Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 1 af 8 Tilstandsformer og -overgange

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 1 af 8 Tilstandsformer og -overgange"

Transkript

1 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 1 af 8 Sidste gang: Naturkræfter og bindinger. I dag: Tilstandsformer og overgange samt lidt om diverse kulstofforbindelsers betydning for nanoteknologien. Tilstandsformer Ved en given temperatur T og under et givet tryk P vil et stof være i en af de 3 tilstandsformer, som er kendetegnet ved styrken af de interatomare/intermolekylære bindinger: Faststoffasen: Atomerne danner stærke indbyrdes bindinger og sidder tæt sammen (stor massefylde). Atomerne er arrangeret i et fast mønster, og det faste stof har derfor en fast form. Væskefasen: De svage bindinger mellem molekylerne brydes og gendannes løbende, og afstanden mellem molekylerne er større end i faststoffasen 1 (mellemstor massefylde). Væsken har ingen fast form, men tilpasser sig beholderen. Givet T og P har væsken dog et fast rumfang. Gas- eller dampfasen: Gasmolekylerne bevæger sig stort set frit rundt mellem hinanden (lille massefylde). Gassen udfylder ethvert tilgængeligt rumfang. Dertil kommer den såkaldt 4. tilstandsform plasma, som optræder, når T er så høj, at elektronerne ikke længere er bundet til atomkernerne. Blandbare væsker Faste stoffer kan ikke blande sig med hinanden, hvorimod gasser i samme beholder altid vil blande sig med hinanden. To væsker vil være indbyrdes ikke-blandbare, delvist blandbare eller blandbare alt efter styrken af bindingerne de to væskers molekyler imellem. Når man ser væsker lejre sig i adskilte lag over hinanden, er der således tale om ikkeblandbare væsker, som er lagdelt i kraft af deres forskellige massefylder. Polære molekyler (som har et permanent elektrisk dipolmoment) er vandopløselige (hydrofile), i modsætning til ikke-polære molekyler, som er hydrofobe. 1 Dette gælder dog ikke for vand.

2 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 2 af 8 Fasediagrammer Et fasediagram viser, hvilken fase, der er stabil ved et givet P og en given T [F1]. Ved koge-/fortætningspunktskurven er der således ligevægt mellem væske og damp, og ved smelte-/frysepunktskurven er der ligevægt mellem faststof og væske. Ved tripelpunktet er der ligevægt mellem alle tre faser. Damptryk Betragt en væske anbragt i en lukket, lufttom beholder. En del af de væskemolekyler, som befinder sig nær overfladen, vil have energi nok til at overvinde overfladespændingen og fordampe, hvorved trykket i beholderen vil stige. Denne trykforøgelse vil modvirke væskemolekylernes løsrivelse, og ved damptrykket indstiller der sig en ligevægt mellem fordampning og fortætning. Fasegrænsen mellem væske- og gasfasen angiver således damptrykket som funktion af T, og fasegrænsen mellem faststof- og gasfasen angiver tilsvarende sublimationsdamptrykket. Temperaturstigning En T-forøgelse indebærer, at atomerne/molekylerne får større energi og dermed bevæger sig med større fart, sådan at de får lettere ved at rive sig løs og desuden får større afstand imellem sig. Dette forklarer, hvorfor damptrykket er en voksende funktion af T, og hvorfor et materiale alt andet lige udvider sig, når det bliver opvarmet. Kogning En væske anbragt i en åben beholder vil ligeledes fordampe fra sin overflade. Hvis T øges til den T, for hvilken damptrykket er lig trykket i væsken, kan fordampningen finde sted fra hele væsken, og væsken koger. Derfor er kogende vand kendetegnet ved bobler af vanddamp. Jo større trykket er, jo sværere er det for eks. et vandmolekyle at rive sig løs, og derfor stiger kogepunktet/damptrykket i takt med trykket. 1 Således koger vand ved ca. 70 C på toppen af Everest, hvor trykket blot er ca. 3 atm.

3 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 3 af 8 Kritisk temperatur Når en væske i en lukket beholder varmes op, stiger trykket og tætheden af dampen, indtil tætheden af dampen og væsken ved den kritiske temperatur T c er den samme. Ved T c forsvinder grænsefladen mellem væsken og dampen, og en superkritisk væske er dannet. T c (P 3 ) er således den højeste T (det laveste P), ved hvilken materialet kan være på væskeform. Smeltning At øge et fast stofs T svarer til at tilføre atomerne energi, sådan at disses vibrationer om deres ligevægtsposition øges. Ved tilstrækkelig høj T bliver vibrationerne så kraftige, at gitteret ødelægges, og det faste stof overgår på enten væske- eller dampform afhængig af trykket. Fasediagram for vand [F2] viser det smelte- og kogepunkt, som Celcius-temperaturskalaen er defineret efter. Tripelpunktet ligger ved 273,16K, hvilket har givet en vis forvirring mht. omregning mellem Kelvin- og Celciusskalaerne: T = T + 273,15K. K Is lettere end vand Den negative hældning af smeltepunktskurven skyldes, at vand har den næsten unikke egenskab, at det trækker sig sammen, når det smelter. Is er så porøst, at der i is ved 0 C er længere mellem vandmolekylerne end i flydende vand ved 0 C. Da vand således fylder mindre end is, vil et forøget P gøre det mere favorabelt for is at smelte til vand, svarende til at smeltepunktstemperaturen falder med forøget tryk. Vand er tungest ved ca. 4 C, hvilket bevirker at processen, med at vinterafkølet overfladevand synker til bunds, ophører, når vandet når 4 C. I stedet for at en sø bliver bundfrossen, samles isen således på overfladen, hvilket gør det muligt at overleve for fisk og andre dyr. At vand udvider sig, når det fryser, forårsager desuden forvitring i form af frostsprængte klipper (samt fliser, asfalt o. lign.). C

4 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 4 af 8 Vandegenskaber affødt af brintbindinger Vand har høje smelte- og kogepunkter sammenlignet med andre molekyler af samme størrelse, og det kræver abnormt meget energi at smelte is og fordampe vand. Varmekapaciteten af vand, som er et udtryk for den energi, det kræver at hæve vands T, er den højeste for nogen væske på nær ammoniak ( NH 3 ). Alle disse abnorme egenskaber skyldes brintbindingerne mellem vandmolekylerne, som er forholdsvist stærke pga. den meget skæve elektronfordeling mellem iltatomet og de to brintatomer (vands store dipolmoment). At øge vands T svarer således til at sætte vandmolekylerne i bevægelse og kræver derfor overvindelse af brintbindingerne. Disse egenskaber ved vand har afgørende betydning for livet på jorden. Vands høje kogepunkt gør eks., at der findes flydende vand, hvilket er selve grundlaget for livet her på jorden. CO2 fordamper eks. allerede ved 78,5 C. Derudover er det vands store fordampningsvarme, som gør svedafsondring til så effektiv en afkølingsmekanisme, og den store varmekapacitet stabiliserer T i havene og dermed klimaet. Faste stoffers struktur Krystallinsk eller amorft Faste stoffer med atomerne arrangeret i et ordnet, periodisk gitter er krystallinske (eks. metaller, bordsalt og diamant) i modsætning til amorfe strukturer, hvor atomerne er arrangeret uden periodicitet [F3]. Forskellige typer af krystaller Efter typen af bindinger inddeles krystaller i: Ioniske krystaller: Eks. NaCl (bordsalt). Isolatorer, fordi alle elektroner er bundet til et bestemt atom og dermed ikke er frie til at lede en elektrisk strøm. Nemt opløselige i polære væsker såsom vand, idet de polære molekyler tiltrækker ionerne og får dem til at bryde deres ionbindinger. Kovalente krystaller: Eks. diamant (kulstof i tetraederstruktur). C:1s 2s 2p har valens fire og danner kovalente bindinger med fire nabokulstofatomer [F4]. Isolatorer, fordi alle elektroner indgår i bindinger.

5 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 5 af 8 Metaller: Atomernes yderste elektroner er så løst bundne, at de i realiteten udgør en kvasi-fri elektrongas [F5]. Metallet holdes sammen af den elektriske tiltrækning mellem elektrongassen og metalionerne. Elektriske ledere. Da lysabsorptionen i en elektrisk leder er meget kraftig, er metaller dels uigennemsigtige, og dels vil det lys, som reflekterer fra et metal, blive reflekteret meget tæt ved overfladen. Da lys reflekteret fra samme plan forstærkes ved konstruktiv interferens, forklarer dette begrebet metalglans (når man polerer en overflade, fjerner man ujævnheder og sørger derved for at så meget reflekteret lys som muligt kommer fra én og samme plan). <PAUSE> Kulstofforbindelser Diamant: Krystal med tetraederstruktur. Hårdt. Gennemsigtigt. Isolator med båndgab i UV-området 2 (ligesom glas ). Grafit: Krystal bestående af kulstofark i lag [F6, F7]. Porøst pga. de svage Van der Waals-bindinger, der er imellem kulstoflagene. Hvert kulstofatom danner kovalente bindinger med tre nabokulstofatomer, og afgiver dermed én elektron (fra en p -orbital) til et elektronfællesskab bestående af delokaliserede π - elektroner. Sort. Halvleder med båndgab under det synlige område. 2 5,47eV.

6 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 6 af 8 Fullerener: Molekyler, eks. C60, C70 og C 84 [F8]. Fremkommer ved at erstatte nogle af sekskanterne (benzenringene) med femkanter, idet grafitlaget herved opnår krumning. Alle valenselektroner indgår i enten enkelt- eller dobbeltbindinger [F9]. Opkaldt efter den amerikanske arkitekt Robert Buckminster Fuller, som i 1967 tegnede den såkaldt geodætiske kuppel, der har samme form som den ene halvdel af det først i 1985 opdagede C 60. C 60, som har samme form som en fodbold og derfor også kaldes buckyball, er en isolator. Faste stoffer ved stuetemperatur. Kulstofnanorør: Makromolekyle, som fremkommer ved at rulle et grafitlag sammen til et rør med en diameter på 1 10nm og en længde på adskillige μ m [F10, F11]. Fremstilles kunstigt med én (Single Walled Nano Tubes) eller flere vægge (Multi Walled Nano Tubes). Som i grafit afgiver hvert kulstofatom én π -elektron, og kulstofnanorør er derfor ledere eller halvledere alt efter hvordan grafitlaget rulles sammen. Har stort potentiale som nanoteknologiens mindre, billigere og bedre elektroniske komponenter i forhold til den traditionelle Si -baserede teknologi. Si -baserede transistorer er således i såvel teori som praksis ved at nå den mindst opnåelige størrelse, og computerchips er derved ved at nå den maksimale hurtighed med den nuværende teknologi. Med nanoteknologi baseret på eks. kulstofnanorør er det således muligt at gå fra μm - til nm -skalaen. FED Et eksempel på en nanoteknologisk anvendelse af kulstofnanorør er konstruktionen af flade fjernsynsskærme baseret på Field Emission Displays. En traditionel fjernsyns-/computerskærm er baseret på Cathode Ray Tubeteknologien, hvor en stråle af elektroner løsrives fra en glødetråd, hvorfra de vha. et elektrisk felt accelereres og skannes over en fosforescerende skærm bestående af røde, grønne og blå pixels [F12]. Denne efterhånden ganske gamle teknologi 3 har en række svagheder, idet løsrivelsesprocessen er meget energikrævende, og idet elektronafbøjningen dels kræver meget plads og dels er forholdsvis upræcis (lille opløsning). 3 De første fjernsyn blev sat til salg i 1928 i USA.

7 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 7 af 8 Traditionelle fladskærme løser disse problemer ved at operere med en lysstofflade, hvis lys filtreres, typisk vha. flydende krystaller (Liquid Crystal Display). Denne teknologi har også sine begrænsninger i eks. pris, opløsning og opdatering samt i det forhold, at det filtrerede lys er forholdsvis retningsbestemt i modsætning til det fosforescerende lys, som udsendes i alle retninger. FED anvender også fosforescens, idet elektronerne løsrives fra kulstofnanorør placeret umiddelbart bag de forskellige pixels. I FED er energiforbruget til løsrivelse af elektroner meget lille (15 V mod V for en CRT skærm), og pga. kulstofnanorørenes størrelse kan skærmene laves med en opløsning, der er bedre, end hvad det menneskelige øje kan opfatte. Herudover kan kulstofnanorør anvendes som f.eks. nanofibre (en brudstyrke 100 gange større end ståls med blot en fjerdedel massetæthed) eller nanoledninger. Polymerer En anden gruppe af organiske/kulstofholdige makromolekyler, som spiller en rolle inden for nanoteknologien, er plastikmolekyler/polymerer. Polymerer fremkommer ved polymerisation af kulstofbaserede monomerer, for PA og PPPs vedkommende af hhv. acetylen, CH 2 2, og benzen, CH 6 6 [F13]. PA og PPP tilhører gruppen af π -konjugerede polymerer, idet hvert kulstofatom afgiver én π -elektron, og er derfor halvledere. Ved forurening af en konjugeret polymer med visse andre molekyler er det muligt at opnå ledningsevner på niveau med metaller! PLEDs Halvlederkomponenter, og især lysdioder, baseret på polymerer har en række fordele frem for traditionelle inorganiske/ Si -baserede komponenter. Eks. er lysudbyttet i forhold til strøm i en Polymer Light Emitting Diode væsentligt større end i en traditionel LED, og det båndgab, som bestemmer lysdiodens farve, kan forholdsvist let designes ved sammensætning af den rette polymer eller ved forurening. Det har således været et problem at fremstille pålidelige, blå inorganiske LED. Desuden er PLEDs nemme og dermed billige at producere.

8 Atomer, molekyler og tilstande 4 Side 8 af 8 Da det vha. en polymer-inkjetprinter er muligt at printe PLED-pixels, er PLEDteknologien et konkurrerende alternativ til FED-teknologien. I et PLED-display, som kan opereres ved blot 2 3V, er det således selve pixelen, der lyser. Desuden vil et sådant PLED-display være så fleksibelt, at sammenrullelige skærme bliver en mulighed. PLED-teknologien rummer således perspektiver såsom elektroniske aviser, PLEDbaserede tapeter, farvestrålende tøj i ordets bogstaveligste forstand, osv. osv. PLEDs anvendes allerede i dag i mindre displays i biler, mobiltelefoner e. lign., og store PLED-fladskærme forventes på markedet inden for de nærmeste år. Næste gang: Aminosyrer, proteiner og enzymer samt noget om arvemateriale og DNA.

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Øvelse Nanoscience og overfladespænding

Øvelse Nanoscience og overfladespænding Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Øvelse Nanoscience og overfladespænding Overfladespænding er måske ikke noget man spekulerer over i det daglige; men ikke desto mindre ser man effekter af overfladespænding

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Elementær termodynamik og kalorimetri

Elementær termodynamik og kalorimetri Elementær termodynamik og kalorimetri 1/14 Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Indre og ydre energi...2 2. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...2 3. Stempelarbejde...4 4. Isoterm

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere