Spritstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spritstrategi 2011-13"

Transkript

1 Spritstrategi Udarbejdet af arbejdsgruppen for sprit, der består af: Winnie Lund, Vejcenter Syddanmark Andreas Bryld Hansen, Syd- og Sønderjyllands Politi Peter Stryhn, Midt- og Vestsjællands Politi Ruth Møgelvang, Holbæk kommune Anders Malmby, Byens Trafikråd Maj-Britt Tinglev, Rudersdal Kommune Pia Langhoff, Odense Kommune Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik Michelle Lykke Laviolette, Rådet for Sikker trafik 1

2 Indhold Indledning... 3 Tidligere kampagner og strategi Baggrund... 4 Forundersøgelse... 5 Målgrupper... 5 De årige... 5 Alkoholafhængige versus almindelige forbrugere... 6 Omgivelserne... 6 Chancebilisten og vanekøreren... 6 Provinsen, natten, weekenden... 7 Målgrupper kort fortalt... 7 Kommunikationsstrategi... 8 Budskab nr. 1: Få afklaret i starten af festen, hvem der kører hjem?... 8 Budskab nr. 2: Omgivelserne kan støtte chaufføren... 9 Budskab nr. 3: Stop efter Holdnings-, handlings- og vidensmål... 9 Samarbejdspartnere Kommunernes og vejcentrenes rolle Politiets rolle Rådet for Sikker Trafiks rolle Netværk Andre tiltag Screeningsalkometre Evidensalkometre Alkolås Øget kontrol Lavere promillegrænser Alkohol- og Trafikkurser Hårdere straffe Frakendelse af kørekortet Systematisk tilbud om behandling til spritbilister med alkoholafhængighed Trafikpolitik i virksomheder Bilagsoversigt

3 Indledning Spritkørsel er stadig et stort problem i trafikken. I hver 6. dødsulykke i trafikken er der en spritbilist indblandet. En del af de ulykker kan forhindres med adfærdsændrende og holdningsbearbejdende kampagner. Denne strategi for fælles landsdækkende spritkampagner fastlægger retning for de kommende tre års fælles kampagneindsats og beskriver væsentlige indsigter og problemstillinger omkring spritkørsel i bil. Valgene i strategien er baseret på erfaringer og evalueringer fra de seneste års fælles kampagner og nye forundersøgelser. I de kommende tre år skal indsatsen mod spritkørsel rettes mod en klart defineret målgruppe. Målgrupper er mænd i alderen år, der primært bor i provinsen. De er chancebilister eller vanekørere, men ikke alkoholafhængige. De kører spritkørsel i aften- og nattetimerne i weekenden. Hertil kommer alle omgivelserne til denne målgruppe, som er familie, venner, kolleger mm, som han er til en eller anden form for social sammenkomst med. Der skal endnu mere fokus på situationen i begyndelse af festen, dvs. på det tidspunkt, hvor man skal beslutte, om man vil køre eller ej. Der skal altså fokus på, at omgivelserne støtter chaufføren og er med til at forhindre, at der opstår en situation, hvor der er behov for at gribe ind. Tidligere kampagner og strategi Denne strategi bygger videre på spritstrategien for , som kort fortalt har haft til formål at omsætte viden og holdning til handling. Folk ved godt, at spritkørsel er farlig og tager stor afstand fra det. Alligevel er der mange, der kører spritkørsel og mange, der undlader at gribe ind over for spritkørsel. Strategien for de foregående tre år har haft til formål at aktivere omgivelserne til potentielle spritbilister til aktivt at sige noget/gribe ind, inden spritkørslen finder sted. Selv om spritkørsel bliver betragtet som socialt uacceptabelt og meget pinligt, så viste vores undersøgelser, at der er et meget stort tabu forbundet med at påtale andres alkoholindtag. Dette afholder mange mennesker fra at sige noget til spritbilisten, selv om de godt ved, at de burde forhindre ham i at køre. Hvor svært det føles at gribe ind afhænger af, hvor meget den anden har drukket, samt hvor godt man kender vedkommende: Hvis en person er meget fuld, er det ikke pinligt eller svært at gribe ind. Men hvis man er det mindste i tvivl, om en anden er i stand til at køre, er det let at finde undskyldninger for sig selv og sværest at gribe ind. Jo bedre man kender personen, jo mere tilbøjelig er man til at gribe ind. Og omvendt: jo mindre man kender personen, jo mindre tilbøjelig er man til at gribe ind. Målgruppens værste frygt er: Jeg kunne have stoppet spritbilisten, men jeg gjorde det ikke. Han kørte en uskyldig ihjel. Dette blev udgangspunktet for kampagnens tv-spots, hvor situationen blev vendt på hovedet, og det gennem en genkendelig hverdagssituation blev demonstreret, at man kan forhindre spritbilisten i at køre ved at stille et simpelt spørgsmål; og dermed forhindre ulykken i at ske. Formålet med strategien var, at: 3

4 sætte fokus på den sociale situation inden spritkørslen finder sted og bearbejde de sociale barrierer for indgriben gøre det mere legitimt og markant mere udbredt at gribe ind over for potentielle spritbilister også i tvivlstilfælde ændre opfattelsen af spritkørsel til også at omfatte kørsel med lidt for meget i blodet Kampagnen er blevet evalueret gennem alle 3 år, og resultatet viser, at strategien er holdbar og værd at bygge videre på. Budskabet er blevet godt modtaget, kampagneelementer er vurderet positivt, og kampagnen har skærpet folks opmærksomhed på, om andre er på vej til at køre, selvom de har drukket for meget. For ca. hver 4. i målgruppen har kampagnen fået dem til at gribe aktivt ind overfor en spritbilist. 1 Kommunikationskanalerne, som har været benyttet er: tv-spots, radio-spots, presse (kampagnen har fået meget stor pressedækning i 2009 og 2010), facebook-app (pt personer har downloadet vores app.), outdoor og events. Målgruppen har været defineret meget bredt måske for bredt. I de kommende tre år skal indsatsen mod spritkørsel videreudvikles og rettes mod en snævrere defineret målgruppe. Der skal endnu mere fokus på situationen i begyndelse af festen, dvs. på det tidspunkt, hvor man skal beslutte, om man vil køre eller ej. Der skal altså fokus på at forhindre, at der opstår en situation, hvor der er behov for at gribe ind. Baggrund Ligesom resten af trafikulykkerne er spritulykkerne reduceret de sidste mange år. Alkohol er dog stadigvæk en af de største dræbere i trafikken. Hver 4. dræbte i trafikken dør i en ulykke, hvor alkohol er en faktor (alle trafikanttyper: fodgængere, cyklister, knallertkørere, bilister mm). Hver 6. dør i en ulykke med en spritbilist altså hvor det er bilisten, der er beruset. Hver 7. personskade i Danmark sker i uheld med en påvirket trafikant. I gennemsnit bliver ca taget i spirituskørsel om året, heraf ca i forbindelse med trafikulykker. I 2009 døde 75 personer i en spritulykke, mens 421 kom alvorligt til skade. Således står vi over for en positiv udvikling, som dog stadig er et stykke fra at opnå det langsigtede mål i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, der er at reducere antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i spritulykker med 40 pct. i 2012 i forhold til Det svarer til en reduktion af dræbte fra 85 til 51 og en reduktion af alvorligt til skadekommende fra 458 til 275 i Samler man vigtige informationer fra spritulykkernes statistik, finder man følgende nøgletal: 9 ud af 10 spritbilister er mænd. Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag. Det er en tendens, der ikke ses i andre trafikulykker. Der sker flest spritulykker om sommeren. Det samme mønster gør sig gældende for andre typer af ulykker. De fleste spritulykker er eneulykker. Det gælder ikke for andre typer af trafikulykker. Der er flest unge og midaldrende spritbilister. De forskellige grafer og tal kan nærstuderes i bilag 2. 1 Læs mere i Evaluering af spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist, Epinion 2010, bilag 1. 4

5 Forundersøgelse Arbejdsgruppen har som led i strategiarbejdet igangsat en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse via nettet (oktober 2010) for at dykke dybere ned i danskernes alkoholvaner. En mere udtømmende beskrivelse af undersøgelsens resultater fås i bilag 3. Her beskrives kort de konklusioner, vi har hæftet os mest ved: Alkohol har en fremtrædende social funktion. Der er tilsyneladende et meget stærkt og naturligt link mellem hyggeligt/festligt samvær og alkohol. Man drikker for at understrege det gode samvær og begivenheden. Hvad betyder det for dem, der vælger ikke at drikke? Når de siger nej tak til alkohol, siger de indirekte også nej tak til den gode stemning og til at fejre begivenhed på bedste eller i hvert fald mest forventede facon. Social flertalsmisforståelse om forventninger mellem gæster og vært. Undersøgelsen peger på en tendens til, at man som vært serverer alkohol, fordi man tror, at gæsterne gerne vil drikke det, og at man som gæst drikker det, fordi man oplever, at værten har gjort meget ud af det, eller på anden måde fremviser glæde ved, at man drikker det. Nydelsen er i centrum. Der bliver generelt gjort langt mere ud af vinen (som serveres og nydes med god mad) end de ikke-alkoholiske drikkevarer. Hermed bliver vinen kategoriseret som noget man i høj grad nyder. Det smager godt og er udvalgt særligt til maden. Dette gør det sværere at sige nej tak til vinen. Drikkepres som betydningsfuld faktor. En tredjedel af danskerne oplever, at det er nødvendigt at begrunde det, når de siger nej tak til alkohol. Samtidigt viser undersøgelsen en signifikant sammenhæng mellem drikkepres og spritkørsel. Sunde/lækre alternativer kan være en del af løsningen. Knap en tredjedel af de adspurgte tilkendegiver, at de ville være mere tilbøjelige til at fravælge alkoholen, hvis der blev gjort noget mere ud af alternativet, så de ikke-alkoholiske drikke var lækre og indbydende. Kørsel som hyppigste begrundelse. At man skal køre i bil fremgår som den mest brugte begrundelse for ikke at drikke alkohol (80 %). Det siger noget om, at der generelt er stor respekt for, at man ikke blander alkohol og kørsel. Målgrupper De årige Der er ingen tvivl om, at de unge mænd mellem 18 og 24 år fylder relativt meget i ulykkesbilledet. Men da de er målgruppe for en anden fælles indsats, koncentrerer vi os om dem på 25 år og opefter. Ifølge statistikken over de seneste år er der færre ulykker blandt de ældre (fra 45 og op), hvorfor arbejdsgruppen vælger at fokusere indsatsen på de årige. Det kan vi tillade os, fordi den ældre målgruppe sagtens vil kunne støde på kampagnen og identificere sig med den, selvom de ikke er den primære målgruppe. Går man derimod den modsatte vej og designer kampagnen til den ældre målgruppe, risikerer man i højere grad, at dem under 45 år falder fra. En anden årsag, til at netop denne gruppe er interessant at arbejde med, er, at de stadig har hjemmeboende børn, som meget vel kan tænkes at være i den alder, hvor alkohol inden for en kort årrække bliver et følsomt tema, som forældrene skal tage stilling til sammen med de unge. Således henvender vi os til en målgruppe, der har et stærkt incitament til at fungere som en fornuftig rollemodel. 5

6 Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at forældrenes holdning til alkohol har en afsmittende effekt på deres børn. Jo mere afslappet forældrene tager det, jo mere drikker deres børn, mens en mere stringent holdning fra forældrenes side rent faktisk virker efter hensigten, så børnenes alkoholforbrug bliver mindre. Dette er en god sideeffekt. Alkoholafhængige versus almindelige forbrugere Arbejdsgruppen har valgt at fokusere kampagneindsatsen over for den målgruppe, som vi mener, vi kan nå gennem kommunikation. For de spritbilister, der er alkoholafhængige, har kampagnekommunikation sandsynligvis kun meget ringe effekt, da de har mange andre altoverskyggende problemer end spritkørsel. Til gengæld er der en lang række tiltag, man kan gøre for at mindske antallet af spritulykker blandt de alkoholafhængige. Disse tiltag er af mere lovmæssig karakter og bliver beskrevet i afsnittet andre tiltag sidst i strategien. Omgivelserne Strategien lægger sig tæt op af de seneste års succes med at tale til både spritbilisten selv og dennes netværk og omgivelser. Således kommer vi til at arbejde videre med tanken om, at alle skal tage et ansvar for, om nogen i et selskab kører berusede hjem. Vi vil tale til både værten og gæsterne i selskabet. Værten kan gøre en forskel ved fra start af at spørge, hvem der kører hjem (medmindre værten har sørget for overnatning) og sørge for at chaufføren får tilbudt et alternativ til den gode vin (eller velkomstdrink), der er lige så spændende som vinen. På den måde er værten med til at gøre det lettere for chaufføren at sige nej tak til alkohol, idet chaufføren oplever, at der er et godt og gangbart alternativ til alkoholen, som i samme grad som alkoholen understreger begivenheden, hyggen og den gode mad. Gæsterne kan ligeledes gøre deres for ikke at stemple chaufføren som kedelig, fordi han ikke drikker alkohol. Chancebilisten og vanekøreren I 2007 foretog arbejdsgruppen en række kvalitative interviews med kursister og undervisere på AT-kurser (Alkohol og Trafikkurser). Formålet var at blive klogere på de forskellige typer af spritbilister, der er blandt dem, der ikke er alkoholafhængige. Det endte ud i en beskrivelse af tre typer spritbilister, der som regel er en mand: chancebilisterne, vanekørerne og dagenderpå-bilisterne. Chancebilisterne er, som navnet indikerer, de spritbilister, som en sjælden gang imellem forsøger at snige en brandert hjem, fordi de oplever, at der ikke er andre alternativer, og fordi de ikke finder risikoen for at blive taget af politiet (eller at køre galt) for stor nok til at lade være. De ved godt, at det er forkert, men de tager alligevel chancen og kører typisk af små veje for at undgå kontrol. Når de kører spritkørsel, er det oftest efter en mere spontan social sammenkomst, hvor det ikke på forhånd var planlagt, at de skulle drikke alkohol. Vanekørerne er de spritbilister, der gentagne gange kører spritkørsel, fordi de oplever at slippe godt fra det gang på gang. Erfaringen siger dem, at de har kontrol over situationen, fordi de aldrig eller sjældent kommer galt af sted. Og da de heller aldrig møder politiet på deres vej hjem, ligger det lige for at køre hjem, selvom man måske har haft en lidt våd aften. De oplever selv, at de har kontrol over situationen og stoler fuldt og fast på deres egen dømmekraft af deres tilstand og evner som bilist. Dagen-derpå-bilisterne er naturligvis de bilister, der i princippet gør alt det rigtige. De kører ikke berusede hjem efter festen, men planlægger et alternativ som fx at overnatte på stedet eller tage en taxa hjem. Alligevel kommer de til at køre spritkørsel, når de fx skal hjem næste morgen eller har andre gøremål dagen efter, hvor de kører bil og tror, at de er blevet ædru. Deres problem er, at de er længere tid om at forbrænde alkoholen, end de havde regnet med. 6

7 Denne gruppe fylder ikke så meget i ulykkesstatistikken, hvorfor de ikke vil være hovedfokus i strategien. Provinsen, natten, weekenden Fælles for størstedelen af spritulykkerne er, at de sker i provinsen, hvor den offentlige transport ikke er så udbredt som i byerne. Hertil kommer, at de fleste ulykker sker fredag og lørdag aften og natten til lørdag og søndag. Denne viden kan være med til at skærpe vores indsats geografisk og situationelt. Målgrupper kort fortalt Alt i alt har vi altså at gøre med en målgruppe, der er: mand år bor i provinsen chancebilist eller vanekører kører spritkørsel i aften- og nattetimerne i weekenden og som ikke er alkoholafhængig. Hertil kommer alle personerne, der er sammen med denne målgruppe, og som i princippet kan være hvem som helst. De vigtigste er dem i omgivelserne, der kender den potentielle spritbilist og derfor har mindre svært ved at gribe ind, end hvis det er en helt fremmed. Der er altså tale om: familie, venner, kolleger mm, som den potentielle spritbilist er til en eller anden form for social sammenkomst med. De to typer af målgrupper (den potentielle spritbilist og hans omgivelser) er lige vigtige for kampagnen. Men vi skal være opmærksomme på, at der kan være en stor udfordring i at bede omgivelserne om at gribe ind, hvis de har samme holdning til spritkørsel som spritbilisten selv. Kampagnen henvender sig ikke til de spritbilister, der er alkoholafhængige. Indsatsen mod de alkoholafhængige ligger hos andre aktører (kommuner, politi, domstole m.fl.). Målgrupper Den potentielle spritbilist Omgivelserne Dagen derpå bilisten Chancebilisten Venner Familie Vanekøreren Kolleger 7

8 Sprit Alle Nøgletal fra ulykkestatistikken: Der er flest unge og midaldrende spritbilister. De årige er svagt overrepræsenteret i spritulykkerne. Se bilag 2 for mere information. Kommunikationsstrategi Arbejdsgruppen vil sammen med det valgte bureau udarbejde en mere detaljeret kommunikationsstrategi, hvor kanaler, medier, koncept, payoff med mere vil blive specificeret yderligere. Følgende er de mere overordnede tanker, vi har gjort os om blandt andet mål, tilgang og budskab: Budskab nr. 1: Få afklaret i starten af festen, hvem der kører hjem? Evalueringerne af de sidste tre års spritkampagne viser, at vi er på vej i den rigtige retning. Godt nok er det selvrapporteret, hvorfor man ikke blindt kan stole på det, men alligevel siger hver 4. i målgruppen, at kampagnen har fået dem til at gribe ind overfor en spritbilist. Det spor vil vi gerne forfølge endnu mere. Vi vil med andre ord stadigvæk have folk til at tage medansvar for hinanden og blande sig i andres drikke- og kørevaner. Men hvor der de sidste tre år har været størst fokus på det at turde stoppe en spritbilist, der mere eller mindre allerede er på vej ud i bilen med nøglen i hånden, så vil vi i år trække beslutningen frem til festens start. Det er et kæmpe tabu for mange at bryde ind, når først man er nået til at skulle hjem. Idet man spørger, føler man, at man er med til at umyndiggøre personen. Man sår tvivl om vedkommendes selvkontrol, ligesom vedkommendes manglende evne til at vurdere egne køreegenskaber og tage ansvar på sig selv og andre bliver udstillet. Det er ikke en rar situation for nogen af parterne. Og risikoen er da også, at man ved den mindste tvivl lader tvivlen komme chaufføren til gode ved at undlade at bryde ind. Fordelen, ved at man får talt om det i starten af festen, er desuden, at det bliver lidt lettere at bringe emnet på banen igen senere på aftenen, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt. Derfor skal vi have folk til at sætte ind og blande sig meget tidligere så man ikke behøver at sidde og tænke på, hvor meget vedkommende egentlig har drukket, og hvor meget han nu kan tåle, og hvor påvirket han egentlig er. Kampagnen skal hjælpe med til at gøre det mere naturligt for både vært og gæst at få afklaret, hvem der kører hjem, inden man skænker/drikker det første glas. Man kan sige, at vi rykker sandhedens øjeblik op til starten af festen. Dette er budskab nr. 1. 8

9 Budskab nr. 2: Omgivelserne kan støtte chaufføren Første skridt er altså at afklare, hvem der kører hjem. Andet skridt er så at sørge for, at chaufføren holder sig ædru. I sidste ende er det kun chaufføren selv, som kan sørge for det. Men omgivelserne kan igen gøre deres for at støtte ham eller hende i valget. Her kommer drikkepresset ind i billedet. Vores forundersøgelser peger som tidligere beskrevet på en tydelig sammenhæng mellem det at man oplever, at man er nødt til at begrunde, hvorfor man takker nej til alkohol, og så risikoen for eventuelt at ende som spritbilist. Derfor skal kampagnens budskab nr. 2 være, at alle kan være med til at bakke op om chaufførens beslutning gennem hele festen både ved at undlade drikkepres og ved at servere lækre alkoholfri alternativer. Nydelsesaspektet og det sociale ved at drikke får altså betydning for kampagnens budskab og handlingsmål. Vores forundersøgelse indikerer som sagt, at tre ud af 10 vil være mere tilbøjelige til at fravælge alkoholen, hvis alternativerne er lækre. Ligesom forundersøgelsen viser, at det sociale og det hyggelige ved at drikke alkohol er meget stærkt. Derfor skal kampagnen arbejde for, at man som vært bliver bedre til at tænke på chaufføren, når man vælger drikkevarer. I stedet for kun at servere en lækker og dyr vin, der er særligt udvalgt til de forskellige retter, skal vi have værten til i lige så høj grad at servere gode drikkevarer uden alkohol til dem, der skal køre hjem. Her kan vi være heldige at ride med på en allerede så småt etableret sundhedsbølge. På Restaurant Noma kan man fx vælge en vandmenu, hvor man i stedet for vin får lov at smage forskellige typer af vand fra forskellige lande. Problemet for chaufføren er ofte, at han ved at sige nej til alkohol, samtidigt siger nej til det sociale, som alkoholen er centrum for. Men hvis der er gjort lige så meget ud af de ikkealkoholiske drikke, bliver det måske lettere at være med til at fejre begivenheden, selvom man ikke drikker alkohol. Den lunkne cola fra kassen eller den klorholdige postevand skal med andre ord skiftes ud til andre mere velovervejede drikkevarer, der ikke kun er for børn, og som smager godt til maden. Budskab nr. 3: Stop efter 1 En anden stor udfordring ved spritkørsel er, at folk generelt undervurderer, hvor lang tid de er om at forbrænde alkohol. Det vil sige, at de risikerer at drikke mere, end de kan tåle og kører spritkørsel uden at vide det. I stedet har vi i dag en promille på 0,5, som flere forsøger at gradbøje og regne på ud fra kendte faktorer som køn, vægt og højde. Det kan ikke betale sig. Og din evne til at vurdere og udregne egne køreevner svinder, for hver genstand du indtager. Vores anbefaling i kampagnen og budskab nr. 3 vil derfor klart være, at man ikke skal forsøge at regne på, hvor meget man kan tåle, før man kører hjem. Man risikerer at drikke til grænsen og sætte sig ind i bilen, mens promillen er på vej op. I stedet ville det være langt lettere og mere forsvarligt, hvis man automatisk stoppede efter én genstand, når man skulle køre hjem. Så er der ikke så meget at spekulere på. Holdnings-, handlings- og vidensmål Kampagnens handlingsmål kan ses som en tre-trinsraket: 1. Afklaring: Hvem kører hjem? (Skal ske inden festen begynder). 2. Beslutning: Stop efter 1 genstand (Det er en arbejdstitel, som ikke i sin endelige form skal ligne Sundhedsstyrelsens budskab om at stoppe før fem så meget for ikke gøre forvirringen total). 3. Tænk på at servere det lækre alternativ til den gode vin (Man er ikke uden for, man er stadigvæk med til at fejre begivenheden, selvom man ikke drikker alkohol). Det behøver ikke at være en nitte at skulle sige nej tak. Holdningsmål: 9

10 Det er helt i orden at stoppe efter en genstand eller helt at sige fra, når man skal køre hjem. Vidensmål: Arbejdsgruppen vurderer, at målgruppen allerede har tilstrækkelig viden om, at spritkørsel er farlig. Der er ikke tale om en informationskampagne, men en adfærdsændrende kampagne. Derfor har vi heller ikke defineret et konkret og målbart vidensmål. Samarbejdspartnere Kampagnens afsendere er: De seks Regionale Færdselssikkerhedsudvalg (FSU) Kommunerne i Danmark Politiet Rådet for Sikker Trafik Kommunernes og vejcentrenes rolle Arbejdsgruppen vil arbejde på, at spritkampagnen bliver lokalt integreret, og at kommuner og FSU er deltager med lokale regionale tiltag overfor egne borgere. Det kan være annoncer til lokalmedier, busbagsider til regionale rutebiler, vejkantplakater, postkort, happenings rundt omkring i landet mm. Politiets rolle Politiet har en meget vigtig rolle; nemlig at støtte op om kampagnen med spritkontrol i kampagneperioden. Vi ved fra flere undersøgelser gennem årene, at det er ekstremt vigtigt, at målgruppen oplever en risiko for at blive taget af politiet. Kontrol er således et af de mest effektive midler til at mindske antallet af spritulykker, og frygten for at blive taget af politiet overskygger for de allerfleste frygten for at komme ud for en ulykke. Arbejdsgruppen vil arbejde for at politiet gennemfører 1-2 kontroluger hvert år i kampagneperioden, da vi ved, at kontrol har stor effekt. Rådet for Sikker Trafiks rolle Rådet for Sikker Trafik er tovholder på kampagnen og dermed ansvarlig for at drive den daglige udvikling og briefe det kreative bureau mm. Herudover vil Rådet for Sikker Trafik arbejde med at fortælle historier til pressen, så der løbende er fokus på sprit i medierne, der kan hjælpe med at udbrede befolkningens kendskab og viden på området. Rådet for Sikker Trafik vil også have fokus på den frivillige brug af alkolås, ligesom Rådet indsamler erfaringer fra andre lande, der for eksempel har sænket promillegrænsen eller udarbejdet nye love om alkolås. Netværk Arbejdsgruppen vil arbejde på at få kampagnen udbredt til de oplagte steder, hvor folk mødes, drikker og kører hjem. Det betyder, at vi vil forsøge at få en dialog med brancheforeninger som HORESTA og DRC eller at køre nogle pilotprojekter med udvalgte barer og restauranter, hvor kokken/bartenderen fx udvikler særlige ikke-alkoholiske drikkevarer, der kan nydes på samme måde, som man nyder en vinmenu eller en cocktail altså en slags drivers choice. Således forfølger vi strategien, om at der skal være et spændende alternativ til chaufføren, og at det er lige så nøje udvalgt til maden som vinen. Det kunne også blive aktuelt at indlede et tværfagligt samarbejde mellem en anerkendt kok og detailhandlen; fx Netto, som Rådet for Sikker trafik allerede har et samarbejde med på andre områder end sprit. Her kunne man uddele gratis opskrifter på gode ikke-alkoholiske drikke og samtidigt beskrive, hvilke opskrifter der går godt til hvilken type mad. Ligesom når der bag på vinen står, at den er god til fjerkræ eller lette retter osv. Netto har et samarbejde med Løgismose, som kunne være en interessant medspiller i denne her sammenhæng. 10

11 På samme måde kunne man måske få en af kokkene i Go Morgen Danmark til at lave et tema om ikke-alkoholiske drikke, og igen hvad der går godt med hvilken type mad. En anden interessant samarbejdspartner kunne være en stor alkoholproducent eller brancheforeninger som Bryggeriforeningen eller producenter af læskedrikke/energidrikke. Ligeledes kunne det være hensigtsmæssigt at samarbejde med Dansk Campingunion, som også har fat i en del af målgruppen. Fx kender vi allerede til en campingplads, der har en alkolås på sin bom, så hvis chaufføren har drukket, kan han ikke få bommen op. Festivaler, byfester, koncertsteder kunne også være en mulighed, men det kommer dog an på målgruppen. Et helt andet netværk, som vi helt sikkert skal have aktiveret, er de knap personer, der har downloadet applikationen (Jeg spø r tør du?) på Facebook. Kampagnen kalder på en digital strategi, der udnytter den medvind budskabet har blandt mange danskere. Med de knap ambassadører har vi et glimrende udgangspunkt for at involvere på ny og lade dem sprede budskabet, uden at vi selv behøver at stå i den sædvanlige myndighedsafsenderrolle. Det er vigtigt, at den digitale strategi bliver indarbejdet i den overordnede kommunikationsstrategi, så den bliver en integreret del af kampagnen og ikke et appendiks. En sidste instans, der bør nævnes her, er Sundhedsstyrelsen, som vi vælger at betragte som en referencepartner. Vi vil løbende føre en dialog med Sundhedsstyrelsen, så vi sikrer, at vi i et eller andet omfang spiller sammen og koordinerer vores indsats. Andre tiltag Kommunikation og kampagner er blot én af mange metoder til at forebygge spritkørsel. Der er mange andre tiltag, der kan sættes/er sat i værk for at opnå målet om færre spritulykker nogle af dem er utvivlsomt mere effektive end kampagner. Men det ligger imidlertid uden for denne strategis råderum at arbejde med disse tiltag. I det følgende er en række af disse tiltag listet op med angivelse af eventuelle aktører. Screeningsalkometre Fra ca indførte politiet de såkalde screeningsalkometre. Det er et instrument, som bilisten puster i. Inden for ca. 3-5 sekunder er der svar på, om prøven er positiv eller negativ. Screeningsalkometret frasorterer meget hurtigt dem, der gerne må køre videre og viser, hvilke bilister der skal undersøges nærmere. Screeningsalkometrene har gjort politikontrollerne mere effektive, da politiet slipper for at skulle vurdere personligt, om der er behov for at bilisten puster i det almindelige alkometer (som viser den omtrentlige promille), hvilket er langt mere tidskrævende. Med screeningsalkometre kan politiet tjekke langt flere bilister på kortere tid end tidligere. Aktør: Politi. Evidensalkometre I 2007 blev der i loven åbnet op for at bruge udåndingsluften som bevis i sager om spirituskørsel. Tidligere var det udelukkende blodprøver, der kunne bruges. Promillegrænsen for udåndingsluft er 0,25 ml pr liter luft, hvilket ca. svarer til 0,5 promille i blodet. Pga. at udstyret er meget dyrt og derfor skulle i EU-udbud, var det først i 2010, at de første politikredse begyndte at bruge evidensalkometre. Med evidensalkometre undgår politiet at skulle have fat i en læge til at tage blodprøve på spritbilisterne. Politimanden kan selv udføre målingen, enten på politistationen eller i forbindelse med politikontrollen i en særlig stor personbil,og så har man resultatet med det samme. Evidensalkometre kan altså lette sagsgangen betydeligt, både tidsmæssigt og økonomisk. Aktør: Politi. 11

12 Alkolås Alkolås er en teknisk anordning i bilen, som forhindrer bilen i at starte, hvis føreren har drukket alkohol. Alkolåse kan bruges på to måder: 1. Alkolås kan være en frivillig installation i både private biler eller firmabiler/busser. Antallet af private alkolåse i Danmark er ukendt, men formodes at være meget lavt. Enkelte firmaer har gjort det til en politik at alle deres køretøjer skal have alkolås. 2. Alkolås kan være en del af sanktionen overfor spritbilister. I 2010 vedtog folketinget en lov, der gør det muligt at bruge alkolås overfor spritbilister. Loven er ikke trådt i kraft endnu (det gør den formodentlig i 2011), men der vil desværre gå mange år før man kan evaluere den danske model for alkolås og dermed effekt af loven. Aktør: Politi, domstole, private bilister, Rådet for Sikker Trafik og virksomheder Øget kontrol Kontrol er et godt redskab til at begrænse spritkørsel, men det er mere effektivt, hvis der samtidig bliver gjort opmærksom på kontrollen. Viden om øget kontrol har primært effekt på de førere, der er mindst påvirkede, da kontrollen kun har en marginal effekt på de trafikanter, som er alkoholafhængige. Aktør: Politi. Lavere promillegrænser Undersøgelser 2 peger på, at en sænkning af promillegrænsen fra 0,5 til 0,2 for yngre førere, uden en øget politikontrol, vil mindske de spiritusrelaterede ulykker med omkring 5 procent. En positiv effekt vil også være en reduktion i antallet af ulykker, hvor føreren har blandet stoffer og alkohol, da det er mest udbredt blandt unge. En generel sænkning af promillegrænsen kan tænkes at have en positiv effekt på de bilister, der kører "lejlighedsvis spritkørsel", da det kan motivere dem til helt at lade være med at drikke, inden de kører - eller drikke højst én genstand. Derimod vil en generel lavere promillegrænse ikke have effekt på de personer, der har et alkoholproblem og kører med relativt høje promiller. En generel sænkning af promillegrænsen vil i øvrigt kræve, at man tilsvarende øger politiets kontrol, hvis det rigtigt skal have en effekt, således at den objektive risiko for at blive opdaget er lige så stor som tidligere. Det viser undersøgelser fra Holland og Finland. Aktør: Folketinget. Alkohol- og Trafikkurser I 2005 blev det obligatorisk for spritbilister at gennemføre et Alkohol og Trafikkursus som et led i at forebygge tilbagefald. Evalueringerne af kurset har været meget positive, da andelen af tilbagefald blev reduceret kraftigt. I interviews gav mange af kursisterne udtryk for, at kurset gav dem ny viden om eksempelvis promilleberegning og forbrændingstider, hvilket fremhæves som en af de væsentligste faktorer for succesen med kurset. Aktør: Region, domstole. Hårdere straffe I 2005 blev straffen for spirituskørsel skærpet markant. Man får nu frataget kørekortet betinget eller ubetinget, første gang man bliver taget for spirituskørsel, og yngre førere bliver desuden straffet hårdere. Hvis man har haft kørekort i mindre end tre år, får man allerede frataget kørekortet ubetinget første gang, og man får det først tilbage efter bestået køreprøve 2 Insitute for Road Safety Research, Holland: 12

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL FRA 2015 ER DER INDFØRT EN ALKOLÅSORDNING SOM SUPPLEMENT TIL DE EKSISTERENDE SANKTIONER FOR SPIRITUSKØRSEL Du er omfattet af alkolåsordningen, hvis du har fået frakendt førerretten

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Danmark har ikke virket interesseret i hjælp

Danmark har ikke virket interesseret i hjælp Danmark har ikke virket interesseret i hjælp Sverige har 14 års erfaring med alkolås og deler gerne ud, men Danmark har ikke meldt sig. Foto: Julie Bülow. Sverige har været foregangsland i kampen mod sprit

Læs mere

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 FADDD Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 Baggrund Spirituskørsel er et kontinuerligt indsatsområde for Vejdirektoratet og dets regionale Vejcentre, herunder Østjyllands

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Strategi for Uopmærksomhed 2011-2013

Strategi for Uopmærksomhed 2011-2013 Strategi for Uopmærksomhed 2011-2013 Rådet for Sikker Trafik og De regionale Færdselssikkerhedsudvalg har planlagt en fælles indsats om uopmærksomhed i trafikken. Indsatsen retter sig primært mod førere

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Dräger alkotester og alkolåse - For større sikkerhed i trafikken

Dräger alkotester og alkolåse - For større sikkerhed i trafikken Dräger alkotester og alkolåse - For større sikkerhed i trafikken Kun det sikreste er godt nok Dräger er en tysk virksomhed indenfor medicin og sikkerhedsteknik med stor erfaring i at producere udstyr af

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Nyt fra foreningen SEPTEMBER 2012. indhold. arrangementer. Kære medlem

Nyt fra foreningen SEPTEMBER 2012. indhold. arrangementer. Kære medlem SEPTEMBER 2012 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen Kære medlem De fleste af os trives på vores arbejdspladser. Men der er desværre også arbejdspladser, hvor ansatte oplever trusler,

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Drejebog for udgående aktiviteter

Drejebog for udgående aktiviteter Drejebog for udgående aktiviteter Drejebogen er en vejledning til, hvordan en typisk udgående aktivitet planlægges og hvilke overvejelser, der er gavnlige at gøre i forbindelse med den type aktiviteter.

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015 IAA PRISEN 2014 Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen Den 16. februar 2015 BAGGRUND Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2012 en analyse af de 65 mest anvendte tatoveringsfarver på det danske

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Splash-kampagnen, 2014

Splash-kampagnen, 2014 Splash-kampagnen, 2014 Resultater: I 2014 planlægger vi indtil videre at deltage i Messecenter Herning, som nu er blevet Skandinaviens største feriemesse med mere end 63.000 besøgende i 2013. Den bornholmske

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Nyhedsbrev til Rådets repræsentanter i politiet Nr. 1/2012. Årsmøde og Politiseminar. Evaluering af Kør bil når du kører bil.

Nyhedsbrev til Rådets repræsentanter i politiet Nr. 1/2012. Årsmøde og Politiseminar. Evaluering af Kør bil når du kører bil. Til Rådets repræsentanter i politiet Samt kolleger i forebyggelsesafdelinger, som har kontakt med skolerne Nyhedsbrev til Rådets repræsentanter i politiet Nr. 1/2012 Februar 2012 Årsmøde og Politiseminar

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Interview med spiritusbilister

Interview med spiritusbilister Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere