Organisationers form og funktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationers form og funktion"

Transkript

1 Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord Indledning Mintzbergs udgangspunkter Koordinationsformer...4 4: Organisationens 6 basale elementer...6 5: Organisationen som et system af strømme...7 6: Design af organisationens struktur...8 7: Koblinger i strukturen...9 8: Design af beslutningssystemer om decentralisering : Sammenhæng mellem struktur og situationsfaktorer : Organisationsformer :Brugen af konfigurationer : Konflikter i forbindelse med organisationsformerne : Brugen af Mintzberg Forord Organisationers form og funktion er en bog i organisationsteori bygget op omkring Henry Mintzbergs teori, som den er præsenteret i bogen Structure in Five. Designing effective Organizations (1983) og bogen The structuring of Organizations (1979). Bogen Organisationers form og funktion har til hensigt i kortfattet og overskuelig form at fremdrage de væsentligste elementer og konklusioner I Mintzbergs strukturelle tilgang til studiet af organisationer. Bogen medtager altså ikke Mintzbergs nuancerede beskrivelser og kan i sagens natur ikke erstatte disse. (side 6) Da denne bog i forvejen er et referat af to af Mintzbergs bøger, er meget af bogen komprimeret, og flere af kapitlerne er 1-3 sider. I disse kapitler har jeg ikke formået at skære noget væk, der står hvad der står i bogen. Mintzbergs teori om de fem basale konfigurationer er i store træk baseret på organisationsundersøgelser fra USA, herunder undersøgelser udført af ham selv og sine studerende. I amerikansk sammenhæng kan en lille virksomhed eller organisation meget vel omfatte 250 ansatte. I Danmark forholder det sig meget anderledes.

2 Side 2 af 13 Virksomheder efter størrelse, 1999 ANTAL ANSATTE ANDEL AF VIRKSOMHEDERNE % % % % mere end 50 2 % En stor virksomhed i Danmark er således meget lille efter amerikansk målestok og en lille virksomhed er næsten mikroskopisk. Det betyder dog ikke, at Mintzbergs teori om organisationsformer er uanvendelig i dansk sammenhæng. Hans teori har som udgangspunkt generel gyldighed, selvom der kan være nationale eller regionale traditioner, særlige kulturer eller politiske forhold der betyder at teorien skal suppleres og nuanceres. (side 189) 1. Indledning Hvorfor studere organisationer? (Schultz 1984) Det kan konstateres at der er stor interesse for studiet af organisationer, der kan nævnes mange gode grunde til at beskæftige sig med organisationer, hvoraf nogle af de mest oplagte er: 1. De fleste af os tilbringer størstedelen af vores tid i organisationer, og organisationer udgør derfor et meget centralt element i vores hverdag. 2. Den stigende organisering er et markant træk ved det moderne samfund både inden for den offentlige og den private sektor. Stort set alle opgaver i samfundet varetages af organisationer, og der er karakteristisk, at nye krav, behov og strømninger i samfundsudviklingen opsuges og formes af eksisterende eller nye organisationer. Organisering er således et socialt adfærdsmønster, der gennemsyrer samfundet ag kan give varsler om nye samfundsmæssige udviklingstendenser. 3. I forlængelse af den omfattende organisering i samfundet har organisationer en stor effekt på den virkelighed, som samfundet producerer. Organiseringen påvirker fx beslutninger i politiske forsamlinger, og de beslutninger, der træffes i en virksomheds bestyrelse. Beslutninger kan et langt stykke hen ad vejen forstås som et resultat af den organisation, hvori beslutningen træffes og af organisationens situation og omgivelser. Organisationen producerer præmisser og informationer, der indgår i beslutningsprocessen gennem organisationens procedurer og rutiner. Endvidere påvirkes implementeringen af de trufne beslutninger af organisationens standardiserede (sædvanlige) adfærdsmønstre. 4. endelig kan der være god grund til at beskæftige sig med organisationer og organisationsteori, fordi organisationsteorien befinder sig på et analyseniveau, der gør det muligt at forbinde forståelsen af mikro- og makroorienterede fænomener. Organisationsteorien bevæger sig analytisk på et mellemliggende niveau (meso niveau), som inddrager fx analyser af samspillet mellem de enkelte afdelinger i en virksomhed og virksomhedens placering på markedet i konkurrence med andre virksomhedsorganisationer i en samlet forståelse af den pågældende virksomhed. Organisationsteori er i modsætning til mange andre teoretiske universer i stand til både at sprede sig over og at integrere flere forskellige analyseniveauer. Opsummerende kan man sige, at større viden om organisationers virkelighed og virkemåde giver en øget forståelse af arbejds- og hverdagslivet og en større indsigt i organisationers påvirkning af samfundet. ( side 9 ) Hensigten bag studiet af organisationer

3 Side 3 af Mintzbergs udgangspunkter Enhver organiseret menneskelig aktivitet giver anledning til to fundamentale og modstridende behov. Et behov for at fordele arbejdet mellem flere aktiviteter og personer, og et behov for at koordinere arbejdsflowet. Fordelingen og koordineringen af arbejdet sker ved organisationens strukturering af sine arbejdsprocesser. En organisation defineres som den totale sum af dels de måder hvorpå arbejdskraften opdeles i bestemte aktiviteter og dels de måder hvorpå disse aktiviteter koordineres. Elementerne i strukturen bør vælges med henblik på opnåelse af intern konsistens eller harmoni i organisationen, samtidig med basal overensstemmelse mes organisationens situation (dens størrelse og alder, omgivelser, tekniske systemer ect.). Det centrale tema i Mintzbergs teori er, at 6 organisationsformer kan forklare de fleste af de forhold, der får effektive organisationer til at strukturere sig som de gør. De 6 former kan endvidere anvendes til at diagnosticere problemer i mange ineffektive organisationer. De 6 organisationsformer benævnes: den simple struktur maskinbureaukratiet fagbureaukratiet den divisionaliserede form adhocratiet idé-organisationen

4 Side 4 af Koordinationsformer Mintzberg beskriver altså seks grundlæggende organisationsformer. De seks former er udtryk for hver sin specifikke måde at fordele og koordinere arbejdet på. I de forskellige organisationsformer er en særlig koordineringsmekanisme fremherskende. Gensidig tilpasning: Her er taler medarbejderne løbende med hinanden via uformelle kontakter. Gensidig tilpasning forekommer som koordinationsmekanisme i de mest simple arbejdsmæssige sammenhænge, men paradoksalt nok også i de mest komplekse. Direkte overvågning: Hvor en person er udpeget til at koordinere arbejdet ved overvågning og korrugering af de underordnedes arbejde gennem retningslinier/ordre. Standardisering af arbejdsprocesser: Indholdet af arbejdet er specificeret eller programmeret. Denne er den mest vidtgående og strammeste form for standardisering. (Fx samlebånd)

5 Side 5 af 13 Standardisering af output: Hvor arbejdsresultatet eller adfærden er specificeret. (Fx telefonsælger og taxachauffører) Standardisering af faglig kunnen: (færdigheder, viden) hvor den nødvendige uddannelse/ oplæring for at udføre arbejdet er specificeret. (Fx læger) Standardisering af normer: Hvor medarbejderne deler en fælles overbevisning eller en fælles kultur (normer, værdier, opfattelser), der tjener til at koordinere deres indsats. Ekstreme eksempler er religiøse bevægelser, der søger at koordinere medlemmernes arbejde. (indoktrinering) Organisationsform Den simple struktur Maskinbureaukrati Fagbureaukrati Divisionaliseret form Adhocrati Idè-organisation Koordineringsmekanisme Direkte overvågning Standardisering af arbejdsprocesser Standardisering af faglig kunnen Standardisering af output Gensidig tilpasning Standardisering af normer

6 Side 6 af 13 4: Organisationens 6 basale elementer For på en overskueligmåde at kunne beskrive de forskellige organisationsformer, opstiller Mintzberg seks grundlæggende bestanddele eller funktionselementer, som er organisation kan bestå af. Produktionskernen Den øverste ledelse Mellemledelsen Teknostrukturen Støttestaben Ideologi Teknostrukturen og støttestaben er stabsfunktioner, mens den øverst ledelse, mellemledelsen og produktionskernen betegnes som liniefunktioner.

7 Side 7 af 13 Ideologi eller organisationens interne kultur udgør det sjette basale element i organisationen. Ideologien udtrykker den værdiopfattelse, der er inkorporeret i organisationens mission. 5: Organisationen som et system af strømme Der kan ikke beskrives en måde for hvordan organisationers forskellige dele fungerer sammen. Der kan derimod beskrives forskellige strømme i organisationen. (Fx strømme af autoritet, arbejdesmaterialer, informationer og beslutninger) Organisationen kan karakteriseres ved fem forskellige delsystemer: Et formelt autoritetssystem Et formelt aktivitetssystem Et uformelt kommunikationssystem Et system af arbejdskonstellationer Et ad hoc - beslutningssystem De fem delsystemer giver hver for sig et ufuldstændigt billede af, hvordan en organisation fungerer. Men selvom de ikke er fuldstændige, forklarer hvert system vigtige aspekter ved organisationens virkemåde. Delsystemerne lægges ovenpå hinanden, fremstår organisationens kompleksitet.

8 Side 8 af 13 6: Design af organisationens struktur Nogle har påpeget, at essensen af de menneskeskabte videnskaber (ingeniørvidenskab, medicin, management) er design. Design forudsætter at det er muligt at ændre et system. Når det drejer sig om organisationsstruktur forstås design som brugen af de væsentligste parametre, der påvirker arbejdsdelingen og koordinationen af arbejdet i en organisation. Som det fremgår i tabellen kan de 9 design parametre inddeles i 4 grupper, nemlig design af positioner (stillinger, jobs) design af strukturen, design af forbindelsesmekanismer og design af beslutningssystemet.

9 Side 9 af 13 Design af organisationens struktur Når man er nået frem til et givent sæt af positioner eller stillinger, der er udformet ved hjælp af designparametrene specialisering, adfærdsformalisering, træning og indoktrinering står man overfor to problemer: hvorledes skal disse positioner grupperes i enheder og hvor stor skal hver enhed være? 7: Koblinger i strukturen Det organisatoriske design er ikke færdig, når de enkelte stillinger er defineret og placeret og organisationens struktur er fastlagt. Der er et klart behov for at fylde noget kød på strukturens skelet. Dette sker i form af tværgående forbindelser. To hovedgrupper af tværgående forbindelser er omfattende behandlet i moderne litteratur om organisationsdesign. Det drejer sig om planlægnings- og kontrolsystemer, der standardisere output, og forbindelses mekanismer, der letter gensidig tilpasning i organisationen. Formålet med en plan er at specificere et ønsket output en norm på et givent fremtidigt tidspunkt. Formålet med kontrol er at måle/vurdere om denne norm er nået. Kontrol har kun mening hvis der er planlægning.

