DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Transkript

1 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 22. januar 2014 RA/SV Vedr.: Vand- og spildevandsforsyningers adgang til at yde økonomisk støtte til foreninger, aktiviteter og lignende aktiviteter (sponsoraktivitet) 1. Formål Spørgsmålet om vand- og spildevandsforsyningers adgang til at yde økonomisk støtte til foreninger, aktiviteter mv., herunder sponsering af et lokalt sports- eller kulturarrangement, har tidligere været aktuelt og primært været besvaret benægtende. Disse vedrørte dog alle tiden forud for selskabsgørelsen i 2009, og afføder spørgsmålet om, hvorvidt retstilstanden fortsat er den samme navnlig set i lyset af de omfattende ændringer på vand- og spildevandsområdet. Der vil derfor i det følgende tilsigtes en redegørelse for og vurdering af den aktuelle retstilstand på området. 2. Konklusion (og resumé) Vand- og spildevandsforsyningerne er underlagt et lovfæstet hvile-i-sig-selv princip, der sætter grænser for forsyningernes muligheder for at afholde udgifter til sponsorater og markedsføring. Dette skyldes, at området uagtet selskabsgørelsen ikke er liberaliseret, hvorfor der ikke eksisterer et behov for afholdelse af reklameudgifter, som skal animere kunden til at vælge en given vand- og spildevandsforsyning. Flere tilsynsafgørelser har da også vurderet forsyningernes støtte til aktiviteter og begivenheder for værende i strid med hvilei-sig-selv princippet. Vandforsyninger - men ikke spildevandsforsyninger - kan dog i et vist omfang anvende midler til rådgivning af kunder. Dette gælder i begrænset omfang også, hvor dette sker i form af og i forbindelse med sponsering af en begivenhed eller aktivitet. Side 1 af 6 Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax: danva@danva.dk

2 3. Retsgrundlaget Vand- og spildevandsforsyningerne er underlagt et lovfæstet hvile-i-sig-selv princip, hvilket for vandforsyninger fremgår af vandforsyningslovens 52 a, stk. 1 1 og for spildevandsforsyningers vedkommende af betalingslovens 1, stk Vandforsyningslovens 52 a, stk. 1 opremser de omkostninger, som vandforsyningerne kan indregne i prisen for levering af vand, herunder lønninger, driftsomkostninger og rådgivning af kunder. En lignende dog ikke så udførlig - bestemmelse findes i betalingsloven, hvorefter, der i vandafledningsbidraget, kan indregnes udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse, jf. betalingslovens 1, stk. 4. Hvile-i-sig-selv princippet medfører, at forsyningernes indtægter ikke må overstige deres udgifter (set over en årrække), og at forsyningen kun må afholde udgifter, der er direkte relateret til den pågældende forsynings almindelige aktiviteter. 3 Vand- og spildevandsforsyningerne kan dermed som altovervejende udgangspunkt hverken opkræve mere eller mindre hos kunderne, end de faktiske udgifter forbundet med produktion og levering af ydelsen. Baggrunden for hvile-i-sig-selv princippet for offentlige selskaber har været at hindre en forrykning af byrdefordelingen mellem kunderne og skatteydere, eksempelvis ved at lade forsyningen finansiere aktiviteter, der rettelig skal finansieres af en myndighed, eksempelvis en kommune. Uanset at vand- og forsyningerne er selskabsgjorte ved ikrafttrædelsen af vandsektorloven 4 i 2009, gælder der som der fremgår af ovenstående fortsat et hvile-i-sig-selv princip for disse forsyninger. En vurdering af, om hvorvidt vand- og spildevandsforsyningerne har mulighed for at yde økonomisk støtte til foreninger, aktiviteter eller lignende må således tage afsæt i de anførte lovbestemmelser jf. straks nedenfor. 4. Vurdering Med udgangspunkt i de nævnte love og hvile-i-sig-selv princippet, er spørgsmålet i forhold til vand- og spildevandsforsyningers adgang til at yde økonomisk støtte til foreninger, aktiviteter mv. i form af sponsorat, herefter: 1. om der foreligger tilstrækkelig hjemmel til afholdelse af udgifter til et sponsorat, og 2. om en hjemmel er nødvendig, såfremt et sponsorat er omkostningsneutralt 1 Lbkg. nr af 30/09/2013 med senere ændringer 2 Lbkg. nr. 633 af 07/06/2010 med senere ændringer 3 Forarbejder til vandforsyningslovens 52 a, stk. 1, Folketingstidende 1997/98, tillæg A, sp. 1472ff 4 Lbkg. nr. 469 af 12/06/2009 Side 2 af 6

3 Ad 1) Det afgørende for om, hvorvidt en vand- eller spildevandsforsyning kan medtage udgifter til sponsorater som en del af dens driftsudgifter, og derefter fordele disse udgifter på kunderne er, om disse udgifter tilgodeser forsyningens (eksisterende) kunder. Af vandforsyningslovens 52 a, der blev indsat i , fremgår det: Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan der under overholdelse af det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i prisen indregnes de i denne bestemmelse anførte udgifter, jf. dog stk. 3 og 4. Udgifterne omfatter 2) lønninger og andre driftsomkostninger 9) udgifter til rådgivning af vandforsyningens kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger og deltagelse i vandværkssamarbejder og lign. Tilsvarende fremgår det af betalingslovens 1, stk. 4: Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret efter 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet Opremsningerne i vandforsyningslovens 52 a og betalingslovens 1, stk. 4, må anses for udtømmende, og omfatter efter ordlyden ikke afholdelse sponsorater, hvorfor hjemlen hertil må søges ved nærmere fortolkning af de relevante udtryk: driftsomkostning og udgifter til drift og rådgivning Driftsomkostning I det følgende anvende alene udtrykket driftsomkostning, idet dette er synonymt med udgifter til drift. Udtrykket driftsomkostning må forstås i overensstemmelse med anvendelse af udtrykket i anden lovgivning, hvor det i statsskattelovens 6, stk. 1, litra a 6, er defineret som udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. 5 Lov nr. 479 Side 3 af 6

4 Spørgsmålet er herefter, om der i udtrykket driftsomkostning kan indfortolkes en adgang til at afholde sponsorudgifter. Statsamtet for Århus (det kommunale tilsyn) har i en sag fra 3. juni hvor Ålborg Vandforsyning ydede støtte i form af et sponsorat til The Tall Ship s Race for til gengæld, at blive nævnt som sponsor med logo og navn - udtalt, at dette var i strid med hvile i sig selv princippet. Statsamtet fandt, at kommunalfuldmagtsreglerne 7 begrænses af hvile-i-sig-selv princippet, og at driftsomkostninger i henhold til dette princip, vil kunne indregnes i prisen. Men Statsamtet fandt ikke, at sponsorstøtte til et kulturarrangement kunne siges, at være en udgift, der lå indenfor rammerne af driften for en vandforsyning. Statsamtet lagde i denne forbindelse vægt på, at området ikke er liberaliseret, hvorfor reklame- og markedsføringsomkostninger ikke ansås som relevante driftsomkostninger. Ved en efterfølgende supplerende udtalelse af 3. februar 2005 anførte tilsynet, at sponsorstøtten også ville være i strid med hvile-i-sig-selv princippet for så vidt angik kloakforsyningen og renovationsvæsnet. I forbindelse med kloak og renovationsvæsen lagde tilsynet endvidere vægt på, at der var tale om lovfæstede kommunale opgaver og med aftagepligt for kunderne, hvorfor der ikke kunne antages at være behov for reklamering og markedsføring med henblik på forøgelse af spildevandsforsyningens omsætning. Endelig måtte reklameudgifter i disse tilfælde kræve et særligt retsgrundlag for lovligt at kunne indgå i driften, og derved pålægges kunden. Statsamtet hørte under første del af sagen Miljøstyrelsen. Denne gav udtryk for at hvile-i-sig-selv princippet sætter snævre grænser for, hvad der kan indregnes i prisen for vand og dermed, for hvad en vand- og spildevandsforsyning, kan bruge midler til. Sponsorater og tilskud til kulturelle arrangementer bør således ikke ydes af en vandforsyning, idet dette ligger uden for rammerne af driften. I sagen var vandforsyningens andel af udgiften til sponsoratet på ca , hvilket ville medføre en stigning på 0,007 kr. pr. m3 solgt vand, hvorfor begrænsningen til at yde sponsorstøtte gælder uden hensyntagen til størrelsen af udgiften og den byrde, om kunderne i denne forbindelse pålægges. Udtalelserne er fra 2004 henholdsvis 2005, og dermed fra tiden før selskabsudskillelsen, men må dog fortsat anses for værende gældende praksis. Dette skyldes til dels, at forsyningerne til trods for selskabsudskillelsen, fortsat har de facto monopol på området, hvorfor der ikke eksisterer et behov for, at disse ved sponso- 6 Lbkg. nr. 149 af 10/04/1922 med senere ændringer 7 Kommunalfuldmagten er et sæt ulovbestemte og uskrevne regler, der regulerer hvilke opgaver kommuner kan og ikke kan udføre. Side 4 af 6

5 rater markedsfører sig selv for at sikre og vedligeholde forsyningens eksisterende kundegrundlag og goodwill. Selskabsgørelsen må følgelig anses for at være af underordnet betydning ift. retstilstanden og hvile-i-sig-selv princippet. Sponsorater må derfor også efter selskabsgørelsen anses som værende uhjemlede driftsomkostninger. Det samme gør sig ikke (længere) gældende inden for el-forsyningsområdet, hvor der er sket en liberalisering, og hvor der eksisterer et forbruger frit-valg. Der kan for disse forsyningers vedkommende derfor være en videre adgang til sponsering og markedsføring. Rådgivning Vandforsyningslovens 52 a, nr. 9 giver i et vist omfang mulighed for, at indregne omkostninger til rådgivning af kunder i vandprisen. Det fremgår imidlertid ikke af lovens forarbejder, hvad denne rådgivning nærmere omfatter, men dette må imidlertid fortolkes i overensstemmelse med fra hvile-i-sig-selv princippet, således at meromkostninger der pålægges og fordeles mellem kunderne i denne forbindelse, kommer alle - eller dog et overvejende flertal af - kunderne til gode. Der kan således ikke ske en begunstigelse af enkelte borgere eller enkelte grupper af borgere, da der ellers vil være tale om en omrykning af byrdefordelingen i strid med hvile-i-sig-selv princippet. Dette sætter nødvendigvis visse begrænsninger for sponsorater, således at dette - og i det omfang sponsering er muligt - kun kan ske af større og velbesøgte begivenheder, hvorved vandforsyningen kan nå ud til et større antal kunder. Det er herefter næppe muligt, at vandforsyningen vil have adgang til at sponsere en mindre, lokal idrætsklub eller begivenhed med et mindre antal besøgende. Bestemmelsen må ligeledes antages at sætte snævre rammer for sponsoratets indhold, hvis det skal kunne indeholdes i begrebet rådgivning. Der kan således ikke være tale om, at vandforsyningen mod at yde økonomisk støtte til en begivenhed får sit allerede velkendte logo fremhævet på enten skilte, bannere eller lignende. Derimod må fremhævelse af sammenlægning med andre vandforsyninger, og navnlig kampagner om vandbesparelser og lignende jf. bestemmelsens ordlyd, utvivlsomt antages at være omfattet. Udtrykket rådgivning eller et tilsvarende udtryk fremgår ikke af betalingslovens 1, stk. 4 (vejledning ift 1 stk. 4), og da opremsningen i bestemmelsen er udtømmende, må det anses for værende yderst tvivlsomt, om spildevandsforsyninger kan medtage udgifter rådgivning af kunder, eksempelvis i form af kampagner. Ad 2) Som det fremgår af ovenstående, har forsyningerne ikke generelt mulighed for at afholde udgifter til sponsorater og derefter pålægge disse udgifter på kunderne, uanset størrelsen af udgiften og den deraf følgende stigning i priserne for kunderne. Der er, som nævnt en lille åbning for en art sponsorering, når synliggørelsen af vandselskabet har karakter af rådgivning. Side 5 af 6

6 Ovenstående giver dog anledning til spørgsmålet om, hvorvidt forsyningen kan sponsere eller yde anden støtte til begivenheder, aktiviteter eller velgørende formål, såfremt sponsoratet/støtten er omkostningsneutral for såvel forsyningen som kunderne. Et eksempel kunne være, at forsyningen opfordrede kunderne til at tilmelde sig betalingsservice eller e-boks, og forsyningen for hver tilmelding, ville yde et bestemt beløb, svarende til forsyningens besparelse til udsendelse af girokort eller breve, i støtte til et (velgørende) formål. Problemstillingen er ikke utænkelig, men er dog ikke afgjort ved lov eller praksis. Det må dog antages, at i det omfang, sponsorudgiften til aktiviteten eller det velgørende formål, overstiger besparelsen (over en årrække) ved tilmeldingen, må dette anses for værende i strid med hvile-i-sig-selv princippet, idet der ville foreligge en uhjemlet driftsomkostning jf. ovenfor under pkt Afsluttende bemærkninger Det må ud fra ovenstående lægges til grund, at, der til trods for selskabsgørelsen, fortsat eksisterer et lovfæstet hvile-i-sig-selv princip for vandforsyninger såvel som spildevandsforsyninger. Dette princip medfører, at forsyningerne ikke kan medregne sponsorudgifter som driftsomkostninger. Dette gælder uanset størrelsen på udgiften. Der kan dog i et meget begrænset omfang være adgang til at yde sponsorstøtte, såfremt at dette kan indeholdes i begrebet rådgivning, jf. vandforsyningslovens 52 a, nr. 9. En tilsvarende lovhjemmel, og dermed adgang, eksisterer ikke på nuværende tidspunkt for spildevandsforsyninger, hvilket kan forekomme uhensigtsmæssigt, navnlig set i lyset af lighederne mellem disse forsyninger, hvoraf en del også forsyningerne også er slået sammen. Reza Ahmadian Susanne Vangsgård Side 6 af 6