Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26

27 Side 27

28

29 Korrigeret Regnskabs- Resultat Overførsel fra Samlet Overførsel fra aftaleenheder budget 2015 forbrug til 2015 overførsel excl. overførsel 2015 til 2016 Folkeskoler: Alkjærskolen, Ringkøbing Amagerskolen, Skjern Bork Skole Borris Skole Faster Skole Fjelstervang Skole Hee Skole Holmsland Skole, Kloster Hvide Sande Skole Højmark Skole Kirkeskolen, Skjern Lem Skole Ringkøbing Skole Rækker Mølle Skole Spjald Skole Stauning Skole Tarm Skole Tim Skole Videbæk Skole Vorgod Skole Ådum Skole Nr. Vium/Troldhede Skole Skolebibliotek Skolefritidsordninger: Alkjærskolen, Ringkøbing Ungdomsgården SFO-klub + aftenklub Amagerskolen, Skjern Bork Skole Borris Skole Faster skole Fjelstervang Skole Side 29

30 Hee Skole Holmsland Skole, Kloster Hvide Sande Skole Højmark Skole Kirkeskolen, Skjern Lem Skole Ringkøbing Skole Rækker Mølle Skole Spjald Skole Stauning Skole Tarm Skole Tim Skole Videbæk Skole Vorgod Skole Ådum Skole SFO-grp Nr. Vium SFO-grp Troldhede Skjernåskolen Specialskoler: Skjernåskolen Rindum Kjærgård Centerklasse, Spjald Centerklasse, Amagerskolen Centerklasse, Ringkøbing Skole Ungdommens uddannelsesvejledning Efter- og videreuddannelsesudvalget* Fremtidig samarbejde med DR** STU-huset, Tarm Ungdomsskolen fælles incl. 10. kl. syd Dagskolen Opsund Side 30

31 I ALT Der indhentes bemærkninger fra aftaleenheder med underskud på mere end kr. Bemærkningerne medsendes til behandling af overførselssagen i Børne og Familieudvalget. *Overførslen vedrørende efter- og videreuddannelsesudvalget skal bruges til dækning af igangsatte udgifter til fælles børne og ungesyn, herunder udgifter til et fælles kickoff-møde. Midlerne er overført fra et overskud i **Overførslen vedrørende fremtidig samarbejde med DR skal bruges til dækning af udgifter til 3 arrangementer, som afholdes i løbet af BFU pkt. 1. Side 31

32 Korrigeret Regnskabs- Resultat Overførsel Samlet Overførsel fra aftaleenheder budget 2015 forbrug 2015 fra 2014 overførsel excl. overførsel 2015 til 2015 til 2016 Klittens Børnehus Troldehuset, Lem Børnehaven Blomstergården, Vorgod Børnehaven Gl. Kongevej, Videbæk Lærkereden, Rækker Mølle Børnehaven Solstrålen, Tarm Børnehuset Borris Fjelstervang Børnehave Kloster Børnehave Rindum Børnehus Børnehaven Solstrålen, Videbæk Hemmet Børnehus Hemmet Børnehus - køkken Lions Club Børnehave, Videbæk Spjald Børnehave Spjald Børnehave - køkken Hee Børnehus Højmark Børnehus Fjordhaven, Stauning Mariehønen, Faster Nr. Vium Børnehus Troldhede Børnehus Ådum Idrætsbørnehave Fredensgades Børnehave Fredensgades bhv. - køkken Børnehaven Bækkehøj, Skjern Vasegården, Ringkøbing Mariehønen, Ølstrup Alkjær Børneunivers, Ringkøbing No Børnehus Side 32

33 Fresiahaven, Tim Hover-Torsted Børnehus Hover-Torsted Børnehus - køkken Klatretræet, Tarm Specialbørnehaven på Skjernåskolen Klubtilbud på Skjernåskolen I ALT Side 33

34 Korrigeret Regnskabs- Resultat Overførsel fra Overførsel Overførsel fra aftaleenheder budget 2015 forbrug til 2015 til 2016 excl. overførsel 2015 PPF Den Kommunale Tandpleje Sundhedsplejen Børn og Unge læge Familiecentret RKSK I alt Side 34

35

36 Udvikling i anbringelser 2016 Antal Gennemsnitsudgift Status pr 29. februar 2016: Budget 31-jan 28-feb 31-mar 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal Budget 31-jan 28-feb 31-mar 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. kvartal Plejefamilier og opholdssteder Antal anbringelser i f.t. budget: 6, Plejefamilier Udgift pr anbringelse i f.t. til budget: < ,0 12,9 11,0 8,0 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Total merudgift i forhold til budget: ,0 67,5 66,7 44,7 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### > ,0 14,2 15,8 10,0 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Total 85,0 94,6 93,5 0,0 62,7 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Opholdssteder < ,0 5,0 4,1 3,0 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### ,0 9,2 9,2 6,1 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### > ,0 0,9 0,4 0,4 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Total 19,0 15,1 13,7 0,0 9,6 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Total plejefamilier og opholdsteder 104,0 109,7 107,2 0,0 72,3 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < ,0 7,5 7,5 5,0 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### > ,0 7,7 8,5 5,4 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Total 14,0 15,2 16,0 0,0 10,4 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Social adfærdsproblemer < ,0 14,1 14,6 9,6 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### > ,0 0,0 0,0 0,0 0, ######### Total 13,0 14,1 14,6 0,0 9,6 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Total Døgninstitutioner for børn og unge 27,0 29,3 30,6 0,0 20,0 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Grand total 131, ,8 0,0 92,3 0,0 0,0 0, ######## ######## ########## ######### Total udgift Budget 31-jan 28-feb 31-mar 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal Plejefamilier og opholdssteder Plejefamilier < > Total Opholdssteder < > Total Total plejefamilier og opholdsteder Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < > Total Social adfærdsproblemer < > Total Total Døgninstitutioner for børn og unge Grand total Side 36

