Slutrapport for udviklingsprojekt nr Strategier til idégenerering og kreative processer baseret på en sammenkobling af prakis og teori

Transkript

1 1 Slutrapport for udviklingsprojekt nr Strategier til idégenerering og kreative processer baseret på en sammenkobling af prakis og teori Medansøgere: Lars Kiel Bertelsen, Aarhus Universitet, Inst. for kunsthistorie, kunsthistorie, Henrik Oxvig, Det kgl. akademis arkitektskole, og LMFK. Kontaktperson og kursusleder: Jannie Dam, Christianshavns Gymnasium Tilmeldte deltagere: 15, fremmødte deltagere: 12, deltagerliste Bilag 0. Baggrund og formål for projektet Dette udviklingsprojekt har som formål at give underviserne i billedkunst og design nogle praktiske strategier til at implementere skabende processer i undervisningen. Kreativitet og idégenerering er tæt forbundet med undervisning generelt. Kreativitet og idéudvikling er specielt for fagene design og billedkunst uomgængelige for de strategier, som lærerne skal kunne formidle til deres elever; det er nødvendigt, at underviseren har gode værktøjer, således at processen på vej til resultatet får så mange relevante input og facetter som muligt. Et kunstværk starter med en idé, skriver Ditte Vilstrup Holm i sit kapitel i bogen For Øjeblikket I, L&R, Dette er også forudsætningen for en proces inden for andre visuelle udtryksformer som pc-spil, websider og plakater samt design, hvor hovedgrebet, dvs. hovedidéen er omdrejningspunktet i designprocessen, jf. Rikke Slot Kristensen, Pernille Nørregaard, Jørgen Kleis, Mette Korsholm Koch, Dorthe Vesterholm Klausen i bogen Design B, Erhvervsskolernes Forlag, 1/2009. Mette Volf har i sin bog, Design proces & metoder, Systime 2009 fokus på designprocessens komplekse karakter og viser nogle værktøjer til at udføre processen. Og Lene Tanggård gør i Kreativitet skal læres 2 på baggrund af empiriske undersøgelser rede for, at kreativitet handler om grundig oplæring og gode rutiner. Dette er der brug for i alle fag og ikke mindst i design og billedkunst. Grænsefladen mellem kunst og design i disse år er opbrud. Det er imidlertid stadig således, at det designede produkt skal kunne bruges, mens det forholder sig anderledes med kunstværket, hvor modtageren bruger synet som basis for en sansemæssig oplevelse og erkendelse. Både kunst og design skal kunne analyseres og fortolkes, men på hver deres måde. Fælles for dem begge er processen, som kan foregå individuelt eller i samarbejde med andre. I punktform kan projektets hovedformål opsummeres således: 1. at udvikle materiale til strategier til idégenerering og kreative processer 2. at give lærerne værktøjer og metoder til idégenerering, således at de kan anvende idégenereringsmetoderne i undervisningen 1 S. 11 i: Jesper Bek, Andreas Brøgger, Jannie Dam, Ditte Vilstrup Holm, Kirsten Windfeldt Jensen, Uwe Timm; For Øjeblikket I, samtidskunst 1.opl. 2009, 2. opl Aalborg Universitetsforlag 2008

2 2 3. at vidensdele via EMUen og. at stille det udviklede materiale til rådighed for efteruddannelsestilbud til lærerne, således at de kan anvende idégenerering i deres tilrettelæggelse af undervisningen og implementere den i undervisningen i deres fag. Projektets struktur 1. udviklingskursus, , 1 dag: foredrag og workshop m. fokus på idéskabende processer design 2. udviklingskursus, , 1 dag: foredrag og workshop m. fokus på idéskabende processer - billedkunst 3. vidensdeling: publicering af materialet på EMUen 4. efteruddannelsekonceptet sendes til GLBD; hensigten er, at efteruddannelsen i idégenerering/kreative processer foregår på regionale kurser Ad. 1 Udviklingskursus 29. november Materiale til foredrag og workshop Udviklingskurset blev afholdt på Christianshavns Gymnasium, København. Kurset var annonceret i Gymnasieskolen, på EMUen og i efteruddannelseskataloget, jf. bilag 1.Fuldt kursusprogram fremgår af bilag 2. Ålborg Universitet dimitterer meget dygtige kandidater i design og arkitektur: civilingeniører i design og arkitektur. En af dem er civilingeniør Line Frier, som er en særdeles kompetent underviser, og som gav en fremragende inspiration til og demonstration af, hvordan man kan arbejde med skabende processer i design- og billedkunstundervisningen. Line Friers materiale omfatter til foredraget KURSUS I IDÉGENERERING ppt på 58 s. bilag 3, og til workshoppen, WORKSHOP INTRO, ppt 15 s. bilag 4. Kursusdeltagerne fik som læsestof : Uddrag af The Design Process Karl Aspelund, Fairchild publications NY, 2006, ISBN: : The Design process, s Introduction s samt Conceptualization s Litteraturliste til udviklingskurset, bilag Workshop Lene Frier indledte workshoppen som følger: Inspiration er helt essentiel i kreativ proces. Inspiration kan findes alle steder men det er ikke nødvendigvis sikkert at man finder inspiration ved at kigge alle steder. Det centrale spørgsmål er: Hvordan starter man en designproces? Og dernæst: hvordan styrer man sine ideer og inspirationer, således at en proces munder ud I et ønsket resultat.

3 3 Naturens skønhed og egenskaber har inspireret mange kunstnere, arkitekter og designere. Vi kender alle Poul Henningsen Koglen med det helt unikke design, hvor kogleskællene er det, der fordeler lyset fra lampen og gør, at lyskilden ikke er synlig fra nogen vinkler, og derved bliver lampen blændfri. Når man systematisk bruger naturen som inspirationskilde i forbindelse med udvikling af design og produkter, hedder det bionik. Bionik handler således om at finde inspiration i naturens små designløsninger. Det handler om at udforske naturens små mirakler og herigennem finde inspiration til et design produkt. Line Frier introducerede workshoppen og satte rammer for arbejdet. Designprocessen kommer i gang ved at deltagerne tager udgangspunkt I en analyse og et studie af et konkret naturobjekt, f.eks. granatæble, valnød, kogle. Alle kursusdeltagere får udleveret et objekt fra naturen 1.3 Strukturen i workshoppen a. Workshoppen indledes med at alle deltagere studerer/analyserer et bionikobjekt. Undersøg og beskriv objektet med ord og i små konceptskitser. (Skitsering, registrering og analyse som metode) Identificer designløsninger i dette natur objekt, hvorfor er den udformet som den er? hænger form og funktion sammen? b. Workshoppen fortsættes ved at deltagerne får følgende opgave At omsætte den viden fra studiet af naturobjektet til et konkret design forslag for et møbel Tag udgangspunkt i en designløsning fra objektet og indled dernæst med at formulere en Vision/ idé et spørgsmål?? Hvorledes kan måden hvorpå den indre struktur i et granatæble passer på de små korn overføres til et møbel der beskytter et barn under transport? Brainstormings-runde : alle konceptidéer er velkomne på dette stadie men de skal ned på papir! Både skitsering og ord. (brainstorme i en periode og så sortere idéerne bagefter i brugbar og utopi.) c. Diskutér ideer i små grupper (2-3 mand pr gruppe) stil spørgsmål til hinandens idéer, prøv af, argumentér osv. Udvælg det koncept du føler bedst kan løse din problemstilling/vision. Hvordan kommer man videre i en designproces efter at have fundet et koncept? Konkretisering - flere spørgsmål! hvor stort er møblet? Hvordan løser vi evt. samlinger/detaljer? Kan formen optimeres? osv. Inddrag reference-projekter. Hvordan er opgaven/ ell. Lign opgaver løst tidligere?? (referencer) d. Forbered præsentation af møbel design. A3 ark. Og evt. Fysisk model. (Formidling som metode.) e. Præsentationsrunde. Elevator præsentation - 5 min. Kort og præcis! (Præsentation som metode) kommentarer og konstruktiv kritik fra alle kursusdeltagere. MATERIALER: Skitsepapir evt. manifold

4 4 A3 pap Skitseringsredskaber Hobby knive Skæreunderlag Mikroskop Natur objekter Jeg har udarbejdet et forslag til undervisningsforløb i beklædning, hvor idégenerering indgår, bilag Kursusdeltagernes evaluering af kursusdagen den Kurset har krævet megen forberedelse og administration, så jeg er tilfreds med, at alle deltagerne, der enten alene har faget design eller billedkunst, eller har begge fag, skriftligt og anonymt har evalueret kurset særdeles positivt. Samtlige 11 kolleger er enige om, at denne kursustype, der kombinerer et solidt fagligt input med en workshop er fremragende. En af deltagerne, der kan gælde som eksempel for alle kollegerne, har følgende afsluttende bemærkninger i sin evaluering: Det er en god måde at få fingrene i den proces på, som vi præsenterer vore elever for. Ad 2. udviklingskursus Dette kursus var planlagt som en fortsættelse af udviklingskurset den Intentionen var at sætte fokus på det udvidede kunstbegreb i nutiden, hvor grænsen mellem design og kunst ser ud til at flyde. Det grænsefelt er både Louise Mazanti, phd. i design, og kunstneren Iben Dalgaard optaget af, se manchetterne i programmet, bilag 7. Kurset blev desværre ikke realiseret, primært fordi Gymnasieskolen ved en fejl ikke bragte annoncen, se bilag 8. Louise Mazantis og Iben Dalgaards materiale til kurset fremgår af bilag 9 og 10. Perspektiver Det er helt afgørende, at efteruddannelsen af design- og billedkunstlærerne fortsat sker i form af kurser, som kombinerer de praktiske og teoretiske dimensioner i fagene og konkret viser deltagerne, hvordan det kan gøres. Det er vigtigt, at kurserne har et højt fagligt niveau, således at underviserne i den gymnasiale sektor får viden om ny forskning og praksis. Evalueringerne viser, at der er behov for dette. Jannie Dam, 1. juli 2011

5 5 Bilagsliste 0. Deltagerliste 1. kursusannoncering 2. program for den ppts: Line Frier, KURSUS I IDÉGENERERING,58 s, 4. ppts: Line FrierWORKSHOP INTRO, 15 s. 5. Litteraturliste til kursus Undervisningsforløb m. idégenerering til design C 7. Program for den mailsvar fra Gymnasieskolen 9. Louise Mazanti: Kunsthåndværk superobjekter og samtidspotentiale, 30 s. 10. Iben Dalgaard: Workshopmateriale, 4 s.