En 40 års follow up undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget behandling viste, at 66 % havde lidt af PTSD.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En 40 års follow up undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget behandling viste, at 66 % havde lidt af PTSD."

Transkript

1 Komorbiditet og faktorer i udviklingen af PTSD Tekst: Jens Hardy Sørensen, CETT Redaktion: CETT I mindst hundrede år har psykologer formodet, at forfærdelige begivenheder såsom at miste en nærtstående eller blive offer for en voldelig forbrydelse naturnødvendigt må medføre omfattende, ødelæggende og negative følger hos dem, som oplever det (Bonanno, 2004; Carver, 1998). Nyere forskning viser imidlertid, at denne konventionelle og følelsesladede opfattelse er forkert. Forskningen peger på, at de fleste mennesker er overraskende modstandsdygtige, resiliente over for selv alvorlige traumer. Forskningen tyder på, at de fleste traumatiserede gennemlever smerte og tristhed i en periode, men at langt fra alle bliver kronisk deprimerede eller udvikler kronisk PTSD (Bonanno & Kaltman, 1999; Bonanno et al., 2002). Skønt halvdelen af befolkningen i et samfund som det amerikanske vil opleve traumer som voldtægt, fysiske overfald eller naturkatastrofer, vil kun en meget lille befolkningsandel udvikle nogen former for posttraumatisk patologi eller have brug for professionel hjælp (Ozer et al., 2003). De fleste personer udvikler ikke PTSD efter en traumatisk oplevelse (Breslau, 1998), og nogle personer udvikler PTSD efter stressfyldte begivenheder, som ikke kan defineres som en traumatisk begivenhed (March, 1993). PTSD og resiliens Resiliens er den hyppigste udviklingsbane efter eksponering for en potentiel traumatisk begivenhed (Bonnano et al., 2005). Studier af de personer, der overlever større traumer, tyder på, at det store flertal klarer sig ganske godt (Tedeschi & Calhoun, 2004; Linley & Joseph, 2004). Omvendt vil praktisk talt alle personer, som bliver udsat for tilstrækkelig høje doser af stress og traumer, udvikle PTSD, som bl.a. Herman har beskrevet vedrørende ætiologien til kompleks PTSD (Grinker & Spiegel, 1945; Herman, 1992). Livstidsprævalensen for PTSD i den almindelige befolkning ser ud til at ligge omkring 1-2 %. Heltzer et al. (1987) fandt i en population på en livstidsprævalens på 1 % og et lignende tal (1,3 %) er fundet af Davidson et al. (1991). Shore et al. (1986) fandt en prævalens på 2,6 %. En 40 års follow up undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget behandling viste, at 66 % havde lidt af PTSD. Af disse var 29 % blevet helt raske, 39 % udviste milde symptomer, 24 % udviste moderate forbedringer, og 8 % var uændrede med PTSD (Kluznik et al., 1986). PTSD og traumatiske begivenheder Der har i mange år hersket en til tider stærkt følelsesladet debat om forekomsten af PTSD hos mennesker, der har været udsat for meget voldsomme potentielt traumatiserende begivenheder (McNally, 2003). En debat som nu er ved at forstumme ud fra fremkomsten af mere klar videnskabelig forskning (Dohrenwend et al., 2006). Sidst i 1980 erne vurderede U.S Centers for Disease Control and Prevention (CDC), at 14,7% af vietnamveteranerne udviklede PTSD og at 2,2% stadig havde lidelsen sidst i firserne. Den amerikanske kongres autoriserede "The National Vietnam Veterans Readjustment Study (NVVRS) til at foretage nye undersøgelser fordi mange følte at tallene fra CDC var alt for lave.

2 NVVRS fandt i 1990 at 30,9% havde udviklet PTSD og at 22,5% havde udviklet partiel PTSD (se Dohrenwend et al., 2006). Herudover fandt man at 15,2% stadig led af PTSD i 1990 erne en prævalens der var næsten syv gange større end den som CDC havde fundet frem til. Den metodologisk langt mere raffinerede og sikrere undersøgelse som i august 2006 er offentliggjort i Science, viser at 18,7% af vietnamveteranerne havde udviklet krigsrelateret PTSD i deres livstid, og at 9,1% led af PTSD år efter krigen (Dohrenwend et al., 2006). Tal for prævalensen for PTSD hos soldater, som direkte har været involveret i krigshandlinger i Afghanistan og Irak, ser ud til at passe med de nye tal som Dohrenwend et al. (2006) har fundet for vietnamveteraner. Soldater fra de tre krigszoner havde alle været udsat for ensartede stressorer: 1. Konstant trussel om bagholdsangreb 2. Høje tabstal både blandt soldater og civile 3. Vanskeligheder med at skelne ven fra fjende PTSD og traumedosis Sammenhængen mellem traumedosis og PTSD er fundet gentagne gange: Jo hyppigere og jo mere intense, kampoplevelserne har været, desto større risiko for PTSD (Dohrenwend et al., 2006, p. 980). Hoge (2004) har rapporteret, at blandt 894 soldater i en kampenhed, som var vendt tilbage fra Irak, havde 89% været i direkte angreb eller var faldet i baghold, og 95% havde set dødsfald, lig og ligdele. I denne gruppe ser det ud til at 17% udvikler PTSD symptomer, generaliseret angst eller depression. Den samme gruppering af symptomer er fundet hos ca. 11% af soldater med lignende krigserfaringer fra Afghanistan. Hoge et al. (2006) har mere præcist kunnet fastslå tallene til 19% hos de, der gjorde tjeneste i Irak og 11% hos de, der gjorde tjeneste i Afghanistan. Tallene fra PTSD alene var 9,8% hos soldater fra Irak-krigen og 4,7% hos de fra Afghanistan-krigen. Den følelsesladede fornemmelse af og diskussion om, at langt de fleste personer, der har deltaget i krig, set mennesker dø, set afrevne lemmer o.s.v., udvikler PTSD, er nu blevet afløst af videnskabelige kendsgerninger, som altså fastslår, at det er de færreste, der udvikler PTSD efter oplevelser af den art. Som Harvardprofessor McNally afslutningsvis siger i sin artikel i Science: "Criticism is vital for any scientific field, and discovering new facts, however politically incorrect they may seem, provides the best basis for helping victims. The new study s conclusion that the NVVRS overestimated the rate of PTSD by 40% will upset some people. Yet by increasing the accuracy of our prevalence estimates, Dohrenwend et al have performed a valuable service. Advocacy for victims must rest on the best science possible" (McNally, 2006, p. 924). Faktorer der påvirker udvikling af PTSD Klienterne der behandles ved de specialiserede behandlingstilbud har ofte været udsat for langvarig og systematisk tortur, hvortil kommer eksilproblemerne m.v. (se f.eks. Varvin, 2003). En række faktorer er medvirkende til og virker sammen i udviklingen af PTSD: Omfanget (eller dosis) af traumatiske begivenheder

3 Udviklingsmæssige faktorer Social støtte og tilknytning Om traumet er upersonligt eller interpersonelt Genetiske, temperamentsmæssige faktorer (Allen, 2005) Omfanget af traumet kan beskrives på to måder: 1. Alvorligheden af traumet i en bestemt begivenhed 2. Kvantiteten af de traumatiske begivenheder personen har oplevet. Generelt gælder det, at jo mere alvorligt traumet er og jo flere traumatiske begivenheder, personen har været udsat for, desto større sandsynlighed er der for at udvikle PTSD (Dohrenwend et al., 2006). Udviklingsmæssige faktorer og andre psykologiske og psykiatriske problemer er nært forbundne med udviklingen af PTSD. Schore har indgående beskrevet tidlige relationelle traumers indflydelse på barnets psykologiske og hjernemæssige udvikling (bl.a. i: "The Effects of Relational Trauma on Right Brain Development, Affect Regulation, and Infant Mental Health" (2001); og "Dysregulation of the Right Brain: A Fundamental Mechanism of Traumatic Attachment and the Psychopathogenesis of Posttraumatic Stress Disorders" (2002)). PTSD og tidlig tilknytning En anden forsker, som i mange år har forsket i PTSD hos børn og unge, og udviklet en meget udbredt neuroudviklingspsykologisk model for børnetraumer, er Perry (f.eks. Perry & Pollard, 1998; Perry, 2002; Perry, 2006). Mindre børns sympatiserende og selvcentrerede empatiformer og objektrelationer bevirker, at de tilskriver traumatiske begivenheder til sig selv. F.eks. "hvis mor slår far er det min skyld", eller "far slår mig fordi jeg er slem" (og ikke som det forholder sig: "far slår mig, men det er ikke min skyld. Han er i virkeligheden vred på sin chef på arbejdet, og han er vred, fordi han har en depression, og herudover er han alkoholiker"). Denne egocentricitet gør børn specielt sårbare overfor relationelle traumer. Upersonlige traumatiske begivenheder påvirker børnene gennem deres tilknytningspersoners reaktion. Hvis de voksne kan affektregulere sig selv og hinanden, påvirkes barnet kun lidt. Denne sammenbinding mellem traume og afbrydelse af tryg tilknytning er dokumenteret i undersøgelser, som har påvist at præmatur separation er en prædisponerende faktor for stressfølsomhed hos dyr (Newport et al., 2002) og for PTSD hos mennesker (Breslau et al., 1991). Angstlidelser hos den enkelte eller i familien bidrager til sårbarhed overfor PTSD (Breslau et al., 1991). PTSD og komorbide psykiatriske lidelser PTSD er sammenkædet med en lang række andre psykiatriske lidelser, stof og medicinmisbrug hos den enkelte eller i familien og personlighedsforstyrrelser (bl.a. antisocial) (Davidson, 1993). Som Schore og Perry fremhæver, øger relationelle barndomstraumer risikoen for PTSD efter traumer i voksenlivet.

4 F.eks. fandt Bremner et al. (1993), at vietnamveteraner med en barndomshistorie med fysiske og seksuelle overgreb med større sandsynlighed udviklede PTSD efter at have været udsat for kamphandlinger end kammerater uden en sådan barndomshistorie. Personer med PTSD lider ikke overraskende af andre forstyrrelser: Komorbide psykiatriske forstyrrelser. I en stor gruppe personer (5877) med PTSD viste det sig at hen ved halvdelen havde yderligere tre eller flere diagnoser oftest affektive lidelser, angstlidelser og stof- og medicinmisbrug (Kessler et al., 1995). I en tilsvarende undersøgelse med 3021 personer fandt Perkonigg et al. (2000) at i gruppen med PTSDdiagnose havde 87,5% én yderligere diagnose, og 85% havde to eller flere. Det så ud til, at nogle diagnoser gik forud for PTSD-diagnosen (somatoforme forstyrrelser, bestemte fobier og socialfobi), at nogle udviklede sig samtidig med PTSD (panikangst) og andre viste sig efter og måske som en følge af PTSD-forstyrrelsen. De forstyrrelser, der ser ud til at dukke op efterfølgende, er depression og stof- og medicinmisbrug. PTSD og genetik Temperament og genetiske faktorer ser ud til at have indflydelse på, hvem der udvikler PTSD. Temperament refererer til medfødte personlighedskarakteristika: Nogle spædbørn er mere aktive og nogle er mere rolige. Nogle udadvendte og sociale, medens andre er mere indadvendte (se f.eks. Kagan, 1994; Kagan & Snidman, 2004; Sørensen, Jfr. også skema II). Kagan har udforsket temperamentsdimensionen frygt-tilbøjelighed, som afspejler hvordan vi reagerer overfor nye og ukendte situationer. Kagan fandt, at børn, som blev agiterede, når de blev udsat for noget overraskende nyt, havde en lavere tærskel for arousal i centralnervesystemet. Disse frygt-tilbøjelige børn er specielt frygtsomme og derfor mere sårbare overfor at blive traumatiserede af frygtfremkaldende begivenheder. De reagerer oftere og mere intenst på stress. Betydningen af genetiske faktorer for den fysiologiske respons på stress har længe været kendt i dyreforskning (Weiner, 1992). I og med at PTSD i væsentlig grad er en angstforstyrrelse (se f.eks. også diskussionen i Sørensen, 2005), ville man forvente, at en genetisk prædisposition for frygtsomhed ville bevirke en sårbarhed overfor PTSD. I en undersøgelse af True et al. (1991), hvor man sammenlignede identiske og tveæggede mandlige tvillinger blandt vietnamveteraner, fandt man da også et væsentligt genetisk bidrag til risikoen for at udvikle PTSD. Udover det genetiske bidrag blandt soldater med kamperfaringer viste undersøgelsen også, at der var en genetisk komponent hos de der udviklede PTSD uden at have været i kamp. Dette tyder på, at resultaterne kan generaliseres til også at gælde ikke-kamprelaterede traumer. PTSD og tilknytningstype Akut PTSD kan opstå hos alle, men meget tyder på at kronisk PTSD oftere opstår hos personer med en usikker tilknytning (type D,E, U; børn A, C, D, Liotti, 2004; Schore, 2005). Især type D (U hos voksne) tilknyttede er i fare for at udvikle kronisk PTSD. Usikkert tilknyttede personer er i sagens natur personer, som både mangler mulighed for og evne til at modtage social støtte. Usikkert tilknyttede er prægede af stressophobning, hvori aktuel stress og choktraumer svinger sammen med tidligere relationelle traumer. En historie med tidligere relationelle traumer (usikker tilknytning) kan som nævnt sensitivere personen over for stress i nutiden, således at vedkommende bliver mere reaktiv, end han ville have været uden denne historie.

5 PTSD og indlært frygt Hvis et barn udviser en "freeze" reaktion, en "flight" reaktion eller en "fight" reaktion (og sjældnere en dissociativ "gå død" reaktion) overfor en dysreguleret rasende forælder, ville vi ikke synes at barnet overreagerer, men snarere at det reagerer helt normalt (jf. nedenstående skema). Hvis en voksen med et sådan barndomshistorie derimod udviser en "freeze" reaktion og bliver panikslagen når vedkommendes chef er irritabel, ville vi derimod synes at han overreagerer, at han er hyperreagerende overfor trussel. Det der er tale om er, at en ganske naturlig reaktion (som fylogenetisk har udviklet sig over 'er af år) dukker op i den situationelle kontekst (jfr. fig. I). Allen (2004) kalder denne kontekst-uhensigtsmæssige responderen for 90/10 reaktionen: 90% af emotionen stammer fra fortiden og 10% fra nutiden. Klientens nervesystem er sensitiveret af tidlige relationelle traumer, som vedvarende ændrer personens reaktivitet overfor stress og stimuli, der er forbundet med traumet. Der er sket en indlæring og adaptation i nervesystemet. Udfra den neurobiologiske udforskning af traumer og PTSD, er vi begyndt at kunne forstå nogle af de permanente ændringer, der er sket i nervesystem og krop hos vores klienter (jfr. Schore, 2003; 2006). Samsvingningerne mellem utallige tidligere traumer og senere nutidige stressorer kulminerer i ubærlige smertefulde, dysregulerede emotionelle tilstande (inklusive de invaderende PTSD-symptomer), som personen forståeligt nok søger hurtig lindring for.

6 PTSD og mestringsstrategier Bestræbelser på hurtigt at undslippe ubærlige, smertefulde emotionelle tilstande kan omfatte dissociation (og de førnævnte tilstande), psykose, tilbagetrækning til isolation, depression, voldelige udbrud, acting out m.v. Bestræbelser på hurtig lindring kan også omfatte stofmisbrug, spisevægring, tvangsspisning og udrensning, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg. Alle disse bestræbelser - og flere lignende - på at lindre den smertefulde stresstilstand er ofte meget effektive i det korte løb. Før eller senere vil de imidlertid slå tilbage og bidrage med yderligere stress og dysregulering og således skabe en række onde cirkler. Afvisning fra venner og en evt. partner medfører en følelse af raseri, som midlertidigt lindres ved f.eks. tilbagetrækning, aggression, at skære i sig selv, hvilket alarmerer partneren, som også bliver vred, hvilket medfører yderligere afvisning og bebrejdelse osv. (se Allen, 2004 p ). Vi får på denne måde et bestemt mønster: Stressophobning (tidligere traumer plus aktuel stress) som medfører ubærlige dysregulerede emotionelle tilstande og kroniske smertetilstande, som igen medfører maladaptive copingstrategier. PTSD og psykoterapeutisk behandlingsstrategi Som terapeuter må vi bestræbe os på gennem behandling at opdyrke og kultivere et andet mønster. Vi må hjælpe vores klienter med at gøre det, der er ubærligt og smertefuldt, til at bære. Dette gøres ved at skabe en kapacitet til at rumme emotioner og smertetilstande gennem en stabil behandlingsstruktur, evne til selvregulering hos terapeuten og sikker, tryghedsskabende tilknytning hvor klienten kan percipere kontrol. Det at (re)konstruere et sammenhængende traume-narrativ i en rummende og affektreguleret ramme er for de øverste klassificeringsgrupper en central del af traumebehandlingen.

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Nye veje i behandling af PTSD

Nye veje i behandling af PTSD Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST Af Maja Hvorfor skal børns frygt og angst tages alvorligt i behandlingen af smerter ØVELSE STIK DIN SIDEMAND HVORFOR? ANGST OG BEKYMRING Mere end hvert 10. barn og ung

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen PTSD Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen TRAUMA PTSD x y z å ø p Hvor ofe mm 1-9 % prævalens i befolkningen meget svingende forekomster Højere i bysamfund end på landet Børn under 10

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

PTSD Post trauma.sk stress disorder

PTSD Post trauma.sk stress disorder Præsenta1on af program Post trauma.sk stress disorder Odense 2014 TRAUMA Teori og praksis x y z å ø p Hvor o9e mm 1-9 % prævalens (hvor mange har) ptsd i befolkningen meget svingende forekomster Højere

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund. Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016

Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund. Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016 Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016 1 Program for dagen Kl. 9:00 15:30 Præsentation af os Traumer - hvad er hvad? Når traumer

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil - 28.11.16 Annemarie Gottlieb, klinikleder, ledende psykolog Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

PTSD og militærpersonel. Psykiske konsekvenser hos hjemvendte soldater

PTSD og militærpersonel. Psykiske konsekvenser hos hjemvendte soldater PTSD og militærpersonel Psykiske konsekvenser hos hjemvendte soldater Henrik Steen Andersen Overlæge på Krise- og katastrofepsykiatrisk Center ( Militærpsykiatrisk ambulatorium ) siden 1999 Speciallæge

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 DFH Integration hvem er vi 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere