Efterspørgslen efter læger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterspørgslen efter læger 2012-2035"

Transkript

1 PS/HM Eferspørgslen efer læger Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive Anal eferspurge læger i høalernaive Anal eferspurge læger i den norske model Anal eferspurge læger i lavalernaive Udbudde af anal læger beskreve i lægeprognosen

2 Indholdsforegnelse I Indledning...3 II Meode...4 III Effek af demografisk udvikling...5 Læger i almen praksis...5 Læger på sygehusene...7 Læger i speciallægepraksis...8 Øvrige lægegruppen...9 Samle effek som følge af demografi...9 IV Effek af økonomisk udvikling...10 V Den norske model...11 Lavalernaive og høalernaive...11 Sundhedsudgifalernaive...12 Finanskrisealernaive...14 VI De maemaiske udgangspunk...15 VII Samle eferspørgsel...16 VIII Robushedsundersøgelsen...18 Bilag 1: Den demografiske komponen / almen praksis...21 Bilag 2: Den norske model...24 Bilag 3: Robushedsundersøgelsen (Den demografiske komponen / almen praksis)...26 Bilag 4: Robushedsundersøgelsen (Den norske model)

3 I Indledning Formåle med dee noa er a give e bud på, hvordan eferspørgslen efer lægelig arbedskraf vil udvikle sig frem mod Sundhedssyrelsen udgav i 2013 en lægeprognose, der prognosicerede de fremidige udbud af læger fra Denne prognose vise, a der i 2012 var erhvervsakive læger, uden orlov, under 70 år bosa i Danmark. Konklusionen var, a der i 2035 ville være en signing i analle af erhvervsakive læger med ca. 34 %, således a der ville udbydes læger 1. Sundhedssyrelsens lægeprognose er en udbudsprognose, hvori der også indgår en eknisk fremskrivning af eferspørgslen (definere som udbudde af lægelig arbedskraf i 2012 illag analle af ubesae sillinger i sygehussekoren) med forskellige væksfremskrivninger på henholdsvis 0 %, 0,5 %, 1 % og 1,5 %. Baggrunden for denne ekniske væksfremskrivning uddybes dog ikke, og der konkluderes heller ikke ande end, a en sådan eferspørgselsfremskrivning er forbunde med sor usikkerhed. Derfor kan de være ineressan a forsøge a prognosicere eferspørgslen efer læger og skønne, hvordan forholde mellem udbudde og eferspørgslen vil være frem mod Vi har i lighed med Sundhedssyrelsen valg a definere eferspørgslen efer lægelig arbedskraf i e give år,, ved summen af 1) udbudde af lægelig arbedskraf og 2) analle af ubesae sillinger i sygehussekoren og ilføe e esima over analle af ubesae ydernumre vedrørende almen praksis. Ændringen i eferspørgslen gennem fremskrivningsperioden dannes i vores model af o overordnede komponener, henholdsvis fremskrivning af den demografiske udvikling sam den økonomiske væks i Danmark. Den demografiske udvikling har indflydelse på eferspørgslen efer lægelig arbedskraf, da analle af ældre de kommende år kommer il a udgøre en sørre procendel af den samlede befolkning, 1 Tabel 14 i Lægeprognose Udbudde af læger og speciallæger

4 samidig med a ældre mennesker eferspørger flere lægelige ressourcer/mere lægelig arbedskraf end yngre mennesker. Den økonomiske væks har vi medage som komponen i prognosen ud fra en makroøkonomisk anagelse om, a økonomisk væks generel skaber rum for udvidelser i eferspørgslen efer læger. De anages, a eknologiniveaue vil være konsan frem mod 2035, da de er svær a fremskrive, hvordan eknologien vil ændre sig. De anages således, a forbruge af lægelig arbedskraf pr. aldersbesem paien forbliver på samme niveau frem mod Generel se har vi, med mindre ande er angive, brug al og fremskrivninger fra Danmarks Saisik il alle vores fremskrivninger og variable. II Meode Flere OECD-lande har udarbede egenlige eferspørgselsmodeller 2. Dee noa er primær basere på den eferspørgselsmodel , som Saisisk Senralbyrå (Saisics Norway) har lave i Norge. De har fremskreve eferspørgslen efer sundhedspersonale (deribland læger) som følge af den demografiske komponen (ved ligning 1) og den økonomiske komponen (ved ligning 2). I Norge har man som følge af den demografiske udvikling i befolkningen valg a definere behandlingsinencieen ved 1) anal liggedage og 2) anal udskrivninger på somaiske insiuioner, hvor man har opdel befolkningen i 5-års aldersinervaller og brug denne ændrede sammensæning af befolkningen il a fremskrive læger på somaiske insiuioner. For de reserende læger i sundhedssekoren har man valg ikke a differeniere de forskellige aldersgrupper grunde mangel på daa. Vi har adgang il daa omkring lægerne i almen praksis og i speciallægepraksis fra Danmarks Saisik og Lægeforeningen, derfor vælger vi a differeniere mellem disse grupper af læger som følge af den demografiske udvikling i de forskellige aldersgrupper i noae. De skal nævnes, a vi i alle modelalernaiver i dee noa har brug den samme algorime (som bliver specificere i afsnie De maemaiske udgangspunk ) og kun variere på forskellige væksyper, som vi specificerer i de forskellige afsni. 2 OECD Healh Working papers N0. 62: Healh Workforce Planning in OECD Counries, uni

5 III Effek af demografisk udvikling Vi har inddel lægegruppen i fire grupper; 1) læger på sygehuse, 2) læger i almen praksis, 3) læger i speciallægepraksis sam 4) øvrige læger. Vi har desuden valg a inddele befolkningen i 5-års inervaller. Herefer har vi fremskreve analle af læger i hver af grupperne som følge af den demografiske udvikling i de forskellige aldersgrupper. Dee har resulere i, a vi har lave en idsserie frem il år 2035, der hver år angiver anal brugere af lægelig arbedskraf relaiv il anal brugere i Analle af brugere udrykkes hermed som en produksum, hvor vi muliplicerer anal personer i hver aldersgruppe med behandlingsinencieen (anal konsulaioner/behandlinger dividere med anal personer i pågældende befolkningsinerval), og derefer holder denne sum op med den ilsvarende sum for Mere formel kan ændringerne i eferspørgslen som følge af den demografiske komponen udrykkes som α = n r ag= 1 n r ag= 1 ( L ( L ag, ag,2012 M ag, M b ) ag, b ) (1) hvor vi summerer over aldersgrupperne, ag, og hvor L, er e udryk for anal personer i en given ag aldersgruppe i e given år,. Vi definerer M, som behandlingsinencieen i en given ag b aldersgruppe i e målingsår, b (som er sa il 2012 i vores model). For bedre forsåelse af fremskrivningen af demografisk udvikling i modellen, har vi i bilag 1 give e udførlig eksempel på, hvordan vi har beregne den demografiske eferspørgselsfremskrivning af lægerne i almen praksis frem il år Læger i almen praksis For a fremskrive eferspørgslen efer læger i almen praksis, har vi valg a se på behandlingsinencieen, M,, som vi har definere som e mål for, hvor mange gange en ag b person, i en given aldersgruppe, i gennemsni bruger en almen prakiserende læge. Behandlingsinencieen for hver aldersgruppe for almen praksis faslægges ved anal 5

6 konsulaioner for en given aldersgruppe dividere med analle af individer i den pågældende aldersgruppe i e given målingsår b (som er sa il 2012). Vi definerer anal konsulaioner som summen af dags-, afen- og elefonkonsulaioner. Grunden il a vi har lag alle konsulaionerne sammen er, a der os bekend ikke findes e decidere mål for, hvor lang id en almen prakiserende læge bruger på en konsulaion. Vi gør os derfor den anagelse, a dags-, afen- og elefonkonsulaioner alle ager den samme gennemsnisid for en læge i almen praksis, og derfor kan lægges sammen. Ideen er herefer a lave en idsserie over perioden , hvor en sørre procendel personer i de ældre grupper med sørre behandlingsinencie, vil medføre a vi i fremiden vil have flere konsulaioner, som derfor vil kræve flere læger. Der var 3578 læger i almen praksis i Desuden opgør Prakiserende Lægers Organisaion i e noa fra , a der i december 2012 var 164 ubesae ydernumre, hvilke svarer il en mangel på 164 læger. Disse fremskrives på samme måde som lægerne i almen praksis. Beregningerne i bilag 1 viser, a eferspørgslen efer læger i almen praksis (definere ved udbudde illag anal ubesae ydernumre) siger fra i år 2012 il i år Figur 1: Udviklingen i eferspørgslen af læger i almen praksis , som følge af demografiske udvikling Anal læger i almen praksis 3 PLO: Noa om Sundhedssyrrelsens lægeprognose vedr. prakiserende læger 13 februar

7 Læger på sygehusene Når vi har fremskreve lægerne på sygehusene, har vi som i almen praksis brug behandlingsinencieen M, som mål for hvor ofe folk i gennemsni, i en given aldersgruppe, ag b ager på sygehusene. Behandlingsinencieen for gruppen læger på sygehuse faslægges ved anal indlæggelser og ambulane behandlinger i en given aldersgruppe dividere med analle af personer i samme aldersgruppen i Der var læger på sygehusene i 2012, og ifølge lægeprognosen 2013 var der ledige sillinger på sygehusene. På baggrund af dee har vi konsruere en idsserie for udviklingen af eferspurge læger på sygehusene på præcis samme måde som for lægerne i almen praksis. Dee har resulere i, a eferspørgslen efer erhvervsakive læger på sygehusene (definere ved udbudde illag anal ubesae sillinger) siger fra i år 2012 il i år 2035, som vis i figur 2. Figur 2: Udviklingen i eferspørgslen af anal læger på sygehuse som følge af demografiske udvikling Anal læger på sygehusene 7

8 Læger i speciallægepraksis For a fremskrive eferspørgslen efer prakiserende speciallæger, har vi definere behandlingsinencieen, M,, som anal konsulaioner i speciallægepraksis, fordel på ag b aldersgrupperne, del med anal personer i de ilsvarende grupper i vores målingsår, Anal konsulaioner faslægges som summen af 1. konsulaioner og 2. konsulaioner. Her har vi ligeledes ingen daa på, hvor lang id de prakiserende speciallæger bruger på deres 1. konsulaioner i forhold il 2. konsulaioner, og derfor anager vi, a de i gennemsni ager lige lang id og derfor kan lægges sammen. Ifølge Foreningen af Speciallæger udgorde analle af usolge enkelmandspraksis i 2014 ca. 14. Da dee anal ikke har nogen sor indflydelse på eferspørgslen efer læger i speciallægepraksis, er de valg a se bor fra de usolge speciallægepraksis. Vi får en signing i eferspørgslen efer prakiserende speciallæger fra læger i år 2012 il læger i år 2035, hvis vi kun ser på ændringer i eferspørgslen som følge af den demografiske udvikling. Denne udvikling er vis i figur 3. Figur 3: Udviklingen i eferspørgslen af prakiserende speciallæger , som følge af demografiske udvikling Anal læger i speciallægepraksis 8

9 Øvrige lægegruppen De anages, a den demografiske udvikling ikke har nogen indvirkning på denne gruppe besående af 781 læger 4, da gruppen omfaer både forskere, undervisere sam læger i andre brancher, og de derfor er sværere a finde en behandlingsinencie for denne gruppe og dels a anage, a denne er den samme for forskere, undervisere og læger i andre brancher. Vi bruger derfor kun den økonomiske væks il a fremskrive eferspørgslen af denne gruppe læger. Samle effek som følge af demografi Lægger vi fremskrivningerne fra alle 4 lægegrupper sammen, for så vid angår den demografiske udvikling, fremgår de af abel 5 i bilag 1, a man i 2035 kommer il a eferspørge læger i forhold il læger i 2012 en signing på ca. 18 %. Denne udvikling kan ses i figur 4. Figur 4: Anal eferspurge læger frem mod 2035 som følge af den demografiske udvikling Samle anal læger som følge af demografisk udvikling 4 Som er beregne ved a age gruppen af erhvervsakive læger (20.845) frarukke lægerne i de re ovensående lægegrupper 9

10 IV Effek af økonomisk udvikling Som idligere nævn spiller økonomisk væks i Danmark en sørre rolle på eferspørgslen efer lægelig arbedskraf. En sigende eferspørgsel efer lægelig arbedskraf gennem økonomisk væks kan være i form af, a en given aldersgruppe øger forbruge af lægelig arbedskraf, eller a bemanding per bruger i en given aldersgruppe øges. Da dee er svær a måle empirisk og i fremiden i særdeleshed vil være påvirke af poliiske besluninger, vælger vi a lave en approksimaion af fremskrivningsfakoren. I den norske eferspørgselsmodel Arbeidsmarkede for helse- og sosialpersonell fra 2012 vises de, hvordan man med simple udregninger kan vise, a fremskrivningsfakoren som følge af økonomisk væks ( β ) relaiv il befolkningsvæksen, kan ilnærmes ved differensen mellem bruonaionalproduke BNP (θ ) og befolkningsvæksen (δ ): β θ δ (2) Bemærk a denne fremskrivning ager hensyn il befolkningsvæksen for befolkningen oal, men ikke forskydninger i befolkningssammensæningen alså den demografiske udvikling som beskreve i forrige afsni. Vi har il en sådan fremskrivning valg a bruge Finansminiseries finansredegørelse 2014 il a fremskrive BNP il Tabel 1: Udviklingen i BNP fra 2013 il 2035 BNP % 0,4 1,6 1,9 2,2 2,1 2,4 2,5 1,7 1,2 1,1 0,9 Fremskrivningen efer 2020 er forbunde med sor usikkerhed, og allene i abel 1 derfor angive som 5-års gennemsni. 5 Kilde Økonomisk redegørelse, december 2013 og beregninger fra finansminiserie 10

11 V Den norske model Bruger man (2) il a fremskrive den økonomiske væks, og derefer lægge den il den demografiske udvikling, får man, a eferspørgslen efer læger i perioden vil sige med ca. 49 % fra læger il læger. Dee er den model, som vi fremover vil kalde Den norske model, og i bilag 2 har vi vis beregningerne, der ligger il grund for anal eferspurge læger i 2035 i den norske model. Den norske model lægger sig æ op af eferspørgselsmodellen fra Saisisk Senralbyrå. Dog adskiller vores model sig fra Saisisk Senralbyrå s model ved, a vi har del lægerne op i fire forskellige grupper og definere behandlingsinencieen forskellig for hver gruppe som beskreve i afsnie Effek af demografisk udvikling. Vi har lave en idsserie for hver lægegruppe, hvor Saisisk Senralbyrå har lave en idsserie for lægegruppen som helhed. I Saisisk Senralbyrå s model har man bland ande valg a skelne mellem demografisk udvikling i køn sam fremskreve eferspørgslen af læger efer hver speciale. Lavalernaive og høalernaive Ligning (2) er en grov forenkling, og usikkerheden bliver ydermere sørre, når man skal fremskrive eferspørgslen frem mod år 2035 med ligning (2). For a age høde for denne usikkerhed, har vi valg a se på 2 alernaive væksbaner, e lavalernaiv og e høalernaiv. Disse alernaive væksbaner er definere ved henholdsvis 0,2 % -poin lavere årlig og 0,2 % -poin høere årlig end den førs anagede væks beskreve ved (2). Hermed forsøger vi a age høde for den usikkerhed, der er forbunde med, hvordan BNP vil udvikle sig frem il år Varianer af Den norske model har indarbede lav- og høalernaive og er vis i figur 5. I lavalernaive vil man eferspørge læger i 2035, og i høalernaive vil man eferspørge læger i

12 Figur 5: Udviklingen i eferspørgslen efer læger som følge af økonomisk væks i den norske model med lav- og høalernaive frem mod Anal eferspurge læger i høalernaive Anal eferspurge læger i den norske model Anal eferspurge læger i lavalernaive Sundhedsudgifalernaive Desuden har vi valg a medage en 4. model, sundhedsudgifalernaive, hvor vi har medage udviklingen i sundhedsudgiferne. Sammenholdes udviklingen i BNP, de offenlige forbrug og sundhedsudgiferne ser man, a sundhedsudgiferne og BNP nogenlunde har fulg hinanden procenvis fra , men efer 2000 har udviklingen i sundhedsudgifer og BNP være væsenlig forskellige, som de fremgår af figur 6. 12

13 Figur 6: Udviklingen i BNP siden 1971, offenlig forbrug og sundhedsudgifer på indexform (index 100= 1971) i løbende priser Offenlige forbrug Sundhedsudgifer BNP Ser man nærmere på, hvordan forholde mellem BNP og sundhedsudgiferne har udvikle sig i perioden i figur 7, fremgår de, a sundhedsudgiferne er sege med cirka dobbel så mege som BNP (når BNP siger med index 40 siger sundhedsudgiferne ca. med index 80). Figur 7: Udviklingen i BNP og sundhedsudgifer i løbende priser (index 100 = 2000) Sundhedsudgifer Finanskrisealernaiv BNP

14 I rapporen Syr på regionerne regionernes økonomi konsaerer Danske Regioner, a når udgiferne il sundhedsvæsene siger med 1 pc., siger beskæfigelsen for læger ilsvarende med 0,97 %. På baggrund af dee er medage e eferspørgselsalernaiv, hvor fremskrivningen af væksen i BNP slår igennem med cirka den dobbele effek (hel præcis har vi a når BNP siger med 1 % siger sundhedsudgiferne med ca. 2 %, hvilke på baggrund af Danske Regioners undersøgelse resulerer i, a beskæfigelsen for læger siger med 1,94%). Denne model er benævn Sundhedsudgifalernaive, og den baserer sig på udviklingen i sundhedsgifer i perioden Denne model vil nok overesimere eferspørgslen efer lægelig arbedskraf, efersom man i denne model anager, a der i løbe af perioden vil opså finanskrise f. figur 7, hvor udviklingen i BNP og sundhedsudgiferne har afvege markan siden Finanskrisealernaive Derfor har vi valg a inkludere en 5. model, hvor vi har fremskreve væksen i BNP i perioden med den samme gennemsnilige årlige signing i BNP som i perioden Dee alernaiv er kald finanskrisealernaive og er angive i figur 7 ved den orange siplede graf. I denne model viser beregninger, a når BNP siger med 1 %, så siger sundhedsudgiferne med ca. 1,38 %. Eferspørgslen efer læger frem il 2035 beregne ud fra den norske model inklusiv lav- og høalernaive, finanskrisealernaive og sundhedsudgifalernaive er vis i figur 8. 6 Syr på regionerne regionernes økonomi 2009 boks 1 s 64 14

15 Figur 8: Udviklingen i eferspørgslen efer læger som følge af økonomisk væks i den norske model med lav- og høalernaive, finanskrisealernaive og sundhedsudgifalernaive frem mod Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive Anal eferspurge læger i høalernaive Anal eferspurge læger i den norske model Anal eferspurge læger i lavalernaive VI De maemaiske udgangspunk I de idligere afsni har vi fremskreve effekerne af den demografiske udvikling og økonomisk væks på eferspørgslen efer læger frem il år På baggrund heraf definerer vi den samlede eferspørgsel efer lægelig arbedskraf i år ved E + B = ( B spec, 0 syge, 0 + V = syge, 0 ) (1 + β ) α = (1 + β ) α spec, + B res, 0 syge, = ( B almen, 0 (1 + β ) + V almen, 0 ) = (1 + β ) α almen, (3) Hvor B er e udryk for anal læger i hver af vores 4 grupper af læger il id, α er give ved (1) og specificere for hver gruppe som beskreve i afsnie Den demografiske komponen, β er beskreve ved (2) i afsnie Den økonomiske komponen, og V er e udryk for anal ledige 0 silling eller ubesae ydernumre i Ligning (3) er derfor opdel i 4 led, der il hver år angiver 15

16 anal eferspurge læger i de fire lægegrupper, og e led med fremskrivningen af de ledige sillinger. Med en maemaisk omskrivning kan man også udrykke ligning (3) som E = [ Bsyge, + Vsyge, ) α syge, + ( Balmen, + Valmen, ) α almen, + Bspec, α spec, + Bres, ] ( β (1 + ) 0 = Hvor den firkanede parenes er effeken af den demografiske komponen lag il de reserende læger. Produke sids i ligningen er effeken af den økonomiske komponen. Eksemple i bilag 2 viser, a implemenerer man denne formel for = 2035, får man, a eferspørgslen efer læger i 2035 vil være I henholdsvis lav-, hø-, finanskrise- og sundhedsudgifalernaive har vi modificere vores β som beskreve i afsnie Den økonomiske komponen, og ellers brug samme algorime som i (3) for a finde eferspørgslen i e given år. VII Samle eferspørgsel Modellen i (3) resulerer i a den samlede eferspørgsel efer læger i 2035, i de 5 væksalernaiver, vil være give ved allene i abel 2 Tabel 2: Eferspørgslen efer læger fremskreve il 2035 med vores modeller Differensen mellem udbud og År eferspørgsel i 2035 Lavalernaiv Den norske model Høalernaiv Finanskrisealernaiv Sundhedsudgifalernaiv Lægeprognose 2013: Udbudde

17 Figur 9: Udviklingen i eferspørgslen af læger i de 5 væksalernaiver sammen med udbudde af læger frem il år Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive Anal eferspurge læger i høalernaive Anal eferspurge læger i den norske model Anal eferspurge læger i lavalernaive Udbudde af anal læger beskreve i lægeprognosen Af modellen fremgår de a der i 2035 vil være en mangel på læger med hhv i lavalernaive, hvis man ager udgangspunk i den norske model, læger hvis man fremskriver eferspørgslen med høalernaive, en mangel på læger i finanskrisealernaive, og en mangel på læger i sundhedsudgifalernaive, når der sammenholdes med Sundhedssyrelsens udbudsprognose I alle ilfældene vil der være en forskel mellem udbud og eferspørgsel af læger, der vil være væsenlig sørre end de læger, der i henhold il Sundhedssyrelsen lægeprognose manglede i Af den signing på læger der eferspørges i 2035 i forhold il 2012 med den norske model, er af lægerne forårsage af den ændrede demografiske sammensæning, imens af lægerne følger af den økonomiske væks. Dee svarer il a 37 % af de eferspurge læger i år 2035 vil være forårsage af den demografiske udvikling, al imens de reserende 63 % af de eferspurge læger i 2035 vil være forårsage af den økonomiske udvikling i BNP. 7 Lægeprognose 2013 konsaerer a eferspørgslen i 2012 var Der var, ifølge PLO, 164 ubesae ydernumre i Signing i eferspørgslen med den norske model i 2035: =

18 VIII Robushedsundersøgelsen I de senese par år har der i sygehussekoren være en sigende produkivie. Således fremgår de af en rappor fra Miniserie for Sundhed og Forebyggelse Produkivie i sygehussekoren fra mars 2014, a den gennemsnilige årlige produkiviesvæks i perioden har være 2,3 %, og i afalen om regionernes økonomi for 2015 forudsæes årlige produkiviessigninger på 2 % i 2014 og I den norske model er ikke indregne en eksplici produkiviessigning, og derfor har Yngre Læger prøve a robushedsekke den norske model med daa fra perioden Førs skal man overvee om behandlingsinencieen skal defineres anderledes. Da den norske model fremskriver eferspørgslen efer læger il 2035 med konsan behandlingsinencie definere i år 2012, bør man bruge samme behandlingsinencie i perioden og dermed fremskrive eferspørgslen udelukkende på baggrund af demografien og økonomien. Ifølge en rappor fra Sundhedssyrelsens i var udbudde af læger i 1990 give ved abel 3 Tabel 3: Udbudde af læger i 1990 Anal læger i 1990 Sygehuse Speciallægepraksis 800 Almen praksis Øvrige i al Desuden fremgår de af Sundhedssyrelsens rappor, a der i 1990 var 300 arbedsløse, hvilke er inkludere i gruppen Øvrige. Derfor er eferspørgslen efer læger i 1990 reel give ved , dvs. udbudde frarukke de 300 arbedsløse, med den anagelse a alle lægesillinger var besa i I bilag 3 har vi give en beskrivelse af, hvordan vi har brug (1) il a fremskrive eferspørgslen efer læger i 1990 som følge af den demografiske udvikling i almen praksis og de andre lægegrupper. Den demografiske udvikling resulerer i en øge eferspørgsel på læger i 2012 i forhold il 1990, sådan a der i al eferspørges læger som følge af den demografiske udvikling i I 8 De fremidige behov for videreuddannelse af læger og uddannelsessillinger i sygehusvæsene side 18 18

19 bilag 4 har vi angive udviklingen i BNP fra , og hvordan den norske model fremskriver eferspørgslen efer læger fra Fremskrivningen af lægerne i den norske model viser, a man i 2012 skulle eferspørge læger. Dee er en signing på læger i forhold il Sundhedssyrelsens opgørelse af eferspørgslen i 1990, hvilke svarer il en forøgelse af eferspørgslen efer læger på ca. 40 % i perioden Af denne forøgelse sammer læger fra den demografiske udvikling, hvilke svarer il ca. 26 % af den forøgede eferspørgsel, og læger fra den økonomiske udvikling, hvilke svarer il ca. 74 %. Her ses de a den demografiske komponen udgør en mindre del af den forøgede eferspørgsel efer læger i perioden (26 %) end i perioden (37 %). Dee skyldes a eferkrigsidens generaioner ældes og udgør en sørre del af befolkningen i perioden , hvilke afspeles i eferspørgslen efer læger Figur 10: Eferspørgslen efer læger i perioden med den norske model Ifølge Sundhedssyrelsens udbudsprognose var udbudde af læger i , og ifølge ESVAT 9 var der ubesae lægesillinger i sygehussekoren. Desuden var der ifølge PLO 164 ubesae ydernumre i Dermed var den reelle eferspørgsel i 2012 på , hvilke er flere læger end de læger den norske model fremskrev. Dee viser, a den norske model sandsynligvis underesimerer eferspørgslen efer læger, når man ager perioden i beragning. Dee indikerer a den norske model indireke ager høde for produkiviessigninger i 9 Den elekroniske sillings- og vakanceælling anuar

20 sundhedssekoren, og a der derfor ikke skal indlægges en eksplici produkiviessigning i modellen. En forklaring på a den norske model underesimerer eferspørgslen efer læger kunne findes i, a der i fire år i perioden har være en negaiv signing i BNP. Dee omsæer den norske model il en negaiv signing i eferspørgslen efer læger, som i nogle af årene dominerer signingen i eferspørgslen som følge af demografien. Dee ses bland ande ved finanskrisen , hvor eferspørgslen efer læger ager e dyk. Havde der ikke være disse dyk i BNP havde eferspørgslen efer læger være nærmere de reelle behov for læger på i Da finansredegørelsen 2014 ikke forudser negaiv signing i BNP i perioden , kunne de være en indikaion af, a den norske model i denne periode esimerer eferspørgslen efer læger med en rimelig nøagighed. 20

21 Bilag 1: Den demografiske komponen / almen praksis Tabel 4: Anal konsulaion sam behandlingsinencieen i almen praksis sammen med personvæksen Behandling Aldersg rupper, n r Anal konsulaioner i almen praksis i 2012 sinencie (i konsulaio ner), M ag,2012 Anal personer i 2012, L ag, 2012 Anal personer i 2015, L ag, 2015 Anal personer i 2020, L ag, 2020 Anal personer i 2035, L ag, år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , , I al I abel 4 har vi angive anal konsulaioner (der er definere som summen af dagids-, afen-, dagselefons-, afenelefons- sam konsulaioner) i almen praksis i hver aldersgruppe i Desuden er analle af personer i hver aldersgruppe ( n r ) for årene 2012, 2015, 2020 sam

22 angive (henholdsvis 2012 ag, L, 2015 L, L 2020 og L 2035 ). Der ud fra er behandlingsinencieen ag, ag, ( M ag, 2012 ) beregne, som fås ved a dividere anal konsulaioner i en aldersgruppe med analle af personer i 2012 i den samme aldersgruppe. De 0-4 årige har f.eks. en behandlingsinencie på 5,89 hvilke svarer il, a e individ i gruppen 0-4 år i gennemsni har 5,89 konsulaioner i almen praksis om åre. Denne behandlingsinencie er hold konsan i hver aldersgruppe frem il år 2035, således a der alene skal ages høde for den demografiske udvikling i befolkningen i de forskellige aldersinervaller. Dee gøres ved a bruge formel (1) i afsnie Den demografiske komponen, hvor vi fremskriver anal læger på baggrund af ændrede demografiske forhold i befolkningen frem il Her summerer vi for hver aldersgruppe, produke af anal personer i de givne år (2035) og behandlingsinensieen (som holdes konsan il 2012 niveau): ag, n r ag= 1 ( L ag, 2035 M ag,2012) = , ,97 + K ,87 = Dee svarer il, a vi i 2035 eferspørger konsulaioner i almen praksis, forudsa a vi anager a behandlingsinencieen er den samme frem il år 2035 for hver aldersgruppe. Anal konsulaioner i 2012 vil da være give ved (også angive i abel 4): n r ag= 1 ( L, 2012,2012) = ag M ag Dee svarer il a vores fremskrivningsfakor i år 2035 som følge af den demografiske udvikling vil være α n r ag= 1 ( L ag,2035 ag,2012 ag= 1 almen, 2035 = = = n r ( L ag,2012 M M ag,2012 ) ) ,

23 Vi vil derfor i 2035 eferspørge ca. 17 % flere konsulaioner i almen praksis som følge af den demografiske udvikling. Udbudde af læger i almen praksis var i læger med 164 ubesae ydernumre, hvilke svarer il a der i 2035 vil eferspørges ( ) 1, = læger i almen praksis, forudsa a behandlingsinencieen ikke vil ændre sig. Tilsvarende beregninger (med definiioner af behandlingsinencieerne specificere i noae) kan man lave for lægerne i speciallægepraksis og lægerne på sygehusene. Dee resulerer i α spec, 2035 = 1, hvilke svarer il en øge eferspørgsel i 2035 på læger i speciallægepraksis på ca. 15 % som følge af en ændre demografisk befolkningssammensæning. Tilsvarende fås α syge, 2035 = 1, hvilke svarer il en øge eferspørgsel på læger i sygehussekoren i 2035 på ca. 19 % som følge af en ændre demografisk befolkningssammensæning. Som nævn i afsni III Effek af demografisk udvikling fremskrives også de ubesae sillinger på sygehusene, som var de besae sygehussillinger. De reserende læger fremskrives ikke som følge af den demografiske udvikling i befolkningen. Anal læger fremskreve il 2035, som følge af demografisk udvikling uden a age høde for den økonomiske væks, er vis i abel 5. Tabel 5: Anal eferspurge læger som følge af demografisk udvikling i de fire lægegrupper Anal eferspurge læger som følge af demografisk udvikling Almen praksis Speciallægepraksis Sygehusene Reserende læger Anal eferspurge læger i al som følge af demografisk udvikling Den demografiske udvikling i befolkningen vil derfor medføre en forøge eferspørgsel efer læger i 2035 på læger. 23

24 Bilag 2: Den norske model Tabel 6: Befolkningsudviklingen sammen med den forvenede udvikling i BNP og den fremskrevne udvikling af læger frem il år Anal Procenuel signing eferspurge i BNP Den økonomiske læger som følge af den demografiske Eferspørgslen efer læger frem il år 2035 i den norske model År befolkningsvæksen, (i %), fremskrivningsfakor, ( ) Befolkningsanal δ θ β komponen ,393 0,4 0, ,354 1,6 0, ,327 1,9 0, ,308 2,2 0, ,297 2,1 0, ,292 2,4 0, ,293 2,5 0, ,299 1,7 0, ,308 1,2 0, ,320 1,2 0, ,333 1,2 0, ,343 1,2 0, ,350 1,2 0, ,352 1,1 0, ,350 1,1 0, ,342 1,1 0, ,333 1,1 0, ,320 1,1 0, ,307 0,9 0, ,293 0,9 0, ,277 0,9 0, ,263 0,9 0, ,248 0,9 0,

25 I abel 6 har vi angive hvordan befolkningsalle er fremskreve il år Desuden er den årlige procenuelle signing i befolkningsvæksen ( δ ) angive sam fremskrivningen af BNP fra finansredegørelsen 2014 ( θ ). På baggrund af dee har vi ved formel (2) beregne den økonomiske fremskrivningsfakor ( β ): β θ δ (2) Dee har resulere i kolonne nr. 5. Til sids har vi fremskreve udviklingen i anal læger frem il 2035 ved a fremskrive den økonomiske væks fra år il år, og derefer a muliplicere den med effeken af den demografiske udvikling som vis i bilag 1 abel 5. Således vil den samlede eferspørgsel efer anal læger i år 2035, være give ved E = [( Bsyge, Vsyge,2012 ) α syge, ( Balmen, Valmen,2012 ) α almen, Bspec,2012 α spec, Bres,2012 ] = ( ) (1 + = (1 + 0,00007) (1+ 0,01246) K (1+ 0,00652) = = β ) = (1 + β ) Derfor vil vi i 2035 eferspørge læger, hvis man bruger den norske model il a fremskrive behove for læger frem il år Dee er en signing på læger i forhold il eferspørgslen efer læger i 2012, hvilke svarer il en forøgelse på 49 % i forhold il Af denne forøgelse sammer læger fra den demografiske udvikling, hvilke svarer il 37 %, og læger sammer fra den økonomiske udvikling, hvilke svarer il 63 %. 10 Danmarks Saisik 11 I eksempelvis 2019 vil den samlede eferspørgsel beregnes som effeken af den demografiske effek muliplicere med effekerne af de økonomiske årlige fremskrivningsfakorer: (1, , , , , , ,02207) =

26 Bilag 3: Robushedsundersøgelsen (Den demografiske komponen / almen praksis) Tabel 7: Anal konsulaion sam behandlingsinencieen i almen praksis sammen med personvæksen Behandli Anal Anal Anal Anal Anal ngsinenc Aldersgrupper konsulaioner i personer i personer i personer i personer i ie n r almen praksis i 1990, 1995, 2000, 2012, (2012), 2012 L M ag,1990 L ag,1995 L ag,2000 L ag,2012 ag, år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , år , , I al I abel 7 er angive anal konsulaioner (der er definere som summen af dagids-, afen-, dagselefons-, afenelefons- sam konsulaioner), der var i almen praksis i hver aldersgruppe i Desuden er analle af personer i hver aldersgruppe ( n r ) for årene 1990,1995, 2000 sam 2012 angive (henholdsvis 1990 ag, L, 1995 L, L 2000 og L 2012 ). Der ud fra er behandlingsinencieen ag, ag, ( M ag, 2012 ) beregne, som fås ved a dele anal konsulaioner i en aldersgruppe med analle af personer i 2012 i den samme aldersgruppe. Behandlingsinencieen er i princippe e mål for, ag, 26

27 hvordan forbruge af lægelig arbedskraf varierer mellem de forskellige aldersgrupper. I afsni III Effek af demografisk udvikling gorde vi den anagelse, a behandlingsinencieen i perioden ville være konsan frem il år 2035, og derfor vælges den samme behandlingsinencie i perioden Dee virker oplag, da de i så fald kun er befolkningsgrupperne L, der påvirker eferspørgslen efer læger og ikke måden behandlingsinencieen konkre er faslag il. Som i afsni III Effek af demografisk udvikling bruger vi formel (1), hvor vi fremskriver anal læger på baggrund af ændrede demografiske forhold i befolkningen fra Her summerer vi for hver aldersgruppe, produke af anal personer i de givne år (2012) og behandlingsinensieen (som holdes konsan il 2012 niveau): ag n r ag= 1 ( L, 2012,2012) = ag M ag Dee svarer il, a vi i 2012 eferspurge konsulaioner i almen praksis (som der per definiion var i 2012 f. abel 4) forudsa, a vi anager, a behandlingsinencieen er den samme i hele perioden for hver aldersgruppe. Anal konsulaioner i 1990 er da give ved: n r ag= 1 (, L ag, 1990 M ag,2012) = , ,87 = Dee svarer il a vores fremskrivningsfakor i år 2012 (med 1990 som basisår) som følge af den demografiske udvikling vil være α n r ag= 1 ( L ag,2012 ag,2012 ag= 1 almen, 2012 = = = n r ( L ag,1990 M M ag,2012 ) ) ,1129 Dee svarer il a vi i 2012 vil eferspørge ca. 11 % flere konsulaioner i almen praksis i forhold il 1990 som følge af den demografiske udvikling. Udbudde af læger i almen praksis var i 1990 ca læger, hvilke svarer il a der i 2012 ville eferspørges ,1129 = læger i almen praksis, forudsa a behandlingsinencieen holdes konsan. 27

28 Tilsvarende beregninger (med forskellige behandlingsinencieer) kan man lave for lægerne i speciallægepraksis og lægerne på sygehusene. Dee resulerer i α 1, 1221hvilke svarer il spec, 2012 = en øge eferspørgsel i 2012 på læger i speciallægepraksis på ca. 12 % som følge af en ændre demografisk befolkningssammensæning. Tilsvarende fås α 1, 1228 hvilke svarer il en øge syge, 2012 = eferspørgsel i 2012 på læger i sygehussekoren på ca. 12 % som følge af en ændre demografisk befolkningssammensæning. Da der ingen ubesae sillinger eller ledige ydernumre var i 1990 fremskrives de ikke. Som nævn i afsni III Effek af demografisk udvikling anager vi, a de reserende læger ikke fremskrives som følge af den demografiske udvikling i befolkningen. Anal læger fremskreve il 2012 som følge af demografisk udvikling, uden a age høde for den økonomiske væks, er vis i abel 8 Tabel 8: Anal eferspurge læger som følge af demografisk udvikling i de fire lægegrupper Anal eferspurge læger som følge af demografisk udvikling Almen praksis Speciallægepraksis Sygehusene Reserende læger Anal ledige 0 0 sillinger/ydernumre Anal eferspurge læger i al som følge af demografisk udvikling Den demografiske udvikling i befolkningen vil derfor medføre en forøge eferspørgsel efer læger i 2035 på læger. Andelen af læger i almen praksis udgorde i 1990 (21 %) en sørre andel af de oale udbud af læger end andelen i 2012 (17 %). Derfor vil en fremskrivning af lægerne i almen praksis, med den økonomiske komponen indregne, fremskrive eferspørgslen for hø i forhold il de reelle anal læger i almen praksis i Dee skyldes, a flere ydelser, der idligere i perioden blev levere af almen praksis, senere i perioden blev levere i sygehusvæsene, som kan aflæses ved de relaive forskydninger mellem de almen prakiserende læger og hospialsansae læger. 28

29 Eferspørgselssigningerne i 2012 sammenhold med eferspørgslen i 1990 skal derfor i høere grad aflæses samle end ved a sammenholde eferspørgslen inden for de enkele grupper. 29

30 Bilag 4: Robushedsundersøgelsen (Den norske model) Tabel 9: Befolkningsudviklingen sammen med den forvenede udvikling i BNP og den fremskrevne udvikling af læger frem il år Anal læger som følge af den demografiske Eferspørgslen efer læger med den norske model Procenuel signing i Den økonomiske befolkningsvæksen, BNP (i fremskrivningsfakor, År ( ) Befolkningsanal δ %), θ β komponen ,215 1,3 0, , , ,358-0,1-0, ,309 5,5 0, ,367 3,1 0, ,677 2,8 0, ,459 3,2 0, ,374 2,2 0, ,353 2,6 0, ,309 3,5 0, ,360 0,7 0, ,358 0,5 0, ,282 0,4 0, ,263 2,3 0, ,255 2,4 0, ,297 3,4 0, ,362 1,6 0, ,527-0,8-0, ,651-5,7-0, ,423 1,4 0, ,468 1,1 0, ,358-0,4-0,

31 I abel 9 har vi angive, hvordan befolkningen har udvikle sig i perioden Desuden er den årlige procenuelle signing i befolkningsvæksen ( δ ) angive, sam udviklingen af BNP i perioden ( θ ). På baggrund af dee har vi ved formel (2) beregne den økonomiske fremskrivningsfakor ( β ): β θ δ (2) Dee har resulere i kolonne nr. 5. Til sids har vi fremskreve udviklingen i anal læger frem il 2012 ved a fremskrive den økonomiske væks fra år il år, og derefer a muliplicere den med effeken af den demografiske udvikling som vis i abel Således vil den samlede eferspørgsel efer anal læger i år 2012, være give ved E = [( Bsyge, Vsyge,1990 ) α syge, ( Balmen, Valmen,1990 ) α almen, Bspec,1990 α spec, Bres,1990 ] = ( ) (1 + = (1 + 0,010846) (1+ 0,016958) K (1+ ( 0,00758)) = = β ) = (1 + β ) Derfor vil vi i 2012 eferspørge læger, hvis man bruger den norske model il a faslægge behove for læger frem il år I eksempelvis 1997 vil den samlede eferspørgsel beregnes som effeken af den demografiske effek muliplicere med effekerne af de økonomiske årlige fremskrivningsfakorer: (1, , , , , , ,02741) =

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Fremtidens efterspørgsel efter læger. Mikkel Seneca Formand for Yngre Læger i Region Midt

Fremtidens efterspørgsel efter læger. Mikkel Seneca Formand for Yngre Læger i Region Midt Fremtidens efterspørgsel efter læger Mikkel Seneca Formand for Yngre Læger i Region Midt Baggrund 4-års reglen, der blev til en 5-års frist oprettet for at få ny-uddannede læger hurtigere i hoveduddannelsesforløb(hu)

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Udviklingen i godstransport med lastbil i Danmark

Udviklingen i godstransport med lastbil i Danmark Udviklingen i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa 4 2004 Ole Kveiborg og Mogens Fosgerau Udvikling i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa 4 2004 Ole

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med benzineffektivitet

Modellering af benzin- og bilforbruget med benzineffektivitet Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arejdspapir* Grane Høegh 21. feruar 2005 Modellering af enzin- og ilforruge med enzineffekivie Resumé: I dee papir undersøges eksisensen af en langsige sammenhæng mellem de

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 27 Marianne Frank Hansen, Marin Egger og Peer Sephensen December 27 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... Befolkningsfremskrivning 27...

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger.

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger. CO2 beregning for Vejen Kommune. Vejen Kommunes CO2 beregning er inddel i 2008 2009 og 2009 osv. De skyldes a varmeværkerne afregner i Maj/Juni. Til gengæld afregner elværkerne i december, hvorfor a elforbruge

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 Merindvandring af bacheloruddannede fra veslige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 4. februar 2014 Indledning Nedenfor beskrives en række scenarier, der har il formål a klarlægge

Læs mere

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab Danmarks Sask Naonalregnskab 9. november 00 ædnng og sæsonkorrekon af de kvaralsvse naonalregnskab Med den revderede opgørelse af de kvaralsvse naonalregnskab 3. kvaral 007 6. januar 008 blev meoden l

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Prognoser i Assens Kommune

Prognoser i Assens Kommune Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige

Læs mere

3 Indeks for udenrigshandelen

3 Indeks for udenrigshandelen 35 3 Indeks for udenrigshandelen 3.1 Grundlæggende informaion om indekse 3.1.1 Navn Indeks for udenrigshandelen. 3.1.2 Formål Indeks for udenrigshandelen beregnes for a belyse den mængdemæssige og prismæssige

Læs mere