10 Side 10 af 13 Formålet med præstationskontrol er at regulere en given enheds samlede resultater. Dette påpeger to vigtige aspekter. For det første præstationskontrolsystem må udformes så det passer til organisationens gruppering i enhederne. Planlægningssystemet etablerer output normen for hver enhed, og kontrolsystemet vurderer/måler om normen er opfyldt. For det andet præstationskontrol må rettes mod de samlede resultater for givne tidsperioder, og ikke mod specifikke beslutninger eller handlinger på bestemte tidspunkter. Præstationskontrol påvirker således kun indirekte beslutningsprocesser og specifikke handlinger ved formulering af generelle mål, som beslutningstagerne må have i baghovedet, når konkrete beslutninger tages. Præstationskontrolsystemer er ikke i stand til at varetage indbyrdes afhængigheder mellem funktionsleder. Arbejdet strømmer som sekventielt eller reciprokt mellem funktionsenhederne. Der indebærer, at specifikke organisatoriske mål ikke kan knyttes til den enkelte enhed. Direkte overvågning effektueres via organisationens struktur og standardisering af arbejdsprocesser effektueret via adfærdsformalisering udgør nøgle mekanismer til koordinering af arbejdet i funktionsstruktur. Handlingsplanlægning ligge mellem standardisering af output og standardisering af arbejdsprocesser. 8: Design af beslutningssystemer om decentralisering Begreberne centralisering og decentralisering knyttes af Mintzberg sammen med beslutningskompetence. Når al magt eller kompetence til at træffe beslutninger et enkelt sted i organisationen, i yderste tilfælde i hænderne på et enkelt individ, benævnes strukturen centralisering. I den udstrækning magten er spredt mellem mange individer benævnes strukturen decentralisering. 9: Sammenhæng mellem struktur og situationsfaktorer Situationsfaktorerne omfatter organisationens alder og størrelse, dens tekniske system, dens omgivelser og dens magtrelationer. Mintzberg betragter situationsfaktorerne som uafhængige variable og designparametrene som afhængige. Organisationens alder og størrelse påvirker i særlig grad i hvilket omfang dens processer er formaliserede, og dens administrative struktur

11 Side 11 af 13 (teknostrukturen og mellemlederstrukturen) er udbygget. I takt med at organisationer bliver ældre og vokser, syntes de at gennemgå bestemte strukturelle ændringer. Håndværker-stadiet Iværksætter-stadiet Bureaukratisk stadie Divisionaliseret stadie Matrix stadie 10: Organisationsformer Mintzberg arbejder med 6 Organisationsformer Den simple struktur Maskinbureaukratiet Fagbureaukratiet Den divisionaliserede form Adhocratiet Idé organisationen Den simple struktur er fremfor alt karakteriseret ved, hvad den ikke er nemlig udviklet. Maskinbureaukratiet er fremfor alt karakteriseret ved højt specialiserede, rutinemæssige operative opgaver, meget formaliserede procedurer i produktionskernen, et hurtigt voksende antal regler og forskrifter, formaliseret kommunikation over hele organisationen. Enheder med stor størrelse i produktionskernen, funktionelt grundlag for dermed stor størrelse i produktionenskernen, funktionelt grundlag for for gruppering af opgaver, relativt centraliseret magt med hensyn til beslutninger, og en udbygget administrativ struktur med en skarp sondring mellem linie og stab. Fagbureaukratiet Nogle organisationer kan være bureaukratiske uden at være centraliserede. Deres operative arbejde er stabilt, hvilket fører til en forudbestemt eller forudsigelig, faktisk standardiseret adfærd. Fagbureaukratiet koordinere arbejdet via standardisering af færdigheder og anvender den hertil knyttet designparameter, uddannelse og træning. Behørig uddannede og trænede specialister professionelle ansættes i produktionskernen, og der ydes dem betragtelig indflydelse over deres eget arbejde. Den divisionaliserede form Den divisionaliserede form tager udgangspunkt i markedsgrundlaget, hvilket danner udgangspunkt for gruppering af enheder i toppen af mellemlinien. Divisionerne bliver skabt alt efter de markeder, som betjenes og får derefter kontrol over de operative funktioner, der kræves for at betjene disse markeder. Adhocratiet Sofistikeret innovation kræver en femte og meget anderledes organisationsform, som har mulighed for at sammenbringe eksperter fra forskellige fagområder ind i velfungerende ad-hoc projektgrupper adhocratiet. Idé organisation Idé-organisationer er typisk ikke meget unge organisationer, idet det tager tid for en tankegang eller et sæt af ideer at blive institutionaliseret som en ideologi. De fleste idé organisationer bliver ikke gamle. Eksempler herpå er organisationer eller bevægelser, der fokuserer på t emne eller en sag.

12 Side 12 af 13 11:Brugen af konfigurationer Eksisterer Mintzbrgs konfigurationer og organisationsformer i det hele taget? På en måde eksisterer de overhovedet ikke i virkeligheden. Virkelige organisationer er uhyrer komplekse. De 6 organisationsformer udgør imidlertid tilsammen en teori, og enhver teori må nødvendigvis forsimple virkelighedens verden - herunder de mange data og erfaringer om den. Valget står imidlertid ikke mellem teori og virkelighed, men snarere mellem forskellige teorier. Teorien om organisationsformer har forskellige anvendelsesmuligheder. 12: Konflikter i forbindelse med organisationsformerne Mintzbergs teori beskæftiger sig kun flygtigt med de processer, der forløber inden for den enkelte organisationsform. Nogle af disse processer knytter sig til konflikter mellem de fem aktørgrupper som Mintzberg har defineret. Den øverste ledelse Mellemledergruppen Teknostrukturen Støttestaben Produktionskernen Ideologien Der forekommer konflikter mellem aktørgrupperne, en konflikt kan defineres som uenighed og forskellige opfattelser mellem aktørgrupper i organisationen mht. mål, midler og fordeling af ressourcer. Konfliktstoffet kan være mere eller mindre skjult eller åbenbart. 13: Brugen af Mintzberg Mintzbergs teori om de fem basale konfigurationer er i stor udstrækning baseret på organisationsundersøgelser fra USA, herunder undersøgelser udført af ham selv og sine studerende. I amerikansk sammenhæng kan en lille virksomhed eller organisation meget vel omfatte 250 ansatte. I Danmark forholder det sig meget anderledes. Virksomheder efter størrelse, 1999 ANTAL ANSATTE ANDEL AF VIRKSOMHEDERNE % % % % mere end 50 2 % En stor virksomhed i Danmark er således meget lille efter amerikansk målestok og en lille virksomhed er næsten mikroskopisk. Det betyder dog ikke, at Mintzbergs teori om organisationsformer er uanvendelig i dansk sammenhæng. Hans teori har som udgangspunkt generel gyldighed, selvom der kan være nationale eller regionale traditioner, særlige kulturer eller politiske forhold der betyder at teorien skal suppleres og nuanceres. (side 189) I analysen af en dansk virksomheds organisationsstruktur og funktionsmåde kan den lille målestok betyde, at det er svært at identificere organisationens forskellige dele, især teknostrukturen og støttestaben. Disse kan måske bestå af en person, der samtidig har andre funktioner i organisationen. Dette betyder at visse funktioner i organisationen kan være til stede uden strukturelt at fremstå fysisk afgrænset i form af en enhed (kontor, afdeling eller lignende). Mintzberg organisationsformer må i den sammenhæng betragtes som abstraktioner, der tjener

13 Side 13 af 13 til at skabe et billede af organisationens funktionsmåde snarere end en konkret struktur i gængs forstand.

3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER

3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER 3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER Vi vil i dette kapitel se nærmere på forskellige organisationsformer og formelle strukturer i organisationer. Fra at man tidligere beskæftigede sig med at

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar - maj 2011, 2. semester af 2. Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer HHX

Læs mere

Linieprincippet. Ledelse. Elev

Linieprincippet. Ledelse. Elev Linieprincippet Ledelse Afd. chef Afd. chef Elev Linieprincippets fordele og ulemper FORDELE Klar fordeling af arbejdsopgaver, ansvar og myndighed Enhver medarbejder har kun en overordnet og undgår modstridende

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Organisation og ledelse. Organisation og ledelse. Definition på org. 2. Definition på org. 1

Organisation og ledelse. Organisation og ledelse. Definition på org. 2. Definition på org. 1 Organisation og ledelse Organisationsformer - fra klassiske til nyere organisationsformer Introduktion til kurset 1. Definition på organisation 2. Formål med en organisation herunder organisationens mål

Læs mere

Organisation og ledelse. Organisation og ledelse. Definition på org. 2. Definition på org. 1. Mål delmål arbejdsdeling og koordinering

