Bygholm Landbrugsskole

Transkript

1 Bygholm Landbrugsskole 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: Dato: 9/ Bestyrelsesformandens underskrift: 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en ti lsvarende a ndelsberegning på institutionsniveau, er i ndikatoren på i nstitutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Absolutte ansøgningstal Antal ansøgere direkte fra folkeskolen ligger nogenlunde stabilt for Bygholm Landbrugsskole på omkring elever i de seneste 3 år. Det generelle billede for det direkte optag på landbrugsskolerne i hele landet er nogenlunde det samme: Der er små udsving, men ansøgningsantallet er stabilt Se figur 1). Derfor forventer vi, at billedet vil være det samme for antallet af ansøgninger i Da der ikke har været særlige tiltag for at få flere ansøgere til landbrugsskolerne generelt, og der ikke ser ud til at være store udsving i den enkelte skoles ansøgningstal, forventer Bygholm Landbrugsskole at få nogenlunde samme antal ansøgere direkte fra folkeskolen som i de foregående år. 4

5 120 Figur 1: Antal ansøgere direkte fra 9./10 klasse 100 Antal ansøgere Agroskolen Hammerum Asmildkloster Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole Dalum Landbrugsskole Grindsted Landbrugsskole Gråsten Landbrugsskole Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Kjærgård Landbrugsskole Nordjyllands Landbrugsskole Kilde: Rapport Klare mål 1 - Ansøgere til EUD - institutionsniveau. Men Bygholm Landbrugsskole er ikke tilfreds med det absolutte antal ansøgere direkte fra folkeskolen. Bygholm ønsker at øge antallet af ansøgere til Grundforløb 1 gennem en målrettet indsats i forhold til brobygning, vejledningssamarbejde med folkeskolen og markedsføring af skolens uddannelsestilbud. Dette ventes først at have effekt i 2017 og Dette beskrives under indsatser nedenfor. Andel af elever direkte fra folkeskolen Ifølge tabel 1 (nedenfor) bidrager Bygholm Landbrugsskole godt til opfyldelsen af målet om, at mindst 30% vælger en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen, da over halvdelen af Bygholms elever på Grundforløb incl. EUX kommer direkte fra 9./10 klasse. Som beskrevet ovenfor forventer vi ikke en ændring i antallet af direkte ansøgere, men vi forventer, at antallet af ældre elever på grundforløbet falder i forhold til, hvad det var i 2013/14 5

6 Tabel 1: Optagelse direkte fra 9./10 klasse År Ministeriets tal for direkte ansøgning fra 9./10.kl. (fra skema 1) Optagede i alt på GF1+GF2 august samme år som ansøgning (skolens egne tal) optag EUX samme år som ansøgning (skolens egne tal) Optagede i alt på GF2 januar året efter ansøgning (skolens egne tal) % direkte optag ud af alle optagede ,9% ,3% ,3% forventning ,7% Tabellen viser, hvor stor en andel, de direkte ansøgere udgør af det samlede optag på grundforløbet. I 2014 var der et udsving i optaget af elever, som skyldtes at vi startede med EUX, og at der i januar-optaget 2015 var mange elever, der ikke kom direkte fra folkeskolen. En stor del af de ældre elever faldt fra i løbet af grundforløbet, som det er beskrevet i skolens handlingsplan Derfor er der en lav andel direkte optagede fra 9./10. klasse i 2014-optaget. I 2015 har der været væsentligt færre elever på GF2, som ikke kom direkte fra folkeskolen. Det betyder et totalt set lavere antal optagede på uddannelsen, fordi de elever, der førhen har startet på GF i januar ikke har søgt os i Vi tilskriver det erhvervsuddannelsesreformen, som sætter krav om karakterer og begrænser muligheden for SU på gentagne grundforløb. Det kan være årsagen til, at vi ikke har så mange ældre elever i Et lavere optag med samme antal direkte fra folkeskolen giver en større andel direkte optagede, som tabel 1 viser. Det er godt for målopfyldelsen, men ikke tilfredsstillende for skolen som helhed. Optag af flere elever på GF2 bliver ikke et særligt indsatsområde i 2016, men hvis nogle af de elever, der ikke blev optaget i 2015 i mellemtiden har forbedret deres kvalifikationer, kan optaget af ældre elever stige i Det vil være tilfredsstillende for skolen, selv om det betyder en lavere andel direkte optagede. Resultatmål: Markedsføring af nye projekter på GF1 og EUX samt indsats overfor folkeskolelever i 2016 vil påvirke ansøgningerne til marts 2017 og vi forventer derfor ikke væsentligt ændret optag i I 2017 forventes en samlet stigning i optaget på GF1, GF2 og EUX på 10 elever i forhold til 2015 og i 2019 forventes den samlede stigning at være på 20 elever. 6

7 Indsatser I skolens virksomhedsplan for 2016, som ligger her på skolens hjemmeside, er der beskrevet et indsatsområde for at få flere elever til at starte på grundforløb både på EUD og EUX. Indsatserne vil blive udviklet i løbet af 2016 og være centreret om følgende hovedområder: Kontakt til folkeskoler: Vi har allerede et tæt samarbejde med 10.-klassescenteret i byen om brobygningsforløb målrettet vores GF1, men indhold og koncept justeres i foråret 2016 med henblik på et endnu bedre brobygningsforløb i efteråret I Horsens har vi i forvejen et tæt samarbejde med UU og de øvrige erhvervsuddannelsesinstitutioner om introkurserne i 8.klasse, klasselærerskole for folkeskolelærere, brobygning for IUP-elever og flere andre tiltag overfor folkeskolens udskolingselever og lærere. På Bygholm vil vi i 2016 starte et internt projekt med det mål at få tættere kontakt til flere folkeskoler og efterskoler omkring UJ undervisning, opdatering af lærere og vejledere og information til elever. Flere elever på EUD-GF1: Indenfor den fagretning vi udbyder ( Landbrug ), vil vi i samarbejde med Learnmark Horsens (som udbyder fagretninger indenfor fødevare-delen af hovedområdet) udvikle ca. 2 nye projektforløb til eleverne, som giver indsigt i hele processen fra dyrkning, pasning og høst til forarbejdning, tilberedning og servering. Målet med de fælles projekter er, at folde hovedområdet ud og give eleverne en bredere introduktion til landbrugsuddannelsen, sådan at flere elever får øje på den uddannelsesvej med de muligheder, der er for at arbejde innovativt, starte egen virksomhed og arbejde med natur og fødevarer i en jord-til-bord-sammenhæng. Flere elever på EUX: Målet er at tiltrække nogle elever, der potentielt ville have gået på STX, og derfor udvikles 1-2 projekter på EUX-GF1 og GF2, som perspektiverer de videreuddannelsesmuligheder, der er med EUX-landmand. Projekterne skal fokusere på kombinationen af praktiske færdigheder og teoretisk viden i forhold til f.eks. dyrlægens, biologens eller miljø-forskerens arbejdsområder. Internationalisering: Vi har i forvejen gode muligheder for at hjælpe eleverne med at komme i praktik i udlandet, som en del af deres praktikuddannelse. Vi vil i løbet af 2016 udvikle et projekt (som formegentlig bliver til GF1), hvor eleverne på skoleforløbet arbejder med rejs ud -forløb, hvor der blandt andet er virksomhedsforlagt undervisning på landbrugsskoler i nabolandene, engelskundervisning og arbejde med kulturforskelsforståelse. Målet er at tiltrække elever, som har lyst til at komme til udlandet som en del af deres uddannelse samt at styrke de internationale perspektiver i landbrugsuddannelsen, og det særlige fokus i projektet er, at de helt unge elever, der kommer lige fra folkeskolen, under trygge rammer kan opleve det internationale perspektiv og snuse til ophold i udlandet via undervisningsforløb dér. Styrket kommunikation: Skolen opretter en ny stilling og ansætter pr. 1/4-16 en udviklings- og kommunikationsmedarbejder, som skal arbejde med udviklingen af ovenstående projekter og sikre en god kommunikation med eleverne i folkeskolen og deres forældre. Indsatserne forløber over 3 år i

8 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,2% 1,5% GF1 + EUX-GF1: 6 ud af 36 faldt fra= 16,7% Gammelt GF + EUX forår 15+ GF2efterår 10 ud af 70 Faldt fra: 14,3% 1HF + 2HF: 7 ud af 156 faldt fra: 4,5% 60% 15% 10% 15,8% 3% 8,4% 62,1% 70% 70% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (s e vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: adms ys, Styrelsen for It og Læring. 8

9 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Egne data, der ligger til grund for vurderingen af frafald i 2015 (i skema 2) 32ser således ud: Tabel 2: Egne data for frafald opgjort pr. hold Frafald optagede afsluttede % frafald GF forår % EUX-GF forår % EUXGF1 efterår ,8 % GF1 efterår % Gf2 efterår % 1HF forår ,8 % 2HF efterår ,8 % Frafald på grundforløbet forventes i 2015 at være på niveau med 2014, selv om årsagerne er lidt anderledes. I 2014 (og i foråret 2015 på det gamle grundforløb) var der en del elever, som ikke kom direkte fra folkeskolen, men som havde forskellige andre uddannelsesbaggrunde bag sig. En del af dem stoppede på grund af personlige problemer eller på grund af for meget fravær, som beskrevet i handlingsplanen for De unge, der startede på GF1 og EUX-GF1 i august 2015 er primært faldet fra på grund af fortrudt uddannelsesvalg og der er ikke faldet nogen fra det nye GF2. Fremover forventer vi samme mønster der vil være nogle af de elever, som starter på GF1, som fortryder uddannelsesvalget og stopper. Resultatmålet for frafald på GF1 i 2016 er derfor 15% På GF2 forventes et lavere frafald, fordi eleverne er mere målrettede her, hvor de har truffet deres uddannelsesvalg. Grunden til at frafaldet ikke forventes lavere end 10% skyldes, at der på Gf2 også optages ældre elever, som måske fortryder eller falder fra p.g.a. personlige problemer, som vi har set tidligere. Resultatmålet for frafald på GF2 i 2016 er derfor 10% Frafaldet på hovedforløbet ligger tilfredsstillende lavt og vi forventer, at det fremover også vil ligge og svinge mellem 0 og 5%. Frafaldet sker hovedsageligt i praktikperioden og skyldes primært elever, der stopper i uddannelse fordi de mister deres uddannelsesaftale og ikke ønsker at fortsætte i uddannelsen, dropper uddannelse p.g.a. graviditet/sygdom eller fortrudt erhvervsvalg. Vi er normalt i tæt dialog med disse elever i deres praktikperiode, og hjælper de elever, som ønsker nye uddannelsesaftale, hvis de må stoppe i den første. Resultatmålet for frafald på HF i 2016 er 3% Overgangen fra grundforløb til uddannelsesaftaler er relativt høj sammenlignet med landsgennemsnittet, og vi oplever ikke væsentlige problemer i øjeblikket med, at eleverne kan finde praktikpladser. 9

10 Tabel 3: Antal uddannelsesaftaler 6 måneder efter afsluttet grundforløb egne data Antal elever, der gennemførte GF Antal uddannelsesaftaler aktive efter 6 måneder %-overgang GF forår 2015: 32 gemmeførte 22 aftaler 68,8% EUX-GF forår 2015: 19 gennemførte 15 aftaler 78,9% GF2 efterår 2015: 9 gemmeførte 9 aftaler (2 måneder efter afslutning) 100% Vi er bekymrede for, om det fortsat vil være muligt for eleverne at finde praktikpladser, fordi landbrugserhvervet er presset økonomisk og flere landmænd derfor måske fremover vil fravælge at have elever. Derfor følger vi praktikpladssituationen tæt. Resultatmål: Vi forventer at 70% af de grundforløbselever, der afslutter GF2 har en uddannelsesaftale 6 måneder efter afslutning i Vi forventer at det vil svare til at 60% af de elever, der fra starten påbegyndte grundforløbet ender med en uddannelsesaftale. Indsatser I 2016 igangsættes en indsats i forhold til øget praktikpladsopsøgende arbejde og kontakt til læremestre for at sikre fortsat høj overgang til praktik for alle elever og hurtig etablering af nye uddannelsesaftaler, der hvor elever mister en aftale. Skolen etablerer et studie- og karrierecenter som en ny organisatorisk enhed i skolen. Her skal skolens vejledere sammen med en nyoprettet stilling som kommunikationsmedarbejder via bedre systematik og flere ressourcer sikre Tættere kontakt til nuværende lærermestre (service/informationer, samarbejde om eleven i praktik, formidling af næste elev) Praktikpladsopsøgende arbejde (finde nye lærermestre, oprette lokalt kartotek over praktikpladser, matche elever og lærermestre) Målet er, at alle elever, der gennemfører GF2 skal have en praktikplads og at alle elever, der får behov for ny uddannelsesaftale i løbet af hovedforløbet, får det. Det er ikke det samme som 100% overgang til hovedforløb og vil heller ikke fjerne frafald i hovedforløbets praktikdel. Der vil fortsat være elever, som ikke ønsker at fortsætte i uddannelsen efter GF2 eller som af den ene eller anden grund ønsker at stoppe/skifter erhverv i løbet af hovedforløbet. I forhold til frafaldet på grundforløbet fortsættes den igangværende indsats med indslusningssamtaler for alle elever, der søger optagelse på GF1, GF2 og EUX. Måles med samtalen er at sikre at eleven ved, hvad de går ind til, hvilke krav skolen stiller, elevens motivation og faglige niveau. Desuden hænger indsatserne beskrevet under mål 1 også sammen med indsatsen for at øge fastholdelsen: 10

11 Indholdet i introkurser og brobygning justeres, så det tydelige afspejler de nye overgangskrav og dermed fokus i undervisningen på GF2 Karriereveje efter EUX gøres tydeligere samtidig med at information, introkurser og brobygning til EUX skal afspejle, hvordan undervisningen er en kobling mellem teori og praksis og mellem landbrugsvinkel, biologivinkel og almene gymnasiale fag Kommunikation og information om uddannelsernes indhold, skolen studiemiljø, karriereveje m.m. skal være tydeligere og målrettet eleverne direkte fra folkeskolen Vi forventer at disse indsatser tilsammen vil betyde, at de elever, der vælger Bygholm Landbrugsskole ikke fortryder valget, men gennemfører skoleforløbet og derefter fortsætter i praktik. Vi forventer ikke at kunne se en effekt af disse indsatser før til optaget i Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med eller har haft fag på højere niveau end det obligatoriske GF2: 8 elev ud af 46 1HF: 5 ud af 60 Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux (16 elever på EUXGF2 og i alt 46 på EUDGF2 i skoleåret 15/16 Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat 0 Skoleår 15/16: GF2: 17% 1HF: 8% Mål efterår 16: 15% Skoleår 15/16: 25,8 % Mål efterår 16: 11

12 23% Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor: Ud af 11 elever i hovedforløb på ny uddannelse i skoleåret 15/16 forventes halvdelen at vælge talentspor, idet de går på studenterforløb. Hvis de 6-7 elever skal måles i forhold til alle elever på hovedforløb i gammel og ny uddannelse i skoleåret er andelen på 6 ud af 123 = 4,9 % Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring 5% Fastsættelse af resultatmål Fag på højere niveau: En del af vores elever har haft grundfag på højere niveau, fordi de kommer med en gymnasial baggrund. Af de øvrige elever er der ingen som formelt set har valgt et fag på højere niveau. Det er ikke det samme som, at de dygtigste elever ikke er blevet udfordret og blevet så dygtige, som de kunne. Lærerne differentierer undervisningen på holdet, så de dygtige elever også bliver udfordret fagligt. Da vores holdstørrelser ofte er små, vil de enkelte fag ikke blive undervist på adskilte hold, selv om eleverne skal have forskellige niveauer. Men i forbindelse med arbejdet med målstyret læring, som er en del af det pædagogiske og didaktiske grundlag, så er det naturligt også at arbejde med elevernes formelle valg af fag på højere niveau. Resultatmål: mindst 15 % af eleverne på 1HF efterår 16, 2HF efterår 16 og lederuddannelse efterår 16 skal vælge mindst ét fag på højere niveau end den obligatoriske. Elever på EUX: som beskrevet under mål 1 er det målet at øge tilgangen til EUX via nye undervisningsprojekter, fokus på videreuddannelsesveje og bedre information/samarbejde med folkeskolerne. Resultatmål: 18 optagede elever på EUX-GF1 i august 2016 og 20 optagede i

13 Elever på talentspor: På studenterforløbet oplever vi normalt, at eleverne er dygtigere og lærer mere end på det almindelige EUD-forløb. Derfor forventer vi at eleverne på studenterholdet i høj grad vil være i målgruppen for talentspor. Blandt de øvrige elever forventer vi, at en mindre del af eleverne umiddelbart vil vælge at følge talentsporet. Derfor handler indsatsen for at få flere elever på talentspor i høj grad om motivation og læringskultur. Resultatmål: 5 % af alle elever på hovedforløb følger talentspor i 2016 Indsatser Udviklingsprojekter: I forbindelse med udvikling af det nye trin i lederuddannelsen udvikles dels information/vejledning/motivation til eleverne om at vælge fag på ekspertniveau dels indhold og evalueringsmetoder til undervisning, hvor nogle elever vælger fag på ekspertniveau (eller andre højere niveauer end det obligatoriske) I forbindelse med udvikling af hovedforløbene efter den nye bekendtgørelse udvikles information/vejledning/motivation til eleverne om at vælge fag på højere niveauer end det obligatoriske dels indhold og evalueringsmetoder til den differentierede undervisning Læringskultur og motivation: med udgangspunkt i trivselsmålingen for 2015 nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udvikle metoder til at arbejde med eleverne motivation og med vejledning i.f.t valg af fag på højere niveau eller talentspor Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0, , Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennems ni tl i ge beskæfti gels esfrekvens et å r efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. 13

14 Vurdering af resultater 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Figur 2: Overgangsfrekvenser for 2012 for landbrugsskolerne Beskæftigelses-frekvens Syge/barsels-frekvens Dagpenge-frekvens Kontanthjælps-frekvens Beskæftigelsesprocenter for Bygholms elever er på niveau med landsgennemsnittet (skema 4) og som det se af figur 2 ovenfor, så er resultatet også på niveau i den høje ende med de øvrige skoler indenfor uddannelsen. Samtidig har Bygholm en meget lav frekvens af elever, der kommer på syge- eller dagpenge, og resultatet er tilfredsstillende. Man kan godt være bekymret for, om beskæftigelsesfrekvensen kan holdes på dette niveau, da der er økonomiske problemer for mange landbrugsvirksomheder, og det kunne måske betyde et fald i beskæftigelsen. Det kunne dog samtidig betyde, at flere af de unge, der har taget uddannelsen til landmand, vælger at læse videre på lederuddannelsen eller jordbrugsteknologstudiet. Som det ses af figur 3 er der en relativt høj videreuddannelsesfrekvens for elever fra landbrugsuddannelsen sammenlignet med alle andre uddannelser idet 16-18% ud af elever læser videre. Der har således været en stabilt god tradition over årene for at læse videre indenfor jordbrugserhvervet, og vi forventer ikke at frekvensen bliver mindre fremover. 14

15 0,6 0,55 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Figur 3: Videreuddannelsesfrekvenser antal elever Landbrug 2012 Landbrug 2009 Figuren viser videreuddannelsesfrekvensen for alle uddannelser i henholdsvis 2009 og 2012 samt specifikt for landbrugsuddannelsen for de to år Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Indikator a Elevtrivsel Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat 15

16 Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Generelt trives eleverne på Bygholm godt, som det fremgår af figur 4, der viser det samlede resultat af trivselsmålingen for 2015, hvor Bygholm er sammenlignet med 37 andre EUD-skoler Bygholm Landbrugsskole Øvrige skoler Figur 4 I trivselsmålingen for 2015 har eleverne evalueret deres egen indsats utilfredsstillende dårligt, som det fremgår af figur 4 nedenfor. 90 Derfor vil opfølgningsplanen for trivselsmålingen være en indsats rettet mod motivation og læringskultur. Som beskrevet tidligere bliver der nedsat en projektgruppe, der skal finde ud af, hvordan vi kan arbejde målrettet med motivation og læringskultur. Denne indsats er en justering af det arbejde, der er beskrevet under punkt 4.5 B i handlingsplanen for I 2015 gennemførtes nogle forsøg med faglig fordybelse på skemaet, men de har ikke haft den ønskede effekt på læringsmiljøet. Der laves en tilfredsundersøgelse blandt skolens aktive lærermestre i efteråret Men allerede fra april 2016 etableres et studie- og karrierecenter som blandt andet skal arbejde med service og information til lærermestre, samarbejde om elevens uddannelse, elev-lærermester-matching og lignende, som kan hjælpe lærermestre med at uddanne elever og gøre det mere attraktivt at have elever. ELEVTRIVSEL Antal svar på skolen 16

17 100 Figur 5 Bygholm Landbrugsskole Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD) Vurdering Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt i skolen Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for Jeg er forberedt til timerne Jeg deltager aktivt i timerne 17

18 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for Herefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. I b ,2% ,8% 75% I restuddannelsesaftaler 68 29,2% 44 21,2% 25% uddannelsesaftale I korte uddannelsesaftaler 6 2,6% 0 0,0% 0 I skolepraktik Skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0 Delaftale under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0 VFU-forløb under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0 Total % % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål [I skal vurdere udviklingen i resultaterne. I skal undersøge og beskrive, hvilke forhold der har været afgørende for om flere eller færre elever overgår fra grundforløb til hovedforløb, herunder opnår uddannelsesaftale eller kommer i skolepraktik samt om flere eller færre opnår en delaftale under skolepraktikken. En undersøgelse, som nuancerer data i tabellen, kan fx være, at analysere tilgængeligt data fra praktikpladsstatistikken i Databanken (se mere herom i vejledningen). På dette grundlag skal I fastsætte resultatmål for 2016]. Overgangen fra grundforløb til hovedforløb Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo Institutionsniveau Landsplan august a Resultater Resultatmål Resultater 18

19 Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) 2015 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Ændring i pct (antal) Mindre end 5 Ikke relevant Mindre end 5 Ændring i pct. ift (antal) 2015 (antal) Ændring i pct ,3% Ikke relevant ,9% ,1% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Ifølge skema 7 har Bygholm i august måned færre end 5 elever, der er praktikpladssøgende. Når overgangen til hovedforløb er ca. 70%, så burde der være ca. 10 elever, som søger praktikplads, ud fra det optag, der har været på grundforløbet. Men vi ved at en del af de elever, som ikke opnår praktikplads efter grundforløbet ikke ønsker en praktikplads inden for uddannelsen. De starter i stedet på en anden uddannelse eller dropper helt ud af uddannelse af personlige årsager. Derfor vurder vi, at niveauet på op til 5 praktikpladssøgende elever er realistisk og også vil ligge der i Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde styrkes via en ressourcetilførsel i forbindelse med at vi opretter et Studie- og kompetencecenter den 1/4-16. Da centeret ikke er etableret endnu og handlingsplanerne først endeligt fastlægges, når den nye medarbejder er startet, beskrives indsatserne her ud fra de mål og foreløbige ideer til handlinger, der er sat op. Målgruppen: Målgruppen er landmænd som har eller tidligere har haft elever. Vi vil dels arbejde på at sikre at en læremester altid får en ny elev, når den nuværende skal på skolen. Vi vil dels arbejde på at læremestre der tidlige har været godkendt som praktikværter, men ikke har elever i øjeblikket, igen bliver aktive. Grunden til at vi starter her er, at der er flere potentielle praktikpladser end der er elever, men nogle af landmændene holder op med at tage elever, hvis de f.eks. har haft en dårlig oplevelse med en elev. Derfor vil vi tilbyde match-making mellem elev og lærermester, for at sikre en god forventningsafstemning og for at give læremesteren så god service som muligt i forhold til dét at have en elev. Tilrettelæggelse: En del af det opsøgende arbejde kommer til at foregå på de praktikpladsbesøg, vi i forvejen har. Her vil en del af besøget komme til at handle om den næste elev. Herud over vil vi oprette en database over de læremestre, vi har haft elever hos. Ideen er, at inddrage dem igen, hvis der 19

20 kommer til at mangle en praktikplads i deres del af landet så kan vi kontakte virksomheden og undersøge om der er basis for at oprette en ny elevplads. Koordinering: Bygholm Landbrugsskole har elever fra hele landet og derfor er der ikke en geografisk afgrænsning i vores besøg eller kontakter. Alle landbrugsskoler har kontakt til praktiksteder over hele landet og der er ikke en fælles strategi for at undgå ikke-besatte. Vores strategi handler i stedet om at knytte de praktiksteder, som vi allerede har elever ved, tættere til skolen, så vi kan sikre at praktikpladserne bliver genbesat. Bygholm Landbrugsskole er repræsenteret i praktikudvalgene i region syd og midt-øst. Her foregår godkendelser af praktiksteder, men der er ikke nogen egentlig koordinering af fordeling af praktikpladser mellem skoler eller lignende. Forankring: I organisationen bliver det praktikpladsopsøgende arbejde fremover forankret i det nye Studie- og karrierecenter. Området får tilført ekstra ressourcer og derfor forventer vi, at der kommer en god udvikling i at få oprettet en database med vores aktive og tidligere aktive praktiksteder, som en ny systematik i at matche elever og praktiksteder. Udfordringer: den særlige udfordring inden for vores område er, at der måske i fremtiden ikke vil være tilstrækkeligt med praktikpladser, fordi der er krise i erhvervet. Alle vores indsatser handler derfor om at sikre en god kontakt til de nuværende praktikværter med god service fra skolen, tæt samarbejde om elevens uddannelse, hjælp ved problemer og hjælp med at finde den helt rigtige næste elev Forventede resultater: Vi forventer, at vi får en bedre systematik internt som kan sikre, at ledige praktikpladser, hos de aktive og for nyligt aktive læremestre genbesættes. 20

21 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I forlængelse af trivselsmålingen vælger vi i år at sætte fokus på elevernes motivation. I vores didaktiske grundlag står: Motivation: Elevens motivation drives blandt andet af, at det er tydeligt, hvordan undervisningens indhold er relevant og kan give mening for eleven f.eks. i forhold til praksis. Motivationen påvirkes også af evalueringsmetode i faget. Vi oplever at eleverne er resultatorienterede. Når de er færdige med en opgave, synes de ikke de behøver at lave mere. Vi tænker mere på at få eleverne til at udnytte deres fulde potentiale ved at eleverne skal have mere fokus på læreprocessen og ikke så meget på selve resultatet. Den didaktiske udfordring handler om at motivere eleverne til at se deres egen læring på denne måde. Der er ikke udarbejdet en færdig handlingsplan for indsatsen endnu, men den foreløbige skitse ser således ud. Læreren skal opdateres med viden om motivation hvad motiverer elever, hvordan kan man arbejde med det, hvad betyder det, at vi har meget korte forløb, hvordan er forskelle på de yngste elever (GF1) og de ældre (på f.eks.lederuddanelsen) Udvælge, beskrive og afprøve konkrete metoder Evaluere internt og via Trivselsmålingen november 2016 Vi har to pædagogiske arbejdsdage i august, hvor fokus vil være på motivation og hvor vi eventuelt fortsætter forløbet med læringskonsulenterne, som vi har haft et forløb med i 2015/16. Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Vi forventer ikke, at vi skabe resultater på et enkelt år, som grundlæggende forandrer læringskulturen, men vi forventer at gennem lærernes fokus på arbejdet med motivation vil det smitte af på eleverne og deres fokus og ultimativt afspejle sig i trivselsmålingen. Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at opnå forandring? Lærer-udviklingsdage med viden-opdatering omkring motivation og valg af konkrete metoder til afprøvning Hvordan måler I, om der er sket forandring? Det måler vi i trivselsmålingen i Vi kan sammenligne med 2015-resultatet og se, om de er sket en udvikling velvidende at det ikke er de samme elever, vi spørger Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? Vi har gennemført en ny fordeling af opgaver, som gerne skulle frigive ressourcer til at ledelsen igen kan følge med lærerne til undervisning og gennem supervision følge op på undervisningen og arbejdet med motivation. Det kommer til at foregå i efteråret Opfølgningen vil også være et element i MU-samtalen som finder sted i september/oktober 2016 Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? De erfaringer, der samles sammen fra lærerne og via ledelses observationer 21

22 og snak med lærerne skal bruges til at revidere FPDG. Det bliver uddannelseschefens opgave at samle evalueringer/erfaringer sammen og sætte revisionen af FPDG på dagsordenen til lærermøderne. Styrket undervisningsdifferentiering Vi startede i 2015 med at arbejde med metoder til målstyret læring og det fortsætter vi med. Det er en særlig udfordring, at vi på det enkelte hold/klasse vil skulle undervise på flere niveauer, fordi der ikke er elever nok på hvert enkelt niveau til, at de kan undervises på adskilte hold. Derfor er arbejdet med evaluering og metoder til at vurdere elevernes målopfyldelse central i vores arbejde med målstyret læring. Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Vi forventer, at flere elever vælger fag på højere niveau og at lærerne er i stand til at undervise og vurdere eleverne i en klasse ud fra differentierede mål. Kan digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Hvis ja, hvordan? Undervisning, opgaver og elevernes besvarelser kan målrettes den enkelte elev ved at anvende forskellige digitale midler i undervisningen. Vi arbejder hovedsageligt med hjælpemidler til ordblinde, differentierede opgaveafleveringsformer der understøttes digitalt (billeder, film, tekst m.m.) Hvordan måler I om de(n) valgte metode(r) bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? Vi måler ikke direkte om målstyret læring bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse. Men som beskrevet ovenfor er motivation et tema, som vi har særligt fokus på og som vi måler i trivselsmålingen. Vi tror, at arbejdet med målstyret læring, som blandt andet har fokus på feedback til eleverne, er med til at øge deres motivation. Derfor kan vi sige, at metoden indirekte evalueres i trivselsmålingen Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de(n) valgte metode(r) bliver praktiseret i lærernes undervisning? Som beskrevet ovenfor har vi gennemført en ny fordeling af opgaver, som gerne skulle frigive ressourcer til at ledelsen igen kan følge med lærerne til undervisning og gennem supervision følge op på undervisningen og arbejdet med målstyret læring. Det kommer til at foregå i efteråret Opfølgningen vil også være et element i MU-samtalen som finder sted i september/oktober 2016 Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering? I forbindels med vores pædagogiske arbejdesdage i august hvert år sikrer ledelsen at lærerne deler erfaringen og i fællesskab udvikler metoderne til at arbejde med f.eks. evaluering og vurdering af målopfyldelse. 22

23 4. Årligt tema Skolens strategiske indsatsområder for 2016 (som ligger her på hjemmesiden) er allerede afstemt med de indsatser, vi skal arbejde med i relation til Handlingsplanen for øget gennemførelse, og derfor har vi ikke nogle særlige fokuspunkter herudover. 23