energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011"

Transkript

1 energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

2 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering. Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. Der er energiløsninger til stort set alle bygningsdele og installationer. I dette katalog finder du energiløsninger til installationer, mens energiløsninger til klimaskærmen er samlet i et andet tilsvarende katalog. De er fuldt opdaterede i forhold til BR 10 og giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt. Med energiløsningerne i hånden er det lettere at få bygningsejerne interesserede i energiforbedringer og finde ud af, hvad der kan gøres i en konkret bygning. Ved hjælp af energiløsningerne kan du lave dine egne beregninger for en konkret bygning, eller du kan benytte beregneren, som ligger på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er vores telefoner åbne dagligt. Ring til os på telefon Åbent hver dag mellem mandag-torsdag 9-16, fredag Du kan også skrive til info@byggeriogenergi.dk Find yderligere information og beregner på 2

3 Katalog for installationer varmeinstallation Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum... 5 Efterisolering af rør - varmt brugsvand Efterisolering af rør - varmeanlæg Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg Udskiftning af gaskedel Udskiftning af oliekedel Udskiftning af fjernvarmeunit Solvarmeanlæg til varmt brugsvand Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning Konvertering til jordvarme Konvertering til fjernvarme Konvertering til gas Konvertering til luft-vand-varmepumpe Udskiftning af radiatorventiler Vejrkompensering og natsænkning Udskiftning af varmtvandsbeholder ventilation OG tætning Ventilationsanlæg med varmegenvinding elinstallationer Styring af udendørs belysning Solcelleanlæg til elproduktion Katalog for klimaskærm Energiløsninger for klimaskærm er udgivet i et andet katalog, hvor der kan findes energiløsninger for følgende eller find dem på tag og loft Efterisolering af fladt tag Efterisolering af loft Efterisolering af skunk Efterisolering af tagrem Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Udskiftning af ovenlyskupler Udskiftning af ovenlysvinduer facade Udskiftning af termovinduer Energiforbedring af vinduer med koblede ruder Udskiftning af termoruder Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Udskiftning af vinduer med et lag glas Udskiftning af yderdøre Hulmursisolering Udvendig efterisolering af let ydervæg Indvendig efterisolering af let ydervæg Udvendig efterisolering af tung ydervæg Indvendig efterisolering af tung ydervæg Gulv, sokkel/fundament og kælder Efterisolering af sokkel Efterisolering af terrændæk Efterisolering af kældergulv Efterisolering af gulv over krybekælder Indvendig efterisolering af kældervæg Udvendig efterisolering af kældervæg Gulv over uopvarmet kælder ventilation Ventilation skal der til fra lambdaværdi til isoleringstykkelser 3

4 varmeinstallation Når en kedel er udskiftningsparat, er det et optimalt tidspunkt at tage en dialog med husejeren om varmeforsyningen. Er der et mere rentabelt og miljørigtigt alternativ end den nuværende opvarmningsform? Kan det svare sig at udskifte en gammel olie- eller naturgaskedel, før den bryder sammen? Er der noget at hente på at udskifte cirkulationspumpen og efterisolere rørene? Se besparelsespotentialet ved optimering eller udskiftning af den gamle installation, konvertering til ny opvarmningsform og anvendelse af vedvarende energi, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4

5 Energiløsning energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis rør til radiatorer og/eller varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Uisolerede ventiler, snavssamlere m.m. bør ligeledes efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til lavenerginiveau. Anbefaling til rørisolering Minimum: 40 mm isolering Lavenergi: 50 mm isolering Fordele Mindre varmetab fra rør, ventiler m.m. Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 udledning Forøgelse af husets værdi Kondenserende kedel Varmtvandsbeholder Cirkulationspumpe Varme frem Varme retur Koldt vand Varmt brugsvand 51

6 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Energibesparelse Varmeanlæg Ny samlet isoleringstykkelse Eksisterende forhold 22 mm rør med 20 mm isolering 28 mm rør med 20 mm isolering 35 mm rør med 20 mm isolering Minimum 40 mm isolering Minimum 50 mm isolering Energibesparelse i kwh/m pr. år Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Varmt brugsvand Ny samlet isoleringstykkelse Eksisterende forhold 15 mm rør med 20 mm isolering 18 mm rør med 20 mm isolering 22 mm rør med 20 mm isolering Minimum 40 mm isolering Minimum 50 mm isolering Energibesparelse i kwh/m pr. år Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Ventiler I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kwh pr. år ved efterisolering af ventiler ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene. Temperatur [ºC] Diameter [mm] 50 (centralvarme) 55 (varmt brugsvand) Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en ventil svarer til 0,2 m rør i samme dimension. 6

7 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Energibesparelse Cirkulationspumper I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kwh pr. år ved efterisolering af cirkulationspumper ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene. Temperatur [ºC] Diameter [mm] 50 (centralvarme) 55 (varmt brugsvand) Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur T m = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en cirkulationspumpe svarer til 1 m rør i samme dimension. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,130 kg CO 2 pr. KWh El: 0,547 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I bryggerset i et enfamilieshus er der 3 meter rør til varmeanlæg med en diameter på 35 mm og 3 meter rør til varmt brugsvand med en diameter på 18 mm. Rørene er isoleret med 20 mm. På rørene til varmeanlæg er der monteret 2 stk. uisolerede ventiler. Det samme gør sig gældende for rørene til varmt brugsvand. Cirkulationspumperne til varmeanlæg og varmt brugsvand er også uisolerede. I forbindelse med en renovering af varmesystemet efterisoleres rørene med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm. Endvidere isoleres ventiler og cirkulationspumper. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh Rør varmeanlæg 9 kwh/m x 3 m = 27 kwh Rør varmt brugsvand 10 kwh/m x 3 m = 30 kwh 2 ventiler varmeanlæg 23 kwh x 2 = 46 kwh 2 ventiler varmt brugsvand 21 kwh x 2 = 42 kwh Cirkulationspumper 115 kwh kwh = 220 kwh I alt 365 kwh Årlig energibesparelse m 3 naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 365 kwh/10 kwh/m 3 = 37 m 3 8 kr./m 3 x 37 m 3 = 296 kr. 0,205 kg/kwh x 365 kwh = 75 kg 7

8 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter der findes på markedet. Tabellen viser, hvor mange mm af de respektive isoleringsmaterialer, det er nødvendigt at isolere med for at opnå det samme varmetab fra røret. Højeffektiv rørskål (λ-værdi= 0,034 W/mK) Rørskål (λ-værdi= 0,038 W/mK) Rørskål (λ-værdi= 0,045 W/mK) Minimum 30 mm 40 mm 60 mm Lavenergi 40 mm 50 mm 80 mm λ-værdierne i ovenstående tabel er angivet ved en middeltemperatur T m = 40 ºC. Tjekliste Undersøg Pladsforhold Spørgsmål Svar Løsning Er der plads til efterisoleringen uden at flytte rørene? Hvis nej: se 1 Eksisterende rørisolering Er den eksisterende rørisolering i rimelig god tilstand? Hvis nej: se 2 Isoleringskapper Findes der isoleringskapper til de pågældende ventiler og pumper? Hvis nej: se 3 1. Pladsforhold Rørene flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. 2. Eksisterende rørisolering Dårlige samlinger udbedres, inden rørene isoleres yderligere. 3. Isoleringskapper Hvis der ikke findes isoleringskapper til de pågældende ventiler og pumper, kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper. 8

9 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Udførelse Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle. De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. alle samlinger lukkes, så de er tætte. Rørskålene skal være forsvarligt fastgjort. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe. Hvis det ikke er muligt at flytte rørene, må man efterisolere en del af røroverfladen med den ønskede isoleringstykkelse mens resten må isoleres med en mindre isoleringstykkelse. Rørskålene må derfor tilskæres efter pladsforholdene. til isolering af ventiler (typisk afspærrings- og strengreguleringsventiler) og pumpehuse findes præfabrikerede isoleringskapper. alternativt kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper. Med hensyn til cirkulationspumper er det vigtigt ikke at isolere kontrolboksen og undlade at tildække betjeningspanelet. Ny rørskål udenpå den eksisterende rørskål t = 30 mm Eksisterende rørskål t = 20 mm Rør scan koden og tilmeld dig vores nyhedsbrev Hent Scanlife: SmS Scan til 1220 eller hent gratis i appstore eller androide Market Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information ds 452 termisk isolering af tekniske installationer Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 95 Tilbage til indholdsfortegnelse

10 Energiløsning energiløsning UDGIVET SEPTEMBER REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør - varmt brugsvand Efterisolering af rør til varmt brugsvand giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis rør til varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, anbefaler Videncenter for energibesparelser i bygninger, at rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til rørisolering Fordele Mindre varmetab fra rørene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Forøgelse af husets værdi Minimum: 40 mm isolering Lavenergi: 50 mm isolering Gulvbrædder på strøer Isolering Beton Grus 10

11 Efterisolering af rør - varmt brugsvand Energibesparelse Rør uden for isolering af klimaskærm Hvis rørene er placeret uden for isoleringen af klimaskærmen f.eks. i skunk eller i krybekælder, kan energibesparelserne findes i nedenstående skema. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 4 ºC. Driftstid timer. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Ny samlet isolering Eksisterende forhold Minimum 40 mm isolering Lavenergi 50 mm isolering Energibesparelse i kwh/m pr. år 15 mm rør med 20 mm isolering 18 mm rør med 20 mm isolering 22 mm rør med 20 mm isolering Rør inden for isolering af klimaskærm Hvis rørene er placeret inden for isoleringen af klimaskærmen f.eks. over isolering af gulv i terrændæk eller i panel på inderside af væg, kan energibesparelserne findes i nedenstående skema. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til X 20 ºC. Driftstid timer. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Ny samlet isolering Eksisterende forhold Minimum 40 mm isolering Lavenergi 50 mm isolering Energibesparelse i kwh/m pr. år 15 mm rør med 20 mm isolering 18 mm rør med 20 mm isolering 22 mm rør med 20 mm isolering liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,130 kg CO 2 pr. KWh El: 0,547 kg CO 2 pr. kwh 11

12 Efterisolering af rør - varmt brugsvand Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Under gulvet i et enfamiliehus er der 20 meter rør til varmt brugsvand. Rørene har en diameter på 18 mm og er isoleret med 20 mm. I forbindelse med en udskiftning af gulvet, efterisoleres rørene med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh/m Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 10 kwh/m 10 kwh/m x 20 m = 200 kwh 200 kwh/10 kwh/m 3 = 20 m 3 8 kr./m 3 x 20 m 3 = 160 kr. 0,205 kg/kwh x 200 kwh = 41 kg Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter der findes på markedet. Tabellen viser hvor mange mm af de respektive isoleringsmaterialer, det er nødvendigt at isolere med for at opnå det samme varmetab fra røret. Højeffektiv rørskål (λ-værdi= 0,034 W/mK) Rørskål (λ-værdi= 0,038 W/mK) Rørskål (λ-værdi= 0,045 W/mK) Minimum 30 mm 40 mm 60 mm Lavenergi 40 mm 50 mm 80 mm λ-værdierne i ovenstående tabel er angivet ved en middeltemperatur T m = 40 ºC. Udførelse Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle. De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte. Rørskålene skal være forsvarligt fastholdt. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe. Hvis det ikke er muligt at flytte rørene, må man efterisolere en del af røroverfladen med den ønskede isoleringstykkelse mens resten må isoleres med en mindre isoleringstykkelse. Rørskålene må derfor tilskæres efter pladsforholdene. Ny rørskål udenpå den eksisterende rørskål t = 30 mm Eksisterende rørskål t = 20 mm Rør 12

13 Efterisolering af rør - varmt brugsvand Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Pladsforhold Er der plads til efterisoleringen uden at flytte rørene? Hvis nej: se 1 Eksisterende rørisolering Er den eksisterende rørisolering i rimelig god tilstand? Hvis nej: se 2 1. Pladsforhold Rørene flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. 2. Eksisterende rørisolering Dårlige samlinger på eksisterende isolering udbedres, inden rørene isoleres yderligere. Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 13 Tilbage til indholdsfortegnelse

14 energiløsning Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 REVIDERET OKTOBER 2010 Efterisolering af rør - varmeanlæg Efterisolering af rør giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis rør til radiatorer, konvektorer eller rør frem til gulvvarme kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 40 mm isolering Lavenergi: 50 mm isolering Fordele Mindre varmetab fra rørene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 udledning 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) Energibesparelse Rør uden for isolering af klimaskærm Hvis rørene er placeret uden for isoleringen af klimaskærmen f.eks. i skunk eller i krybekælder, kan energibesparelserne findes i nedenstående skema. Eksisterende isoleringstykkelse 22 mm med tidligere 20 mm isolering 28 mm med tidligere 20 mm isolering 35 mm med tidligere 20 mm isolering Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 40 mm isolering Forudsætning Der er forudsat en temperatur på det varme vand på 50 o C. Omgivelsernes temperatur er sat til 4 o C. Driftstid timer. 23 Lavenergi 50 mm isolering Energibesparelse i kwh/m pr. år Rør inden for isolering af klimaskærm Hvis rørene er placeret inden for isoleringen af klimaskærmen f.eks. over isolering af gulv i terrændæk eller i panel på inderside af væg, kan energibesparelserne findes i nedenstående skema. 29 Ny samlet isoleringstykkelse Eksisterende isoleringstykkelse 22 mm med tidligere 20 mm isolering 28 mm med tidligere 20 mm isolering 35 mm med tidligere 20 mm isolering Minimum 40 mm isolering Lavenergi 50 mm isolering Energibesparelse i kwh/m pr. år CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. kwh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh 1 14

15 Efterisolering af rør - varmeanlæg Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I skunkene på et hus i 1½ plan er der 20 løbende meter rør til radiatorer på 1. salen. Rørene har en diameter på 22 mm og er isoleret med 20 mm. Der efterisoleres med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse pr. m Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 19 kwh/m 19 kwh/m x 20 m = 380 kwh 380 kwh/10 kwh/m 3 = 38 m 3 8 kr./m3 x 38 m 3 = 304 kr. 0,205 kg/kwh x 380 kwh = 78 kg Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Pladsforhold Er der plads til efterisoleringen uden at flytte rørene? Hvis nej: se 1 Eksisterende rørisolering Er den eksisterende rørisolering i rimelig god tilstand? Hvis nej: se 2 1. Pladsforhold Rørene flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. 2. Eksisterende rørisolering Dårlige samlinger udbedres, inden rørene isoleres yderligere. Udførelse Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål på de eksisterende rørskåle. De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte. Rørskålene skal være forsvarligt fastholdt. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe. Ny rørskål udenpå den eksisterende rørskål t = 30 mm Eksisterende rørskål t = 20 mm Rør Virksomhedensens stempel og logo: Yderligere information DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse Videncenter for for energibesparelser i bygninger i skaber viden om om konkrete og og praktiske muligheder for for at at reducere energiforbruget i bygninger. i

16 energiløsning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at udnytte termostat- og urstyring på eksisterende cirkulationspumper, så elforbruget til pumpen bliver så lavt som muligt. Anbefaling En cirkulationspumpe bør altid være med termostat- og urstyring. Termostatstyringen bør forhindre, at det tager flere minutter, før det varme vand kommer til tappestederne. Ventetiden er ikke kun et irritationsmoment for beboerne. Det medfører også et stort vandspild. Termostatstyringen stopper også pumpen, når den ønskede temperatur på det vand, der kommer retur til varmtvandsbeholderen, er nået. Tidsstyringen gør det muligt at vælge præcis de tidspunkter på døgnet, hvor der er behov for det varme vand. Typisk kan tidsstyringen afbryde pumpen om natten, hvor der normalt ikke er brug for cirkulation af varmt brugsvand. Fordele Mindre støj i rør og fittings Minimale vedligeholdelsesomkostninger Besparelse på elregningen Lavere CO 2 -udledning Mindre vandspild kedel eller lignende Varmt vand fra kedel eller lignende Cirkulationsledning, cirkulationsledning, varmt brugsvand Varmt brugsvand Varmtvandsbeholder Retur vand til kedel eller lignende Cirkulationspumpe cirkulationspumpe Koldt vand 16

17 Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Energibesparelse Der kan opnås en besparelse på elregningen ved at udskifte pumpen eller blot ved at udnytte funktionerne i den eksisterende pumpe korrekt, hvis den har termostat- og urstyring. Eksisterende driftstid Pumpe kører 24 timer pr. døgn Ny driftstid Energibesparelse i kwh pr. år Pumpe kører 16 timer Pumpe kører 8 timer pr. døgn pr. døgn (fra kl. 6-22) (fra kl. 6-8 og igen kl ) liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I teknikrummet i et enfamiliehus er installeret en cirkulationspumpe til det varme brugsvand med termostat- og urstyring. Denne styring benyttes ikke. Cirkulationspumpen er derfor i drift hele døgnet. Termostat- og urstyringen indstilles nu, så cirkulationspumpen er i drift 8 timer pr. døgn i tidsrummet fra kl. 6-8 og igen fra kl Elpris: 2 kr. pr. kwh. Årlig elbesparelse Årlig økonomisk besparelse Årlig CO 2 -besparelse 146 kwh 146 kwh x 2 kr./kwh = 292 kr. 0,567 kg/kwh x 146 kwh = 83 kg Udførelse Dimensionering I et brugsvandsanlæg er cirkulationspumpens opgave at cirkulere varmt brugsvand mellem en varmtvandsbeholder eller -veksler og tappestederne. Pumpen skal være dimensioneret efter varmetabet i cirkulationsledningen. Der er altid et temperaturfald på brugsvandet på grund af et varmetab i cirkulationsledningen. I enfamiliehuse skal pumpens flow være dimensioneret, så temperaturfaldet fra varmtvandsbeholderen til det yderste forbrugssted maksimalt er C. Derfor gælder det, at jo højere varmetabet fra cirkulationsledningen er, jo højere flow skal cirkulationspumpen levere. Af DS 439 norm for vandinstallationer fremgår det, at varmtvandsanlæg, for at undgå vandspild bør udformes, så det varme vand ved en vandstrøm på 0,2 l/s når frem til tappestederne senest 10 sekunder efter, at tapningen er påbegyndt. Montage Den gamle pumpe afmonteres. Pumpen placeres i rørstrengen, så vandet strømmer den rigtige vej typisk angivet med pile på pumpehuset. Pumpen monteres med motorakslen i vandret stilling. Pumpen skal tilsluttes en ekstern netspændingsafbryder med jord. Eftersyn Cirkulationspumpen er normalt vedligeholdelsesfri, og der er ingen krav om eftersyn. 17 2

18 Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Tjekliste Undersøg Cirkulationspumpens alder Spørgsmål Svar Løsning Er cirkulationspumpen ældre end 15 år? Hvis nej: se 1 Cirkulationspumpens mærkeplade Kan cirkulationspumpens type og optagne effekt aflæses på mærkepladen? Hvis nej: se 2 Cirkulationspumpens styring Er cirkulationspumpen med termostat- og tidsstyring? Hvis nej: se 3 1. Cirkulationspumpens alder Den eksisterende cirkulationspumpes alder har stor betydning for pumpens elforbrug og elbesparelsen ved udskiftning. Ældre cirkulationspumper (mere end 15 år gamle) har et højere elforbrug end nyere. 2. Cirkulationspumpens mærkeplade Hvis det mindste tal på cirkulationspumpens mærkeplade er 60 W eller derover (f.eks. ældre Grundfos UP cirkulationspumper), er pumpen enten af ældre dato eller for stor. I dette tilfælde bør pumpen udskiftes til en moderne cirkulationspumpe med termostat- og urstyring. 3. Cirkulationspumpens styring Cirkulationspumpens styring har stor betydning for elforbruget. Cirkulationspumpen bør være med termostat- og tidsstyring. Termostatstyringen forhindrer, at det tager flere minutter, før det varme vand kommer til tappestederne. Den stopper også pumpen, når den ønskede returtemperatur er nået. Tidsstyringen gør det muligt at vælge præcis de tidspunkter på døgnet, hvor beboeren ønsker øjeblikkelig adgang til varmt vand. Yderligere information DS 452 Isolering af tekniske installationer DS 439 Norm for vandinstallationer Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Virksomhedens stempel og logo: 18 3 Tilbage til indholdsfortegnelse

19 Energiløsning energiløsning UDGIVET september 2010 Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg Der kan i mange tilfælde spares energi på at udskifte husets cirkulationspumpe. Videncenter for energi bespa relser i bygninger anbefaler udskiftning, hvis huset opvarmes med fjernvarme, olie, gas eller fast brændsel, og det varme vand i varmeanlægget cirku leres med en traditionel trinreguleret cirkulationspumpe (typisk 3 trin). Her vil det være relevant at skifte til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe. Anbefaling til cirkulationspumpe Cirkulationspumpen skal være A-mærket i henhold til Europumps kriterier. A-mærkede cirkulationspumper kan findes på eller på Fordele mindre støj i rør og radiatortermostatventiler besparelse på elregningen God økonomi: merprisen for en A-mærket sparepumpe er tjent hjem igen i løbet af 2-3 år Ingen merudgift: Det koster det samme at installere en A-mærket cirkulationspumpe som en traditionel cirkulationspumpe Lavere CO 2 -udledning Termostatventil Termostatventil Cirkulationspumpe Varme frem Varme retur 19

20 Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg Energibesparelse Ved udskiftning af en trinreguleret cirkulationspumpe til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe opnås en besparelse på elregningen. Besparelsen afhænger af, hvordan den trinregulerede cirkulationspumpe er indstillet. En trinreguleret cirkulationspumpe kan typisk indstilles i tre forskellige trin, og besparelsens afhængighed af denne indstilling ses i nedenstående tabel. Eksisterende pumpe Ny pumpe Energibesparelse [kwh/år] Trin Trin Trin Gennemsnit 1) 350 1) Hvis den eksisterende cirkulationspumpe trinreguleres manuelt, kan gennemsnitsværdien benyttes som årlig energibesparelse. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et enfamiliehus på 130 m 2 fra 1975 med et årligt varmebehov på kwh udskiftes den trinregulerede cirkulationspumpe til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe. Den trinregulerede cirkulationspumpe er altid indstillet på trin 2. Elpris: 2 kr. pr. kwh. Årlig elbesparelse Årlig økonomisk besparelse Årlig CO 2 -besparelse 350 kwh 350 kwh x 2 kr./kwh = 700 kr. 0,567 kg/kwh x 350 kwh = 198 kg Udførelse Dimensionering Pumpefabrikanterne har online dimensioneringsprogrammer, som kan anvendes til at finde den mest energioptimale cirkulationspumpe: WebCAPS fra Grundfos ( On line pumpevalgsprogram fra Smedegaard ( Wilo-Select fra Wilo ( De mindste A-mærkede cirkulationspumper (f.eks. Grundfos Alpha , Wilo-Stratos PICO 25/1-6, Smedegaard SimFlex 25-40C 3Q), kan anvendes i enfamiliehuse med en- og to-strengede varmeanlæg med alle typer varmeproducerende enheder. Ved gulvvarmeanlæg er der nogle begrænsninger, som ses i nedenstående tabel. 20 2

21 Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg byggeår Areal [m 2 ] < Gulvvarme + kedelanlæg, indirekte og direkte fjernvarme Gulvvarme + kedelanlæg og indirekte fjernvarme Kan ikke anvendes. En større skal dimensioneres Montage Før pumpen monteres, tømmes varmeanlægget for vand. pumpen placeres i rørstrengen, så vandet strømmer den rigtige vej. strømningsretning gennem pumpen er angivet med pile på pumpehuset. Når pumpen monteres i rørstrengen, bruges de medfølgende pakninger. pumpen monteres med motorakslen i vandret stilling. pumpen skal tilsluttes en ekstern netspændingsafbryder med en brydeafstand på min. 3 mm i alle poler. pumpen skal forbindes til jord. Eftersyn Cirkulationspumpen er normalt vedligeholdelsesfri, og der er ikke krav om eftersyn. Tjekliste Undersøg Cirkulationspumpens alder Spørgsmål Svar Løsning Er cirkulationspumpen ældre end 15 år? Hvis nej: se 1 Cirkulationspumpens indstilling Er cirkulationspumpen trinreguleret, og er den indstillet på det højeste trin, typisk trin 3? Hvis nej: se 2 Cirkulationspumpens mærkeplade Kan cirkulationspumpens type og optagne effekt aflæses på mærkepladen? Hvis nej: se 3 Cirkulationspumpens driftstid Er cirkulationspumpen i drift hele året? Hvis ja: se

22 Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg 1. Cirkulationspumpens alder Den eksisterende cirkulationspumpes alder har stor betydning for pumpens elforbrug og elbesparelsen ved udskiftning. Ældre cirkulationspumper (mere end 15 år gamle) har et højere elforbrug end nyere. Dette gælder eksempelvis både for ældre og nyere trinregulerede cirkulationspumper. 2. Cirkulationspumpens indstilling Ældre trinregulerede cirkulationspumper vil i mange tilfælde være indstillet på det højeste trin, typisk trin 3. Ved denne indstilling af pumpen udnytter man ikke, at der i en stor del af varmesæsonen er brug for et lavere differenstryk over pumpen, pga. lavere modstand i varmesystemet (radiatorer og/eller gulvvarme). Dette resulterer i, at elforbruget til pumpen bliver betydeligt højere end nødvendigt. Ved udskiftning til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe, tilpasser pumpen sig boligens varierende varmebehov og dermed varierende modstand i varmeanlægget. 3. Cirkulationspumpens mærkeplade Hvis det mindste tal på cirkulationspumpens mærkeplade er 50 W eller derover, er pumpen enten af ældre dato eller for stor. I dette tilfælde bør pumpen udskiftes til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe. 4. Cirkulationspumpens driftstid Cirkulationspumpens driftstid har stor betydning for elforbruget. Cirkulationspumpen bør slukkes udenfor fyringssæsonen eller som minimum i juni, juli og august. Yderligere information Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Virksomhedens stempel og logo: 22 4 Tilbage til indholdsfortegnelse

23 energiløsning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010/REVIDERET DECEMBER 2011 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel. Det gælder især for gaskedler, der er over 15 år gamle. Det skyldes, at nye kedler udnytter energien betydeligt mere effektivt. Årsnyttevirkningen for en moderne gaskedel ligger på % afhængig af kedeltype, energiforbrug og temperaturforholdene i varmeanlægget. Udskiftning af en ældre gaskedel til ny kondenserende naturgaskedel giver en besparelse på ca % Anbefaling til ny gaskedel Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en kondenserende gaskedel med lukket forbrændingskammer. Kedlen skal være A-mærket. Kedelvirkningsgraden skal minimum være 105 % ved dellast og minimum 96 % ved fuldlast, svarende til kravet i Bygningsreglementet (BR10). Krav til eksisterende installation Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel: Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så returvandstemperaturen fra beholderen kun ligger meget lidt over brugsvandstemperaturen. Det bør overvejes at vælge et beholdervolumen, der er lidt større end ellers og gerne med udnyttelse af temperaturlagdeling. Kedelleverandøren vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle kedel. Hvis varmtvandsbeholderen ikke skiftes, skal man sikre sig, at den nye kedel kan køre på den gamle beholder og give varmt vand nok. Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten. Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperatur (driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end ved ældre 1- eller 2-trinskedler. Da der dannes kondensvand i kedlen og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette. Balanceret aftræk Kondenserende gaskedel Varmt brugsvand Termostatventil Varmtvandsbeholder Cirkulationspumpe Varme frem Varme retur Kondensafløb Gasledning Kloak Koldt vand 23

24 Udskiftning af gaskedel Fordele m oderne kondenserende gaskedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre gaskedler og dermed en besparelse på varmeregningen Energibesparelse Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre og nyere gaskedler til A-mærkede kondenserende gaskedler. Kedlen fylder mindre og er pænere at se på end det gamle anlæg Lavere CO 2 -udledning Ny kondenserende gaskedel Byggeår Eksisterende opvarmningsform Isolering Vinduer Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Forsats/koblet Gulv: ca.50 mm Hulmur: ca.75 mm Loft:ca. 100 mm Termoruder Gulv: ca.150 mm Hulmur: ca.100 mm Loft: ca. 200 mm Termoruder Gulv: ca. 200 mm Hulmur:ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Energiruder Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 Areal m Energibesparelse i kwh/år Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter Gaskedel åben forbrænding med trækafbryder Gaskedel lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk Eksempler på brug af skemaet: Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en gasblæsebrænder monteret på en kedel fra efter 1977, kan spare ca kwh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel. Eksempel 2: samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm, og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger tættere på kwh end på kwh 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh 24 2

25 Udskiftning af gaskedel Eksempel på energibesparelse Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens nuværende gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte gasforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger. Forudsætninger I et parcelhus på 130 m 2 med et forbrug på kubikmeter gas pr. år konverteres en ældre gaskedel til en ny kondenserende gaskedel. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 78 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er kwh. Den gamle gaskedel bruger 876 kwh i el om året. Service og skorstensfejning udgør kr. om året. Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på 100 %. Den bruger 241 kwh i el om året. Serviceomkostninger udgør kr. om året. Gaspris: 8 kr./m 3 El-pris: 2 kr./kwh Årlig energibesparelse kwh Gasforbrug omregnet til kwh m 3 x 11 kwh/m 3 = kwh Elforbrug til gaskedel kwh 876 kwh Energiforbrug gaskedel kwh Energiforbrug ny gaskedel kwh/1 = kwh Elforbrug ny gaskedel 241 kwh Energiforbrug ny gaskedel kwh Besparelse kwh kwh kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Omkostninger gas gl. kedel m 3 x 8 kr./m 3 = kr. Omkostninger el gl. kedel 876 kwh x 2 kr./kwh = kr. Service og skorstensfejning kr. Drift af gl. kedel i alt kr. Gasforbrug ny kedel kwh/11 kwh/m 3 = m 3 Omkostninger gas ny kedel m 3 x 8 kr./m 3 = kr. Omkostninger el ny kedel 241 kwh x 2 kr./kwh = 482 kr. Service kr. Årlig drift af ny gaskedel kr. Besparelse kr kr. = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg CO 2 udledning gas gl. kedel kwh x 0,205 kg/kwh = kg CO 2 udledning el gl. kedel 876 kwh x 0,567 kg/kwh = 497 kg CO 2 udledning gl. kedel kg CO 2 udledning gas ny kedel kwh x 0,205 kg/kwh = kg CO 2 udledning el ny kedel 241 kwh x 0,567 kg/kwh = 137 kg CO 2 udledning ny kedel 4007 kg Besparelse i kg kg kg = kg Besparelse i tons 1,5 tons Vejledende årsvirkningsgrader for gaskedler Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes. Gasforbrug i m 3 pr år Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter Gaskedel åben forbrænding med trækafbryder Gaskedel lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk Videncenter for for for energibesparelser i bygninger i i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om om skaber konkrete viden om og og konkrete praktiske og praktiske muligheder muligheder for for at at reducere for at reducere energiforbruget i i bygninger. i

26 Udskiftning af gaskedel Udførelse Dimensionering Kedlen skal passe til varmebehovet og til varmeanlægget. For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Dvs. returtemperaturen ved 0 ºC udetemperatur skal være lavere end 40 ºC og fremløbet lavere end 50 ºC. Lette væghængte kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på ºC. samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk. Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vandstrømmen i anlægget ikke er stor nok. Nye gaskedler er normalt forsynet med modulerende brændere, men man skal alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget. Endvidere gælder det, at fremløbstemperaturen for en let gaskedel altid vil stige hurtigt efter brænderens start, idet kedlen ofte starter på en relativt stor effekt. Kedel med lille vandindhold Styring og regulering af to-strengs varmeanlæg Styring og regulering af en-strengs varmeanlæg Energiforhold Krav til hedeflade i radiatoranlæg Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC. Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC eller helst lavere. Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur. Kritisk. Det er både fremløbs- og returtemperatur, der skal være lave. For kondenserende kedler gælder: returtemperaturen skal ved 0 ºC udetemperatur være lavere end ca. 40 ºC og fremløbet lavere end ca. 50 ºC. Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 ºC eller lavere. Krav til flow i radiatoranlægget Kritisk faktor. Der skal være et relativt stort flow i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/ stop af kedel. Dette gælder også selvom kedlen har et stort moduleringsområde. En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatortermostat af to-strengstypen. For energieffektiv drift skal der vælges en A-mærket kedel (kondenserende). Kedler kan findes på Der bør kun anvendes kedler med A-mærkede pumper. beregning af radiatortemperaturer kan udføres ved hjælp af regnearket radber1, der kan findes på asp. siden er officielt lukket, men regnearket kan stadig hentes. Montage Den eksisterende gaskedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Gaskedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes. Gaskedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til flere boliger. Kedlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk. 26 4

27 Udskiftning af gaskedel Udførelse (fortsat) Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbeholder monteres. Gaskedlen og varmvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang. Kedlens bruger skal have overleveret den fyldestgørende installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten. Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gasreglementet afsnit A og bygningsreglementet. Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder Ds 469 for varmeanlæg, Ds 452 for isolering af tekniske installationer og Ds 439 for vandinstallationer. bemærk at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning b-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret VVs-installatør. Eftersyn For kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2-årigt serviceinterval. behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges. Tjekliste Undersøg Varmeanlæg Spørgsmål Svar Løsning Er anlægget egnet til kondenserende drift (se ovenfor)? Hvis nej: se 1 Afløb Er der afløb for sikkerhedsventilen og for kondens? Hvis nej: se 2 Aftrækssystem benyttes der et balanceret aftræk? Hvis nej: se 3 styring Kan der med fordel installeres vejrkompensering? Hvis ja: se 4 Varmeanlæg Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen? Hvis nej: se 5 rørisolering Udfører dit firma selv rørisoleringen? Hvis nej: se 6 El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik Kan styring og cirkulationspumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder? Hvis ja: se 7 1. Varmeanlæg For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. 2. Afløb Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes. Der skal altid bruges plastrør til kondensafløb fra kondenserende gasfyr. 27 5

28 Udskiftning af gaskedel 3. Aftrækssystem Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. Det har den fordel, at luften til forbrændingen bliver opvarmet, og derved fås en bedre og mere energieffektiv forbrændingen af gassen. 4. Styring Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser. 5. Varmeanlæg Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt. Eksempel: En let kedel med modulationsområde kw installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med radiator-termostater. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC. svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er: 10 0,86 15 = 0,6 m 3 /h Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m 3 /h for de seks radiatorer. I dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en mindre kedel, hvis pendling (hyppige start/stop) helt skal undgås. Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større Kv værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold. For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig ( 6. Rørisolering rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder Ds 452 for tekniske installationer. 7. El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik VVs-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret el-installatør. Yderligere information Liste over A-mærkede gaskedler fra Dansk Gasteknisk Center (DGC) Gasreglementet Love-og-regler-paa-gas-og-vvs/Gasreglementet Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Virksomhedens stempel og logo: Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse Videncenter for energibesparelser i i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i i bygninger.

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et

Læs mere

ENERGIHÅNDBOGEN TEKNISK ISOLERING

ENERGIHÅNDBOGEN TEKNISK ISOLERING ENERGIHÅNDBOGEN 2019 TEKNISK ISOLERING Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond TEKNISK ISOLERING Indhold Teknisk isolering 162 Rør til radiatorer 165 Energibesparelse 165

Læs mere

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Alminde 15 4652 Hårlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. maj 2015 Til den 18. maj 2025. Energimærkningen er udført uden

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 88 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-020396 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Digterparken 27 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020016 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bodil Støvring og Claes Dyrbye Tornevænget 6 3460 Birkerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. december 2015 Til den 4.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsør Landevej 555 Postnr./by: 4242 Boeslunde BBR-nr.: 330-013980 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-006572-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Aagade 22 9280 Storvorde Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. oktober 2015 Til den 5. oktober 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gelskovvænget 17 5230 Odense M Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2012 Til den 31. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Grævlingens Kvarter 8 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. oktober 2012 Til den 3. oktober 2022. Energimærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bredebrovej 3 6240 Løgumkloster Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2014 Til den 24. september 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Resdal Bakke 11A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-013007 Energikonsulent: Niels Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Jan Hovmand Larsen Mylius Erichsens Alle 2 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. maj 2015 Til den 7. maj 2022.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holger Lundgrens Vej 1 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-231443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport 4520-010-01 Viva-Bolig, Limfjordens Afd 28, Absalonsgade 2 Absalonsgade 2 9000 Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sønderhavvej 10A 6340 Kruså BBR-nr.: 580-003034 Energikonsulent: Jakob Bøving Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fasanvej 015 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001175 Energikonsulent: Mikkel Dencher Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 13 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 70A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-912242-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Energimærkning Eskemosevej 20 4892 Kettinge Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. juli 2012 Til den 4. juli 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langerødvej 6, 2650 Hvidovre Langerødvej 6 2650 Hvidovre Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. november 2012 Til den 1. november

Læs mere

Standardværdier Indhold

Standardværdier Indhold Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet

Læs mere