KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411"

Transkript

1 KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411

2 Konsekvenser for trafikanter og samfund BEDRE TRAFIKSIGNALER Rapport DATO: April 2012 LAYOUT: Vejdirektoratet / MONTAGEbureauet ApS OPLAG: 300 UDGIVER: Vejdirektoratet ISBN (NET): ISBN: COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 Yderligere information om vejene og trafikken kan findes på nettet på Vejdirektoratet.dk. Denne og andre publikationer kan bestilles hos Schultz Distribution eller på telefon

3 INDHOLD Sammenfatning Indledning Introduktion til signalanlæg Styreformer Samordnede signalanlæg grønne bølger Brændstofforbrug og emission ved stop Fejlovervågning af signalanlæg Optimering af signalanlæg Systemteknisk og trafikteknisk drift Signaloptimering - hvad er det? Hvorfor optimere signalanlæg? Signalanlæg i Danmark Spørgeskemaundersøgelse Årlige samfundsomkostninger i danske signalanlæg Litteraturstudium Simulering af signalstyring Uafhængigt styret signalanlæg Signalreguleret ruderanlæg Samordnede signalanlæg Sammenfatning af simuleringer Potentiale for forbedringer Hvad kan vejbestyrelsen gøre? Vejbestyrelsens opgave Systemteknisk drift Trafikteknisk drift Ombygning af ældre tidsstyrede anlæg Signalstrategi Signaloptimering i praksis Referencer Bilag Bilag 1: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Bilag 2: Samfundsøkonomisk kalkule af årlige omkostninger i signalanlæg Bilag 3: TERESA - Samfundsøkonomisk model for signalanlæg... 54

4 SAMMENFATNING Danmarks trafiksignaler påvirker os alle. Uanset om vi selv sidder bag rattet eller er passager, om vi kører i arbejdssammenhæng eller som privatperson, om vi kører i bus, personbil, på cykel eller er fodgænger skal vi standse, når trafiksignalet viser rødt. Signalanlæg er en nødvendighed for at sikre trafikanterne en rimelig fremkommelighed og en høj sikkerhed. Rødt lys påvirker trafikafviklingen ved at bringe trafikken til standsning. Derved bliver bilister ikke alene påtvunget en vis ventetid men også en direkte udgift til ekstra brændstof, så længe der holdes for rødt lys, og når køretøjet igen skal bringes op på en normal hastighed. En personbil, der med 50 km/t skal standse og holde stille for rødt lys i 30 sek. og efterfølgende accelererer til 50 km/t, bruger ca. 0,023 liter brændstof ekstra. Dette svarer til en ekstra udgift på ca. 24 øre ved en brændstofpris på 10,43 kr. pr. liter (2010). På veje med højere hastigheder er udgiften større. For lastbiler er ekstraomkostningen langt større, da de har en højere totalvægt end personbiler. En 40 ton lastbil bruger således op mod 0,5 liter diesel ekstra ved at standse og accelerere op til en udgangshastighed på 70 km/t i forhold til uhindret kørsel med konstant hastighed. Disse cifre lyder måske ikke af meget. Men når man sammenholder det med, at der hvert år standses 8-9 mia. gange for rødt lys ved vore signalanlæg, er der tale om en betydelig omkostning for det danske samfund og for den enkelte trafikant. Med et forsigtigt skøn vurderes de samlede årlige samfundsomkostninger i danske signalanlæg at være i størrelsesordenen 14 mia. kr. Langt den største del af dette beløb udgøres af værdien af trafikanternes spildtid (69 %). De øvrige omkostninger er brændstof (13 %), trafikulykker (18 %) og drift og vedligehold af signalanlæggene (0,5 %). Omkostningen til brændstof skønnes alene at udgøre ca. 13 % svarende til et merforbrug på 1,8 mia. kr. i forhold til en situation, hvor trafikanterne kører igennem uden at standse. For den enkelte trafikant svarer det til et merforbrug på ca. 700 kr. pr. år. Tallene er et udtryk for, at selv små forbedringer i signalstyringen har en økonomisk betydning for både trafikanterne og for samfundet. Merforbruget af brændstof på grund af stop for rødt lys medvirker også til merudledning af drivhusgassen CO 2 samt forurenende stoffer som kulilte og kvælstofoxider. Effekten af dette er ikke opgjort. Signalanlæg kan være samordnet med andre, hvorved signalerne på en strækning under visse forhold kan styres på en sådan måde, at der kan skabes en grøn bølge for de bilister, der kører på strækningen. Knap halvdelen af de danske signalanlæg er samordnede i det mindste i myldretiderne. Øvrige signalanlæg styres uafhængigt af andre signalanlæg. Når der er mulighed for at skabe en grøn bølge langs en strækning, vil trafikanterne opleve øget komfort, jævnere hastighed, kortere rejsetid og et mindre brændstofforbrug, da der ikke skal standses og igangsættes ved signalanlæggene. For forholdsvis begrænsede midler kan trafikafviklingen forbedres på samordnede strækninger. Det er vurderingen, at mange signalsamordninger i Danmark ikke fungerer optimalt. Ofte vil man, blot ved at flytte grønperiodens start i et eller flere signalanlæg, opnå en større reduktion i antallet af køretøjer, som skal standse. Herved får trafikanterne en kortere rejsetid, en mere jævn hastighed og et mindre energiforbrug. Herudover reduceres forureningen og støjbelastningen omkring krydset. Som gennemsnit vurderes det ud fra omfattende studier af erfaringer fra ind- og udland, at den samlede forsinkelse i samordnede signalanlæg vil kunne reduceres med 5-10 %, hvis de var bedre indstillede. Langt de fleste af de ikke samordnede anlæg er trafikstyrede med detektorer, således at grøntiderne hele tiden kan tilpasses det aktuelle behov. Imidlertid er der 8 % af alle anlæg, som hverken er samordnet med andre anlæg eller er trafikstyrede. Disse anlæg er utidssvarende, og de medfører en væsentligt højere gennemsnitlig ventetid og flere stop end et tilsvarende trafikstyret signalanlæg. Ombygning af disse gamle anlæg skønnes at kunne give en årlig besparelse på 3,2 mio. liter brændstof. Grøntiderne i signalanlæg samt øvrige parametre til styring af anlæggene er indrettet til bestemte trafikmængder og bestemte trafikmønstre. Ideelt set skal et signalanlæg være indstillet til at afvikle den aktuelle trafik med så få gener som muligt for trafikanterne. Mange af vore trafikstyrede signalanlæg fungerer i dagligdagen ikke som tilsigtet ved projekteringen. Det kan der være flere årsager til: 4

5 Trafikmængderne eller trafikmønstret har ændret sig siden grøntiderne i signalanlægget blev dimensioneret. Trafikken i signalanlægget afvikles derfor ikke længere optimalt Én eller flere detektorer til registrering af den ankommende trafik virker ikke Signalanlægget har en funktionsfejl, så grøntider eller samordningsmønster afviger fra det ønskede. Hvis signalanlægget er dimensioneret til at betjene trafikmængder, der adskiller sig væsentligt fra de aktuelt forekommende, vil dette medføre øget ventetid for trafikanterne. Med en optimering, hvor signalanlæggets styring justeres, så den svarer til den nye trafiksituation, kan ventetiderne og trafikantomkostningerne nedbringes. Det vurderes, at der er detektorfejl i % af alle trafikstyrede signalanlæg i Danmark. Simuleringer viser, at i et trafikstyret kryds med en hverdagsdøgntrafik på kan en defekt detektor i sideretningen medføre ekstra trafikantgener på op til kr. pr. dag inklusiv værdien af tidstabet. Alene værdien af det ekstra brændstofforbrug kan løbe op i knap kr. pr. dag i et kryds med typiske trafikmængder. For store trafikstyrede kryds vil de negative effekter af en detektorfejl være endnu større. Undertiden opstår tekniske fejl i et signalanlæg. F.eks. kan signalanlæggets ur drive bort fra den virkelige tid, hvilket kan medføre, at signalanlægget på et givet tidspunkt arbejder med grøntider, der er tilpasset et andet tidspunkt på døgnet. Dette kan f.eks, medføre at grøntiderne bliver for korte, eller at samordningsmønstret i samordnede signalanlæg bliver uheldigt. Optimering af signalanlæg indebærer justering af signalernes funktion, så trafikanterne får færre gener, dvs. færre stop og en mindre forsinkelse. Justeringerne kan f.eks. bestå i ændrede grøntider, nye pilfaser, ændret tidspunkt for skift mellem signalprogrammer eller ændringer i den måde en signalsamordning fungerer på. I særlige tilfælde kan en optimering også omfatte anlæg af eller forlængelse af svingbaner. En samlet opgørelse viser, at øget fokus på signalanlægs funktion kan spare det danske samfund for op mod 1,3 mia. kr. pr. år, hvoraf brændstofbesparelserne udgør 16,6 mio. liter svarende til en omkostning på 174 mio. kr. Fokus bør især rettes mod optimering af samordnede signalanlæg, idet der her skønnes at være et potentiale på 933 mio. kr., heraf 103 mio. alene i brændstofbesparelser. Besparelsen kan opnås gennem en optimering af de eksisterende signalsamordninger. Den nødvendige årlige investering til optimering af samordnede signalanlæg udgør ca. 10 mio. kr., hvis samordninger optimeres hvert 4. år. Kortere reparationstid for defekte detektorer vurderes at kunne give en samlet besparelse for trafikanterne på ca. 185 mio. kr. årligt, heraf 37 mio. kr. i brændstof. Bedre trafiksignaler med fuldt funktionsduelige detektorer forventes desuden at højne trafiksikkerheden. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt er dog ikke vurderet her. 5

