OVERVÅGNING SOM LOVGIVNING HASAN ELAHI OG SURVEILLANCE CAMERA PLAYERS SOM EKSEMPEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERVÅGNING SOM LOVGIVNING HASAN ELAHI OG SURVEILLANCE CAMERA PLAYERS SOM EKSEMPEL"

Transkript

1 K A R E N - M A R G R E T H E S I M O N S E N OVERVÅGNING SOM LOVGIVNING HASAN ELAHI OG SURVEILLANCE CAMERA PLAYERS SOM EKSEMPEL The Age of Imbalance is now upon us Paul Virilio, The Media Coup de Etat, i Le Monde diplomatique, 1. maj, 1994 Overvågning er en almennyttig foranstaltning, som beskytter os mod ydre og indre fjender. Der er imidlertid grund til at overveje overvågningens omfang, form og effekt. Hvad angår det første, er der ingen tvivl om, at omfanget er steget væsentligt i mange vestlige lande siden 9/ For nogle er der tale om en nødvendig udvikling, for andre er der tale om en uhensigtsmæssig stor vækst, som nu truer værdigrundlaget i det samfund, som skulle beskyttes. I denne artikel vil der imidlertid primært blive lagt vægt på form og effekt, især sådan som disse kommer til udtryk og reflekteres i kunsten. Med form tænkes således ikke kun på overvågningens faktiske form eller dens teknik, men også på den måde, overvågningsfænomenet reflekteres formmæssigt i aktuel kunst, dvs. hvilken medialitet og hvilke sansemæssige registre der anvendes, og hvilke synsvinkler og fortolkningsmuligheder der aktiveres. Overvågningen kan ikke vurderes som isoleret fænomen, som det ellers tit er tilfældet i diskussioner for og imod overvågning, men må anskues i relation til den situation, inden for hvilken den finder sted. Kunsten er eminent til at illustrere dette, eftersom den altid viser overvågning i en form for iscenesættelse, der afslører en række udsigelses- og fortolkningsniveauer. Jeg har i denne artikel valgt at se på to nyere kunstværker, der begge spiller på George Orwells centrale bog 1984, som de refererer til i værktitlerne. Det drejer sig om Hasan M. Elahis værk Tracking Transience: The Orwell Project fra 2002 og The Camera Surveillance Players værk 1984 fra De refererer begge til Orwell, men forskyder samtidig Orwells forståelse og repræsentation af overvågning ironisk ud i en langt mere vidtrækkende betydning. I denne forskydning viser værkerne, at overvågning, som måske umiddelbart kan synes at være et ekstra-kunstnerisk tema, i virkeligheden spiller godt sammen med kunstneriske strategier, ikke mindst fordi overvågning i princippet involverer flere synsvinkler og refleksionsmuligheder i sig. Overvågning implicerer som minimum en overvåget og en overvågende. Når dette iscenesættes i kunsten, tilføjes desuden tilskuerens niveau, som er niveauet for iagttagelse og fortolkning. Denne basale niveaudeling kan udnyttes til at nuancere

2 130 K&K Kultur&Klasse forståelsen af, hvad overvågning er for noget. Den kan yderligere kompliceres ved at installere flere overvågede eller overvågende, eller flere synsvinkler for forståelsen af det overvågede. I stedet for at blive et symptom på en totaliserende tænkning (som overvågning er i Orwells værk) bliver overvågningsfænomenet i den nyere kunsts iscenesættelse et værktøj til at transformere vores refleksioner over nogle af de mekanismer, der ligger til grund for overvågningen, og nogle af de effekter, overvågningen har. De to værker har det tilfælles, at de tester eller kommenterer etiske implikationer af overvågning. For at forstå effekten af overvågning og for at forstå kunstens refleksion af overvågningsfænomenet er det imidlertid nødvendigt at se dette i relation til en generel samfundsudvikling. Og her er det vigtigt ikke kun at relatere overvågningsfænomenet til 9/11. Det er selvfølgelig utvetydigt, at denne begivenhed har betydet meget for væksten i overvågning og direkte har fremprovokeret gennemførelsen af en række liberaliseringer af overvågningslovgivning i mange lande, fx USA, England og Danmark. 1 Disse lovændringer har mange steder været meget radikale, og kritikere og menneskerettighedsforkæmpere, f.eks. i USA, har direkte kaldt lovændringerne forfatningsstridige. For at forklare, at så radikale ændringer overhovedet har kunnet gennemføres, refererer lovgivere og teoretikere igen og igen til den sikkerhedspolitiske ustabile situation som noget, der har nødvendiggjort tiltagene. Timothy Druckney hævder, at kun et øjeblik af irrationel panik (panicked unreason) kan have muliggjort, at politikere i USA fra et bredt politisk spektrum underskrev så radikale love som fx The USA Patriot Act (fra oktober 2001) og The Military Order (fra november 2001). (Druckney 152). 1 Allerede d. 26. oktober 2001 ikke mere end en måned efter angrebet på World Trade Center underskrev George Bush The USA Patriot Act (USA Patriot Act: akronym for Uniting and Strengthening America by Providing Appropriate Tools Required to Intercept and Obstruct Terrorism Act ) hvis formål var følgende: At forene og styrke USA ved at facilitere de nødvendige redskaber for at hindre og obstruere terrorisme. Denne lov, som omfatter mere end hundrede enkeltlove, giver politiet udstrakte rettigheder til overvågning, aflytning af telefoner og overvågning af anden kommunikation, fx korrespondance, ransagning af hjem uden dommerkendelser, overvågning af finansielle transaktioner, bankkonti, sundhedsoplysninger, dna-oplysninger mv. og en lettelse af reglerne for tilbageholdelse af mistænkelige immigranter. Loven udvider også forståelsen af terrorisme til at inkludere hjemlige terror -angreb. Senere fulgte The Military Order af November 13, 2001, som havde underteksten Tilbageholdelse, behandling af og retssager mod visse ikke-statsborgere (non-citizens) i krigen mod terrorisme. Denne lov stadfæstede, at sager mod terror-mistænkte skulle føres for en militær domstol, og at de mistænkte kunne tilbageholdes på ubestemt tid. Man begrundede denne lov med den undtagelsestilstand som 9/11 havde ført med sig. I både England og Danmark er der sket en stærk liberalisering af lovene om overvågning. Også det engelske og det danske efterretningsvæsen har nu øget mulighed for at undersøge mistænkte uden dommerkendelse, herunder at aflytte telefoner, checke kommunikation, ransage private hjem samt øgede muligheder for offentlig overvågning med kameraer og identitetskontrol. En undersøgelse udført af Privacy International kalder Danmark for et Extensive Surveillance Society. Denne ranking er lavet d , 2007 og kan ses på følgende hjemmeside: shtml?cmd[347]=x , Der skelnes her mellem syv niveauer for overvågning, Extensive surveillance society er niveau 6 lige før det højeste niveau: endemic surveillance societies, som bla. inkluderer Rusland, Kina, USA og England. 31. maj, Privacy International har også lavet en oversigtsrapport over lovændringer i Danmark fra , ændringer, der har øget overvågningen på en række områder, se: privacyinternational.org/article.shtml?cmd[347]=x , 31. maj, 2010.

3 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 131 Radikaliteten af de nye love må selvfølgelig forstås som en reaktion på terroren. Den er til en vis grad legitimeret af risikoen for terror, men det ville være en fejl at forstå overvågningstendensen bare som et øjeblik af irrationel panik. Hvis dette var tilfældet, skulle lovene være blevet ændret efterlods, og dette er, trods ihærdige forsøg fra kritikere, kun sket i moderat omfang. Overvågningslovene bør snarere forstås som et særligt radikalt symptom på en meget længere udvikling af kontrolsamfundet. Overvågning er ikke en undtagelse, men er efterhånden blevet en regel inden for mange af de områder, hvor mange tidligere ville have kæmpet imod den i den individuelle friheds navn. Det gælder fx sundhedsovervågning, sammenføring af registre, arbejdsovervågning, kameraer ved boligblokke og i butikker, elektronisk markeds- og kundeovervågning etc. Overvågning er ikke en rest af et fortidigt, lukket og bureaukratisk totalitært samfund, men er en del af den åbne og moderne medievirkelighed, vi færdes i. Dermed kan overvågningsfænomenet heller ikke forklares med reference til én årsag, men må ses i et langt bredere perspektiv. De to værker, jeg har valgt, reflekterer kun den sikkerhedspolitiske overvågning, men selv når man kun iagttager denne del af overvågningen, må mange traditionelle opfattelser vige for mere dynamiske. Juristen Larry Catá Backer har i en tankevækkende artikel med titlen Global panopticism foreslået, at den nye transnationale overvågning ikke bare skal forstås som et symptom på forskellige nationale sikkerhedspolitiske tiltag og heller ikke blot som produkt af den lovgivning, der er opstået af sikkerhedspolitiske hensyn, men at overvågningen har selvstændiggjort sig og som regulativ styringsmekanisme er blevet sin egen lov, som dermed erstatter den lovgivning, som den skulle være underlagt. Hvis det er rigtigt, øges vigtigheden af ikke kun at se på overvågning som en særlig teknik eller beskyttelsesforanstaltning, men at se den som en generaliseret funktion af den komplekse samfundsmæssige kontekst, den indgår i. Sur veillant assemblage For at forstå moderne overvågning som fænomen har mange teoretikere refereret til Michel Foucault og det begreb, han meget succesrigt lånte fra Jeremy Benthams opfindelse fra det 18. århundrede, nemlig begrebet panoptikon. Selv om det er blevet udsat for en hård kritik for dets manglende evne til at omfatte den moderne virkelighed, så er det næsten umuligt at aflive panoptikon-begrebet. (Lyon, Theorizing Surveillance: 3-4). Grunden til dette er, at Foucaults udlægning af panoptikonet samler en række af de centrale karakteristika i en overskuelig, forståelig form. Panoptikonet som overvågningsform gør det muligt at differentiere massen og overvåge det enkelte individ inden for et afgrænset område. Panoptikonet refererer til arkitekturen i hele den bygning, det omfatter, men et vigtigt element i denne er det centrale overvågningstårn, som er synligt fra alle hjørner af bygningen. Det er en afgørende pointe, at det individ, der overvåges, ikke ved, hvornår det bliver overvåget, og om der overhovedet er nogen mennesker i tårnet. Herved opnås en

4 132 K&K Kultur&Klasse integration af overvågningsfunktionen i det enkelte menneske som en selvdisciplinering, der har en langt større effekt end selve tårnet, som det imidlertid ikke kan være foruden. Panoptikonet er derfor karakteriseret af tre ting: total synlighed af den overvågede, usynlighed af de overvågende, og et samspil mellem den ydre, tekniske overvågningsmaskine og den internaliserede overvågning i det enkelte individ. Der er en del af disse træk, der også går igen i moderne overvågningsteknik, men den store svaghed ved panoptikonmodellen er, at den er afhængig af muligheden for at isolere dem, der overvåges inden for et afgrænset område. Panoptikonet er baseret på en disciplineringsmodel, der er udviklet i et disciplinært samfund med en forholdsvis gennemskuelig hierarkisk struktur og et klart juridisk-politisk styringspotentiale. Spørgsmålet er imidlertid, om vi stadig lever i et sådant samfund, og om panoptikonmodellen kan fungere som forståelsesramme for moderne overvågningsstrategier. Der er i hvert fald tre aspekter af udviklingen, der peger i andre retninger: globaliseringen, teknikken og afhierarkiseringen af overvågningen. Globaliseringen betyder øget mobilitet og transnationale udvekslinger, som er vanskelige at afgrænse og overvåge, teknikken har udviklet sig i en række forskelligartede retninger, der både baserer sig på synlighed (overvågningsapparater) og usynlighed (f.eks. dataregistrering mv.), og endelig er der meget overvågning, som ikke kommer fra en statslig magtenhed, men derimod fra private aktører og selskaber, der trods det, at de er sanktioneret af statslig lovgivning, følger private og forskelligartede interesser. Med et udtryk af Kevin D. Haggerty og Richard Ericson bør man måske snarere tale om en surveillant assemblage end om én singulær overvågning (Haggerty/Ericson 172). Overvågningen har dermed undergået en udvikling, som nødvendiggør en fornyet undersøgelse af de grundlæggende mekanismer i overvågningssituationen, og som ikke bare isolerer disse til tekniske spørgsmål, men ser dem i sammenhæng med samfundsudviklingen siden murens fald eller ca. de sidste 50 år. Ifølge Gilles Deleuze forandrede tingene sig allerede efter 2. verdenskrig, hvor vi ophørte med at leve i disciplinærsamfund og i stedet begyndte at leve i kontrolsamfund. Ifølge Deleuze baserede disciplinærsamfundet sig på muligheden for afgrænsning og forståelsen af individets formning (mold) ud fra dets plads i systemet; kontrolsamfundet er derimod ifølge Deleuze baseret på dynamiske formninger (modulations): Indespærringerne er adskilte former, støbeforme, kontrolmekanismerne er derimod en modulation som en slags selvformende støbeform, der konstant ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet eller som en sigte, hvis masker ændrer sig fra et punkt til et andet. (Deleuze: 214) Og han fortsætter senere i samme tekst: I kontrolsamfundet [ ] er det væsentlige ikke længere en underskrift eller et tal, men et ciffer, for cifferet er en adgangskode, hvorimod disciplinærsamfundet reguleres

5 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 133 af befalingsord (såvel fra det samfundsskabendes som fra modstandens synsvinkel). Kontrollens numeriske sprog udgøres af cifre, der giver adgang eller formener adgang til information. (Deleuze: 215). I et samfund, der er baseret på mobilitet, er det afgørende, at kontrollen kan udøves på afstand, uafhængig af situering og i en interaktiv dialog. At der ikke er forudbestemte regler, betyder ikke, at bevægelser kan foregå frit og uhindret, men det betyder, at der kan opstå en forhandlingssituation omkring reglerne, at reglerne skabes fremadrettet. Det enkelte individ er således ikke kun en brik, der skal indreguleres i et allerede prædisponeret system, men kan ideelt eller potentielt være med til at påvirke selve det styrende system, hvis det vel at mærke kan forholde sig til den kodede verden, som det agerer i. I det traditionelle disciplinære samfund var det afgørende at lokalisere og overvåge det enkelte individ og at kunne bestemme dets kategori inden for massen. Ifølge Deleuze holder den skelnen, man traditionelt har lavet mellem masse og individ, ikke i det nye samfund, og han foreslår begrebet dividual til at betegne det nye individ. Individet godkendes ikke som en bestemt form, men i form af nogle konkrete egenskaber og handlinger inden for et kodet system. Man kan måske sige, at man bevæger sig fra at overvåge substans til at overvåge kodede bevægelser. Som det fremgår af citatet fra Deleuze, er der imidlertid også en instans, der har magten til at tillade eller nægte adgang til information. Magten er stadig en del af overvågningssystemet. At den ikke længere synliggøres af et stort tårn, er et symptom på, at samfundet ikke er disciplinært, men markedsstyret og bevægeligt, orienteret mod kognitive værdier og ekstremt påvirkelige kursbevægelser frem for mod produktion og ejerskab. Deleuzes analyse er baseret på et moderne og dynamisk samfundssyn. Ser man imidlertid på den konkrete overvågning, der finder sted i den vestlige verden i dag, passer den kun delvist til et sådant dynamisk samfundssyn. Selv om mange nye former for overvågning ikke er knyttet til en fysisk iagttagelse eller en ordensmæssig stabil registrering, men er lige så mobil som livet selv, så kan man også registrere, at gamle overvågningsformer, f.eks. almindelige overvågningskameraer på åbne pladser og i lukkede rum, som f.eks. lufthavne, togstationer, butikker mv. har fået en fornyet renæssance. Desuden kan man også hævde, at selv nogle af de nye former for overvågning, dna-registrering, iris-aflæsning, mobil-telefonaflytning mv. er teknisk set langt mere sofistikerede end overvågningstårnet i det gamle panoptikon, så følger de på visse punkter gamle overvågningslogikker: de forsøger stadig at fastholde, registrere, nummerere og ordne, som om vi stadig levede i det disciplinære samfund. Og selv om der er masser af privatiseret og forskelligartet overvågning, så bekræfter selve overvågningslovene den længsel efter absolut magt og synlighed, som det gamle panoptikon inkarnerede. Overvågningslovene arbejder på at udvide afgrænsningsstederne, men arbejder grundlæggende inden for en afgrænsningsmodel. På den måde synes overvågningsfænomenet at være fanget mellem to logikker

6 134 K&K Kultur&Klasse eller mellem to historiske modeller for overvågning, som umiddelbart synes modstridende. Det er vigtigt at erkende både, at der er reminiscenser af den disciplinære logik, som fungerer som en aktiv del af samtiden, og at der samtidig er nye overvågningslogikker, der måske er ved at overtage de gamle. Overvågningsfænomenet som sådan er ikke i modsætning til eller en tilfældig biomstændighed ved det moderne samfund, men en nødvendig del af selve informationssamfundets organisationsform. Som løsrevne værdier er frihed/mobilitet og overvågning/kontrol modsætninger, men i den senmoderne virkelighed er de integrerede mekanismer i den samme orden. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken form overvågningsfænomenet antager, og hvilken logik det følger. For at forstå den kompleksitet og sammensathed af usamtidige logikker, der er i overvågningsfænomenet, kan man med fordel kigge på kunstens kritiske refleksion af dette. Mens overvågning som kontrolstrategi har som formål at afsløre mest muligt, give mest mulig information og/eller nå til opklaring af enhver mistænkelig handling, så har kunsten, når den ser på overvågningen, været optaget af spændingsfeltet mellem synlighed og usynlighed, mellem afsløring og hemmelighed, hvilket har givet overvågningstemaet en umiddelbar kompleksitet, der sætter spørgsmålstegn ved selve overvågningens karakter. I 1984 søger Winston Smith hele tiden at gøre sig usynlig for overvågningskameraerne, placere sig i deres blinde vinkler og opsøge hemmelige rum, hvor han mener at kunne være i fred. I både Elahis værk og i The Camera Surveillance Players værk arbejdes der derimod med synlighed som modstrategi, men på to forskellige måder. Hasan M. Elahi: Tracking Transience: The Or well Project Hasan M. Elahi, som er ansat ved laboratoriet for nye medier ved School of Art and Design ved San José State University i Californien, kommer oprindeligt fra Bangladesh. Elahi blev anholdt i Detroit lufthavn i juni 2002 efter en rejse til Afrika, mistænkt for at være relateret til terrorvirksomhed. Gennem seks måneder blev han jævnligt afhørt af FBI om, hvor han var i september 2001 (især d. 12. september 2001), og FBI undersøgte også Elahis liv generelt og afhørte hans kone og kolleger. For ikke at blive anholdt igen begyndte han at checke ind ved FBI, hver gang han skulle ud at rejse. Senere gjorde han hele sit liv tilgængeligt på nettet og hævdede hermed at hjælpe FBI med arbejdet. Samtidig skabte han imidlertid et tankevækkende kunstværk, som siden har været udstillet på udstillinger, og som konstant kan ses på nettet ( 2 På websiden kan man se, hvor Hasan Elahi befinder sig døgnets 24 timer hele året rundt. Man kan se alle de måltider, han indtager, og alle de toiletter, han besøger. Man kan se lufthavne, toge og bygninger, bankdokumenter og boner fra butikker og lign. I et interview forklarer Elahi, at websiden er hans alibi. Selv om han nu er uden for mistanke for den oprindelige anklage, så betragter han websiden som en 2 Se også Peter Lauritsens artikel tidligere i dette nummer.

7 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 135 fremtidssikring. Ingen kan nu anklage ham for at være et sted, han ikke har været. Den maksimale sikkerhed er således ikke forbundet med usynlighed eller evnen til at gemme sig for overvågningskameraerne eller efterretningsvæsenet, men med absolut synlighed. Elahi vender ikke bare magtens blik (sousveillance), men efterligner, parodierer og omvender overvågningens indre logik. Derved fungerer hans værk både som et slags overvågningslaboratorium, hvor han afprøver overvågningsstrategier, og som et metarefleksivt rum over overvågning. Der er særligt fire aspekter af overvågning, som værket kaster et interessant lys over, nemlig overvågningens rækkevidde, den bagvedliggende systematik og styring af overvågningen, den overvågedes retsstatus samt overvågningens mediale virkelighed og æstetiske strategier. På grund af sit arbejde som forsker i medier og kunstner rejser Elahi meget. Han er et grænseoverskridende individ, som ikke kan afgrænses inden for et system. Grunden til, at han blev mistænkelig i FBI s øjne, var, at ejerne af en række lagercontainere rapporterede, at Elahi var arabisk, at han havde sprængstoffer i en af deres containere, og han var flygtet d. 12. september. Alle oplysninger i deres rapportering er forkerte. Elahi havde ikke sprængstoffer i sin container, han er ikke arabisk, og hans rejse var ikke en flugt, men en forretningsrejse. Han blev mistænkelig, fordi han så anderledes eller arabisk ud, og fordi han rejste meget. Denne første anklage var, som man kan se, ikke baseret på FBIs egen overvågning, men på oplysninger fra private agenter. Det er vigtigt at understrege, at et af overvågningens nyere træk er, at den ikke kun foregår på initiativ af en statslig instans, men at den kan foregå overalt, også med private og personlige aktører. Det er det, man noget eufemistisk kan kalde overvågningens demokratisering. Det afgørende også i disse tilfælde er imidlertid, hvem der i sidste instans samler oplysningerne og har magt til at fortolke dem og handle ud fra disse. FBI valgte selv at tillægge Elahis profil betydning. At det i Elahis tilfælde var FBI, der stod for behandlingen, placerer i en vis forstand Elahi i samme position som Winston i 1984, dvs. som et enkelt frit, mobilt individ over for en statslig sanktioneret kontrollerende og disciplinerende institution. Modsat Winston, fremstår Elahi imidlertid ikke som et mærkeligt særtilfælde. Tværtimod inkarnerer han en moderne global virkelighed med en ideelt set ubegrænset bevægelighed for individet, og at et moderne overvågningssystem ikke kan tackle og fortolke denne virkelighed rigtigt, er et stort problem for overvågningssystemet i sig selv. Et andet problem, der synliggøres gennem Elahis værk, er individets manglende retssikkerhed over for overvågningssystemerne. Elahi blev mistænkt for terrorisme, men han blev aldrig direkte anklaget for noget. Da FBI efter 6 måneders jævnlige afhøringer og flere løgnedetektor-tests ikke kunne finde beviser for terrorvirksomhed, bad Elahi om at få et dokument, der frikendte ham. Det kunne FBI ikke give ham, da han jo ikke var anklaget for noget. I stedet anbefalede de, at han kontaktede en af deres agenter, hver gang han skulle ud at rejse, så han ikke ville blive udsat for deres mistanke igen. Overvågningssystemet placerer dermed Elahi

8 136 K&K Kultur&Klasse i en mellemposition: han er ikke skyldig, men han er heller ikke frikendt. Sagen er blot indtil videre indstillet pga. bevisets stilling, kunne man sige. Elahis sag er et radikalt tilfælde, men i princippet sætter en hvilken som helst overvågning det overvågede individ i en tilsvarende position. Selv om man ved, at man er uskyldig, så kan man på den anden side ikke være helt sikker, for i de fleste tilfælde kender man ikke overvågningens kriterier for mistænkelighed. Ifølge Elahi så mislykkedes FBIs fortsatte forsøg på at få ham til at passe ind i kategorien arabisk terrorist ikke, fordi han modsatte sig denne beskrivelse, men kun fordi han samarbejdede med FBI. Ifølge journalisten Ethan Zuckerman [ ]følte [Elahi] afgjort, at der var en trussel om ubegrænset tilbageholdelse, og han tror, at den eneste ting, der reddede ham, var en fælles kultur evnen til at citere tekster fra folkesange eller tale om college fodbold, den slags ting, som en terrorist ville have svært ved at fake. 3 I begyndelsen, hævder Elahi, var hans samarbejde med FBI en ren overlevelsesstrategi. Senere blev det til en kunstnerisk strategi, som skulle afsløre overvågningsmekanismerne ikke bare hos FBI, men i det kontrolsamfund, vi lever i. Ser man på de kunstneriske strategier, som Elahi anvender i sit værk Tracking Transience, så er det tydeligt, at Elahi mimer FBI s dokumentations begær, men han gør det på en måde, som giver dokumentarisk information den nøjagtig modsatte status af, hvad den har for FBI. Eller formuleret på en anden måde: værket peger på uoverensstemmelsen mellem den status, som dokumentarisk information ideelt og reelt set har for FBI. Ideelt får FBI betydningsfuld information om virkelige forbrydere, reelt får de millioner af informationer, hvoraf kun en mikrodel er anvendelig. På Elahis hjemmeside eksisterer den samme dobbelthed. Hvert eneste pedantiske fotografiske billede tjener selvfølgelig én overordnet funktion: at dokumentere, hvor Elahi befinder sig, men der er et misforhold mellem denne potentielt betydningsfulde oplysning og det overload af information, som hjemmesiden giver. De hundredvis af billeder af nudler og ris-måltider, der er afbilledet på hjemmesiden, sandsynliggør selvfølgelig, at Elahi har været de steder, hvor måltiderne er købt, men dette kunne have været dokumenteret meget enklere og mere overbevisende f.eks. med kopier af hotelregninger, eller han kunne have nøjedes med kopier af bon er eller lign. Fotoerne af måltiderne betyder kun noget i kraft af deres ikke betydning, og det er derfor ironisk, at de manifesterer sig så massivt på hjemmesiden som et 3 Refereret af Ethan Zuckerman i Tracking Hasan Elahi 19. okt, Zuckerman refererer et foredrag med Hasan Elahi. Efter foredraget blev Elahi spurgt, om FBI virkelig truede med Guantanamo, eller om hans kunstneriske temperament måske havde overdrevet situationens alvor. Elahi kommer derefter, ifølge Zuckerman med den beskrevne reaktion.: Elahi explains that it was never made concrete, but that he certainly felt the threat of indefinite detention, and that he believes the only thing that saved him was a common culture the ability to quote the lyrics of country songs, or talk about college football, the sort of things a terrorist would find very hard to fake, maj 2010.

9 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 137 Figur 1: Et vægtil-væg tæppe af måltider, Hasan Elahi. Tracking Transience Figur 2: Anonyme motorveje, Hasan Elahi. Tracking Transience Figur 3: Måltidet er købt/indtaget kl pm, men hvor og hvilken dag?. Tracking Transience

10 138 K&K Kultur&Klasse gigantisk, farverigt væg-til-væg tæppe. Ligeledes er det med de andre billeder: billederne af motorveje, lufthavne, supermarkeder mv. Ser man én motorvej, vil man være interesseret i, hvad det er for én, og hvor den fører hen. Men ser man halvtreds billeder af motorveje samlet i ét billede bliver disse motorveje blot et billede på generel transit, og det er i øvrigt karakteristisk, at stort set alle de steder, der er fotograferet, er transitsteder eller anonyme steder som lufthavne, supermarkeder, tunneler, korridorer, tankstationer og parkeringspladser, og selv om sådanne steder tit anvendes som location i agentfilm, er de i Elahis version snarere ikke-steder og de bærer intet skjult løfte om handling. Alligevel forsøger betragteren, nøjagtig ligesom FBI, at finde signifikans i den store mængde af enkeltobservationer. Et af værkets vellykkede effekter er, at betragteren, selv om man ved, det er et kunstværk, bliver fanget i et forsøg ikke bare på at lokalisere Elahi, men også på at finde mønstre i hans færden. Betragteren bliver dermed selv til overvåger. Og det er delvist pga hjemmesidens inviterende æstetik, som arbejder dels med et langsomt, nærgående panorerende kamera, som synes at nærme sig en afsløring af noget, dels med de flotte billedcollager, hvor enkeltbillederne kan forstørres op, som om det er helt afgørende at se en tallerken med ris i karry i close up. Betragteren kan imidlertid ikke finde sådanne mønstre på Elahis webside. Man kan til enhver tid se, hvor han er i netop dét øjeblik, man trykker på curseren, men det er grundlæggende vanskeligt at få et overblik over og rekonstruere hans færden tilbage i tid. Dette hænger sammen med en bevidst strategi for websiden: mens hvert eneste øjeblik minutiøst er registreret med klokkeslæt og sted (inklusive GPSpositioner og markering på et verdenskort), så er selve billederne af de forskellige objekter ikke indsat kronologisk, årstallet er ikke markeret, og der er heller ikke andre overskuelige systematikker. Billederne er tværtimod kun samlet under temaer, sådan at alle måltiderne, alle transitstederne mv. er samlet hver for sig. Det er desuden signifikant, at der ingen billeder er af Elahi selv. Man kan derfor reelt ikke vide, om han er på stedet, eller om han blot har overladt sin GPS til en kammerat. Og selv hvis han var på nogle af billederne, ville det være umuligt at vide, hvilket ærinde Elahi har på det givne sted. På denne måde parodierer hjemmesiden vores og overvågningssystemernes begær efter at finde ud af noget, og hvis den overhovedet viser noget, handler det mere om hverdagens tilfældighed og serielle uendelighed end om signifikans. I modsætning til overvågningens dybdelogik, der baserer sig på et princip om meningsfuldhed og transcendens, baserer Elahis hjemmeside sig modsat på meningsløshed og overfladisk horisontalitet. Sousveillance: Sur veillance Camera Players Surveillance Camera Players værk 1984 bruger en helt anden strategi end Elahi, en strategi, man kunne kalde sousveillance. Sousveillance er et begreb opfundet af Steve Mann, der kan forstås både bogstaveligt og overført: I stedet for at samfundet eller en politisk magt overvåger individet, overvåger individet samfundet. Steve Mann

11 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 139 har konstrueret en række mobile kameraer, der kan monteres på et menneske, der således får mulighed for at udsætte andre og f.eks. magten selv for overvågning (Mann 531ff). Gruppen af Surveillance Camera Players (herefter SCP) består af en løst sammensat og skiftende gruppe af anarkister. Der er ingen professionelle skuespillere. Siden grundlæggelsen i 1996 har de opført en lang række performances foran overvågningskameraer. Alle performances har en dogme-agtig stil: de er bevidst primitive og består mestendels i at vise en række hjemmelavede plakater foran kameraerne suppleret med amatøragtig pantomime. Som hovedregel taler de ikke og bruger ikke anden lyd. Den lyd, der akkompagnerer stykket, er således den almindelige larm i det offentlige rum, som blender ind med stykket. Hovedsigtet i SCP s aktioner er at protestere mod overvågningskameraer, som de mener, har en uhensigtsmæssig adfærdsregulerende effekt på befolkningen generelt, og som de desuden mener rammer socialt skævt. Kameraerne indfanger nemlig især de hjemløse og udskudte sociale eksistenser, som opholder sig i de offentlige transitsteder, som kameraerne overvåger. Desuden, hævder SCP, bruges kameraerne også til at overvåge politisk aktivisme. Som eksempel nævner en af deres talsmænd, Bill Browne, at der er opsat kameraer ved den katolske kirke St. Patricks Cathedral i New York, hvor der ikke er nogen kriminalitet, men hvor der har været en række politiske demonstrationer mod den katolske kirke. (Baumgärtel: 616) blev opført i 1998 foran et overvågningskamera i metroen i New York. George Orwells værk 1984 er her transformeret til et skuespil i seks akter, som meget skitseagtigt viser hovedpassager fra romanen: Winston møder Julie, Winston møder Julie og Brian, Brian torturerer Winston, Brian skyder Winston. Stykket er akkompagneret af plakater, der f.eks. viser et stort tegnet billede af Big Brother, en plakat, der viser kontradiktorisk newsspeak (War is peace, hate is love..) og en plakat, der viser den symbolske pyramide, som i USA har en særlig signifikans, eftersom netop dette symbol er trykt på en-dollarsedlerne, med en direkte henvisning til den amerikanske forfatning. Wilson og Julie bærer skilte med numre, som om de var fanger. To gange i skuespillet viser de en plakat, hvor der står We are the dead. Der er desuden en fortæller, en mand med hvid dødningemaske, som styrer skuespillet: han viser Big Brother-plakaterne i baggrunden og fremviser skilte med de skiftende akter. Performancen er et eksempel på sousveillance eller, som de selv hævder, på situationistisk detournement. Ifølge SCP selv ødelægger deres performance ikke overvågningskameraernes spektakel (spectacle), men vender det mod dem selv. Den kritiske performance er således grundlæggende refleksiv i sin karakter. Spillerne er placeret under et videokamera på metrostationen og kigger hele tiden ind i dette kamera og f.eks. ikke på de forbipasserende. De bliver filmet både af overvågningskameraet og af andre SCP-spillere, der filmer den monitor på stationen, der viser overvågningskameraets optagelser. På et tidspunkt bevæger nogle af SCP-folkene sig ind i det kontor, hvor de overvågende politifolk sidder, og her filmer de både politifolkene (dog kun meget lidt) og den monitor, som politikfolkene har på kontoret, som viser SCP s performance.

12 140 K&K Kultur&Klasse Figur 4-11: 1984 af Surveillance Camera Players. Et værk, der er inspireret af George Orwells roman Dermed dokumenterer SCP-folkene både teaterstykket på metrostationen, overvågningskameraet på stationen og overvågningens åsted. Samtidig dokumenterer de også receptionen af deres teaterstykke. På det videoklip, der ligger på nettet, hører man et par kommentarer fra én af de politimænd, der overvåger metroen. Han er først meget undrende over, hvad der foregår, spørger så, om de har en tilladelse til at optræde, men ender med at betragte det hele som en ufarlig vittighed. Da en af SCP-folkene forklarer politimanden, at deres stykke skal gøre folk opmærksom på, at overvågningen finder sted, er politimanden himmelfalden: But they know that already! De forbipasserende, som man kan se på videoen, standser ikke op, men kaster hurtige og undrende blikke i retning af truppen.

13 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 141 Ligesom anden performancekunst rejser også dette værk et spørgsmål om værkets grænser. Er værket teaterstykket, eller er værket den video, der dokumenterer teaterstykket, situationen omkring teaterstykket og receptionen på teaterstykket. Jeg vil i denne sammenhæng vælge det sidste, og det betyder, at værkets reception ikke kun skal vurderes ud fra politimandens og de forbipasserendes reaktion, men skal vurderes ud fra receptionen af den video, der ligger på nettet. Værket bliver dermed en meget kompleks størrelse, der har adskillige metaniveauer i sig. Det interessante ved værket knytter sig ikke så meget til selve performancen eller det budskab, de udsiger gennem performancen, men til de mange metaniveauer, som den er indlejret i. Værket udstiller grundlæggende overvågning som en multidimensionel begivenhed. Overvågning er noget, man underlægges, men det er også noget, man selv kan foretage sig. De mange metaniveauer gør det også vanskeligere at afkode, hvordan værket forholder sig til George Orwells roman. Det kan anskues som en parodisk vending på romanen, men det kan også anskues som et værk, der trækker på Orwell på en anerkendende måde og for at påpege totalitaristiske aspekter af den aktuelle overvågning. I begge tilfælde får værket på en ret radikal måde rejst nogle fundamentale spørgsmål om overvågningens karakter i dag. Har overvågningen karaktertræk tilfælles med BigBrother, eller må man forstå SCP s aktion som en avantgardistisk forskydning af hele problemfeltet? Juridiske komplikationer Ligesom situationisterne er SCP generelt kritiske over for konsumsamfundet. Dette understreges af den konstante visning af den symbolske magtpyramide, der kendes fra endollarsedlerne. Således kobles politisk og økonomisk magt. Lige så vigtigt er det imidlertid, at der i pyramidesymbolet er en direkte henvisning til den amerikanske forfatning. Der peges dermed direkte på overågningskameraernes potentielle trussel over for det enkelte individs retssikkerhed. I det ovenfornævnte interview hævder Bill Browne, at brugen af overvågningskameraer er en overtrædelse af paragraf 4 (4th Amendment) i forfatningen. 4 Det er den paragraf, der beskytter mod urimelig indgriben og ransagning af private hjem, og han tilføjer, at performancen også er inspireret af højesterets afgørelse i sagen Katz mod USA fra Selvom der er sket meget i amerikansk lovgivning siden, så er det alligevel interessant at inddrage konklusionerne fra denne sag. Charles Katz blev dømt for ulovligt spil, og grunden til, at det blev opdaget, var, at han havde brugt en offentlig telefonboks i Los Angeles til at lave sine spillemæssige satsninger. FBI havde optaget telefonsamtalen med en elektronisk optager, der var 4 Paragraf 4 lyder i sin fulde ordlyd således: The right of the people to be secure in their persons, houses, papers, and effects, against unreasonable searches and seizures, shall not be violated, and no Warrants shall issue, but upon probable cause, supported by Oath or affirmation, and particularly describing the place to be searched, and the persons or things to be seized.

14 142 K&K Kultur&Klasse monteret på telefonboksens yderside. Sagen gik som sagt hele vejen til højesteret, som besluttede, at Paragraf 4 beskyttede retten til privatliv, også i det offentlige rum. I højesterets konklusion stod bla. følgende: Så længe et individ med en vis rimelighed kan forvente, at hans samtale forbliver privat, så er hans eller hendes samtale beskyttet mod urimelig aflytning og registrering Paragraf 4 beskytter mennesker, ikke steder. Derfor kan et individs rettigheder ikke overtrædes, uanset om der er tale om fysisk indbrud i et givet område 5 Efter 9/11 har lovgivningen ændret sig, men den lovgivning, som SCP refererer til, er på mange måder hypermoderne, ikke mindst i sin understregning af, at paragraf 4 beskytter mennesker og ikke steder. Det var ikke, fordi Katz var i en telefonboks (dvs. inden for et afgrænset sted), at hans rettigheder var beskyttet, men fordi han var i en situation, hvor han med rimelighed kunne forvente, at hans samtale ville forblive privat. For at afgøre, om han med rimelighed kunne forvente dette i situationen, er det nødvendigt at afkode og fortolke situationen. Grænsen mellem det private og det offentlige kan ikke afgøres med henvisning til en fysisk afgrænsning. På denne måde er den gamle højesteretsdom moderne i Gilles Deleuzes forstand. Den anerkender implicit, at vi ikke lever i det, som Foucault kalder disciplinære samfund med institutionelt definerede regulationer, men at enhver regulation må medkalkulere individets mobilitet. Ved første øjekast synes SCPs optræden gammeldags, ikke bare i deres performancestil, men også i deres tematiske udgangspunkt for at forstå overvågning. Deres meget direkte henvisninger til George Orwells billede af BigBrother antyder, at de ser nutidens overvågning som beslægtet med Big Brothers overvågning i det totalitære samfund i bogen Ser man imidlertid på deres komplekse iscenesættelse af 1984, så er deres pointe med at henvise til 1984 ikke at sige, at vi lever i et totalitært samfund, men at den måde, som overvågningskameraerne fungerer på, tilhører en logik, der kommer fra det disciplinære samfund. SCP s bevidste ironiske iscenesættelse udstiller ikke blot deres egen amatøragtige primitivisme, men udstiller også kameraernes potentielt anakronistiske udsigelsesposition. 5 Teksten lyder på engelsk: 1). So long as an individual can justifiably expect that his conversation would remain private, his/her conversation is protected from unreasonable search and seizure by the Fourth Amendment. 2). The Fourth Amendment protects people, not places. Therefore, the rights of an individual may not be violated, regardless of whether or not there is physical intrusion into any given area. 3). A warrant is required before the government can execute a wiretap, and the warrant must be sufficiently limited in scope and duration.

15 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 143 Dividualer og eksistentiel teknologi Både Tracking Transience og 1984 arbejder med radikal åbenhed og ironi som en modstrategi til overvågning. I begge værker rejses der gennem en ludisk, dialogisk strategi spørgsmål til overvågningens objektive neutralitet. Der gøres i særlig grad opmærksom på den situation, det overvågede menneske står i, og ikke mindst de politiske eller generelt eksistentielle ubehageligheder, den overvågede kan blive udsat for. Hvis man vil forstå overvågningens konsekvenser også for det almindelige individ, så er man nødt til at analysere, hvilke konsekvenser den generaliserede observation og objektgørelse har for individets selvforståelse. Som Norman Bryson skriver, så er der bag enhver visuel oplevelse også en social og normativ ide om visualitet: Mellem subjektet og verden indsættes hele summen af diskurser, som udgør visualiteten, den kulturelle konstruktion, og som gør visualiteten anderledes end visionen, begrebet om umiddelbar og umedieret synsmæssig erfaring. Mellem nethinden og verden er der indsat en skærm af tegn, en skærm bestående af alle de forskelligartede diskurser om syn, som er indbygget i den sociale arena. (Bryson: 91-92). 6 Ifølge Bryson kaster denne skærm en skygge over forholdet mellem menneske og verden. I overvågningssituationen bliver det konkrete overvågningsapparat en inkarnation af denne skygge, som består af en historisk indlejret og multifacetteret social dimension. Denne sociale dimension er med til at determinere forholdet mellem menneske og maskine, og mellem menneske og verden, og dette afficerer også opfattelsen af, hvad subjektet er. Som tidligere nævnt foreslår Deleuze begrebet dividual til at betegne individet som en slags generaliseret modus inden for det sociale. Dividualen er hverken subjekt i traditionel, essentiel forstand eller bare en del af massen, men et sted midtimellem. Overvågningskameraernes teknologi er med til at understrege denne generelle værenstilstand mellem subjektivitet og fortabelse i massen. Denne tilstand kan imidlertid vendes til en positiv pointe, f.eks. i sousveillance-strategierne, sådan som Steve Mann for eksempel har beskrevet det. Han kalder selv sine sousveillance-kameraer for eksistentiel teknologi, og det, der kendetegner en sådan teknologi, hævder Mann, er, at den bemyndiger [empover] subjektet ved at fjerne bemyndigelse og ansvar fra [by disempowering the individual of responsibility] subjektet for hans eller hendes handlinger. (Mann 2003: 19). Hvad enten disse mellemtilstande vurderes som positive eller negative, så er der i overvågningsteknologierne og i refleksionen over dem i overvågnings-kunstværker, en interessant forhandling mellem det humane og det inhumane, som på langt sigt 6 Between the subject and the world is inserted the entire sum of discourses which make up visuality, that cultural construct, and make visuality different than vision, the notion of unmediated visual experience. Between retina and world is inserted a screen of signs, a screen of all the multiple discourses on vision built into the social arena. Norman Bryson, The Gaze in the expanded Field, Hal foster, vision and Visuality,

16 144 K&K Kultur&Klasse måske også kan rokke ved den juridiske forståelse af forholdet mellem det private og det offentlige. Sur veillance: en ny form for lovgivning Der er imidlertid en anden konsekvens, som det i denne artikel er mere interessant at forfølge, fordi den siger noget mere specifikt om overvågningens situation i dag. Som tidligere nævnt, så skal man ikke kun vurdere overvågningen på omfanget af kameraer mv., men især på, hvordan informationerne samles, efter hvilke kriterier de vurderes, og hvad de efterfølgende anvendes til. I de to analyserede kunstværker er det politi- og efterretningsvæsen, der er overvågningens handlende subjekt, men begge disse instanser handler på vegne af loven. Jeg har også delvist aftegnet det lovmæssige grundlag for overvågningen i begge de to tilfælde. I videre forstand rejser de to værker imidlertid også spørgsmålet om forholdet mellem lovgivning og overvågning. Man kan nemlig spørge, i hvor høj grad loven kan indfange og regulere den massive og komplekse overvågning, der finder sted i dag, eller hvorvidt overvågningen måske har løsrevet sig fra sin lovgivningsmæssige sammenhæng. Dette spørgsmål rejses som nævnt i artiklen, Global Panopticism fra 2008 af juristen Larry Catá Backer. Backer hævder i denne artikel, at overvågningen er udtryk for en grundlæggende frakturering af samfundet, som ganske vist følger en ganske bestemt logik, men som ikke inddæmmes af almindelig lovgivning. Han skriver: Overvågning er en ny form for lovgivning, gennem hvilken gamle grænser mellem det offentlige og det private, det nationale og det transnationale, er gjort irrelevante. Konstruktionen af komplekse systemer af bevidst og permanent synlighed, som både normative systemer og bundter af specifikke teknikker, påvirker magtrelationerne mellem stater, økonomiske enheder og individer. Det repræsenterer modaliteter af frakturer og komplikationer i udøvelsen af den regulative magt, som gentager (replicate) sine former og effekter i hele samfundet. (Backer: 105) 7 Den moderne udvikling har ændret overvågning fra at være en nogenlunde passiv funktion til at være en aktiv del af det generelle normative system, der regulerer vores adfærd. Overvågningselementet tydeliggøres af teknologiske maskiner (specielt er overvågningskameraerne meget tydelige og bastante, selvom de også i stigende grad camoufleres som lamper og dekorative elementer), men disse maskiner skal ikke forstås som identisk med overvågningssystemet. Det normative overvågningssystem er således diffunderet ud i en lang række af praksisser, der rækker ud over 7 Citatet lyder på engelsk: Surveillance is a new form of lawmaking through which the old boundaries between the public and private, national and transnational, are made irrelevant. The construction of complex systems of conscious and permanent visibility, as both normative systems and bundles of specific techniques, affects the power relationships among states, economic entities, and individuals. It represents modalities of fractures and complications in assertions of regulatory power, replicating its forms and effects throughout society.

17 Karen- Margrethe Simonsen Over vågning som lovgivning 145 almindelig lovgivning, og som er med til at opløse en generel skelnen mellem det private og det offentlige. Overvågning har således ifølge Backer udviklet sig fra at være et eksempel på governance til at være basis for governance. Overvågning, dvs. begæret om at synliggøre, overskue, evaluere, kontrollere, styre mv., er på utallige måder blevet en generaliseret virkemåde i det sociale felt. Det er også i denne forstand, at man skal afkode de totaliserende elementer i de to kunstværkers diagnose af overvågning. Ingen af værkerne siger, at vi lever i et totalitært samfund à la 1984, men begge værker henviser til 1984 for at gøre opmærksom på, at de konkrete overvågningssituationer, de hver især dokumenterer, er symptomer på en langt større udvikling: den generaliserede overvågningslogik, som styrer social udveksling, som del af en generaliseret regulativ effekt. Både Elahis værk og SCP s værk arbejder med individer i bevægelse. Elahi registrerer transnationale bevægelser, SCP registrerer de rejsendes bevægelser på en metrostation, og deres teaterstykke har samme flygtighed som disse rejsendes måde at bevæge sig på. Mobiliteten indfanges tilsyneladende af overvågningen, men mobiliteten fungerer også som en udfordring til overvågningen, hvilket ironisk udstilles i de to værker. Ligeledes tematiserer begge værker forholdet mellem det private og det offentlige. Selv om det i begge værker eksplicit handler om at forsvare det private, så rejser værkerne også spørgsmålet om, hvorvidt disse grænser mellem det private og det offentlige kan findes, og hvor de kan findes. De to værker skal ikke bare ses som et forsvar for privatlivet og som et angreb på det offentliges angreb på dette, men snarere som et forsvar for at se forholdet mellem det private og det offentlige som et forhold, der er dynamisk, medieret og altid situeret hvis altså kunsten kan siges at forsvare noget. Overvågningskunsten synliggør og reflekterer først og fremmest nogle af de grundlæggende modsætningsforhold, der er indbygget i overvågningsfænomenet, dvs. f.eks. spændingsfeltet mellem en disciplinær og hypermoderne virkelighed, de uklare grænser mellem det private og det offentlige, samt de mange (fortolknings-) niveauer, der komplicerer og situerer selve overvågningssituationen. L I T T E R AT U R L I S T E Backer, Larry Catá, Global Panopticism: States, Corporations, and the Governance Effects of Monitoring Regimes, Indiana Journal of Global Legal Studies, Vol. 15, 2008, Indiana School of Law: Baumgärtel, Tilman, Surveillance Camera Players George Orwell s 1984, interview med Bill Browne, repræsentant for Surveillance Camera Players, in Thomas Levin et. al. (eds), CTRL space, Cambridge Mass, London UK: Beck, Ulrich, Risikosamfundet. På vej mod en ny modernitet, Kbh: Gyldendal, 1997 (Frankfurt a. M: Suhrkamp, 1986).

18 146 K&K Kultur&Klasse Bryson, Norman, The Gaze in the expanded Field, Hal foster, Vision and Visuality. Discussions in Contemporary Culture, New York: The New Press, 1988: Deleuze, Gilles, Foucault, Paris: Minuit, Deleuze, Gilles, Postscript on Control Societies in Thomas Levin, Ursula Frohne and Peter Weibel (eds), CTRL Space. Rhetorics of Surveillance from Bentham to Big Brother, Cambridge, Mass, London, UK: The MIT Press, 2002: Deleuze, Gilles. Postscriptum om kontrolsamfundet [ Post-scriptum sur les sociétés de contrôle, 1990], oversat af Karsten Gam Nielsen og Adam Diderichsen. Forhandlinger Frederiksberg: Det lille Forlag, 2006: Druckney, Timothy, Secret Agents, Security Leaks, Immune Systems, Spore Wars in Thomas Levin et. al. (eds), CTRL Space. Rhetorics of Surveillance from Bentham to Big Brother, Cambridge/Mass, London UK: MIT Press, 2002: Haggerty, Kevin D. and Richard V. Ericson, The Surveillant Assemblage, British Journal of Sociology Vol. no. 51, No. 4 (December 2000: ). Haggerty, Kevin D. and Amber Gazso, Seeing Beyond the Ruins: Surveillance as a Response to Terrorist Threats, The Canadian Journal of Sociology, vol. 30, no, 2, Spring 2005: Levin, Thomas Y, Ursula Frohne, and Peter Weibel, CTRL Space. Rhetorics of Surveillance from Bentham to Big Brother, Cambridge, Mass, London, UK: The MIT Press, Lyon, David, Surveillance Society. Monitoring everyday life, Buckingham, Philadelphia: Open University Press, 2002 (2001). Lyon, David, Theorizing Surveillance. The Panopticon and beyond, Devon/Oregon: Willan Publishing, Mann, Steve, Reflectionism and Diffusionism : New Tactics for Deconstructing the Vide Surveillance Superhighway i Thomas Levin et. al. (red.), CTRL Space. Rhetorics of Surveillance from Bentham to Big Brother, Cambridge, Mass, London, UK: The MIT Press, 2002: Mann, Steve, Existential Technology: Wearable Computing Is Not the Real Issue!, Leonardo, Vol. 36, No. 1: Mortensen, Henning, Erik Valeur og Pernille Tranberg, De overvågende. Debatbog om privacy og løsningsmodeller, Kbh: Book son Demand GmbH, PHR2006 Kingdom of Denmark, en oversigtsrapport, lavet af Privacy International om lovændringer i Danmark fra , der har øget overvågningen på en række områder, se: < 31. maj, The 2007 International Privacy Ranking Privacy International d , 2007 og kan ses på følgende hjemmeside: < shtml?cmd[347]=x > The Military Order of November 13, Detention, Treatment and Trial of Certain Non-Citizens in the War Against Terrorism. USA Patriot Act: Uniting and Strengthening America by Providing Appropriate Tools Required to Intercept and Obstruct Terrorism Act. PUBLIC LAW OCT. 26, 2001, < access.gpo.gov/cgi-bin/getdoc.cgi?dbname=107_cong_public_laws&docid=f:publ pdf> (En opsummering af de vigtigste punkter er lavet af The Library of Congress på < loc.gov/cgi-bin/bdquery/z?d107:hr03162:@@@d&summ2=m&>, 31. maj, Zuckerman, Ethan, Tracking Hasan Elahi 19. okt, < arhcives/005105,html>, 27. maj 2010.

Visualitetsteori. 1 Foucault, Michel: "Panopticism" 1 Kilde: The Surveillance Studies Reader Open University Press, 2007 ISBN:

Visualitetsteori. 1 Foucault, Michel: Panopticism 1 Kilde: The Surveillance Studies Reader Open University Press, 2007 ISBN: 1 Foucault, Michel: "Panopticism" 1 Kilde: The Surveillance Studies Reader Open University Press, 2007 ISBN: 9780335220267 2 Deleuze, Gilles: "Postscript on the Societies of Control" 6 Kilde: October,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE

SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering). 1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Fanget på kamera. Hvem har retten over billederne? Grundskole. Finder du sjove billeder på google og bruger på dine profiler eller til skoleopgaver?

Fanget på kamera. Hvem har retten over billederne? Grundskole. Finder du sjove billeder på google og bruger på dine profiler eller til skoleopgaver? Fanget på kamera En tur op ad gågaden og du kan hurtigt blive fanget af et kameras linse. I dagligdagen tænker vi måske ikke så meget over det, da det at tage billeder er en helt naturlig del, men hvis

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.00 Artikler 35 artikler. borger Generel definition: person, der har pligter og rettigheder i forhold til en kommunalforvaltning, regionsforvaltning eller centraladministration viden

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Vi er alle Khaled Said : Om billeder og symboler i den egyptiske revolution

Vi er alle Khaled Said : Om billeder og symboler i den egyptiske revolution Vi er alle Khaled Said : Om billeder og symboler i den egyptiske revolution Thomas Olesen Department of Political Science Aarhus University tho@ps.au.dk Aarhus-seminar 24. august 2012 1 To ambitioner!

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og

Læs mere

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

OPSÆTNING DIAGRAM. Spioner. Spionmestre

OPSÆTNING DIAGRAM. Spioner. Spionmestre OPSÆTNING Lav to hold med nogenlunde samme antal spillere og evner. For at spille et normalt spil skal man være minimum 4 spillere (2 hold med 2 spillere). Spilvarianter med 2 og 3 spillere kan læses på

Læs mere

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group SKAL VI SE PÅ BRUGERNE? - KULTURSPECIFIKKE PERSPEKTIVER PÅ USABILITY WORLD USABILITY DAY, 14 NOVEMBER, 2006 Globale digitalisering - verdens borgere

Læs mere

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Programmering af pædagogikken

Programmering af pædagogikken Programmering af pædagogikken Pædagogers virke mellem koncept og kontekst En refleksionspjece til pædagoger og ledere Programmering af pædagogikken Pædagogers virke mellem koncept og kontekst En refleksionspjece

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Overvejelser: Hvad er konsekvenserne ved at bruge tortur? Er der grænser for hvad vi vil gøre i kampen mod terrorisme?

Overvejelser: Hvad er konsekvenserne ved at bruge tortur? Er der grænser for hvad vi vil gøre i kampen mod terrorisme? Dilemma 1: Kan tortur acceptereres og retfærdiggøres, hvis det KUN bruges mod formodede terrorister for at få oplysninger om og afværge mulige terrorangreb? Hvad er konsekvenserne ved at bruge tortur?

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER - HVILKEN ROLLE SPILLER DATA OM AFFALD HENRIK STENER PEDERSEN, 28 FEB 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Definition 2 Refleksioner 3 Hvordan 2 DEFINITION HVAD ER SMART CITY? A developed

Læs mere

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham. Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2019-80-0251 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstranter kastede med æg: Kontroversiel politiker eskorteret væk

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

TILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser

TILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Christopher Hewitt: "The Performance Art Jukebox" 5. maj 2007

Christopher Hewitt: The Performance Art Jukebox 5. maj 2007 Christopher Hewitt: "The Performance Art Jukebox" 5. maj 2007 Christopher Hewitt præsenterer et udvalg fra sit personlige arkiv for dokumentation af performance kunst. Tag en drink med ham, få en snak,

Læs mere