37

38 Side 38

39

40 Side 40

41

42 STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X 1 Side 42

43 Indhold 1. Fremtidsscenarie. Side 3 2. Baggrund og rammegrundlag Side 4 3. Vision Side 5 4. Status RKSK.. Side 5 5. It-strategiens hovedtemaer: a. Læringsrum og pædagogik Side 7 b. Organisering og styring Side 9 c. It-teknik.. Side Ressourcer og økonomiske rammer. Side It-strategiens målgrupper og deres roller heri Side Afslutning. Side 13 2 Side 43

44 1- Fremtidsscenarie Verden er i forandring og konstante forandringsprocesser er et livsvilkår. Mængden af information og ny viden stiger eksponentielt. Den viden, der er genereret i verdenssamfundet fra civilisationens vugge indtil år 2000 overgås i mængde af den viden, der er genereret bare mellem år 2000 til Derfor er kompetencen til selv at lære nyt og sætte sig ind i nye vidensområder gennem hele livet blevet vigtigere end nogensinde. Kompetencer i at kunne anvende og sammensætte viden sammen med andre mennesker på nye og kreative måder med henblik på innovation, er eftertragtede for fremtidens samfund i det 21. århundrede. Virksomheder, der ikke forstår at tilpasse sig ændringer i omverdenen og løbende nytænke processer og produkter, bukker under på det globale marked. Sammen med forældrene skal dagtilbuddene og skolerne være med til at give børnene den viden og de kompetencer, de har brug for i fremtiden. Hvad er så nødvendigt? Der er brug for at kunne lære nyt hele livet det er en kompetence, der må indlæres i sig selv. I fremtidens samfund bliver det at lære at lære formodentlig en af de allervigtigste kompetencer. Det 21. århundredes kompetencer handler om at udvikle generelle færdigheder og kompetencer, der peger ind i det 21. århundrede. Det kan være samarbejde, problemløsning, kritisk tænkning, læring i fællesskab, projektarbejde, eleven som producent og en undersøgende tilgang til læring. Til at understøtte det 21. århundredes kompetencers pædagogik og didaktik 1 er der brug for forskellige teknologier, som kan bruges til andet end traditionel undervisning. Det kan f.eks. være eksperimenter med 3D-print, kodning og robotteknologi. Men også teknologier, der støtter læringsprocessen fra start til slut samt teknologier, der dokumenterer barnets progression. Behovet for det 21. århundredes kompetencer har afgørende betydning for den pædagogik og den didaktik, der må være i dagtilbud og skoler, og stiller afgørende krav til den teknologi, der bør være til rådighed og til de kompetencer, lærerne nødvendigvis må have. 1 Didaktik: læren om undervisningsmetoder. 3 Side 44

45 2 - Baggrund og rammegrundlag It-strategien for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune hviler på følgende rammegrundlag: Den nuværende strategi udløber Den nuværende it-strategi for dagtilbud og skoler udløber med udgangen af Der skal som følge heraf udarbejdes en ny it-strategi gældende for perioden Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi KL og Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling (BUL) står bag Brugerportalsinitiativet (BPI). I løbet af 2018 skal BPI være gennemført for dermed at understøtte lærernes og det pædagogiske personales arbejde med børnenes læring og arbejdet med forberedelse, gennemførelse og opfølgning af processerne. Desuden skal BPI være med til at lette overgangene mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Der er en forventning om, at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer - som for eksempel at kunne samarbejde, løse komplekse problemer og selv producere og innovere. Det indebærer, at der arbejdes pædagogisk og didaktisk med digitale medier og redskaber i undervisningen. Behovet for velfungerende it og en digital infrastruktur forventes at øges løbende. Den digitale omstilling vil kræve flere og nye kompetencer hos lærere, pædagoger og ledelse, samt en fremadrettet tænkning om best practice og next practice. Skolereformen 2014 med det tværgående emne: it og medier Internettet, sociale medier og mobile teknologier er vidt udbredt og anvendt i samfundet såvel som i skolen. Videnproduktion og kreative og innovative løsninger får en stadig større andel af værdiskabelsen i samfundet, og inden for arbejdslivet ser man nye arbejdsformer blive understøttet og inspireret af digitale teknologier og tilhørende netværksmuligheder. I en digitaliseret og medialiseret 2 verden bliver it- og mediekompetencer stadig mere centrale i samfundet og derfor også i skolen. Folkeskolereformen beskriver, hvordan it indgår i alle fag. It- og mediekompetencer rummer en række forskellige aspekter: eleverne kan således indtage 4 positioner ved at være både en kritisk undersøger, en analyserende modtager, en målrettet og kreativ producent samtidig med, at de er ansvarlige deltagere i samfundet. Børne- og Familiepolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune Børne- og Familieudvalget ønsker at sætte særligt fokus på udviklingen af fagligheden på børneog familieområdet det gælder både børnenes læring og de professionelles kompetencer. 2 Medialisering defineres som den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. 4 Side 45

46 3 - Vision I en digitaliseret og medialiseret verden bliver it- og mediekompetencer stadig mere centrale i samfundet og dermed også i dagtilbud og skoler. Som tidligere nævnt, er der en forventning om, at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer. Dette indebærer, at der arbejdes pædagogisk og didaktisk med digitale medier og redskaber i undervisningen. Som følge af it-udviklingen og fremtidens krav, vægter Børne- og Familieudvalget, at denne itstrategi har særlig fokus på det pædagogiske og didaktiske indhold, samtidig med at det tekniske niveau bliver opdateret og vedligeholdt. Det er Børne- og Familieudvalgets vision, at it-strategien skal være med til, at danne og uddanne livsduelige og digitale verdensborgere i Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med forældrene. at alle børn skal blive så dygtige, de kan og erhverver sig it- og mediekompetencer, der rækker langt ind i det 21. århundrede. at skabe læring med it for børn i 0-18-års området i dagtilbud og skoler. at skabe læringsrum og læringsformer med it i dagtilbud og skoler. at styrke det pædagogiske personales faglighed og kompetencer inden for pædagogisk it. at sikre overgange mellem dagtilbud og skoler. at uddanne dygtige børn og unge, som er klar til at møde fremtidens udfordringer og som efter afsluttet skolegang kan gennemføre en ungdomsuddannelse. at sikre regeringens og KL s mål for it-integration i 0-18-års området. 4 Status I Ringkøbing-Skjern Kommunes overordnede it-strategi står der, at "Koncern IT skal sikre en sikker drift af kommunens it-systemer. På dagtilbuds- og skoleområdet betyder det, at administrationen gennem de senere år - i samarbejde med Koncern IT - har arbejdet for, at grundlaget for denne målsætning kan opfyldes. SkoleNet i Ringkøbing-Skjern Kommune blev startet i , og er siden blevet udviklet med inddragelse af ny teknologi og med hensyntagen til de krav og forventninger, der er stillet i udsigt fra KL og Ministeriet for BUL. Dermed har alle vore skoler de muligheder, der kræves for at kunne inddrage it i undervisningen der, hvor det giver mening. 5 Side 46

47 I den nuværende it-strategi for dagtilbud og skoler beskrives en vision, nogle pejlemærker og milepæle i strategiperioden. Det har betydet, at alle daginstitutioner og skoler har fiberforbindelser med passende hastigheder, og at der er et opdateret trådløst net tilgængelig alle relevante steder. Dermed er der mulighed for at udnytte alle digitale platforme, såvel i daginstitutioner som på skoler. Alle daginstitutioner fik i oktober 2014 adgang til "Min Institution", der både er en digital samarbejdsplatform og et planlægningsværktøj for daginstitutionerne. Daginstitutionerne udnytter derudover i varierende grad det trådløse net til forskellige lege- og læringsspil. Der bliver primært benyttet ipads til dette. I løbet af strategiperioden har lærerne og en del pædagoger på skolerne fået en pc er som arbejdsredskab, og der er monteret aktive tavler i alle klasselokaler. Det har sammen med et kompetenceløft for lærerne betydet, at it er blevet mere integreret i den daglige undervisning. Skolerne planlægger og samarbejder via SkoleIntra og har adgang til digitale læringsportaler til de fleste fag. Alle skoler har adgang til læseskrivestøtteprogrammet CD-ord, der også fungerer online via IntoWords. Som værktøjsprogrammer har alle lærere og elever adgang til Office 365 (O365), der dels fungerer som online-værktøjer og dels giver alle mulighed for at arbejde med den fulde version af MS Office på egen pc er og tablet. Dertil kommer, at der i O365 er mulighed for at dele dokumenter og arbejde kollaborativt 3 i samme dokumenter. Det kan med ovenstående konstateres, at Ringkøbing-Skjern Kommune er kommet langt med implementeringen af den nuværende it-strategi. Samtidig er det nødvendigt at bemærke, at kravene i BPI om endnu større inddragelse af it til inklusion, til samarbejde og til videndeling, betyder, at der fremover stadig skal fokuseres på it-kompetencer for alle faggrupper omkring dagtilbud og skoler. Børne- og Familieudvalget vil med nærværende it-strategi sikre, at kompetencerne blandt de ansatte i dagtilbud og på skoler i kommunen kan leve op til de nye krav, der stilles. Det bliver nødvendigt, at alle har devices til rådighed til de opgaver, der skal løses. Det skal også vurderes hvilken type enhed, der giver mening til forskellige opgaver. Her og nu er der mobiltelefoner, tablets, Chromebooks og pc er. Fremover er det vigtigt, at være klar til at implementere nye typer af devices, der endnu ikke er kendskab til. 3 Deltagerne arbejder i fællesskab om at løse en arbejdsopgave. Man fordeler ikke opgaven, men er indbyrdes afhængig. Det er et lærende fællesskab, der kræver videndeling og kommunikation mellem deltagerne. 6 Side 47

48 5 - Strategiens hovedtemaer For at opfylde it-strategiens vision, skal it-strategien give anvisninger på følgende 3 områder: 1. Læringsrum og pædagogik 2. Organisering og styring 3. It-teknik Læringsrum og pædagogik drejer sig om den pædagogiske anvendelse af it. Organisering og styring drejer sig om de rammer, der skabes i enhederne i forhold til implementering, uddannelse med mere. It-teknik drejer sig om it-infrastruktur og den anvendte teknologi. 5a - Læringsrum og pædagogik Læringsrum og pædagogik handler om den pædagogiske anvendelse af it og om, hvordan der kan tilrettelægges undervisning og sættes forskellige læringsaktiviteter i gang, så der arbejdes med det 21. århundredes kompetencer, som beskrevet blandt andet i Den Fælles Kommunale digitaliseringsstrategi: o Problemløsning. o Samarbejde. o Innovation. o Digital læring. o Kritisk tænkning. o Eleven som producent. It og medier er et tværgående tema i folkeskolen og i fagenes målbeskrivelser, og i vejledningen hertil fremgår følgende: I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, skal eleverne erhverve en række digitale kompetencer. Det kan gøres ved at indtage forskellige positioner alt efter, hvilke kompetencer, man ønsker at arbejde særligt med: o Eleven som kritisk undersøger. o Eleven som analyserende modtager. o Eleven som målrettet og kreativ producent. o Eleven som ansvarlig deltager. 7 Side 48

49 I praksis er der tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser. Det betyder, at Børne- og Familieudvalget lægger op til, at der i forhold til læringsrum og pædagogik skal arbejdes med konkrete emner og områder, som nedenfor beskrevet. For hvert emne, udarbejdes der en handleplan til støtte for implementeringen. Indhold og områder til it-strategiens del vedrørende læringsrum og pædagogik: 1. Digital dannelse (at forholde sig til sig selv og andre på nettet på en sikker, etisk og social måde): a. Sikker færdsel på nettet. b. Deltage i Sikker Internetdag. c. Arbejde med digitale fodspor. 2. Kommunikationskritiske kompetencer: a. Søgning på nettet (søg og find det rigtige). b. Læsning på nettet (anvend de rigtige læsestrategier). c. ICIL s 4 kompetenceniveauer (en måde at beskrive, hvilket niveau eleven er på i forhold til kommunikationskritiske kompetencer). d. Deltage i Netfinder (kommunalt tiltag). 3. Øvrige læringsforløb: a. Deltage i digitale patruljer. b. Deltage i Tool Camps (kommunalt tiltag). 4. Inklusion med it: a. Læse- og skrivestøtte gøres til et aktivt værktøj for alle de elever, der har brug for det. 5. Digitale læremidler en samlet plan: a. Fælles indkøb. b. Individuelle indkøb. c. Faglige vurderinger af digitale læremidler. 4 ICIL: The international Computer and Information Literacy Study Side 49

50 5b - Organisering og styring Nærværende it-strategi har i forhold til den tidligere it-strategi flyttet fokus fra teknik til pædagogik og didaktik. Det er helt naturligt, da it ikke i sig selv er interessant, men det er det, man kan gøre og lære med it, der er interessant. For at opfylde it-strategiens vision er det nødvendigt, at lederne i daginstitutioner og skoler giver rum og mulighed for at lærerne og det pædagogiske personale kan indarbejde strategiens elementer. Videndeling og netværk Viden er mange ting, og vi styrer ikke, hvordan og hvornår andre personer optager viden. Den ønskede viden gøres tilgængelig digitalt inden for Brugerportalsinitiativets rammer. Det er Børne- og Familieudvalgets ønske, at der arbejdes systematisk med videndeling. Netværk er en god måde til at facilitere viden. De bedste resultater opnås, når netværkene ikke er for store, når de er faciliterede af en eventuelt ekstern person og når de er forpligtende. Det hører også med til succesfuld videndeling, at der skabes en kultur, hvor man kan se, at det er fordelagtigt at dele sin viden til fælles bedste, frem for at holde på den. Der udarbejdes en handleplan for forpligtende videndeling i faciliterede faglige netværk. Lærernes og det pædagogiske personales roller og kompetencer Mængden af viden og information er kun ét klik væk, og derfor er læreren ikke som tidligere en vidensbrønd. Der må tilrettelægges undervisning, der tager højde for, at eleven skal uddannes til et fremtidigt samfund, der ikke kan forudsiges. Eleven får brug for kompetencer i at lære, dvs. at kunne samarbejde, konstruere ny viden, løse problemer, kommunikere, anvende it, være ansvarlig og fleksibel og kunne lede sig selv. For at kunne tilrettelægge en sådan undervisning, må læreren ikke bare have en pædagogisk og en fag-faglig viden, men også en teknologisk viden, så man kan anvende it til at understøtte og kvalificere elevernes læreproces og udvikling af vigtige læringskompetencer. Som en forlængelse af Børne- og Familieudvalgets politikker har skoleledelsen ansvaret for systematiske processer med henblik på udvikling af best practice. Der udarbejdes en handleplan for lærernes og det pædagogiske personales kompetenceudvikling ved blandt andet aktionslæring og anvendelse af best practice med fokus på de nye roller. 9 Side 50

51 Pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud It er en naturlig del af børns leg og læring i dagtilbud. I hjemmet, dagplejen og daginstitutioner gør børnene sig de første erfaringer med at forstå og bearbejde oplevelser på de digitale medier. Men lige så vigtigt det er at kende rød og grøn mand, før barnet sendes ud i trafikken lige så vigtigt er det, at der tidligt er fokus på den digitale dannelse. I dagtilbud handler digital dannelse om på en legende og udforskende måde at give børnene endnu et middel i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. It er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er, at børnene lærer it at kende som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i dagtilbud skal bidrage til, at børnene - trods deres forskellige vilkår - får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it og en lettere overgang til den mere og mere digitale skole. Brugen af it i dagtilbud kræver, at det pædagogiske personales faglighed og kompetencer inden for pædagogisk it styrkes, så man også her har både fag-faglige, pædagogiske og teknologiske kompetencer. Der udarbejdes en struktur og en handleplan for anvendelse af pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud. 5c It teknik Det store fokus, der er på brugen af it i folkeskolen tilsiger, at der skal være adgang til forskellige former for hardware. I nogle tilfælde vil der være behov for en smartphone, andre gange skal der måske bruges en tablet/ipad, en chromebook eller en pc er. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at lære de forskellige typer af hardware at kende, og at der også gives mulighed for at inddrage nye former for devices, der endnu ikke er kendt. I daginstitutionerne er der i øjeblikket primært fokus på at anvende ipad til digitale lege- og læringsaktiviteter. Dette giver børnene en fortrolighed med at arbejde digitalt på en enkel og intuitiv måde. Samtidig vælger nogle af daginstitutionerne også at lade børnene bruge en pc, så de får erfaringer med den. I skolerne har vi indtil nu fokuseret primært på pc'er. Vi skal i højere grad inddrage andre devices, så elevernes indsigt i de digitale muligheder styrkes. Skolerne har interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler, hvilket giver mulighed for oplæg til mange elever ad gangen, når der er behov for det. Med O365 5 er der åbnet op for andre måder at 5 O365: et online værktøj fra Microsoft, der ud over office-pakken bl.a. giver adgang til kollaborativt arbejde. 10 Side 51

52 samarbejde på. Flere kan arbejde i samme dokument og tavlerne kan i den forbindelse være det sted, hvor flere kan følge med i fælles opgaver. En udvidelse af disse muligheder kan være inddragelse af trykfølsomme skærme i andre størrelser, der lægger op til samarbejde. På skolerne er der nu en elevratio på i gennemsnit 1,5 elev pr. pc. Der er dog stor variation i antallet af pc er/elev på skolerne. Derudover har flere skoler selv valgt at indkøbe ipads til eleverne. Det skal vurderes, hvor mange enheder, der skal være i dagtilbud og på skoler. Antallet vil komme til at afhænge af de handleplaner, der følger af it-strategiarbejdet. Det er vigtigt for Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, at eleverne både har adgang til nødvendige devices, og at lærere og elever har de fornødne kompetencer til at udnytte disse. 6 - Ressourcer og økonomiske rammer For at opfylde it-strategiens vision ser Børne- og Familieudvalget, at det er nødvendigt at afsætte ressourcer til: 1. Opdatering, vedligehold og ny-indkøb af software og hardware a. Elev pc er. b. Personale pc er. c. Aktive tavler. 2. Små og større projekter inden for afprøvning af nye teknologier, f.eks. a. Robotter. b. Kodning. c. 3D-print. d. Droner. 3. Læringsaktiviteter i form af pædagogiske og didaktiske tiltag, f.eks. a. Tool camp. b. Mediepatruljer eller lignende. c. Nørddage. d. Mind the Future. 11 Side 52

53 4. Kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og pædagogisk personale a. Uddannelse af pædagogiske it-koordinatorer (8-10 i alt). b. Målrettede inspirationsdage/kick Off for ledere og ansatte med fokus på nye roller og kompetencer. c. Faciliterede workshops for alle personalegrupper (4 pr. år pr. skole/klynge/daginstitution). d. Forpligtende videndeling og deltagelse i netværk, fysisk og virtuelt. e. Organisering af best practice og next practice lokalt som kommunalt. Der udarbejdes en tids- og handleplan for indkøb af software og hardware, en pulje til afprøvning af nye teknologier, it-læringsaktiviteter og kompetenceudvikling. 7 Strategiens målgrupper og deres roller heri Ledelsens rolle: Skabe rum for den pædagogiske it-vejleder og læringsvejlederne som rådgivere for ledelse og medarbejdere. Benytte MUS som status for forventninger og kompetencer. Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret videndelingskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede læringsmiljøer. I skolens DBA indgå i en dialog vedrørende it-strategiens implementering lokalt. Drøfte den digitale læring i dagtilbud og skole, så der bliver skabt gode overgange inden for digital læring mellem dagtilbud, skole (og ungdomsuddannelse). De pædagogiske medarbejderes rolle i dagtilbud: Tilegne sig digitale læringsformer. Have viden om og accept af, at it også er en del af børn og unges sociale og faglige udvikling og legekultur. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børn og unges sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Lærernes rolle: Inddrage digitale dannelsesaspekter i undervisningen. Digitale dannelsesaspekter omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling, samarbejde og kommunikation i virtuelle rum samt analyse og produktion af multimodale tekster. 12 Side 53

54 Kunne planlægge i, med og gennem it i deres fag herunder udvikle didaktiske designs. Didaktisk design betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, der rammesætter elevernes læring. Det kan også betyde, at eleven genskaber (redesigner) information i egne, nye udtryksformer. Tilegne sig digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering og evaluering af digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål med specifik inddragelse af it. Synlige læringsmål med inddragelse af it knytter sig til de enkelte fags mål. Vejledernes rolle (lærings- og it-vejledere): Udvise en proaktiv vejlederrolle med forventet vejledning med udgangspunkt i fagudvalg, teams og i forbindelse med årsplanlægning. Stimulere til formalisering af sidemandsoplæring og god praksis. Give bud på og inspiration til "next practice", f.eks. mediepatruljer, Tool Camps, Digitale projekter, Netfinder og andre nye digitale pædagogiske læringsaktiviteter. Agere som skolens vågne øje og facilitere praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer, læringsressourcer og dannelsesaspekter. Fremme kompetenceløft af formel og uformel karakter herunder understøtte videndeling i virtuelle rum. Elevernes rolle: Opleve, at det er naturligt at vælge og fravælge den relevante brug af tidssvarende it og medier i en undervisning. Arbejde med it i en vekselvirkning mellem de fire elevpositioner: 1. Eleven som kritisk undersøger. 2. Eleven som analyserende modtager. 3. Eleven som målrettet og kreativ producent. 4. Eleven som ansvarlig deltager. Medvirke til udformning af personlige læringsmål. Deltage i fx mediepatruljer, Tool Camps, Netfinder og andre digitale læringsaktiviteter. Forældrenes rolle: At motivere og understøtte elevens udvikling til verdensborger i et digitaliseret samfund. Understøtte dagtilbud og skoles arbejde med at give børnene den viden og de kompetencer, de har brug for i det 21. århundredes samfund og på arbejdspladserne. Være med til at fokusere på den digitale dannelse, der skal sikre, at børnene færdes sikkert, ansvarligt, socialt og etisk på nettet. 13 Side 54

55 8 - Afslutning For hvert af hovedtemaerne "Læringsrum og pædagogik", Organisering og styring" samt "Itteknik" nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra dagtilbud, skoler og administrationen med særlig faglig indsigt på området. Fra april til december 2016 udarbejder arbejdsgrupperne handleplaner for implementering af it-strategien og fra januar 2017 implementeres it-strategien med de tilhørende handleplaner i dagtilbud og på skoler. Handleplanerne er en direkte forlængelse af Børne- og Familieudvalgets it-strategi og beskriver, hvornår de forskellige tiltag skal gennemføres og hvilke milepæle, der kan forventes. Handleplanerne fremlægges for Børne- og Familieudvalget til orientering ultimo It og de områder, der berøres af it, er i konstant forandring. Derfor holdes der statusmøde i Børneog Familieudvalget ultimo 2018, hvor det drøftes, hvilken retning it har taget i forhold til dagtilbud og skoler, og om det er nødvendigt at opdatere it-strategien i forhold til dette. 14 Side 55

56

57 Side 57

58

59 Til: Børne- og Familie Udvalget ved Ringkøbing-Skjern Kommune Til Børne- og Familieudvalget Afsender: Forældrebestyrelsen Børnehaven Solstrålen, Videbæk Formand: Heidi Laugesen Gl. Landevej 1A 6920 Videbæk Mail: Tlf.: Videbæk den 8. januar 2016 Vi ønsker midler til at renovere og udvide vores daginstitution, Børnehaven Solstrålen i Videbæk. Børnehaven bor til leje hos BoMidtVest i en ældre bygning, som over tid er blevet nedslidt. Børnehaven er normeret til 63 børn og har 6 wc er til rådighed fordelt på 3 toiletter. Det ene toilet er i en nyere tilbygning, hvor udluftningen er dårlig, da der ingen vindue er, og ventilationen ikke fungerer optimalt, dette bevirker, at der ofte opleves lugtgener i den pågældende garderobe og gruppe. De to andre toiletter er forholdsvis små, og der er ofte tilstoppede afløb. Disse toiletter er så små, at der ikke er plads til et puslebord. Der er derfor installeret et puslebord i modsatte ende af gangen i et vaskerum. Dette betyder, at ble børn må gå fra toilettet, i den ene ende af gangen, til puslebordet i den anden ene af gangen, for at få ble på. Der er 10 fast ansatte personaler (plus studerende, elever, fleksjob m.fl.) og 1 toilet. Der er ingen bade faciliteter til personalet. Der er ikke garderobeplads nok til personalet, som derfor må hænge sit overtøj (privat og arbejdstøj) og tasker i mødelokalet, som også fungerer som pause rum for personalet. Dette giver gener, når der er møder af forskellig art samt når overtøj, der bruges i arbejdsøjemed skal tørre eller hentes. Indgangen til børnehaven er et glasparti med paptag, og resten af bygningen har tagplader. Overgangen mellem nyt og gammelt tag er utæt, hvilket betyder, at der kommer vand ind i indgangen. Taget er nogle steder utæt, og det regner til tider ned i det ene grupperum. Loftet har været ved at falde ned i garderoben. Børnehaven har store glaspartier hele vejen rundt om bygningen og der er meget varmt inde i huset om sommeren. Der er ringe mulighed for gennemtræk, da de fleste rum kun har ét vindue, og de ud mod gaden er i øvrigt ikke børnesikrede. Ventilationen i den nyere tilbygning virker ikke optimal, og det trækker med koldt luft, som påvirker både personalets og børnenes arbejdsklima. Vi har flere gange haft vand i kælderen. Side 59

60 Rengøringspersonalet har meget dårlige arbejdsforhold. Rengøringsdamen skal løfte spande med vand op i en alt for lille vask for at få varmt vand, ligesom hun bliver nødt til at tømme spanden med vand i kloakken udenfor, da afløbet ikke kan trække. Rengøringsrummet er meget lille og der er næsten ikke plads til rengøringsvogn og støvsuger. Ligesom klude og rengøringsmidler har ringe plads i de få skabe der kan være i rummet. Køkkenet er nedslidt, og vi har en bemærkning fra arbejdstilsynet, hvor det bemærkes, at opvaskemaskinen skal op i højde for bedre arbejdsstilling. Køkkenet fungerer som et gennemgangsrum, og det er for lille til det kan bruges til pædagogiske aktiviteter. Grundet gennemgangen bliver forsøgte aktiviteter ofte forstyrrede, hvilket kan være med til at give uro og ringe mulighed for fordybelse. Børnehaven har 3 grupper og den ene gruppe ligger midt i huset og er dermed også et gennemgangs rum for alle. Dette rum skal personalet i for at komme på toilet, man går igennem for at komme i køkkenet eller hvis man skal rundt i huset. Dette bevirker, at børn og personale meget let bliver forstyrrede i dagligdags gøremål. Dette har stor betydning for at kunne skabe støttende og udviklende læringsmiljøer for børnene. Lederen har haft besigtigelse af bygningen med udviklingskonsulent Jens Ole Kock, bygningskonstruktør Michael Nielsen og repræsentanter for BoMidtVest, hvor ovenstående er blevet gennemgået og påpeget. Hvis I ønsker at få ovenstående uddybet står vi naturligvis til rådighed. Vi ser frem til Jeres beslutning af ovenstående. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen Børnehaven Solstrålen, Videbæk Heidi Laugesen Formand Kopi af dette brev er sendt til: Leder Gitte Højbjerg Udviklingskonsulent Jens Ole Kock BoMidtVest Side 60

61

62 FORANKRINGSPLAN FORMÅL Formålet med samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Inklusionsudvikling er, at styrke samspillet og samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og ressourcepersoner, så det understøtter en refleksiv inkluderende praksis, hvor alle både centralt og decentralt har ejerskab og agerer professionelt med henblik på, at alle børn deltager aktivt i børnefællesskabet. MÅL Ressourcepersonerne Ressourcepersonerne er tilgængelige og bidrager med handlingsorienteret og anvendelig viden i samspil med alle medarbejdere. Alle medarbejdere Alle medarbejdere er med på, at dele succeser, og at modtage og give kollegavejledning. Ledelsen Ledelsen sikrer, at kollegavejledning og inddragelse af ressourcepersoner sker i praksis, og er bindeled mellem forvaltning og praksis. FORANDRING Aktiviteter i skoler og dagtilbud Efter- og videreuddannelse Inklusionsmedarbejdere Decentrale vejledere Konsulentrollen Faglige netværk Dialog Baserede Aftaler Kvalitetsrapport Feedback Børne- og Familiepolitikkens indsatsområder Revitalisere Fælles børne- og ungesyn Helhed og gode overgange Fælles retning i det faglige arbejde FORANKRING Fælles børne- og ungesyn: Tydelige mål og forventninger. Helhed og gode overgange: Bygge fællesskaber. Fælles retning i det faglige arbejde: Teach implementering af Pædagogiske Lærings Fællesskaber (PLF). Løbende samtaler og dialog mellem ledelse og medarbejdere om forventninger til det faglige niveau. Ledelsens forpligtigelse til at tage ansvar for at have en aktiv rolle i det faglige arbejde. Udvikling af netværk: Støtte fra lokale ressourcepersoner (faglig blufærdighed) (systematik) Inklusion lykkedes kun når vi er flere om det. Side 62

63

64 Statusrapport efterår 2015 STATUS PÅ ARBEJDET MED INKLUSION OG STÆRKE BØRNEFÆLLESSKABER i Ringkøbing-Skjern Kommune Efteråret Side 64

65 Statusrapport efterår 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Inklusion og folkeskolereform Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam og statusanalyserne Rapportens opbygning Samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Inklusionsteamet Resume Styregruppens anbefalinger Statusanalysens datagrundlag og metode Forståelse af inklusion og andre centrale begreber Ledelse og styring af inklusion Den økonomiske styring Få klare mål Inddragelse og dialog Ledelse af dagtilbud og skoler Skole og SFO Status på arbejdet Mål for arbejdet med inklusion på skolen Kompetencer Ressourcepersoner Arbejdet på skolen teamsamarbejde og respons Arbejdet i SFO en Samarbejdet mellem skoledelen og SFO-delen af skolens virksomhed Dagtilbud Status på arbejdet Mål for arbejdet med inklusion i dagtilbuddet Kompetencer Ressourcepersoner Arbejdet i dagtilbuddet de rigtige aktiviteter Arbejdet på tværs af institutioner og faggrupper Fælles sprog på tværs af faggrupperne Overgange mellem dagtilbud og skole Overgange mellem skoler Samarbejdet med PPR Samarbejdet med socialrådgiverne Side 65

66 Statusrapport efterår Litteratur Side 66

67 1. Indledning og baggrund Statusrapport efterår Inklusion og folkeskolereform Inklusion og fællesskaber for alle børn og unge er både lokalt og nationalt et højaktuelt emne på hele 0-18 årsområdet. Siden 2012 har alle landets kommuner arbejdet hen mod de nationale målsætninger i folkeskolereformen, hvor: Andelen af elever i den almene undervisning skal øges til 96 pct. i 2015 (fysisk inklusion) Det faglige niveau skal styrkes flere børn skal have 2 eller derover i dansk og matematik (faglig inklusion) Børnenes trivsel skal fastholdes (social inklusion) I forlængelse heraf, blev der også formuleret mål for at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Inklusionsdagsordenen og folkeskolereformen er således nært forbundne, idet en kvalificeret inklusionsindsats er en helt central forudsætning for at indfri målene og løfte kvaliteten af folkeskolen. På dagtilbudsområdet er der ligeledes igangsat initiativer, der er væsentlige i forhold til arbejdet med inklusion og børnefællesskaber. Eksempelvis har udviklingsprogrammet Fremtidens dagtilbud fokus på: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Det er derfor væsentligt, at de mål og indsatser, der evt. på baggrund af statusanalysen opstilles for næste fase af inklusionsindsatsen, spiller sammen med målene i både folkeskolereformen og initiativer såsom Fremtidens dagtilbud. Ligesom det også er væsentligt, at der i implementeringsbestræbelserne omkring folkeskolereformen m.v. tænkes inklusion. 1.2 Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam og statusanalyserne For at støtte og rådgive kommunerne i omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud blev det satspuljefinansierede Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam (LKI) etableret i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i LKI har indgået samarbejdsaftaler med 20 kommuner heriblandt Ringkøbing-Skjern Kommune. Som del af dette samarbejde har kommunen gennemført to statusanalyser af, hvordan det går med omstillingen til øget inklusion en i 2013 og en i Begge analyser bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og medarbejdere på dagtilbuds-, skole-og fritidsområdet og PPR og andre relevante tværgående medarbejdere. 4 Side 67

68 Statusrapport efterår 2015 Formålet med statusanalyserne er, dels at give styregruppen for samarbejdet mulighed for at vurdere den hidtidige indsats på området, og dels at give styregruppen og øvrige beslutningstagere et styrket analytisk grundlag i forhold til kommunens fortsatte arbejde med at styrke inklusionsindsatsen. Denne rapport giver en aktuel status for arbejdet med inklusion og følger op på 2013-rapporten og den udvikling der har været mellem 2013 og Rapportens opbygning Nedenstående præsenteres først de resterende afsnit af kapitel 1, hvorefter resten af statusanalysens opbygning vil blive præsenteret De resterende afsnit i indeværende kapitel 1præsenterer i nævnte rækkefølge: Udvalgte elementer af samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern kommune og Inklusionsteamet, hvor der også er gjort plads til en beskrivelse af de centrale indsatser samt et resume/opsamling af de centrale pointer og anbefalinger Statusanalysens datagrundlag og metode, herunder også vigtige pointer i fht. fortolkningen af resultaterne Begrebsafklaring og forståelse af inklusion og andre centrale begreber Kapitel 2 omhandler Ledelse og styring af inklusion og har bl.a. fokus på den politiske styring og forvaltningens rolle i fht. at opstille gode rammer og mål for arbejdet med at sikre inklusion og stærke børnefællesskaber ude i dagtilbuddene og på skolerne. Kapitel 3 omhandler Skoleområdet herunder også SFO og ser bl.a. nærmere på skoleledernes og -medarbejdernes oplevelser af, hvordan det går med arbejdet med inklusion, de opstillede mål for arbejdet, deres egne og kollegaernes kompetencer, samarbejdet med ressourcepersoner og ikke mindst, hvilke organiseringsformer og metoder der anvendes i arbejdet. Kapitel 4 beskæftiger sig med Dagtilbudsområdet og analyserer de samme temaer som i kapitel 3 Kapitel 5 ser på Arbejdet på tværs af institutioner og faggrupper og analyserer de resultater, der omhandler det vigtige og ofte vanskelige tværinstitutionelle og tværprofessionelle samarbejde. Kapitel 2-5 er alle opdelt i temaer, hvor der for hvert tema indledes med en kort gennemgang af relevant teori og forskning, hvorefter de relevante resultater fra spørgeskemaundersøgelserne bliver præsenteret og diskuteret. Der følger to bilag med rapporten: Bilag 1, der yderligere er underopdelt i fire dokumenter. o Bilag 1.a, der fungerer som en samlet indledning og præsenterer udviklingen i besvarelser på udvalgte spørgsmål fra 2013 til 2015 o Bilag 1.b, 1.c og 1.d, der præsenterer de samlede resultater for hhv. skoleområdet, dagtilbudsområdet og PPR og andre tværgående funktioner Bilag 2, der består af de supplerende kommentarer, som respondenterne har tilføjet i spørgeskemaundersøgelsens åbne svarkategorier Både rapportens og bilag 1 s opbygning afspejler, at statusanalysen er tænkt som et arbejds- og analyseredskab, der bidrager til at identificere væsentlige udfordringer og udviklingspotentialer. Læringskonsulenternes Inklusionsteam anbefaler, at kommunen belyser de temaer, der udvælges til det videre arbejde yderligere, fx gennem kvalitative interviews med ledere og medarbejdere på området. Af samme grund er der mulighed for, at fx styregruppens medlemmer kan udbygge og supplere 5 Side 68

69 Statusrapport efterår 2015 med deres særlige viden om den kommunale kontekst, ligesom der opfordres til at viden fra eksempelvis kvalitetsrapporter og andre lokale initiativer og undersøgelser inddrages i det videre analysearbejde. Opdelingen af rapporten og af bilag 1 skal gøre det lettere for medarbejdere og ledere at arbejde videre med resultaterne fra deres respektive områder, men det betyder også, at der vil være en del tekst, der går igen. Det anbefales, at resultaterne også analyseres på tværs af områderne, da det forventes at kunne bidrage med værdifuld viden. Både rapport og bilag er baseret på de samlede besvarelser for hele kommunen. Det er muligt at tilkøbe rapporter ned på den enkelte skoles eller dagtilbuds niveau, så skole- eller dagtilbudslederen kan tage udgangspunkt i en helt lokalt forankret undersøgelse. 6 Side 69

70 Statusrapport efterår Samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Inklusionsteamet Samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling startede i 2012 og kører til og med udgangen af Samarbejdsaftalen beskriver 3 overordnede mål med samarbejdet: 1. Ressourcepersoner er tilgængelige og bidrager med handlingsorienteret og anvendelig viden i samspil med alle medarbejderne 2. Alle medarbejdere er med på at dele succeser og at modtage og give kollegavejledning 3. Ledelsen sikrer, at kollegavejledning og inddragelse af ressourcepersoner sker i praksis, og er bindeled mellem forvaltning og praksis Der blev i samarbejdet nedsat en styregruppe med deltagelse af kommunale chefer og konsulenter, decentrale ledere og repræsentanter fra diverse arbejdsgrupper, og et antal arbejdsgrupper med repræsentanter fra de forskellige områder. Samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og LKI har resulteret i flere indsatser i kommunen. For eksempel: - Krav om handleplan for inklusion i de enkelte decentrale enheder, - Etablering af faglige netværk - Aftaler om udviklingsteam - Etableret et efter - og videreuddannelsesudvalg i Dagtilbud og Undervisning og - Udviklingsprojekt vedrørende teamsamarbejde og kompetenceudvikling i 2 forskellige dagtilbud 1.5 Resume Ringkøbing Skjern har med de lave svarprocenter valgt at give sig selv et mere usikkert grundlag for interessante undringspunkter. Tendenserne i svarene ligner dog en del andre kommuner og kan således med forsigtighed anvendes til at finde områder til nærmere afdækning. Generelt Statusanalysens resultater viser at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave der ikke løses med et snuptag. Det var en udfordring før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et langt sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter der er valgt. Udvalgte resultater: I 2015 er der pæne medarbejderandele, der angiver opbakning til inklusionstanken. Ligesom mange oplever at de er blevet bedre til at arbejde med inklusion i løbet af de seneste 2 år. Lederne føler sig (bilag 1 s 17) og opleves (bilag 1 s 27) som rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde Samlet set er der ligeledes pæne andele der oplever at inklusion lykkes samlet set. Lærergruppen tegner sig for den mindste andel. Hvad siger statusanalysen om mål 1: Ressourcepersonerne er tilgængelige og bidrager med handlingsorienteret og anvendelig viden i samspil med alle medarbejdere. Medarbejderne oplever, for en relativt stor andels vedkommende, at ressourcepersonerne bidrager med anvendelig viden. Til gengæld efterspørger de stort set ikke viden hos PPR, og konsulenter i kommunen. Deres 7 Side 70