Indhold. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr årgang Juni Møde med Dronning Silvia - Bud på Danmarks bedste.

Transkript

1 Indhold - Møde med Dronning Silvia - Bud på Danmarks bedste plejehjem - Foreningens første repræsentantskabsmøde Nr årgang Juni 2007 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf Fax post@alzheimer.dk Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt for bedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Landsformand Kirsten Enemark Redaktion Majbritt Lund (dj), Nina Brocks og Merete Jensen, Alzheimerforeningen Forsidefoto Dronning Silvia (i midten) var meget interesseret i at høre om Hukommelsesklinikken, som hun besøgte under sit besøg i Danmark. Foto: Lars Bahl Design og produktion PE offset A/S - Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: Den 7. september, deadline for materiale den 7. august 2007 Indhold Leder En fælles sag Bud på Danmarks bedste plejehjem Tak for en formidabel indsats Gratis støtte til Alzheimerforeningen med»det gode program«... 7 Repræsentantskabmøde for første gang Dronning Silvia på Hukommelsesklinikken: Mere end et høflighedsvisit Kort nyt Brevkasse Indlæg fra vores medlemmer Aktivitetskalender Landet rundt Alzheimerforeningens repræsentantskab SEKRETARIATET Merete Jensen Cand. jur. sekretariatsleder Viera Knipschildt Bogholder Tina Autrup Reception Medlemsadministration Lotti Larsen Socialrådgiver - Demenslinien DEMENSLINIEN HUSK at oplyse adresseændring på tlf

3 LEDER En fælles sag Efter 15 år var det tid til at se på med en deraf øget gennemslagskraft. Alzheimerforeningens organisations-struktur og på, hvordan man kunne Jeg vil derfor gerne opfordre til, at man tegner sig for et passivt medlemskab, hvis det føles som lidt af en inddrage flere frivillige i foreningens ledelse og i det generelle foreningsarbejde. Den nye struktur blev vedtaget lemsbladet. Der er stadig brug for, at belastning fortsat at modtage med- sidste år og er nu ført endeligt ud i vi arbejder for at forbedre forholdene livet på det netop afholdte repræsen-tantskabsmøde. Det var også samti- nære pårørende bl.a. ved bedre støtte for personer med demens og deres dig et passende tidspunkt for mig til fra den dag diagnosen stilles og gennem hele sygdomsforløbet. at trække mig som landsformand og lade nye kræfter komme til. Derfor vil jeg gerne i dette mit sidste indlæg Vi er i foreningen helt bevidste om, i bladet benytte lejligheden til at at en større synlighed også er en vej trække nogle områder frem, der ligger mig meget på sinde. gøres på det område et stort arbejde til at skaffe flere medlemmer. Der både i Landsforeningen og ikke Foreningen har gennem årene haft mindst ude i Lokalforeningerne. Her et stadig stigende medlemstal, men kan vore medlemmer kendte som alligevel langt fra hvad vi kunne ukendte også hjælpe ved åbent at forvente, når vi tager i betragtning, at stå frem og fortælle om de konse- der findes omkring personer kvenser en demenssygdom har for med demens. Dertil kommer antallet hele familien, men også hvordan det af berørte familiemedlemmer ikke er muligt, trods alt, at få hverdagen alene ægtefæller men også voksne til at fungere bedst muligt og længst børn og deres børn. En stor del af muligt. I dag, hvor flere ofte får stillet vore medlemmer er pårørende, og diagnosen tidligt i forløbet, da oplever vi også, at demente selv ønsker der er desværre en vis tendens til, at man melder sig ud, når et strengt at berette om, hvordan det er at leve forløb er slut. Selv om jeg kan have en med en demensdiagnose og alligevel vis forståelse for det, så er det vigtigt, have et rimelig godt liv med den fornødne støtte fra familie og andre. at man fortsat støtter foreningens arbejde. Når man som pårørende har haft nytte af sit medlemskab, så Denne udvikling har desuden medført, at der nu er åbnet op for, at også burde man egentlig også tænke på den hjælp, det vil være for fremtidige personer med demens kan indgå i pårørende, at vi har en stor forening foreningens ledelse. Der har de sidste par år siddet personer med demens i bestyrelsen for enkelte lokalforeninger og nu også i Landsforeningens repræsentantskab. Selv om de fleste med en demenssygdom er ældre mennesker, så er der kommet større opmærksomhed omkring, at også yngre i års alderen kan blive ramt af en demenssygdom. På landsbasis regner man med, at der findes omkring yngre personer med demens. De bor selvfølgelig meget spredt rent geografisk, så det er nødvendigt, at kommunerne samarbejder om at støtte op om denne gruppe, som har brug for andre tilbud end ældre demente. Vi skal dog ikke glemme, at størstedelen af demente bor i plejeboliger og ikke selv kan tale deres egen sag, så her må foreningen være deres talerør. Der er således fortsat mange opgaver for den nye ledelse at tage fat på, og jeg ønsker den held og lykke med arbejdet. Aase Stær fhv. landsformand Alzheimerforeningen

4 Niels syntes, Guldbergshave var et rart sted, fra han var der første gang Danmarks bedste plejehjem? Bud på Danmarks bedste plejehjem Alzheimerforeningens nye formand, Kirsten Enemark var så glad for sin mands boenhed Guldbergshave, at hun indstillede den til dagbladet B.T.s konkurrence om at finde Danmarks bedste plejehjem. Kirsten Enemark opfordrer andre pårørende til at være realistiske og fokusere på, hvad den demente har brug for Af freelancejournalist Majbritt Lund Da Kirsten Enemarks mand, Niels Palle Buck flyttede i plejebolig i 2002, tænkte hun, at nu havde de fået to fælleshjem i stedet for et. Hun opfattede det ikke, som at hun besøgte Niels, men bare at hun var der, som hvis de havde været hjemme i deres hus. Nogle gange var hun hos Niels, til han var faldet i søvn og kom igen, før han vågnede op, så han troede, hun havde været der hele tiden. Guld på Guldbergshave - Det handler bare om at være i nærheden. Jeg gik tit og lavede nogle praktiske ting på plejehjemmet. Jeg plantede ud i altankasser og passede Niels. Det var lettere for mig at være der på den måde, for du kan jo ikke altid sidde og snakke med en demens syg i så lang tid, fortæller hun. Niels boede på plejecenteret Guldbergshave, som er en del af Demens Center Nørrebro i De Gamles By i København. Kirsten kom godt ud af det med personalet, hvilket hun er taknemmelig for, da hun godt kan forstå, hvis noget af personalet lige skulle vænne sig til hendes tilstedeværelse. - Det var jo deres arbejdsplads, hvor jeg selv gik ud i køkkenet og lavede kaffe, men det fungerede fint. Jeg har nu aldrig hørt om noget personale,»- Det, der er rart for os andre, er ikke nødvendigvis rart for et menneske med demens. Det er ikke nødvendigvis rart for en dement at spise ude på altanen, fordi man kan blive stresset af det. Tit er små oplevelser bedre end store.

5 som ligefrem opfordrer til, at man er der på den måde, men jeg synes, det virkede for os, fortsætter Kirsten. Urealistiske krav Niels døde i 2005, og Kirsten kommer stadig på Guldbergshave et par gange om måneden, hvor hun hjælper personalet med praktisk arbejde, så de kan bruge mere tid med beboerne. Hun har også lavet praktisk arbejde hos Alzheimerforeningen, men havde nu aldrig tænkt, at det ville være noget for hende at blive formand. Kirsten mener, at mange pårørende i deres fortvivlelse over situationen stiller urealistiske krav til personalet. Nogle gange fordi de ikke altid er klar over, hvad den demente har glæde af. - Det, der er rart for os andre, er ikke nødvendigvis rart for et menneske med demens. Det er ikke nødvendigvis rart for en dement at spise ude på altanen, fordi man kan blive stresset af det. Tit er små oplevelser bedre end store. Og det er ofte bedre for den demente at gå en lille tur i plejehjemmets have end at komme længere væk, men det er ikke alle pårørende, der er klar over det, siger hun. Individuelle behov Når Kirsten har indstillet Guldbergshave til den konkurrence, B.T. har lavet sammen med socialminister Eva Kjer Hansen om landets bedste plejehjem, skyldes det overordnet et personligt personale, der kunne rumme både de demente og deres pårørende. - Personalet gik ikke i kitler og holdt deres pauser sammen med beboerne, og så var de gode til at finde metoder til for eksempel at få beboerne motiveret til at komme i bad, selv om de måske ikke lige havde lyst til det. Når Guldbergshave fik urolige demente ind fra andre plejecentre, faldt de hurtigt til ro og fik en god hverdag, fordi personalet er gode til at se, hvad den enkelte har brug for. Fællesarealerne var også rigtig hjemlige, og der var heller ingen institutionsmøbler, fortæller Kirsten Enemark. Hun roser også Guldbergshave for, at personalet er så gode til at ændre praksis i takt med beboernes behov. For eksempel holdt de på et tidspunkt op med at lave mad selv, men fik den i stedet fra et centralkøkken og brugte tiden på beboerne, fordi det på det tidspunkt var det mest hensigtsmæssige. Sjørup Ældrecenter ved Viborg blev i øvrigt kåret som Danmarks bedste plejehjem.»- Personalet gik ikke i kitler og holdt deres pauser sammen med beboerne, og så var de gode til at finde metoder til for eksempel at få beboerne motiveret til at komme i bad, selv om de måske ikke lige havde lyst til det. Barnebarnet sigurd er på besøg

6 Hvordan påvirker plejeboliger beboernes trivsel? Medio 2007 afsluttes et forskningsprojekt, der blandt andet skal føre til en række rapporter om, hvad plejeboligerne betyder for beboernes trivsel. Følgende tre instanser arbejder med forskningsprojektet: Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og teknologivurdering (CAST) ved Syddansk Universitet Institut for Arkitektur & Design (A&D) ved Aalborg Universitet Målgruppen for disse rapporter er politiske og administrative beslutningstagere og andre, der arbejder indenfor feltet. - Når det ikke virker Maria Riser var ikke tilfreds med den demensafdeling, vor hendes mand boede i 13 måneder. Derfor flyttede han i marts i år til et andet plejecenter. Efter han er flyttet, er han blevet mere rolig og tilfreds, og han siger selv, at han er glad, for at han er flyttet, siger hun. Når det virker Bent Bachs mor har boet i to år på et demensafsnit, og både hun selv og hendes pårørende er meget tilfredse med forholdene. - Personalet er stabilt og kompetent, men det, vi er mest glade for, er det udefinerbare: den ånd, der hersker. Alt sker på beboernes præmisser. Hvis det tager lidt længere tid at få en beboer op en dag, spiser de bare lidt senere, fortæller han. Da hans mor boede hjemme og stadig var mobil, var Bent og hans søskende ofte utrygge ved, hvad hun kunne finde på. Nu sidder hun i kørestol, men da hun flyttede ind på plejehjemmet og stadig var mobil, passede personalet altid på, at hun ikke forsvandt. De var gode til at aflede hende, så det ikke føles som overvågning, men omsorg. - Min mor kommer tit på udflugter. Nogle gange tager de hen til den lokale planteskole, hvor de både kan nyde planterne og få lidt at spise, og det hjælper dem med at huske. Hun har også stadig sin humoristiske sans, selv om der er meget, hun ikke kan huske mere, fortsætter Bent Bach. - Han kom i bad, blev barberet og fik sin mad. De ting, var der ikke noget i vejen med, men det var som om, at personalets opgave kun rakte her til, fortæller hun. Maria Risers mand var meget troende og ville gerne høre musik. Alligevel kom han ikke med til musikarrangementerne, og han kom først med til gudstjeneste, efter Maria havde gjort opmærksom på det. - Min mand sagde selv, at det lignede et fængsel, og han var ikke glad for at være der. Når jeg tog hjem, spurgte han nogle gange for sjov, hvornår han ville blive løsladt. Kirsten og Niels går tur i De gamles by

7 Tak for en formidabel indsats Som flere andre af foreningens mangeårige fremtrædende hovedbestyrelsesrepræsentanter havde Aase Stær besluttet, at det var tiden at træde tilbage i forbindelse med gennemførelsen af den nye organisationsstruktur, som trådte i kraft ved det netop afviklede første repræsentantskabsmøde 12. maj. Aase Stær genopstillede således ikke til landsformandsposten, men fortsætter som lokalformand i Lokalforeningen Vestsjælland. Formand for forskningsudvalget og medstifter af foreningen, Gunhild Waldemar sagde på vegne af hovedbestyrelsen tak for en stor indsats til Aase Stær: - Efter fire år på posten har du nu valgt at træde tilbage som foreningens formand, men heldigvis fortsætter du i Lokalforeningen. Da du tiltrådte for fire år siden, var der meget at tage fat på - både hvad angår økonomistyring og samarbejde internt i foreningen. Det var ikke nogen nem opgave at overtage. Du har på formidabel vis skabt en eksemplarisk orden og sikret samarbejdsrelationerne, været tovholder for strukturreformarbejdet i foreningen, og du har i det hele taget vist os et fantastisk administrativt og organisatorisk talent. Du er god til at fremtræde med en myndig facon, som gør sig på tv-skærmen og til ledelsen af en stor forening. Du er også åben og lyttende, samtidig med, at du forventer, at vi lytter til dig. Hvilket der som regel altid har været god grund til! Du har gode egenskaber som leder, og det har været baggrunden for, at du har kunnet skabe den nødvendige orden i organisationen. Du har dine meningers mod og har været vedholdende i dine bestræbelser på at sikre foreningens fremdrift det gælder også dit samarbejde med medarbejdere og frivillige, som jeg ved, du har haft et godt forhold til. Hovedbestyrelsen takker for fire års fantastisk flot indsats, for dit store arbejde og de mange timer, du har lagt i foreningsarbejdet. Vi ved alle hvor meget det har krævet. Gratis støtte til Alzheimerforeningen med»det gode Program«Du kan nu støtte Alzheimerforeningen, og det koster ikke en krone. Alzheimerforeningen har tilsluttet sig et samarbejde med støtteprogrammet ENGODSAG.DK. En God Sag er et samarbejde mellem mere end 400 danske forretninger og en række organisationer, der arbejder med humanitært arbejde. Når du handler på nettet hos de forretninger, der er tilknyttet projektet, vil de støtte en af organisationerne. Du kan vælge Alzheimerforeningen som modtager for den donation, butikkerne giver. Ved at hente»det Gode Program«fra vores hjemmeside og installere det på din computer, har du mulighed for at støtte Alzheimerforeningen. De tilmeldte forretninger handler med bøger, rejser, film og musik og meget mere. Varerne bliver solgt til normal pris. Donationen sker således automatisk og uden omkostning for dig. Det er lige meget, om du ofte eller næsten aldrig handler på nettet - Alting gør en forskel! Og vi er meget taknemmelige for den støtte, du dermed giver os. Du kan læse mere om det gode program på hjemmesiden, www. alzheimer.dk under punktet: Nyheder. Her kan du læse, hvordan det fungerer, så du gratis støtter os, når du handler på internettet, og hvad du rent praktisk skal gøre. Det er nemt og tager kun 30 sekunder... 7

8 Repræsentantskabs- møde for første gang Sidste års hovedbestyrelses beslutning om at indføre en ny organisationsstruktur trådte i kraft ved årsskiftet, men er først egentlig effektueret ved afholdelsen af foreningens første repræsentantskabsmøde den 12. maj Fremover består Alzheimerforeningens ledelse af et repræsentantskab med aktuelt 37 medlemmer sammensat af både fagfolk, pårørende og personer med demenssygdom. Repræsentantskabet valgte på repræsentantskabsmødet den 12. maj 2007 en bestyrelse på 16 personer, som skal tage sig af de løbende forretninger i det kommende år. Når bestyrelsen træder sammen første gang, nedsættes et forretningsudvalg bestående af landsformanden; de to næstformænd, kassereren og en femte person, som vælges af bestyrelsen. Disse fem personer bliver foreningens daglige ledelse frem til næste repræsentantskabsmøde i maj steds i bladet, og til nyskabelsen de to næstformandsposter blev valgt pårørende repræsentant Anne Arndal og som fagperson, overlæge Steen Hasselbalch. Til alles glæde genopstillede foreningens kasserer Peter Breer-Mortensen, som blev genvalgt til posten. Oplysninger om det nye repræsentantskab fremgår af organisationsoversigten på side 23. Vi glæder os til at lade de mange gode nye kræfter komme til orde i kommende numre af medlemsbladet. Aase Stær takker af som landsformand En næsten ny foreningsledelse Foreningens nye landsformand blev pårørende repræsentant Kirsten Enemark, som præsenteres andet

9 Efter mødet var der frokost, som Pfizer i år var vært for Plads til medlemmer med demenssygdom i ledelsen De nye vedtægter har sikret, at medlemmer med tidligt diagnosticeret demenssygdom, kan tage del i foreningens ledelse. I år blev Niels Klint Petersen, som har Alzheimers sygdom, valgt ind i repræsentantskabet. Tak til de afgående ledelsesrepræsentanter Den afgående formand, Aase Stær takkede de hovedbestyrelsesmedlemmer, som havde valgt ikke at genopstille, for mange års engageret virksomhed for foreningen. Det drejede sig bl.a. om Ruth Clausen, Arne Schousboe og Olaf Paulson, som var med til at stifte foreningen i Samt Ellen Thuesen, som har været med næsten lige så længe, og har ydet en uvurderlig indsats som formand for foreningens retsudvalg. Beslutninger på mødet Repræsentantskabsmødet vedtog en mindre kontingentstigning fra 1. januar Til den tid er det fire år siden, kontingentbidragene sidst blev justeret. Fremover hedder Lokalforeningen Midtsjælland Lokalforening Østsjælland, og lokalforeningsvedtægten blev ændret, sådan at det bliver muligt at indkalde til generalforsamling ved både brev, og offentlig annoncering. Alzheimerforeningens nye formand Kirsten Enemark Den nyvalgte bestyrelse

10 Dronning Silvia på Hukommelsesklinikken: Mere end et høflighedsvisit Da dronning Silvia den 11. maj besøgte Hukommelsesklinikken under det svenske kongepars officielle besøg i Danmark, var der tydeligvis tale om mere end en høflighedsvisit. Dronning Silvia havde selv ønsket besøget og nåede at tale med hele fem ægtepar, hvoraf den ene part lider af demens. Niels Klint Petersen var en af de patienter, hun talte med. Han blev dagen efter valgt ind i Alzheimerforeningens repræsentantskab. - Man mærkede tydeligt, at der ikke var tale om noget høflighedsvisit. Dronningens mor var selv dement, og vi ved, at dronningens store opmærksomhed på området har betydet meget for svenskernes syn på sygdommen, fortæller Alzheimerforeningens netop afgåede formand Aase Stær. Hun ledsagede Alzheimerforeningens protektor, prinsesse Benedikte, under dronning Silvias besøg på klinikken. Lederen af Hukommelsesklinikken, prof., dr. med., Gunhild Waldemar viste rundt på klinikken og fortalte ved det indledende kaffebord om klinikkens arbejdsområde. I sin tale til dronningen fremhævede Aase Stær den danske forenings holdningspåvirkning imod tabuisering af demens, som en af foreningens vigtigste opgaver. Hun oplevede besøget som en god afsked med formandsjobbet. -Jeg var meget glad for at kunne repræsentere Alzheimerforeningen under dronningens besøg på Hukommelsesklinikken. Ikke mindst mødet med patienterne var jo ikke nogen selvfølge, og samtalerne gjorde uden tvivl indtryk på gæsterne. Silvias interesse samlede sig netop om de bløde værdier, og hun stillede under besøget flere spørgsmål om definitionen på god pleje og i det hele taget om den menneskelige omsorg for demente, beretter Aase Stær fra begivenheden. 10

11 KORT nyt Som nogle af jer nok har lagt mærke til, er der i den seneste tid sket forskellige ændringer på vores hjemme- side Vi har nem- lig afsat nogle ressourcer til at forbedre hjemmesiden: Der er blandt andet foretaget ændringer i forhold til strukturen på siden, så tingene skulle være lettere at finde. Layoutet bliver også ændret, og forsiden får et nyt og bedre udseende og indhold. Vi er stadig i processen og håber på, at alle bliver glade for de nye tiltag. Hvis du har kommentarer til hjemmesiden er du velkommen til at skrive til os på webmaster@alzheimer.dk Innovationspris ñ til Demensklinikken i Odense Tæt kontakt mellem Demensklinikken på Odense Universitetshospital og de praktiserende læger gør, at klinikken nu har fået en tredjeplads blandt 42 offentlige virksomheder ved Innovation Cup. Samarbejdet betyder, at hele 83 pct. af de praktiserende læger på Fyn har været på kursus i demens, og flere demenstilfælde opdages tidligere end før. Demensklinikken har samlet relevante specialer på et sted, hvilket gør det lettere for de praktiserende læger at give de rigtige diagnoser. Nyt udseende og indhold på Innovation Cup har som formål at sætte fornyende ledelse på dagsordenen og skabe en stærkere dansk innovationskultur i den enkelte organisation og på samfundsplan. 11

12 12 Opslag 81 personer får gavn af Juchum legatet For Alzheimerforeningen har det været en stor glæde i løbet af maj måned at kunne uddele sammenlagt godt kr. af Juchum legatet som tilskud til aktiviteter for mennesker med demenssygdom. Legatet er tildelt i mindre portioner (max kroner) til ikke mindre end 81 personer med demenssygdom, så de kan deltage i en lang række rekreative arrangementer. Ansøgningerne er kommet fra enkeltpersoner, beboer-pårørenderåd, væresteder og botilbud eller også formidlet via aktive i lokalforeningsregi. Bidragene er primært givet til ferieture, udflugter og til en gentagelse af sidste års succes med seminaret Tænketanken for yngre og tidligt diagnosticerede demente. Det har været meget glædeligt at konstatere, at så mange af vores medlemmer med demenssygdom med stor entusiasme kaster sig ud i et aktivt liv i samspil med pårørende, fagpersoner og andre i samme situation. Særlig positivt har det været at se, hvor mange frivillige/fagpersonale, der har et sådant engagement, at de straks har grebet denne mulighed for at foranstalte en aktivitet til glæde og opmuntring for mennesker med demens på basis af deres institutionsmedlemskab af Alzheimerforeningen. Nye Bøger Boganmeldelse af Freja Autrup, 8 år Efterår i hovedet Dagmar H. Mueller og Verena Ball- haus. Forlag Klematis, 2006, ISBN Jeg har læst en bog, der hedder»efterår i hovedet«. Den handler om to personer, Katrine og Bedstemor Anni. Bedstemor Anni er hende, der har Alzheimers sygdom. Katrines veninde Sonja bliver lidt forskrækket over bedstemor Annis opførsel. Jeg synes, at historien er god, fordi man næsten kan fornemme, hvad pi- gen tænker. Den fortæller om en grim sygdom på en god måde. Jeg synes, at det bliver nemmere at forstå Alzheimers sygdom, fordi bogen er skrevet på en måde, der er nem at forstå. Den har nogle eksempler på, hvordan en, der er ramt af sygdommen, opfører sig. Så bliver det hele lettere at forstå. Jeg kan godt lide tegningerne, fordi de er tegnet på en anden måde, end man plejer. Der sker en masse ting på tegnin- gerne. Det virker, som om tegnin- gerne er glade. Jeg tror, at andre børn vil synes godt om bogen. Det er en god måde at lære om sygdommen. Mennesker, der har Alzheimers, er ikke farlige.

13 Når hukommelsen svigter, finder livet vej på ny Agneta Ingberg om sit liv med Alzheimers sygdom og Birgitta Andersson, Unitas Forlag 2007, ISBN: Agneta Ingberg er præst, og da hun fik diagnosen Alzheimers sygdom, besluttede hun sig for at fortælle andre om sygdommen, og om hvordan livet med alvorlig sygdom opleves af personen selv. Hun vil fortælle os, at det godt kan lade sig gøre at leve et ganske udmærket liv, selv med Alzheimers sygdom. Da hun ikke længere selv kan skrive, er det hendes mangeårige veninde, der på baggrund af deres mange samtaler om sygdommen, nedskriver Agnetas ord. Denne bog vil jeg varmt anbefale, idet den udover en meget hjertevarm og personlig beskrivelse også rummer fakta om sygdommen og sygdomsforløbet. Lotti Larsen, Demenslinien Værd at vide 2007 Håndbogen, der bør findes i ethvert hjem Munksgaard Danmark og Ældre sagen. Diverse forfattere, redaktion Gitte Clausen. ISBN-13: ISBN-10: Sidste nye udgave af denne bog, som er en vigtig håndbog for alle ældre og seniorer, der ønsker at holde sig ajour med rettigheder, pligter og muligheder. Denne udmærkede bog er skrevet på baggrund af Ældre Sagens medlems-rådgivning på det sociale og juridiske område. Lotti Larsen, Demenslinien Opslag Livsfarligt at behandle demente med antipsykotisk medicin Demente har næsten tre gange så stor risiko for at dø, hvis de behandles med antipsykotisk medicin. Sløvhed, større risiko for fald og blodpropper er nogle af konsekvenserne af medicinen, som gives til 28 procent af landets plejehjemsbeboere. Det fortalte læge fra Psykiatrisk Hospital, Nils Chr. Gulmann på et oplæg på DemensDagene 14. og 15. maj. Vaccine mod Alzheimers Tyve danske patienter deltager i øjeblikket i et forsøg med en vaccine, der måske kan modvirke Alzheimers. Vaccinen består af nogle antistoffer, der sætter sig på proteinet betaemyloid. Beta-amyloid ophober sig i hjernen og fører til Alzheimers. Antistofferne sætter en proces i gang, som stopper yderligere ophobning af beta-amyloid, og håbet er, at antistofferne også kan nedbryde nogle af de skadelige proteiner, som allerede har ophobet sig. Overlæge Peter Johannsen fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet fortalte om disse forsøg på DemensDagene 14. og 15. maj. - Behandling af demente med antipsykotisk medicin bygger på en tung tradition og et menneskeligt ønske om at vinde genveje ud af problemer med de gamle demente. Men det bygger også på uvidenhed i stedet for at gavne de demente, forkorter det deres liv og nedsætter deres livskvalitet, sagde han blandt andet. Arrangørerne af DemensDagene er Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet i samarbejde med Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service under Socialministeriet samt Alzheimerforeningen. 13

14 Brevkasse Demenslinien - spørg om alt På Demenslinien kan du faktisk spørge om alt, hvad der har med demens og demenssygdomme at gøre. Du kan ringe helt anonymt, hvad enten du selv har en demensdiagnose, er pårørende eller arbejder professionelt med demens. Vi har dagligt mange forskellige typer af spørgsmål, og som noget nyt her i Magasinet Demens, vil vi bringe nogle af de mere typiske henvendelser, vi møder og viderebringe de svar, som er givet. Alt sammen i håbet om at dele ud af fælles erfaringer. Lotti Larsen Socialrådgiver Demenslinien 14 Ændring: I sidste nr. af Magasinet Demens skrev jeg om psykologhjælp til både den demente og de nære pårørende. I forbindelse med Kommunalreformen pr. 1. januar er Sygesikringsloven ophørt. Reglerne om psykologhjælp findes nu i Sundhedslovens 63. Spørgsmål: Frit valg af plejehjemsbolig? Min far har Lewy Body Demens og kan ikke længere klare at bo hjemme. Han skal derfor indstilles til en plejebolig. Min far bor alene i en lejlighed i København, og jeg, hans eneste barn, bor i Kolding. Jeg vil derfor spørge, om der er mulighed for at få min far på plejehjem i Kolding, således at jeg kan være tæt på min far i hans sidste år, og således at min familie kan besøge ham hyppigere. Han kender efterhånden ikke ret mange personer mere i København. Nogle gange tror min far faktisk, at han stadig bor i Jylland, hvor han stammer fra. SVAR: I Danmark har man frit valg af plejebolig, så din far kan godt ønske sig en plejebolig i Kolding i nærheden af dig og din familie. Dette frie valg er, hvis din far kan vente på den ønskede plads. Sker der noget akut i din fars situation, således at han pludselig har behov for en plejebolig, kan man blive nødt til at tage den bolig, som kommunen kan anvise på det tidspunkt. Det vil være muligt at flytte til den ønskede bolig på et senere tidspunkt, men da skal man overveje, om dette vil være gavnligt for din far. Det kan være svært for en dement person at flytte flere gange. Her skal man blandt andet tænke på hvor længe din far har boet i den tildelte plejebolig hvordan er han faldet til dér har han knyttet nogle bånd med andre af beboerne o.s.v, Personalet vil kunne være behjælpelig med at træffe den rette beslutning, hvis din fars situation er således, at han ikke selv kan tage stilling til det. Din far skal i første omgang visiteres til en plejebolig i sin bopælskommune, altså København. I skal have kontakt til en såkaldt visitator, som man kan kontakte i hjemmeplejen for det distrikt, din far tilhører. Visitatoren udfylder sammen med jer et ansøgningsskema, som derefter bliver behandlet og godkendt på et møde. Papirerne bliver videresendt til Kolding Kommune, således at din far da vil være på venteliste dér. Spørgsmål: Pasning af nærtstående. Jeg er datter af en kvinde, der i en alder af 56 år har fået konstateret Demenslinien Alzheimers sygdom. Min mors sygdom udvikler sig meget hurtigt, fordi hun har fået flere blodpropper i hjernen, siden hun har fået diagnosen. Det vil sige, min mors situation er blevet væsentlig dårligere, således hun nu har tiltagende svært ved at klare sig selv i eget hjem trods hjemmehjælp o.s.v. Jeg arbejder selv i plejesektoren, og det er naturligt for mig, at det er mig der støtter og hjælper min mor i dagligdagen (mor bor alene). Mit spørgsmål er derfor: Findes der en ordning, hvor jeg kan få orlov, således at jeg kan hjælpe min mor, indtil kommunen og jeg finder et egnet sted for hende at bo? SVAR: Der findes en orlovsmulighed, der passer til den situation, du beskriver. Servicelovens 118, læs evt. nærmere her: skriv i søgerubrikken: Servicelovens 118 og gå nedad i teksten indtil du finder overskriften Pasning af nærtstående. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, kan få op til maksimalt 6 måneder med denne ordning. Betingelserne er, at pasningen er et alternativ til et døgnophold uden for hjemmet, altså at din mors plejebehov svarer til et fuldtidsarbejde. Din mor skal være indforstået med, at du overtager pasningen, og kommunen skal vurdere, om der måtte være noget, der taler imod pasningsforholdet. Du vil blive ansat under hjemmeplejen i den kommune, hvor din mor bor. Lønnen vil p.t. være kr. pr. måned. Dertil kommer feriepenge og pensionsbidrag. Der skal betales A-skat. Du har ret til orlov fra din nuværende arbejdsplads i den periode, hvor du er ansat til pasningen. Kommunen har pligt til at rådgive og vejledning om ordningen. N H f B E 1 o b D d L o o s K

15 Nyheder Hver dag bringes nyheder fra hele landet om demens. Viden om demens På DemensNet kan du læse om den nyeste viden om sygdommen demens. Hjælp til pårørende Du kan læse om de svære tanker og følelser, der kan komme, når din nærmeste har demens. Mødestedet - Ekspert chat En gang om ugen er det muligt at stille spørgsmål direkte til en ekspert i chatrummet. - Chat Du kan få gode råd og hjælp fra andre i samme situation som dig. Nyhedsbrev Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, der udsendes hver 14. dag. Brevkassen Et panel bestående af 12 eksperter på demensområdet er parat til at besvare spørgsmål. Du vil altid få svar på dit spørgsmål. Dagbogen Du kan dele dine erfaringer med andre i samme situation som dig og få råd og hjælp. Lundbeck Institute er specialiseret i uddannelse og formidling af viden indenfor psykiske og neurologiske lidelser til specialister, sundhedspersonale, patienter og pårørende. Klip annoncen ud og hæng den op på opslagstavlen. Lundbeck Institute Grevinde Danners Palæ Skodsborg Strandvej Skodsborg Tlf

16 Indlæg fra vores medlemmer 16 Vi takler de udfordringer og strabadser, vi kommer ud for i livet, forskelligt. Nogle lukker sig inde og andre har det bedre med at dele deres oplevelser med andre. Mødet med demens er en stor udfordring, hvad enten man selv bliver ramt af sygdommen, eller det er ens pårørende, der gør. Alzheimerforeningen er den yderste ramme om et netværk af be-rørte af demens. Vi har mange engagerede medlemmer, der bidrager på hver deres måde. Du kan her læse om Rita Møller Nielsen og Gerda Hansen, to af vores medlemmer der er aktive for foreningen. De er på hver deres måde berørte af sygdommen, og har hver især fundet deres egen personlige måde at takle det på. Rita Møller Nielsens historie At miste alt en dagbog om demens Alzheimerforeningen er ofte ude for, at pårørende til demente vil have materiale om sygdommen sendt i en anonym kuvert, da de er kede af at indrømme, at der er et nært familiemedlem, der lider af demens. Rita Møller Nielsen gør i denne bog op med mange fordomme. Da hendes ægtefælle gennem mere end 40 år, Oluf, i 2003 bliver udsat for»den lille død«, beslutter Rita sig for at skrive en dagbog om forløbet. I bogen skriver Rita ærligt om den spæde begyndelse i 2003, hvor hun længe håber på, at der kun er tale om en begyndende dårlig hukommelse. Men Oluf lider af vaskulær demens/ Alzheimers og hurtigt udvikler sygdommen sig, så han ikke kan kende børn, børnebørn, familie og naboer. Dagbogen følger den svære udvikling, Oluf gennemgår fra begyndelsen i 2003 og frem til det øjeblik den 28. september 2006, hvor Oluf endelig får fred. Dagbogen var Ritas måde at takle sin mands sygdom på. Hun brugte computeren til at læsse sin sorg og sine bekymringer over på. Allerede mens Oluf stadig levede, medførte en artikelserie i deres lokale avis, at Rita fik mange henvendelser fra folk, der ville høre om demens. Sygdommen er desværre stadig tabubelagt for mange, men der er behov for åbenhed og information, da en af årsagerne til dette tabu er manglende viden om sygdommen og dens konsekvenser. Dagbogen er en beretning om meget private oplevelser, men Rita synes det er i orden, da hun har et formål med det. Hun håber, bogen kan hjælpe andre pårørende og plejepersonale. For hende selv var dagbogen en måde at komme helskindet gennem det svære forløb. Bogen er på 148 sider og koster kr. 168,-. Den kan købes direkte hos forlaget Mine Erindringer eller af Rita selv, tlf eller mail: rit-mn@mail.dk Gerda Hansens historie Hyldest til naturen»sådan bruger jeg mine ressourcer i mit nye liv med en demens-diagnose«lyder den indledende sætning i et brev Alzheimerforeningen har modtaget fra Gerda Hansen. Hun er medlem af foreningen og har selv fået stillet diagnosen demens. Vi bringer her et uddrag af hendes historie og et af hendes digte. Viden * skaber forståelse For fem år siden i en alder af 57 år fik jeg diagnosen Alzheimers sygdom. På en måde var den besked en stor lettelse for mig, for nu vidste jeg, hvad der var årsag til de gener, jeg havde haft gennem flere år. Jeg følte, at jeg nu blev»tilladt«, jeg havde på en måde ret til at være glemsom og desorienteret. Jeg behøvede ikke længere skamme mig, når jeg hørte folk hviske,»nu må hun da snart kunne tage sig sammen«. Hidtil havde mine

17 forandringer været bedømt som værende af depressiv karakter. Forståelse * skaber tryghed Med den rette diagnose kunne jeg nu søge oplysninger om min tilstand, hvilket er vigtigt for mig, der er alene. Den viden, jeg har tilegnet mig gennem for eksempel kurser og foredrag, har hjulpet mig meget omkring forståelse af min sygdom, og for mig er det meget lettere at være demensramt end depressiv. Jeg genoptog mit førhen så positive livssyn, og begyndte at bruge humor og selvironi, for at bløde op på besværlighederne. Dette til stor lettelse også for familien, som nu følte det som en hel befrielse at kunne joke med tilstanden og grine sammen med mig af mine»fjomseting«og skøre ordstillinger. Tryghed * skaber bedre livskvalitet Da der efterhånden er flere af mine vante aktiviteter jeg har måttet give afkald på, prøvede jeg at finde nye ting at være optaget af (for ikke at henfalde til at sidde og græmmes over de ting, jeg ikke længere kan). Jeg dyrker nu i høj grad min glæde ved at færdes i naturen, jeg begyndte også at skrive om nogle af de ting, der blev vanskelige for mig. Som en slags selvterapi får jeg vendt svære ting ved at beskrive dem i rim og digte. Noget helt nyt for mig er også, at jeg tager ud i forsamlinger og uddannelsessteder for at fortælle om mit liv med demenshandikap. Jeg er meget opsat på at være med til at udbrede vide om demens og vise en af mange måder at takle sin sygdom på. Den kan ramme flere aldersgrupper, og mundvigene behøver ikke nødvendigvis at hænge nedad, hver gang man hører diagnosen Alzheimerssygdom. Bedre livskvalitet * forlænger liv Det, at jeg får mulighed for at bruge mine nyopdagede resurser på den måde, har jeg stor glæde af. Den succes, jeg høster, virker for mig bedre end alverdens demens-medicin, og bivirkningerne er styrket selvværdsfølelse. Rastløshed Kendt er denne rastløshed, som dement ved jeg besked, tilstanden kendes af andre, frem og tilbage må man vandre. Jeg rejser mig og går og husker ej hvornår. Jeg drejer rundt og vrider hjerne, huske vil jeg også gerne. Jeg sætter mig og tænker om bare tanken til mig kom. Hvad var det mon jeg skulle? Hjernen slår en krusedulle. Jeg rejser mig igen og står. Befriet slår jeg på mit lår. Helt anden tanke nu jeg får. En travetur i sol og vår. * Jeg gider ikke tænke mer. Og sundt det er at motioner. Lundbeck er en dansk virksomhed med missionen at forbedre livskvaliteten for mennesker som lider af psykiske og neurologiske lidelser lundbeck Pharma A/s Dalbergstrøget 5 DK-2630 Taastrup Digtsamlingen Hyldest til naturen er på 36 sider og sælges for kr. 30,- 17

18 Aktiviteter - i lokalforeningen 18 BORNHOLM Erindringscenter Bornholm og det åbne museum Toldboden Toldbodgade 1 B, 3700 Rønne Åbent torsdage kl eller efter aftale. Erindringskasser og brug af lokaler efter aftale. Kontakt: Jens Rehfeld Kofod, tlf , rehfeld@mail.tele.dk. FREDERIKSBERG Netværk for pårørende Tid: 1. onsdag i måneden kl Sted: OK-Centret Prinsesse Benedikte, Sankt Nikolaj Vej 4, 1953 Frederiksberg. Kontakt: Lilly Wissing, tlf FREDERIKSBORG Alzheimerkontor: Ndr. Jernbanegade 13 C, 3400 Hillerød. Tlf Demens Café - hver måned. Se nærmere på under lokalforening Frederiksborg Naturvandring ture med Alzheimerforeningen. Se nærmere på under lokalforening Frederiksborg. Demenscafeen»Sommerfuglen«Værested for demente og deres pårørende. Tid: 1. tirsdag i måneden kl Vi hygger os i lokalet eller tager på udflugter. Sted: Lokalet Vapnagård, Hestens Bakke 33, Helsingør. Kontaktperson: Birgit Schieldrup, tlf Hanne Bayer, tlf FYN Har du brug for rådgivning eller støtte omkring livet med demens så kontakt Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej 58 i Odense, tlf Åbent mandag til torsdag kl Telefontid man-onsdag kl og torsdag kl kallerupvej@post.tele.dk. Infocafe for unge pårørende torsdag den 7. juni kl på Kallerupvej 58 i Odense Demenscafe i Otterup - Huset i Søndergade, mandag den 14. maj kl Demensramte fra Rådgivningscentret deltager. Yderligere oplysninger ved demenskoordinatorerne i Nordfyns kommune Anne Lyth, tlf og Lone Jensen, tlf Tænketank for yngre demensramte onsdag den 20. juni kl på Kallerupvej 58 i Odense. Tilmelding til Ulla Thomsen, tlf Sommerfrokost torsdag den 21. juni kl , Kallerupvej 58 Odense. Tilmelding på tlf Havehygge og Petanque onsdag den 27. juni kl på Kallerupvej 58. Kom og nyd haven, en kop kaffe og en petanquedyst. KØBENHAVN Foreningens kontor, Huset, Thit Jensens Vej er lukket i juni, juli og aug. Værested:»Dag- og Aktivitetstilbud for hjemmeboende yngre demente og deres pårørende«. Åbent mantorsdag kl , fredag kl , Huset, Thit Jensens Vej 6, 2200 København N. Drives af Københavns Kommune: Daglig leder Louise Bjørn-Andersen, tlf demenscnorhuset@suf.kk.dk Cafemøde: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø Sidste onsdag i hver måned kl Se emnerne på under Lokalforeninger/København. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. - Alle er velkomne: Onsdag den 29. august 2007 Emne: Hvordan kan man have et værdigt liv i et demensramt par forhold? Kom og hør psykolog ved Frederiksberg ældrecenter Ingrid Lauridsen Onsdag den 26. september 2007 Emne: Københavns Kommunes demenspolitik. Hvad har vi nået? - Hvad er fremtidsplanerne? Kom og bliv orienteret af Sundheds - og omsorgsborgmester Mogens Løn borg. MIDT-VEST (RINGKØBING) Åben Cafe for pårørende, Koloritten, Nørregade 7, Herning. 2. onsdag i måneden fra kl Kontakt: lokalformand Inger Marie Jensen, tlf , som også kan oplyse om tilbud til demente og pårørende i Struer, Vildbjerg, Ikast, Videbæk, Aulum og Holstebro. NORDJYLLAND Rådgivning - åbent for alle, som har behov for rådgivning og vejledning. Tid: 1. torsdag i hver måned kl Sted: Frederikshavn Sygehus, Barfredsvej, Frederikshavn. Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5, Gærum, tlf

19 For mere information om støtte- og pårørendegrupper se eller se side 23 for oplysning om lokalformændenes telefonnumre. Cafe - mødested for mennesker med demens, for venner og pårørende. Du kan mødes med andre i samme situation, udveksle erfaringer, få nye bekendtskaber samt råd og vejledning. Tid: Den sidste onsdag i hver måned kl (lukket helligdage, juli og december). Sted: Seniorhuset, Aagade 9, 9000 Aalborg. Kontakt: Jette Paulin, tlf Gunver Folmand, tlf Frivilligmarked i Aalborg. Lørdag den 1. september, kl Alzheimerforeningen træffes på Gammel Torv, Aalborg. KØBENHAVNS OMEGNSKOMMUNER Caféaftener for mennesker med demens og deres pårørende. Tid: 1. onsdag i måneden fra kl Juli lukket. Sted: Café Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev. Kontaktperson: Grethe Koudahl, mobil Man- og onsdag kl »Klubben«for mennesker med demens og deres pårørende. Tid: Torsdage i lige uger fra kl Sommerpause: Sidste gang den 14. juni - starter igen den 23. august. Sted: Foreningscentret, Tårnbyvej 5, lokale 1, 2770 Kastrup. Kontakt: Gunhild Schrøder, tlf »En introduktion til Eden Alternativet«med Jane Verity - Temadag for fagpersonale og andre interesserede. Tid: Mandag den 19. november 2007, kl Sted: Medborgerhuset i Herlev, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev. Kontakt: Gunna Bloch Johansen, tlf STORSTRØM Lokalforeningen har kontor på Oringe, Færgegårdsvej 15 F, dør 23, 4760 Vordingborg, tlf , parkdal@privat.dk Værestedet»Lørdagsklubben«for yngre demente. Tid: 2. lørdag i måneden kl Sted: Daghjemmet Egehuset, Banevej 6, 4735 Mern Kontakt: Kate Kristensen, tlf Åben Cafe for demente og pårørende i Vordingborg. Tid: Sidste mandag i måneden kl (lukket juni og juli). Sted: Røde Kors Caféen, Algade 43 D, 4760 Vordingborg. Kontakt: Kate Kristensen, tlf Sommertræf i Knuthenborg Park Onsdag den 15. august 2007 kl Pris 80 kr. pr. person for entré og kaffe m. brød. Medbring madkurv - borde og stole. Transporten dertil må man selv klare. Deltagerantallet er begrænset og går efter først til mølle princippet. Husk skriftlig tilmelding senest den 1. august 2007 med angivelse af navn, adresse, antal personer og antal biler til: Erik Kjørup Andersen, Trættevejen 1, 4800 Nykøbing F. Nærmere information tlf SYDVEST (RIBE) Rådgivning. Tid: Onsdag den 6. juni kl Sted: Plejecenteret Mødestedet Nygade 29, 7200 Grindsted. Tilmelding er ikke nødvendig. Demenstræf med let og glad gymnastik for demente + frokost, dans og kaffe. Tid: tors. den 20. september kl Sted: Glejbjerg Fritidscenter. Pris incl. frokost og kaffe 100 kr. SØNDERJYLLAND»Demenstræf«udflugt for demente, pårørende og plejepersonale Årøsund Badehotel, Årøsund. Den 29. august 2007 kl Henvendelse til Lillian Bernth Thomsen, tlf Foredrag ved speciallæge Lars Laugesen, Folkehjem i Aabenraa. Den 27. september Henvendelse og nærmere oplysninger Lillian Bernth Thomsen, tlf Værestedet: Vi er pårørende til demente personer, vi interesserer os for dementes forhold og livskvalitet. Tid: Onsdag i lige uger kl Sted: Grønnegården, Langrode 15, 6200 Aabenraa. Kontakt: Inga Mathiesen, tlf TREKANTOMRÅDET Torsdagscafé arrangeres af frivillige og pårørende gratis adgang og ingen tilmelding. Sted: Gulkrogcentret, Gulkrog 9, 1. sal (elevator), 7100 Vejle. Planlagte møder: Torsdag, den 7. juni Forårstur til Hjarnø. Torsdag, den 21. juni Sankt Hans - arrangement Torsdag, den 16. august Sæsonstart med sang og samvær Torsdag, den 30. august Allersidste frist for tilmelding til Kølkær ferie 19

20 Aktiviteter - i lokalforeningen (fortsat) Torsdag, den 13. september aflyst pga. ferieturen Fredag, den 14. september til torsdag, den 21. september Ferie i Kølkær. Afgang Gulkrog kl. 10. Pris 200 kr. pr. prs. pr. døgn, hvis du er medlem af Alzheimerforeningen, ellers 300 kr. Nærmere orientering udleveres separat. VESTSJÆLLAND Fristedet: Mødested for personer med demens og pårørende. Sted: Pyramidesalen, Midtsjællands Baptistkirke, Kirkestræde 4, Nyrup. Kontakt: Anna Grete Refsgaard Jørgensen, tlf Rådgivning, undervisning, hygge. Sommerens arrangementer: Onsdag den 20. juni Hestevognstur til Bromme Lillesø fra Plantagevej 13, Døjringe kl. 14. Afslutning på Sværdsholtevej 7 i Vedde hos Kaj og Anna Grete. Pris: kr. 125,00 pr. deltager. Onsdag den 26. september kl Udflugt. Program ikke fastlagt. Ferieophold. Musholm Bugt Feriecenter august inkl. For 8 ægtepar/samboende hvor den ene part er demensramt og hjemmeboende. For medlemmer i Lokalforeningen Vestsjælland. Pris: kr ,00 pr. person. Nærmere oplysninger: Anna Grete Refsgaard Jørgensen, tlf ØSTJYLLAND Info- og støttegruppe for pårørende - Århus med deltagelse af fagpersoner. Tid: sidste onsdag i måneden kl (dog ikke juli og december). Åbent tilbud ingen tilmelding. Sted: Psykiatrisk Hospital, Lægegang D, bygn. 24 K, Skovagervej 2, Risskov. Kontakt: sekretæren, tlf Info- og samværscafé Silkeborg Varm mad og drikke kan købes. Tid: 3. onsdag i måneden. Sted: Mariehøj Sognehus, Silkeborg. Kontakt: Conny Flensborg, tlf Samværscafé for demente og pårørende Rønde. Formålet er at øge indsatsen for hjemmeboende med demens i tidligt stadie og deres netværk. Tid: 2. og 4. torsdag hver måned kl Sted: Hotellet, Hovedgaden 10, 8410 Rønde. Kontakt: demenskoordinator Søs Larsen, tlf eller Anne-Grethe Birkbak, tlf For mere information om støtte-og pårørendegrupper se eller se side 23 for oplysning om lokalformændenes telefonnumre. Demenslinien - spørg om alt tlf