Valg til arbejdsmiljørepræsentant Læs om: vilkår, valgprocedure og uddannelse. APV 2013 Læs om: fysisk og psykisk APV

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 1 MARTS 2013 AMB U nr. 1 Nyhed rbejdsm sbrev om a iljøet i Bø rn og Ung e Valg til arbejdsmiljørepræsentant Læs om: vilkår, valgprocedure og uddannelse APV 2013 Læs om: fysisk og psykisk APV Nye rygeregler Læs om: fakta og fortolkninger

2 Foråret spirer... Det er blevet marts og selvom foråret lader vente lidt på sig, viser naturen de første tegn på lysere tider. Dermed er det også blevet tid til at afholde valg til arbejdsmiljøorganisationen. Inden 1. april skal alle arbejdsmiljøgrupper have valgt arbejdsmiljørepræsentant og den 8. maj vælges repræsentanter til de tværgående arbejdsmiljøorganer som områdemed, Arbejdsmiljøudvalget og HMU. Jeg vil opfordre til, at I med jeres valg til arbejdsmiljøgrupperne engagerer jer aktivt i arbejdsmiljøarbejdet. Et stærkt lokalt engagement løfter arbejdsmiljøet og skaber et godt afsæt for høj trivsel. Det er den lokale arbejdsplads og arbejdsmiljøgruppe, der er omdrejningspunktet for arbejdet med attraktive arbejdspladser og et godt og sikkert arbejdsmiljø. Personligt vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for et godt samarbejde. Jeg starter i april i mit nye job som direktør i Favrskov Kommune med ansvar for Børn og Skole-området. Jeg har været glad for at være en del af en stærk organisation, hvor samarbejdet om kerneopgaven samt tillid og retfærdighed er i højsædet. Børn og Unge skaber gode resultater, fordi vi har en grundlæggende tillid til hinanden og forstår at samarbejde - også når det er vanskeligt. Det har været en fornøjelse at være en del af. Med venlig hilsen Hans Minor Vedel Chef for HR, Kommunikation og Trivsel og arbejdsmiljøleder - betyder på latin at drage omkring og bruges i betydningen hurtig handling (ambulant, ambulance) - er en forkortelse af arbejdsmiljøet i Børn og Unge - er et supplement til Arbejdsmiljøhåndbogen AMBU- udgives af Team HR/Arbejdsmiljø i Børn og Unge 2

3 VALG TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Valg til arbejdsmiljørepræsentant Inden 1. april 2013 skal alle arbejdspladser i Børn og Unge og resten Aarhus Kommune have afholdt valg af arbejdsmiljørepræsentanter. Som arbejdsmiljørepræsentant arbejder du for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads og er således med til at sikre gode rammer for kerneopgaven, børnene og de unge. Vilkår og muligheder for arbejdsmiljørepræsentanter: Funktionsperiode Funktionsperioden for alle valgte arbejdsmiljørepræsentanter starter den 1. august og varer i 2 år, hvorefter der skal være valg igen. Man kan vælge at genopstille. Valget på den enkelte arbejdsplads skal være gennemført inden 1. april Tid til opgaven I Børn og Unge er udgangspunktet, at man skal have den fornødne tid til at varetage hvervet. Dvs. tid til at løse de konkrete opgaver, tid til evt. udvalgsarbejde og tid til at have kontakt med de kolleger, man er arbejdsmiljørepræsentant for. Uddannelse og kompetenceudvikling Indenfor de 3 første måneder som arbejdsmiljørepræsentant skal man gennemføre 3 dages grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse. Denne uddannelse er lovpligtig, så det er vigtigt, at man hurtigst muligt efter valget tilmeldes uddannelsen. Tilmelding foregår via kursusbasen. Alle arbejdsmiljørepræsentanter tilbydes derudover løbende kompetenceudvikling. Læs mere under Uddannelser for arbejdsmiljøorganisationen side 9 og 10. Tillæg Arbejdsmiljørepræsentanter som er medlem af BUPL, FOA eller Århus Lærerforening får et løntillæg. 3

4 VALG TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Procedure for valg af arbejdsmiljørepræsentanter Indenfor den enkelte arbejdsmiljøgruppes område sker valg af arbejdsmiljørepræsentant således: Enhver der er ansat indenfor området, som ikke er arbejdsleder(dvs. som i mindre end 50% af sin tid er leder) og som har været ansat i mindst 6 måneder kan stille op til arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges af alle ansatte i den valggruppe, som arbejdsmiljøgruppen dækker. Det er den afgående arbejdsmiljørepræsentant, som i samarbejde med lederen sørger for at der bliver afholdt valg. Det er den afgående arbejdsmiljørepræsentant, som sørger for selve valghandlingen. Lederen deltager ikke i valget. Valget foregår skriftligt og hemmeligt. Ved opstilling af kun 1 kandidat modtager denne automatisk valg. Valg af arbejdsmiljørepræsentant gælder for 2 år, eller indtil arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsforhold ophører. Genvalg kan finde sted. Valget finder sted i marts måned hvert andet år, med tiltrædelse pr. 1. august. Efter valget: Registrering af tillidsvalgte Når valget er gennemført, skal lederen sørge for at indberette navn på den valgte i LIS under fanebladet Drift. Det er vigtigt både at registrere den nyvalgte og at afmelde den afgående arbejdsmiljørepræsentant. Bemærk at registreringen også gælder tillidsrepræsentanter. Se evt. vejledning til LIS her. Afgår en arbejdsmiljørepræsentant i løbet af valgperioden på grund af afskedigelse eller egen opsigelse, skal der vælges en ny for resten af perioden. Hvis en arbejdsmiljørepræsentant er væk fra arbejdet pga. fx barsel i mere end 4 måneder, kan der vælges en ny. En arbejdsmiljørepræsentant kan ikke træde tilbage i løbet af valgperioden, ligesom de ansatte i området ikke kan afsætte vedkommende i løbet af perioden. 4

5 VALG TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT OmrådeMED, Arbejdsmiljøudvalget og HMU Som arbejdsmiljørepræsentant er der mulighed for at få en plads i område- MED. Hvert områdemed har 4 pladser til arbejdsmiljørepræsentanter fra hhv. FU, skole, dagpleje og dagtilbud. Når man er valgt ind i områdemed er der desuden mulighed for at blive valgt ind i arbejdsmiljøudvalget. Her er 8 pladser for arbejdsmiljørepræsentanter for hhv. FU, dagtilbud, dagpleje og skole. Man skal være valgt ind i områdemed for at komme i betragtning til en af disse pladser. Blandt arbejdsmiljørepræsentanterne i arbejdsmiljøudvalget vælges desuden 2 personer til PædagogiskMED og til at sidde i HMU: Disse to poster indebærer frikøb fra arbejdspladsen på halv tid. Valget foregår den 8. maj i forlængelse af fælles temadag for alle arbejdsmiljøgrupper og koordineres af Kommunikation og Arbejdsmiljø. Bemærk: Valghandlingen er for alle nyvalgte/genvalgte arbejdsmiljørepræsentanter i Børn og Unge. Afgående arbejdsmiljørepræsentanter og ledere deltager ikke i valghandlingen. Fælles temadag for alle arbejdsmiljøgrupper Nu varer det ikke længe før Aarhus Kommunes Arbejdsmiljøkonference 2013 løber af stablen. Konferencen er et tilbud om kompetenceudvikling for Arbejdsmiljøorganisationen i Aarhus kommune. Vi sætter fokus arbejdsmiljø, innovation og samarbejde. Deltagerne bliver udfordret gennem spændende og inspirerende foredrag, en stor inspirationsbasar, en udviklingsworkshop samt en tur i skoven. Konferencen har tværmagistratsligt samarbejde som omdrejningspunkt det handler om nysgerrighed, berigelse, stolthed, inspiration og at gå på rov hos hinanden. Sæt kryds i kalenderen den 8. maj kl allerede nu, og mød op på dagen og bliv inspireret til, hvordan du kan være med til at udvikle arbejdsmiljøet i Aarhus Kommune. Vi åbner for tilmeldingen inden længe nærmere information kommer snart. Bemærk at der kl er valg til områdemed, Arbejdsmiljøudvalget og HMU blandt Børn og Unges arbejdsmiljørepræsentanter. Se ovenstående. Kontaktperson i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Merete Thomassen, metho@aarhus.dk 5

6 VALG TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Tre arbejdsmiljørepræsentanter fortæller: Hvad er du særlig stolt af ved dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant? Det er altid dejligt at få gennemført konkrete tiltag og forbedringer. Jeg er også stolt af den tillid, der er mellem os arbejdsmiljørepræsentanter og vores kolleger. Arbejdet har ofte en vejledende karakter, hvor vi lyttet og lægger øre til kollegernes problemer. Hvad er din vigtigste opgave? Det er en vigtigt opgave at være mine kollegers talerør og præsentere de ting, jeg ser og hører, for ledelsen. Jeg samarbejder med tillidsrepræsentanten om kollegernes ve og vel og vi prøver at holde hånden under vores kolleger. Conny Bredahl Lærer på Sødalskolen Hvad får du personligt ud af arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant? Gennem mit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant får jeg en stor indsigt i, hvad der sker på skolen. Jeg sidder i MED-udvalget og er derigennem med til at træffe beslutninger, der har indflydelse på vores dagligdag. Jeg kan godt lide at samarbejde med de andre arbejdsmiljørepræsentanter på skolen (SFO, TAP), så vores arbejdsplads som helhed bliver bedre og et rart sted at være. Hvad oplever du som udfordringerne ved at være arbejdsmiljørepræsentant? Det kan være en udfordring at koordinere vores egne lokale tiltag med strømmen af tiltag udefra. Det kan også være frustrerende, at der ikke altid er økonomi til at løfte opgaven i forhold til fysiske tiltag og forbedringer på skolen. Akutte problemer bliver selvfølgelig løst, så det er sikkerhedsforsvarligt, men det kan knibe med vedligeholdelse som eksempelvis rengøring. Hvordan samarbejder I lokalt? Vi har et fint samarbejde i Arbejdsmiljøgruppen. Vi har også et godt samarbejde blandt arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne, hvor vi holder hinanden opdateret og deler viden. Mit samarbejde med kontoret fungerer også rigtig fint. Kontoret er gode til at fortælle mig, hvis der har været en episode, der skal registreres eksempelvis med vold, trusler eller fastholdelse. 6

7 VALG TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Hvad er du særlig stolt af ved dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant? Jeg er rigtig stolt af vores psykiske arbejdsmiljø her i Bavnebakken. Jeg føler, at personalet bliver hørt, har medbestemmelse og at vi har en positiv tilgang til vores arbejde. Vi er meget forskellige, men der er plads til forskelligheden og vi er gode til at bruge hinandens kompetencer i vores arbejde. Det fysiske arbejdsmiljø har vi helt styr på, men det er et arbejdsvilkår, at vi kan være meget pressede tidsmæssigt. I den situation synes jeg, det er vigtigt, at vi her på stedet vælger at fokusere på arbejdsglæde og vores faglighed i samværet med børnene. Hvad er din vigtigste opgave? Jeg synes, det er vigtigt, at jeg som arbejdsmiljørepræsentant deler den viden, jeg får, med mine kolleger. For mig er det vigtigt at fokusere på det, der fungerer. Jeg vil gerne være med til at udbrede de gode erfaringer fra resten af organisationen og sikre en positiv tilgang til arbejdet på min arbejdsplads. Per Lund Christiansen Bavnebakken, int. Institution i Kolt Hvad får du personligt ud af arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant? Jeg kan godt lide at være arbejdsmiljørepræsentant, fordi jeg får lov til at være med der, hvor det sker. Jeg deltager i en masse spændende møder og hører om alt det nye, der rører sig. Jeg kan godt lide at sidde med i MEDudvalget og have mulighed for at kunne tilkendegive mine synspunkter og have medbestemmelse. Jeg føler, at vi efterhånden er nået ind til kernen i arbejdsmiljøarbejdet nemlig mennesket og dét at få tingene til at fungere på arbejdspladsen. Jeg føler mig anerkendt af min leder og kollegaer, og jeg er glad for at gå på arbejde. Hvad oplever du som udfordringerne ved at være arbejdsmiljørepræsentant? Det kan være en udfordring at få tiden til at slå til - man kan altid bruge mere tid på arbejdsmiljøarbejdet. Hvordan samarbejder I lokalt? Vi arbejder rigtig godt sammen i vores arbejdsmiljøgruppe og er enige om at have fokus på frisættende ledelse, arbejdsglæde og medbestemmelse. I dagligdagen er det ofte min leder, der sidder ved computeren og holder styr på diverse møder, kurser og informationer, mens jeg fungerer som øjne og ører på gulvet, hvor jeg er meget opmærksom på det fysiske arbejdsmiljø. 7

8 VALG TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Hvad er du særlig stolt af ved dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant? Jeg er stolt af, at vi har formået at tænke arbejdsmiljø ind i alle nye tiltag. Arbejdsmiljøet er blevet en naturlig del af vores dagligdag både organisatorisk og i arbejdet med vores kerneopgaver. Hvad er din vigtigste opgave? Arbejdsmiljøarbejdet er bare vigtigt. Det er min vigtigste opgave at sørge for, at vi har det godt på arbejdspladsen. Jeg skal være med til at sikre, at vi har de nødvendige hjælpemidler og vi har arbejdet meget med det psykiske arbejdsmiljø det er virkelig min kæphest! Jeg synes også, at det er en vigtig opgave at formidle den viden, jeg har og får som arbejdsmiljørepræsentant, til mine kolleger og min ledelse. Birte Mahler Dagplejer i Beder/Malling, Beder. Hvad får du personligt ud af arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant? Jeg kan godt lide de mange forskellige aspekter, der er i arbejdsmiljøarbejdet. Jeg interesserer mig meget for, hvordan vi behandler hinanden dynamikken mellem kolleger. I dagplejen arbejder vi jo meget alene, men indgår samtidig i et fællesskab i eksempelvis legestuen og det kan godt give nogle udfordringer engang imellem. Hos os har vi arbejdet meget med anerkendende ledelse, og det betyder meget for dagplejernes engagement. Jeg arbejder i et godt dagtilbud i forhold til arbejdsmiljøarbejdet. Det giver mig ro og tilfredshed, at jeg kan mærke, at der er respekt om vores arbejde. Det er en stor tilfredsstillelse og jeg bliver glad, når jeg får positiv feedback fra kollegerne og ledelse. Hvad oplever du som udfordringerne ved at være arbejdsmiljørepræsentant? Man kan ikke nå alting. Det har været en læreproces for mig at prioritere og jeg har blandt andet fået hjælp til det af min leder. Jeg bliver nemt grebet af arbejdet, fordi det er så spændende, men hverdagen skal kunne hænge sammen og det er et vilkår, at vi må prioritere. Hvordan samarbejder I lokalt? Vi har en dagtilbudsleder, som vægter arbejdsmiljø meget højt og vi har et fantastisk godt samarbejde med ledelsen. 8

9 Uddannelser for arbejdsmiljøorganisationen Den obligatoriske 3 dages-uddannelse Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant eller nyudpegede arbejdsledere har man både ret og pligt til at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage. Hvis den nyvalgte eller nyudpegede har uddannelsen i forvejen, skal den ikke gentages. Denne obligatoriske uddannelse skal være gennemført inden tre måneder efter, man er tiltrådt. I Børn og Unge er det PUF, der står for den obligatoriske uddannelse. PUF, Parternes Uddannelses Fællesskab, er godkendt af Arbejdstilsynet som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Datoerne for kurset i resten af 2013 er: maj august september oktober november I kan tilmelde jer via kursusbasen. Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse Inden for det første år efter man har taget den obligatoriske uddannelse, tilbydes man 2 dages supplerende uddannelse. Arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne har ret, men ikke pligt, til at tage imod tilbuddet om en supplerende uddannelse. Kommunikation og Arbejdsmiljø i Børn og Unge udbyder de 2 dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Datoerne for 2 dags kurserne resten af 2013 er: maj september oktober november I kan tilmelde jer via kursusbasen. 9

10 Uddannelser for arbejdsmiljøorganisationen 11 timers årlig arbejdsmiljøuddannelse Efter det første år skal alle medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe tilbydes 11 timers uddannelse årligt - det svarer til halvanden dag. I Børn og Unge har vi delt det således, at HovedMedUdvalget(HMU), OmrådeMED(OMU) og Arbejdsmiljøudvalget(AMU) hver vælger indholdet på en halv dag. Arbejdsmiljøudvalget har udvalgt følgende halvdages kurser som arbejdsmiljøgrupperne kan vælge imellem. Arbejdsmiljøledelse 29. april kl Konflikthåndtering 10. april kl Stress 6. juni kl Ergonomi 17. april kl Støj 16. maj kl Få retning og mening i arbejdsmiljøarbejdet Løs konflikterne og skab en konfliktforebyggende kultur på arbejdspladsen Spot en stressramt og gør noget ved det! Tag vare på ergonomien, undgå nedslidning og støt kolleger med gener Sænk støjen i samspillet mellem pædagogik, organisering og fysiske rammer I kan tilmelde jer via kursusbasen. Kontaktperson i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Lasse Holm, lahol@aarhus.dk 10

11 APV 2013 Børn og Unges HMU har besluttet, at der hvert andet år skal gennemføres ArbejdsPladsVurdering (APV) på Børn og Unges arbejdspladser. APV en er en vigtig del af arbejdsmiljøarbejdet og med til at belyse følgende: Er det de væsentligste arbejdsmiljøforhold, vi har fokus på? Har vores arbejdsmiljøindsatser den ønskede effekt? Er der behov for justeringer i vores arbejdsmiljøarbejde? APV en fungerer dermed som et pejlemærke i arbejdet med arbejdsmiljøledelsen. APV en 2013 har det samme grundkoncept som APV erne i 2009 og 2011 og vil derfor være genkendelig på mange punkter. APV en består af to dele: én del som fokuserer på det fysiske arbejdsmiljø og én del som fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø - trivselsundersøgelsen. Fysisk og psykisk APV I den fysiske APV er der metodefrihed. I bestemmer selv, hvordan I vil gennemføre APV en. Hvis I vælger at lave en systematisk tilrettelæggelse af de to årlige arbejdsmiljøgennemgange, således at alle væsentlige arbejdsmiljøforhold gennemgås indenfor en 2-årig periode, kaldes det en løbende APV. Når denne fremgangsmåde suppleres med at medarbejderne har adgang til og løbende dialog med deres arbejdsmiljøgruppe, vil det ikke være påkrævet at lave yderligere initiativer i forbindelse med den fysiske APV. Det forudsætter, at I har en velfungerende arbejdsmiljøledelse. Den psykiske APV - trivselsundersøgelsen - gennemføres i efteråret I september måned modtager samtlige medarbejdere et spørgeskema og i slutningen af november vil arbejdspladserne modtage rapporterne. Som noget nyt skal spørgeskemaet besvares via internettet - dette for at undgå besvær og usikkerhed omkring håndtering af papirskemaerne. APV en både den fysiske og psykiske del - skal fortsat dokumenteres i APV-databasen i LIS. Nyhedsbreve Der vil løbende blive udsendt APV-nyhedsbreve via ugepakken. Da ugepakken sendes til alle ledere i Børn og Unge, er det meget vigtigt, at nyhedsbrevene videreformidles til arbejdsmiljørepræsentanterne og drøftes i arbejdsmiljøgruppen. Første APV-nyhedsbrev udkom den 19. marts Kontaktpersoner i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Hanne Lise Rasmussen, tlf.: eller Mette Holm Nielsen, tlf.: mail til: apv2013@mbu.aarhus.dk 11

12 Nye rygeregler 1. marts 2013 fik Aarhus Kommune nye rygeregler. Reglerne ønsker at tilgodese medarbejdernes sundhed, men er samtidig et ønske om effektivitet. Tiden der går med at ryge, kan ikke anvendes på kerneopgaven. Dermed er de nye regler i tråd med reglerne i rygeloven, der har til formål at beskytte børn og unge mod passiv rygning ved at forbyde al rygning på matrikler, hvor der er børn og unge. Børn og Unge følger både de nationale og lokale rygeregler og i den forbindelse er følgende fortolkninger centrale: Rygning er forbudt i arbejdstiden og på Aarhus Kommunes matrikler Børn og Unge har tillid til, at alle medarbejdere overholder rygereglerne Rygereglerne giver ikke anledning til særskilt kontrol af medarbejdernes arbejdstid. Det er den enkelte institution, skole og tilbud, som afgør, om man ønsker at benytte arbejdstid eller andre ressourcer på rygestopkurser. Overtrædelse af reglerne bliver sanktioneret efter de almindelige ansættelsesretslige regler. Fakta og links Du kan læse rygereglerne samt FAQ om reglerne her: Rygestopkurser Der er individuel rådgivning om rygestop samt tilbud om rygestop i grupper via Folkesundhed Århus. Du kan læse om rygestopkurser, få oplysninger om hvor du kan få hjælp, læse om andres oplevelser med rygestoppet og meget mere på Aarhus Kommunes rygestopportal: Kontaktperson: HR- og kommunikationschef Henrik Vinter Olesen, hvo@aarhus.dk 12

13 Arbejdsmiljøarbejdet gør en forskel Det kan kræve både tid og tålmodighed, men arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde skaber resultater og gør en forskel i hverdagen. Efter udbud og levering af nye affaldscontainere i 2012 konstaterede arbejdsmiljørepræsentant for teknisk servicepersonale på Højvangskolen, Lars Møller (billedet), et arbejdsmiljøproblem. De nye containeres læssehøjde gav en alt for stor ergonomisk belastning. Lars kontaktede Børn og Unges arbejdsmiljøkonsulenter. Her fik arbejdsmiljøgruppen på skolen hjælp til at videofilme arbejdsprocessen og derved blev den fysiske belastning synliggjort. Børn og Unges arbejdsmiljøkonsulenter hjalp også med at finde midlertidige løsninger på problemet. I samarbejde med kantinepersonalet blev det aftalt at skifte affaldsposer oftere, så poserne ikke blev for tunge, og medarbejderne blev informeret om, hvordan de skulle udføre arbejdet ergonomisk korrekt. Videooptagelsen blev brugt til at få containerfirmaet i tale og dokumentere, at der var tale om et problem, der krævede en ny og bedre vedvarede løsning. Denne del af processen tog lang tid og her kom tålmodigheden på prøve. Til sidst kom containerfirmaet ud på skolen og den nye løsning blev aftalt. Skolen har nu fået nye affaldscontainere med indlæsningsmulighed i siden, så den ergonomiske belastning ved løft og risikoen for en arbejdsulykke er blevet mindsket. Kontaktperson i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Lasse Holm, lahol@aarhus.dk 13

14 Maj Nyhedsbrev nr. 1 MARTS 2013 Gode anmeldelser til dobbeltkrybben Brugen af dobbeltkrybben har fået en positiv modtagelse i Børn og Unge. Krybben, som har to sovepladser som i en køjeseng, sparer plads og er med til at give børnene en anden oplevelse af at sove sammen. Men dobbeltkrybben stiller krav til børnenes kunnen. Da den voksnes arbejdsstilling enten er højere eller lavere, end når man bruger en normal krybbe, bliver det hurtigt anstrengende og uhensigtsmæssigt, hvis barnet har brug for langvarig voksenkontakt, inden det sover. Samtidig skal barnet i den nederste krybbe ikke bruge sele og har derfor mulighed for selv at stå ud. Det stiller krav til sikre omgivelser. Barnet, der sover i den øverste krybbe, kravler selvfølgelig op af stigen. Sparer plads Selve krybberne har samme mål som de gængse krybber, som benyttes i dag. Man skal dog være opmærksom på, at der brug for 80 centimeter mellem hver anden dobbeltkrybbe for at den voksne kan komme ned i knæ og putte barnet i underkøjen. Selvom afstanden mellem kryberne er øget fra 50 centimeter til 80 centimeter, er dobbeltkrybberne pladsbesparende. Dobbeltkrybbens størrelse og vægt betyder, at man ikke skal køre med den. Vil du vide mere om brugen af dobbeltkrybben, er du velkommen til at kontakte arbejdsmiljøkonsulent Lene Stevn. Kontaktperson i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Lene Stevn, ls@aarhus.dk Arbejdsmiljøudvalgets fokuspunkter 2013 Gennem sin årlige strategiske drøftelse har Arbejdsmiljøudvalget besluttet at sætte særligt fokus på følgende 4 temaer i 2013: December Januar Vold og trusler Arbejdsmiljøperspektivet i inklusionsarbejdet Sammenhæng mellem kerneopgave og arbejdsmiljø Organisering af arbejdsmiljøarbejdet, herunder bl.a. rundering - også af det psykiske arbejdsmiljø Oktober September November Opfølgning på voldsog trivselsundersøgelse FU Aktuelt tema: organisering af arbejdsmiljøarbejdet Opfølgning på voldsundersøgelse Dagtilbud Strategisk drøftelse Aktuelt tema: Vold Arbejdsskader Sygefravær Certifisering MED-udvalgets AT-sager HMUs årshjul Februar Trivsel Opfølgning på voldsundersøgelse Skole Marts Marts April Aktuelt tema: Sammenhæng mellem kerneopgave og arbejdsmiljø Aktuelt tema: Arbejdsmiljø i inklusionsarbejdet August Juli Juni Kontaktperson i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Lene Stevn, ls@aarhus.dk 14

15 Registrering af vold og trusler Alle tilfælde af vold og trusler skal fra 1. januar 2013 registreres i en ny database, som er oprettet i LIS. Registreringen har to formål. Dels fungerer den som dokumentation for medarbejderen i forhold til, hvad denne har været udsat for - eksempelvis gentagne hændelser som kan føre til sygemelding el. lign. Derudover fungerer registreringen som baggrund for analyse og opfølgning og er dermed et vigtigt redskab for det fremadrettede forebyggende arbejde. Det er den lokale ledelses ansvar, at vold og trusler indberettes. Hvis der er tale om en arbejdsskade, skal hændelsen også anmeldes i KMD Opus. Registreringen sker i LIS i APV-databasen. Vælg fanebladet Uønskede hændelser. Her registreres uønskede hændelser som omfatter: Vold og trusler Nær-ved-ulykker Fysiske og kemiske uheld Rapporteringerne er så vidt muligt lavet som afkrydsningsskema, så det er relativt hurtigt at indberette data. Uddybning af det opfølgende arbejde samt yderligere viden om vold, trusler og uønskede hændelser findes på BUportalen under Arbejdsmiljø. Kontaktperson i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Merete Thomassen, metho@aarhus.dk Den gode historie Vi vil gerne opfordre til og tilbyde, at I - vores læsere - kan fortælle jeres gode historier fra hverdagen i Børn og Unge. Har du nogle oplevelser, du gerne vil dele, fordi de kan inspirere, motivere, berøre eller fremstå som et godt eksempel, så send endelig den gode historie til os. Kontaktperson i Kommunikation og Arbejdsmiljø: Anne Louise Johnsen, annejo@aarhus.dk 15

16 Team HR & Arbejdsmiljø Sektionsleder Rasmus Rugaard Telefon: Ansvarsområder: Ledelsesudvikling, arbejdsmiljø, attraktive arbejdspladser. Sidsel Homann Jørgensen (barsel) Telefon: Ansvarsområder: Ledelsesudvikling, arbejdsmiljø, attraktive arbejdspladser. Konsulenter Pernille Guldager Telefon: Ansvarsområder: Projekter med fokus på trivsel og attraktive arbejdspladser samt skolefusioner. Hanne Lise Rasmussen Telefon: Ansvarsområder: APV og trivselsundersøgelse, Projekt: Vold og trusler en fælles udfordring, en fælles løsning, arbejdsmiljøledelse, ledelsesudvikling. Merete Thomassen Telefon: Ansvarsområder: Arbejdsmiljøledelse, arbejdsmiljøportal, dialogbesøg, arbejdsmiljøorganisation/med, Kompetenceudvikling for arbejdsmiljøgrupper. Rasmus Munch Overgaard Telefon: Ansvarsområder: Sekretær for Børn og Unges HMU. Ledelse af tværgående projekter vedrørende organisationsog ledelsesudvikling, herunder bl.a. udvikling af bedre møder. Ann Brix Bjerregaard Telefon: Ansvarsområder: Lederudvikling, Offentlig Leadership Pipeline, kompetenceforløb for ledere og medarbejderrepræsentanter, diverse HR-udviklingsopgaver. Rasmus Rugaard Sidsel Homann Jørgensen Pernille Guldager Hanne Lise Rasmussen Merete Thomassen Rasmus Munch Overgaard Ann Brix Bjerregaard 16

17 Anne Louise Johnsen Telefon: Ansvarsområder: Ugepakker, AMBU samt diverse kommunikations- og HR-opgaver. Mette Holm Nielsen Telefon: Ansvarsområder: Uddannelse af arbejdsmiljøgrupper, sygefraværsstatistik, trivselsundersøgelsen, beredskab og plan for fortsat drift. Sanna Lassen Telefon: Ansvarsområder: Projekt- og procesledelse, undervisning og coaching i forbindelse med videreførelse af projektet Fokus på det der virker bæredygtige fællesskaber. Et projekt, hvor formålet er at understøtte det professionelle teamsamarbejde med teamkoordinatoren som nøgleperson. Arbejdsmiljøkonsulenter Lene Stevn Telefon: ls@aarhus.dk Ansvarsområder: Understøtte det lokale arbejdsmiljøarbejde. F.eks. opfølgning på APV og trivsel og konkrete lokale arbejdsmiljøspørgsmål. Derudover tværgående arbejdsmiljøopgaver særligt i det organisationspsykologiske og ergonomiske felt. Sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljøudvalget. Arbejder bl.a. med konsulentydelser, processer, projektledelse, coaching. Lasse Holm Telefon: lahol@aarhus.dk Ansvarsområder: Understøtte det lokale arbejdsmiljøarbejde, opfølgning på APV og trivsel, understøtte netværksdannelser indenfor arbejdsmiljø. HR-konsulentbistand mod betaling Birgitte Nørbo Telefon: birnor@aarhus.dk Coaching, undervisning, temadage, supervision indenfor det psykiske arbejdsmiljø og emner med relevans herfor. Konsulentbistand fra erfaren psykolog, der skræddersyes til medarbejdere/ledere på den lokale arbejdsplads, gruppen eller til den enkelte og har som formål at øge arbejdsglæden, den sociale kapital og de potentielle ressourcer. Marie Stegger Telefon: masts@aarhus.dk Konsulentbistand til rekruttering og udvælgelse af ledere på alle niveauer. Hjælp til ansættelsesprocessen ud fra jeres konkrete behov fx Job-krav analyse, opstilling af kompetenceprofil, udarbejdelse af annonce, hjælp til afholdelse af samtaler, udarbejdelse af personprofiler og procesledelse i ansættelsesudvalget. Redskabskurser for ledere. Ledercoaching og opfølgende samtaler med ansættelsesudvalget. Anne Louise Johnsen Mette Holm Nielsen Sanna Lassen Lene Stevn Lasse Holm Birgitte Nørbo Marie Stegger 17