikke være for stort. Uønskede bakterier Store mængder grundvandsbakterier Bakterier, som ikke er naturlige grundvandsbakterier Tarmbakterier Sygdomsfremkaldende bakterier Danske Vandværker 11

12 Kapitel 3 Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer Bakterier findes alle steder i naturen: I vand, jord og luften, på og i planter, dyr og mennesker. Bakterier kan både have positive og negative egenskaber. Bakteriers positive egenskaber er: Naturens skraldemænd, som nedbryder organisk kræver materiale og eventuelt pesticider. Pesticider medfører dog, at der i grundvandet kan forekomme nedbrydningsprodukter af pesticider. En naturlig del af tarmfloraen, hud og slimhinder. Holder andre bakterier væk. Binder kvælstof fra luften. Udnyttes ved produktion af foder og fødevarer. Bakteriers negative egenskaber er: Kan fremkalde sygdom. Fordærver mad og drikkevarer. Ødelægger tænder. Giver slimede belægninger i rørinstallationer. Giver næring til andre bakterier. E. coli (Escherichia coli) Fækale colibakterier eller termoresistente (kan overleve høje temperaturer) coliforme bakterier. Naturlig tarmbakterie hos mennesker samt dyr og fugle (varmblodede). E. colibakterier er normalt ikke sygdomsfremkaldende (dog med undtagelse af E. coli 0157), men tyder på en frisk forurening af drikkevandet fra husspildevand, dyregødning eller lignende. Er en tarmbakterie med en størrelse på 2 µm forsynet med hår og svingtråde (flageller). Det er en varmblodsvariant af coliforme bakterier. Hvis en vandprøve viser fund af en indikatorbakterie af typen coliform, kan det tyde på en nylig fækal forurening fra varmblodige dyr. Clostridium perfringens Denne jordbakterie er tegn på forurening med overfladevand. Den er stavformet og en af de bakterier, som danner sporer, og er derfor særdeles hårdfør og vil selv om den tilsyneladende er død kunne gendannes, når forholdene bliver gode. Spredning og smitteveje Mennesker, dyr, fødevarer og vand kan alle være kilden til spredning af bakterier. Smitte kan spredes på to måder: Ved direkte kontakt (for eksempel håndtryk) eller indirekte kontakt (for eksempel kontakt med dørhåndtag eller telefon). Ved luftbåren smitte enten via væskedråber (aerosoler) eller støvpartikler. De vigtigste bakterier Coliforme bakterier Findes naturligt i jord, overfladevand og rådnede plantedele, men ikke i drikkevand. Tyder på en generel forurening (kontaminering) fra jord, overfladevand, spildevand eller gylle. Er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men trives samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og er dermed en indikatorbakterie. Bakterien er anaerob, det vil sige, at den kan overleve under forhold, hvor der ikke er ilt til stede. Enterokokker Enterokokker findes ligesom i E.coli i mennesker og dyrs tarmkanaler og er mere hårfør end E.coli. Enterokokker er et tegn på en ældre forurening med E. coli. Bakterien er kugleformet og er ret hårdfør. 12 Danske Vandværker

13 Grundvandsbakterier Antallet af grundvandsbakterier er forholdsvis få. Det skyldes blandt andet, at temperaturen oftest ligger på 8-9 o C. Bakterierne i grundvandet er kuldetolerante (psykrofile). Grundvandsbakterier er naturligt forekommende og vil gennem vandbehandlingen opnå en vis vækst. Vi ønsker imidlertid ikke store mængder grundvandsbakterier, idet de kan medvirke til et forhøjet kimtal i drikkevandet. Bakterier i overfladevand I overfladevand er der generelt mange bakterier fra planter, fugle og dyr, der lever i vandet. Bakterietyperne er blandt andet: Coliforme bakterier E. coli Clostridium Perfringens (sporedannende) Enterokokker (fækale streptokokker). Opformeringsrate Temperatur i C Drabsrate Hvilestadium Opformeres Dør Danske Vandværker 13

14 Det vil vi ikke have i drikkevandet! Vandbårne bakterier E. coli Tegn på nyere, fækal forurening. Pseudomonas Enterokokker Clostridium perfringens Er en anaerob bakterie (vokser uden ilt), der findes i vand og jord. Kan give infektioner. Tarmbakterie, der er temmelig hårdfør. Er tegn på ældre forurening. Analyseres ved fund af E. coli. Sporedannende tarm- og jordbakterie, der tåler udtørring. Er tegn på en ældre forurening. Analyseres ved mistanke om overfladevand. Vandbårne bakterier Campylobacter Salmonella typhi Symptomer Alvorlig diarré Alvorlig diarré, tyfus S. paratyphi Alvorlig diarré, paratyfus E. coli 0157 Alvorlig diarré Yersinia Shigella Vibrio cholerae Alvorlig diarré Dysenteri Kolera Andre uønskede stoffer i drikkevandet Egentlige giftstoffer: De såkaldte toxiner. Organiske mikroforureninger herunder kemikalier. Klorerede opløsningsmidler, olieprodukter, PAH er (tjæreprodukter), chlor, fenoler, phthalater (blødgørere), detergenter (overfladeaktive stoffer for eksempel sæbe) og monomere (nedbrydningsprodukt fra plast). Uorganiske sporstoffer. Metaller og nedbrydningsprodukter fra desinfektion (for eksempel chlor). Sådan kan du styre de uønskede bakterier Først og fremmest skal du sikre, at de uønskede bakterier ikke kan trænge ind i rentvandssystemet. Hvis det alligevel sker, skal du gøre livet så surt for bakterierne som muligt. Det vil sige, du skal undgå, at bakterierne har næringsstoffer, såsom jord, olier, smøremidler, døde bakterier, lavt koncentreret sprit. 14 Danske Vandværker

15 Nogle bakterier kan danne sporer og er derfor særdeles hårdføre og kan overleve ekstreme miljøforhold i adskillige år. Biofilm er en tynd hinde af mikroorganismer og findes overalt i naturen. E-coli og coliforme bakterier findes ikke naturligt i vores vand. Hvis de findes, er det tegn på utætheder eller lavt hygiejneniveau. Danske Vandværker 15

16 Kapitel 4 Sådan bør du reagere ved forurening med bakterier og mikroorganismer Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter kvalitetskrav til drikkevand blandt andet grænseværdier for de mikrobiologiske parametre, som du kan se i skemaet her: Parametre Enhed Afgang vandværk Ledningsnet Escherichia coli (E. coli) cfu / 100 ml i.m.* i.m.* Coliforme bakterier cfu / 100 ml i.m.* i.m.* Kimtal ved 37 o C cfu / ml 5 20 Kimtal ved 22 o C cfu / ml Enterokokker cfu / 100 ml i.m.* i.m.* Clostridium perfringens, herunder sporer cfu / 50 ml i.m.* i.m.* * i.m. betyder: Ikke målelig! Når du konstaterer en forurening Når du konstaterer en forurening (grænseværdierne er overskredet), bør du kontakte kommunen og aftale, hvad der skal se i det videre forløb. Reaktionerne kan være: Teknisk tilsyn, kildeopsporing, nye prøver, fastsætte et antal prøvesteder, eventuel kogeanbefaling og information til forbrugerne. Vejledning: Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Kommunen (og embedslægen) vil normalt tage afsæt i Naturstyrelsens vejledning Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Formålet med vejledningen er: At give en mere ensartet vejledning og rådgivning af landets kommuner i forbindelse med overskridelser af drikkevandets mikrobiologiske parametre. At angive de reaktioner, der bør sættes i gang, når de mikrobiologiske parametre er overskredet ved almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg. At udpege de situationer, hvor der bør gives kogeanbefaling, samt hvad der forstås ved kogeanbefaling. Embedslægen skal altid inddrages, når der udstedes en kogeanbefaling, og når den ophæves igen. De praktiske og økonomiske konsekvenser af en forurening af ledningsnettet kan være ganske store, og det er derfor vigtigt, at vandværket overvejer, hvad der kan gøres for at undgå forurening i fremtiden. Statistik om mikrobiologiske forureninger Sundhedsstyrelsen har i de senere år opgjort antallet af forureningssager på vandværker, som styrelsen har været involveret i. Langt de fleste sager har været over kogeanbefalingsgrænsen. De to primære årsager til overskridelserne er: Fejl og mangler ved rentvandstanke. Reparationsarbejder forskellige steder på vandværket og i ledningsnettet. Derudover har en del af sagerne vist sig at være falsk alarm, fordi der var fejl ved prøvetagningen eller ved analyse på laboratoriet. Sådan undgår du en forurening? Fem forhold, som du bør overveje for at undgå forurening: Uddannelse: Er de personer, der er i kontakt med vandet tilstrækkeligt uddannede? Værktøj og maskiner: Er de rene og velegnede? Materialer: Er de godkendte og forsvarligt emballerede? Arbejdsmetoder: Er de velbeskrevet? Dit arbejdsmiljø: Er det egnet og tilstrækkeligt sikret? 16 Danske Vandværker

17 Opgave Besvar de 26 spørgsmål. Der er hjælp at hente i Vejledning om håndtering af overskridelse af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. God arbejdslyst. 1. Hvem er målgruppen for vejledningen? 2. Angiv de mulige reaktioner, når du konstaterer en mikrobiologisk forurening af vandet? 3. Hvad er et teknisk tilsyn? 4. Hvad er formålet med kildesporing? 5. Angiv mulige udtagningssteder for vandprøver ved kildesporing? 6. Hvordan defineres kogning? 7. Er kaffebrygning tilstrækkelig opvarmning af vandet, hvis der er udsendt en kogeanbefaling? 8. Hvordan kan der forekomme forhøjet kimtal efter desinfektion? 9. Hvilke forhold er afgørende ved udtagning af prøver til mikrobiologiske analyser? 10. Hvad er kravene til transport og opbevaring af prøver indtil analyse? 11. Nævn de mikrobiologiske parametre, der indgår i drikkevandskontrollen for almene vandforsyninger? 12. Hvornår skal der undersøges for enterokokker? 13. Hvornår skal der undersøges for clostridier? 14. Er fund af E. coli tegn på en nyere eller ældre fækal forurening? 15. Hvor findes coliforme bakterier naturligt? 16. Hvilken type bakterie er de mest kritiske i hygiejnisk henseende kimtal ved 22 0 C eller kimtal ved 37 0 C og hvorfor? 17. Hvem kan deltage i en følgegruppe eller koordinationsgruppe? 18. Hvordan skal du reagere efter et primært prøveresultat på 1-20 coliforme bakterier pr. 100 ml? 19. Hvor mange coliforme bakterier skal der typisk til, før der anbefales kogning af vandet? 20. Hvordan skal du reagere, når der er målt kimtal 37 0 C > pr. ml. i ledningsnettet efter tilsyn og afhjælpning? 21. Hvordan skal du reagere efter et primært prøveresultat ved fund af 1 E. coli pr. 100 ml? 22. Hvornår kan en kogeanbefaling ophæves? 23. Når en sag er afsluttet, er det ofte relevant at iværksætte forøget overvågning, så som? 24. Angiv rækkefølgen af følgende mikroorganismer med hensyn til reaktion ved forurening. Den mest risikofyldte angives først: Kimtal ved 22 0 C, E. coli, kimtal ved 37 0 C, coliforme bakterier. 25. Nævn nogle eksempler på situationer, hvor du kan bruge forurenet vand, selv om der er givet kogeanbefalinger. 26. Nævn nogle eksempler på situationer, hvor forurenet drikkevand ikke må bruges. Danske Vandværker 17

