En 40 års follow up undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget behandling viste, at 66 % havde lidt af PTSD.
|
|
- Karen Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Komorbiditet og faktorer i udviklingen af PTSD Tekst: Jens Hardy Sørensen, CETT Redaktion: CETT I mindst hundrede år har psykologer formodet, at forfærdelige begivenheder såsom at miste en nærtstående eller blive offer for en voldelig forbrydelse naturnødvendigt må medføre omfattende, ødelæggende og negative følger hos dem, som oplever det (Bonanno, 2004; Carver, 1998). Nyere forskning viser imidlertid, at denne konventionelle og følelsesladede opfattelse er forkert. Forskningen peger på, at de fleste mennesker er overraskende modstandsdygtige, resiliente over for selv alvorlige traumer. Forskningen tyder på, at de fleste traumatiserede gennemlever smerte og tristhed i en periode, men at langt fra alle bliver kronisk deprimerede eller udvikler kronisk PTSD (Bonanno & Kaltman, 1999; Bonanno et al., 2002). Skønt halvdelen af befolkningen i et samfund som det amerikanske vil opleve traumer som voldtægt, fysiske overfald eller naturkatastrofer, vil kun en meget lille befolkningsandel udvikle nogen former for posttraumatisk patologi eller have brug for professionel hjælp (Ozer et al., 2003). De fleste personer udvikler ikke PTSD efter en traumatisk oplevelse (Breslau, 1998), og nogle personer udvikler PTSD efter stressfyldte begivenheder, som ikke kan defineres som en traumatisk begivenhed (March, 1993). PTSD og resiliens Resiliens er den hyppigste udviklingsbane efter eksponering for en potentiel traumatisk begivenhed (Bonnano et al., 2005). Studier af de personer, der overlever større traumer, tyder på, at det store flertal klarer sig ganske godt (Tedeschi & Calhoun, 2004; Linley & Joseph, 2004). Omvendt vil praktisk talt alle personer, som bliver udsat for tilstrækkelig høje doser af stress og traumer, udvikle PTSD, som bl.a. Herman har beskrevet vedrørende ætiologien til kompleks PTSD (Grinker & Spiegel, 1945; Herman, 1992). Livstidsprævalensen for PTSD i den almindelige befolkning ser ud til at ligge omkring 1-2 %. Heltzer et al. (1987) fandt i en population på en livstidsprævalens på 1 % og et lignende tal (1,3 %) er fundet af Davidson et al. (1991). Shore et al. (1986) fandt en prævalens på 2,6 %. En 40 års follow up undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget behandling viste, at 66 % havde lidt af PTSD. Af disse var 29 % blevet helt raske, 39 % udviste milde symptomer, 24 % udviste moderate forbedringer, og 8 % var uændrede med PTSD (Kluznik et al., 1986). PTSD og traumatiske begivenheder Der har i mange år hersket en til tider stærkt følelsesladet debat om forekomsten af PTSD hos mennesker, der har været udsat for meget voldsomme potentielt traumatiserende begivenheder (McNally, 2003). En debat som nu er ved at forstumme ud fra fremkomsten af mere klar videnskabelig forskning (Dohrenwend et al., 2006). Sidst i 1980 erne vurderede U.S Centers for Disease Control and Prevention (CDC), at 14,7% af vietnamveteranerne udviklede PTSD og at 2,2% stadig havde lidelsen sidst i firserne. Den amerikanske kongres autoriserede "The National Vietnam Veterans Readjustment Study (NVVRS) til at foretage nye undersøgelser fordi mange følte at tallene fra CDC var alt for lave.
2 NVVRS fandt i 1990 at 30,9% havde udviklet PTSD og at 22,5% havde udviklet partiel PTSD (se Dohrenwend et al., 2006). Herudover fandt man at 15,2% stadig led af PTSD i 1990 erne en prævalens der var næsten syv gange større end den som CDC havde fundet frem til. Den metodologisk langt mere raffinerede og sikrere undersøgelse som i august 2006 er offentliggjort i Science, viser at 18,7% af vietnamveteranerne havde udviklet krigsrelateret PTSD i deres livstid, og at 9,1% led af PTSD år efter krigen (Dohrenwend et al., 2006). Tal for prævalensen for PTSD hos soldater, som direkte har været involveret i krigshandlinger i Afghanistan og Irak, ser ud til at passe med de nye tal som Dohrenwend et al. (2006) har fundet for vietnamveteraner. Soldater fra de tre krigszoner havde alle været udsat for ensartede stressorer: 1. Konstant trussel om bagholdsangreb 2. Høje tabstal både blandt soldater og civile 3. Vanskeligheder med at skelne ven fra fjende PTSD og traumedosis Sammenhængen mellem traumedosis og PTSD er fundet gentagne gange: Jo hyppigere og jo mere intense, kampoplevelserne har været, desto større risiko for PTSD (Dohrenwend et al., 2006, p. 980). Hoge (2004) har rapporteret, at blandt 894 soldater i en kampenhed, som var vendt tilbage fra Irak, havde 89% været i direkte angreb eller var faldet i baghold, og 95% havde set dødsfald, lig og ligdele. I denne gruppe ser det ud til at 17% udvikler PTSD symptomer, generaliseret angst eller depression. Den samme gruppering af symptomer er fundet hos ca. 11% af soldater med lignende krigserfaringer fra Afghanistan. Hoge et al. (2006) har mere præcist kunnet fastslå tallene til 19% hos de, der gjorde tjeneste i Irak og 11% hos de, der gjorde tjeneste i Afghanistan. Tallene fra PTSD alene var 9,8% hos soldater fra Irak-krigen og 4,7% hos de fra Afghanistan-krigen. Den følelsesladede fornemmelse af og diskussion om, at langt de fleste personer, der har deltaget i krig, set mennesker dø, set afrevne lemmer o.s.v., udvikler PTSD, er nu blevet afløst af videnskabelige kendsgerninger, som altså fastslår, at det er de færreste, der udvikler PTSD efter oplevelser af den art. Som Harvardprofessor McNally afslutningsvis siger i sin artikel i Science: "Criticism is vital for any scientific field, and discovering new facts, however politically incorrect they may seem, provides the best basis for helping victims. The new study s conclusion that the NVVRS overestimated the rate of PTSD by 40% will upset some people. Yet by increasing the accuracy of our prevalence estimates, Dohrenwend et al have performed a valuable service. Advocacy for victims must rest on the best science possible" (McNally, 2006, p. 924). Faktorer der påvirker udvikling af PTSD Klienterne der behandles ved de specialiserede behandlingstilbud har ofte været udsat for langvarig og systematisk tortur, hvortil kommer eksilproblemerne m.v. (se f.eks. Varvin, 2003). En række faktorer er medvirkende til og virker sammen i udviklingen af PTSD: Omfanget (eller dosis) af traumatiske begivenheder
3 Udviklingsmæssige faktorer Social støtte og tilknytning Om traumet er upersonligt eller interpersonelt Genetiske, temperamentsmæssige faktorer (Allen, 2005) Omfanget af traumet kan beskrives på to måder: 1. Alvorligheden af traumet i en bestemt begivenhed 2. Kvantiteten af de traumatiske begivenheder personen har oplevet. Generelt gælder det, at jo mere alvorligt traumet er og jo flere traumatiske begivenheder, personen har været udsat for, desto større sandsynlighed er der for at udvikle PTSD (Dohrenwend et al., 2006). Udviklingsmæssige faktorer og andre psykologiske og psykiatriske problemer er nært forbundne med udviklingen af PTSD. Schore har indgående beskrevet tidlige relationelle traumers indflydelse på barnets psykologiske og hjernemæssige udvikling (bl.a. i: "The Effects of Relational Trauma on Right Brain Development, Affect Regulation, and Infant Mental Health" (2001); og "Dysregulation of the Right Brain: A Fundamental Mechanism of Traumatic Attachment and the Psychopathogenesis of Posttraumatic Stress Disorders" (2002)). PTSD og tidlig tilknytning En anden forsker, som i mange år har forsket i PTSD hos børn og unge, og udviklet en meget udbredt neuroudviklingspsykologisk model for børnetraumer, er Perry (f.eks. Perry & Pollard, 1998; Perry, 2002; Perry, 2006). Mindre børns sympatiserende og selvcentrerede empatiformer og objektrelationer bevirker, at de tilskriver traumatiske begivenheder til sig selv. F.eks. "hvis mor slår far er det min skyld", eller "far slår mig fordi jeg er slem" (og ikke som det forholder sig: "far slår mig, men det er ikke min skyld. Han er i virkeligheden vred på sin chef på arbejdet, og han er vred, fordi han har en depression, og herudover er han alkoholiker"). Denne egocentricitet gør børn specielt sårbare overfor relationelle traumer. Upersonlige traumatiske begivenheder påvirker børnene gennem deres tilknytningspersoners reaktion. Hvis de voksne kan affektregulere sig selv og hinanden, påvirkes barnet kun lidt. Denne sammenbinding mellem traume og afbrydelse af tryg tilknytning er dokumenteret i undersøgelser, som har påvist at præmatur separation er en prædisponerende faktor for stressfølsomhed hos dyr (Newport et al., 2002) og for PTSD hos mennesker (Breslau et al., 1991). Angstlidelser hos den enkelte eller i familien bidrager til sårbarhed overfor PTSD (Breslau et al., 1991). PTSD og komorbide psykiatriske lidelser PTSD er sammenkædet med en lang række andre psykiatriske lidelser, stof og medicinmisbrug hos den enkelte eller i familien og personlighedsforstyrrelser (bl.a. antisocial) (Davidson, 1993). Som Schore og Perry fremhæver, øger relationelle barndomstraumer risikoen for PTSD efter traumer i voksenlivet.
4 F.eks. fandt Bremner et al. (1993), at vietnamveteraner med en barndomshistorie med fysiske og seksuelle overgreb med større sandsynlighed udviklede PTSD efter at have været udsat for kamphandlinger end kammerater uden en sådan barndomshistorie. Personer med PTSD lider ikke overraskende af andre forstyrrelser: Komorbide psykiatriske forstyrrelser. I en stor gruppe personer (5877) med PTSD viste det sig at hen ved halvdelen havde yderligere tre eller flere diagnoser oftest affektive lidelser, angstlidelser og stof- og medicinmisbrug (Kessler et al., 1995). I en tilsvarende undersøgelse med 3021 personer fandt Perkonigg et al. (2000) at i gruppen med PTSDdiagnose havde 87,5% én yderligere diagnose, og 85% havde to eller flere. Det så ud til, at nogle diagnoser gik forud for PTSD-diagnosen (somatoforme forstyrrelser, bestemte fobier og socialfobi), at nogle udviklede sig samtidig med PTSD (panikangst) og andre viste sig efter og måske som en følge af PTSD-forstyrrelsen. De forstyrrelser, der ser ud til at dukke op efterfølgende, er depression og stof- og medicinmisbrug. PTSD og genetik Temperament og genetiske faktorer ser ud til at have indflydelse på, hvem der udvikler PTSD. Temperament refererer til medfødte personlighedskarakteristika: Nogle spædbørn er mere aktive og nogle er mere rolige. Nogle udadvendte og sociale, medens andre er mere indadvendte (se f.eks. Kagan, 1994; Kagan & Snidman, 2004; Sørensen, Jfr. også skema II). Kagan har udforsket temperamentsdimensionen frygt-tilbøjelighed, som afspejler hvordan vi reagerer overfor nye og ukendte situationer. Kagan fandt, at børn, som blev agiterede, når de blev udsat for noget overraskende nyt, havde en lavere tærskel for arousal i centralnervesystemet. Disse frygt-tilbøjelige børn er specielt frygtsomme og derfor mere sårbare overfor at blive traumatiserede af frygtfremkaldende begivenheder. De reagerer oftere og mere intenst på stress. Betydningen af genetiske faktorer for den fysiologiske respons på stress har længe været kendt i dyreforskning (Weiner, 1992). I og med at PTSD i væsentlig grad er en angstforstyrrelse (se f.eks. også diskussionen i Sørensen, 2005), ville man forvente, at en genetisk prædisposition for frygtsomhed ville bevirke en sårbarhed overfor PTSD. I en undersøgelse af True et al. (1991), hvor man sammenlignede identiske og tveæggede mandlige tvillinger blandt vietnamveteraner, fandt man da også et væsentligt genetisk bidrag til risikoen for at udvikle PTSD. Udover det genetiske bidrag blandt soldater med kamperfaringer viste undersøgelsen også, at der var en genetisk komponent hos de der udviklede PTSD uden at have været i kamp. Dette tyder på, at resultaterne kan generaliseres til også at gælde ikke-kamprelaterede traumer. PTSD og tilknytningstype Akut PTSD kan opstå hos alle, men meget tyder på at kronisk PTSD oftere opstår hos personer med en usikker tilknytning (type D,E, U; børn A, C, D, Liotti, 2004; Schore, 2005). Især type D (U hos voksne) tilknyttede er i fare for at udvikle kronisk PTSD. Usikkert tilknyttede personer er i sagens natur personer, som både mangler mulighed for og evne til at modtage social støtte. Usikkert tilknyttede er prægede af stressophobning, hvori aktuel stress og choktraumer svinger sammen med tidligere relationelle traumer. En historie med tidligere relationelle traumer (usikker tilknytning) kan som nævnt sensitivere personen over for stress i nutiden, således at vedkommende bliver mere reaktiv, end han ville have været uden denne historie.
5 PTSD og indlært frygt Hvis et barn udviser en "freeze" reaktion, en "flight" reaktion eller en "fight" reaktion (og sjældnere en dissociativ "gå død" reaktion) overfor en dysreguleret rasende forælder, ville vi ikke synes at barnet overreagerer, men snarere at det reagerer helt normalt (jf. nedenstående skema). Hvis en voksen med et sådan barndomshistorie derimod udviser en "freeze" reaktion og bliver panikslagen når vedkommendes chef er irritabel, ville vi derimod synes at han overreagerer, at han er hyperreagerende overfor trussel. Det der er tale om er, at en ganske naturlig reaktion (som fylogenetisk har udviklet sig over 'er af år) dukker op i den situationelle kontekst (jfr. fig. I). Allen (2004) kalder denne kontekst-uhensigtsmæssige responderen for 90/10 reaktionen: 90% af emotionen stammer fra fortiden og 10% fra nutiden. Klientens nervesystem er sensitiveret af tidlige relationelle traumer, som vedvarende ændrer personens reaktivitet overfor stress og stimuli, der er forbundet med traumet. Der er sket en indlæring og adaptation i nervesystemet. Udfra den neurobiologiske udforskning af traumer og PTSD, er vi begyndt at kunne forstå nogle af de permanente ændringer, der er sket i nervesystem og krop hos vores klienter (jfr. Schore, 2003; 2006). Samsvingningerne mellem utallige tidligere traumer og senere nutidige stressorer kulminerer i ubærlige smertefulde, dysregulerede emotionelle tilstande (inklusive de invaderende PTSD-symptomer), som personen forståeligt nok søger hurtig lindring for.
6 PTSD og mestringsstrategier Bestræbelser på hurtigt at undslippe ubærlige, smertefulde emotionelle tilstande kan omfatte dissociation (og de førnævnte tilstande), psykose, tilbagetrækning til isolation, depression, voldelige udbrud, acting out m.v. Bestræbelser på hurtig lindring kan også omfatte stofmisbrug, spisevægring, tvangsspisning og udrensning, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg. Alle disse bestræbelser - og flere lignende - på at lindre den smertefulde stresstilstand er ofte meget effektive i det korte løb. Før eller senere vil de imidlertid slå tilbage og bidrage med yderligere stress og dysregulering og således skabe en række onde cirkler. Afvisning fra venner og en evt. partner medfører en følelse af raseri, som midlertidigt lindres ved f.eks. tilbagetrækning, aggression, at skære i sig selv, hvilket alarmerer partneren, som også bliver vred, hvilket medfører yderligere afvisning og bebrejdelse osv. (se Allen, 2004 p ). Vi får på denne måde et bestemt mønster: Stressophobning (tidligere traumer plus aktuel stress) som medfører ubærlige dysregulerede emotionelle tilstande og kroniske smertetilstande, som igen medfører maladaptive copingstrategier. PTSD og psykoterapeutisk behandlingsstrategi Som terapeuter må vi bestræbe os på gennem behandling at opdyrke og kultivere et andet mønster. Vi må hjælpe vores klienter med at gøre det, der er ubærligt og smertefuldt, til at bære. Dette gøres ved at skabe en kapacitet til at rumme emotioner og smertetilstande gennem en stabil behandlingsstruktur, evne til selvregulering hos terapeuten og sikker, tryghedsskabende tilknytning hvor klienten kan percipere kontrol. Det at (re)konstruere et sammenhængende traume-narrativ i en rummende og affektreguleret ramme er for de øverste klassificeringsgrupper en central del af traumebehandlingen.
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereNeurosekventiel grundteori og -begreber
Neurosekventiel grundteori og -begreber ivering Plasticitet Cortex Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning Limbisk Diencephalon tilknytning" Sexuel adfærd Emotionel Reaktivitet
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereFlygtninge med handicaps og deres familier
Flygtninge med handicaps og deres familier V. Marianne Badstue, Børn & Familiechef & Psykolog Gita Saadatjou Aarhus den 6. juni 2018 Neurosekventiel tilgang i Integrationsnet fokus på traumer Hjernens
Læs mereATT. Ambulant tværfaglig udredning og behandling af PTSD hos traumatiserede flygtninge og krigsveteraner. Grundlagt i 2001/03
PTSD ATT Ambulant tværfaglig udredning og behandling af PTSD hos traumatiserede flygtninge og krigsveteraner 2 Grundlagt i 2001/03 Fusioneret, Vejle og Odense, siden 2012 01-02-2017 Målgruppe Mennesker
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereKronisk sorg en selvstændig lidelse
Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mereFlygtninge med traumer
Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereTERRORANGREB. Psykiske følger af
Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereSenfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi
Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereTraumatiserede flygtningebørns
Traumatiserede flygtningebørns livsvilkår Edith Montgomery Konference om minoritetsbørn og børn med flere sprog Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereAngst og angstbehandling
Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede
Læs mereAutisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661
Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereTrauma Fænomenologi, teori og terapi
Trauma Fænomenologi, teori og terapi Forelæsning Psykiatri-dage November 2016 Traumets universalitet - Erfaringen af traumer er en essentiel del af det at være menneske - Til trods for menneskets ekstraordinære
Læs mereNye veje i behandling af PTSD
Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereMental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup
Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereAt påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?
STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereLidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer
PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :
Læs merefraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov
ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereAngst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereFlugt på hjernen, Exit Zimbabwe
Psykiske Traumer Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe Af cand.psych Torben Anbert Hvad vil det sige at være traumatiseret? Hvordan pådrages et traume? Hvilke symptomer og reaktioner er der tale om? Traumebegrebets
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereINTERNATIONALT Af Annemarie Graae Gottlieb. Spor efter krig
8 INTERNATIONALT Af Annemarie Graae Gottlieb Spor efter krig 9 Venner og fjender mødtes i april i Kroatien til den første internationale konference om psykosociale konsekvenser af krig Den 1. internationale
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs merePTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen
PTSD Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen TRAUMA PTSD x y z å ø p Hvor ofe mm 1-9 % prævalens i befolkningen meget svingende forekomster Højere i bysamfund end på landet Børn under 10
Læs mereMette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Konference Vold og overgreb
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereUC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mere