SORTBROGET kvæg. N r. 4 d e c e m b e r Ansvar og opgaver. Flotte resultater Årets tyr HMT Kimmer. Forskning i kvægavl»over There«

Transkript

1 N r. 4 d e c e m b e r SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 5 SIDE 19 SIDE 21 SIDE 35 SIDE 39 Ansvar og opgaver Flotte resultater Årets tyr HMT Kimmer Forskning i kvægavl»over There«Malketid og temperament S D M D A N S K H O L S T E I N

2 2 Sortbroget kvæg DANSIRE Tyre med komplet deklaration V Ersgard (Lukas x S-B Mascot) Elly Geverink Ejer: Freddy Holdensen, Holsted VAR Elvis (Luxemburg x Dannix) VAR Etlar (Lukas x M Aerostar) Elly Geverink Elly Geverink Ejer: Højvanggaard I/S, Holsted Ejer: Ove Nielsen, Nr. Nebel. HMT Kimmer (Wel Corky x M Aerostar) TVM Hesne (Besne Buck x Micheal) Elly Geverink Elly Geverink Ejer: I/S Foldagergård, Nyk. Mors Ejer: Bygholm Landbrugsskole, Hatting KVÆGAVLSFORENINGEN DANSIRE Ebeltoftvej 16, Assentoft 8900 Randers Tlf Fax info@dansire.dk

3 3 Sortbroget kvæg DC Sor tbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Frode Thule Jensen (formand) Carsten Hedegaard Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: Ansvar og opgaver ºº5 Flotte resultater º19 Racens tyre november º17 Årets tyr HMT Kimmer º21 Indhold: Guide SDM-Vintermøderne til indeksjunglen ºº4. º23 Interbull Fysiologiske november funktions º24 ººprøver º12 Årets avlsko º29 VAR Calano kan det hele AVLSstafetten. ºº næsten º16. º31 Forskning Racens i Toptyre kvægavl»over.... There« º20. º35 Aptrup Test dags Nørregård modeller og ººpersistens º26 Den et helt canadiske århundrede test.... dags º38 Malketid ººmodel: og temperament Hvad har vi.. lært? º39 Stress, º27 chaperoner og SDM-Holstein º41 Danske tyre populære Amerikanske ººi England totalindeks..... er º30 Intensiv 40 millioner avl kroner medfører værd.. øget..... º44 Nordiske slægtskab avlsforeninger º35 Holland. indflydelse. eller.... hvad? º42. º45 Agromek º45 Moderne kvægavl i Europa º47 Det skete º48 KORT Kort nyt. Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Forsidebillede: Tema º63 Vinder i»stjerne for en aften«på Kimbrerskuet Nyeng Starleader Ane tager sig også godt ud i efterårsløvet tæt på Nyeng, Mygdal. Foto: Elly Geverink. SDM-Dansk Holstein justeret til fremtiden? Vinteren er ved at være over os. En god sommer og et dejligt efterår har det været. Kigger vi på grovfoderet, fylder det pænt i siloerne. Kvaliteten er i top, så det er kun op til hver enkelt kvægbruger at få det rigtigt fordelt til køerne. Årsmødet i Brædstrup trak igen mange folk afsted. I et flot septembervejr besøgte vi nogle af områdets dygtige SDM-Dansk Holsteinavlere. Dansk Kvægs områdemøder har været et stort diskus sions emne. Vi skal være dygtigere, vi skal passe flere køer, og de skal have færre sygedage og celler i mælken. Det har vi i avlsarbejdet for længst været klar over, og derfor er det heller ikke umuligt at øge effektiviteten, men det skal slås fast, at avlsarbejdet og driftsledelsen kører på et meget højt niveau på den enkelte bedrift. Skal indtjeningen holdes, må det ske gennem bedre afregningspriser for mælk og kød. I øjeblikket ser vi på vægtningen i S-indekset. Med udsigt til en måske endnu større del af mælkeprisen lagt over på protein, vil vi nok lægge yderligere vægt på proteinet og mælkens koncentra - tions grad. Avlsværditallene skal tilpasses den produktionsøkonomiske ko, så derfor vil der blive enkelte justeringer. Vi har hele tiden nogle gode data og for skellige parametre til at relatere over til afgangsårsagerne for køerne. Generelt lever køerne længere. På nordisk plan forsøger vi at holde hinanden bedre orienteret omkring forskellige forhold i de nationale avlsfor eninger og avls - arbejdet på flere fronter kan vi styrke hinanden. Udbre delsen af Holsteinracen er størst i Danmark, men det går stærkt i de andre nordiske lande. Kan vi hjælpes ad, er vi parate til at yde vores bidrag. Til trods for en stor udbredelse af Salmonella over det ganske land, er det lykkedes at lave en fin udstilling på Agro-Syd. Snart efter følger Agromek og Agro Nord, og så kommer den lange række af sommerdyrskuer. Samlet må vi vurdere, hvor mange skuer i hvert fald afkomsgruppeskuer, vi skal have i Danmark. Klare regler for Salmonella er også et ønske, men ingen er åbenbart i stand til at fremlægge en handlingsplan for god håndtering af sagen. Efter det første år med den nye struktur kan vi se, at de lokale avlsforeninger er og skal være med til at styrke sammenholdet om - kring racen. Der er stort råderum til de aktiviteter, som typisk kan ligge i avlsforeningerne. Med året på hæld kan vi passende se tilbage på de flotte resultater i stalden, på marken og dyrskuepladserne, som de enkelte bedrifter har opnået. Det vidner om, at SDM-Dansk Holsteins kvæg - brugere er køreklar til at begå sig i fremtidens hårde konkurrence. Der er ingen tvivl om, at førertrøjen er gul, men koen er sort og hvid. Hermed vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Tak for en stærk medvirken på mange områder i Peder V Laustsen

4

5 Ansvar og opgaver Uddrag af formandens og landskonsulentens beretning 5 Sortbroget kvæg SDM-Dansk Holstein er godt funderet i den nye struktur, der blev grundlaget for arbejdet fra nytår Der er klare linier mellem Avlsforeningens og Kvægavlsforeningens opgaver i en lang række forhold. Samarbejde både mellem organisationerne og mellem disse og Dansk Holstein kvægbrugerne blev betonet til kvægbrugernes gavn. SDM-Dansk Holstein er med i førerfeltet på verdensplan, og der er hele tiden nye udfordringer at tage vare på, især af avlsmæssig art. Og så sluttede årsmødet med udpegning af Årets Avlsko og Årets Tyr under stor applaus fra festdeltagerne. Igen et godt årsmøde med en fantastisk opbakning fra medlemmernes side. Det er glædeligt at se, at så mange tager sig tid til at være med, når vi samles i SDM Dansk Holstein. Den nye struktur i kvægavlen har nu fungeret i næsten 9 må - ne der og indtil videre vist til alles tilfredshed. Som den eneste race i Danmark har vi i SDM Dansk Holstein bevaret en selvstændig avlsforening, og vi kan da også her bemærke, at vi kun har hørt positiv kritik. Med et avlsforum på ca. 100 medlemmer har vi et demokratisk og geografisk godt grundlag for vores avlsforening. Vi har alle 13 lokale formænd med i bestyrelsen, så det giver et godt samspil mellem SDM Dansk Holstein og lokalområderne. SDM - Dansk Holstein har et 2-strenget system til va - retagelse af SDM-DH-opgaverne ALLE medlemmer med anvendelse af SDM-DH automatisk derigennem er medlemmer af Avlsforeningen for SDM-DH det personlige kontingent for aktive kvægbrugere bortfalder medlemsbladet Sortbroget Kvæg skal fortsætte med at udkomme 4 gange årligt. Din lokale forening SDM-Dansk Holstein er kvæg - bru gerens forening på alle områder, vi er gearet til at udføre opgaver, som er gavnlige uanset hvilket niveau den enkelte driver sit avlsarbejde på. SDM- Dansk Holstein har ansvaret for, at interessen for at forbedre den sortbrogede race er tilstede. Det er ligeledes en meget væ - sent lig opgave at søge at sammensætte avlsmålet efter den udvikling vi forventer at nå om mindst 5-10 år. Derfor har vi et stort ansvar i avlsforum om- kring indekserne og deres sammensætning både at beslutte og udføre. Det sidste er naturligvis bestyrelsens daglige opgave. Den mere kommercielle del ligger hos kvægavlsforeningen, nemlig at få hele avlsplanen til at fungere optimalt ved bl.a. at stille positive tyre til rådighed. Din mødekalender Det er avlsforeningens opgave at være inspirator for kvægbruger ne. Det sker også gennem mø der, og her er de lokale avlsfor eninger af stor betydning. I visse områder skal der nok lidt mere fut i tingene, for medens der i nogle områder er stor tilbagegang i fremmøde til forskellige arrangementer, er der i andre områder samme fremmøde til mange af arrangementerne som gennem en del år. I den første gruppe formoder man at tilbagegangen skyldes færre besætninger, i den anden gruppe tror man på aktiv markedsføring af aktiviteterne og medleven i mange opgaver fra bestyrelsen. Det skal vi have gjort noget ved, så her kunne vi godt tænke os om et tættere samarbejde med udveksling af ideer kunne ske i større udstrækning. Det vil vi tage fat på. Kvægavleren annoncerer også for lokale avlsforeningsarrangemen - ter, og vi håber at det må blive tag-ud sider, som kan hænge på opslagstavlen i stuen, køkkenet

6 6 Sortbroget kvæg Der er også tid til hygge og pigesnak, når besætningerne besøges. Her kan det endda være at der gættes på Årets tyr! eller på kontoret, så alle har nemt ved at følge med i, hvad der foregår lokalt. Vi har netop i foråret besluttet nogle ændringer på frugtbarhedsindekset og indeks for hold - barhed. Indekserne udtrykte ikke helt den fornemmelse, som vi fik fra praksis, nemlig at kø erne havde svært ved at blive drægtige, når først vi besluttede at starte inseminering. Grundige beregninger viste også nogle forhold, der kunne optimeres, dette skete, og avlsværditallene skulle nu være på plads. Samme observation er imidlertid også gjort i flere andre lande omkring frugtbarhed, og her er man i gang med ændringen. Holdbarhedstallene var også lidt overvurderede på de tyre, der fik meget brugstyreafkom. Her er fejlen også rettet, og rangeringen er uændret, men tallene korrekte. Formanden var før inde på de problemfrie køer. Det har i stor udstrækning været»målet«, når nye egenskaber og ændrede vægt ninger på indekserne er blevet besluttet. For øjeblikket er det klart, at vi må kigge på egenskaben temperament, men der er forskellige egenskaber heri. Gælder det egenskaben som kvie, der er forskellig fra egenskaben som ko, så er det jo vanskeligt. Men fakta er, at vi skal finde en bedre registrering, og det arbejder vi stærkt på for øjeblikket. At det så kan falde sammen med hastigt ændret be - sætningsstruktur og management gør det endnu vanskeligere at sammenligne. Kvier, der går i hytter med sutter og senere i løsdrift uden megen kontakt/omgang med mennesker, får ikke den samme tilknytning til de tobenede individer som tidligere, hvor kalvene var bun- Verdenseliten? SDM Dansk Holstein hører til verdenseliten, og det skyldes ikke mindst, at vi i Danmark har haft en flok meget dygtige avlere, som har udført et godt avlsarbejde, og samtidig leveret en eller flere tyre til en kvægavlsforening, og alle med sortbroget kvæg i Danmark har ydet en stor indsats, gennem solid afprøvning af ungtyre og deltagelse med data til avlsværdivurderingen samt alle har focuseret på de bedste danske brugstyre til anvendelse i besætningen og derved skabt maksimal fremgang på bred basis.

7 7 Sortbroget kvæg det i en periode, fik mælk af spanden og samtidig blev klappet og kælet med. Så meget af ændringen i temperament er ikke nødvendigvis alene et avlsspørgsmål, men også management, men under alle omstændigheder må vi finde en bedre registrering. Det samme gælder for malketid, men her får vi muligvis en»gratis«hjælp i de nye mælkemålere med mange registreringer. Bevægelse Ny egenskab, der med ændret opstaldning er vigtig, er bevægelsen. Der er forskel på kravene til lemmernes bygning / funktionalitet afhængig af om køerne står bundet eller færdes i løsdrift. 2-3 lande er i gang med at bedømme bevægelsen, og vi arbejder på at komme i gang hurtigst muligt, så vi kan få et materiale at arbejde videre på. Der er på verdensplan enighed om, at bevægelse skal være en godkendt egenskab i alle lande snarest muligt. VAR Etlar-datter fra Ove Nielsen, Nørre Nebel. På årsmødet blev temperamentet også drøftet, og VAR Etlar er jo ikke alt for god i denne egenskab. Høj kælvealder 28,5 måneder En kælvealder på 28,5 måneder er for høj, når vi ser, hvad udenlandske kolleger præsterer. Fod - rer I ikke kvierne lidt for restriktivt? Når kvierne skal holdes i live, kan I jo lige så godt give dem lidt mere og få dem i produktion noget før. Prøv bare at rykke det 1 måned frem, inden vi når til årsmødet i 2005, så har I været dygtige. Men holdbare, det er køerne. Det er jo fordi køerne er blevet stærkere, I giver dem væsentlig bedre betingelser end tidligere, og så har vi jo med et 20-årigt S-indeks avlet efter nogle af de

8 8 Sortbroget kvæg egenskaber, der skal gøre vore kø er stærkere. I forbindelse med holdbarhed viser faktiske tal hentet fra jeres indberetninger, at over de seneste år er den produktive levetid fra 1. kælvning til afgang nu oppe på 950 dage, en stigning fra 835 dage i 1989, så der er lagt næsten 4 måneder til produktionstiden for SDM-kø - er ne. Årets besætningsejere viste glade rundt ved åbent hus, derfor stor tak til Else & Torben Strandhave repræsenterende I/S Trindkærgård, Karin & Henrik Jørgensen samt Karin & Niels Skovgård Madsen. Hæder til mange køer og ejere Mange besætningsejere er blevet hædret i årets løb for flotte præstationer i staldene af de stærke køer. I alt 85 køer er hæd - Mødre til tyre på brugsplanen med min insemineringer som brugstyr og min. S-indeks 108 på et givent tidspunkt Mor Tyr Afstamning Opdrætter V Canossa E Labelle x M Aerostar Bent Horsted Iversen, Grindsted V County East Cash x R Leadman Kaj & Poul Erik Nielsen, Molbjerg, Nibe V Dahl Lord Lily x G Slocum Kr. O. Dahlgård, Harring Søgård, Snedsted T Officer Lord Lily x E Celcius J. Esp Sørensen, Højgård, Vestbjerg VAR Doyle Amaretto x Dannix Carsten Lauridsen, Galtho, Tistrup V Detektor Lord Lily x H Stardom Peter Mathias Mathiasen, Raved Dairy, Bolderslev HMT Kimmer Wel Corky x M Aerostar Niels og Børge Hansen, Brovst VAR Elkjær S Rudolf x R Prelude Jes Ove Hansen, Øbening, Rødekro Fantomydelser Navn Nr Født Afstamning Gns Gns. Gns. Gns. Kg Fedt år mælk fedt prot. og Prot. Peder Pedersen, Vinderup Jy Wilow x Rgk N York 14, Søren Bojer, Jelstrup H Stardom x K Jurist 9, Per Østerrøgild, Brovst Bell x Kingway Ev 16, Ingrid og Jens Risager, Guldborg Njy Hubert x MRS Bo 11, Kaj Olsen, Them Njy Hubert x Jy Wilow 11,

9 9 Sortbroget kvæg ret lokalt for at opnå en mælkeydelse på kg mælk. Fantastisk flot og et stort tillykke. Grænsen for høj produktion er rykket opad. Nu er de ultimative grænser kg mælk for den ene gruppe og kg værdistof for den anden. Det betyder, at der var i alt 5 gamle damer at hædre for disse fan - tom ydelser. Mange opdrættere gør en anstrengelse for at skabe brugstyre, der kan sætte et aftryk på racen. Igen i år blev en række opdrættere hædret som ejere af en tyremoder, der har tillagt en Afstand fra 1. klv. til afgang Produktiv levetid Koens afgangsår Opdrætterne blev hædret for brugstyrene f.v. Metha & Peter Mathias Mathiasen, Lone & Niels Hansen, Gurli & Jes Ove Hansen, Ragna & Kr. O. Dahlgaard, J. Esp Sørensen og Else & Bent Horsted Iversen. Tillykke. DRH SDM RDM Jersey

10 10 Sortbroget kvæg Nu er et stort skridt kg mælk eller kg fedt og protein i livs ydelse. Her hædres Ingrid & Jens Risager, Karin & Peder Pedersen samt Inge Grethe og Kaj Olsen. brugstyr. I alt 8 danske brugstyre gav hæder til opdrætterne. Endelig sluttede hædringerne med at Årets Avlsko, efter beslutning ud fra hendes afkoms præstationer, blev fra Lisbeth & Kristian Sloth, Lomborg, samt at publikums - af stemningen gav titlen Årets tyr til HMT Kimmer, hvorfor Børge Hansen, Brovst, blev hædret. Årets Avlsko og Årets Tyr er omtalt efterfølgende. Nye milepæle Der er mange krav til koen, men også mange flotte resultater af hende og hendes ejere. Derfor kan vi med det opnåede som udgangspunkt se frem til, at mange nye milepæle overskrides de kommende år. Effektivitetsskruen får et ekstra hak hvert år, og det skal SDM- Dansk Holstein og dens udøvere kunne honorere. Der er ingen tvivl om, at det makkerpar har de allerbedste betingelser for at opfylde kravene. Se embryobørsen på eller læs mere på side 71 om køb/salg og betingelser.

11 12 Sortbroget kvæg Flotte resultater Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Ydelsesresultaterne sætter nye rekorder igen i år: mange meget højtydende besætninger, de 2 højstydende køer med 1700 kg fedt + protein eller kg mælk (ja, årsydelse), 94 køer har rundet kg mælk i årets løb, og Søren Bojer har hævet sin gennemsnits - ydelse til kg fedt + protein. At SDM-Dansk Holsteinkøerne bliver ved med at ryste flere flotte præstationer ud af»skindet«i form af gode brugstyre er jo kun glædeligt. At køer i familie kan slægte hinanden på ses af det faktum, at den højestydende ko set med total værdistof, nemlig Fatalkoen 1235 fra Pearl Breeding også har sin moder med på listen over højtydende køer. Det er 1054 efter U Nick, og begge køer er kendetegnet ved høje procenter for både fedt og protein Fatal har med 1700 kg SDM s udvikling i ydelse, antal køer og insemineringer siden 1950 Mælk Fedt Protein Kg Kontrollerede køer kg % kg % kg F+P Antal % Antal Ins , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Her præsenterer Søren Bojer Stardom-koen 706. Hun har selv passeret de kg og har en datter med over kg mælk i Og så er er besætningen i Jelstrup også klart årets højestydende. nået det, der umiddelbart ligner en rekord med den søgning bagud, vi har foretaget, og moderen følger efter som årets 10- højeste ydelse med 1335 kg værdistof. Afstamningen er hentet i Holland, idet tredje generation også er tyremoder med høje ydelser og stadig i besætningen hos Jan og Giny Langedijk kg mælk blev også opnået i 2001, den ene endda med nogle få kg mere end East Cash datteren fra Søren Bojer, så nu er der 3 køer om den flotte præstation. Den ene af køerne er endda moderen til East Cash koen fra Søren Bojer, nemlig

12 13 Sortbroget kvæg Stardom-koen nr 706, der har afsluttet sin livstidsproduktion i år med kg mælk. Så rekorderne kommer på stribe fra Søren Bojers besætning, og et par tyre er det da også over de seneste år blevet til, bedst kendt er V Bojer med sine mange døtre, der nu starter produktionen fra brugstyreperioden. Højestydende besætninger Vi må år efter år hastigt flytte grænsen opad, for at holde listen på et acceptabelt niveau. Det er fantastiske ydelser, der nås, uanset om der malkes to eller tre gange. Mange besætninger malker tre gange af hensyn til både køernes sundhed, udbyttet og arbejdsfordelingen. Det sidste forstås på den måde, at tre gange malkning normalt bør kræve medhjælp, således at der er flere om»hundevagten«, når natten rinder ind. Højestydende besætning blev igen, jeg ved ikke for hvilken gang Søren Bojer med kg mælk, 580 kg fedt og 473 kg protein, i alt 1053 kg værdistof. Det er fantastisk, hvad optimalt og intensivt management samt god genetik kan resultere i. Det samme kan anføres om de næ - ste 5 besætninger: Aage Villumsen med 986 kg værdistof, Tirsvad-Anderstrup med 969 kg, Vagn Bech med 963 kg, Allan Kjær Simonsen med 949 kg og Torben Kragh med 940 kg. I alt 4 besætninger har nået en årsydelse på mere end kg mælk (se tabel side 14). Højtydende køeer For at kunne overskue toppen af den flotte ydelsesresultater har vi sat grænsen ved 1300 kg værdistof. 18 køer har præsteret denne flotte ydelse, og de bedste fra Pearl Breeding og Søren Bojer er allerede omtalt. Der er en vis tendens til, at de allerbedste køer har lidt højere procenter i mælken end normalt for racen, men der er altså også nogle kæmpestore mælkemæng - der. At forestille sig, hvor mange læs mælk i mejeriernes store tankbiler de 10 højstydende kø - er producerer, ja så skal vi lige have den store regnemaskine frem. Højestydende SDM-køer 2002/2003 Min kg fedt og protein Ejer By Ckrdyrnr S- Y- farnavn kg kg % kg % kg fedt indeks indeks mælk fedt fedt prot. prot. og prot. Pearl Breeding Bylderup-Bov Fatal , , Søren Bojer Aars East Cash , , Hans Chr. Christiansen Gesten T Funkis , , Peder Kappelgaard Thisted T Jensen , , Aage Villumsen Løgstrup T Funkis , , Tirsvad - Anderstrup Skørping R Lantz , , Søren Bojer Aars Fecamp , , Lars Søndergård Hobro Fecamp , , Niels Skovgård Madsen Brædstrup Var Troy , , Pearl Breeding Bylderup-Bov U Nick , , Tirsvad - Anderstrup Skørping H Apollo , , Gudmund Kristensen Janderup Vestj East Cash , , Flemming Knudsen Sindal T Litoto , , Søren Bojer Aars Lasso , , Hendrik W.F.Wiltink Ovtrup Kol Nixon , , Lykke Andersen I/S Grenå Lord Lily , , Lykke Andersen I/S Grenå Lukas , , Jens Oluf Madsen Rødkærsbro E Addison , ,

13 14 Sortbroget kvæg Højestydende SDM-besætninger 2002/2003 Ejer By Års- Kg Kg % Kg % Kg fedt % køer mælk fedt fedt prot. prot. + prot. leveret Under 30 årskøer Niels Erik Larsen Åbybro Verner Møller Bjerringbro Ole Jensen Frederikshavn Leif Rysgaard Andersen Snedsted årskøer Søren Bojer Aars Aage Villumsen Løgstrup Allan Kjær Simonsen Storvorde Jens Pedersen Tjele Gert Bülow Store Merløse Lyngby Landbrugsskole Roskilde Erik Albrechtsen Hjørring Chr Christensen Tjele Niels Peter Ladegård Vejen Jens Sehested Fårvang Jens L. Simensen Nibe Anders Hvid Pedersen Them Torben Andersen Hobro Finn Christensen Nykøbing Sj årskøer Vagn Bech Hadsund Anton Jessen Årre Lisbeth og Jens Klinge Knebel Bjarne Hansen Spjald I/S Raunlund Randers Claus Fink Jørgensen Aabenraa Søren Hertzum Gedsted Sven Kjær Struer Karin & Henrik Jørgensen Give Kurt Larsen Tylstrup Søren Christensen Skjern Anne Overgaard Bindslev I/S Aslundgård Bevtoft Per Skarregård Ringkøbing I/S Agerbæklund Agerbæk Theodor Olesen Ribe Mogens Kudahl Højslev Lilly& Peter Christensen Ørsted Frede Lauridsen Ovtrup Hans Jørn Hansen Esbjerg N Over 100 årskøer Tirsvad - Anderstrup Skørping Torben Kragh Henne , Hans Peter Hornbjerg Aars Hedelund I/S Aalestrup Helmer Jensen Sørvad I/S Højager Rødding Niels & Henning Nørgaard Fårup Mogens Nissen Kjær Ribe Marcel van den Hengel Skærbæk Gudmund Kristensen Janderup Vestj Peder V Laustsen Ribe Johannes Petrus Kuilboer Ølgod I/S Nordgård Jordrup Jan Nielsen Løgstør Niels Skovgård Madsen Brædstrup Leif Pedersen Tjele , Per Høgh Møldrup Ecco Farmen Tønder Harry van der Veen Grindsted Hendry Pool Brande

14 15 Sortbroget kvæg Koen med de 13 kontrolleringer Black Tulip. De seneste 13 kontrolleringer for Dato Mælke- % % ydelse fedt protein ,0 6,43 4, ,2 6,88 5, ,2 6,01 4, ,8 5,57 4, ,2 5,04 3, ,8 5,88 3, ,2 5,82 4, ,4 4,73 3, ,2 5,31 4, ,4 8,23 4, ,8 5,75 4, ,2 7,20 4, ,6 4,86 4,35 For vises ligeledes, hvorledes de 1700 kg værdistof er produceret. En ganske konstant produktion over de seneste 13 kontrolleringer. Bemærkes skal det, at der er en ret høj fedt og proteinprocent, men det gælder også for moderen, der er med på listen som nummer 10. Hendes procenter det seneste år er 5,14 og 3,92, og tilføjes kan også, at næste generation er godt med på procenterne. Afstamningen på de anførte kø - er er rigt varieret mellem danske ungtyre, brugstyre og importtyre. Tallene her og fakta fra bedrifterne viser, at alle køer er i stand til at præstere store ydelser med god sundhed, for det er jo det det drejer sig om. Høj produktion i bred forstand skal være baseret på sunde og nemme køer, der ikke volder problemer af nogen art. Køernes genetiske potentiale er tilstede viser flere beregninger, og godt halvdelen af den konstaterede ydelsesændring beror på den avlsmæssige effekt, medens resten er fra fodring og management. Tilknyttede undersøgelser viser, at der er meget lille variation i spredningen blandt køerne, når der kigges på det genetiske potentiale, medens der er en meget større variation i foder- og managementdelen. Den flotte genetiske kvalitet i racen skyldes, at vi trods alt i mange år har holdt os for øje, at værdierne indregnet i S-indekset er de bedste pejlemærker at rette ind efter.»stik piben ind«det er blot ind imellem lidt surt at høre bemærkninger om, at vi ikke har drevet avlsarbejdet godt nok, og at vi så skammeligt har glemt S-indeksets kvaliteter. Til de, der kan denne sang så godt, er der kun at sige,»stik lige piben ind«og se jer om i det udvalg af ung- og brugstyre, der har været tilbudt danske kvæg - brugere over de seneste år. Og husk så, at de egenskaber, som vi ikke havde avlsværdital

15 16 Sortbroget kvæg Hubert-koen hos Ingrid og Jens Ris - ager har både klaret knap kg mælk og kg fedt + protein i det afsluttede år.»hun er bare et natur - talent, og så er hun sej«ifølge Ingrid. på for år siden, dem har vi i sagens natur heller ikke kunnet avle efter! For enkelte egenskaber kunne vi have ønsket lidt bedre genetisk niveau, f.eks. for frugtbarhed, men det er jo herligt at opleve, at nogle af de kvæg brugere, der måske i dag ved så meget bedre, også hørte til dem, der selv brugte nogle af de»forhadte«tyre. Men de vidste jo heller ikke bedre. Nej, det avlsmæssige niveau, som danske kvægbrugere godt kan glæde sig over, vi har nået i den internationale sammenligning, det har vi netop opnået ved god brug af S-indekset og de bedste tyre. Når vi ser, hvad holstein-kvægbrugere i andre lande bliver tilbudt af brugstyre, vi ser ofte afkomsgrupperne på de store skuer i Tyskland, Holland og Frankrig, så er vores grupper helt klart ligeværdige eller i mange tilfælde bedre, så den glæde, vi ofte møder hos kvægbrugerne over det generelle niveau hos SDM-Dansk Holstein, kan jeg kun anbefale at beholde. Vi skal nok komme igennem det midlertidige problem med temperamentet, som i overvejende grad nok er koblet til en enkelt tyrefader, nemlig R Leadman, der ellers havde mange gode egenskaber på andre områder. Emnet beskrives andet steds i Sortbroget Kvæg. Holdbare køer Der hersker for øjeblikket en god debat om»taberkøer, køer, der ikke kan klare»mosten«i de store flokke, vi ser mange steder. Det er naturligvis vigtigt at få fastslået problematikken og dens omfang. SDM-Dansk Holstein har ellers haft en udvikling, hvor køerne over de seneste år har vist en bedre holdbarhed. Det er fra første kælvedato til afgang registreret en øget produktiv livstid på omkring 4 måneder i gennemsnit, så der tegner sig store forskelle mellem»taberkøerne«og de mange, der er i stand til virkeligt at rykke racens produktive dage derudad. Listen over længelevende og højt ydende køer bliver hvert år længere og længere. I år har 94 køer rundet den magiske grænse på kg mælk, så den situation taler ikke til gunst for»taberko«-problematikken. I ef - terfølgende tabel er anført de køer, der har nået over kg mælk i livstidsproduktion, og af de anførte 9 køer var tilsyneladende kun 3 afgået i årets løb. De andre»arbejder videre mod større mål«, så måske skal de hædres om et par år, når de når kg, men i den alder er enhver ekstra dag en sejr. SDM-Dansk Holstein fortsætter Ja, racen fortsætter helt afgjort med at lave flotte resultater ude i de mange besætninger, Der er kommet nye stalde til i stor stil, køerne klarer udfordringerne særdeles godt, takket være at S-indekset er brugt i stor udstrækning ved brugstyreanvendelsen, og mange kvæg - brugere giver i stor stil udtryk for deres overordnede tilfredshed med racen. Forholdene om - kring temperament og til dels frugtbarhed skal forbedres, men ellers vil der være positive udsigter for SDM-Dansk Holstein og racens brugere.

16 17 Sortbroget kvæg Racens tyre november 2003 Af Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg Tabellerne er ændret noget i sammensætning, nemlig med»gamle og kendte«tyre samt»nye«tyre. Lukassønnerne klarer sig særdeles godt for alle egenskaber undtagen temperament. Trods alt et flot resultat. Resultaterne viser, at SDM-avlen har anvendt rigtig mange forskellige tyrefædre og morfæd - re i de seneste mange år, og det må være overraskende for de mange kritikere, der anfører, at vi har spredt os for lidt. Blandt de nye tyre har T Funkis nu 14 sønner med i afprøvningen og 3 af disse klarer sig rigtig godt. De gamle brugstyre som T Funkis, KOL Nixon og TVM Hesne har rigtig mange gode døtre rundt i besætningerne. Efter at højin- dekslisterne er blevet et redskab til at finde de bedste køer i alle besætningerne, vil flere køer blive kåret og måske anvendt som tyremødre. Specielle ønsker til forbedring af en enkelt egenskab kan eventuel afhjælpes med hitlisten over de bedste tyre for forskellige egenskaber. Hitlisten er fra oktober-avlsvær - ditallene. Den store avlsmæssige fremgang, der er i SDM-racen, bevirker at der løbende kommer mange nye og spændende tyre med høje S-indeks. Siden sidste Sortbroget Kvæg udkom er der 22 nye tyre med min. 108 i S-indeks. For at gøre artiklen og tabellerne mere oplysende og lettere at overskue, har vi ændret på de kriterier, der har været gældende for at komme med i tabellen over SDM Toptyre. For - målet skulle være, at vi i SDMbladet oplyser om alle de gode tyre der er afprøvet i Danmark. Derfor har vi samlet tyrene i to tabeller, hvor den ene omfatter»gamle og kendte tyre«, som tidligere har fået beregnet S-indeks. Tabellen omfatter både danske og udenlandske tyre med min. 108 i S-indeks og 100 i Y- indeks. For tyre med CVM er kravet dog 110 i S-indeks. Den anden tabel omfatter alle nye tyre som på publiceringstidspunktet har et S-indeks på 108.»Gamle og kendte tyre«i toppen af tabellen ligger ikke overraskende Lukas med S-indeks 119. Der er nu afprøvet 42 Lukas-sønner i Danmark, hvor - af de 14 er med i de to tabeller. Et meget flot resultat. Ikke kun for Lukas, men for hele SDMavlen, idet der kun kom et meget begrænset antal portioner sæd til landet. Lukas-sønnerne forbedrer stort set alle egenskaber, der indgår i S-indekset, på nær temperament og vil derfor brugt rigtig give racen et stort lift i den rigtige retning. Flere ældre tyre som T Funkis, HV Huxley, T Fløs og HV Farmer har stadig et højt S-indeks, takket være mange gode brugstyredøtre. Desuden er der 8 importtyre med H Apollo, R Marshall VAR Elvis er langsomt kravlet længere op på brugsplanen hos Dansire. Her er der ad. lib.-fodring på I/S Højvang - gård, Holsted, det hjælper da på ydelsen og koens velvære.

17 18 Sortbroget kvæg og D Novalis som de bedste. Mange af de andre tyre i tabellen har været eller er på Dan - sires SDM-brugsplan og er udførlig omtalt i Kvægavleren, som udsendes 8 gange årligt. Ser vi på tyrenes afstamning er der 21 forskellige fædre til de 42 tyre i tabellen. En stor spredning som viser, at der trods alt har været brugt mange forskellige tyrefædre. Flest sønner er der efter Lukas, Lord Lily, E Mattie G og Luxemburg. Med hensyn til morfædrene er der også en forholdsvis stor spredning. Mange forskellige fædre ligger bag mødrene til tabellens tyre. Overraskende er det vel, at de ældre tyre som M Aerostar, B Cleitus og T Blackstar optræder i flest tilfælde.. Et bevis på at SDM-avlen ikke har været så indsnævret som mange har givet udtryk for. Nye tyre 20 nye spændende tyre udgør tabellen. Bedst er V Elo med et S-indeks på 113. En Lukas-søn tillagt på en Luke-ko. En rigtig eksteriørtyr (også prima gruppe på Agro Syd) med gode avlsværdital for krop, lemmer og malkeorganer. Desuden har tyren høje indekser for protein, yversundhed og kælvningsevne. Flere spændende tyre følger efter, og der vil helt givet være nye brugstyre at finde. Flere af tyrene har endnu lav sikkerhed på avlsværditallene. Det bliver derfor spændende, at følge disse senere Ser vi på alle tyrene samlet, ja så har de gode avlsværdital for ydelse og protein samt for egenskaberne yversundhed, kælvningsevne, lemmer og mal - ketid. Ser vi på tyrenes afstamning optræder der 9 forskellige tyrefædre med Lukas som den tyr, der har flest sønner med i tabellen. T Funkis har 3 søn med fremme, så det ser lovende ud, og der er kun beregnet S-indeks på 14 Funkis-sønner indtil nu. I sommeren 2003 blev der på - be gyndt udskrivning af højindeks køer til kåring. Det vil resultere I, at flere potentielle tyremødre kommer frem, og kredsen af avlere, der forsøger at avle en god tyr, vil blive større. De gode danske brugstyre, der har været brugt de senere år, markerer sig stærkt rundt omkring i staldene. Derfor er de gode køer vi møder ofte efter T Funkis, KOL Nixon og TVM Hesne ja flere tyre kunne nævnes. V Elvivo er en af de nye tyre, der afventer sit indtog på brugsplanen. Her en datter fra Chr. Schultz, Gram. Døtrene efter aktuelle tyre er spredt meget mere end tidligere og gemmer sig ofte i store stalde med et højt ydelses- og pasningsniveau. Opgaven med at finde dem er stor, men er nu ved at blive sat i system af vore lokale avlsrådgivere. Se hitlisten oktober-tal De specifikke krav, der stilles til ensimineringstyren, er ofte store. For langt de fleste besætningers vedkommende er tyrene på brugsplanen i stand til at dække efterspørgslen, men er der specielle krav, er der i racen flere tyre, som har meget høje avlsværdital for enkeltegenskaber. Af hitlisten fremgår, at for alle egenskaber er der flere tyre med 110 eller derover i avlsværdital. Langt de fleste af disse tyre har også gode S-indeks og er måske et bedre valg end at købe sæd efter en tyr, hvor der ikke er fuld varedeklaration. Så hvis der ønskes alternative tyre se på hitlisten og kontakt den lokale avlsrådgiver.

18 SDM TOPTYRE 19 Sortbroget kvæg Stb. Tyrens S- Y- P- Sh. Hold- Yver- Sundh. Hunlig Kælvn.- Føds. Lem- Malke- Malke- Tempe- Ant.bed. nr. navn indeks indeks indeks % barhed sundh. i øvrigt f.barh. evne indeks Krop mer organer tid rament døtre Far Gamle og kendte tyre DECEMBER 2003 (S-indeks min. 107) Lukas R Leadman RGK Bob (CV Lukas VAR Etlar (TV Lukas V Eaton (TV Gibbon V Excel (TV Lukas V Erik (TV Luxemburg H Apollo (CV Ulk Wayne R Marshall (TV L Mandel RGK Bjørn E Mattie G V Ersgard Lukas T Svane (TV E Mattie G D Novalis (TV C Target T Funkis (TL R Leadman V Dahl (TV Lord Lily ØDA Bushy (TV M Bellwood V Espholm (CV Lord Lily V Council (CV Lord Lily V Curtis (TV East Cash V Elstrup (TV E Mattie G V Eiffel (TV E Mattie G T Martini (TV CEN Erri Luxemburg (TV Ugela Bell VAR Elvis (TV Luxemburg T Officer (CV Lord Lily RGK Benito (TV Lukas T Pyrus (TV Lord Lily V Evertop (TV E Mattie G T Skjold (TV Luxemburg T Noomi (TV East Cash L Mandel (TV Ex Eagle V Eduard (TV Lukas V Duke (TV Lord Lily VAR Camaro (TV Dombinator V Camp (TV East Cash VAR Calano (TV Ked Juror VE Bingo (TV B Mountain Jocko Besn (TV Besne Buck V Eli (TV L Winchest HMT Kimmer (TV Wel Corky Pas Magic (TV B Mountain TVM Hesne (TV Besne Buck V Aros A Oscar Nye tyre V Elo (TV Lukas VAR Fast Lukas TVM Hans (TV East Cash V Exces (TV Luxemburg RGK Bivo Lukas V Elmer (TV VAR Varan RGK Benton T Funkis T Sild (TV Lukas V Epalier (TV T Funkis V Epos (TV Lukas V Erry (TV L Winchest T Solbak (TV Lukas VE Finale (TV E Mattie G V Elvivo (TV Lukas T Tesk (CV T Funkis TVM Holo (TV East Cash HMT Lasard Basar T Ridder (TV T Eberhard VAR Epson Luxemburg T Thisted Lukas CV = Bærer af CVM TV = Testet fri for CVM BL = Blad

19 20 Sortbroget kvæg Hitliste over alle SDM-TYRE på udvalgte egenskaber baseret på oktober-tal Stb nr. Navn S- Y- Lem- Malke- Malke- Tempe- Yverindeks indeks Krop mer organer tid rament sundh. Y-indeks V Curtis T Regular RGK Bert V Eaton TVM Holo Krop RGK Birger V Cyklon V Duke Var Varan TVM Hepon Lemmer RGK Dirk T Solbjerg Var Etlar V Exces Var Camaro Malkeorganer V Excel Var Calano T Noomi TVM Hepon V Epos Malketid V Børkop Var Etlar VE Fort HMT Krads Var Cornel Temperament T Lambada TVM Hesne V Carry T Najade RGK Asis Yversundhed V Erik VE Fort RGK Benito V Eaton V Excel

20 Årets tyr HMT Kimmer Af Keld Christensen, SDM - Dansk Holstein 21 Sortbroget kvæg Med en meget stor andel af de afgivne stemmer ved valget af Årets tyr blev HMT Kimmer årsmødedeltagernes og dermed kvægbrugernes foretrukne tyr. Afgørelsen ved stemmeurnen var klar, ligeså klart har vi hørt udenlandske»sælgere«af dansk genetik udtale sig. Derfor Børge Hansen, Skovsgårdlund et stort tillykke som opdrætter af tyren. HMT Kimmer deltog i konkurrencen om titlen»årets tyr«sammen med T Najade og V Dahl, så det var et anliggede for opdrættere i Nordvestjylland. HMT Kimmer er den nyeste af de tre tyre, og han har ligesom de to andre også vist afkomsgrupper et par gange. Ved stemmeoptællingen var det en suveræn sejr til HMT Kimmer. Ved udstilling af afkomsgrupperne har det altid været store og meget velbyggede køer med fornuftige lemmer og gode malkeorganer. Fornylig var en spansk delegation på besigtigelsestur, og de var meget imponerede af krop og malkeorganer, men fandt en smule kroget has og måske lav klovhældning hos. Alligevel var det en tyr, som de ville overveje. Afstamningen på HMT Kim- Lone og Niels Hansen modtager her gave og hyldest som opdrætter af vinderen HMT Kimmer. mer er sammensat af en række rigtig gode og over tiden vel esti - merede tyre: Wel Corky M Aerostar T Blakstar S-W-D Vali Triple Moderen 1102 blev i 2002 på års - mødet hædret som Årets Avls - ko, en hæder, der bygger på egen og afkoms flotte præsta - tio ner. Tre generationer af køer bag HMT Kimmer er kåret minimum 90 for helhed, moderen 92, og alle tre køer er også kåret minimum 90 for krop. Ikke så mærkeligt, at HMT Kimmer er stærk på den eksteriørmæssige side. De samme tre køer har alle mellem 4,5 og 7,6 regnskabsår med ydelseskontrol, så holdbar - heden hos køerne er god. Det

21 22 Sortbroget kvæg GAVE IDÉ SDM-UR En af de gode Kimmer-døtre, der er med til at give positive oplevelser ved besigtigelse af gruppen. Ko 1215 fra Asger Nielsen, Troelstrup blev bedste afkomsgruppeko på Agro Nord 2003 bliver spændende at følge tallene for HMT Kimmer omkring holdbarhed. Triple-koen er en sønderjysk ko, hvorfra S-W-D Vali-kvien blev købt af Jens L Simensen, Barmer. Inden kælvning fandt Jens Simensen ikke helt tilfredshed med kvien, og hun blev udbudt til salg på Avlsdyrauktionen i Aal borg. Her fandt kvien så Bør - ge Hansen som køber, og ikke lang tid efter kælvningen var Jens Simensen klar over, at han havde skilt sig af med en kommende tyremoder. Og det kom til at passe. Børge og nu senere sønnen Niels har haft mange gode dyr efter kofamilien i stal- den på Skovsgårdlund, og kvæg - avlsforeningerne har haft nogle sønner meget tæt på brugstyreniveau. HMT Kimmer blev den første til at bryde igennem, og det er naturligvis en stor glæde at kunne gratulere begge generationer med det flotte resultat. SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

22 Guide til indeksjunglen Uddrag af artikel i Holstein International, august Sortbroget kvæg Moderne kvægavl er stærkt baseret på tal, som fortæller, hvordan en tyr avler i forhold til sine konkurrenter. Disse tal er velanvendelige og værdifulde under forudsætning af at de for stås rigtigt. Med ydelsesindekser er der næppe problemer, men anderledes ser det ud for både type, holdbarhed og yversundhed. Hosstående tabel viser, hvor for - skelligt middelværdierne og variationerne kommer til udtryk i nogle af de lande SDM-Dansk Holstein henter genetik fra. Nul er ikke altid nul! Ved bedømmelse af en tyrs avlsværdi for type er det ikke ligegyldigt om denne er beregnet efter fast eller rullende base. F.eks. er en tyr i Holland med indeks 102 for type knap på højde med det aktuelle landsgennemsnit. Hvad angår holdbarhed er der også ret så forskellige»nulpunkter«, men helt galt bliver det så, når det gælder yversundhed, for her er de høje tal for nogle landes vedkommende ensbetydende med negativ avlsværdi. Tallenes anvendelse Nu er det dog slet ikke så slemt som det måske ser ud til, for heldigvis er mange tyres resultater omregnet af»interbull«, så de er direkte sammenlignelige. Men som det ses af tabellen, kan det nok være klogt at»holde ørerne stive«eller måske rettere øjnene åbne hvis der kun foreligger nationale avlsresultater på en tyr, der ser interessant ud. Oversat af: Anders Vestergård Informationer om avlsværdital for tyre i forskellige lande Land USA Canada England Italien Frankrig Holland Tyskland Danmark Gns. type 0, ,13 +0, % af tyre mellem 0,12/+1,24 5/+5 1,02/+1,28 0,77/+1,23 1/+1 99/107 87/114 95/105 95% af tyre mellem 0,80/+1,89 10/+10 2,17/+2,43 1,77/+2,23 2/+2 95/111 76/126 90/110 99% af tyre mellem 1,27/+2,35 15/+15 3,32/+3,58 2,77/+3,23 3/+3 91/115 /131 85/115 Gns. holdbarhed +0,2 3, % tyre mellem 1,0/+1,3 2,86/3,14 0,2/+0,2 3/5 1/+1 98/106 91/109 95/105 95% tyre mellem 2,2/+2,6 2,72/3,26 0,3/+0,3 2/6 2/+2 94/110 81/119 90/110 99% tyre mellem 3,0/+3,3 2,58/3,42 0,4/+0,4 1/7 3/+3 90/114 /123 85/115 Gns. yversundhed +3,13 3, % tyre mellem 2,98/3,29 2,77/3,23 7/+7 +3/+5 1/+1 96/102 89/111 95/105 95% tyre mellem 2,84/3,47 2,54/3,46 14/+14 +2/+6 2/+2 93/105 80/120 90/110 99% tyre mellem 2,76/3,62 2,31/3,69 22/+22 +1/+7 3/+3 90/108 /124 85/115 Tal over gns. yversundhed betyder negativt negativt negativt positivt positivt positivt positivt positivt at tyren avler

23 24 Sortbroget kvæg Interbull november 2003 Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Der foreligger igen Interbulltal fra en række lande. Enkelte lande har kun beregning af nationale avlsværdital tre gange årligt, f.eks. Tyskland, hvorfor, der naturligvis ikke vil være væ sent - lige ændringer på de tyske tyre. En gennemgang af listerne viser relativt få og vel overvejende små ændringer på tyrene. På Top 400 S-indeks med minimum 111 i S-indeks er der i alt 79 tyre heraf 21 dansk afprø - vede. Ses på samme grænse (minimum S-indeks 111) er der i alt 5 tyre, der har ændret sig mere end +/- 2 enheder, nemlig RGK Bob CV (+3), T Svane, VAR Elvis og Delta Novalis (+2) samt V Erik (-2). Det er da en fin tendens at der er»ro«over tallene, og skal vi som SDM- Dansk Holstein fans ikke også have lov til at glædes over, at også danske tyre får lidt flere pladser og dermed bevågenhed. I den forbindelse kan henvises til Dansire Internationals informationer til»sortbroget Kvæg«. Avlsmæssige niveau for ydelse Traditionelt medtager vi et par af oversigterne med mange lande og på de sikre informationer i artiklen om Interbull avlsværdier. For ydelse med meget sikre registreringer i alle lande viser udviklingen, at de danske tyre fortsat som gennemsnit ligger rigtig godt. Sidste år ved samme tid var det hollandske forspring lidt større og ellers var vi efter yderligere Frankrig på en tredje-plads. Den nye rangering kan enhver selv studere, men er der ikke noget Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber, Holstein gruppen Land Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeks Australien ,2 98,8 98,6 98,8 Canada ,6 95,2 97,6 96,5 Tyskland ,6 96,8 96,8 96,9 Danmark ,2 100,1 100,2 100,2 Spanien 97 99,5 95,9 98,5 97,4 Finland 82 95,6 93,9 95,6 95,0 Frankrig ,4 98,2 100,5 99,7 England ,7 97,6 100,2 99,2 Italien ,5 96,7 100,4 98,9 Holland ,9 100,7 101,8 101,7 New Zealand ,9 98,5 98,6 99,1 Sverige ,3 97,0 99,6 98,7 USA ,3 96,3 99,5 98,1 der tyder på, at der bliver lidt større afstand mellem toppen og lande omkring 100 og så ned til gruppen med Canada, Tyskland, USA, Sverige og Italien. Men da mange lande de senere år måske har fået»total indeks«- ideen til at slå an kan en sammenligning på S-indeks være interessant. Det giver ingen ændring, idet det stadig er Danmark der følger i hælene på Holland og foran lande som Sverige, England, Italien og USA. Avlsværdier på eksteriør På eksteriøregenskaberne er der kommet meget mere samling på»feltet«af internationale tyre, og bortset fra Canada og til dels Tyskland er der tæt samling bag de 2 lande. Bevidst eller ubevidst har vi i SDM-Dansk Holstein fået»bygget«køerne i stor udstrækning som dagens kvægbrugere ønsker det med ikke mindst gode lemmer og malkeorganer samt stærke, velbyggede køer, der kan klare de nye krav. På de lineære grafer er der nu også medtaget egenskaben bagpatteafstand, idet den nu er en godkendt egenskab af alle deltagende lande. Interbull tabellen I tabellen kan ud over de indledende bemærkninger over ændringer og nationaliteter også

24 25 Sortbroget kvæg T Funkis rangerer på flere landes Interbull-lister. Også i Finland, hvor Kuotti Funkis Nastassi er på klippegrund. anføres, at tyrenes fødselsland er angivet i lande»koden«. Det er en generel Interbull-anbefaling, ligesom det nummer tyrene får isat ved fødsel skal følge dem til deres dages ende. Det Avlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaber Krop Lemmer Malkeorganer Land Antal Gns. Spred- Gns. Spred- Gns. Spredning ning ning Australien ,5 4,3 96,5 4,4 100,0 4,9 Canada ,2 5,4 100,9 4,7 103,3 6,2 Tyskland ,5 4,9 99,8 4,6 101,6 5,3 Danmark ,1 4,7 100,2 4,9 100,2 5,2 Spanien ,8 6,0 99,4 5,5 101,9 5,3 Frankrig ,3 5,1 96,8 3,9 99,2 4,9 England ,2 4,8 97,2 4,3 100,9 4,4 Italien ,5 5,6 98,1 4,4 99,6 5,6 Holland ,0 5,1 98,7 4,1 99,1 5,6 New Zealand 56 98,9 5,4 97,1 4,0 96,8 5,7 Sverige ,7 4,3 99,0 4,0 100,3 5,2 USA ,0 5,4 99,5 4,0 101,4 5,9 betyder, som det fremgår, at der ved V Eaton står som om han hører til i Holland. Men det er altså fødestedet, der angives, og det vil givetvis være flere bekendt med tidligere tyre. For de enkelte lande gælder: De canadiske tyre er stabile med lidt stigende tendens. C Champion er tilbage som højeste S- indekstyr. S Ridler med flere tyre er stabile, og et par skuffende resultater står B Freelance (-2) og S Inquirer (-3) for. Vedrø - ren de Inquirer er der mange kvier, der kælver i denne tid, så vi må afvente det videre resultat.

25 26 Sortbroget kvæg Oman Justi ligger rigtig flot ved Interbulls omregninger til danske avlsværdital. I USA har Oman Justi taget fø - rertrøjen klart foran E Dawson, Marshall, T B Steven og O Finley, alle med S-indeks minimum 110. Generelt er der meget stabilitet over de amerikanske tyre. En enkelt ny tyr undersø - ges for øjeblikket, nemlig Pagen- Ernwood Dane med et S-indeks på 110 og især rigtig gode malkeorganer og tilfredsstillende type og ben. Afstamningen er Z Zebo Mascot Bell. I Tyskland er der ingen ny beregning i denne omgang, idet Tyskland kun beregner avlsvær - dital 3 gange årligt. Lukas er naturligvis stadig suveræn i toppen, og længere nede i tallene kommer 5-7 sønner, bl.a. Lancelot. Manat fastholder med mange flere døtre sit S-indeks på 112, og de første døtre har allerede kælvet i Danmark, og de tegner rigtig godt. I Holland har»gamle«d Novalis taget et par»points«givetvis i kraft af, at 5 sønner er med i top-10 på den hollandske liste. M Chuck CV, B Caliber og Dr Chas see er de 3 Novalis-sønner, der markedsføres i Danmark og har minimum S-indeks 110. Lucky Leo-sønnen Dynasty CV og Lukas-sønnen I Kermit fastholder med S-indeks 112 deres gode placeringer. På den hollandske liste er V Eaton placeret på 4. pladsen, så måske han i Holland kan få lidt markedsandel herved, sådan som han i øvrigt har det i både Frankrig og Tyskland med gode placeringer i de lande. I Frankrig er der en ny tyr på toppen Orcival CV med Y-indeks 111 og S-indeks 115 samt gode eksteriørbedømmelser. Af - stamningen er E Mattie G Esquimau Ned Boy Ch Mark. Merdrignac, efter hvem vi på SPACE-skuet så en prima gruppe køer i 3. og 4. laktation, har Y-indeks 107 og S-indeks 109, begge med et tab af en enhed, men afgjort stadig en rigtig god tyr. Fra Italien er der gennemgående plusser for de fleste aktuelle tyre. V Raul har højeste indeks, de nye tyre P Banderas og Camp Tresor samt de kendte R Capri og G Ford følger tæt på toppen med S-indeks 109. I England har A Lucente fastholdt sine indekser Y-indeks 109 og S-indeks 110, medens C Courier desværre har mistet 3 i S-indeks til 106. D Dreamer fastholder S-indeks 106. For de besætningsejere, der ønsker at anvende andre tyre end de danske, er der mange muligheder, men som med vore egne skal der en god analyse til inden tyrene bruges. Er der brug for hjælp til denne er både Dansire såvel som Avlsforeningen behjælpelige. Kontakt os gerne herom. Sædbestilling hos Dansire. (Læs videre s. 28)

26 27 Sortbroget kvæg Interbull november 2003 Land Navn CVM Fars navn M- F- P- Y- Ændr Sh Y Yver- Krop Lem- Malke- S- Ændr. ind. ind. ind. ind. sundh. mer org. ind. DEU Lukas Tv R Leadman (0) (-2) DEU Lancelot Tv Lukas (-1) (0) DNK Rgk Bob Cv Lukas (1) (3) USA Oman Justi Tv Ha Manfred (-1) (0) FRA Orcival Cv E Mattie G () () DEU Lukard Tv Lukas (0) (0) NLD Isidorus Rosello Cv Lukas (0) (-1) GBR Moet Lookout Cv Lord Lily (0) (0) NLD M Chuck Cv Cv D Novalis (-1) (-1) DNK T Svane Tv E Mattie G (1) (2) DEU Lasalle Tv Lukas (0) (1) ITA V Raul Tv C M Val (0) (-1) NLD H Apollo Cv Ulk Wayne (0) (-1) NLD V Eaton Tv Gibbon (1) (1) NLD B Caliber Tv D Novalis (-2) (-1) DEU Emil Cv Esquimau (0) (0) NLD Dr Chassee Tv D Novalis (0) (0) NLD Profit Nicolai Cv D Novalis (0) (1) NLD Swamo Jordan 3 Tv D Novalis () () DNK V Elo Tv Lukas (-1) () DNK Var Etlar Tv Lukas (-2) (0) NLD D Novalis Tv C Target (0) (2) DNK V Excel Tv Lukas (0) (0) DEU Lucius Tv Lukas (-1) (-1) DEU Ramos Tv S Rudolf (0) (1) NLD Dynasty Cv Lucky Leo (-1) (0) NLD G Simon Cv D Jabot (0) (0) USA E Dawson Tv Paulo Bro (0) (1) USA Hartline Mandel Newman-et L Mandel (0) (1) DEU Manat Tv L Mandel (-2) (0) USA Blok-bros Louis-et L Mandel (0) (1) NLD I Kermit Tv Lukas (0) (0) DEU Nero D Novalis (0) (1) NLD Novize Tv D Novalis (-1) (0) FRA Lhardys Tv L Mandel (0) (0) CHE Conant Acres Merv L Mandel (-1) (0) DEU Largo Tv Lukas (-1) (0) FRA Esquin Tv Esquimau (-1) (-1) DEU Jurmel Et Tv Ked Juror (-1) (0) DNK V Espholm Cv Lord Lily (0) (1) CAN C Champion Tv S Rudolf (1) (1) DEU Nog Lanugo Tv Lukas (0) (0) DEU Rumpel Tv S Rudolf (0) (2) DNK T Funkis Tv R Leadman (0) (1) DNK Var Derek Cv Lord Lily (0) (-1) ITA Van Man. Flagello Et Tl Cv Ha Manfred (-1) (-1) NLD Bartels Luscum Quintes Luxemburg (2) (1) NLD Ganvo Aduard E Labelle (0) (1) NLD Lorbas *tl Lord Lily (0) (0) NLD Welsink Jabot D Jabot (0) (1) DNK V Evertop Tv E Mattie G (3) () NLD L Abrian Cv E Labelle (0) (0) NLD Genus Delta Costijn Cv Lord Lily (1) (0) USA R Marshall Tv L Mandel (0) (-1)

27 28 Sortbroget kvæg Interbull november 2003 fortsat Land Navn CVM Fars navn M- F- P- Y- Ændr Sh Y Yver- Krop Lem- Malke- S- Ændr. ind. ind. ind. ind. sundh. mer org. ind. NLD Crockett Tv Delta Lava (-1) (-1) USA Coyne-farms Zebo Ecy-et Tv Z Zebo (0) (1) DNK V Ersgard Tv Lukas (-2) (-1) NLD Delta Stilist D Novalis () () DNK Rgk Bjørn Cv E Mattie G (3) () DNK V Dahl Tv Lord Lily (0) (0) DEU Eskor Cv Esentation (0) (0) DEU Jurassic Tv Ked Juror (-1) (-1) NLD L Bailey Tv Lord Lily (0) (0) DNK T Martini Tv Cen Erri (0) (0) DNK V Elmer Tv Var Varan (1) () DEU Lotus Tv Lukas (0) (0) DEU Marino Tv L Mandel (-1) (0) DNK Øda Bushy Tv M Bellwood (0) (0) DNK Var Elvis Tv Luxemburg (1) (2) NLD K.h. Winston Tv D Novalis (0) () DEU Lugenstein Lukas (0) (0) ITA F Britt Gap Et Tv S Rudolf (0) (1) DNK T Officer Cv Lord Lily (0) (-1) DEU Derrick Tv D Design (-1) (-1) DNK V Council Cv Lord Lily (-1) (-1) DNK V Erik Tv Luxemburg (-2) (-2) DNK Ve Fort Tv Lukas (2) () DEU Radium Tv S Rudolf (0) (0) Som artiklen»guide til indeksjunglen«andetsteds lader for - stå, er det ofte vanskeligt»bare at læse de udenlandske tal«og så tro de er lige så letforståelige som de danske. Men sammen med Interbulltallene kan de udenlandske tal lægges ved siden af for at få alle de informationer samlet, som hele»junglen«kan give. Det gælder som i så mange andre situationer: se dig godt for, læs informationer, dan dit billede heraf og kør så roligt fremad. AGROMEK 2004 Agromek afholdes i dagene januar 2004 i Herning. Kvægudstillingen afvikles efter samme skabelon som tidligere, og det betyder auktion, afkomsgrupper og elitekøer. Har du gode kalve og gode elitekøer, så meddel det til Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein. Afkomsgrupper er Dansires ansvar. Onsdagen 21. januar vil være SDM-dagen, hvor vi slutter af med auktion om aftenen.

28 Årets avlsko 2003 Af Anders E Christensen, Dansire 29 Sortbroget kvæg Importeret som embryon i 1995, superko efter Bell - wood, adskillige sønner i avlen og flotte døtre som f.eks. Sloth Funkis Amine-ET som bedste yngre ko på Landsskuet Hendes afkom har opnået så flotte resultater sammen med moderen selv, at Sloth Bellwood Abby- ET let blev valgt som Årets Avlsko 2003 og Lisbeth og Kristian Sloth hædret herfor. Fra slutningen af 80erne til midt i 90erne importerede Kvægavlsforeningen for Ringkøbing amt adskillige embryoner fra USA og Canada, og formålet med dette var at tilføre området ungtyre samt gode hundyr. De første em bryoner blev solgt over det Tillykke til Lisbeth og Kristian Sloth Sloth Bellwood Abby-ET beslutningen om at købe et par embryoner i 1996 er endt som en solstrålehistorie Årets Avlsko 2003

29 30 Sortbroget kvæg Den helt fantastiske T Klassy-datterdatter, der er eksporteret til Sachsen som kalv. ganske land, men hurtigt blev interessen for dette tiltag så stor, at vore egne medlemmer kunne aftage alle de importerede embryoner. Kristian Sloth havde i flere år arbejdet som inseminør i kvæg - avls foreningen, og maj 1994 over tog familien Sloth Søndervang i Lomborg. Tiden var nu inde til at investere i kvægavl, som altid har haft Kristians store interesse. Flere muligheder blev diskuteret, men det endte i første omgang med at spendere lidt af budgettet på embryoner fra USA. I 1992 importeredes Preludeembryoner på en Blackstar-ko ved navn R-E-W Naquette Nanett. Da vi i 1995 blev præsenteret for hendes S-B Mascot-dat- ter slog vi til igen på samme ko - familie. Denne gang var der tale om M Bellwood-embryoner. Ma scot-datteren, som hedder R-E-W Naquita Nanett, var ikke en typisk Mascot-datter, men mere i type som en Blackstarko. På dette tidspunkt var vi færdige med at selektere tyremødrene i USA alene efter eksteriør, høj ydelse og gode indekser var et krav. Ud af de 5 Bellwood-embryoner blev der 4 kvier i hver sin besætning: på Moesgård, hos Åse Kjeldsen i Tim, hos Jens Kr. Jensen i Lomborg og så Sloth Bellwood Abby hos Kr. Sloth. 3 af helsøstrene var ikke brugelige som tyremødre, og 1072 kender vi nu som en af landets bedste avlskøer. Hun lignede kofamilien hun kom fra og havde således ikke fået de udprægede svagheder fra Bell - wood. På få år har et intensivt ET-program på 1072 og hendes døtre og nu også tredje generation betydet, at der er mange efterkommere i stalden. Når resultaterne så både ydelses- og ekste - ri ørmæssigt har flasket sig så godt som tilfældet er, har beslutningen udviklet sig til en rigtig god historie hos Lisbeth og Kristian Sloth. Og den fortsætter med videre udenlandsk og dansk interesse for tyre og embryoner.

30 31 Sortbroget kvæg AVLSstafetten Interview med vindere i mønstring på Landsskuet 2002 og 2003 Avlsstafetten er denne gang en holdstafet, idet vi har overladt til vinderne af de seneste 2 års mønstringskonkurrence at fortælle om oplevelsen. I holdstafet er det den enkeltes egen præ - station, der er afgørende for at holdet vinder. I mønstring er det helt og holdent din egen chance, men for alle også noget med socialt samvær. Tab og vind med samme sind gælder også her, men de går altså efter at vinde. Mønstring og omgang med dyr giver nogle gode oplevelser også i hverdagen. At blive Danmarksmester i mønstring af malkekvæg er en speciel oplevelse, som man sent vil glemme. Det kan vinderne fra de seneste 2 år meget hurtigt blive enige om. At man så oveni vinder en rejse til udlandet gør for dem oplevelsen meget større. Vinderne fortæller her om sig selv og beskriver, hvad de har gjort for at det skulle blive netop dem, som vandt. Danmarksmester Miniput 2003 Kia Kragh, Henne, 13 år Min hverdag går med lektier, gymnastik og min hest, som er min helt store interesse. Jeg rider 4-5 gange om ugen samt deltager i stævner. Det er nok Vinder sidste år var på tur til England. Astrid Nørgaard, Søren Bech og Peter Hansen er højt oppe 100 meter over London mest derfra jeg har lysten til dyrskue og mønstring p.g.a. hyggen, spændingen og konkurrencen. Jeg elsker at arbejde med dyr, f.eks. hjælper jeg tit min far i stalden, hvor jeg næ - sten selv kan malke. Jeg kan varmt anbefale andre at deltage i mønstringskonkurrencer både på lokalskuerne og Landsskuet. At vinde en tur til udlandet er bare spændende og udfordrende, en rigtig god 1. præ mie. Danmarksmester Miniput 2002 Astrid Nørgaard, Bevtoft, 13 år Min familie og jeg plejer at være med på forskellige dyrskuer, og så er det vel en selvfølge, at jeg skal med til mønstringskonkurrence. Men det trak selvfølgelig også lidt, at jeg vidste, at i min aldersgruppe var man 100 % sikker på at få en gave. Jeg blev helt overfyldt med gaver, som jeg ikke engang selv kunne bære ud. Det var ikke menin-

31 32 Sortbroget kvæg AVLSstafetten gen, at miniputterne skulle have været med til England, men en måned senere fik jeg dog at vide, at jeg skulle med. Selve turen var rigtig god og jeg fik lært en masse nye tricks!! Dyrskue er meget mere end konkurrence og dyr. Det er også hyggeligt samvær med familie og venner. Hjemme i stalden giver det mere interesse i køerne, når man lige skal se, hvilke køer der ser godt ud og følge ens egne køer eller kvier. Så jeg synes klart, at flere skal deltage i dyr - skuer og dermed selvfølgelig også mønstringskonkurrencer. Danmarksmester Junior 2003 Peter Weinkouff Pedersen, Mygdal, 16 år Jeg er opvokset på en lille gård i Mygdal, hvor min far har ca. 30 krydsningsmalkekøer. Jeg har altid interesseret mig for landbrug, da jeg var mindre, var det dog nok mest traktorer, jeg interesserede mig for. Lige nu er går jeg på Hørby ungdomsskole. Interessen for kvæg fik jeg nok rigtigt dengang min storebror skulle hjælpe Kaj Ole Pedersen til Hjørring dyrskue. I 2002 fik jeg så lov at prøve at være med Tronsmark Holstein. Første gang jeg var med til en mønstringskonkurrence var i Hjørring Dengang vidste jeg ikke så meget om det, men jeg fik en 3. plads. Jeg havde glædet mig til Herning Jeg synes, at det var fed oplevelse at vinde, og det kom bag på mig at jeg kunne. Jeg kan varmt anbefale det til andre, som måske er nybegyndere, og andre som har lyst til at blive bedre. Det er mange gode ting ved konkurrencen. Bl.a. synes jeg, det er godt med en kort instruktion på Landskuet, hvor man kunne få nogle små tricks, så nybegyndere også har en mulighed og chance. Det der ikke var så godt på Landsskuet var, at der var så mange deltagere, at vi ikke kunne være i ringen alle sammen og derfor måtte lave en bue udenfor. Man kunne måske lave en indledningsrunde, hvor man sorterer de svageste fra, så det er mere overskueligt for dommeren, når det rigtig går løs. Danmarksmester Junior 2002 Peter Hansen, Hjerting, 19 år Jeg hedder Peter Hansen og går på Ribe Handelsskole, hvor jeg har 1# år tilbage. Jeg flyttede til Ribe sidste år, idet jeg går på håndboldcollege. Hvad jeg skal beskæftige mig med efter Handelsskole ved jeg endnu ikke, muligvis landbrugsskole. Min interesse for landbruget stammer hjemme fra I/S Høj - ager. Jeg synes, det er meget spændende at arbejde med dyr, og det er stort set alle arter, men nu hvor vi har køer, er det primært dem, jeg arbejder med. Jeg hjælper også til i weekenderne, hvor der altid er noget at lave. Dyrskue er noget vi går meget op i på Højager, og det er lige fra den yngste til den ældste (min farfar). Dyrskuer er nærmest vores sommerferie, og så - dan tror jeg, det er for de fleste, der går til dyrskue. Det giver en anden hverdag, og det vigtigste ved dyrskuer er at møde alle de andre udstillere. Det er i hvert fald det bedste og især hvis man vinder over dem, så kan man have lidt sjov ud af det. Første gang jeg var med til mønstring var jeg miniput, og det var med

32 33 Sortbroget kvæg Vinderne ved mønstringskonkurrencen F.v. Kia Kragh, Anna Spring og Peter W. Pedersen. vores gamle Tong-ko Møn - string er noget af det vigtigste for mig, når vi er til dyrskue, for her er det ikke koen, men trækkerne, der er i focus. Den eneste der kan gøre noget er en selv. Danmarksmester Senior 2003 Anna Spring, København, 28 år Jeg er født og opvokset på en gård med 70 jerseykøer på Øst sjæl - land. Efter folkeskolen startede jeg på landbrugsuddannelsen, men måtte pga. gigt i hånd led - dene vælge en anden karriere. Jeg er derfor efter mange års uddannelse blevet cand. merc. i international business og arbejder som projektkoordinator hos VELUX (ovenlysvinduer) på ho - vedkontoret i Hørsholm. Jeg har siden jeg var helt lille hvert år sammen med min familie været på Roskilde dyr - skue, hvor vi udstillede jerseykøer. Jeg har derfor altid været meget interesseret i avlen. I 15 år har jeg samtidig passet køer for Østdansk Kvægavlsforening på Roskilde dyrskue først sammen med min mor, senere alene. Derfor har jeg selvfølgelig også altid trukket rundt med en masse køer. Den egentlige interesse for mønstring opstod dog først, da vi i Roskilde havde besøg af amerikaneren Owen Bewley som mønstringsdommer. Han lærte mig en masse om at mønstre og om at klippe køer. Jeg har siden hen mønstret meget på Roskildeskuet og vundet en del konkurrencer. Jeg begyndte dog først at mønstre på Lands - skuet, da en af vores køer blev modelko i Roskilde og derfor kunne komme med til Landsskuet. Her oplevede jeg et helt andet mere ungdommeligt og mere professionelt mønstringsmiljø. For 2 år siden sendte Handelshøjskolen i København mig til University of Wisconsin, Madison, for at læse MBA-fag i et halvt år. Jeg tog kontakt til Greg Stumpf den tidligere Holsteinog mønstringsdommer fra Lands skuet. Han satte mig i kontakt med en stor gruppe Young Farmers i Madison. På den måde oplevede jeg at være med til at arrangere, opsætte og afholde»expo«, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Aldrig har jeg set så fascinerende avlsdyr og mønstring. Derudover gav Young Farmers mig mulighed for at være med til kåringskonkurrencer i de omkringliggende stater, og vi var også på

33 34 Sortbroget kvæg AVLSstafetten Næste stafet er Jos Kroot, Bredebro en 4-dages tur til Toronto i Canada for at besøge»the Royal Winter Show«. Jeg har nu i 4 år mønstret på Landsskuet, og jeg har alle årene været i top 10. Det var derfor ekstra rart i år, da jeg endelig prøvede at stå på fløjen. Mine forældre har for snart mange år siden solgt gården, men jeg vil også i fremtiden helt sikkert mønstre videre med alle andres køer. Jeg håber dog, at jeg en dag i fremtiden igen vil være i stand til mønstre nogle af mine egne dyr men det må nok vente til jeg er flyttet ned fra 2. sal Danmarksmester Senior 2002 Søren Bech, Hadsund, 26 år Jeg har altid haft noget med landbrug at gøre siden jeg kunne gå. Desværre var jeg så uheldig at ødelægge min ene skulder og måtte derfor i nogle år opgive arbejdet med at passe køer og har derefter arbejdet på maskinstation. Jeg har heldigvis kunnet arbejde med kvæg på dyrskuer, hvilket jeg finder meget spændende. Min interesse for dyrskuer har min familie været årsag til, da der altid har været en tradition for at udstille og fremvise dyr på bedste måde, både hjemme og til skuer. Første gang jeg deltog i mønstringskonkurrencen var på Hobro Dyrskue i Konkurrencen fik meget stor be vågenhed, da det var første gang man lavede en konkurrence i at fremvise dyr. Når man blot er 11 år, er det en oplevelse, som man tydeligt husker, og da journalister kom for at høre hvad jeg forventede ja hvad svarer man»jeg deltager for at vinde, men «konkurrencen var dog hård, så jeg måtte nøjes med en 3. plads efter min fætter og søster. Efterfølgende år tog man succes en op på Ung - skuet med Chris Roe som dommer og instruktør. Jeg har siden deltaget i mønstringskonkurrencer både lokalt og nationalt. Det kulminerede i 2002, hvor jeg vandt i seniorgruppen en oplevelse som ikke kan forklares, jeg blev glad da det lykkedes. Sjovere er det, når man har deltaget med en ko fra en anden besætning, det vil sige, at man ikke på forhånd har kunnet træne. Naturligvis er det sjovt at vinde med en ko, som man kender godt, men jeg mener, at når man bliver senior, har man nået en alder, hvor man godt kunne trække et andet dyr end det man kender. F.eks. kunne et forslag være at alle tilmeldte trækker lod om køerne/kvierne. Spørgsmålet om, hvordan man bliver en god til at mønstre er svært at svare på, men en ting er sikkert hvis man ikke gør en stor indsats, når man aldrig toppen, og samtidig skal man huske, det ikke altid er spørgsmålet om at vinde, men det at deltage kan også være en stor oplevelse så ordsproget tab og vind med samme sind man lærer jo altid ved at deltage. Hvad fremtiden bringer er altid et godt spørgsmål, men for mig er konkurrencen på Landsskuet slut som deltager, derimod som hjælper i stalden med at få deltagere af sted til Miniputter og Junior konkurrencen som jeg selv oplevede det dengang jeg havde den alder. Interwiever: Mette Bech SDM-Aftenmøde 23. februar 2004 I forbindelse med Dansk Kvægs Kongres februar 2004 holder SDM det traditionsrige Aftenmøde, der normalt har god tilslutning af mange kvægbrugere, som kun møder frem til aftenmødet. Reserver derfor i kalenderen mandag den 23. februar kl. 19,00 til aften mødet i Kongrescenteret. Yderligere om programmet i næste»sortbroget Kvæg«.

34 35 Sortbroget kvæg Forskning i kvægavl»over There«Forskningsassistent Jan Lassen, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Problemerne i kvægavlen er de samme i USA som i Danmark og resten af Vesteuropa. Derfor er kerneområderne for kvægavlsforskningen også de samme. Fra den 22. til den 26. juni mød - tes 3000 forskere til kongres i lidt over 40 graders varme i Phoenix, Arizona, for at udveksle resultater af den seneste tids arbejde. Kongressen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som arrangeres af de to amerikanske organisationer ADSA (forskning i malkekvægproduktion) og ASAS (forskning i husdyrproduktion). Mødet var delt op i omkring 20 temaer, hvor avlstemaet indeholdt 150 indlæg fordelt over 4 dage. Langt de fleste indlæg var amerikanske. Med hjælp fra Th. Aarups legat deltog jeg for at give et indlæg om den genetiske sammenhæng mellem huld, malkepræg og sygdomsresistens hos SDM-DH. I det efterfølgende vil jeg forsøge at give et kort resume af de væsentligste punkter på kongressen. QTL Et QTL (Quantitative Trait Loci) er en mere eller mindre præcis fastlagt position i et dyrs arvemasse, som påvirker en eller flere egenskaber af interesse i avls - arbejdet. Denne informa tion kan man anvende sammen med det traditionelle avlsarbejde i forbindelse med selektion for økonomisk vigtige egenskaber. Forskningen i at finde og anvende QTL er foregår på stort set alle universiteter i USA. Potentialet i denne forskning er enorm, og det var uden sammenligning det emne, som fik mest opmærk - somhed. Langt de fleste præ - sen tationer indenfor dette område var om metoder til at påvise QTL er og statistiske modeller til at analysere data. Selvom der er blevet forsket i QTL i flere år og brugt mange ressourcer, var der kun meget få indlæg, som præsenterede egent li - ge resultater. Derfor var meget af den efterfølgende diskussion også om hvorvidt de penge, der blev brugt, nogensinde ville komme tilbage. Perspektiverne i at finde QTL er for produktionsegenskaber, som man gør i USA, er ikke nær så store som perspektiverne i at finde QTL er for reproduktionsegenskaber, sygdomsresistens og holdbarhed, som vi faktisk har mulighed for at gøre herhjemme. Det skyldes, at produktionsegenskaberne har højere arvbarhed end sundhedsegenskaberne. Derfor har man allerede god information i det traditionelle avlsarbejde til at selektere de bedste dyr for ydelse. Reproduktion I foråret er der i USA blevet introduceret et indeks for tomdage hos køer. Det er sket i erkendelse af at reproduktionen hos malkekvæget er blevet markant forringet de seneste år. Det nye indeks skabte stor diskussion ikke om indeksets berettigelse, men mere om der bliver taget højde for det, der skal tages højde for. Brugen af brunstsynkronisering uden indberetning vakte bekymring. Det foregår i stor stil og vil formentlig forvrænge avlsværdivurderingen. Et andet spørgsmål der blev belyst, var sæ soneffekt eller nærmere»statseffekt«. På grund af varmen bliver der stort set ikke udført in - semineringer i løbet af sommeren i sydstaterne. Det betyder ikke nødvendigvis, at dyrene i sydstaterne har dårligere fertilitet end dyrene i nordstaterne. Som det er i dag, bliver der ikke taget hensyn til det i beregningerne, men der arbejdes på sagen. En ko, som er insemineret og afgået efter 21 dage fra insemineringen og uden at være erkendt drægtig, indgår i beregningerne som værende drægtig. Det er næppe altid sandt. Der var afsat en hel formiddag under overskriften»kvægavlsfor - eningstyrens rolle i opretholdelsen af reproduktionen hos Holsteinkøer.«Der blev talt om sæd - kvalitet, forbedrede nedfrysningsteknikker og muligheden for at selektere for bedre fertilitet. Til sidst var der et indlæg

35 36 Sortbroget kvæg fra Select Sires, som arbejdede med at efteruddanne både inseminører og avlsrådgivere til deciderede reproduktionsrådgivere for bedre at kunne tage hånd om problemer på besætningsniveau. De ønskede samtidig at bruge flere midler til forskningen i reproduktion især med henblik på forbedrede nedfrysnings- og optøningsteknikker. Afslutningsvis konstaterede de, at det i den sidste ende er kvægbrugeren, som gennem sit køb af tyresæd bestemmer, hvilket produkt kvægavlsforeningen skal levere. Så hvis tyre med bedre reproduktion blev efterspurgt, ville de tilsyneladende levere varen. Tjaa det lyder meget nemt Krydsningsavl Krydsningsavlen vinder frem over hele USA, men primært på de store farme i Californien. Indkrydsningerne sker både på Jersey og Holstein, og racerne der krydses ind med er Montbeliarde, Normande, SRB og NRF. Indkrydsningen sker på grund af dårligere frugtbarhed, sygdomsresistens og holdbarhed hos Jersey og Holstein alt sammen ting som i høj grad skyldes stigende indavl i de to racer gennem de seneste år og ugunstige avlsmæssige sammenhænge til de egenskaber, de har selekteret for. Foreløbige produktionstal var klart til fordel for krydsningsdyrene. Disse fordele blev både fundet på ydelse, sundhed og reproduktion. Indlæggene om krydsningsavl var et ømtåleligt emne, som nærmest delte salen i to lejre. En ting er dog sikkert: Det er ikke sidste gang, vi kommer til at høre om krydsningsavl hos malkekvæg. Kønssorteret sæd Et indlæg omhandlede perspektiverne i anvendelsen af kønssorteret sæd. Det var nok en af de største skuffelser i løbet af ugen. Indlægsholderen kom aldrig længere end til de produktionsmæssige fordele, som allerede er kendte. Som udgangspunkt så han ingen væsentlige avlsmæssige fordele i kønssorteret sæd. Kønssorteret sæd er på markedet i dag, og ligesom med al anden teknologi vil der ske fremskridt. Det vil blive billigere og kvaliteten vil blive bedre. Derfor spørger jeg: Har vi i avlen gjort os de fornødne tanker om at anvende kønssorteret sæd? For mig at se må der avlsmæssigt især være perspektiver i at kønssortere ungtyresæden, da en tyrekalv efter en ungtyr ikke har stor værdi for ret mange. Skal vi så (med de samme antal insemineringer efter ungtyre) afprøve flere ungtyre eller skal vi lave større døtregrupper? Skal vi anvende større andel brugstyre, da vi kan udføre det avls - I kommercielt kvægbrug er kloning nok ikke så relevant, men her er der lavet en Starbuck 2. program vi har i dag med det halve antal ungtyreinsemineringer? Eller er der slet ingen avlsmæssige perspektiver i køns - sorteret sæd? Svarene kan blive relevante før vi aner. Kønssorteret sæd bør også være et godt argument imod foldtyren. Der er ganske mange fold - tyre i dag. Hvis blot få af ejerne ville fravælge disse og inseminere med kønssorteret sæd i stedet for, vil det være en både økonomisk og avlsmæssig fordel først og fremmest for dem selv, men også for kvægavlsfor - eningen. Afslutning Det allervigtigste emne var må - ske, at amerikanerne har store problemer med deres kvalitet af data. Mængden af data er enorm, men med»almindelige«krav til data om antal registreringer pr. besætning, afstamningsinforma-

36 37 Sortbroget kvæg tion, registreringer fordelt over hele året, etc., har de reelt færre data i USA, end vi har i Danmark. Det er især problematisk for deres QTL-forskning, hvor muligheden for at finde QTL er for f.eks. sygdomsegenskaber er lille, fordi de mangler troværdige registreringer. Derfor er vi meget privilegerede i Danmark, da vi har udført en seriøs registrering af mange af de egenskaber med lav arvbarhed, hvor informationen fra QTL er især vil være nyttig. holde fast ved den model, vi anvender i dag, men hele tiden være åbne overfor ændringer, som gør, at vi får mere ud af hinanden. Attituden i USA er, i det mindste på forskningssiden, ved at ændre sig. Der er fokus på sundhed og reproduktion i samspil med ydelse fremfor en ensidig jagt efter ydelse både for landmandens tegnebogs skyld, men også for dyrenes skyld. Det blev understreget af, at åbningsindlægget var om dyreetik og menneskets manglende forhold til produktionsdyr. Det var næppe sket for 10 år siden. Alt i alt var det en stor oplevelse at deltage i kongressen. Det var lærerigt og samtidig en god måde at skabe og vedligeholde kontakter rundt omkring i verden til senere brug. Eneste negative var, at jeg gik glip af Landsskuet Det må der rettes op på næste år. En klar forskel på avlsforskningen i USA og Danmark er måden forskerne er samlet på. I Danmark er avlsforskningen samlet få steder med samarbejde mellem institutionerne, hvor - imod der sidder en»konge«på hvert universitet i USA, og samarbejdet mellem dem synes minimalt. De kunne med fordel lave en overordnet koordinering af arbejdsopgaverne og få mere ud af de betydelige ressourcer de anvender. Det er mit indtryk, at der i USA er afsat flere midler til direkte kontakt mellem forskeren og landmanden end i Danmark. I Danmark har der været tradition for, at denne kontakt i høj grad går gennem rådgivningsleddet. Der er fordele og ulemper ved begge måder at kommunikere på, og der kan altid laves forbedringer af det eksisterende system. Jeg mener, at vi overordnet skal Nyt gårdskilt Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos SDM - Dansk Holstein Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf

37 38 Sortbroget kvæg Aptrup Nørregård et helt århundrede Af Anders Vestergaard, True Slægtsgården og tidligere fæstegård under Frijsenborg kan føre køerne 100 år tilbage med optegninger i besætningens hovedbog. Før - ste ydelseskontrol dateres i det fundne materiale til , men der er fødselsdatoer tilbage til før 1900-tallet. Rekordkøerne i besætningen kan føres tilbage til de allerførste køer i besætningen, så de har en lang historie bag sig. En herlig sensommerdag var vi Henning Fruergaard, Henrik Schøler og Anders Vestergaard på besøg hos Rita og Rasmus Rasmussen, Aptrup Nørregård ved Hammel. Anledningen var, at der for gårdens sortbrogede besætning findes skriftlige oplysninger for omkring hundrede år tilbage. De første tilgængelige ydelsestal, som findes i en såkaldt hovedbog, er fra , men da der er angivet fødselsdato for køer født i 1907, er ydelseskontrollen måske påbegyndt nogle år tidligere, F.eks. er koen Nr. 1 Anna 1, født , efter Aptrup Damsgaard, født , og nr. 7 Anna, født Ud fra køernes navne skønnes der dengang at have været flere forskellige kofamilier i besætningen. Heraf eksisterer i alt fald de to stadig. Rita og Rasmus Rasmussen, Aptrup har mange stambøger i arkivet. Bedriften Aptrup Nørregård er en slægtsgård, oprindelig fæstegård under Frijsenborg. Den nuværende ejer er 5. generation på går - den, hvor der er tradition for interesserede kvægbrugere. Ras - mus s far, Jacob, var i sine unge dage kontrolassistent, og både han og hans far, som også hed Rasmus, var foderværter for den lokale Aptrup kvægavlsforenings tyre. Rasmus overtog Nørregård i 1977 med 30 ha. Dette areal er siden udvidet til det dobbelte, men i alt drives nu 125 ha. Engang bestod folkeholdet af 3 karle og 1 pige, medens arbejdet nu klares af familien, og så har Rita endda fast udearbejde. Dog gøres der brug af maskinstation til korn- og græshøst. Roerne udgik af sædskiftet i 1999, og i 2003 blev der for før - ste gang høstet majs. Besætningsstørrelsen er ligesom for de fleste andre kvægbrug i dagens Danmark vokset betydeligt gennem årene fra køer i begyndelsen af 1900-tallet til ca. det dobbelte for 50 år siden, da der blev bygget ny kostald, som så i 1977 blev udvidet til 72 køer. Bortset fra tyrekalvene til fedning, hvoraf der produceres ca. 75 årligt, er kun undtagelsesvis indkøbt dyr, på trods af BVD-udbrud i 1994, hvor kvierne blev smittet fra en nabofold. (Forts. s. 39)

38 Malketid og temperament Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 39 Sortbroget kvæg Sikre og hurtige registreringer er det bedste grundlag for en avlsmæssig ændring. Nyt måleudstyr til ydelseskontrollen kan give mange oplysninger, når blot (Fortsat fra side 38) I sidste vinters foderplan indgik 6 fe ærte-byghelsæd, 4 fe mask, 2 fe græsensilage, 1 fe korn + græsmix. Om sommeren er både køer og ungdyr på græs. Også i denne periode fodres køerne med mask, hvilket forklarer den noget lave fedtprocent, der kendetegner gennemsnitsydelsen. Ydelsen er naturligvis steget ganske betydeligt i årens løb. Hos - stående tal viser udviklingen. Rekordydelse i et enkelt år ( ) har ko Nr. 77 efter Skovly Stefan: 9614, 5,23% fedt og 503 kg fedt. Gns. af 7,5 år: 7095, 4, altså ikke kun en døgnflue. Knap 25 år senere blev JY Wi - low-datteren Nr. 783 hædret for en livsydelse på kg mælk, 3571 kg fedt og 3321 kg protein. Og hvem er så hen- vi beder om at få tingene registreret. Malketid vil ikke være noget problem overhovedet, hvorimod temperament måske ikke alene kan registreres via des tipoldemor, såmænd Nr. 77! I 1925 blev der for første gang kåret nogle køer i besætningen. Også fra 1931 og 1941 findes der kåringsresultater, og i en lang årrække er der nu deltaget i fællesledelsens/regionens løbende kåringsvirksomhed. Sidste års resultater: S-indeks 101,4, Y-indeks 101, Krop 81,2, Lemmer 80,2, Malkeorganer 82,9. Tilsynspoints 102,8. Medens der endnu afholdtes dyrskuer i Hammel blev der jævnligt udstillet køer og kvier her, men denne aktivitet er nu indstillet. Som det vil kunne udledes af det foranstående køres der ikke på halv kraft i bedriften Aptrup Nørregård, og vi ønsker tillykke med de opnåede resultater og god vind fremover. Ydelsesudviklingen År Årskøer Kg mælk Pct. fedt Kg fedt Pct. protein , , , , , , , , ,34 mælkemåler. Udførelse af registreringen for temperament skal afklares bedre. Malketid og temperament er væsentlige faktorer for at få arbejdet omkring malkning og håndtering af køerne til at forløbe bedst mulig. Malketid er væsentlig for at få et stabilt»flow«af køer gennem det ene eller andet malkesystem, der skal malkes mest mulig mælk ud af malkestalden eller robotten pr. time eller døgn. Mælkemåleren kan registrere tiden med mælkegennemstrømning meget nøjagtigt, og herved kan eventuelt også minutmælk beregnes. Af sundhedsmæssige hensyn er det vigtigt, at malketiden er»hverken for hurtig eller langsom«, idet celletalsproblemer derved bedst undgås. Temperament er med bestemte tyre blevet et meget diskuteret emne. R Leadman har mange positive egenskaber, men på temperament var han nok ikke allerbedst. I dag er dette tydeligt hos nogle af hans mest benyttede sønner såsom VAR Varan, T Funkis og tyske Lukas. For Lukas vedkommende er det ganske tydeligt hos sønnerne. Den avlsmæssige udvikling for temperament hos SDM-Dansk Hol - stein har hidtil været positiv. I de større besætninger giver et stigende antal kvægbrugere ud-

39 40 Sortbroget kvæg Nødvendigt at køer er rolige og lette at malke. Data om malketid og temperament skal måske opsamles på en anden måde tryk for, at det er vanskeligt at huske de enkelte køers temperament op til 8 måneder efter kælvning. Risikoen er også, at de værste»spektakelmagere«er sendt af sted til slagtning. En bedre registrering kan sandsynligvis foretages inden for de før - ste par måneder efter kælvning, og så skal vi afklare muligheden for at vurdere temperamentet i forbindelse med malkningen og ved håndtering på andre tidspunkter. Flere har peget på, at temperamentet kan registreres bedre sammen med prøvemalk - ningsbladet for ydelse, men den mulighed forsvinder med de nye elektroniske mælkemålere, som gør prøvemalkningsbladet overflødigt. Vi har sat et arbejde i gang for at afdække muligheden for en bedre registrering af både malketid og temperament. Når de nye mælkemålere kommer i gang vil vi få et godt mål for malketid. Vi skal dog huske vi i dag har fornuftige arvbarheder og pæne sammenhænge mellem egenskaber baseret på de registreringer, der idag udføres for både malketid og temperament.

40 Stress, chaperoner og SDM-Dansk Holstein Af ph.d. stud. Torsten Nygård Kristensen, DJF, Forskningscenter Foulum/Biologisk Institut, Aarhus Universitet 41 Sortbroget kvæg Succes med bivirkninger Det avlsarbejde der har været udført de sidste år indenfor SDM-Dansk Holstein, har bidraget til en enorm stigning i bl.a. det genetiske potentiale for mælkeydelse. Samtidig har forbedret management været en medvirkende årsag til en enorm produktionsstigning. Det er al mulig grund til dyb respekt for de resultater, der er opnået, og som har bidraget til, at forbrugerne kan købe kvalitetsfødevarer til en lav pris, samt at der stadig kan drives rentabel mælkeproduktion i Danmark. Succeshistorierne, som der er mange af når det gælder SDM-Dansk Holstein, bør dog ikke få landmænd, konsulenter og forskere til at lukke øjnene for nogle af de nye udfordringer, der skal overvindes, for at denne race også på sigt vil overleve nationalt og internationalt. Succesen med at ændre racen rent genetisk er ikke opnået uden negative følgevirkninger. Indavl, som er behandlet indgående i dette blad tidligere, er et stigende problem indenfor racen (et problem som nu tages alvorligt, og som nye statistiske metoder kan være med til at kontrollere). Samtidig har højere produk tion i en række tilfælde vist sig, at medføre flere sygdoms-, adfærds- og reproduktionsproblemer. Dette er et stort økonomisk såvel som etisk problem, og i Skandinavien tillægges forbedringer hvad disse problemer angår allerede stor vægt i avlsarbejdet. De problemer, som ovenfor er skitseret, har skabt en interesse for et forskningsområde, der med en bred fællesbetegnelse kan kaldes stressforskning. Stress er mange ting, men i relation til mit ph.d. projekt knytter det sig til genetisk stress og miljøstress. Genetisk stress kan skyldes ind - avl, skadelige mutationer, ugun - stige koblinger mellem gener (det at fordelagtige gener i forhold til en egenskab nedarves sammen med gener, der indvirker uhensigtsmæssigt på andre egenskaber) eller negativ pleiotropi (et givent gen indvirker positivt på en karakter, men påvirker samtidig en anden karakter negativt). Miljøstress er bl.a. relateret til management, f.eks. klimaforhold og fodring. Til trods for forbedrede opstaldningsforhold, fodring og sygdomsbehandling tyder det på, at moderne malkekøer har en ringere modstandskraft over - for miljøforandringer. Den store stigning i ydelse der er foregået, stiller enorme krav til en lang række stofskifteprocesser i kroppen. Det er derfor intuitivt forståeligt, at selv små forandringer i f.eks. klima, generel pasning eller foder kan få»læsset til at vælte«.»molekylære Chaperoner«En gruppe stressproteiner, som betegnes»molekylære chaperoner«, opreguleres, når levende organismer bliver udsat for så - vel ydre (f.eks. en bakterie- eller virusinfektion, mangelfuld fod - ring eller ekstrem varme) som indre (f.eks. indavl, skadelige mu tationer eller ældning) stress - påvirkninger. Disse proteiner bidrager til, at der holdes orden i cellen ved at medvirke til, at andre proteiner foldes på den helt bestemte måde, der gør, at proteinet er i stand til at udføre dets funktion i cellen. Samtidig udgør de en form for»skraldemænd«i cellerne, der medvirker til at nedbryde proteiner, som ikke fungerer, så disse ikke indvirker negativt på andre bio - kemiske processer i cellen (figur 1). Uden dette»proteinkvalitetskontrolsystem«ville kroppens byggestene, proteinerne ikke fungere, og organismen derfor dø. Der er nye undersøgelser, der viser, at der findes variation i dette kontrolsystem, og at effektiviteten er afgørende for organismers evne til at modstå stresspåvirkninger af så vidt forskellig karakter som sygdomme, varmestress og ældning. Derfor kan et effektivt proteinkvalitetskontrolsystem være afgø - ren de for, om husdyr kan opretholde orden i cellerne i forbindelse med genetisk såvel som miljømæssig stresseksponering. Det er med baggrund i sådanne resultater, at vi og an-

41 42 Sortbroget kvæg For at et protein kan fungere skal det have en bestemt tredimensional form det skal foldes korrekt. Stresspåvirkninger forstyrrer denne foldningsproces. Molekylære chaperoner er proteiner, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med at genoprette den rette form, hvis der er sket skader i andre proteiner. Hvis et protein ikke kan reddes, medvirker chaperonerne ligeledes til, at det nedbrydes, og dermed ikke forstyrrer andre biologiske processer i cellen. dre nu er begyndt at interessere os for molekylære chaperoner i SDM Dansk Holstein. Hypoteser og foreløbige resultater Molekylære chaperoner og mal - kekvæg ser måske for mange ud til at have meget lidt med hinanden at gøre. Hvad kan vi bruge det til, og hvorfor skal vi høre om det? Det skal vi, fordi det er et faktum at malkekvæg eksponeres for miljø såvel som for genetisk stress, og fordi vi ved, at molekylære chaperoner er vigtige for, at organismer opretholder høj produktion og sundhedsstatus i forbindelse hermed. Der findes variation i sygdomsog stressresistens indenfor populationen af SDM-Dansk Hol - stein. Denne variation kan udnyttes i forbindelse med avl for mere sygdomsresistente og robuste dyr. Udvælgelse af avlsdyr direkte på baggrund af sygdomsforekomst er dog ofte en uhensigtsmæssig fremgangsmå - de, da præcisionen, hvormed re - sistente dyr kan udpeges, er lav, og selektionen derfor ineffektiv. Derfor er det hensigtsmæssig at benytte andre egenskaber, som reflekterer sygdoms resistens, og som muliggør en mere præcis udvælgelse af resistente dyr. Mo - lekylære chaperoner er måske oplagte kandidater at benytte i forbindelse med udvælgelse af avlsdyr. Dette begrundes med, at studier har påvist en tydelig sammenhæng mellem evnen til at modstå sygdom og stress og niveauet af disse proteiner i cellerne. Genetisk variation i ekspressionsniveauet af molekylæ - re chaperoner og denne karakters arvelighed har ligeledes vist sig at være relativ høj (h 2 = ). En forventet genetisk sammenhæng mellem dyrs sundhedsstatus og mængden af de molekylære chaperoner sandsynliggør derfor anvendelighed af disse i forbindelse med avl for sundere og mere robuste malkekøer. Formålet med det igangværende projekt er således dels at teste hypotesen om, at molekylæ re chaperoner er velegnede indikatorer i forbindelse med udvælgelse af avlsdyr i et avlsprogram der sigter mod robuste malkekøer, dels at validere deres potentiale som en tidlig indikator for sygdomsforekomst. Vores foreløbige resultater viser, at den molekylære chaperone, Hsp70, optræder i relativt store mængder i blodprøver taget på de samme hundyr på fire forskellige alderstrin (som kalve, kvier og tidlig og sent i lak-

42 43 Sortbroget kvæg Skematisk præsentation af foldningsprocesen fra nydannet peptid til færdigfoldet protein. Øverst ses det ikke foldede peptid. I midten det intermediære stadie, og i nederst det færdigtfoldede funktionelle stabile protein. Molekylære chaperoner er med til at sikre at foldningen forløber optimalt. sygdomsresistente. Samtidig vil vi måle koncentrationen af molekylære chaperoner i blod og mælk før, under og efter et sygdomsudbrud for dermed at va - lidere hvorvidt molekylære cha - peroner kan benyttes som en tidlig indikator for eksempelvis et mastitisudbrud. tationen). Samtidig kan vi se, at ekspressionsniveauet for et dyr er relativt konstant på tværs af aldersklasser, samt at der er stor variation dyr imellem i Hsp70 ekspressionsniveauet. Det næ - ste skridt bliver at validere hvorvidt der er en sammenhæng mellem denne variation og stressog sygdomsresistens, med andre ord at teste om dyr med høj eller lav koncentration af molekylære chaperoner i cellerne er mere eller mindre stress- og Der bør tages hånd om de problemer racen står overfor, og vi som forskere har et ansvar for. Jeg forventer, at der i fremtiden vil komme yderligere fokus på dyrevelfærd i vores samfund. Derfor vil en for ensidig satsning på stadig højere produk - tion uden samtidig at tage hånd om problemer relateret til bl.a. indavl, sygdoms- og reproduktionsproblemer ikke blive tolereret. Molekylære chaperoner kan være en lille brik i forståelsen af hvad der foregår på det cellulære plan når dyr udsættes for stress, samt være et nyt bud på et muligt redskab i et avls - program, som jeg mener i stigende grad bør inkludere sygdoms- og stressrelaterede karakterer.