18 Kapitel 5 Zoneinddeling Zoneinddeling Hygiejnezoner på vandværket For at højne hygiejnen på vandværket kan du med fordel inddele vandværket i zoner. Det er ikke et krav, men en god ide at gøre det. Formålet med zoneinddelingen er at markere de forskellige hygiejnemæssige forholdsregler, der er hensigtsmæssige i de forskellige zoner. Her har vi valgt at markere hygiejnezonerne med farverne grøn, gul og rød. Farverne viser risikoen for forurening. Når du bevæger sig fra grøn til gul og fra gul til rød zone skærpes hygiejneforholdsreglerne gradvist. Lille forureningsrisiko Mellem forureningsrisiko Grøn zone: Hvor? Områder, der ikke har direkte eller indirekte adgang til åbne vandoverflader. Eksempelvis: Kontorlokaler Værksted Teknikrum Eventuelt lagerlokaler Grøn zone: Adfærd? Rent fodtøj eller overtræk Rent arbejdstøj Fokus på kropslig hygiejne Jævnlig oprydning og rengøring Brug almindelig sund fornuft Gul zone: Hvor? Områder, hvor der er indirekte adgang til åbne vandoverflader. Det vil typisk være i situationer, hvor der i forbindelse med reparationsarbejde kan være adgang til drikkevandet. Eksempelvis: Rørgang Pumpesal / maskinrum Lokaler med trykfiltre eller lukkede filtre Eventuelt lagerlokaler Gul zone: Adfærd? Fodtøj, som kun bruges i gul zone eller evt. overtræk Håndvask / afspritning Desinficere værktøj og komponenter Komponenter i hygiejnisk emballage Højt rengøringsniveau 18 Danske Vandværker

19 Høj forureningsrisiko Rød zone: Hvor? Områder, hvor der er direkte adgang til åbne vandoverflader og områder over åbne vandoverflader. Eksempelvis: Iltningstårne og trapper Åbne filtre Rentvandstanke Trykfiltre, der er åbne i forbindelse med vedligeholdelse og inspektion Rentvandsbeholder og tanke til genbrugsvand Højdebeholder og vandtårn Rød zone: Adfærd? Rent desinficeret fodtøj og engangsovertræksdragt. Heldragten må kun benyttes i gul eller rød zone Håndvask / afspritning Desinficeret værktøj og komponenter Komponenter i hygiejnisk emballage Højt rengøringsniveau Bakteriologisk kontrol efter service eller reparation Hygiejnesluse Når du bevæger dig fra gul til rød zone, bør adgangen ske via en hygiejnesluse. Det er en god ide at etablere et rent område for eksempel på en ny presenning, hvor du eller håndværkerne kan iklæde sig rent fodtøj og tøj og desinficere fodtøj eller vaders. Sådan kan du markere zonegrænser Hvis zonerne følger ruminddelingen: Skilte på døre. Mal døre i zonefarve. Farvet tape. Hvis zoner ikke følge ruminddelingen: Skilt på/over komponent. Mal komponent. Farvet tape. Danske Vandværker 19

20 Modul 8 Gode hygiejneregler I modul 8 får du et indgående kendskab til, hvordan du kan nedsætte risikoen for forurening på vandværket. Vi stiller skarpt på arbejdsgange i vandværket, og du får en række forslag til arbejdsbeskrivelser med fokus på god hygiejne. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at boringen bliver efterset eller pejlet, eller når der udføres reparationer i ledningsnettet. Ligeså er der forslag til, hvordan I kan informere om hygiejnezonerne og den ønskede adfærd i zonerne grøn, gul og rød. Kurset er modul 8 og 9 i uddannelsen af den driftsansvarlige. 20 Danske Vandværker

21 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Gode hygiejneregler Drikkevand er en vigtig fødevare måske den vigtigste. Derfor er det vigtigt, at alle, der arbejder på vandværkernes anlæg har fokus på, at hygiejnen er i top, så risikoen for forurening reduceres mest muligt. Erfaringer viser, at de største risici for at forurene drikkevandet er: Indløb af overfladevand, spildevand eller regnvand. Indtrængen af smådyr, fugle, mus, rotter og insekter. Afsmitning fra rense- og smøremidler. Efterladelse af jord, rørstumper og andre genstande. Desuden er kvalitetsbekendtgørelsen vigtig. Den regulerer området meget tydeligt og kræver, at den driftsansvarlige er uddannet i at håndtere hygiejnen. Det er også et krav, at vandværket arbejder systematisk med at højne kvaliteten gennem kvalitetssikring. Hygiejneinstrukser Alle vandværker bør udarbejde deltaljerede beskrivelser for en række arbejdsgange i vandværket, hvor der er fokus på god hygiejne. Hygiejneinstrukserne bør udleveres til alle, der har deres gang på vandværket. Udarbejdning af hygiejneinstrukser er ikke lovpligtigt, men en god ide, som er med til sætte hygiejnen i fokus. Informer om jeres hygiejneregler Ved indgangsdøren til vandværket kan du hænge en kortfattet information op, der fortæller de besøgende om de hygiejneregler, der gælder på hele vandværket. 2. Personlig hygiejne God personlig hygiejne er vigtig. Hold derfor arbejdstøjet rent og brug overtræksdragt til arbejde, der sviner. Hav fokus på høj håndhygiejne overalt. Er du syg eller har åbne eller betændte sår, skal sårene være dækket af bandage eller beklædning, når du er i direkte kontakt med vandet. Bruge gummihandsker, når du arbejder i rød zone. 3. Lager og opbevaring Rør og formstykker, der opbevares på lager, bør ikke kunne udsættes for snavs eller skader. Løse rør bør stables, så de ikke hviler på eventuelle muffer. Opbevar rør, formstykker, ventiler, fittings og lignende i den emballage, som fabrikken har leveret, og fjern først afdækningen, når emnerne skal bruges. PVC- og PE-rør bør altid leveres med plastpropper fra fabrikken for at beskytte mod snavs. Plastpropperne bør ikke fjernes, før emnet er placeret i renden og klar til at blive tilsluttet. Plastpropperne beskytter ikke rørene 100% mod bakterier, men de holder det meste snavs på afstand. Det er allerbedst at opbevare komponenter, der skal i kontakt med vandet, indendørs. Beskrivelse af arbejdsgange i vandværket På de følgende sider er kan du læse 12 arbejdsbeskrivelser. 1. Håndhygiejne Høj håndhygiejne er central for at forhindre forurening. Forsøg viser, at hænder, der er grundigt vasket, hverken indeholder E. coli eller coliforme bakterier. Derimod ses der på en aftørret hånd med lidt jordrester, at den indeholder coliforme bakterier, og dermed er der også risiko for, at der også kan være E. coli. Danske Vandværker 21

22 Kapitel 6 Gode hygiejneregler 4. Biler og transport Biler bør holdes rene både ude og inde, og førerkabine og lastrum bør være ryddelige. Inddel eventuelt bilerne i et rent og ikke-rent område. Rent område Eksempelvis den øverste del af reoler, den ene side, den ene halvdel af lastrummet eller hele lastrummet. Ikke-rent område Eksempelvis den nederste del af reoler, den anden side, den anden halvdel af lastrummet eller trailer. Ved transport af rene vandværkskomponenter bør de pakkes ind i plast eller i lukkede plastkasser. Gravemaskinen må ikke spilde olie eller brændstof. Vær opmærksom på, om bilens batteri kan klare el-værktøjet, så entreprenøren undgår at have en benzindrevet generator i bilen. Tænk også på, om der er adgang til en reservepumpe og -generator. Husk sikkerhedsudstyr og arbejdsmiljø. Ved transport af snavset udstyr bør plastposens lukning sikres, så der ikke kan løbe væske ud i bilen. Alternativt kan snavset udstyr opbevares i en balje eller plastkasse. Generatorer og brændstofdunke bør ikke opbevares sammen med komponenter, der kommer i kontakt med vandbanen, da der over tid kan ske afsmitning til komponenterne. For at højne håndhygiejnen, kan der med fordel etableres en håndvask med varmt vand i bilen (VVS-bil m.fl.). Biler må ikke lække olie eller brændstof. 5. Graveentreprenør Fodtøj For at nedsætte risikoen for at der overføres E. coli- eller coliforme bakterier fra tidligere udførte gravearbejder, bør det fodtøj, som håndværkerne bruger, kun benyttes i vandværkssammenhæng. Graveudstyr Det udstyr, der bruges til gravearbejdet, skal være helt rent (fri for lort). Skovle til gravemaskiner og håndskovle samt stiger bør kun bruges til arbejde for vandværket. Alternativt bør skovle og stiger altid gøres grundigt rent med eksempelvis varmtvandshøjtryksrenser, inden arbejdet for vandværket går i gang. Dykpumper og slanger bør også kun bruges i vandforsyningen og rengøres efter brug. Krav til udgravning Det er vigtigt, at du stiller en række krav til udgravningen, når hovedledningen skal graves fri for at undgå, at der kommer jord ind i hovedledningen under arbejdet. Hoved- eller forsyningsledning: I det omfang det er muligt, skal der først lukkes helt for vandledningen, når den er fritlagt, og vandstanden er sænket mindst 10 cm under vandledningen. 22 Danske Vandværker