6 1. INDLEDNING Trafiksignaler udfylder en vigtig funktion i dagens tætte og intensive trafikmiljø. Anlæggene fungerer ikke alene som et stopsignal men også som en kapacitetsfordeler for alle de trafikanter, som skal passere et vejkryds. Trafiksignaler har derfor betydning i hverdagen for alle, som færdes på eller langs gade og vej. Dette gælder for personer på vej til eller fra arbejde, personer i erhverv, som benytter personbil, varebil eller lastbil eller personer på vej til eller fra indkøb eller fritidsbeskæftigelse. Uanset om man kører i bil, på cykel eller knallert eller er fodgænger, så påvirkes ens trafikrytme af signalernes skiften mellem rødt og grønt. Også transporttiden for bus- og hyrevognspassagerer samt handicappede og ældre, der lader sig transportere, er påvirket af stop og forsinkelse i signalanlæg. Trafiksignaler er krumtappen i byernes trafikafvikling. Uden signalanlæg ville trafikken simpelthen bryde sammen med uoverskuelige konsekvenser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden. Tilstedeværelsen af trafiksignaler vil dog altid medføre en række ulemper for trafikanterne i form af ventetid og stop og heraf øget energiforbrug i forbindelse med start og acceleration efter stop for rødt lys. Dårligt indstillede trafiksignaler eller trafiksignaler med en forældet styreform påvirker trafikanterne på flere måder: Trafikanter passerer et lyssignal for grønt, men skal stoppe i det næste. Dette kan skyldes dårlig eller ingen koordinering (samordning) mellem lyssignalerne. FIGUR 1 Trafiksignaler er nødvendige for at afvikle trafikken. Samtidig introduceres en række gener for trafikanterne, naboerne og for samfundet. 6

7 FIGUR 2 Bilister, der venter for rødt lys ikke alene spilder tiden, de betaler også dyrt i brændstof. Et stop for rødt lys i 30 sek. og acceleration til 60 km/t koster 34 øre. Tætliggende lyssignaler bør være samordnede, og signalprogrammerne bør være opdaterede, så de svarer til det enhver tid gældende trafikmønster. Bilister stopper for rødt lys, uden at der er køretøjer i tværretningen eller krydsende fodgængere. Signalet har en utidssvarende styringsform, eller detektorer til styring af signalerne er defekte. Vejforvaltningen har intet kendskab til, at detektorer er defekte, eller har ikke ressourcer til at bringe forholdet i orden inden for en rimelig tid. Grøntiden har en utilstrækkelig længde. Trafikanter må vente mere end én gang på at få grønt lys. Grøntiderne i krydset bør justeres, så krydset kan håndtere den aktuelle trafik bedst muligt set i lyset af evt. kapacitetsproblemer. Signalanlægget bør have en sådan styring, at det også kan håndtere omlejret trafik forårsaget af vejarbejde eller særlige, planlagte begivenheder. Ud over den direkte negative påvirkning af den enkelte trafikant i form af spildt tid, brændstof og penge påvirker trafiksignalerne naboerne indirekte i form af mere støj og luftforurening. Samfundet berøres også, bl.a. i form af luftforurening, CO 2 -udslip og trængsel, som påvirker samfundsøkonomien. I hovedstadsområdet er det i Projekt trængsel (Trafikministeriet, 2004) beregnet, at den samlede trængsel i 2002 udgjorde i alt timer pr. hverdag. Det må formodes, at langt den overvejende del af dette udgøres af ventetid ved hovedstadsområdets mere end signalanlæg, idet trængslen på motorvejene i hovedstadsområdet i samme projekt er opgjort til timer pr. hverdag. Forskning i USA (Halkias og Schauer, 2004) viser, at mere end 75 % af USA s signalanlæg trænger til en forbedring, enten i form af ny hardware eller blot en justering af signaltiderne, så de er bedre tilpasset det aktuelle trafikmønster % af al forsinkelse i USA antages at stamme fra trafiksignaler med dårlig indstilling, manglende svingpile eller defekte detektorer. Der er ikke lavet en tilsvarende undersøgelse i Danmark, men det er vurderingen at man i mange signalanlæg i Danmark kunne forbedre trafikafviklingen ved at foretage mindre signaltekniske justeringer eller afhjælpe tekniske fejl. Hvis vejsystemet i øvrigt har tilstrækkelig kapacitet, bør signalanlæg være indrettet, så følgende krav er opfyldt: Ingen skal standse for rødt lys uden grund. Dette gælder især i trafikstyrede signalanlæg, hvor trafikanter kan få et stop, fordi en detektor er gået i stykker eller pga. forkert placerede detektorer Ingen skal have grønt lys for blot at skulle standse i det næste, fordi signalerne ikke er samordnede, eller fordi samordningen er dimensioneret for mange år siden til det daværende trafikmønster Ingen skal vente på grønt lys mere end én gang i samme kryds. Alle ventende biler bør kunne passere første gang, det bliver grønt Med stigende trængsel, vil også køretøjernes brændstofforbrug, forurening og CO 2 -udslip blive forøget. Hertil kommer, at dårligt eller forkert indstillede signalanlæg vil forringe respekten af signalvisningen. Dette kan medføre mere aggressiv kørsel, hvor trafikanter med høj hastighed prøver at nå frem til krydset, inden det skifter. 7

8 Uhensigtsmæssigt indstillede signaler vil også medvirke til en forøget risiko for sivetrafik, hvor trafikanter benytter mindre hensigtsmæssige ruter for at komme forbi et område med kødannelser. Begge forhold må formodes at have en negativ indflydelse på trafiksikkerheden og miljøet i lokalområdet. Signalanlæg med en hensigtsmæssig indstilling af omløbstider, grøntider og samordning kan medvirke til at forhindre eller afhjælpe ovennævnte problemer. Undersøgelser, såvel nationale som internationale, viser, at forsinkelser i signalanlæg ofte kan reduceres med mellem 5 og 20 % gennem en ændring af signalernes indstilling. Hertil kommer fordelene ved reduktioner i brændstof, forurening og CO 2 -udslip og mindre støj for vejens naboer forårsaget af den mere glidende trafik. Anlæg med alvorlige fejl, såsom slukket signalanlæg eller drift i et forkert signalprogram, vil normalt hurtigt blive opdaget af trafikanterne og udbedret. Sidstnævnte type vil ofte give anledning til lange køer på steder, hvor der normalt ikke er kø. Langt mindre synligt for det utrænede øje er detektorfejl i trafikstyrede signalanlæg, hvor signalet skifter mellem rødt, gult og grønt men uden en hensigtsmæssig afslutning af grønperioderne og eventuelt med brug af faser helt uden trafik. En dårlig samordning for bilerne eller for korte grøntider har ikke kun konsekvenser for bilisterne, der vil opleve et højere energiforbrug og en ringere komfort. Busser, der deler kørespor med bilerne, vil også få flere stop og en højere forsinkelse pga. kødannelser fremkaldt af uhensigtsmæssig styring af signalanlæg. fodgængere, der færdes langs vejene. Dette forhold gælder især for strækninger med mange lastbiler og busser, idet disse køretøjer forurener væsentligt mere end personbilerne. En fuldt lastet lastbil, der har holdt for rødt lys, bruger således op mod 0,75 liter brændstof på igangsætning og efterfølgende acceleration op til 60 km/t. Når nu alle fordele ved optimering af signalanlæg er kendt, hvad er da årsagen til, at mange signalanlæg er dårligt indstillede eller på anden måde er fejlbehæftede? Flere forhold medvirker hertil: Gammel signaludrustning Manglende elektronisk fjernovervågning Manglende trafikdata For små bevillinger For lille bemanding i forvaltningerne Manglende faglige kompetencer inden for området Generelt ringe opmærksomhed på problemets omfang og natur Der kan således være flere hindringer i vejen, som årsag til, at ikke alle forvaltninger løser denne opgave. En af hindringerne kan være af økonomisk art, idet ombygning af et gammelt anlæg til fuld trafikstyring beløber sig til kr. Bedre styring af signalanlæggene vil reducere udledningen af farlige stoffer fra køretøjerne. Dette vil gavne cyklister og 8

9 FIGUR 3 Mange ældre signalanlæg er tidsstyrede med faste grøntider. Det giver længere ventetid og flere stop for trafikken end i et trafikstyret signalanlæg. 2. INTRODUKTION TIL SIGNALANLÆG 2.1 STYREFORMER Signalanlæg regulerer trafikken ind i vejkryds, vekselvis ensrettede vejstrækninger eller fritliggende fodgængerfelter eller stikrydsninger. Det første signalanlæg i Danmark blev opstillet i København i I 1960 erne og 1970 erne var der i takt med trafikudviklingen en kraftig tilvækst af nye signalanlæg. Siden 1990 har tilvæksten i nye signalanlæg været mere afdæmpet. I dag er der ca signalanlæg i Danmark. Signalanlæg opdeles i tidsstyrede og trafikstyrede anlæg. I tidsstyrede anlæg er grøntiderne faste fra omløb til omløb. Men grøntiderne kan dog være forskellige for forskellige perioder henover dagen og ugen. Grøntiderne og dermed signalernes omløbstider vil derfor typisk være høje i myldretiderne og korte i øvrige perioder. I trafikstyrede anlæg er det trafikken, der bestemmer varigheden af det grønne lys. Tilstrømning af et stort antal biler vil give anledning til en længere grøntid. Når der ikke ankommer trafik til signalanlægget, vil det stå i en hvilestilling, hvor der ikke sker skift i nogen af signalerne i anlægget. I langt de fleste trafikstyrede signalanlæg i Danmark benyttes præference eller alt rødt som hvilestilling. Med præference som hvilestilling står signalet med grønt lys i hovedretningen. Med alt rødt viser alle signaler rødt, når der ikke er trafik på vej mod krydset. Køretøjer, cyklister og fodgængere registreres af detektorer. Den meste anvendte type af detektorer i Danmark er den induktive detektor, som består af et elektrisk kabel nedlagt i kørebanen. Typiske fejl for denne type detektor er overgravede tilledningskabler, dårlig elektrisk forbindelse eller skader på spolen, som kan opstå for eksempel på grund af sporkøring. Uden velfungerende detektorer vil et trafikstyret signalanlæg være delvist blind over for, hvad der sker i signalanlæggets tilfarter. En eller flere defekte detektorer i et kryds vil derfor påvirke trafikafviklingen negativt med større gener for trafikanterne i form af flere stop, længere ventetid og et unødvendigt merforbrug af brændstofforbrug. En ulempe ved et signalanlæg udstyret med mange detektorer og en meget forfinet styring er derfor anlæggets sårbarhed over for detektorfejl. 9

10 Tidsstyring Trafikstyring Samordnet ikke samordnet Uafhængig styring Samordnet ikke samordnet Uafhængig styring FIGUR 4 Oversigt over styreformer i signalanlæg. Tids- og trafikstyrede anlæg er enten samordnede eller styres uafhængigt (ikke samordnet) af andre signalanlæg. Videodetektorer bliver mere og mere udbredte. For denne detektortype er hyppigheden af fejl pga. defekte elektriske forbindelser mindre. Til gengæld kan der på grund af skyggedannelser være problemer med falske anmeldelser og grøntidsforlængelser, hvilket forøger ventetiden for den tværgående trafik. På figur 4 er illustreret mulige styreformer for signalanlæg. Signalanlæg, der ikke fungerer samordnet med andre signalanlæg, benævnes uafhængige anlæg. Nyetablerede signalanlæg, der ikke er samordnede med andre signalanlæg, skal ifølge vejreglerne være trafikstyrede. En del ældre anlæg fra 1960 erne og 70 erne er tidsstyrede uden at være samordnede med andre anlæg. Disse anlæg kan virke lidt træge eller for hurtige i signalskiftet, fordi skiftet til grønt lys finder sted med faste mellemrum uden hensyntagen til, om der er trafik på vej mod krydset. 2.2 SAMORDNEDE SIGNALANLÆG GRØNNE BØLGER Når en række af signalanlæg ligger i en ikke alt for stor indbyrdes afstand, vil det ofte være en fordel at samordne styringen af dem. Samordning betyder, at signalanlæggene arbejder i en bestemt indbyrdes takt omløb for omløb, hvorved det under visse forhold, bestemt af signalernes omløbstid og afstanden mellem de enkelte kryds, vil være muligt at etablere en grøn bølge i begge retninger. En grøn bølge sikrer, at trafikanter kan passere kæden af signalanlæg med en passende hastighed uden at skulle standse for rødt lys. Samordnede signalanlæg findes derfor især i og omkring de større byer. Det er normalt ikke muligt at give grøn bølge til alle kørende i et vejnet. I myldretiderne vælges som oftest at etablere en grøn bølge for trafikken i den mest belastede retning, f.eks. mod centrum om morgenen og fra centrum om eftermiddagen. Konsekvensen af ikke at samordne signalanlæg er, at bilisterne på en strækning med mange signalanlæg muligvis skal stoppe unødigt ved et eller flere af anlæggene. Uden samordning vil der også være større risiko for at en kø mellem signalanlæg stuver tilbage og blokerer for trafikken i andre kryds. En særlig type blandt de samordnede signalanlæg udgøres af adaptive systemer. I et adaptivt system er signalanlæggene trafikstyrede og samordnede. Samordningsmønstrene, grøntider, og omløbstider beregnes løbende på baggrund af indsamlede trafikdata fra detektorer. Omløbstiden og fasevalget kan derfor ændres hyppigt, evt. med 5-15 minutters mellemrum. Teoretisk vil adaptive systemer give en bedre trafikafvikling end traditionelle, samordnede systemer. Danske erfaringer med denne type systemer har dog været blandede. 2.3 BRÆNDSTOFFORBRUG OG EMISSION VED STOP På figur 5 er skematisk vist processen vedr. standsning for rødt lys og efterfølgende igangsætning efter skift til grønt lys. På diagrammet er vist køregraferne for to køretøjer, der hhv. standser for rødt lys (den fuldt optrukne kurve) og fortsætter uden stop for grønt lys (den punkterede linje). Nederst på figuren er vist hastigheden for de to køretøjer. Et køretøj. der skal standse og starte for rødt lys, gennemløber tre perioder med hver sine karakteristika mht. energiforbrug og emission. I den første periode decelererer køretøjet til det holder helt stille. I periode 2 holder køretøjet stille for rødt lys i tomgang, og i periode 3 accelereres op til den nor- 10

11 Afstand Køretøj uden stop Køretøj med stop Forsinkelse Stoplinie Tid Kørsel Deceleration Stop (tomgang) Acceleration Kørsel Hastighed 60 km/t 0 km/t Tid FIGUR 5 Vej-tiddiagram der viser en kørselscyklus ved stop for rødt lys, dvs. deceleleration, ventetid og acceleration. male kørehastighed, i diagrammet angivet til 60 km/t. Under decelerationen bruger køretøjet intet brændstof, forudsat der anvendes motorbremsning. Hvis der trædes på koblingen svarer energiforbruget til tomgangsforbruget. I praksis vil der ofte være tale om en kombination. Når køretøjet er bragt til standsning, arbejder motoren i tomgang. Tomgangsforbruget for en personbil er i størrelsesordenen 0,9-1,3 liter brændstof pr. time afhængig af motorstørrelsen og motortemperaturen (Akçelik and Besley, 2003). Nyere personbiler med moderne motorer kan dog have et tomgangsforbrug helt ned til 0,5-0,6 liter pr. time. For lastbiler kan der regnes med et tomgangsforbrug på 2,0-2,5 liter pr. time. Under accelerationen skal køretøjet genvinde den energi, der er gået tabt ved nedbremsningen. Hastigheden inden nedbremsningen er derfor afgørende for, hvor meget energi, der går tabt og dermed også for det ekstra brændstofforbrug et stop for rødt lys forårsager. Forskellige kilder angiver værdier for det ekstra energiforbrug. En australsk brændstofmodel, som benyttes i programsystemet, Sidra, til modellering af rundkørsler og signalregulerede kryds, angiver i et beregningseksempel, at det ekstra energiforbrug ved et kortvarigt stop for rødt lys og acceleration til en hastighed på 60 km/t er på 0,037 liter for en standardpersonbil med en vægt på 1150 kg inklusiv last (Akcelik og Besley, 2003). Dette svarer til en direkte udgift for trafikanten på 38 øre. 11

12 En anden og mere grov model findes i TRANSYT-modellen til beregning af samordnede signalanlæg (Binning og Crabtree, 1999). Her er angivet et ekstra brændstofforbrug ved stop fra en udgangshastighed på hhv. 50, 60 og 70 km/t med efterfølgende acceleration op til udgangshastigheden på 0,016, 0,023 og 0,031 liter. Energiforbruget stiger således væsentligt ved stop på veje med en hastighedsgrænse på over 50 km/t. Ud fra ovenstående forudsætninger kan det beregnes, at et køretøj, der bliver forsinket af rødt lys i 30 sek. og efterfølgende på normal vis accelererer op til en hastighed på 50 km/t bruger 0,008 liter brændstof i tomgang og 0,016 liter til acceleration. Ved en sluthastighed på 60 km/t benyttes yderligere 0,007 liter brændstof. Med en enhedspris på 10,43 kr. pr. liter brændstof udgør dette en ekstraudgift for trafikanten på 25 og 32 øre ved hhv. 50 og 60 km/t. For tunge køretøjer er energitabet væsentligt højere. For en 30 ton lastbil vil energitabet være ca. 25 gange større end for en gennemsnitlig personbil. Ved 60 km/t medfører et stop for en lastbil med sættevogn eller anhænger således et ekstra brændstofforbrug på mere end 0,5 liter, svarende til en ekstraudgift på mindst 5,00 kr. Volvo har gennemført målinger af en 40 ton lastbils energiforbrug ved et antal stop fra 80 km/t på en 10 km lang strækning (Volvo, 2003). Fem stop med efterfølgende accelerationer medførte et merforbrug på ca. 0,75 liter pr. stop. For den enkelte trafikant synes disse tal måske at være ubetydelige, når man sammenligner med køretøjets årlige totalforbrug. Men adderes bidragene fra alle køretøjer bliver det til ganske betydelige summer, trafikanterne bruger på at holde for rødt lys. Hvis det forudsættes, at hvert tredje køretøj skal standse og vente i 10 sekunder i et kryds med indgående køretøjer pr. døgn og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, bliver det samlede årlige brændstofforbrug forårsaget af stop og ventetid for rødt lys på ca liter svarende til en værdi for trafikanterne på mere end kr. Hertil skal lægges værdien af trafikanternes tidstab, som er væsentligt højere. 2.4 FEJLOVERVÅGNING AF SIGNALANLÆG For at sikre at signalanlæggene i det daglige fungerer som tilsigtet har mange vejforvaltninger indført fjernovervågning af deres signalanlæg. Overbrændte lamper, slukkede anlæg, fejlramte detektorer eller manglende synkronisering ved samordning vil således give anledning til en automatisk alarm, hvorefter den nødvendige assistance for udbedring 12

13 SANDSYNLIGHEDEN FOR AT ET TRAFIKSTYRET SIGNALANLÆG FUNGERER 80% 70% 60% 1% 2% 3% 4% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal detektorer i signalanlæg FIGUR 6 Sandsynligheden for at et trafikstyret signalanlæg fungerer med en fejl afhængig af antallet af detektorer i krydset og sandsynligheden (%) for en fejl på den enkelte detektor. kan tilkaldes. Hurtigheden hvormed fejlen afhjælpes afhænger af, hvor alvorlig fejlen er for anlæggets sikkerhedsmæssige og trafikale funktion. Alvorlige fejl som f.eks. et slukket anlæg vil blive afhjulpet inden for få timer, hvorimod detektorfejl ofte først bliver udbedret uger eller måneder senere afhængig af den pågældende vejbestyrelses politik for afhjælpning af fejl. I anlæg uden overvågning er det normalt kun de meget alvorlige og synlige fejl, som bliver udbedret hurtigt. Mindre alvorlige fejl, som f.eks. detektorfejl, kan have en stor indvirkning på anlæggets trafiktekniske funktion. Disse fejl bliver måske først opdaget ved helårlige eftersyn, hvis sådanne overhovedet foretages af den pågældende vejbestyrelse. Det er derfor overvejende sandsynligt, at en stor del af de danske signalanlæg, især de trafikstyrede, er fejlbehæftede i større eller mindre grad, hvilket nedsætter såvel trafiksikkerheden som fremkommeligheden. I Vejdirektoratets signalanlæg, som næsten alle er overvågede, er det gennemsnitligt mindre end 1 % af detektorerne, som er ude af drift. Dette svarer til, at 15 % af alle anlæg har en funktionsfejl. Denne procentsats vil formentligt være noget højere for signalanlæg uden fjernovervågning. Hvis signalanlægget ikke er tilsluttet et overvågningssystem, bliver detektorfejl ofte først opdaget, når en tekniker kontrollerer styreapparatets funktion. For signalanlæg uden overvågning vurderer fagfolk inden for signalbranchen i Danmark, at andelen af trafikstyrede signalanlæg med én eller flere detektorfejl udgør 25 %. Jo flere detektorer, der er i et signalanlæg, jo større er sandsynligheden for at en detektorfejl påvirker anlæggets funktion negativt. Sammenhængen mellem sandsynligheden for et defekt signalanlæg og antallet af detektorer i anlægget er vist i figur 6 for forskellige værdier af risikoen for fejl på en detektor i det pågældende anlæg. I et signalanlæg med 25 detektorer, hver med en fejlsandsynlighed på 2 %, vil der således være en sandsynlighed på 40 % for en detektorfejl i det pågældende signalanlæg. Fjernovervågning af signalanlæg er derfor et effektivt middel til at holde omfanget af funktionsfejl i signalanlæg nede på et acceptabelt minimum. Forvaltninger med mange trafikstyrede signalanlæg uden overvågning, må derfor forvente, at en stor del af signalanlæggene løbende fungerer med funktionsfejl til skade for trafiksikkerheden og fremkommeligheden. 13

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler af civiling. Steen Merlach Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet email: ste@vd.dk Revision 1.1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN DTU Transport Danmarks Tekniske Universitet Jakob Tønnesen og Morten Hedelund BAGGRUND 2 Trafiksignaler er en nødvendighed i byens infrastruktur Kapacitetsfordeler

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk

Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk Etablering af trafikregneren i Odense tilrettelæggelse og evaluering af de tekniske muligheder Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk Historisk tilbageblik I årene 1990-1993 foretog

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Der har i de senere år været fokus på udvikle det vejnet, hvor der kan køres med modulvogntog i Danmark. Baggrunden for ønsket er en forventning om, at modulvogntog,

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Revideret 17.06.2015/ATM Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen er delt op i to etaper: Etape 1 inkluderer

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv.

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv. FL-CONSULT APS TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKNOTAT INDHOLD

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Ny håndbog i trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg. Jonas Olesen

Ny håndbog i trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg. Jonas Olesen Ny håndbog i trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg Jonas Olesen Agenda Trafikteknisk drift sat i kontekst Lidt om trafikteknisk drift Baggrund og formål med håndbogen Håndbogens indhold 2 Trafikteknisk

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Volker Nitz. Dækbranchens Fællesråd

Volker Nitz. Dækbranchens Fællesråd Volker Nitz Dækbranchens Fællesråd Vinterdæk lovgivningen NORDEN OG EUROPA NORGE Vinterdæk er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.). Min. tilladte mønsterdybde er 3 mm.

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordning for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordningen for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Dato: Januar 2014 Oplag: 300 Tryk: Vejdirektoratet

Læs mere