Organisation og ledelse. Organisation og ledelse. Definition på org. 2. Definition på org. 1. Mål delmål arbejdsdeling og koordinering Organisation og ledelse Organisationsformer - fra klassiske til nyere organisationsformer Introduktion til kurset 1. Definition på organisation 2. Formål med en organisation herunder organisationens mål

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Organisatoriske effekter - MAST-modellen

Organisatoriske effekter - MAST-modellen Organisatoriske effekter - MAST-modellen Lektor Birthe Dinesen, Telehealth og Telemedicinsk Forskningsgruppe, SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Agenda 1. Hvad er mulige

Læs mere

Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU

Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU Program Velkommen & præsentation CAVI og AMO projektet Tre udviklingstendenser: Professionalisering, lagdeling, standardisering

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK, 2000/2001 UKLASSIFICERET. Major i.g. Hubert Kemper Kaptajn Jan N. Nielsen Kaptajn Palle B. Svendsen I FN-REGI

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK, 2000/2001 UKLASSIFICERET. Major i.g. Hubert Kemper Kaptajn Jan N. Nielsen Kaptajn Palle B. Svendsen I FN-REGI FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK, 2000/2001 Major i.g. Hubert Kemper Kaptajn Jan N. Nielsen Kaptajn Palle B. Svendsen UKLASSIFICERET I FN-REGI 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÈ... 5 1. KAPITEL... 6 FN S ANVENDELSE

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Organisation Hvad er det for noget?? Modulplan Indhold mindre praksis-betonet Mere overordnet Højere ledelsesniveau(?) Forskel

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Organisationsformer 0 1 2

Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at

Læs mere

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet, Copenhagen Business

Læs mere

Det rådgivende ingeniørfirma

Det rådgivende ingeniørfirma Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 3: Det analytiske perspektiv Erik Staunstrup Christian Klinge Det rådgivende ingeniørfirma Virksomheden er et større rådgivende ingeniørfirma Specialiseret indenfor

Læs mere

Liberaliseringens effekt på SAS organisation

Liberaliseringens effekt på SAS organisation Roskilde Universitet 21. december 2011 Liberaliseringens effekt på SAS organisation 3. semester, vinter 2011 Sambas, hus 22.2 Udarbejdet af: Kamilla Bilde Jakobsen, Mads Frid Nørgaard, Mads Grenaa Larsen,

Læs mere

Konsekvenser ved den internationale fusion

Konsekvenser ved den internationale fusion Konsekvenser ved den internationale fusion Dansk Vindkrafts kommende fusion med Japansk Industri medfører en organisationsforandring, der har strukturelle og kulturelle konsekvenser for virksomheden og

Læs mere

Findes der en organisationstypisk måde at implementere og bruge BSC. på? May 9 2012. Vejleder: Stig Hartmann

Findes der en organisationstypisk måde at implementere og bruge BSC. på? May 9 2012. Vejleder: Stig Hartmann Handelshøjskolen i København HD studiet i Regnskab og Økonomistyring, Afgangsprojekt Findes der en organisationstypisk måde at implementere og bruge BSC May 9 2012 på? Navn: Morten Kirk Schriver Navn:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 6. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 6. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Hvem kan blive selvledende? En betingelse for selvledelse er: a At arbejdsopgaverne er standardiserede og rutineprægede b At opgaverne er komplekse og der eksisterer omvendt autoritet c At

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 5. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 5. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Hvad er selvledelse? Selvledelse kan opfattes som: a Det modsatte af klassisk ledelse b En ledelsesform hvor alle medarbejdere er ligeværdige c Laissez-faire ledelse d Industrisamfundets foretrukne

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 4. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 4. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Hvad er selvledelse? Selvledelse kan opfattes som: a Det modsatte af klassisk ledelse b En ledelsesform hvor alle medarbejdere er ligeværdige c Laissez-faire ledelse d Industrisamfundets foretrukne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

1. Organisationsteori

1. Organisationsteori 1. ORGANISATIONSTEORI 9 1. Organisationsteori Vinni Pietras-Jensen Introduktion A. Organisationsmodeller og -strukturer B. Klassiske organisationsmodeller C. Nyere organisationsmodeller D. Den lærende

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune Frivillighedspolitik Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Frivillighedspolitik - vision 7 1 - Midler 9 2 - Samarbejde 11 3 - Tilskudsregler

Læs mere

DMJX Ledelse og organisation 27. november Indledning Teorier Hoveddel Organisationsformer i landsdelsorkestrene...

DMJX Ledelse og organisation 27. november Indledning Teorier Hoveddel Organisationsformer i landsdelsorkestrene... Indhold Indledning... 2 Teorier... 3 Hoveddel... 3 Organisationsformer i landsdelsorkestrene... 3 Magt og kultur i landsdelsorkestrene... 7 Magt og motivation... 7 Kulturens effekt på adfærd... 10 Diskussion...

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Organisationsteori. Trine Ammitzbøll. 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober

Organisationsteori. Trine Ammitzbøll. 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober Organisationsteori Trine Ammitzbøll 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober Litteratur for idag Edgar Shein, kap. 2 og 3: Organizational Culture and leadership Sheins kulturteori

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

14. marts 2006. Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006. Dias 1

14. marts 2006. Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006. Dias 1 Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006 Dias 1 Hvad virker i den offentlige sektor? God offentlig styring regulerer, hvordan beslutninger bliver truffet opgaver bliver løst inden for overordnede

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

INFORMATIONSSYSTEMER I ORGANISATIONEN

INFORMATIONSSYSTEMER I ORGANISATIONEN Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn T.Klug Andersen April 2009 INFORMATIONSSYSTEMER I ORGANISATIONEN UKLASSIFICERET Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3.

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3. Andreas Wester Hansen Noter til tekster brugt på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=83436&sprog=dk&inframe=0 Institut for

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder. Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just

Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder. Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just Tværfaglig praksis betyder at... Ansvarlige professionelle forsøger at få den faglig indsats

Læs mere

Organisationsteori Fup eller Fakta

Organisationsteori Fup eller Fakta Forord Dette projekt er udarbejdet på 3.semester på Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet af projektgruppe 6. Projektet er udarbejdet efter fagets læringsmål, og tager udgangspunkt i at den studerende

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 2 og 3.

VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 2 og 3. VELKOMMEN TIL Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 2 og 3. Oplæg fra jer. Oplæg på 10. minutter ud fra læst pensum til dagen, med overvejelser, refleksioner i forhold til egen praksis og (egen)

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Fra sidevogn til mainstream. Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ( ) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet

Fra sidevogn til mainstream. Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ( ) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet Fra sidevogn til mainstream Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (2012-16) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet Baggrund og formål med projektet AMO-reformen fra 2010 åbnede

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Effektive organisationsformer. ved Wenche Strømsnes, Center for Ledelse

Effektive organisationsformer. ved Wenche Strømsnes, Center for Ledelse Effektive organisationsformer ved Wenche Strømsnes, Center for Ledelse 2 Hvordan bygges organisationen op? Funktionsopdelt Matrix organisering/ Projektorganisering/ Kundeorganisering A B 1 C D E A 2 B

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE Next practice for offentlig innovation 17. september 2008 Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Filosofisk Tænketank, AAU MANAGEMENT OG LEADERSHIP From

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Arbejdsmiljøorganisering i 60 virksomheder. Niels Møller DTU

Arbejdsmiljøorganisering i 60 virksomheder. Niels Møller DTU Arbejdsmiljøorganisering i 60 virksomheder Niels Møller DTU AMO & CAVI CAVI: Center for Forskning i Arbejdsmiljøindsatser og Virkemidler AMO: Udviklingen i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde effekten

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Politik om bekæmpelse af bestikkelse

Politik om bekæmpelse af bestikkelse Politik om bekæmpelse af bestikkelse Indledning RPC koncernen Plc ( selskabet ) fører en nultolerancepolitik i forhold til bestikkelse og korruption i sine globale forretningsaktiviteter, i både den offentlige

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere