Alkohol. Lidt statistik AF OVERLÆGE HENRIK RINDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol. Lidt statistik AF OVERLÆGE HENRIK RINDOM"

Transkript

1 Alkohol AF OVERLÆGE ENRIK RINDOM ALKOOL DIALOG Alkoholens virkning kan gøre os i godt humør og være med til at skabe den gode stemning ved en fest, men i mange situationer har det samme stof fået familier til at gå i opløsning, gjort folk kriminelle og voldelige. (Sættes i kursiv) Lidt statistik Salget af alkohol er i de seneste 0 år faldet fra,3 i 2002 til 9, liter ren alkohol i 2012 pr. indbygger over 4 år. Grundet grænsehandel er forbruget dog lidt højere. (Resten af sætningen slettes.) Et er at se på danskernes gennemsnitsforbrug af alkohol, noget andet hvordan forbruget fordeler sig i befolkningen. er ved vi, at storforbrugerne - ca danskere - drikker over det maksimale forbrug, man som voksen (ældre end 18 år) bør indtage på en uge - det, som kaldes genstandsgrænserne. I 2013 drak 8,5 % over højrisikogrænserne, som er 21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen. I alle aldersgrupper er der flere mænd end kvinder, der overskrider højrisikogrænsen. Næsten en fjerdedel af de voksne danskere (20.6 % i 2013) overskrider lavrisikogrænsen, som er 4 genstande om ugen for mænds vedkommende og 7 for kvinders.

2 12 11 Forbrug og salg af alkohol og tobak pr. indbygger efter tid Salg af ren alkohol, pr. indbygger over 14 år (gnsntl. antal liter). (-) vor meget vodka er en genstand? I en standard flaske vodka er der 40 vol. % alkohol. vis vi vil finde en genstand, skal vi finde den mængde vodka (x), som når vi tager 40 % (minus komma) giver 1,5 cl. Vi kan derfor opstille følgende ligning: X x 40/100 = 1,5 X = 100 x 1,5 / 40 X = 3,75 cl. 3,75 cl vor mange genstande er der i en øl? På etiketten af en ølflaske står der, at rumfanget er 33 cl og volumen af alkoholen er 4,6 %. Det betyder, at alkoholen udgør 4,6 % af 33 cl, hvilket giver,58 cl ren alkohol. Vægtfylden af alkohol er 0,7873 g/cm3. En liter er det samme som 000 cm3 (hæves) el-ler det samme som 000 ml. Centiliter, der betyder en hundrededel af en liter, svarer altså til 0 ml, da en hundrededel af 000 er 0. Vi får derfor, at,58 cl er lig med 5,8 cm3 (hæves), og vægten af alkoholen bliver derfor: 5,8 cm3 ( hæves) x 0,7873 g/cm3 (hæves) =,95 g 00 % ren alkohol i en alm. øl. I Danmark er en genstand defineret som alkoholindholdet i en pilsnerøl, hvilket svarer til 12 gram ren alkohol eller 1,5 cl. Alkohols virkning på kroppen Celler og membraner Kroppen er opbygget af celler. Inde i cellerne ligger forskellige celleorganer (organeller), så cellen kan udføre det arbejde, den er specialiseret til. En muskelcelle har nogle særlige strukturfibre, der kan få cellen til at trække sig sammen, mens en nervecelle har strukturer, der kan generere strøm, hvormed den kan sende signaler rundt i kroppen. I menneskekroppen er der et utal af forskellige celler, som har forskellige opgaver, de er specialiserede til at løse. Leverceller, nyreceller, hjerteceller og blodceller for blot at nævne nogle få. Cellernes ydre overflade kaldes for cellemembranen. Cellemembraner er opbygget på en særlig måde. Den udvendige og indvendige overflade af membranen er hydrofil, dvs. opbygget af stoffer, som kan blande sig med vand. Imellem de to lag ligger der et lag, som er lipofilt, dvs. opløseligt i bl.a. fedt. Membranen er opbygget af fosfolipider. Fra den indvendige og udvendige hydrofile membranoverflade strækker lipidernes carbonkæder sig ind mod midten af membranen - det lipofile lag - i en særdeles velordnet arkitektur.

3 Udenfor cellen Karbohydrater Kolesterol Polar gruppe Fosfat Glycerol Fedtsyrer Membran proteiner ydrofilt hoved ydrofob hale ydrofilt område ydrofobt område ydrofilt område Polar (hydrophilic) hoved Nonpolar (hydrophilic) hale Choline Phosfate Glycerol ydrocarbon hale A C 2 N + (C 3 ) 3 C 2 O O P O - O C 2 C C 2 O O C O C O C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 Dobbelt C 2 C binding C 2 C C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 3 C 3 ydrofilt hoved ydrofob hale D B Inde i cellen Figur Celle (minus mellemrum) membran med membranproteiner Figur 2 Den molekylære opbygning af membranens fosfolipider C 3

4 Næringsstoffer, som cellerne skal bruge, transporteres rundt med blodet i kroppen. Da cellemembranens overflade kan blande sig med vand, betyder det, at næringsstofferne kan komme i kontakt med cellens overflade, men da laget i cellemembranen lige neden under består af fedt, kan stofferne typisk ikke passere ind i cellen. Det geniale ved denne konstruktion er, at cellen kan komme i kontakt med alle de stoffer, der er i kroppens blod, men selv regulere hvilke stoffer, der må passere ind i cellen. Figur 3 Stofudveksling i væv Kapillærvæg Arterieende Rødt blodlegeme vidt blodlegeme Vævsceller Affald Næring O 2 C C O Plasma CO 2 Figur 4 Alkoholmolekyler Lymfekar Blodtryk= Osmotisk sug= Veneende Det specielle ved alkohol er, at molekylet kan blandes med både fedt og vand. Desuden er molekylet meget lille. Derfor kan alkohol trænge ind i alle celler, (komma) uden at de kan regulere stoffets indtrængen. Og det helt specielle ved alkohol i forhold til alle andre rusmidler er, at det fordeler sig i alle kroppens væsker (enrik skriver vand, men er væsker ikke bedre her? og derfor trænger ind i hver eneste celle i kroppen. 4

5 Alkohols optagelse, nedbrydning og udskillelse Lever Tyndtarm jerne Mave Alkohol optages let og hurtigt fra mave-tarmkanalen og kan ca. 5 min. efter indtagelsen måles i blodet. Den maksimale alkoholkoncentration vil være nået efter minutter. Optagelseshastigheden bliver langsommere, hvis man samtidig indtager fedtholdig føde, fordi mavesækkens tømning nedsættes. Alkohol kan let trænge gennem cellemembraner. Derfor kan alkohol let passere over mund-mave-tarm-slimhinden ind i blodet og derfra blande sig med al vand i kroppen. Fordelingsvolumenet for alkohol bliver således kroppens samlede vandmængde - også kaldet kroppens vandfase. Blandet i kroppens vand når alkoholen også frem til leveren, som er organismens store kemiske fabrik. er omdannes alle de forskellige fedt, sukker- og proteinstoffer, som vi indtager, til genkendelige byggesten for kroppen. En anden vigtig funktion, som leveren har, er at nedbryde og bortskaffe giftstoffer, så de ikke gør skade. Levercelle Cytoplasma Ethanol Acetaldehyd Acetat Udskillelse af 100 g alkohol fra kroppens vandfase C 90g C C 72g C O O C C 18g Ethanol dehydrogenase Acetaldehyd dehydrogenase O O Mitochondrie C C O C C CO O Mikrosomal ethanol oxiderings system (MEOS) O 10g Sved Urin Udåndingsluft Figur 6 Omsætning og udskillelse af alkohol Flere af hinanden uafhængige enzymsystemer metaboliserer alkohol - med alkoholdehydrogenase-systemet som det mest betydningsfulde. Ved denne proces omdannes alkohol til acetaldehyd og derfra videre til acetat, som afgives til blodet. Acetaten er et ufarligt stof, som optages i kroppens forskellige celler, hvor det enten forbrændes til kuldioxid og vand eller bliver lagt på lager i form af fedt. Af den alkoholmængde, vi indtager, vil ca. 90 % blive nedbrudt. ovedparten af alkoholen nedbrydes i levercellerne, men en lille del bliver også omdannet i andre organer, især nyre og mavesæk. Nedbrydningsprocessen foregår med brug af enzymer, som omdanner alkoholmolekylet til et for kroppen ufarligt stof. De resterende 0 % af alkoholen vil uomdannet blive udskilt gennem urin, afføring, sved og udåndingsluft. Et andet enzymsystem, der kaldes cytochrom P450, findes i levercellernes mitokondrier. er metaboliseres dog kun en mindre del af alkoholen. Ved daglig indtagelse af alkohol vil enzymsystemet cytochrom P450 efterhånden øge sin kapacitet. Dermed vil der blive metaboliseret mere alkohol pr. tidsenhed. Figur 6 5

6 Man mener dette er en medvirkende årsagen til toleransudviklingen hos storforbrugere af alkohol. Storforbrugere af alkohol er således målt til at kunne forbrænde alkohol ca. 150 % hurtigere end andre. lnaktiveringen af giftstoffer i kroppen sker normalt eksponentielt, hvilket betyder at samme del metaboliseres pr. tidsenhed. Undtagelsen fra denne regel er alkohol, der nedbrydes ligefrem proportionalt, altså samme mængde pr. tidsenhed for en given person. Under normale omstændigheder drejer det sig om ca. 115 mg/ time /kg. legemsvægt. Dette svarer til 8 gram per time for en person på 70 kg. Promilleberegning (tekst slettes) Over et kvarter indtager en person 2 almindelige øl. Dette svarer til en alkoholmængde på 24 gram. vis personen vejer 70 kg vil dette give en promille i blodet på 0,57. (Linjemellemrum) Dette er beregnet på følgende måde: Alkohol fordeler sig i kroppens vand. Dette udgør ca. 68 % af legemsvægten hos mænd og ca. 55 % hos kvinder. I en mand, der vejer 70 kg., vil de 24 g alkohol således fordele sig i 70 x 0,68 = 47,6 kg = 47,6 liter vand De 24 g alkohol vil altså fordeles i g vand 24/ = 0,00050 Promille betyder pr. tusind. Der er såedes 0,50 alkohol pr g vand = 0,50 promille. (Linjemellemrum) For en kvinde på 50 kg, som indtager samme mængde alkohol, ser regnestykket således ud: De 24 g alkohol vil fordele sig på 55 % af legemsvægten (minus orddeling): 50 x 0,55 = 27,5 kg - 27,5 liter vand 24/ = 0,00087 = 0,87 promille Antabus og dets virkning På figur 6 kan man se, hvordan alkohol metaboliseres i leveren. Alkohol - ethanol - omdannes først til acetaldehyd og derfra videre til acetat. Med enzymet acetaldehyd dehydrogenase (to ord) som katalysator nedbrydes acetaldehyd i leve-ren mange gange hurtigere end det dannes. Konsekvensen taldehyd kun optræder heraf er, at i meget ace- små koncentrationer i blodet. Dette er yderst hensigtsmæssigt, fordi stoffet i større koncentrationer er giftigt. vis mængden af acetaldehyd stiger i kroppen, (komma) vil personen opleve symptomer i sen form i hovedet, af blus- kvalme, hjertebanken og blodtryksstigning. Antabus (anta = imod, og abusus = misbrug) virker ved at hæmme acetaldehyd dehydrogenase enzymet. Konsekvensen bliver, (komma) at acetaldehyd ikke kan omdannes til acetat. Der kommer en ophobning af acetaldehyd i blodet og resultatet bliver, at personer, (komma) som har taget Antabus, får det dårligt, (komma) hvis de drik-ker alkohol. I den asiatiske befolkning lider 25 % af en særlig arvelig egenskab, der gør, at deres leverceller ikke producerer normal acetaldehyd dehydrogenase. Resultatet bliver, at de ikke kan omsætte acetaldehyd hurtigt nok, når de drikker alkohol. De får derfor de samme symptomer, som ses hos normale, der drikker alkohol, mens de er i antabusbehandling. Alkohols virkning på hjernen Alkohol påvirker på to forskellige måder i hjernen. For det første påvirkes nervecellernes membraner af alkoholen på en sådan måde, at transporten af stoffer over membranen ændres. Konsekvensen heraf bliver, at nerveimpulserne bliver ændret. For det andet påvirkes nogle særlige receptorer kaldet GABA A * (se boks om receptorer)**, der sidder i nervecellernes membraner. jernens celler producerer et stoffer kaldet GABA A, som kan binde sig til GABA A - receptorerne hvilket fører til, at aktiviteten i nervecellerne nedsættes. *GABA A findes i en hel vifte af forskellige undertyper. 6

7 **Receptor En receptor betyder en modtager. Til en bestemt type receptorer passer nogle bestemte kemiske stoffer som en nøgle, der passer til en lås. Alle celler i kroppen har forskellige receptorer placeret i deres cellemembraner. Se figur 1. Princippet er, at når det stof, som passer til receptoren, er til stede vil stoffet pga. en kemisk tiltrækningskraft koble sig sammen med receptoren. Når dette sker, vil der blive sat en proces i gang inde i cellen, som kan få cellen til at gøre noget bestemt. Når vi fx bliver bange, så afgives der et stof kaldet adrenalin fra binyrerne. Adrenalinet transporteres med blodet rundt i kroppen. De nerveceller, som styrer hjertets rytme, har særlige adrenalin receptorer i deres cellemembraner. Når adrenalinet kobler sig på en sådan (minus en) receptor, sættes der en kemisk reaktion i gang inde i nervecellen, som får hjertemusklen til at trække sig hurtigere sammen. Resultatet bliver, at vi får hjertebanken, når vi bliver bange. De områder i hjernen, der har mange GABA A -receptorer, er f.eks. et område som ippocampus, der har betydning for hukommelsen. jernestammen, hvorfra respirationen, blodtryk og vågenhed reguleres, og lillehjernen - cerebellum - der koordinerer balance, kropsstilling og bevægelserne i arme og ben har også mange GABA A -receptorer. GABA A -receptorene påvirkes af alkohol, men hvad der helt præcist sker, er der nogen usikkerhed om. Et er dog sikkert; alkohol (påvirkning slettes) medfører en nedsat udsendelse af elektriske signaler fra de nerveceller, som har GABA A receptorer i deres cellemembraner. GABA Fig 8 7 CL - -kanal lukket GABA A -receptor Figur 7 Med GABA-receptoren som eksempel (minus komma) illustreres her en ionkanal, der strækker sig gennem cellemembranen. Den består af fem proteinmolekyler (et ord), der til sammen danner en kanal. (punktum)

8 Specielt i cerebellum findes der mange GABA A -receptorer. Dette er forklaringen på, hvorfor vi efter indtagelse af alkohol bliver usikre på benene og har svært ved at ramme nøglehullet, når vi kommer hjem efter en druktur i byen. Endelig er det vigtigt at vide, at det er hjernens mest intellektuelle og komplekse funktion, der først bliver lammet ved alkoholindtagelse. Det gælder f.eks. en funktion som det at kunne løse avancerede matematikopgaver, kende smukt fra grimt eller vide, hvordan man skal opføre sig i bestemte sociale situationer. Når disse evner svækkes, slår de mere primitive egenskaber som seksualitet og aggressivitet igennem. Når vi er alkoholpåvirkede, foretager os derfor handlinger, vi ellers ikke ville have gjort. Endelig skal NMDA-receptoren nævnes. Dette er også en ionkanal receptor, hvor Na+- og Ca++-ioner passerer ind i cellen, når receptoren aktiveres. Der er altså tale om en fremmende receptor, hvor de positive ioner, der strømmer ind i cellen fører til, at neuronet begynder at fyre nerveimpulser af. Det interessante er, at alkohol kan binde sig til NMDA-receptoren. Man mener, dette er forklaringen på, at alkohol virker stimulerende i små doser. Fig 9 Flere beretninger om, hvordan alkohol virker I det foregående har vi set på to forskellige virkninger af alkohol. Forskerne er dog uenige om, hvordan alkoholrusens forskelligartede psykiske og fysiske reak-tioner skal forklares. (linjemellemrum) På den ene side påvirkes GABA A -receptoren af alkohol, men på den anden side er det tvivlsomt, om receptoren har et bindingssted for alkohol. Grunden til denne tvivl er de store mængder alkohol, der skal indtages for at blive påvirket. (linjemellemrum) Alle erfaringer viser, at stoffer, der binder sig til en receptor, vil give en stor binder centration virkning sig selv til for GABA i små at få koncentrationer. A. effekt kunne Nødvendigheden måske forklares ved, af den at alkohol høje alkoholkon- kun dårligt Det store spørgsmål er så, hvordan alkohol påvirker GABA A -receptoren? Noget entydigt svar kan ikke gives, men lad os se på en af de forklaringer, forskerne hælder til i dag. GABA A -receptoren er bundet i cellemembranen, som er konstrueret af fosfolipider (se figur 1). Ved at indbygge et radioaktivt mærket kulstof i de lange lipidkæder er det muligt at se, hvad der sker med membranen, når den udsættes for forskellige kemiske påvirkninger. Med denne teknik har man vist, at alkohol i en koncentration svarende til en alkoholrus får lipidkæderne til at bevæge sig. Man taler om, at membranen bliver mere flydende og dermed påvirkes GA- BA A -receptorerne, så de ikke er i stand til at fungere normalt. Endelig har flere undersøgelser vist, at cellemembranerne ændrer karakter, når de dagligt udsættes for alkohol. Ved en forandring af lipidkonstruktionen kan cellen nemlig gøre membranen mere stiv. På denne måde modvirkes alkoholens effekt. Konsekvensen bliver, at alkoholen (komma flyttes frem) mister sin rusvirkning eller sagt på en anden måde, der er udviklet tolerans. 8

9 Alkoholrusen Alkoholrusens virkninger er kendt af de fleste. Fra person til person opleves rusen forskelligt, ligesom der er betydelig forskel på, hvor meget alkohol den enkelte kan tåle. Generelt gælder det, at alkohol vil forstærke ens grundstemning. Er man derfor i dårligt humør eller aggressiv, bør man drikke mådeholdent. I meget små doser kan alkohol virke stimulerende gennem en påvirkning af de særlige(minus receptorer) NMDA-receptorer. Ved indtagelse af nogle genstande over nogle timer beskrives rusen hos personer, der ikke lider af afhængighedssyndrom, (komma) som behagelig. Man bliver veltil-pas, afslappet, impulsiv, ukritisk, lattermild og blodkar i huden åbner Samtidig sig bliver koordinationen af ens bevægelser dårligere, og dømmekraften nedsættes. Med stigende alkoholdoser indtræder der tiltagende bevidsthedssvækkelse, hukommelsestab, bevidstløshed og død fremkaldt ved en lammelse af respirationscenteret. Det frie interval fra bevidstløshed til død er meget lille. En beruset person, som ligger dybt sovende uden at man kan vække vedkommende, skal derfor øjeblikkeligt indbringes til hospital. Buskørsel Ved et forsøg i England blev en gruppe rutinerede buschauffører testet med og uden alkohol. De skulle på 150 m afstand bedømme om deres bus kunne passere mellem to røde plastikkegler. vis de svarede ja, skulle de prøve at køre bussen mellem keglerne, og hvis de sagde nej, blev keglerne flyttet fra hinanden indtil de mente, afstanden var stor nok. Resultat af undersøgelsen viste, at chaufførerne med stigende alkohol i blodet blev dårligere til at løse opgaven. Ikke blot skulle de bruge mere plads til at manøvrere bussen mellem keglerne, men de blev også dårligere til at vurdere, hvor lang afstanden skulle være mellem keglerne for at passere imellem dem. Resultatet af denne type undersøgelser viser, at alkohol påvirker hjernens dømmekraft. Spørgsmålet om, hvad det er, der sker i hjernen, bliver derimod ikke besvaret. En stor del af vores viden om hjernens funktioner bygger på denne type undersøgelser. Det kan sammenlignes med, at man vil finde ud af, hvordan en bil virker ved at køre rundt i den. Tester vi f.eks. bilens køreegenskaber ved at komme forskelligt brændstof i tanken, vil man sikkert kunne finde frem til, at den kører bedre på benzin end andre brandbare væsker. Vi er således ikke blevet klogere på, hvordan motoren virker. Blot kan det konstateres, at bilen under påvirkning af benzin kan få hjulene til at dreje rundt. Efter alkoholrusen Personer, der dagligt konsumerer en vis mængde alkohol, vil efterhånden udvikle tolerans, ligesom rusen vil skifte karakter. Den behagelige mentale tilstand fremkaldt af alkohol vil med tiden aftage. I stedet vil alkoholindtagelsen i stigende grad blive styret af de fysiske abstinenssymptomerne, der udløses af en faldende alkoholpromille i blodet. 9 Fig. Efter en alkoholrus indtræder der et fysisk ubehag af varierende styrke. ovedpine, svimmelhed og almen utilpashed, også kaldet»tømmermænd«(citationstegn) vil være kendt af de fleste. Når man har drukket meget gennem flere uger, vil der ud-vikle sig egentlige abstinenser, når man ophører med drikkeriet. Symptomerne, der kan vare i 3-7 dage, omfatter øget svedtendens, rysten på arme og ben, kvalme og opkastninger, stigning i puls og blodtryk samt nervøsitet og angst. Den værste form for abstinenser kaldes delirium tremens drankergalskab. Tilstanden er kendetegnet ved de samme symptomer som ovenfor nævnt, blot i sværere grad. Derudover optræder der synshallucinationer, hvor personen ser ting, som ikke er der, eller følelseshallucinationer, som f.eks. oplevelsen af, at der kryber insekter rundt under huden. Endelig kan der optræde voldsomme kram-per. Personer, der udvikler delirium, skal indlægges og behandles medicinsk, idet tilstanden kan være dødbringende.

10 vorfor bliver nogle mennesker afhængige af alkohol Det store problem med alkohol er, at vi kan bliver afhængige af det. Vi skelner her mellem fysisk og psykisk afhængighed. Ved fysisk afhængighed forstås, at man ved ophør med indtagelsen af alkohol får det fysisk dårligt, også kaldet abstinenser. Personen, der er vant til at drikke dagligt og som pludselig ophører med sit alkoholindtag, vil kunne opleve fysiske abstinenser i form af svedeture, rysten på hænder, kvalme og hjertebanken. Symptomerne forsvinder, når personen igen får noget at drikke. Det interessante ved de fysiske abstinenser er, at efter en til to uger uden alkohol aftager det fysiske ubehag, og kroppen vender tilbage til sin normale funktion. (linjemellemrum) Anderledes er det med den psykiske afhængighed. er sker der antageligt en ændring i hjernen, som for nogens vedkommende ikke forsvinder selv efter lang tid. vad der konkret sker i hjernen er vanskeligt at beskrive, men resultatet er, at man selv efter ophør med fysiske abstinenser går rundt med en trang til at ville drikke alkohol. Personen, der har udviklet alkoholafhængighed, er karakteriseret ved ikke at kunne styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget af alkohol selv om personen godt ved, at det har skadelige konsekvenser såvel fysisk som psykisk. (linjemellemrum) Det mærkelige er, at langt de fleste mennesker her i landet kan drikke alkohol i beskedne mængder et langt liv igennem uden at udvikle psykisk afhængighed. vad der karakteriserer de ca , som er alkoholafhængige, ved vi desværre ikke ret meget om. Et ved vi dog og det er, at hvis man drikker meget over længere tid, så øges risikoen betydeligt for at blive alkoholafhængig. Et drikkemønster, hvor man i teenageårene vænner sig til at drikke sig fuld flere gange om ugen, er en alkoholadfærd, der øger risikoen for at blive alkoholafhængig. Det er nemlig den misbrugsadfærd, vi grundlægger i ungdomsårene, vi trækker med op i voksenlivet. Alkohol og arvelighed De arvelige forhold, der knytter sig til udviklingen af et alkoholmisbrug, er ikke kortlagt. Man har således aldrig kunnet isolere specielle gener i den menneskelige arvemasse, der er bestemmende for, om en given person bliver alkoholiker. Derimod har flere undersøgelser vist, at alkoholmisbrug optræder hyppigere i nogle familier end i andre. Sønner af alkoholiske fædre har fx tre gange større sandsynlighed for at udvikle et alkoholmisbrug end befolkningen som helhed. Disse resultater stammer fra undersøgelser, hvor man har fulgt adoptivbørn, hvis biologiske far havde et alkoholproblem. Børnene voksede op i familier uden alkoholmisbrug, og derved fik man elimineret miljøets betydning. En årsag til den øgede sandsynlighed for udviklingen af alkoholisme hos børn af alkoholikere kan være en medfødt større tolerance over for (to ord) virkningen af alkohol, så man ikke har samme stopklods som andre. Udviklingen af et alkoholmisbrug kan i nogle situationer skyldes miljømæssige faktorer såsom stress. Det kan være tale om ydre psykisk pres, hvor personen oplever ikke at slå til i sin hverdag. For at slappe af og dæmpe den indre spænding griber nogle personer til brugen af alkohol. Dette kan opfattes som en slags selvmedicinering, men hvis de tilgrundliggende problemer ikke løses, kan resultatet let ende i alkoholafhængighed. Vanemæssigt drikkeri i forbindelse med arbejde og let adgang til alkohol er andre betydende faktorer for udvikling af alkoholproblemer. Alkohols skadelige virkninger Ved alkohols primære skadelige virkninger forstås de ulykker og utilsigtede hændelser, der optræder som direkte konsekvens af alkoholrusen. De sekundære skader omfatter de organforandringer, som langvarigt overdrevent alkoholforbrug giveranledning til. I tabel 1 er angivet et udsnit af alkohols skadelige virkninger. Nogle af de hyppigst forekomne skal omtales nærmere. (Tekst slettes) 10

11 Teksten slettes Alkohol er gift for leveren. Afhængig af hvor stort det daglige alkoholindtag er, vil der med tiden ske en langsomt fremadskridende leverdestruktion. I de tidlige stadier ses betændelseslignende forandringer i levercellerne samt let forhøjede levertal (se tabel 2). Da leveren har en stor kapacitet, når det drejer sig om at danne nye leverceller, vil levertallene blive normale, hvis man ophører med drikkeriet på dette tidlige stadie. Efter indtagelse af 0-5 genstande dagligt over nogle år ses en deponering af fedt i de døende levercellerne, også kaldet fedtlever. Sidste stadie i udviklingen er cirrhosis hepatis skrumpelever - hvor der dannes bindevæv i leveren samtidig med, at den skrumper ind. I dette stadie dør mange af leversvigt, hvis de ikke forinden har fået transplanteret en ny lever. Et særligt problem er alkohol og graviditet, idet fosteret er mere følsomt for alkohol end moderen. vis det ufødte barn således udsættes for alkohol i selv beskedne mængder over længere tid, er der risiko for udviklingen af Føtalt Alkohol Syndrom, FAS. Dette indebærer, at barnet bliver født med misdannelser i ansigtet, hjertefejl, lav fødselsvægt og frem for alt nedsat intelligens. Rusmidler skaber afhængighed. Diagnosen afhængighedssyndrom benyttes, når en person i sin adfærd opfylder de kriterier, som fremgår af diagnosesystemet ICD-10 (»International Classification of Deseases«), der er udarbejdet af Verdens Sundheds Organisationen, WO. En person lider af et afhængighedssyndrom, når 3 eller flere af følgende kriterier samtidigt har været til stede inden for tre måneder eller gentagne gange inden for et år: 1. trang (craving). 2. svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. 3. abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse. 4. toleranceudvikling. 5. dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug. 6. vedblivende brug trods erkendt skadevirkning. De fleste tobaksrygere lider således af et afhængighedssyndrom, idet kriterierne 1, 2 og 6 i de fleste tilfælde er opfyldt. Mange nikotinafhængige vil postulere, at de godt kan stoppe med at ryge, men virkeligheden viser, at det er særdeles svært. 11

12 Alkohols sekundære skadevirkninger I tabel 1 er angivet et udsnit af alkohols sekundære skadevirkninger. Nogle af de hyppigst forekomne skal omtales nærmere. Medicinske skader ved alkoholisme Nervesystemet Abstinenssyndrom, hallucinationer, kramper, Delirium tremens. Vitaminmangel syndrom (Wernick-Korsakoff). Degeneration af lillehjernen. Forgiftning af hjernen, betinget af leversvigt. Psykiske lidelser. Søvnbesvær. Ødelæggelse af nerverne, specielt i benene. Alkohol er gift for leveren. Afhængig af, hvor stort det daglige alkoholindtag er, vil der med tiden ske en langsomt fremadskridende ødelæggelse af leveren. I de tidlige stadier ses betændelseslignende forandringer i levercellerne samt let forhøjede levertal. Tabel 2 Mave/tarm alsbrand, infektion af mavesækkens slimhinde. Øget cancer-risiko i mundhule, strubehoved og spiserør. Åreknuder i spiserøret og endetarm. Diarré. Betændelse i bugspytkirtlen. Fedtlever, der fører til bindevævsforandringer (levercirrhose). Leversvigt. Leverenzymer Aspartat Transaminase, AST Alanin Transaminase, ALT Glutamyl Transpeptidase, GT Normal værdi Let forhøjet Meget forhøjet < >800 < > >140 jerte Metabolisk effekt Øget hjertefrekvens, forstyrret hjerterytme. Ødelæggelse af hjertemusklen. Smerter fra hjertet. Forhøjet blodtryk. (punktum alle vegne) Nedsat blodsukker. Nedsat dannelse af proteiner. Ophobning af fedt i leveren. Nedsat magnesium og fosfat i blodet. Øget dannelse af ketonsyrer. ormoner Nedsat testosteron (impotens). Muskler/ knogler Muskeldegeneration. Afkalkning af knogler. Blod Foster Nedsat antal blodplader. Forandringer i de røde blodlegemer. æmmet vækst. Mental retardering. Misdannelser. Et udsnit af de mange følgesygdomme, der kan opstå i kølvandet på et alkoholmisbrug 12

13 LOVGIVNING I den normale organisme sker der et løbende henfald af leverceller. Ved længerevarende daglig indtagelse af alkohol stiger cellehenfaldet i leveren. Når dette sker, strømmer de enzymer, der befinder sig inde i cellerne, ud i blodet. Ved at bestemme mængden af disse enzymer i blodet får man et mål for celleødelæggelsen, hvilket i daglig tale kaldes levertallene. Da leveren har en stor kapacitet til at danne nye leverceller, vil levertallene blive normale, hvis man ophører med drikkeriet på dette tidlige stadium. (Tekst slettes) LOVGIVNING Straffeloven De kriminalitetsformer, som man oftest ser i forbindelse med beruselse, er vold, trusler, voldtægt eller andre seksuelle krænkelser og hærværk. Alle disse overtrædelser vil kunne betyde en plettet straffeattest. I straffelovens 16 står: "At den, der på gerningstidspunktet var utilregnelig p.g.a. sindssygdom... straffes ikke. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol... forbigående i en tilstand af sindssygdom... kan straf dog pålægges". Meningen med denne paragraf er, at sindssyge ikke straffes, hvorimod den, der drikker alkohol og som følge heraf bliver sindssyg, godt kan straffes. Det er således ingen undskyldning, at man var beruset i gerningsøjeblikket. Færdelsloven Det er strafbart at køre eller forsøge at køre bil efter at have indtaget alkohol, så promillen overstiger 0,5 promille. Salg og udskænkning Det er ulovligt for butikker at sælge alkohol til unge under 16 år. Overtrædelse af loven straffes med bøde. Man skal være 18 år for at købe alkohol med en styrke på 16,5 % vol. og derover. I restaurationer, diskoteker m.v. er det forbudt at servere alkohol for personer, der ikke er fyldt 18 år. Overtrædelse straffes med bøde både til den, der serverer, og til den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig drikkevarer. PAS PÅ DIG SELV - DU AR KUN ET LIV... 13

Alkohol. Celler og membraner AF OVERLÆGE HENRIK RINDOM

Alkohol. Celler og membraner AF OVERLÆGE HENRIK RINDOM ALKOOL DIALOG Alkohol AF OVERLÆGE ENRIK RINDOM Alkohol har gennem århundrede været den vestlige verdens foretrukne rusmiddel. Det specielle ved alkohol er, at molekylet kan blandes med både fedt og vand.

Læs mere

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER Unge mennesker drikker - for meget - hører man ofte, og alkoholen ødelægger hjernen. Der kører gang på gang kampagner, der advarer mod at drikke,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug SAMTALER OM ALKOHOL I HVERDAGEN en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug Primært målrettet borgere over 65 år men kan anvendes bredt til voksen-målgruppen Formålet med handleguiden

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

RUSMIDLER OG MISBRUG

RUSMIDLER OG MISBRUG RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere