MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :30. Mødelokale på regionsgården - H3. Psykiatriudvalget - mødesag

Transkript

1 DAGSORDEN Psykiatriudvalget - mødesag MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården - H3 MEDLEMMER Erik Lund Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Næstformand Side 1 af 24

2 INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan 2. Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling 3. Drøftelsessag: Udbredelse af gadeplansteam 4. Beslutningssag: Budget Beslutningssag: Rigsrevisionens undersøgelse af styring af ambulant kapacitet i psykiatrien 6. Beslutningssag: Mødeplan for møder i Psykiatriudvalget i Eventuelt Side 2 af 24

3 1. DRØFTELSESSAG: TREÅRSPLAN - FORELØBIGT UDKAST TIL PLAN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som led i budgetaftalen for 2016 skal Psykiatriudvalget udarbejde en 3-årsplan for udviklingen af Region Hovedstadens Psykiatri. Psykiatriudvalget får nu fremlagt første udkast med henblik på at give bemærkninger og drøfte udformningen af den endelige plan, som skal godkendes på det kommende møde i Psykiatriudvalget den 21. juni INDSTILLING Administrationen indstiller til Psykiatriudvalget: at drøfte udkastet til 3-årsplan og give bemærkninger til det videre arbejde med henblik på færdiggørelse af den endelige plan. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Med budgetaftalen for 2016 blev det besluttet at lave en treårig plan, som skal understøtte den fortsatte udvikling af psykiatrien og bygge videre på budgetaftalen fra Det indebærer en udvikling, hvor der arbejdes i retning mod en psykiatri med recovery, hvor fokus er på nære tilbud og overgangen for det enkelte menneske til at kunne vende tilbage til uddannelse og arbejde, og hvor der sikres bedre tilbud til de meget alvorligt syge samtidig med, at vi skal sikre udrednings- og behandlingsretten på en måned, der trådte i kraft den 1. september Udvalgets drøftelser Det foreligger nu første udkast til en treårsplan (se bilag), som er udarbejdet på baggrund af udvalgets fire forudgående temadrøftelser. Temadrøftelserne har omhandlet det ambulante område, samarbejdet på tværs af sektorer, børne- og ungdomspsykiatri samt udvikling af sengepsykiatrien. Efter hver temadrøftelse har administrationen udarbejdet en opsamling over de emner, som udvalget ønskede at få indarbejdet i udkastet til treårsplan. Administrationen har på baggrund heraf samt med input fra udvalgets løbende tilkendegivelser udarbejdet et udkast til treårsplan, som nu forelægges med henblik på at give umiddelbare bemærkninger til indholdet. Repræsentanter fra medarbejderudvalget i Region Hovedstadens Psykiatri er inviteret til at deltage på mødet for at give input til planen og indgå i en drøftelse med Psykiatriudvalget. Psykiatriudvalget får lejlighed til at give yderligere bemærkninger og prioritere i anbefalingerne den 2. juni 2016, hvor der er afsat tid til drøftelse af planen i forbindelse med det planlagte møde mellem Psykiatriudvalget og Psykiatriforeningernes Fællesråd. Den 21. juni 2016 vil Psykiatriudvalget få forelagt en revideret plan med henblik på endelig godkendelse og indstilling til forretningsudvalget og regionsrådet om godkendelse af planen i august måned. Planens udformning Planen er bygget op om 6 retningsgivende principper, som udmøntes i konkrete anbefalinger til, hvordan principperne kan omsættes i praksis. Som det fremgår af budgetaftalen, bygger planen videre på den allerede igangsatte retning og indeholder konkrete forslag til, hvordan anbefalingerne omsættes i praksis. Der lægges op til, at de overordnede principper, som er styrende for udviklingen indebærer, at Region Hovedstadens Psykiatri skal være kendetegnet ved at arbejde for: Recovery som fundament for patientbehandlingen Et samlet sundhedsvæsen Klar ansvar- og opgavefordeling mellem sektorer Patientoplevet sammenhæng internt og på tværs af sektorer Side 3 af 24

4 Tilgængelighed og fleksibilitet Forskning og høj faglig kvalitet Psykiatrien er, som resten af sundhedsvæsenet, underlagt begrænsede økonomiske rammer samtidig med, at efterspørgslen efter udredning og behandling stiger, og kravene til veldokumenterede og ensartede, men også individuelt tilpassede behandlinger øges. Planen skal derfor ses i lyset af disse rammer, hvor de foreslåede initiativer skal forene effektiv ressourceanvendelse, høj patienttilfredshed og kvalitet i patientbehandlingen. Behandlingstilbuddene skal således tilrettelægges, så de kommer flest mulige patienter til gode uden at gå på kompromis med kvalitet og patienttilfredshed. Psykiatrien skal derfor udvikles i en retning, som bedst forener disse tre elementer. Planen er udformet som en beskrivelse af, hvilken retning Psykiatriudvalget ønsker, at Region Hovestadens Psykiatri udvikler sig i under forudsætning af, at de nødvendige ressourcer er til rådighed. Planen indeholder således ikke økonomiske konsekvensberegninger af de enkelte forslag, hvilket indebærer, at der vil være forslag, som forudsætter, at der tilvejebringes ressourcer eller omprioriteres inden for den eksisterende ramme. Planen vil derfor kunne implementeres i takt med, at de økonomiske rammer muliggør det. Psykiatriudvalget kan i den forbindelse overveje, om der er initiativer, som allerede i 2017 skal indgå i budgetprocessen, eller om der er initiativer, som udvalget ønsker iværksat inden for den eksisterende ramme. Inddragelse af interessenter Undervejs i processen har der været dialog med forskellige parter herunder patienter og pårørende fra Psykiatriforeningernes Fællesråd. Fællesrådet er desuden inviteret til at give bemærkninger til et udkast til plan den 2. juni 2016, hvor der afholdes fællesmøde med Psykiatriudvalget. På udvalgets møde den 24. maj 2016 vil medarbejderrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri deltage og indgå i en drøftelse med Psykiatriudvalget om udformning af den endelige plan. Repræsentanterne er udpeget af psykiatriens virksomhedsmedarbejderudvalg (VMU). Region Hovedstadens Psykiatri har været involveret løbende i processen og udkastet til treårsplanen er sendt til kommentering med henblik på inddragelse af relevante parter, herunder de sundhedsfaglige råd for Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Overlægerådet. Under hver temadrøftelse har der desuden deltaget kliniske repræsentanter, som har præsenteret de aktuelle udfordringer og forslag til mulige løsninger inden for hvert område. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På baggrund af Psykiatriudvalgets bemærkninger udarbejder administrationen den endelige plan, som behandles i Psykiatriudvalget den 21. juni 2016 med henblik på endelig godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i august DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER Side 4 af 24

5 BILAGSFORTEGNELSE 1. UDKAST_treårsplan for udvikling af psykiatrien_18. maj 2016 Side 5 af 24

6 2. BESLUTNINGSSAG: ÆLDREPSYKIATRISK BEHANDLING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I budgetaftalen for 2016 er det beskrevet, at: "Antallet af ældrepsykiatriske sengepladser set i forhold til antallet af borgere er uensartet på tværs af regionen. Der er ikke nogen åbenlyse faglige argumenter for denne forskel, men det kan dække over forskelle i den måde, tilbuddet er tilrettelagt på, herunder brugen af ambulant behandling og tilbud til patienten under indlæggelse. Det skal på den baggrund undersøges, hvordan den ældrepsykiatriske behandling kan udvikles på et godt fagligt niveau. Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere et eventuelt strukturelt forslag til processen for budget 2017 om at omlægge eller ændre sengetallet. Analysen skal ligeledes vurdere, hvilke forudsætninger med hensyn til ambulante tilbud mv., der skal være til stede for en omlægning." Psykiatrien har på den baggrund lavet en analyse af ældrepsykiatrien, der er vedlagt som bilag. INDSTILLING Administrationen indstiller til Psykiatriudvalget: at analyse af de ældrepsykiatriske tilbud godkendes, som afsæt for, at administrationen udarbejder et konkret forslag til omlægning af ældrepsykiatrien, som indgår til budgetprocessen for POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Psykiatriens analyse af ældrepsykiatrien forelægges Psykiatriudvalget som afsæt for om et forslag til omlægning skal indgå i processen for budget Det er administrationens vurdering, at et forslag om en omlægning er berettiget på grund af de kapacitetsmæssige forskelle på tværs af regionen, og at kvalitetsniveauet vil kunne fastholdes. Fagligt grundlag og behandling i ældrepsykiatrien Ældrepsykiatri omfatter diagnosticering og behandling af borgere over 70 år med psykiske sygdomme. Ældre har principielt de samme psykiske lidelser som yngre, men symptomer og forløb præges i nogen grad af alderen. Blandt de hyppigste lidelser er akutte forvirringstilstande (konfusion), svækkelse af intellektuelle evner og personlighed (demens) samt depression. Demensområdet varetages hovedsageligt af neurologien, og det er således kun demente med alvorlige adfærdsforstyrrelser, der har behov for psykiatrisk behandling. Opgaverne med demens er dog i stigende grad overgået til kommunerne. De fleste kommuner har således opbygget særlige demensafsnit på plejehjemmene og har flere kompetencer inden for området, fx demenskoordinatorer. En del ældre har som nævnt flere sygdomme. Derfor har det stor betydning, at ældre borgere, der viser tegn på psykisk sygdom, undersøges og behandles af personale, der foruden psykiatri også har et stort kendskab til øvrige sygdomme, som rammer ældre, og har viden om, hvordan forskellige symptomer og sygdomme hænger sammen. Udgangspunktet for behandling i ældrepsykiatrien er ligesom i den øvrige psykiatri - at der kun sker indlæggelse, hvis der er behov for døgnbehandling eller døgnobservation. Psykisk syge ældre er særligt følsomme over for miljøskift, og en indlæggelse kan forværre sygdommen og være et tilbageskridt for patientens sociale færdigheder. Derfor gør de ambulante tilbud meget ud af, at forebygge indlæggelser, og når patienten indlægges, bør det i de fleste tilfælde være med henblik på en kortvarig, koordineret indsats. Stationær og ambulant kapacitet Årligt er der ca indlæggelser af borgere over 70 år på et ældrepsykiatrisk afsnit i Region Hovedstaden. Det svarer til knap 5% af samtlige indlæggelser i psykiatrien. I ældrepsykiatrien forbruges omkring sengedage om året, hvilket svarer til knap 8% af samtlige sengedage i psykiatrien. Det betyder, at de gennemsnitlige liggetider på omkring 30 dage på de ældrepsykiatriske sengeafsnit generelt er længere end liggetiderne på de øvrige psykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstaden. Side 6 af 24

7 Opgørelser af de ialt 89 sengepladser i regionen viser tilsvarende, at der er stor forskel på fordelingen af sengepladser set i forhold til antallet af borgere over 70 år i de enkelte optageområder, jf. tabel 1. Tabel 1: Sengekapacitet på de ældrepsykiatriske afsnit Ud over det stationære behandlingstilbud om indlæggelse, så behandles mange patienter i ambulatorier eller udgående teams. Der gennemføres cirka ambulante besøg om året. Det svarer til omkring 8% af samtlige ambulante besøg i psykiatrien. Der er totalt set 34 behandlere inden for den ambulante del af ældrepsykiatrien i regionen. Nedenfor er den ambulante kapacitet opgjort som antal behandlere pr borgere i aldersgruppen over 70 år. Behandlere omfatter al klinisk personale, og ikke sekretærer m.fl. Som det fremgår er der også på dette område variation mellem centrene. Tabel 2: Ambulant kapacitet på de ældrepsykiatriske afsnit Hvis der ses på tværs af den stationære og ambulante kapacitet er det Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center Amager, der har flest senge og flest behandlere pr indbyggere, jf. figur 1: Figur 1. Index: Antal sengepladser og antal behandlere i ældrepsykiatrien pr borgere over 70 år (Index: Hele psykiatrien=100) Årsager til uensartet kapacitet og vurdering af kvalitet Blandt årsagerne til forskellene i antallet af sengepladser pr. indbygger på de ældrepsykiatriske afsnit kan nævnes, at kapaciteten i sin tid er opbygget ukoordineret på de forskellige psykiatriske hospitaler og, at antallet af sengepladser i et vist omfang har taget udgangspunkt i sengeafsnittenes størrelse frem for Side 7 af 24

8 behovet, som man dengang ikke kendte. Hertil kommer, at der er sket ændringer i optageområderne, og at disse ændringer ikke har ført til samtidige ændringer i de respektive centres kapacitet. Der er ligeledes forskel i de enkelte centres organisering af ældrepsykiatrien. Der er sket en harmonisering af tilbud og målgruppedefinition de seneste år, men området er ikke fuldt harmoniseret endnu. Herudover skal sengekapaciteten også ses i forhold til den ambulante kapacitet, hvor der er gennemført en udbygning. Endelig er det Region Hovedstadens Psykiatris opfattelse, at kvaliteten af behandlingen på de ældrepsykiatriske afsnit med færrest sengepladser pr. indbygger er god, og at forskellene i sengepladser pr. indbygger ikke siger noget om kvalitetsforskelle. Den skæve fordeling mellem de ældrepsykiatriske afsnit giver derfor anledning til at overveje om kapaciteten kan fordeles på en anden måde. Det bør i den forbindelse anføres, at der ikke nødvendigvis kan ske en ligelig fordeling på grund af de enkelte planområders forskellige behov, for eksempel socioøkonomiske forskelle i befolkningen eller forskellige tilbud i kommunerne. Opsamling Det er administrationens vurdering, at der bør arbejdes videre med følgende i forhold til ældrepsykiatrien: At samle de sengebaserede tilbud på færre afsnit for at sikre et ensartet fagligt grundlag. De direkte udgifter til en ældrepsykiatrisk sengeplads er knap en mio. kr. om året. At skabe et tæt samarbejde mellem de ambulante og sengebaserede enheder på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på, at udvikle og sikre brug af gode standarder. Der vil således være behov for at styrke de ambulante tilbud, hvis antallet af sengepladser reduceres. At opbygge robuste, bæredygtige og udviklingsorienterede faglige miljøer, som kan bidrage til bedre rekruttering til ældrepsykiatrien, og som kan skabe bedre grundlag for fortsat faglig udvikling og forskning i samarbejde med somatikken. At udbygge samarbejdet med kommunerne, og sikre en nem overgang til kommunale plejeopgaver. Ambulant behandling af den ældrepsykiatriske patientgruppe afhænger således i høj grad af den kommunale indsats både for hjemmeboende og plejehjemsbeboere. Det anbefales derfor, at administrationen arbejder videre med at konkretisere et forslag om omlægning af ældrepsykiatrien efter sommeren, således at det kan indgå i budgetprocessen for KONSEKVENSER Hvis indstillingen tiltrædes vil et forslag til omlægning af ældrepsykiatrien indgå i drøftelserne om Region Hovedstadens budget for RISIKOVURDERING Som det fremgår af sagsfremstillingen er der en uensartet praksis i regionen i forhold til sengekapacitet og ambulant kapacitet. Ved en eventuel omlægning, kan der sandsynligvis blive tale om ændringer for personalet på nogle afsnit. Dette kan afføde uro mv. blandt personalet. Ved en ambulant omstilling kan der eventuelt blive tale om omprioritering af midler og personale fra sengeafsnit til ambulatorier. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. De bevillingstekniske konsekvenser vil blive beskrevet i forslag til budget KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Den videre proces er, at der på baggrund af analysen, herunder udvalgets drøftelser, udarbejdes et konkret forslag til omlægning af ældrepsykiatrien, som indgår i budgetprocessen for DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm Side 8 af 24

9 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. BUDGETAFTALEN 2016_ANALYSE AF ÆLDREPSYKIATRISKE TILBUD_REVIDERET UDKAST_ Side 9 af 24

10 3. DRØFTELSESSAG: UDBREDELSE AF GADEPLANSTEAM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget behandlede på møde den 9. februar 2016 en evaluering af psykiatrisk gadeplansteam. Udvalget ønskede, at administrationen belyste økonomi og organisering ved en mulig udbredelse af psykiatrisk gadeplansteam til de områder i regionen, hvor der er behov. Hermed forelægges sagen om mulig udbredelse af gadeplansteam. INDSTILLING Administrationen indstiller til Psykiatriudvalget: at udvalget drøfter tre modeller for mulig udbredelse af gadeplansteam til øvrige områder i regionen, hvor der er behov. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING En vurdering af behovet for et regionsdækkende gadeplansteam bør tage højde for, om alle kommuner i Region Hovedstaden har behov for og ønske om samarbejde med gadeplansteamet. Der er i bilag en tabel over forekomsten af hjemløshed i regionen opgjort kommunevist efter form for hjemløshed. Hvert andet år siden 2007 er der således gennemført en undersøgelse af hjemløshed i Danmark, og tallene omfatter alle hjemløse borgere også borgere, der ikke har en psykisk sygdom. Da gadeplansteamet især arbejder med borgere, der bor på gaden eller på herberger og natcaféer/varmestuer, er der taget udgangspunkt i disse former for hjemløshed. Opgørelsen viser, at København har flest hjemløse borgere med 2,7 hjemløse pr indbyggere fordelt med 227 borgere, der bor på gaden, 168 borgere, der opholder sig i natcaféer og 545 med ophold på herberger. Desuden har Frederiksberg Kommune mange hjemløse borgere med 2,2 pr indbyggere fordelt med 30 borgere, der bor på gaden, 17 borgere, der opholder sig på natcaféer/varmestuer og 74, der opholder sig på herberger. Andre kommuner der ligeledes har relativt mange hjemløse borgere pr indbyggere er Gladsaxe med 1,5 (101 hjemløse), Glostrup med 3,7 (82 hjemløse), Helsingør med 1,2 (73 hjemløse), Hillerød med 2,1 (104 hjemløse)og Hvidovre med 2,2 (113 hjemløse). Da en meget stor del af gadeplansteamets aktiviteter foregår på gaden, samt ved herberger og forsorgshjem, er der behov for at kende den geografiske placering af herberger og forsorgshjem i regionen udenfor Københavns Kommune. De vigtigste er Frederiksberg Kommune, der har to herberger (Lindevang og Lærkehøj), hvoraf det primært er det ene, der har beboere med psykiatriske problemstillinger. Frederiksberg Kommune har deres egen hjemløseenhed, som gadeplansteamet har samarbejdet med flere gange, og som også laver opsøgende arbejde på gadeplan. På Københavns vestegn er der tre herberger og forsorgshjem. Det er Kettegårsdsallé i Hvidovre, som gadeplansteamet har en del kontakt med, fordi Kettegårsdsallé får mange af deres beboere fra en natcafe for kvinder på Vesterbro. Der er Solvang i Glostrup, som gadeplansteamet også har haft samarbejde med samt Blå Kors Pensionat i Taastrup. Herudover er der herberger og forsorgshjem på Stubben i Helsingør, på Skansegården i Hillerød, på Overførstergården i Gentofte og på Blå Kors i Humlebæk. Organisatorisk model for udbredelse af gadeplansteam Der er umiddelbart tre modeller for hvordan gadeplansteamet kan udbredes i regionen: 1. Det nuværende gadeplansteam udvides til at dække Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner 2. Etablering af et ekstra team, der er forankret på Psykiatrisk Center Glostrup 3. Etablering af et ekstra team, der er forankret på Psykiatrisk Center Nordsjælland. De tre modeller kan kombineres på forskellig måde fx ved kombination af model 1 og 2 eller model 1 og Side 10 af 24

11 3 eller model 1, 2 og 3. Ved model 1 udvides det nuværende gadeplansteam til at dække Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Hvis de pågældende kommuner ønsker at samarbejde med gadeplansteamet, og samarbejdet sker efter den udviklede model, som i Københavns Kommune, hvor der er etableret én indgang til kommunen, er det administrationens vurdering, at udvidelsen kan ske indenfor den eksisterende bevilling. Ved model 2 etableres et ekstra gadeplansteam forankret på Psykiatrisk Center Glostrup, og det vil være muligt at dække vestegns kommunerne samt kommuner i planområde midt. Ved model 3 etableres et ekstra gadeplansteam forankret på Psykiatrisk Center Nordsjælland, og det vil være muligt at dække kommunerne i planområde nord. Alle modeller kræver tæt dialog og samarbejde med kommunerne om deres ønsker og behov for samarbejde med det psykiatriske gadeplansteam. Der skal ligeledes være dialog med kommunerne om muligheden for én indgang for gadeplansteamet, om nødvendige kommunale støttetiltag for at få målgruppen ud af hjemløshed samt om kommunernes prioritering af ressourcer til indsatsen. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et skøn over udgifterne. Udgifterne til det eksisterende gadeplansteam i Københavns Kommune er 6,7 mio. kr. Der samarbejdes konkret om borgerne/patienterne, og der har ikke været krav om kommunal medfinansiering. Som nævnt ovenfor kan model 1, såfremt kommunerne ønsker det, ske indenfor den økonomiske ramme på 6,7 mio. kr. Opsamling Det er administrationens anbefaling, at det er hensigtsmæssigt og fornuftigt at udvide gadeplansteamet efter model 1. Sideløbende kan der ske en nærmere afklaring af behov og ønsker hos de øvrige kommuner i regionen med henblik på samarbejde med gadeplansteamet efter henholdsvis model 2 og model 3 eller kombinationer heraf. Såfremt udvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med flere modeller, vil det efter afklaring med kommunerne være muligt at give et skøn over de ressourcer og omkostninger, der vil være fremadrettet med at udbrede gadeplansteamet til de kommuner i regionen, hvor der er behov. KONSEKVENSER Indstillingen medfører ikke yderligere konsekvenser end de i sagen beskrevne. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Afhængig af Psykiatriudvalgets drøftelser og valg af model vil administrationen udarbejde en ny sag til udvalget med henblik på forelæggelse for forretningsudvalg og regionsråd. DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Tabel med hjemløshed i Region Hovedstaden 2015 Side 11 af 24

12 4. BESLUTNINGSSAG: BUDGET 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 26. januar 2016 at igangsætte arbejdet med budget , og de stående udvalg er inddraget for de områder, de har ansvar for. Psykiatriudvalget har drøftet forslag til budget 2017 på møde den 26. april Med sagen skal der tages stilling til, hvilke forslag der skal bringes ind i budgetprocessen for INDSTILLING Administrationen indstiller til Psykiatriudvalget: at prioritere hvilke af de nedenævnte forslag, der skal bringes ind i budgetprocessen for 2017: A. Skolen for recovery - udvidelse B. Specialiseret psykoterapi - styrkelse C. Gadeplansteam - permanentgørelse D. Kønsidentitetsforstyrrelser E. Voksne med autisme F. Traumatiserede flygtninge G. Retspsykiatri - omdannelse af ni senge H. Retspsykiatri - omdannelse af 18 senge I. Spiseforstyrrelse bulimi J. Brugerstyrede senge POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Psykiatriudvalget har ansvar for områderne Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed, og udvalget skal bidrage med: at drøfte budgetanalyser indenfor eget ansvarsområde at bidrage med forslag til nye initiativer inden for eget ansvarsområde og eventuelt bidrage med forslag til justeringer af serviceniveauer til budget For så vidt angår Den Sociale Virksomhed er der, henset til kommunal fokus om ro om taksterne, ikke umiddelbart nogen budgetinitiativer, idet tilbuddene tilpasses løbende efter kommunal efterspørgsel og takstfinansiering. For så vidt angår Region Hovedstadens Psykiatri, er der følgende overskrifter for budget : Analyser iværksat med budget 2016 Projekter med forslag om finansiering Projekter der er finansieret af puljer, som ophører i 2016 I budget 2016 blev der indgået aftale om at udarbejde to analyser på psykiatriområdet om henholdsvis "Treårig udviklingsplan for psykiatrien" og "Ældrepsykiatrisk behandling". Psykiatriudvalget har igangværende drøftelser om "Treårig udviklingsplan for psykiatrien", som godkendes af psykiatriudvalget i juni og forelægges regionsrådet i august Der skal derfor tages højde for, at der også i 3-årsplanen for udvikling af psykiatrien vil være forslag, som forudsætter ressourcetilførsel for at kunne blive implementeret. Den ældrepsykiatriske behandling og kapacitet er forskellig på tværs af regionen, og i sag nr. 2 fremlægges et forslag om at omlægge de ældrepsykiatriske behandlingstilbud og herunder omstilling af de ambulante tilbud. Et konkret forslag til omlægningen udarbejdes som indspil til budgetforhandlingerne i august. Psykiatriudvalget har hen over året samt på mødet den 26. april 2016 drøftet budgetforslag, der ønskes Side 12 af 24

13 viderebragt til budgetprocessen for Det er projekter med forslag om finansiering, områder med udgiftspres, og projekter der er finansieret af puljer, som udløber. Budgetforslagene er indsat i skema nedenfor, og en mere uddybende beskrivelse fremgår af de vedhæftede budgetskemaer. Punkt F. Traumatiserede flygtninge udgår, da regionsrådet den 17. maj 2016 har godkendt udmøntning af midler til udredning og behandling, hvori der indgår en varig tilførsel på 1,3 mio. kr. årligt til Klinik for Traumatiserede Flygtninge. Forslag til budget 2017 Område Budgetforslag Mio. kr. Projekter med forslag om finansiering A. Skolen for recovery - udvidelse 6 mio. kr. B. Specialiseret psykoterapi - styrkelse 6,1 mio. kr. C. Gadeplansteam - permanentgørelse 6,7 mio. kr. Områder med udgiftspres D. Kønsidentitesforstyrrelser 2,4 mio. kr. E. Voksne med autisme 1,5 mio. kr. F. Traumatiserede flygtninge - G. Retspsykiatri - omdannelse af ni senge 17,7 mio. kr. H. Retspsykiatri - omdannelse af 18 senge 35 mio. kr. Satspuljemidler der udløber I. Spiseforstyrrelse bulimi 1,4 mio. kr. J. Brugerstyrede senge 5,2 mio. kr. Udvalget drøfter og prioriterer eventuelt, hvilke af budgetforslagene, der skal bringes ind i den videre budgetproces for Regionens frie anlægsramme forventes at være meget begrænset på gund af en række større investeringsprojekter, renoveringsbehov og tilkendegivelser fra regeringen om et lavere offentligt investeringsniveau i det kommende år. I forbindelse med budgetforslaget for 2017 vil administrationen fremlægge en vurdering af investeringsmulighederne i Servicejusteringer Psykiatriudvalget drøftede på mødet den 26. april 2016 mulighed for servicejusteringer og bad om en beskrivelse af fordelingen i Region Hovedstadens Psykiatri mellem administrativt personale og sundhedspersonale, og hvordan udviklingen har været over årene. Der vil inden budgetforhandlingerne blive udarbejdet et kort oplæg herom. Nye initiativer Psykiatriudvalget drøftede desuden nye initiativer og ønskede, at der blev set nærmere på årsagerne til overdødelighed hos mennesker med psykisk sygdom, som forslag til en analyse i budget Administrationen skal foreslå følgende formulering: "Med henblik på at udarbejde en plan for Region Hovedstadens indsats for at nedbringe overdødeligheden hos mennesker med svær psykisk sygdom, skal der ske en opsamling af eksisterende viden om årsagerne til overdødeligheden, og det skal beskrives, hvordan der konkret arbejdes hermed i psykiatrien, somatikken og almen praksis i Region Hovedstaden herunder i samarbejde med kommunerne. Desuden beskrives samarbejdet mellem psykiatri og somatik om svært psykisk syge, herunder om der kan tages initiativer, der styrker det helhedsorienterede og sammenhængende sundhedsvæsen." Problemstillingen om overdødelighed vil ligeledes indgå i 3-årsplanen for udvikling af psykiatrien. KONSEKVENSER Indstillingen medfører ikke yderligere konsekvenser end de i sagen beskrevne. Side 13 af 24

14 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end de i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Budgetforslag recoveryskole 2. Budgetforslag Specialiseret psykoterapeutisk behandling 3. Budgetforslag gadeplansteam 4. Budgetforslag kønsidentitetsforstyrrelser 5. Budgetforslag voksne med autisme 6. Budgetforslag traumatiserede flygtninge 7. Budgetforslag retspsykiatri_omdanne af 9 senge 8. Budgetforslag retspsykiatri_omdannelse af 18 senge 9. Budgetforslag Spiseforstyrrelse bulimi_udbygning af kapacitet 10. Budgetforslag brugerstyrede senge i psykiatrien Side 14 af 24

15 5. BESLUTNINGSSAG: RIGSREVISIONENS UNDERSØGELSE AF STYRING AF AMBULANT KAPACITET I PSYKIATRIEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 30. marts 2016 blev Rigsrevisionens beretning om styringen af den ambulante kapacitet til behandling af voksne med psykiske lidelser drøftet af Statsrevisorerne. Regionerne har tidligere fået Rigsrevisionens udkast i høring og regionsrådet er blevet orienteret om beretningen. Sundheds- og Ældreministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en udtalelse om de foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til, og regionsrådet kan i den forbindelse bidrage med en udtalelse til ministeren. INDSTILLING Administrationen indstiller, at psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende udtalelse (jf. bilag) om Rigsrevisionens undersøgelse af styringen af den ambulante kapacitet i psykiatrien. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Rigsrevisionen har undersøgt den ambulante behandling af voksne med psykiske lidelser i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark. For praksissektoren gælder undersøgelsen også Region Sjælland og Region Midtjylland. Region Hovedstaden vurderes relativt set positivt i forhold til de andre undersøgte regioner. Det er overordnet indtrykket, at Rigsrevisionens beretning giver en udmærket beskrivelse af de styringsmæssige tiltag, der er gennemført i psykiatrien i Region Hovedstaden i de seneste år, samt en realistisk beskrivelse af den markante stigning i antallet af henvisninger til psykiatrien på pct. fra 2012 til Hovedpunkterne i Statsrevisorernes bemærkninger er følgende: - "At ingen af regionerne har tilstrækkelig viden om effekterne og omkostningerne ved behandlingsforløb i henholdsvis hospitalspsykiatrien og praksissektoren. Det betyder, at regionerne ikke kan vurdere, om kapaciteten bruges på en omkostningseffektiv måde, og om en patient behandles bedst og billigst i hospitalspsykiatrien og/eller i praksissektoren. - At 2 ud af de 3 undersøgte regioner ikke anvender konkrete retningslinjer til at understøtte, at patienter visiteres ens i hospitalspsykiatrien i den enkelte region. - At kun én ud af de 3 undersøgte regioner Region Hovedstaden følger op på, om patienterne er visiteret korrekt, og om patienter, der fejler det samme, får ens behandling i hospitalspsykiatrien." Derudover fremgår det, af beretningen, at Statsrevisorerne "finder det relevant, at Sundheds- og Ældreministeriet i 2016 igangsætter et arbejde om den overordnede styring af psykiatrien. Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på, at der er uudnyttede muligheder for at finde frem til bedste praksis ved at sammenligne regionernes styring. Disse muligheder bør forfølges". Med hensyn til det første punkt, er der i Region Hovedstaden - og på tværs af regionerne - de senere år arbejdet en del med at øge viden om ressourceforbrug og omkostningseffektivitet ved at beskrive pakkeforløb og patientforløb. Det har betydet, at man er kommet nærmere en beskrivelse af et antal generiske ambulante behandlingsforløb, der vil kunne kobles med omkostninger. Til de to efterfølgende punkter kan det bemærkes, at Region Hovedstaden som den eneste ud af tre regioner, har udarbejdet konkrete retningslinjer for ens visitation, samt at Region Hovedstaden som den eneste region, følger op på, om der visiteres korrekt og løbende systematisk følger op på, om der visiteres korrekt. I øvrigt kan det bemærkes, at der i Region Hovedstaden gøres en stor indsats for at fremme effekten af Side 15 af 24

16 behandlingen og måling heraf. Indsatsen omhandler blandt andet recovery, LUP-undersøgelser, og arbejde med måling af "terapieffekt" samt andre skalaer til at måle behandlingseffekt. Endelig kan det bemærkes, at styring af kapaciteten i psykiatrien er kompleks, og betinget af dels viden om effekt og behandlingsbehov, og dels muligheder for at indgå lokale aftaler med praksissektoren. Forslag til udtalelse fra regionsrådet om Rigsrevisionens gennemgang af den ambulante kapacitet på psykiatriområdet er vedlagt som bilag. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv yderligere konsekvenser end de i sagen oplyste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i forbindelse med sagen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni Da Sundheds- og Ældreministeriet har svarfrist 3. juni, vil der blive sendt et svar til Sundheds- og Ældreministeriet med forbehold for endelig politisk godkendelse af regionsrådet den 14. juni DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udtalelse fra RR ang. rigsrevisionens gennemgang af ambulant kapacitet 2. Statsrevisorernes beretning Side 16 af 24

17 6. BESLUTNINGSSAG: MØDEPLAN FOR MØDER I PSYKIATRIUDVALGET I 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der forelægges en mødeplan for møder i Psykiatriudvalget i INDSTILLING Administrationen indstiller til Psykiatriudvalget: at mødeplan for møder i udvalget i 2017 godkendes. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for Forslaget tager højde for, at en sag normalt vil kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden. Forslaget til mødeplan for de stående udvalg tager desuden højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg. Det foreslås, at udvalget i forbindelse med drøftelse af mødeplanen også drøfter tilrettelæggelse af eventuelle institutionsbesøg inden for udvalgets område. Det foreslås, at Psykiatriudvalget holder udvalgsmøder fra kl , på følgende dage: tirsdag 10. januar 2017 tirsdag 7. februar 2017 tirsdag 14. marts 2017 tirsdag 25. april 2017 tirsdag 23. maj 2017 tirsdag 20. juni 2017 tirsdag 29. august 2017 tirsdag 26. september 2017 tirsdag 31. oktober 2017 tirsdag 28. november 2017 KONSEKVENSER Indstillingen medfører ikke yderligere konsekvenser end de i sagen beskrevne. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Udvalgets møder fremgår af regionens hjemmeside. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER Side 17 af 24

18 Side 18 af 24

19 7. EVENTUELT MEDDELELSER JOURNALNUMMER Side 19 af 24

20 DAGSORDEN Psykiatriudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården - H3 MEDLEMMER Erik Lund Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Næstformand Side 20 af 24

21 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelse: Psykisk syge på bosteder og regionernes ansvar 2. Meddelelse: Aktuelle orienteringer 3. Meddelelse: Kommende møder Side 21 af 24

22 1. MEDDELELSE: PSYKISK SYGE PÅ BOSTEDER OG REGIONERNES ANSVAR MEDDELELSER En medarbejder på det socialpsykiatriske botilbud Lindegården, der hører under Københavns Kommune, og som er beliggende i Region Sjælland, blev dræbt af en psykisk syg beboer den 25. marts Det er det sjette drab på et botilbud siden 2012, og det er drab, der er begået af psykisk syge udadreagerende ofte med misbrug og dom til behandling. Drabet har afstedkommet, at Sundhedsstyrelsen efter henvendelse fra Københavns Kommune, har fastslået ansvaret for misbrugsbehandlingen mellem region og kommune jf. vedlagte bilag. Sundhedsstyrelsen anerkender, at der er en række udfordringer, som det har været vanskeligt at løse, fordi der kræves løbende koordination og samarbejde på tværs af region og kommuner. Sundheddstyrelsen opstiller samtidig principper, der er retningsanvisende for behandling af stofmisbrugere med psykisk sygdom. Der er en inddeling i fire kategorier, hvor regionen har det primære ansvar og det kommunale misbrugsbehandlingssystem det sekundære ansvar for kategori II, som omfatter patienter med kroniske psykoser med rimelig tilpasset adfærd og stabiliseret/velbehandlet stofmisbrug. For kategori IV har regionerne ansvaret, når det omfatter patienter med kroniske psykoser, som er svært adfærdsforstyrrede og har et omfattende kaotisk stofmisbrug. Sundhedsstyrelsen konkluderer for kategori IV patienter, at det ikke kan udelukkes, at Københavns Kommune sammen med behandlingspsykiatrien ser på om opgavefordelingen er optimal og drøfter muligheden for særligt fagligt specialiserede botilbud til målgruppen. Statsadvokaten har samtidig jf. vedhæftede bilag præciseret, hvornår der er indikation for indlæggelse af personer, som er idømt en behandlingsdom efter straffeloven, og det gælder, når der er risiko for tilbagefald til kriminalitet. Administationen er igang med at se på, hvad principperne betyder, og om der er økonomiske konsekvenser heraf. Nyt udslusningtilbud til færdigbehandlede psykiatiske patienter Danske Regioner har i forlængelse af sagen forslået, at der etableres en ny institutionstype til borgere, der har overstået deres behandling, men som endnu ikke vurderes klar til at flytte ind på et bosted eller eget hjem. Det er et tilbud, der skal bruges til en lille gruppe af patienter ( på landsplan), der ofte har flere psykiatriske diagnoser, er misbrugere, har dom til behandling, og som ofte er indlagt. Danske Regioner foreslår ligeledes en ændring af straffeloven, så det fremover bliver muligt at idømme ambulante patienter tvungen misbrugsbehandling, da der er behov for et mere fokus på at fastholde patienten/beboeren i deres behandling og rehabilitering. Både en ny institutionsform og mulighederne for at idømme ambulant misbrugsbehandling kræver lovændringer og hjemmel i serviceloven til den særlige institutionsform, hvor der er den nødvendige sundhedsfaglige behandling og socialfaglige rehabilitering. Der er blevet taget godt imod forslaget fra politisk og organisatorisk hold, og Danske Regioner er sammen med KL blevet inviteret til drøftelser hos indenrigs- og socialministeren og sundheds- og ældreministeren om, hvordan problemet med vold på bosteder bedst løses. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. SST svar til Københavns Kommune om misbrugsbehandling 2. Statsadvokat om ansvar for misbrugsbehandling Side 22 af 24

23 2. MEDDELELSE: AKTUELLE ORIENTERINGER MEDDELELSER Psykiatriudvalget har efter seneste udsendelse af dagsorden modtaget følgende orienteringer: Der har ikke været udsendt orienteringer i perioden. JOURNALNUMMER Side 23 af 24

24 3. MEDDELELSE: KOMMENDE MØDER MEDDELELSER Der er møde i Psykiatriudvalget på tirsdage i 2016 fra kl på følgende dage: 21. juni 30. august 21. september 25. oktober 22. november JOURNALNUMMER Side 24 af 24

25 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -1 af 23 Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan Region Hovedstadens psykiatriudvalg Maj 2016 Den fortsatte udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden Psykiatriudvalgets treårsplan

26 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -2 af 23 Indhold Forord Treårsplanens opbygning Principper for udvikling af psykiatrien... 4 Princip 1: Recovery som fundament for patientbehandlingen... 4 Patientstyrede senge... 5 Recoveryskolen... 5 Udbredelse af recovery-kompetencer... 5 Tilknytning til arbejdsmarkedet... 6 Princip 2: Et samlet sundhedsvæsen... 7 Henvisningspraksis... 7 Gråzonepatienter... 7 Videndeling på tværs af sektorer... 8 Privatpraktiserende psykologer og psykiatere... 8 Patienter i hospitalspsykiatrien... 9 Efter udskrivning Udgående funktioner Akut indsats Patienter på botilbud Nye samarbejdsformer Princip 3: Klar ansvars- og opgavefordeling mellem sektorer Princip 4: Patientoplevet sammenhæng Princip 5: Tilgængelighed og fleksibilitet Princip 6: Forskning og høj faglighed kvalitet Patientsikkerhed Overdødelighed hos psykiatriske patienter Børne- og ungdomspsykiatrien Sammenhæng i patientforløb Ambulant behandling Behandlingskapacitet Øget familie og forældreinddragelse Fysiske rammer Udviklingsplan for børne- og ungdomspsykiatrien Psykiatrien i tal Vækst i henvisninger Behandling under indlæggelse Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 2

27 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -3 af 23 Forord Psykiatrien har udviklet sig hastigt de seneste år som led i både nationale og internationale strømninger. Trædestenene til fremtidens psykiatri er lagt, og det er nu tid til at markere den retning, som psykiatrien skal udvikle sig i de kommende tre år. Psykiatriudvalget har derfor udarbejdet denne politiske treårsplan, som indeholder principper og konkrete anbefalinger til den videre udvikling af psykiatrien. Der er løbende iværksat forskellige politiske initiativer, som har banet vejen for udviklingen, og denne treårige plan tager derfor afsæt i at fortsætte implementeringen af disse beslutninger. I budgetaftalen for 2015 blev der vedtaget en større omstilling af Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at udbygge og udvikle den ambulante kapacitet, styrke fagligheden og kvaliteten, nedbringe brugen af tvang og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne. Med budgetaftalen for 2016 blev det endvidere besluttet at lave en treårig plan, som skal understøtte den fortsatte udvikling af psykiatrien og bygge videre på budgetaftalen fra Det indebærer en udvikling, hvor der arbejdes i retning mod en psykiatri med recovery, hvor fokus er på nære tilbud og overgangen for det enkelte menneske til at kunne vende tilbage til uddannelse og arbejde, og hvor der sikres bedre tilbud til de meget alvorligt syge samtidig med, at vi skal sikre udrednings- og behandlingsretten på 1 måned, der trådte i kraft den 1. september Psykiatrien er som resten af sundhedsvæsnet underlagt begrænsede økonomiske rammer samtidig med, at efterspørgslen efter udredning og behandling stiger, og kravene til veldokumenterede og ensartede men også individuelt tilpassede tilbud øges. Planen skal derfor ses i lyset af disse rammer, hvor de forslåede initiativer skal forene effektiv ressourcetilførsel, høj patienttilfredshed og kvalitet i patientbehandlingen. Undervej i processen har der været dialog med repræsentanter fra bl.a. Psykiatriforeningernes Fællesråd, de faglige organisationer samt kliniske repræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri, som alle har bidraget med vigtige forslag til, hvordan psykiatrien kan styrke sine tilbud til regionens borgere. Vi vil derfor gerne takke for engagementet og villigheden til at deltage konstruktivt i udformningen af denne treårsplan. Med afsæt i disse ord sættes der med denne plan retning for de næste tre års udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden. Regionsrådsformand Formand for Psykiatriudvalget Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 3

28 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -4 af Treårsplanens opbygning Psykiatriudvalget har udpeget 6 overordnede principper, som skal være styrende for udviklingen af psykiatrien. Principperne udfoldes nedenfor i konkrete anbefalinger, som skal gøre treårsplanens intentioner til virkelighed. Principper og anbefalinger omfatter både voksen og børne- og ungdomspsykiatrien, da Region Hovestanden ønsker, at patienter i alle aldre skal møde en psykiatri, som bygger på disse bærende principper. Anbefalingerne er grupperet i fire kategorier ud fra: hvorvidt de kan prioriteres inden for den eksisterende økonomiske ramme i Region Hovedstadens Psykiatri, Forudsætter politisk prioritering i budgetsammenhæng, drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. eller kræver yderligere analyse, afventer resultater af pilotprojekter mv. Flere initiativer kan placeres i mere end en kategori, men af hensyn til overblikket fremgår hver anbefaling kun ét sted. Implementering af de enkelte anbefalinger forudsætter, at rammerne er til stedet, samt at der skabes økonomisk mulighed herfor. Treårsplanen fokuserer på patienternes oplevelse af psykiatrien, men uden kvalificeret og tilfreds personale, kan intentionerne ikke blive indfriet. Det er derfor altafgørende forudsætning, at personalet oplever, at Region Hovestaden Psykiatri er en attraktiv arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og muligheden for at tilbyde patienterne god service og høj faglig kvalitet i behandlingen er til stede. 2. Principper for udvikling af psykiatrien Region Hovedstaden ønsker, at de overordnede principper, som skal være styrende for udviklingen, indebærer, at psykiatrien arbejder for: - Recovery som fundament for patientbehandlingen - Et samlet sundhedsvæsen - Klar ansvar- og opgavefordeling på tværs af sektorer - Patientoplevet sammenhæng internt og på tværs af sektorer - Tilgængelighed og fleksibilitet - Forskning og høj faglig kvalitet Princip 1: Recovery som fundament for patientbehandlingen Den recovery-orienterede tilgang tager udgangspunkt i den enkelte patients situation og ressourcer og fokuserer på håb, mening og selvbestemmelse med henblik på at få et meningsfuldt liv, selv med de begrænsninger, der potentielt følger med psykisk sygdom. Indsatsen skal så vidt muligt gives til patienten i nærmiljøet, så patienten oplever mindst mulig indgriben i sin hverdag. Region Hovedstaden er allerede langt i den omstillingsproces, som skal sikre, at recovery bliver et bærende element i behandlingstilbuddene og i mødet med den enkelte patient. Det er Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 4

29 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -5 af 23 en omstilling, som kræver kulturforandring på alle niveauer, og som derfor skabes over tid gennem en lang række forskellige initiativer. Der er bl.a. ansat børnementorer, medarbejdere med brugerbaggrund, udviklet nye modeller for patientinddragelse og ansat forældrementorer, alle medarbejdere er uddannet i recovery, og der er sat øget fokus på inddragelse af patienter i udarbejdelse af egen behandlingsplan. Region Hovedstadens Psykiatri er gået forrest i at finde nye veje til involvering af brugere på alle niveauer, hvor brugere deltager i beslutningsfora, og hvor der er etableret forældrepaneler mv. Den ambitiøse brugerinddragelsesstrategi skal fortsat være styrende for involvering af brugere, så der sikres en systematisk og vedvarende dialog. Som led i indsatsen hen imod en mere recoveryorienteret psykiatri er der iværksat en række projekter, som endnu ikke er afsluttet, men som vil bidrage med nyttig viden om, hvordan recoveryindsatsen bedst tilrettelægges. Det gælder bl.a. brugerstyrede senge, Recovery-Skolen, Recovery-Cafeen, afholdelse af feed back møder, ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund, udvikling af udskrivningsguiden, mv. Patientstyrede senge Erfaringer fra Norge viser, at sengedagsforbruget og tvangsindlæggelser kan reduceres væsentligt, hvis patienterne har mulighed for at indlægge sig selv i såkaldte patientstyrede senge. Patientstyrede indlæggelser afprøves for øjeblikket på tre centre i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor patienter i ambulant behandling kan indlægge sig selv direkte på et for patienten kendt sengeafsnit i op til 5 døgn for at tage sygdomsforværring i opløbet. Der er tale om patienter, som typisk har hyppige og langvarige indlæggelser bag sig. Hvis de gode resultater bekræftes i dansk kontekst, skal det vurderes inden udgangen af 2016, om tilbuddet skal fortsætte, herunder om der skal etableres patientstyrede senge på alle regionens psykiatriske centre samt tage stilling til, om tilbuddet ligeledes skal afprøves i børne- og ungdomspsykiatrien. Recoveryskolen Recoveryskolen har netop fremlagt gode resultater for projektperioden og har vist stort potentiale for at gøre en positiv forskel for den enkeltes recoveryproces og bidraget til øget sygdomsforståelse og afstigmatisering hos deltagerne. Recoveryskolen bør derfor udvides til en bredere målgruppe ved bl.a. at tilbyde undervisning, der hvor brugerne er. Det kan fx være på de øvrige psykiatriske centre, på væresteder mv. Udbredelse af recovery-kompetencer Med de mange initiativer opbygger Region Hovedstaden en stor viden om indsatser og værktøjer til udbredelse af recovery i praksis. Der kan derfor i samarbejde med kommuner og almen praksis drøftes, om der kan skabes mulighed for, at denne viden bringes i spil i primærsektoren, således at metoder og værktøjer kan kopieres og tilpasses forskellige organisationer og kontekster. På den måde understøttes det, at patienterne mødes af en recoveryorienteret tilgang i hele patientforløbet. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 5

30 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -6 af 23 Tilknytning til arbejdsmarkedet Tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet er et vigtigt led i den enkeltes recoveryproces. Der er derfor behov for, at der fortsat samarbejdes på tværs af sektorer om at hjælpe patienten til at få eller bevare fodfæste og få en meningsfuld hverdag så tidligt i behandlingsforløbet som muligt. Almen praksis spiller en central rolle i forhold til patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet, idet det er patientens egen læge, som udsteder sygemeldinger og dermed har en tæt dialog med patienten om vigtigheden af at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, så vidt det er muligt. Der er derfor behov for tæt samarbejde om behandlingsudsigterne og målet for den fælles indsats. Region Hovedstaden ønsker således fortsat at prioritere arbejdet med recovery højt og understøtte, at der arbejdes for at udvikle og udbrede tilbud til patienterne, som styrker den enkelte patients recoveryproces. Recovery som fundament for patientbehandlingen kan skabes ved at: RECOVERY SOM FUNDAMENT FOR PATIENTBEHANDLINGEN KONTEKST ANBEFALINGER Kan prioriteres inden for den eksisterende økonomiske ramme i RHP Forudsætter politisk prioritering i budgetsammenhæng Drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. Kræver yderligere analyse, pi- Udbrede brugen af værktøjer til såkaldt shared decisionmaking i form af bl.a. behandlingsplaner, hvor patienten er tæt involveret i udarbejdelse af planen og fastsætter egne mål. Videreføre brugerinddragelsesstrategien og fortsætte arbejdet med afprøvning af modeller for brugerinddragelse, herunder forældrepaneler og forældrementorer i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Udvide recoveryskolen så tilbuddet når ud til en bredere målgruppe fx ved at tilbyde undervisning tæt på brugerne. Videreføre tilbuddet med brugerstyrede senge samt overveje, hvorvidt der skal laves forsøg i børne- og ungdomspsykiatrien. Fortsat at ansætte medarbejdere med brugerbaggrund i både sengepsykiatrien og de ambulante tilbud samt sikre kvalificeret uddannelse til brugermedarbejderne. Undersøge interessen og mulighederne for, at viden og værktøjer til udbredelse af recovery bringes i spil i kommuner og almen praksis for at understøtte, at patienten mødes af en recoveryorienteret tilgang i hele patientforløbet. Indgå i et tæt samarbejde med kommunerne og almen praksis om at fokusere på patientens tilknytning til arbejdsmarkedet allerede tidligt i patientens behandlingsforløb, så der er enighed om målet for den fælles indsats. Følge resultaterne af iværksatte projekter og løbende vur- Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 6

31 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -7 af 23 lotprojekter mv. dere mulighederne for, at positive resultater kan udbredes og forankres i den daglige drift. Princip 2: Et samlet sundhedsvæsen Region Hovedstaden ønsker at udvikle et samlet sundhedsvæsen, hvor patienten er omdrejningspunktet, og hvor myndighederne hver især gør deres ypperste for at sikre, at ressourcerne samlet set anvendes så optimalt som muligt på tværs af sektorer. Patienterne med psykiske lidelser er alle udfordret af at leve med en psykisk sygdom, men det varierer meget, hvor indgribende sygdommen er for den enkeltes hverdag, ligesom der er stor forskel på, hvilke tilbud fra sundhedsvæsnet, den enkelte har behov for og størst gavn af. Hospitalspsykiatriens opgave er at hjælpe de patienter med psykiatriske lidelser, som kræver en specialiseret indsats, der ikke kan håndteres alene af kommunen eller af egen læge. Disse patienter udgør kun en lille andel af det samlede antal patienter, som har psykiske lidelser eller symptomer i forskellige grad. Langt størstedelen af de mange patienter, som har mildere symptomer på psykiske lidelser, klarer sig uden at søge hjælp eller med hjælp fra kommunale tilbud og egen læge. Henvisningspraksis Antallet af henvisninger til hospitalspsykiatrien er stedet markant de seneste år, hvor langt størstedelen af stigningen er patienter med moderat psykisk sygdom som angst, OCD, depression mv. Der er tendens til, at stadig flere patienter henvises til hospitalspsykiatrien, selvom deres psykiske udfordringer ikke er så komplekse, at det nødvendigvis kræver hospitalskontakt, hvis indsatsen i nærmiljøet er veltilrettelagt. Region Hovedstaden ønsker derfor, at de fagligt fastsatte kriterier for, hvornår en patient skal udredes og behandles i hospitalspsykiatrien håndhæves tydeligere end i dag. Henvisningspraksis har stor betydning for, hvor mange patienter, der bliver henvist til hospitalspsykiatrien. En lille ændring i andelen der henvises slår mærkbart igennem på det antal, psykiatrien modtager både når antallet øges og mindskes. Det betyder, at der kun med en lille indsats er potentiale for at mindske antallet af henvisninger væsentligt. Gråzonepatienter I nogle tilfælde er der klar indikation for, at patienten har brug for en hospitalsbaseret indsats, og disse patienter skal hurtigt henvises og tilbydes den ekspertise, der er behov for. I en lang række andre tilfælde vil der, trods klare henvisningskriterier, kunne argumenteres for, at både henvisning til psykiatrien og et forløb hos egen læge kan være fagligt rigtigt. Beslutningen vil i mange tilfælde afhænge af, om patientens egen læge føler sig rustet til selv at kunne hjælpe patienten tilstrækkeligt. Derfor er der potentiale i at stille sparing og rådgivning til rådighed undervejs i patientforløbet, hvis patientens læge har behov for faglige råd eller en second opinion. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 7

32 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -8 af 23 Patienter som uproblematisk hjælpes alene af Almen praksis/kommunen Gråzonepatienter som kommunen/almen praksis kan håndtere med støtte og som alternativt henvises Patienter som uden tvivl skal henvise pga. behov for en hospitalsbaseret psykiatrisk indsats Sparring og rådgivning kan understøtte et kompetenceløft, som kan få positiv effekt for de efterfølgende patientforløb, og som giver øget opmærksomhed på psykisk sygdom, hvilket potentielt kan både mindske og øge presset på hospitalspsykiatrien. Et kompetenceløft kan derfor også få den afledte effekt, at flere af de patienter, som i dag ville være ubehandlede, identificeres og tilbydes hjælp. Det umiddelbare fald i henvisning af gråzonepatienter til psykiatrien vil således potentielt udlignes delvist af en øget forekomst af patienter med behov for udredning, men samlet set er der tale om et kvalitetsløft af den psykiatriske indsats. Videndeling på tværs af sektorer Hjælpen til de såkaldte gråzonepatienter kan være mangeartet og forskellig afhængig af, hvilke patientgrupper der er tale om. I nogle tilfælde er rådgivning og telefonisk sparring tilstrækkeligt. Region Hovedstaden har allerede etableret flere telefonrådgivninger til almen praksis, som er målrettet særlige patientgrupper, og der er med den centrale visitation mulighed for at henvise patienten til en hurtigt vurdering af, om der er behov for en hospitalsbaseret indsats, eller om patienten fint kan hjælpes hos egen læge. Opgaven for den centrale visitation er fremover derfor ikke blot at vurdere, om patienten opfylder kriterierne for et videre forløb psykiatrien, men derimod også at vurdere, om der er gråzonepatienter, der vil kunne hjælpes kvalificeret hos egen læge, hvis den rette støtte tilbydes til diagnosticering og hjælp undervejs i patientforløbet. En sådan vurdering skal ske med afsæt i de gældende henvisningskriterier og i dialog med den praktiserende læge. Sparring og rådgivning til almen praksis gør det ikke alene. Muligheden for at hjælpe flere patienter i primærsektoren afhænger i høj grad af, om almen praksis har de nødvendige rammer til at tilbyde patienterne den tid til samtale, som det kræver at hjælpe en patient gennem et forløb. Den gældende overenskomst har netop givet mulighed for dette, hvilket kan give bedre vilkår for at hjælpe gråzonepatienterne fremover. Region Hovedstaden ønsker at understøtte, at patienterne får en så lidt indgribende indsats som muligt ved at tilbyde almen praksis og kommuner mulighed for at trække for hospitalets kompetencer. Et sådant samarbejde forudsætter, at der fortsat er skarpt fokus på, at alle parter tager ansvar for at løfte den psykiatriske indsats under hensyntagen til den aftalte ansvars- og opgavedeling. Privatpraktiserende psykologer og psykiatere Nogle af de patienter, som ikke har brug for en hospitalsbaseret indsats, men som heller ikke kan hjælpes tilstrækkeligt hos egen læge, kan henvises til privatpraktiserende psykiater, hvis de er omfattet af en række nærmere fastsatte kriterier. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 8

33 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -9 af 23 Endnu andre patienter med mindre komplicerede tilstande kan have gavn af et forløb hos en psykolog. Henvisning forudsætter, at patienten er omfattet af en af 11 målgrupper, hvoraf der er aldersbegrænsning på nogle af målgrupperne. Behandling af patienter inden for målgrupperne forudsætter ligeledes egenbetaling. Da en tidlig indsats kan forebygge udvikling af egentlig psykisk sygdom ønsker Region Hovedstaden at indgå i dialog med almen praksis om muligheden for at afprøve forsøg med udvidelse af målgruppen. Speciallægeoverenskomsten for privatpraktiserende psykiatere indeholder en aftale om, hvilken form for behandling de enkelte patientgrupper skal tilbydes, samt hvordan behandlingseffekten dokumenteres. Den gældende overenskomst for psykologer indeholder ikke en lignende aftale. Region Hovedstaden ønsker på den baggrund at arbejde for, at der lokalt indgås aftale med de privatpraktiserende psykologer om, hvilke fagligt definerede behandlingsforløb de forskellige patientgrupper skal tilbydes, så der også her sikres ensartet og veldokumenteret behandling. Patienter i hospitalspsykiatrien Nogle patienter har så komplekse udfordringer, at det er nødvendigt, at de henvises til hospitalspsykiatrien typisk med henblik på ambulant udredning og behandling. Region Hovedstaden ønsker at udvikle en model for fremtidens ambulante psykiatri, hvor patienten er centrum i behandlingen, og tilbuddene omkring patienten justeres og tilpasses i det omfang, der er behov. Udvikling af en model for mere fleksible ambulante tilbud kan ligeledes bidrage til, at de patienter, som er meget svært psykisk syge, og hvor potentialet for en vellykket recoveryproces er begrænset, får en intensiv og målrettet støtte uden at skulle skifte mellem tilbud i takt med ændringer i sygdomstilstanden. For disse patienter er kontinuitet og relation til en kendt behandler ofte altafgørende for at opnå nogen form for kontakt og mulighed for at igangsætte et behandlingsforløb. For nogle patienter vil der vi perioder være behov for at supplere den ambulante behandling med indlæggelsesforløb. Region Hovedstaden har netop iværksat et projekt, som skal komme med forslag til, hvilke tiltag der kan understøtte et ensartet behandlingstilbud af høj kvalitet til patienter med behov for indlæggelse. Når resultaterne foreligger ultimo 2016, vil Region Hovedstaden på baggrund heraf iværksætte en plan for udvikling af sengepsykiatrien. Udvikling af en mere individuelt tilpasset og finmasket ambulant psykiatri vil give flere patienter mulighed for at undgå indlæggelse og bibeholde deres tilværelse i eget hjem. Det er derfor forventningen, at behovet for senge vil mindskes i perioden i takt med, at der etableres forbedrede ambulante tilbud i nærmiljøet. Udviklingen skal dog foregå i det rette tempo og rækkefølge, så det sikres, at den helt rette ambulant indsats er til stede, inden det får effekt på sengetallet. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 9

34 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -10 af 23 Efter udskrivning De fleste patienter har fortsat behov for psykiatrisk behandling efter udskrivning. Udskrivning beror derfor typisk på en vurdering af, om patientens tilstand er så stabil, at evt. fortsat behandling kan ske i ambulant regi. Ud over patientens sygdomsmæssige tilstand hænger det ofte også sammen med patientens sociale og boligmæssige forhold. Svært syge patienter har ofte svære sociale udfordringer, fordi hverdagen er svær at mestre, og tilknytningen til arbejdsmarkedet og familien er begrænset og kompliceret eller slet ikke eksisterende. Det er en vigtig forudsætning for en vellykket recoveryproces, at de sociale relationer og boligforhold er velfungerende. Derfor kan den psykiatriske behandling ikke stå alene, og det er altafgørende for patienterne, at den sociale og psykiatriske indsats følges ad. Det er derfor en forudsætning for et effektfuldt behandlingsforløb, at der er et tæt samarbejde med kommuner og almen praksis om at støtte patienterne i at få en velfungerende hverdag. Udgående funktioner I visse patientforløb kan det være nødvendigt, at medarbejdere fra psykiatrien tager ud til patienten og hjælper med at planlægge det videre forløb i samarbejde med primærsektor. Det kan være situationer, hvor patienten indlægges i eget hjem for at give ro og tryghed, men hvor der fortsat er behov for kompetencer fra psykiatrien. Udgående funktioner kan være en vigtig støtte i patientens recoveryproces, fordi patienten hjælpes i nærmiljøet, og der skabes mulig for at supplere den igangværende indsats, som er iværksat lokalt. Det er vigtigt, at de modeller, der udvikles for udgående funktioner, supplerer den igangværende indsats og understøtter, at almen praksis og kommunen er tæt involveret undervejs og igen kan overtage, når den hospitalsbaserede indsats bliver overflødig. Akut indsats Der gøres generelt en stor indsats for at forebygge akutte indlæggelser og akut behov for psykiatrisk hjælp ved at tilpasse den ambulante indsats til patientens aktuelle behov og samarbejde med kommunerne om en samtidig nødvendig social støtte. Der er dog tilfælde, hvor patientens situation forværres, og hvor der er behov for akut hjælp. Traditionelt har patienterne henvendt sig på psykiatrisk akutmodtagelse, men Region Hovedstadens Psykiatri afprøver netop nu et nyt tilbud Akut Psykiatrisk Hjælp på Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Amager, som løber frem til udgangen af Med tilbuddet tager et akutteam ud til borgeren i hjemmet, eller hvor denne i øvrigt opholder sig, så patienten hjælpes i sit vante miljø. Region Hovedstaden ønsker at følge resultaterne og på den baggrund vurdere potentialet for udbredelse til resten af regionen. Patienter på botilbud Patienter med psykiatrisk sygdom, som bor på botilbud, er udsatte og svage borgere, som har brug for en særlig støtte for at undgå, at situationen forværres, og uhensigtsmæssige indlæggelser forebygges. Mange patienter indlægges fra sociale botilbud trods døgnbemanding. Der er behov for, at der findes løsninger, således at borgerne modtager tilstrækkelig psykiatrisk Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 10

35 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -11 af 23 behandling på botilbuddet og kvalificeret støtte til at fastholde den igangsatte behandling. Dermed kan borgeren forblive på det sociale botilbud med den nødvendige sundhedsfaglige hjælp fra personalet, så indlæggelser forebygges. Det er derfor vigtigt, at personalet på de kommunale botilbud aktivt støtter patienten i at fortætte behandlingen, samt at psykiatrien fortsat har kontakt til vedkommende. En mindre gruppe af beboerne på botilbuddene har nogle særlige udfordringer, som indebærer en risiko for, at situationer ender i vold og tragiske hændelser. Hvis de skal forebygges kræver det, at der udvikles andre tilbud end i dag. Region Hovedstaden ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle nye former for botilbud i samarbejde med kommuner, som sikrer, at disse patienter får den rette indsats. Nye samarbejdsformer Region Hovedstaden har afprøvet forskellige samarbejdsformer med kommunerne i form af bl.a. Psykiatriens Hus og gadeplansteam. Formålet er at tilbyde borgerne en tæt koordineret og i bedste fald integreret indsats under fælles ledelse og med klar ansvars- og opgavedeling mellem region og kommune. Region Hovedstaden ønsker i dialog med kommunerne at undersøge mulighederne for at afprøve flere modeller for integrerede indsatser. Samarbejdet med Københavns Kommune om etablering af Psykiatriens Hus evalueres i 2017, og Region Hovedstaden vil på baggrund heraf tage stilling til potentialet for udbredelse af modellen til øvrige kommuner. En styrkelse af det det sammenhængende sundhedsvæsen kan ske ved at: KONTEKST Kan prioriteres inden for den eksisterende økonomiske ramme i RHP Forudsætter politisk prioritering i budgetsammenhæng Drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. ET SAMLET SUNDHEDSVÆSEN ANBEFALINGER Udbrede kendskabet til de eksisterende rådgivningstilbud og muligheder for hurtig afklaring af patientens behov for videre forløb Sætte fokus på at identificere de patienter, som kan fortsætte hos egen læge, hvis den rette hjælp til diagnosticering og behandlingsplan tilbydes. Undersøge forebyggelsespotentialet ved en udvidelse af målgruppen med adgang til psykologbehandling. Indgå i dialog med kommuner og almen praksis om, hvordan psykiatrien bedst muligt understøtter kommuner og almen praksis i at forebygge henvisninger både gennem hjælp til tidlig opsporing og i form at støtte til at hjælpe patienterne i eget regi. Understøtte at de fagligt fastsatte henvisningskriterier følges, så kun patienter med behov for en hospitalsbaseret indsats udredes i psykiatrien. Arbejde for at almen praksis får de nødvendige ramme til at afholde bl.a. samtaleterapi til udvalgte patientgrupper. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 11

36 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -12 af 23 Kræver yderligere analyse, pilotprojekter mv. Se på mulighederne for at justere i henvisningskriterierne til privatpraktiserende psykologer, så det bliver muligt at henvise patienter med mildere symptomer eller med lettere psykisk sygdom til psykologhjælp. Arbejde for at indgå aftaler med privat praktiserende psykologer om pakkeforløb, så patienterne sikres ensartet og veldokumenteret behandling. Udvikle nye modeller for følgehjem-ordninger og udgående funktioner, som fokuserer indsatsen på gråzonepatienterne og samarbejder med almen praksis og kommunerne om at supplere en fælles indsats. Følge projekt Akut Psykiatrisk Hjælp og overveje potentialet for udbredelse. Princip 3: Klar ansvars- og opgavefordeling mellem sektorer Den klare ansvars- og opgavefordeling mellem regioner, kommuner og almen praksis er vigtig for at sikre, at der ikke er flere, som løber efter samme bold og ikke mindst, at alle bolde bliver grebet. Det skal således være aftalt, hvem der har hvilke opgaver i patientforløbet, så det altid er tydeligt, hvad der kan forventes af hinanden på tværs af sektorer. Den optimale indsats forudsætter ofte en samtidig indsats, hvor der iværksættes den nødvendige sociale støtte i kommunen samtidig med, at psykiatrien tilbyder den rette intensitet i behandlingen, hvad enten den er ambulant eller kræver indlæggelse. Derfor kan et patientforløb ikke alene ses som et lineært forløb, hvor den ene overtager, hvor den anden slap, men som et forløb der ofte kræver velkoordinerede parallelle indsatser. En klar ansvars- og opgavefordeling skaber ikke blot tydelighed i forhold til patientforløbet det giver også de bedste forudsætninger for at leve op til det ansvar, som lovgivningen giver de forskellige aktører på psykiatriområdet, fordi ressourcerne kan bruges optimalt, når det er tydeligt, hvem der leverer hvad. Tydelighed i ansvarsfordelingen og klar kommunikation om, at der er gensidig tillid og opbakning mellem behandlere på tværs af sektorer skaber tryghed for patienterne og øger muligheden for et vellykket patientforløb. En klar ansvars- og opgavefordeling kan skabes ved, at: KLAR OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING KONTEKST ANBEFALINGER Kan prioriteres inden for den Fortsætte arbejdet med at udvikle samarbejdskulturer via eksisterende økonomiske efteruddannelse, dagligt samarbejde og eksplicit forventningsafstemning. ramme i RHP Forudsætter politisk prioritering i budgetsammenhæng Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 12

37 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -13 af 23 Drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. Kræver yderligere analyse, pilotprojekter mv. Tage initiativ til en kortlægning af opgave- og ansvarsfordelingen inden for de enkelte patientgrupper, så der sikres en optimal ressourceanvendelse. Arbejde for at den klare ansvars- og opgavefordeling resulterer i velkoordinerede forløb med samtidige indsatser for at øge behandlingseffekten og forebygge sygdomsforværring. Arbejde med den fælles fortælling til patienterne om tilliden og opbakningen til de involverede behandlere i patientforløbet på tværs af sektorer. Princip 4: Patientoplevet sammenhæng Patienterne skal samtidig opleve, at der er sammenhæng både internt i psykiatrien og på tværs af sektorer. Sammenhæng skal forstås således, at patienten oplever, at information om sygdomsforløbet er givet videre og modtaget, at der tydeligt tages ansvar for patientens videre forløb uanset, hvem patienten er i kontakt med og uanset, hvem der formelt har ansvaret på det pågældende tidspunkt. Det indebærer, at hvis et patientforløb ikke forløber efter hensigten og efter den aftalte ansvars- og opgavefordeling, skal psykiatrien bidrage til at få forløbet tilbage på sporet og sikre, at patienten igen er grebet, så det ikke er patientens ansvar at koordinere og undgå at være kastebold. Patientoplevet sammenhæng indebærer også, at patienten er bekendt med det forløb, der er planlagt på tværs af sektorer og er blevet informeret om, hvad det er for tilbud, der gives undervejs. Personalet er typisk tilknyttet et bestemt tilbud i form af fx et sengeafsnit, opsøgende teams eller ambulatorier mv., og når sygdomstilstanden ændrer sig, og patienterne får brug for en anden form for tilbud, indebærer det, at patienterne møder nye ansigter. Der vil og skal altid være flere personer involveret i det enkelte patientforløb for at styrke beslutningsgrundlag og sikre en tværfaglig indsats. Samtidig er det dog vigtigt, at antallet af personer begrænses både i det enkelte behandlingsforløb og i tilfælde af genhenvisning til psykiatrien. Det er en vigtig forudsætning for god behandlingseffekt, at der er tillid mellem behandler og patient, og tillid skal nogle gang vindes over tid gennem en længere relationsopbygning. Sammenhæng for patienten kan skabes ved at: KONTEKST Kan prioriteres inden for den eksisterende økonomiske ramme i RHP PATIENTOPLEVET SAMMENHÆNG ANBEFALINGER Understøtte en kultur, som sætter service og patientens oplevelse af sammenhæng i højsædet uanset det formelle ansvar. Sikre at der arbejdes systematisk med at tilrettelægge pa- Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 13

38 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -14 af 23 Forudsætter politisk prioritering i budgetsammenhæng Drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. Kræver yderligere analyse, pilotprojekter mv. tientens forløb, så patienten møder så få behandlere som muligt. Udvikle arbejdsgange som sikrer, at behandleren er informeret om og opdateret på patientens sygdomshistorie inden mødet med patienten. Tilrettelægge tilbuddene, så der i højere grad end i dag skabes kontinuitet og sammenhæng både fra besøg til besøg, mellem de forskellige tilbud og på tværs af sektorer. Det tilstræbes, at patienter, som bliver genhenvist til psykiatrien i forbindelse med sygdomsforværring så vidt muligt skal tilbydes et forløb hos en kendt behandler. Princip 5: Tilgængelighed og fleksibilitet Ventetid, som ikke er et led i en diagnostisk afklaring, kan potentielt føre til sygdomsforværring. Derfor skal patienter, som henvises til psykiatrien, møde en psykiatri, hvor tilbuddene er tilgængelige uden unødig ventetid. Udredning skal foregå rettidigt, og den rette behandling skal stilles til rådighed, så der ikke er ventetid hverken på udredning, rådgivning til primærsektoren eller på at komme i gang med behandling. Efterlevelse af udredningsretten kræver store ressourcer i psykiatrien, da antallet af henvisninger er stigende, og da der særligt i børne- og ungdomspsykiatrien er meget kort tid til at udrede børnene med de forskellige tests og samtaler, der er nødvendige for at få en kvalificeret afklaring. Der skal fortsat arbejdes med at få flere børn- og unge udredt inden for de fastsatte 30 dage. Behandlingskapaciteten er ligeledes under pres, og der er stigende efterspørgsel efter adgang til psykoterapeutiske tilbud. Det skal derfor sikres, at de patientgrupper, der kan profitere af psykoterapi, får tilbudt muligheden for psykoterapi, uanset om de samtidig er i et medicinsk behandlingsforløb. Udviklingen er gået i retning af øget centralisering for at sikre fagligt stærke miljøer, som kan tiltrække de nødvendige kompetencer og være katalysator for fortsat faglig udvikling. Region Hovedstaden ønsker at støtte denne udvikling og samle enheder, hvor det bidrager til forbedret patientbehandling og sikrer den mest optimale ressourceudnyttelse. Samtidig er nærhed et vigtigt princip for at møde borgerne, hvor de er og understøtte den enkeltes recoveryproces. Centralisering af den specialiserede indsats skal derfor kombineres Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 14

39 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -15 af 23 med ambulante tilbud i nærmiljøet og være kilde til systematisk udbredelse af den nyeste viden indenfor patientbehandling både i den ambulante psykiatri og det øvrige sundhedsvæsen. Tilgængelighed og fleksibilitet kan skabes ved at: TILGÆNGELIGHED OG FLEKSIBILITET KONTEKST ANBEFALINGER Kan prioriteres inden for den Centralisere indsatsen, hvor det giver den bedste ressourceudnyttelse under forudsætning af, at der forinden er eksisterende økonomiske ramme i RHP etableret den tilstrækkelige ambulante indsats i nærmiljøet. Leve op til udredningsretten og forbedre målopfyldelsen for børn- og unge. Styrke den psykoterapeutiske indsats i både voksen og børne- og ungdomspsykiatrien og tilbydes til de patientgrupper, der vurderes at kunne profitere af behandlingen. Drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. Kræver yderligere analyse, pilotprojekter mv. Arbejde for at udvikle et samlet og fleksible ambulante tilbud, som giver mulighed for at skalere indsatsen op og ned i takt med ændringer i behandlingsbehovet. Udvikle fælles behandlingsplaner mellem sengepsykiatrien og den ambulante psykiatri, så indlæggelse i højere grad anvendes som en supplerende og planlagt indsats i det samlede behandlingsforløb. Princip 6: Forskning og høj faglighed kvalitet Der er en stærk forskningstradition i Region Hovedstaden, hvor der er stort fokus på at tilvejebringe den nødvendige dokumentation for behandlingsmetoder i psykiatrien, så der kan tilbydes en ensartet behandling af høj kvalitet. Der er fortsat variation i behandlingspraksis, som ofte skyldes manglen på faglig dokumentation for, hvilke behandlingsmetoder der giver den bedste effekt. Tilstedeværelse af faglig dokumentation sikrer således også, at ressourcerne ikke anvendes på metoder, som har lille eller ingen effekt. Region Hovedstaden ønsker på den baggrund, at forskning forsat prioriteres høj, samt at der arbejdes systematisk med at identificere de væsentligste områder, hvor det er behov for og forskningsmæssig mulighed for at tilvejebringe den manglende evidens. Det er dog en vigtig forudsætning for at høste gevinsten af den nye viden, at ny anerkendt viden implementeres hurtigt i driften gennem et tæt samarbejde mellem klinikere og forskere. Region Hovedstaden er gået forrest i udviklingen af pakkeforløb og ønsker at fortsætte indsatsen, herunder sikre at der i lighed med somatikken også tilbydes diagnostiske pakkeforløb med hurtig afklaring til de patienter, som ikke umiddelbart kan placeres i en bestemt pakke. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 15

40 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -16 af 23 Som led i at dokumentere behandlingseffekten er der i stigende grad fokus på internationalt at gøre brug af såkaldte Patient Reported Outcome Measures (såkaldte PROM-data), som kan bl.a. bidrage til at måle patienternes oplevelser af behandlingens effekt. Derfor er der som noget nyt en udvikling i gang, hvor der foruden sygdomssymptomer også inddrages recoveryorienterede effektmål, og det er forventningen, at viden om patientens tilstand fra PROM-data kan bidrage til at understøtte den enkeltes recoveryproces. Patientsikkerhed Samtidig arbejdes der for at øge patientsikkerheden både i forhold til medicinering, brug af tvang mv., og Region Hovedstaden deltager i kvalitetsprojektet Sikker Psykiatri, som forventes at bidrage med viden om potentialet for at forbedre kvaliteten på den resterende psykiatri. Høj faglig kvalitet og patientsikkerhed er højt prioriteret i den kliniske hverdag, og Region Hovedstaden har iværksat en lang række initiativer, som har resulteret i en markant forbedring i brugen af tvang, hvor antallet af hændelser af faldet mere end fastsat i de nationale mål for reduktion af tvang. Der gøres fortsat en stor indsats for både at mindske antallet af hændelser og bruge de mindst indgribende former for tvang i de situationer, hvor det forekommer. Derudover er der forsøg med bæltefri afdelinger, som vil bidrage med erfaringer om, hvordan alternative måder at møde patienterne på kan mindske brugen af tvang. Overdødelighed hos psykiatriske patienter Den forventede levetid er i dag omkring 20 år kortere for psykiatriske patienter med svær psykisk sygdom end for befolkningen som helhed. Årsagen til overdødeligheden er flere og skal dels findes i øget forekomst af selvmord og ulykker, dels som følge af at flere af patienterne lider af somatiske sygdomme som resultat af livsstil eller bivirkningerne ved medicin. Trods iværksættelse af flere initiativer og øget fokus på overdødelighed i de seneste år, ligger der foresat en betydelig udfordring i at imødegå denne overdødelighed. Region Hovedstaden ønsker derfor at udarbejde en plan for nedbringelse af overdødeligheden hos mennesker med svær psykisk sygdom, hvori det bl.a. undersøges, om der kan tages initiativer til forbedret samarbejde mellem både psykiatri, somatik, almen praksis og kommunerne. Forskning og høj faglig kvalitet kan skabes ved at: FORSKNING OG HØJ FAGLIG KVALITET KONTEKST ANBEFALINGER Kan prioriteres inden for den Idenficitere de væsentligste områder, hvor der mangler eksisterende økonomiske evidens i udredning og behandling, og hvor det forskningsmæssigt er muligt at tilvejebringe evidens. ramme i RHP Udarbejde en prioriteret plan for tilvejebringelse af manglende evidens med samtidig pragmatisk hensyntagen til de forskningsmæssige finansierings- og bemandingsmuligheder. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 16

41 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -17 af 23 Forudsætter politisk prioritering i budgetsammenhæng Drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. Kræver yderligere analyse, pilotprojekter mv. Region Hovedstaden skal fortsat deltage i arbejdet med udvikling af pakkeforløb og løbende opdatere pakkerne i takt med, at der tilvejebringes ny viden samt sikre diagnostiske pakker for patienter med uspecifikke symptomer eller for patienter, som er vanskelige at diagnostisere. Udvikle og udbrede metoder til tilvejebringelse af PROMdata i takt med, at der er tilstrækkelig viden herom. Forsat at arbejde for en reduktion i brugen af tvang, og forsøg med bæltefri afdelinger skal udbredes, hvor det giver faglig mening. Når der foreligger erfaringer fra arbejdet med Sikker Psykiatri, skal det vurderes, hvilke initiativer der kan bruges til at styrke kvaliteten i hele psykiatrien. Iværksættelse af en analyse som skal afdække årsagerne og identificere de nuværende indsatser for at mindske overdødeligheden hos psykiatriske patienter med henblik på at pege på yderligere initiativer. 3. Børne- og ungdomspsykiatrien Ovenstående principper og anbefalinger for udvikling af psykiatrien er gældende for såvel voksen- som børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden ønsker således, at der også i børne- og ungdomspsykiatrien skal sættes fokus på at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor både patientens egen læge og kommunen spiller en central rolle i det enkelte patientforløb. Samfundsmæssige udviklingstendenser stiller større krav til børn og unge. Psykisk sårbare børn og unge kan have vanskeligt ved dette, og nogle udvikler symptomer på psykisk sygdom. Hvis der reageres på disse symptomer tidligt i forløbet, kan udvikling af egentlig psykisk sygdom ofte forebygges. Forebyggelse har stor betydning både for det enkelte menneske og for samfundet, idet psykisk sygdom i værste fald medfører betydelige omkostninger i både forbrug og sundhedsydelser, overførselsindkomster og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor også på dette område behov for klar ansvars- og opgavefordeling mellem kommuner, regioner og almen praksis for at sikre, at der arbejdes systematisk med forebyggelse og tidlig indsats til psykisk sårbare børn og unge i risiko for at udvikle psykisk sygdom. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 17

42 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -18 af 23 Region Hovedstaden ønsker at bidrage til tidlig opsporing og udredning af børn og unge i primærsektoren ved i højere grad stille sig til rådighed for kommuner og almen praksis og bistå med rådgivning om håndtering af patienter. Sammenhæng i patientforløb Samarbejdet på tværs af sektorer er uhyre vigtigt for indsatsen på børne- og ungeområdet, da barnets trivsel både i hjemmet, institution eller skole er tæt knyttet til behandlingsindsatsen og den kommunale støtte. Skiftet fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien opleves af mange voldsomt bl.a. fordi tilbuddene er mindre intensive i voksenpsykiatrien, og fordi der samtidig er tilsvarende svære overgange i kommunerne. Region Hovedstaden vil derfor sikre, at samarbejdet mellem voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien styrkes samt tage initiativ til at etablere kontakt til den rette forvaltning i kommunen, så der er taget ansvar for fortsat kontinuitet i patientforløbet. Indsatsen skal særligt målrettes de områder, hvor det er mest almindeligt, at unge fortsætter tilknytningen til psykiatrien det vil sige unge med psykose, spiseforstyrrelse eller affektiv lidelse. Der er desuden behov for et tættere samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien vedrørende retspsykiatri og udviklings-og opmærksomhedsforstyrrelser. Derudover skal samarbejdet omkring børn og unge med psykisk syge forældre ligeledes udvikles især med fokus på forebyggelse af sygdom hos børnene. Der afprøves aktuelt nye samarbejdsformer, som potentielt kan udbredes, hvis der opnås gode resultater med de igangværende forsøg. Ambulant behandling Muligheden for at skabe kontinuitet og synergi mellem fagområder indenfor børne- og ungdomspsykiatrien forbedres, hvis kompetencerne findes på samme matrikel. Ofte er patienterne udfordret af at have flere diagnoser, som hver især kræver en særlig faglig indsigt. Region Hovedstaden vil derfor fortsat arbejde for at betjene hele regionen fra de tre hovedmatrikler placeret på hhv. Hillerød, Glostrup og Bispebjerg. De hyppigst forekomne sygdomme kan typisk behandles alle tre steder, og de mere specialiserede tilbud er samlet for at sikre tilstrækkeligt volumen til at opretholde et fagligt miljø. Den ambulante behandling skal så vidt muligt foregå i nærmiljøet med mindst mulig indgriben i dagligdag for at fastholde kontakt til skole/daginstitution, venner og familie. Det indebærer som i voksenpsykiatrien, at der skal udvikles fleksible ambulante tilbud, som kan tilpasses ændringer i behandlingsbehovet hos børn- og unge. Behandlingskapacitet Udredningsretten har skabt udfordringer og øget pres på kapaciteten. Der er iværksat en lang række initiativer, og der er sket en betydelig fremgang bl.a. mål på antallet af henviste patienter, hvor også ventetiden på 1. besøg er nedbragt væsentligt. Region Hovedstaden ønsker fortsat at arbejde for at leve op til udredningsretten på 30 dage. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 18

43 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -19 af 23 Presset på udredningskapaciteten har haft som effekt, at der er flyttet ressourcer fra behandlingskapaciteten for at kunne sikre hurtig udredning at det stigende antal henviste børn og unge. Der er derfor behov for igen at styrke indsatsen, så patienterne ikke skal opleve ventetid på behandlingstilbuddet. Særligt ønsker Region Hovedstaden at sætte fokus på den psykoterapeutiske indsats, hvor der er behov for at nedbringe ventetiden på de almene afsnit og øge kompetencerne i at tilbyde forskellige former for psykoterapi målrettet patientens behov. Visse børn har god gavn af at få medicin til at afhjælpe deres symptomer. Det er i den forbindelse vigtige, at der ligeledes foretages en vurdering af, om supplerende psykoterapeutisk behandling kan have en positiv effekt, så der ikke alene fokuseres på medicin som behandlingsform. Øget familie og forældreinddragelse Der foregår i dag forskellige former for familieinddragelse, og der afprøves løbende nye muligheder for at involvere både børnene eller de unge selv samt forældrene. I takt med at der høstes positive erfaringer skal mulighederne for udbredelse af initiativerne overvejes, så familieinddragelse sikres i endnu højere grad fremover. Mindst 30 % af patienterne i psykiatrien er forældre til børn under 18 år. Børn af psykisk syge forældre har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Region Hovedstaden har derfor udpeget børnekoordinatorer på alle centre, som skal sikre systematisk inddragelse og opmærksomhed på børnene. Denne vigtige indsats skal fortsætte og ligeledes inddrage søskende til børn og unge med psykisk sygdom. Der skal skabes øget opmærksomhed omkring forældreinddragelse som en selvstændig opgave, så forældrene støttes i håndtere livet med et barn, som har en psykisk lidelse. Forældrementorer og forældreuddannelse er et vigtig element i at ruste forældre til at hjælpe børnene med at komme sig, da forældrenes håndtering af situationen ofte er afgørende for resultatet af børnene og de unges behandling. Der findes allerede gode erfaringer med indsatsen, som skal udbredes og tilpasses til de øvrige tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien. Den generelle håndtering af forældrerollen og familiestøtte er et kommunalt ansvar, men når der er psykisk sygdom i familien, er der samtidig behov for et tæt samarbejde mellem psykiatrien og familien om at håndtere de udfordringer, som sygdommen fører med sig. Region Hovedstaden ønsker derfor i samarbejde med kommunerne at drøfte mulighederne for lave et fælles vejledningstilbud til familierne. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center etablerede i 2014 et forældrepanel, som bidrager med rådgivning af centerledelsen. Panelet har bidraget positivt til udviklingen og Region Hovedstaden ønsker fortsat at udvikle samarbejdet. Fysiske rammer De organisatoriske sammenlægninger og tilpasninger samt den øgede aktivitet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center giver aktuelt en række lokalemæssige udfordringer for bl.a. mulighederne for familieinddragelse i udrednings- og behandlingsforløbene, plads til medindlagte forældre, udearealer til børn i dagbehandling, træningslejlighed til familier, afskærm- Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 19

44 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -20 af 23 ning til forebyggelse af tvang mv. Der er behov for tidssvarende fysiske rammer, der muliggør fysiske aktivitet, miljøterapi og forældretilstedeværelse både ved ambulante besøg og ved indlæggelser. Region Hovedstaden vil derfor i løbet af 2017 udarbejde en plan for forbedring af de fysiske rammer i børne- og ungdomspsykiatrien både på kort og på længere sigt. Bemanding af døgnpladser er særlig ressourcetungt som følge af krav til lægevagtlag, øget bemanding af sikkerhedshensyn mv. Derfor vil der blive udarbejdet en plan for samling af døgnpladser på én matrikel, så ressourcerne anvendes så effektivt som muligt. Udviklede ambulante tilbud og en øget ambulant aktivitet forventes desuden over tid at kunne erstatte nogle af de åbne døgnpladser for unge. Udviklingsplan for børne- og ungdomspsykiatrien Regionsrådet har i forbindelse med revisionen af HOPP 2020 besluttet, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden vil udarbejde planen med afsæt i principper og anbefalinger fra treårsplanen. En styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien kan ske ved at: SÆRLIGT FOR BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN KONTEKST ANBEFALINGER Kan prioriteres inden for den eksisterende økonomiske ramme i RHP Forudsætter politisk prioritering i budgetsammenhæng Drøftes i regi af tværsektorielle aftaler mv. Kræver yderligere analyse, pilotprojekter mv. Videreudvikling af bruger- og pårørendeinddragelse i form af bl.a. forældrementorer, forældrepaneler. Fortsætte arbejdet med børnekoordinatorer. Udvikle modeller for fleksible ambulante tilbud Styrkelse af behandlingskapaciteten, herunder den psykoterapeutiske indsats. Forbedre de fysiske rammer på kort sigt. Klar ansvars- og opgavefordeling på tværs af sektorer for at undgå indikationsskred og sikre sammenhængende patientforløb. Udvikle samarbejdsmodeller for tidlig opsporing og forebyggelse af udvikling af egentlig psykisk sygdom. Udarbejde en plan for udvikling af tidsvarende fysiske rammer. Udarbejde en plan for samling af døgnpladserne på én matrikel. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 20

45 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -21 af Psykiatrien i tal Region Hovedstadens Psykiatri har et budget på ca. 3 mia. kr. årligt. Udviklingen har været næsten konstant samtidig med, at antallet af personer, der udredes og behandles i psykiatrien er steget markant. Region Hovedstaden har således formået at øge produktiviteten betydeligt i perioden. Langt størstedelen af de psykiatriske patienter, som behandles i den hospitalsbaserede psykiatri, behandles udelukkende ambulant og en mindre gruppe er periodisk indlagt som supplement til den ambulante behandling. Kun en meget lille gruppe behandles kun under indlæggelse. Samlet set behandles der årligt mere end unikke patienter ambulant, hvilket samlet set løber op i ambulante besøg årligt i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 21

46 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -22 af 23 Vækst i henvisninger Der er skabt stor forbedring af kapacitetsudnyttelsen, og aktiviteten er steget med mere end 50% i Region Hovedstaden de seneste 5 år. Tabel 1: Ambulante patienter med svær psykisk sygdom Antal ambulante besøg *) Antal ambulante patienter**) *) Antal ambulante besøg i 2015 viser antallet af ambulante besøg januar-oktober omregnet til helårsniveau **) Antal ambulante patienter i 2015 viser antallet af ambulante patienter januar-oktober 2015 Den største enkeltgruppe udgøres af patienter med svær psykisk sygdom med ca. en tredjedel af de ambulante patienter. Den største vækst ses imidlertid i gruppen af patienter med moderat psykisk sygdom, hvor der har været en stigning på 32 % i antallet af ambulant behandlede patienter i perioden Udviklingen tyder på, at væksten fortsætter særligt inden for de moderate psykiske lidelser som OCD (tvangsneuroser), angst, ADHD, depression, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner mv. Hvis væksten fortsætter, betyder det, at det ikke kun øget pres på kapaciteten men også, at en stadig større andel af befolkningen får en psykiatrisk diagnose. Behandling under indlæggelse Patienter med svær psykisk sygdom tegner sig for hovedparten af sengeforbruget i Region Hovedstadens Psykiatri, og selvom kun 20% af patienterne indlægges, koster de psykiatriske sengeafsnit og akutmodtagelserne for knap 70 pct. af det samlede budget Indlæggelser Sengedage Liggetid 22,2 18,8 18,8 18,2 18,1 18,8 Antal senge Heraf intensive* *fra primo 2016 er tallet 507 Den voksenpsykiatriske sengekapacitet består dels af almene voksenpsykiatriske senge (åbne samt intensive) dels af sengekapacitet til en række særlige patientgrupper (åbne samt intensive). Den almene voksenpsykiatri udgør 72 % af sengene. Sengekapacitetens hovedområder fremgår af nedenstående figur.hovedområder i voksenpsykiatrien sengepsykiatri 2015 Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 22

47 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Treårsplan - Foreløbigt udkast til plan Bilag 1 - Side -23 af 23 TIL BOKS: Treårsplanen bygger videre på tidligere politiske beslutninger i form af bl.a.: - Regionsrådets retningsgivende beslutninger på psykiatriområdet i forbindelse med revisionerne af hospitalsplanerne (bl.a. HOP 2020 og den seneste revision i 2015) - Budgetaftalerne for 2015 og Regionens overordnede strategi Fokus og forenkling (2014) - Anbefalingerne fra Regeringens Psykiatriudvalg (2014) - Satspuljeaftalen for perioden , som indeholder en samlet bevilling på 2,2 mia. kr. til psykiatrien indenfor udvalgte områder. I forbindelse med budget 2015 blev udmøntningen af Region Hovedstandes statspuljemidler politisk godkendt - Ikrafttrædelsen af den nye udrednings- og behandlingsret på det psykiatriske område (september 2014 skærpet september 2015) - Partnerskabsaftalen om nedbringelse af tvang (2014) - Sundhedsaftalen for , hvor psykiatrien fik øget fokus. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Telefon: csu@regionh.dk Region Hovedstadens psykiatriudvalg udkast til treårsplan 23

48 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -1 af 11 Økonomi- og Planlægningsafdelingen Kristineberg København Ø. Telefon Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Dato: 24. februar 2016 Analyse af de ældrepsykiatriske tilbud Dette notat er udarbejdet på baggrund af budgetaftalen for 2016, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en analyse af Region Hovedstadens ældrepsykiatriske tilbud: Antallet af ældrepsykiatriske sengepladser set i forhold til antallet af ældre borgere er uensartet på tværs af regionen. Der er ikke nogen åbenlyse faglige argumenter for denne forskel, men det kan dække over forskelle i den måde, tilbuddet er tilrettelagt på, herunder brugen af ambulant behandling og tilbud til patienten under indlæggelse. Det skal på den baggrund undersøges, hvordan den ældrepsykiatriske behandling udvikles på et godt fagligt niveau. Undersøgelsen skal danne baggrund for at vurdere eventuelt strukturelt fo r- slag til budgetprocessen for 2017 om at omlægge eller ændre sengetallet. Analysen skal ligeledes vurdere, hvilke forudsætninger mht. ambulante tilbud mv., der skal være til stede for en omlægning Generelt om ældrepsykiatri I Region Hovedstaden findes der ældrepsykiatriske afsnit på alle voksenpsykiatriske centre, bortset fra Psykiatrisk Center Bornholm, Psykiatrisk Center Sct. Hans og Ps y- kiatrisk Center Stolpegård. Ældrepsykiatriens område omfatter varetagelse af diagnostisk udredning og behandling af ældre med psykiatriske sygdomme. I beskrivelsen af ambulante patientforløb for ældre psykiatriske patienter i Region Hovedstaden 2 defineres målgruppen som udgangspunkt som alle nyopståede psykiske lidelser efter 70 år og alle patienter med psykisk lidelse over 80 år. Ældre har principielt set de samme psykiske lidelser som yngre, men symptomer og forløb præges i nogen grad af alderen. Blandt de hyppigste lidelser er akutte forvirringstilstande (konfusion), svækkelse af intellektuelle evner og personlighed (demens) samt depression. 1 Citat fra Budgetaftalen 2016 for Region Hovedstaden. 2 Patientforløbsbeskrivelser for ambulante længerevarende forløb ; Region Hovedstadens Psykiatri, marts 2014

49 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -2 af 11 Det skal bemærkes, at langt størstedelen af demensområdet ikke varetages i Region Hovedstadens Psykiatri men af neurologien. Det er således udelukkende demente med alvorlige adfærdsforstyrrelser, hvor der er behov for midlertidig psykiatrisk intervention og rådgivning, der behandles i Region Hovedstadens Psykiatri. Opgaverne med demente patienter er i de seneste år i øvrigt i stigende grad gået over til kommunerne. Ved en række legemlige sygdomme (fx infektioner, dårlig hjertefunktion, mindre hjerneblodpropper og væskemangel) kan der opstå forbigående konfusion, hvor den ældre er urolig, usamlet og usikkert orienteret i tid og sted. Særlig karakteristisk hos ældre er psykiske lidelser betinget af legemlige sygdomme, især i hjernen. I behandlingen skal der tages hensyn til den generelle helbredstilstand og de særlige sociale problemer, fx familie- og boligmæssige, mange ældre har. Ældrepsykiatri har derfor karakter af et psykiatrisk subspeciale, hvor der kræves viden om alderdommen, herunder kendskab til normale biologiske aldersfænomener, der medfører svækket biologisk ligevægtstilstand i organismen. Hos ældre overses eller fejldiagnosticeres psykisk sygdom let, da det kliniske billede ofte er anderledes end hos yngre, foruden mange ældre har en hyppig forekomst af samtidig somatisk sygdom. Diagnostik og behandling af legemlige lidelser er derfor en nødvendig og integreret del af ældrepsykiatrisk behandling. Ældrepsykiatriens hyppigste samarbejdspartnere er de praktiserende læger, medicinske, neurologiske og geriatriske afdelinger samt demensklinikker, ligesom kommunernes hjemmepleje er en vigtig samarbejdspartner. 2. Kapacitet Kapaciteten inden for ældrepsykiatrien i Region Hovedstaden er tidligere blevet beskrevet i forbindelse med budgetlægningen for Her blev der peget på, at sengekapaciteten, der stilles til rådighed for ældre borgere med psykiske lidelser, har store variationer mellem optageområderne, og at disse variationer kunne begrunde en eventuel omlægning eller ændring af den samlede kapacitet inden for ældrepsykiatrien i Region Hovedstaden. Dengang indgik den ambulante kapacitet ikke i beskrivelsen, og billedet, der blev tegnet af den ældrepsykiatriske behandlingskapacitet, var derfor ikke fuldstændigt. Derfor omfatter nedenstående beskrivelse af den ældrepsykiatriske behandlingskapacitet i Region Hovedstaden, ud over den stationære kapacitet, nu også den ambulante behandlingskapacitet. Beskrivelsen bygger endvidere på, at ældrepsykiatriens målgruppe omfatter borgere i aldersgruppen 70 år eller derover, således at aldersgruppeafgrænsningen følger den, der er fastsat i tidligere nævnte patientforløbsbeskrivelse for ældre psykiatriske patienter. 3 Jf. notatet om Konkretisering af mulige forslag til justering af serviceniveau i psykiatrien, dateret 3. september Side 2

50 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -3 af 11 Stationær kapacitet Siden efteråret 2015 er den samlede sengekapacitet inden for ældrepsykiatrien i Region Hovedstaden allerede reduceret med i alt 10 pladser. Dette er sket i forbindelse med den netop gennemførte organisatoriske sammenlægning af Psykiatrisk Center Hvidovre med Psykiatrisk Center Glostrup 4, hvor den ældrepsykiatriske funktion med 10 sengepladser er blevet nedlagt på Hvidovre-matriklen. Psykiatrisk Center Hvidovres hidtidige optageområde er samtidig blevet fordelt mellem Psykiatrisk Center Amager, der har fået tilført bydelen Vesterbro og Psykiatrisk Center Glostup, der har fået tilført bydelen Valby samt Hvidovre Kommune. De to centre har ikke samtidig fået øget antallet af ældrepsykiatriske sengepladser. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den samlede sengekapacitet i Region Hovedstaden ikke er reduceret, idet de 10 sengepladser nu i stedet indgår i den samlede voksenpsykiatriske sengekapacitet. Tabel 1. Ældrepsykiatrisk sengekapacitet og størrelse af ældrebefolkningen fordelt på optageområder*) Psykiatrisk center Antal sengepladser Antal 70+ årige *) Befolkningstal er opgjort pr Sengekapaciteten er de aktuelle tal på de seks centre. Antal sengepladser pr årige PC Amager ,0 PC Ballerup ,7 PC Frederiksberg ,1 PC Glostrup ,7 PC København ,6 PC Nordsjælland ,9 I alt ,7 Tabel 1 viser sengekapaciteten på de seks ældrepsykiatriske sengeafsnit, der findes i Region Hovedstadens Psykiatri. Tabellen viser ligeledes, hvor mange borgere på 70 år eller derover der findes i de respektive centres optageområder. Her og i det følgende er optageområderne for henholdsvis Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Glostrup blevet korrigeret som følge af den nævnte organisatoriske ændring af Psykiatrisk Center Hvidovre. Endelig viser tabellen, hvor mange sengepladser der stilles til rådighed pr borgere i aldersgruppen 70 år eller derover i hvert optageområde. På regionsniveau stilles der i gennemsnit 4,7 sengepladser til rådighed pr borgere i aldersgruppen 70 år eller derover. Der er imidlertid store variationer mellem centrene. Psykiatrisk Center Frederiksberg ligger højest med 10,1 sengepladser pr , mens Psykiatrisk Center Nordsjælland ligger lavest med 2,9 sengepladser pr borgere i aldersgruppen 70 år eller derover. De øvrige centre ligger på forskellige niveauer mellem disse to yderpunkter. 4 Organisationsændringen er formelt sket pr. 1. februar 2016 Side 3

51 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -4 af 11 Der er tale om markante forskelle mellem centrene, og forskellene er umiddelbart svære at forklare, specielt hvis forklaringen alene skal findes på baggrund af antallet af døgnpladser. For at illustrere dette, så ville der kun være behov for i alt 55 ældrepsykiatriske sengepladser i hele Region Hovedstaden, hvis niveauet fra Psykiatrisk Center Nordsjælland skulle lægges til grund. Der ville omvendt være behov for i alt 190 ældrepsykiatriske sengepladser, hvis niveauet fra Psykiatrisk Center Frederiksberg skulle lægges til grund. Ambulant Kapacitet Ud over sengekapaciteten stiller ældrepsykiatrien på de seks psykiatriske centre også ambulant kapacitet til rådighed i form af udgående teams og ambulatorier. Tabel 2. Ældrepsykiatrisk ambulant kapacitet og størrelse af ældrebefolkningen fordelt på optageområder*) Psykiatrisk center Antal behandlere Antal 70+ årige Antal behandlere pr årige PC Amager 6, ,5 PC Ballerup 6, ,4 PC Frederiksberg 3, ,6 PC Glostrup 6, ,9 PC København 3, ,8 PC Nordsjælland 7, ,3 I alt 34, ,8 *) Befolkningstal er opgjort pr Antal behandlere er de aktuelle tal på de seks centre. Tabel 2 viser den ambulante kapacitet, målt som antal behandlere, inden for ældrepsykiatrien på de seks psykiatriske centre. Tabellen viser, som tabel 1, ligeledes størrelsen af ældrebefolkningen samt hvor mange behandlere, der stilles til rådighed pr borgere i aldersgruppen 70 år eller derover i hvert optageområde. På regionsniveau stilles der i gennemsnit 1,8 behandlere til rådighed pr borgere i aldersgruppen 70 år eller derover. Der er imidlertid store variationer mellem centrene. Psykiatrisk Center Amager ligger højest med 3,5 behandlere pr , mens Psykiatrisk Center Nordsjælland ligger lavest med 1,3 behandlere pr borgere i aldersgruppen 70 år eller derover. De øvrige centre ligger på forskellige niveauer mellem disse to yderpunkter. Sammenfatning vedrørende kapacitet Nedenstående figur 1 viser den relative fordeling mellem de seks centre af den samlede ældrepsykiatriske behandlingskapacitet, både stationær og ambulant. Den stiplede linje viser gennemsnittet for hele Region Hovedstadens Psykiatri (index = 100). Side 4

52 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -5 af 11 Figur 1. Index: Antal sengepladser og antal behandlere i ældrepsykiatrien pr årige (Index: RHP=100) Stationær Ambulant RHP 0 Overordnet set går der en skillelinje ned mellem på den ene side Psykiatrisk Center Frederiksberg, Psykiatrisk Center Amager og til dels Psykiatrisk Center København og på den anden side Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Centrer Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Det skal bemærkes, at denne skillelinje gør sig gældende både på det stationære og på det ambulante område for så vidt angår Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center Amager, mens den kun gør sig gældende på det stationære område for Psykiatrisk Center Københavns vedkommende. Psykiatrisk Center Frederiksberg ligger markant over de øvrige centre for så vidt angår den stationære kapacitet inden for ældrepsykiatrien. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at Psykiatrisk Center Amager har en kapacitet, der fortsat ligger væsentligt over regionsgennemsnittet, til trods for, at centret har overtaget behandlingsopgaven i forhold til bydelen Vesterbro uden tilførsel af yderligere sengepladser. På den anden side ligger både Psykiatrisk Center Ballerup og særligt Psykiatrisk Center Nordsjælland under regionsgennemsnittet. 3. Muligheder for kapacitetsjusteringer Denne skæve fordeling mellem centrene af den ældrepsykiatriske kapacitet giver anledning til at overveje, om kapaciteten eventuelt kunne fordeles på en anden måde mellem centrene, herunder om den samlede kapacitet eventuelt samtidig kunne reduceres. Den første mulighed ville naturligvis være at foretage en ligelig fordeling af kapaciteten, både sengepladser og ambulante normeringer, således at alle centrene kom til at ligge på regionsgennemsnittet. Dette ville imidlertid ikke nødvendigvis være den mest hensigtsmæssige løsning, fordi der i de respektive optageområder kan være forskellige behov, fx på grund af socioøkonomiske forskelle i befolkningen eller forskellige tilbud i kommunerne. Det ligger uden for rammerne af denne analyse at skulle foretage en Side 5

53 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -6 af 11 nærmere vurdering af sådanne faktorers eventuelle indflydelse på kapacitetsbehovet i de enkelte optageområder. Samtidig skal man være opmærksom på, at det er vanskeligt at skrue op og ned for sengekapaciteten på de enkelte afsnit. For det første fordi de fysiske rammer sætter begrænsninger for hvor mange sengestuer, der kan være på de respektive sengeafsnit. For det andet fordi en mindre reduktion i sengetallet på et enkelt afsnit ikke giver en besparelse af betydning, da man typisk ikke kan ændre i bemandingen i aften-, natteog weekendvagterne. I det følgende gennemgås en række andre muligheder for kapacitetsjusteringer. Det drejer sig om: Antal ældrepsykiatriske afsnit Antal færdigbehandlede Gennemsnitlige liggetider Ambulant behandling Sammenlægning af ældrepsykiatriske sengeafsnit Hvis Region Hovedstadens Psykiatri skal adressere den del af budgetaftalen, hvori det siges, at Undersøgelsen skal danne baggrund for at vurdere eventuelt strukturelt forslag til budgetprocessen for 2017 om at omlægge eller ændre sengetallet efter pålydende, er det nødvendigt at se på eventuelle muligheder for at sammenlægge ældrepsykiatriske sengeafsnit. Ved at sammenlægge to ældrepsykiatriske afsnit til ét (med færre senge end summen af de to) vil der kunne opnås en besparelse. Færdigbehandlede Færdigbehandlede patienter i sengene vil naturligvis altid være med til at sætte sengekapaciteten under pres. Tabel 3. Antal færdigbehandlede patienter og sengedage på de ældrepsykiatriske sengeafsnit*) Psykiatrisk center Sengedage Patienter PC Amager ,8 32,6 PC Ballerup ,5 14,4 PC Frederiksberg ,7 13,3 PC Glostrup ,7 29,2 PC København ,5 18,6 PC Nordsjælland ,6 7,2 I alt ,6 21,4 *) Patienter og sengedage fra PC Hvidovre er fordelt mellem PC Amager og PC Glostrup Gennemsnitlig liggetid fra færdigbehandlingstidspunktet Side 6

54 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -7 af 11 Det fremgår af tabel 3, at der årligt har ligget omkring færdigbehandlede patienter på ældrepsykiatriske sengeafsnit i , og de har hvert år forbrugt Dette svarer til, at de færdigbehandlede ældrepsykiatriske patienter årligt har lagt beslag på 5-6 sengepladser, svarende til omkring 7 pct. af den samlede ældrepsykiatriske sengekapacitet. I gennemsnit svarer dette til ca. en sengeplads pr. ældrepsykiatrisk afsnit pr. år. Hvis kommunerne i højere grad hjemtog disse færdigbehandlede ældrepsykiatriske patienter, ville der således kunne opnås en mere eller mindre gratis kapacitetsjustering, i hvert fald set fra Region Hovedstadens perspektiv. Gennemsnitlige liggetider Nedenstående tabel 4 viser antallet af indlæggelser og forbruget af sengedage på de ældrepsykiatriske afsnit i Tabel 4. Indlæggelser og sengedage på de ældrepsykiatriske sengeafsnit Psykiatrisk center Sengedage Indlæggelser Gns. indlæggelsestid PC Amager ,0 42,6 PC Ballerup ,5 20,9 PC Frederiksberg ,2 28,6 PC Hvidovre ,2 27,4 PC Glostrup ,0 36,9 PC København ,3 47,4 PC Nordsjælland ,8 31,2 I alt ,0 31,0 Det ses af tabellen, at disse borgere i denne periode har haft omkring indlæggelser og har forbrugt omkring sengedage om året. Det svarer til knap 5 pct. af samtlige indlæggelser og knap 8 pct. af samtlige sengedage i Region Hovedstadens Psykiatri. Det betyder, at de gennemsnitlige liggetider omkring 30 dage - på de ældrepsykiatriske sengeafsnit generelt er længere end liggetiderne på de øvrige psykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstaden. Side 7

55 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -8 af 11 Figur 2. Gennemsnitlige liggetider i de ældrepsykiatriske sengeafsnit ,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 42,6 20,9 RHP 28,6 27,4 36,9 47,4 31,2 Det fremgår ligeledes af tabel 4 og af figur 2, at der var betydelig variation i de gennemsnitlige liggetider på de syv ældrepsykiatriske sengeafsnit. Psykiatrisk Center København havde den længste liggetid på dage i , ligesom liggetiden på Psykiatrisk Center Amager også lå i den høje ende, nemlig omkring dage. På den anden side havde Psykiatrisk Center Ballerup en gennemsnitlig liggetid på omkring 21 dage, altså kun omkring halvdelen af liggetiden på Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Amager. De gennemsnitlige liggetider har betydning for den aktuelle udnyttelse af sengekapaciteten på de respektive ældrepsykiatriske afsnit. Færdigbehandlede patienter vil alt andet lige være med til at bringe de gennemsnitlige liggetider op, men dette kan langt fra alene forklare de store forskelle, der er. Hvis det fx antages, at de gennemsnitlige liggetider på de to centre med de længste liggetider kunne være bragt ned til regionsgennemsnittet i 2014 på 31 dage, så ville der have været basis for at reducere antallet af sengepladser på Psykiatrisk Center Amager med omkring 2 pladser og på Psykiatrisk Center København med omkring 4 sengepladser eller tilsammen 6 sengepladser, hvilket ville svare til knap 7 pct. af den samlede ældrepsykiatriske sengekapacitet. Ambulant behandling Nedenstående tabel 5 viser antallet af ambulante patienter og antallet af ambulante besøg i de ambulante ældrepsykiatriske enheder. Side 8

56 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -9 af 11 Tabel 5. Ambulant aktivitet i de ambulante ældrepsykiatriske enheder*) Psykiatrisk center Antal ambulante besøg Antal patienter Antal besøg/patient PC Amager ,32 7,32 PC Ballerup ,95 6,17 PC Frederiksberg ,97 10,47 PC Glostrup ,27 2,59 PC København ,03 4,90 PC Nordsjælland ,97 5,36 I alt ,36 5,73 *) Patienter og besøg fra PC Hvidovre er fordelt mellem PC Amager og PC Glostrup Det ses af tabellen, at omkring af disse har været i kontakt med den ambulante del af ældrepsykiatrien og har haft omkring ambulante besøg om året i Det svarer til omkring 8 pct. af samtlige ambulante besøg og ca. 3,5 pct. af alle ambulante patienter i Region Hovedstadens Psykiatri i denne periode. Det betyder alt andet lige, at de ældrepsykiatriske patienter modtager flere ambulante besøg pr. patient end det tilsvarende gør sig gældende i Regions Hovedstadens Psykiatri i øvrigt. Figur 3. Gennemsnitligt antal ambulante besøg pr. ambulant patient i de ambulante ældrepsykiatriske enheder*) ,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 7,32 6,17 10,47 2,59 RHP 4,90 5,36 0,00 *) Patienter og besøg fra PC Hvidovre er fordelt mellem PC Amager og PC Glostrup Det fremgår ligeledes af tabel 5 og af figur 3, at det gennemsnitlige antal ambulante besøg pr. patient varierer mellem de seks enheder. På Psykiatrisk Center Frederiksberg havde hver patient således i gennemsnit mere end 10 ambulante besøg, mens hver patient på Psykiatrisk Center Glostrup kun havde omkring 2,5 ambulant besøg i gennemsnit. Disse tal siger dog ikke nødvendigvis noget, om hvor stor en andel af patienterne den enkelte ambulante ældrepsykiatriske enhed behandler ambulant set i forhold til, hvor mange patienter, der indlægges. Side 9

57 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -10 af 11 Figur 4. Procentvis andel ambulante patienter i forhold til ambulante og indlagte patienter tilsammen på de ældrepsykiatriske funktioner*) RHP *) Patienter og sengedage fra PC Hvidovre er fordelt mellem PC Amager og PC Glostrup Tag fx Psykiatrisk Center Frederiksberg med de nævnte mere end 10 ambulante besøg pr. patient, så viser figur 4 et noget andet billede. Her ses det, at Psykiatrisk Center Frederiksbergs andel af ambulante patienter kun udgør 71 pct. af alle ambulante og indlagte patienter. Der er en betydelig lavere andel end på de øvrige centre med undtagelse af Psykiatrisk Center Ballerup. Dette kunne tyde på, at der på de to ældrepsykiatriske afsnit kunne ligge et potentiale i at flytte noget mere af behandlingen ud i ambulant regi. Det ser i hvert fald ud til at have været muligt på de øvrige ældrepsykiatriske afsnit. Øget ambulant behandling til fordel for indlæggelse af flere af de ældrepsykiatriske patienter vil alt andet lige kunne bidrage til at behovet for sengepladser inden for ældrepsykiatrien vil kunne reduceres. Den ambulante behandling af den ældrepsykiatriske patientgruppe afhænger imidlertid i høj grad af den kommunale indsats, både for hjemmeboende og plejehjemsbeboere. Snitfladen til kommunale plejeopgaver og udbygning af samarbejdet omkring patientgruppen er vigtig for at sikre kvalitet i behandlingen af patienterne. Hvis samarbejdet mellem hospital og kommune således ikke fungerer, eller hvis den kommunale opgavevaretagelse i forhold til psykisk syge ældre ikke lever op til forudsætningerne kan eventuelle personalereduktioner i ældrepsykiatrien have negative konsekvenser for patienterne med længere indlæggelsesforløb og flere genindlæggelser til følge. Herudover er det vigtigt at sikre sammenhængende patientforløb, idet ældrepsykiatriske patienter som oftest er særligt sårbare overfor miljøskift, og derfor skal unødvendige skift for patienten søges undgået. Det betyder, at ældre psykiatriske patienter kan forsætte i behandling i et igangværende forløb, hvis dette vurderes at være til gavn for patienten. Det kan i den sammenhæng nævnes, at kommunerne har styrket tilbuddet til denne gruppe af ældre borgere, fx gennem særlige plejehjem og demenskoordinatorer. Side 10

58 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Ældrepsykiatrisk behandling Bilag 1 - Side -11 af 11 Derfor er der i stigende omfang behov for lægelig hjælp til tilbuddene, mens de umiddelbare hospitalskrævende plejeopgaver i relation til målgruppen reduceres. Som en del af at sikre ensartede tilbud til patienter overalt i regionen er der udviklet pakkeforløb og patientforløbsbeskrivelser. I forbindelsen med udviklingen af patientforløbsbeskrivelser for længerevarende ambulante forløb er der udviklet en patientforløbsbeskrivelse for ældrepsykiatriske patienter. Implementeringen af patientforløbsbeskrivelserne er påbegyndt i Afslutning Der vises i dette notat, at der både på det stationære og på det ambulante område inden for ældrepsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri findes en ujævn fordeling af kapaciteten mellem de seks centre. Det økonomiske potentiale, der vil kunne opnås ved omlægning, kan helt eller delvist anvendes til at styrke den ambulante indsats på de øvrige ældrepsykiatriske afsnit og herigennem eventuelt og på lidt længere sigt kunne bidrage til en yderligere reduktion af sengekapaciteten, eller måske mere realistisk kunne bidrage til at imødegå behandlingsbehovet fra en stigende ældrebefolkning i de kommende år, se figur 5 nedenfor. Figur 5. Befolkningsprognose for 70+ årige i Region Hovedstaden 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 PC Amager i alt PC Ballerup PC Frederiksberg PC Glostrup PC København PC Nordsjælland 5,0 0, Procentvis stigning 70+ årige Side 11

59 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Udbredelse af gadeplansteam Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 20. april 2016 Hjemløshed i Region Hovedstaden Tabel over forekomst af hjemløshed i Region Hovedstaden, opgjort kommunevis efter form for hjemløshed. Tal stammer fra Hjemløsetælling i uge 6, 2015, som siden 2007 er gennemført hvert 2.år. (Kilde: SFI; Hjemløshed i Danmark 2015, Lars Benjaminsen og Heidi Hesselberg Lauritzen)