23 Hvis det er muligt graves et hul på eksempelvis mindst 100 cm i bredden og 120 cm i længden og 20 cm under vandledningen. På det dybeste sted etableres en sump, hvor dykpumpen nemt kan pumpe hullet tørt. Hvis der er blød bund, kan der eventuelt lægges sten for stabilisere underlaget og for, at vandet kan løbe til sumpen. Husk at sikre hullet forsvarligt, så det ikke falder sammen. Når man graver på hoved- og forsyningsledningen er det ekstra vigtigt, at der ikke kommer jord ind, fordi hoved- og forsyningsledningerne er sværere at skylle rene, inden forbrugerne bruger af vandet. På en stik- og jordledning, hvor der kun er en forbruger, er det nemmere, at skylle den igennem, når gravearbejdet er færdigt, inden forbrugeren bruger af vandet. 6. Reparationer på ledningsnettet Reparationsarbejde på ledningsnettet kræver stor påpasselighed for at undgå, at der trænger overfladevand ind i de eksisterende ledninger. Hold fokus på hygiejnen under og efter reparationsarbejdet. Se også afsnit om Graveentreprenør. Ventilerne bør lukkes langsomt, så I undgår turbulens i ledningsnettet. Det vil sige, undgå at aflejringer rives løs og giver snavset vand hos forbrugerne og forhøjet kimtalsværdier. Sidste ventil lukkes ikke helt, før ledningen er fritlagt, og vandstanden er under vandledningen. På den måde holdes et overtryk, og I undgår at overfladevandet siver ind. Rør og fittings, som skal bruges til reparationen, tjekkes for at se om der er trængt fremmedlegemer og snavs ind. Rørender holdes lukket så længe som muligt for at forhindre, at jord og grus trænger ind i ledningsnettet. Komponenter opbevares i original emballage længst muligt. Komponenter, der kommer i kontakt med vandbanen, bør altid desinficeres inden de monteres. Værktøj og mindre fittings opbevares i en spand - ikke på terrænet. Brug for eksempel en rød spand til rene ting og en grøn til beskidte. Hvis det er muligt, så gennemskyl ved nærmeste brandstander efter reparationen. Når ventilerne åbnes, bør det ske langsomt, så I undgår turbulens i ledningsnettet. På den måde undgår I, at biofilm rives løs med forhøjede kimtal til følge. For at undgå trykstød bør ventilerne først åbnes helt, når ledningen er vandfyldt. Kend vandets vej, så I lettere kan følge op ved en eventuelt senere forurening. 7. Ledningsbrud I forbindelse med ledningsbrud kan der let opstå panik, som fører til, at man lukker fuldstændigt for ledningsnettet. Det er uhensigtsmæssigt, da I dermed risikerer, at der kan trænge forurenet vand ind i ledningsnettet. Vær opmærksom på, at pumpesumpen skal være rigelig stor, så der er plads til, at afspærringsventilen kan åbnes og skylles, når det ødelagte ledningsstykke er fjernet. Under alle omstændigheder skal ledningen gennemskylles omhyggeligt efter reparation. Arbejdet afsluttes med en egenkontrol eller en bakteriologisk kontrol, som analyselaboratoriet foretager. 8. Udskiftning eller nye ledninger Samme som Reparationsarbejde på ledningsnettet samt suppleret med følgende: Styrbare underboringer af nye PE-ledninger bør have 100% tætte rørender, for eksempel ved at svejse et vandtæt trækskot på. Den nye vandledning kan med fordel gennemskylles med to desinficerede svampe. Mellem svampene skal der være fyldt med desinficeringsmiddel. Dette sikrer, at svamp nr. 2 altid er desinficeret. Gennemskyl vandledningen og gerne til egenkontrollen eller vandprøven er godkendt. Hvis ikke I kan vente på svar på prøven gennemskylles mest muligt. Derefter tages en vandprøve, der kan afklare vandets kvalitet. Hvert enkelt stik gennemskylles, inden det sluttes til ejendommen. Danske Vandværker 23

24 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Gennemfør egenkontrol eller tag vandprøve hos nærmeste forbruger, efter arbejdet er afsluttet. 9. Udskiftning af målere Ved målerskifte er der selvfølgelig også fokus på hygiejnen. Overvej en særlig værktøjskasse og værktøj til dette formål. Både værktøj og værktøjskassen desinficeres inden start. Afmontering af gamle målere Hvis de gamle målere (omløbere) er synligt beskidte, skal de rengøres. Den gamle måler afmonteres, afproppes og håndteres forsigtigt. Hvis måleren skal sendes til test på et akkrediteret laboratorium, skal en eventuel kontraventil blive i måleren. Opsætning af nye målere Brug engangshandsker og desinficer den nye måler, pakninger og kontraventil inden montering. Tør omløberne af og tjek, at vandinstallationen er tæt. Monter plomberingsbøjle. Tjek at måleren og vandinstallationen fungerer korrekt. Forbrugeren opfordres til at lade den kolde hane, der er nærmest vandmåleren, løbe i 5 minutter for at skylle urenheder ud. Husk oprydning og rengøring Efter målerskifte ryddes op. Værktøjet rengøres og desinficeres, hvis det er synligt beskidt. Opbevar altid værktøjet i værktøjskassen ikke på gulvet eller bordet. 10. Boring: Vedligeholdelse og service Personer, der arbejder i råvandsstationen, skal bære en ny og fuldstændig ren engangsdragt. Hvis engangsdragten kommer udenfor hygiejnezonen, skal den kasseres og en ny tages i brug. Sæt en balje til fodbad og desinficering af komponenter ved indgangen til hygiejnezonen. Sæt en teltpavillon over råvandsstationen. Desinficer råvandsstationen med forstøversprøjte. Råvandstationen skal dampe af for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden, inden arbejdet påbegyndes. Vær opmærksom på, om elektronikken kan tåle desinficeringsmiddel. Komponenter, der ikke kan tåle at blive oversprøjtet med desinficeringsmiddel, tørres af med en desinficeret klud. Alle komponenter, der afmonteres, bør lægges i poser, som forsegles. Komponenterne opbevares i hygiejnezonen. Kan udelades, hvis komponenterne skal på værksted. Pavillonen flyttes først, lige inden stigrørene tages op. Stigrørene trækkes gennem en strømpepose og lægges straks i strømpepose eller pakkes ind i en presenning. Strømpeposen skal forsegles med strips. Kan undlades, hvis stigrørene skal på værksted. Når alle stigrørene er taget op, dækkes borerørsflangen med en pose, og teltpavillonen flyttes igen ind over råvandsstationen. Hvis rørføring ikke samles samme dag, monteres en slutflange på forerøret for at sikre, at den er tæt natten over. Før komponenterne monteres igen, skiftes presenningen. Alle steder, som montøren og værktøjet har været i kontakt med, desinficeres. Brug kabelbånd eller brede strips, der er beregnet til formålet, når elkabler skal fastgøres til stigrør. Personer, der arbejder i hygiejnezonen med komponenter, der er i direkte kontakt med råvandet, skal sikre en høj hygiejnestandard, herunder håndhygiejne med vask og desinficering efter behov. Knive, kuglepenne, tuscher skal også desinficeres og bør derfor ikke opbevares i bukselommer eller jakke under engangsdragten. Overvej om boringen kun skal serviceres i tørvejr. Rengør råvandsstationen, før I åbner til grundvandet. Læg en presenning omkring råvandsstationen, og brug presenningen som hygiejnezone. 24 Danske Vandværker

25 Når råvandsstationen er samlet igen, skylles rørinstallation på ydersiden for at få eventuelle rester af desinficeringsmidlet skyllet af. Boringen renpumpes og først, når vandanalysen overholder kvalitetskravene for afgang vandværk, sættes boringen i drift igen. Hvis der kun er en boring renpumpes mest muligt, inden boringen sættes i drift. Vandprøver før og efter arbejdet Det er en god ide at tage en vandprøve, før arbejdet sættes i gang. Tag en igen efter 15 minutters renpumpning og en igen efter 14 timers renpumpning. Det giver et rigtigt godt før/efter billede af vandkvaliteten. Tag derefter nye prøver med ca. 4 dages mellemrum, indtil vandkvaliteten overholder kravene ved afgang vandværk. Ca. 1 uge efter renpumpningen er afsluttet, bør I overveje at tage en prøve for kimvækst, som kan opstå som følge af desinficeringen. Desuden skal I vurdere, om boringen kan klare renpumpning 24 timer i døgnet i flere døgn. 11. Tilsyn med filtre, iltning og beholdere Rengør adgangsvejen, før tilsynet sættes i gang. Presenningen lægges omkring eller ved adgangsvejen og bliver dermed en hygiejnezone. Sæt en balje ved indgangen til hygiejnezonen til brug for fodbad. Rentvandsbeholder Ved nedgangen til udendørs rentvandsbeholdere med udendørs adgang sættes teltpavillon over adgangsvejen. Adgangsvejen desinficeres med forstøversprøjte. Tøm lommerne for indhold, der kan falde ned i drikkevandet, og klæd om til engangsdragt. Hvis rentvandstanken/anlægget ikke er tømt for vand, skal du være ekstra opmærksom på faldulykker. Vandprøve før og efter Tag med fordel en vandprøve både før og efter tilsynet, for at se om vandkvaliteten er blevet påvirket i negativ retning. Hvis der er brugt desinficeringsmiddel, bør I også tage en prøve 1 uge efter. Hvis analyseresultat fra prøven ikke overholder kvalitetskravene, efter tilsynet er afsluttet, bør fokus på hygiejnen øges næste gang. Hvis engangsdragten kommer udenfor hygiejnezonen / gul zone, skal den kasseres og en ny tages i brug. Ved ophold i hygiejnezonen skal der føres en høj hygiejnestandard herunder håndhygiejne med vask og desinficering efter behov. 12. Manuel pejling af boring Pejleinstrumentet transporteres til boringen i en lukket pose eller plastkasse. Pejlerøret på boringen desinficeres. Engangshandske tages på den hånd, der styrer pejlebåndet. Pejlesonden / båndet desinficeres efterhånden som det sænkes ned i boringen og igen, når det trækkes op af boringen. Pejleinstrumentet desinficeres, inden det kommes i en ny, ren pose, som lukkes, eller i ny, desinficeret plastkasse. Sæt en prop i pejlerøret, så der ikke kan komme snavs i pejlerøret. Prøvetagning God håndhygiejne er essentielt ved prøvetagning. Vask og desinficer hænderne grundigt, før prøven tages. Alternativt brug engangshandsker. Perlator/slange afmonteres, og prøvehanen åbnes og gennemskylles med en jævn kraftig stråle til konstant temperatur, dog mindst 5 minutter. Prøvehanen lukkes. Prøvehanen flamberes. Prøvehanen åbnes til jævn stråle ikke for kraftigt ca. 1/4¼kraft og løber i 1 minut for at sikre, at hanen afkøles, inden prøven tages. Danske Vandværker 25

26 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Prøveflasken åbnes, og låget til prøveflasken holdes nedad (må ikke lægges), så der ikke kan lande partikler på indersiden af låget. Prøveflasken fyldes 90%, flasken lukkes, prøvehanen lukkes, og prøvetagningsflasken dateres. Ryd og gør rent efter prøvetagningen og opbevar prøven på køl. Hvis du fylder brændstof på bilen umiddelbart før prøvetagning, kan det give afsmitning til prøven. Hav derfor fokus på hygiejne, før du tager prøven. Vær opmærksom på, at ydre forhold såsom støv og dyr kan påvirke prøveresultatet. Prøven skal analyseres senest 24 timer efter prøvetagning. Rengøring og desinfektion Rengøring: Fjerner snavs og enkelte mikroorganismer. Desinfektion: Fjerner eller dræber de fleste uønskede mikroorganismer. Desinfektion sker efter rengøring. Desinfektionsmidler kan nedbrydes af snavs og danne giftstoffer (toxiner). Sterilisation: Alle mikroorganismer fjernes. Kemisk desinfektion Desinfektion skal tages brug, når du arbejder i røde zoneområder, hvor du kommer i berøring med drikkevand og åbne kar. Typisk vil desinfektion ske i forbindelse med en alvorlig forurening, hvor det er utilstrækkeligt at skylle, og ALTID i samråd med embedslægen. Effektiviteten af desinfektion afhænger primært af: Koncentration (følg altid producentens anvisninger). Virkningstid. Temperatur. For hver 5-15 o C temperaturen hæves, fordobles drabshastigheden. Stoftype Gram positive bakterier Gram negative bakterier Sporer Svampe Virus Brintperoxid/ brintoverilte Klorforbindelser Alkoholer, f.eks. Ethanol 70% Biguaniderne, f.eks. Klorhexidin Kvarternære ammoniumforbindelser, f.eks. Rodalon / /- - +/- - Når du vælger desinfektionsmiddel, skal du være opmærksom på det miljø, hvor bakterierne har optimale betingelser f.eks. ph-værdien: E. coli har optimale betingelser ved ph 6,0 7,0 Skimmel Aspergillus har optimale betingelser ved ph 4,0 4,5 Godkendelse af desinfektionsmidler Det er vandværkets ansvar at vælge det rette desinfektionsmiddel og bruge det korrekt. Du skal have styr på, om et desinfektionsmiddel må bruges i en levnedsmiddelvirksomhed. Det kan du finde ud af i den gældende vejledning. Derudover skal du også sikre dig, om midlet er tilbagekaldt i henhold til gældende bekendtgørelse om godkendelse af desinfektionsmidler m.v. i fødevarevirksomheder m.v. Det er ikke alle midler, der behøver en godkendelse. Midlerne kan være generelt accepteret af Fødevarestyrelsen. Søg rådgivning, hvis du er i tvivl. 26 Danske Vandværker

27 Rengøring fjerner snavs. Desinficering fjerner bakterier. HUSK derfor at fjerne eventuel snavs inden desinficering. Undgå indløb/tilbageløb af vand ved lækage. Hold tryk på vandledningen indtil lækagen er fritlagt. Opbevar komponenter, der kommer i kontakt med vandbanen under gode hygiejnemæssige forhold. Højt fokus på hygiejnen, når I servicerer boringen, så forurening af hele vandforsyningen undgås. Danske Vandværker 27

28 Modul 9 Kvalitetssikring og risikovurdering Med modul 9 får du et indgående kendskab til, hvordan du kortlægger og sikrer kvaliteten af vandværkets produktionssystem. Desuden får du et indgående kendskab til, hvordan du vurderer risikoen for forurening af drikkevandet i de enkelte komponenter i produktionssystemet. Endelig bliver du klædt på til at kunne prioritere indsatsen efter, hvor stor risikoen for forurening er. Kurset er modul 9 af 9 i uddannelsen af den driftsansvarlige. 28 Danske Vandværker

29 Kapitel 7 Kvalitetssikring Kvalitetssikring Formålet med kvalitetssikring er at nedsætte risikoen for forurening og sikre en god kvalitet af drikkevandet. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen omfatter alle almene vandværker det vil sige vandværker, som forsyner 10 eller flere forbrugere. Uddannelse til alle På alle almene vandværker - uanset størrelse skal den driftsansvarlige gennemføre et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Kvalitetssikring over kubikmeter Hvis vandværket leverer m 3 vand pr. år eller mere, skal der også indføres kvalitetssikring ved at: 1) Kortlægge hele vandværket samt kvaliteten af dette. 2) Kortlægge vandværkets driftsrutiner herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l. 3) Vurdere risikoen for forurening af vandet i det samlede produktionssystem, fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsestilstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening. 4) Udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår vandværket vil håndtere den prioriterede indsats. 5) Løbende følge op på og dokumentere, at de planlagte tiltag er gennemført. Naturstyrelsen har udarbejdet vejledningen Kvalitetssikring på almene vandforsyninger, som uddyber kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Opstilling af mål I forbindelse med, at I indfører kvalitetssikring, bør I opstille mål for, hvordan I blandt andet vil øge fokus på at forebygge. Kortlægge hele vandværket Formålet med at kortlægge hele vandværket er, at I får overblik og kendskab til kvaliteten af vandværkets produktionsudstyr og arbejdsgange. Kvaliteten af de enkelte komponenter skal beskrives. Eksempelvis hvor gamle de er, hvornår de sidst er repareret, deres almene tilstand (revner, slid, rustangreb) og andre bemærkninger. Kvalitetsbekendtgørelsens bilag 2 har en liste med de typiske komponenter i vandværket, som skal kortlægges. Hovedgrupperne er: Kildeplads, boringer, bygning, behandlingssystem, beholderanlæg, udpumpningsanlæg og ledningsanlæg. Kortlægge driftsrutiner Når I kortlægger driftsrutinerne, højner I bevidstheden om de arbejdsgange, der er hensigtsmæssige på vandværket og andre steder i produktionssystemet. Erfaringer viser, at der er størst risiko for forurening i forbindelse med reparationer og vedligeholdelse. Derfor er det vigtigt, at I beskriver driftsrutinerne i en renoveringssituation nøje. De gode nye rutiner, som indføres som følge af kvalitetssikring, er nemmere at huske. De medvirker desuden til, at det er lettere for nye driftsansvarlige at overtage driften af vandforsyningen. Eksterne entreprenører skal informeres om de krav, I har til valg af materialer, samlemetoder, tilsyn og dokumentation. Samtidig bør I kræve, at entreprenører og samarbejdspartnere er uddannet til arbejde med fokus på den gode hygiejne. Mange vandværker har tidligere fokuseret på mængder, myndighedskontrol, inspektion, produktkontrol og stikprøver. Ved at øge fokus på kvalitet, egenkontrol, forebyggelse, proceskontrol og online målinger kan I reducere risiciene for forurening i vandværket. Danske Vandværker 29

30 Kapitel 7 Kvalitetssikring Vurdere risikoen for forurening Formålet er, at I vurderer de forhold, der udgør den største risiko forurening af drikkevandet. Der er to primære forhold, I skal fokusere på: Konsekvens og sandsynlighed. Hvis der er stor konsekvens og stor sandsynlighed for forurening, så risikoen for forurening stor. Omvendt, hvis der er lille konsekvens og lille sandsynlighed, så er risikoen tilsvarende lille. Udarbejd handleplan Når I har kortlagt vandværket og foretaget risikovurderingen, skal I udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår I vil håndtere den prioriterede indsats. Det gælder både produktionsanlæg og arbejdsgange. Arbejdsgangene skal skrives ned, så de gode nye rutiner kan huskes fremadrettet. I bør udarbejde en forenklet hygiejneinstruks, som kan hænges op ved indgangen til vandværket. På den måde kan alle, der har deres gang på vandværket inklusiv gæster, læse, hvordan de skal forholde sig. Skabelon: Danske Vandværker har udarbejdet en Word skabelon til hygiejneinstruks, som han hentes på Løbende opfølgning og dokumentation I skal dokumentere, at I har overblik over de risici, der er for forurening. I skal ligeledes dokumentere, hvordan I løbende arbejder på at identificere nye risici og mindske de identificerede risici. Dokumentationen bør beskrive de konstaterede uhensigtsmæssigheder og de nødvendige investeringer, der skal til for at undgå fejl, som kan få hygiejnemæssige konsekvenser. Anlægsbudget Det giver overblik over det langsigtede investeringsbehov ved at operere med 60-årige anlægsbudgetter. Med en tidshorisont på for eksempel 60 år, får I naturligt overblik over udgifterne til: Nye boringer og større vedligeholdelsesopgaver. Udskiftning af ledningsnettet. Udskiftning af vandmålere hos forbrugerne. Større renoveringer på vandværket. Evt. bygning af nyt vandværk. Budgettet skal ikke vise, hvornår et givent anlægsprojekt skal gennemføres, men det skal vise hvilke anlægsprojekter, I kan forvente over en 60-årig periode. Det giver et godt udgangspunkt for at fastsætte vandprisen, så den kan dække de nødvendige investeringer. 30 Danske Vandværker

31 Kapitel 8 Risikovurdering Risikovurdering Risikofaktorer En risikovurdering viser de forhold, der udgør den største risiko for forurening af drikkevandet. Risikofaktorerne er mange, og her er oplistet en række eksempler: Risikogruppe 1: Indvindingsanlæg Forurening af grundvandsmagasinet. Overfladevand i tørbrønd. Manglende styring eller strømafbrydelse. Hærværk eller indbrud. Risikogruppe 2: Vandbehandlingsanlæg Forurening af luft til beluftningsanlæg for eksempel pollen, insekter og støv. Brug eventuelt posefiltre på indsugningssiden. Forurening via utætheder i rentvandstanke. Forurening via frie vandflader i filtre og rentvandstanke. Nedbrud af anlæg, udfald af automatik eller strømafbrydelse. Nedbrud af vandværkets udpumpningsanlæg. Forurening ved reparation af rør eller ventiler. Hærværk eller indbrud. Risikovurdering: Eksempel på hvor ofte går det galt Når du vurderer risici for forurening, der er konstateret, skal du forholde dig til to primære forhold: Konsekvens og sandsynlighed. Høj konsekvens og høj sandsynlighed er lig med stor risiko, modsat lav konsekvens og lav sandsynlighed er lig med lille risiko. Sandsynlighed Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Frekvens Mindre end 1 gang / år 1 10 gange / år Mere end 10 gange / år Se flere risikogrupper på næste side Eksempel på konsekvens af hændelsen Konsekvens Vand til forbrugere Kvalitet Materielle værdier Lille = 1 Delvis svigt af forsyning (< 100 forbrugere ) Kvalitetskrav overskredet for ikke kritiske parametre < Mellem = 2 Delvis svigt af forsyning (< 1000 forbrugere) Kvalitetskrav overskredet for kritiske parametre Stor = 3 Total svigt af forsyning Leverance af sundhedsskadeligt vand > Danske Vandværker 31