RAR Sjælland Strategi- og udviklingsplan

Transkript

1 RAR-møde 10/12-15 Bilag til pkt RAR Sjælland Strategi- og udviklingsplan udkast December 2015

2 41 Indhold 1 RAR Sjællands fokusområder RAR s tværgående initiativer Opfølgning på strategi- og udviklingsplanen 2 Rekrutteringsindsatsen 3 Opkvalificeringsindsatsen 4 Indsatsen for de unge 5 Indsatsen for de udsatte grupper af ledige APPENDIX: Kort om Sjællandsregionens arbejdsmarked 2

3 42 RAR Sjælland vil være en aktiv medspiller, der er med til at sætte spot på og præge løsningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i RAR-området Ovenstående er visionen for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland (RAR). Vi vil i praksis omsætte visionen ved at: Sætte fokus på samspillet mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik med udgangspunkt i en beskæftigelsespolitisk tilgang. Fremme samarbejdet mellem aktører med opgaver i relation til beskæftigelsesområdet: kommuner, a-kasser, uddannelsesinstitutioner. Fremme det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet. Søge at minimere omfanget af virksomheder, som ikke kan få den nødvendige arbejdskraft. Sætte fokus på opkvalificering af arbejdskraften. Sikre at den regionale positivliste indeholder uddannelsesmuligheder for ledige målrettet områder med mangel på arbejdskraft og af vigtighed for væksten i RAR Sjællands område. Vi ser frem til samarbejdet om disse områder i de kommende år i håbet om, at vi sammen kan bidrage til en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i region Sjælland. På vegne af Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland Flemming Kronsten Formand Carsten Bloch Nielsen Næstformand Gert Jørgensen Næstformand 3

4 43 1. RAR Sjællands fokusområder Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) for Sjælland ser det som sin hovedopgave at bidrage til at understøtte dialogen på tværs mellem aktørerne på beskæftigelsesområdet. Med dette udgangspunkt har rådet fastlagt en strategi- og udviklingsplan for fokusområder og prioriteringer i den kommende 2-årige periode. Planen skal være et dynamisk redskab for RAR s løbende opfølgning på udviklingen på beskæftigelsesområdet i region Sjælland, herunder dagsordensætte rådets drøftelser af indsatser, prioriteringer og anbefalinger. Strategi- og udviklingsplanen tager udgangspunkt i de centrale udfordringer, som det sjællandske arbejdsmarked aktuelt står overfor i forhold til at sikre en fremtidig vækst og et velfungerende arbejdsmarked. Udfordringerne er grupperet i 4 hovedtemaer, som griber ind i hinanden: - Rekrutteringssituationen - Opkvalificering af arbejdskraften - De unges uddannelse og beskæftigelse - De mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og dem der i dag står udenfor arbejdsmarkedet (aktivitetsparate borgere). RAR Sjælland vil med strategi- og udviklingsplanen give nogle bud på, hvad vi kan understøtte og bidrage med i forhold til udfordringerne - ligesom vi vil komme med nogle konkrete anbefalinger til de centrale aktører på erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet om det, der bør være fokus på i beskæftigelsesindsatsen fremover. RAR s tværgående initiativer På tværs af de ovenfor nævnte 4 temaer arbejder vi i RAR med forskellige initiativer, der skal bidrage til at understøtte dialogen og opbygge et fælles vidensgrundlag: Vi følger løbende udviklingen på arbejdsmarkedet via tilgængeligt analysemateriale, herunder nøgletal fra STAR. RAR indsamler viden om best practice og sætter spot på de steder, hvor indsatsen fungerer og formidler de gode eksempler. På baggrund af rådets drøftelser vil vi gå i dialog med kommunernes beskæftigelsesudvalg om aktuelle problemstillinger. I RAR drøfter vi årligt kommunernes beskæftigelsesplaner og giver på baggrund af den indsamlede viden kommunerne konkrete anbefalinger til fokusområder og prioriteringer. Vi holder årlige møder med KKR og med repræsentanter for kommunernes beskæftigelsesudvalg, hvor strategier og særlige indsatsområder drøftes, herunder f.eks. strategier for nytteindsats. Vi vil formidle opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommuner, a-kasser og andre relevante aktører på baggrund af rådets drøftelser af datamaterialer og analyser m.v. Rådets formandskab vil medvirke på konferencer og seminarer m.v. med oplæg eller samarbejde med andre a om fælles konferencer og lign. Og RAR s medlemmer vil, i de relevante fora vi indgår i, optræde som individuelle ambassadører for rådets politik og beslutninger. 4

5 44 Opfølgning på strategi- og udviklingsplanen Vi vil løbende følge op på strategi- og udviklingsplanen på de ordinære rådsmøder. Og en gang årligt tager rådet en nærmere drøftelse af udfordringer og indsatsområder og tilretter planen med de nye tiltag, som vurderes nødvendige i forhold til de overordnede mål og visioner for rådets arbejde. Rådet vil endvidere løbende vurdere, om der skal ske yderligere tiltag i form af møder/dialog/netværk med KKR, kommunernes politiske ledelse (på beskæftigelsesområdet), Vækstforum, brancheorganisationer eller repræsentanter for a-kasser, uddannelsesinstitutioner og andre aktører på beskæftigelsesområdet. 2. Rekrutteringsindsatsen Situationen på arbejdsmarkedet i region Sjælland og forventningerne til udviklingen de kommende år gør det særdeles nødvendigt at arbejde målrettet på, at virksomhederne har adgang til den nødvendige arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer. Det handler om at nedbringe antallet af forgæves rekrutteringer og at få ledige ind i de job, der er. Dette skal ske ved at sikre en dynamisk proces omkring rekruttering af arbejdskraft og at få skabt det bedste match mellem udbuddet af kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. Jobcentres, uddannelsesinstitutioners og a-kassers kendskab til virksomhedernes behov og forventninger skal øges, og virksomhederne skal blive gode til at melde ind om deres behov. Konkret jobformidling bliver dermed en vigtig opgave i jobcentrene. Dette kræver bl.a., at jobcentrene bliver gode til at skabe overblik over jobmulighederne, at synliggøre jobåbninger, og at de har et beredskab til at kunne skaffe den efterspurgte arbejdskraft, når behovene konkret opstår - både indenfor den enkelte kommune og i hele Sjællandsregionen. I RAR følger vi løbende rekrutteringsindsatsen i bl.a. Jobservice Danmark og det tværkommunale rekrutteringssamarbejde mellem jobcentrene i region Sjælland. På rådsmøderne drøfter vi den aktuelle status og tager stilling til evt. initiativer og anbefalinger til jobcentre og virksomheder. Vi følger løbende op på udviklingen i forgæves rekrutteringer. Vi vil tage en temadrøftelse i rådet af, hvordan vi kan støtte op om bestræbelserne på at få integreret asylmodtagere på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i samarbejdsaftalen med Vækstforum og VEU-Center Øst og øerne samt VEU-Center Vestsjælland vil RAR bidrage til, at der iværksættes initiativer, som understøtter erhvervsudviklingen og væksten på Sjælland. Gennem samarbejdet udveksles viden om erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, og der drøftes forslag til fælles indsatsområder, som kan styrke det tværpolitiske fokus, 5

6 45 herunder konkrete fælles forslag til projekter og ansøgninger om EU-fondsmidler. På rådsmøderne følger RAR løbende det fælles Quickstart-projekt. RAR s parter vil som organisationer byde ind med oplysninger og undersøgelser/analyser fra egne områder, f.eks. om konkrete kvalifikationsbehov, mobilitet m.v. Og som RAR-medlemmer vil vi som enkeltpersoner optræde som ambassadører for RAR s budskaber i de relevante sammenhænge, vi indgår i. At kommunerne prioriterer en virksomhedsrettet indsats, som bygger på et solidt kendskab til både de enkelte ledige og kommunens virksomheder, således at der sker et godt match. I det enkelte jobcenter bør der internt sikres videndeling på tværs af personalegrupper/opgaveområder, og der skal være en koordineret kontakt til kommunens virksomheder. At kommunerne arbejder koordineret om jobformidling på tværs i hele Sjællandsregionen, og at kommuner og a-kasser arbejder tæt sammen om rekrutteringsindsatsen. Dette gælder både generelt og specifikt i forhold til at tiltrække f.eks. akademiske medarbejdere til jobs i region Sjællands område. At virksomhederne indgår i samspil med jobcentrene om at løse rekrutterings- og opkvalificeringsudfordringerne, og at der mellem kommuner og virksomheder i forbindelse med alle aftaler om jobformidling sker en konkret forventningsafstemning, om bl.a. de kvalifikationer, virksomheden efterspørger og de kvalifikationer, de ledige reelt har. At jobcentrene altid tager initiativer på områder med mangel på arbejdskraft. At der på tværs af kommuner og sammen med virksomhederne etableres konkret samarbejde om efter- og videreuddannelse af ledige og om jobrotation. At virksomhederne bidrager aktivt til at integrere arbejdskraft med udenlandsk baggrund i det danske samfund, herunder anvender arbejdskraftspotentialet hos indvandrere og flygtninge. 3. Opkvalificeringsindsatsen For at sikre et velfungerende arbejdsmarked et det vigtigt, at der hele tiden er fokus på den målrettede opkvalificering i forhold til aktuelle områder med mangel på arbejdskraft, så kompetencerne matcher de behov, virksomhederne efterspørger. Der er behov for at højne uddannelsesniveauet generelt i region Sjælland. Med beskæftigelsesreformen er mulighederne for opkvalificering af dagpengemodtagerne blevet forbedret, men behovet for uddannelsesløft er bredt og gælder i høj grad også de jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvor manglende kvalifikationer og oftest ingen uddannelse er en af de største barrierer for job. 6

7 46 Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har generelt en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer uden, og derfor er det vigtigt at få opkvalificeret flere ufaglærte til faglærte og at få bygget oven på faglærtes aktuelle uddannelsesniveau. På rådsmøderne drøfter vi løbende udvikling og ubalancer på det regionale arbejdsmarked med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen. Vi fastlægger en gang årligt en strategi for anvendelsen af den regionale uddannelsespulje for positivlisten og vil prioritere, at positivlisten er kort og målrettet områder med mangel på arbejdskraft og dermed rummer de kurser, som kan medvirke til at få de ledige i arbejde. Vi følger løbende jobcentrenes anvendelse af positivlisten og vil indhente erfaringer fra jobcentrene om gode særligt tilrettelagte forløb med henblik på, at disse kan indtænkes i udarbejdelsen af positivlisten og udbredes til flere. Vi følger arbejdet i de regionale uddannelsesfora, herunder arbejdet med at få koordineret uddannelseskøb på tværs af jobcentre. Vi vil følge op på udviklingen i samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser, bl.a. gennem temadrøftelser på rådsmøder og ved at indgå i dialog med repræsentanter for parterne. På de årlige møder med henholdsvis KKR og Vækstforum vil vi drøfte opkvalificeringsindsatsen. RAR vil være synligt i pressen. Vi vil bl.a. indsamle og udbrede gode eksempler fra kommuner, der lykkes godt med eksempelvis kompetenceafklaring af de ledige. På møder, konferencer o.l. vil RAR formidle viden til relevante aktører om områder med gode beskæftigelsesudsigter, om konkrete efteruddannelsesmuligheder og om gode erfaringer med kurser og opkvalificeringsforløb og indsats, der virker. Og som enkeltmedlemmer vil vi i relevante sammenhæng bidrage med vores viden herom. At kommunerne prioriterer den jobrettede opkvalificering af kontanthjælpsmodtagere og har fokus på også at motivere og understøtte de ledige i at gå i gang med ordinære kurser og uddannelser. At jobcentre og uddannelsesinstitutioner prioriterer arbejdet i de 2 uddannelsesfora i region Sjælland og indgår i et koordineret samarbejde om køb af kurser og realkompetencevurderinger (RKV) til ledige målrettet virksomhedernes behov. Og at uddannelsesinstitutionerne i højere grad koordinerer udbuddet af kurser og sammen med jobcentrene sikrer, at der kan samlet tilstrækkeligt store hold til, at forløbene kan gennemføres. 7

8 47 At jobcentre og a-kasser samarbejder om at kortlægge de lediges kompetencer - såvel deres konkrete uddannelser som mere specifikke kurser, specialer og erfaringer - med henblik på at få skabt et bedre overblik over udbuddet af ledig arbejdskraft i regionen - og over opkvalificeringsbehovene konkret. At jobcentre og virksomheder samarbejder om at få afdækket, hvilke kompetencer virksomhederne anvender i dag i forskellige jobfunktioner. Virksomhederne bør samtidig tidligst muligt melder ind til jobcentrene om kommende behov for arbejdskraft, herunder såvel specifikke kvalifikationer til ledige stillinger som kvalifikationsbehov på lidt længere sigt. Denne viden er nødvendig for tilrettelæggelsen af kurser m.v. til de ledige. At uddannelsesinstitutionerne udvikler uddannelser, der tiltrækker ikke-uddannede i uddannelsesforløb og sikrer, at de gennemfører uddannelsen. At virksomhederne bidrager til det generelle uddannelsesløft ved løbende at opkvalificere deres ansatte gennem bl.a. AMU-kurser og andre efteruddannelsestilbud. At jobcentre og virksomheder samarbejder om at anvende jobrotation som et redskab til både at opkvalificere allerede ansatte og til at aktivere ledige og give dem erfaringer med henblik på et fremtidigt job på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsen for de unge Selv om en stor andel af de unge på Sjælland gennemfører en ungdomsuddannelse, er der mange, som ikke kommer videre, og hver 5. ung i Vest- og Sydsjælland har hverken en uddannelse eller er i gang med en. 1 Af de unge, som hverken er i job eller uddannelse, er mere end 40 % ikke på en offentlig ydelse Dårlige karakterer i dansk og matematik er den største risikofaktor for, at unge ikke får en uddannelse, og da der på erhvervsuddannelserne stilles højere adgangskrav til grunduddannelsen og hovedforløbet, er det svært for mange unge at komme ind. Dette gælder især de svageste unge på offentlig forsørgelse. Flest muligt unge skal motiveres til at tage en ordinær uddannelse og der skal gøres en indsats for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelser. Men for unge ledige skal der også være fokus på beskæftigelse, herunder ufaglært beskæftigelse for de unge, som ikke kan opnå en kompetencegivende uddannelse. Det er vigtigt med en forebyggende indsats allerede på folkeskoleniveau, som kan bidrage til at sikre, at de unge kommer godt fra start. I RAR følger vi effekten af indsatsen for uddannelses- og aktivitetsparate unge, herunder deres afgang til job eller uddannelse. Og vi vil løbende drøfte udviklingen 1 Mie Dalskov Pihl oplæg pba. AE analyse: Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen, marts

9 48 blandt unge på offentlig forsørgelse og tage en særlig temadrøftelse af ungeindsatsen. RAR bringer (via arbejdsmarkedskontoret) det særlige ungefokus ind i de 2 sjællandske uddannelsesfora. Vi vil sætte fokus på og formidle viden om ungeproblemstillinger i de fora, vi som RAR og rådsmedlemmer indgår i. Vi vil følge anvendelsen af brobygningsforløb og medvirke til at udbrede de gode eksempler til kommunerne. RAR vil afholde årlige møder med uddannelsesinstitutionerne. At jobcentrene har en bred vifte af tilbud til de unge, som imødekommer de forskellige behov for opkvalificering eller understøttende indsatser, de enkelte unge har. Eksempelvis FVU/AVU-undervisning, brobygningsforløb, virksomhedspraktik med uddannelsesfokus, mentorstøtte og uddannelsesvejledning. At jobcentrene går i dialog med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om, hvordan de unge motiveres og fastholdes i uddannelsesforløb, og at der sikres et beredskab til hurtig opfølgning i forhold til unge med risiko for frafald. At der sættes fokus på de fælles snitflader mellem jobcentrene og ungdoms- og uddannelsesvejledningen i kommunerne. Der bør være en koordinering og et overblik med afsæt i den enkelte unges behov og en fælles linje i vejledningen. At folkeskolen inddrager virksomhederne tidligt og mere i forbindelse med vejledning af børn og unge om fremtidige jobmuligheder - ikke mindst i erhvervsuddannelsesregi - og som konkrete muligheder for etablering af særlige kombinationsforløb for skoletrætte unge, og at virksomhederne bidrager hertil. At de større virksomheder ansætter flere lærlinge. At jobcentrene og virksomhederne italesætter og etablerer fritidsjob til skoleelever og unge uden uddannelse. Fritidsjob er en god vej ind i uddannelsessystemet og videre i job. 5. Indsatsen for de udsatte grupper af ledige De udsatte grupper af ledige har mange forskellige problemstillinger ud over ledighed. Der kan f.eks. være tale om manglende eller forældede kvalifikationer, manglende erhvervserfaring og problemer af social eller helbredsmæssig karakter. Men fælles for 9

10 49 grupperne er, at de har svært ved at få/genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed enten allerede er langtidsledige eller er i risiko for at blive det. Indsatsen for disse grupper skal som udgangspunkt have job som endemål, og en virksomhedsrettet indsats kan være afgørende i forhold til at understøtte, at de ledige kan matche de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger. Samtidig er det vigtigt, at de ledige, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, kommer mere ud i virksomhederne som led i deres aktiveringsforløb. Dette evt. i kombination med korte kurser vil også fremme, at de hurtigere kommer i arbejde. Vi vil i den løbende opfølgning på indsatsen i kommunerne sætte fokus på udviklingen i antallet af ledige på langvarig offentlig forsørgelse (sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp), herunder udviklingen i antallet af ressourceforløb og fleksjob. I forbindelse med den årlige proces omkring kommunernes beskæftigelsesplaner vil vi i RAR drøfte og anbefale særlige fokuspunkter for indsatsen for de udsatte grupper. At kommunerne tilrettelægger en indsats for den enkelte, der sigter mod at udnytte arbejdsevnen fuldt ud, og at indsatsen tilrettelægges ud fra veldefinerede mål med et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. At de svageste ledige får længere og sammenhængende forløb, herunder virksomhedspraktik for at få bedre og varig effekt ud af indsatsen. Ingen bør være passive i længere perioder. At jobcentrene sætter mere fokus på kompetenceafklaring i kombination med praktik, og at der samtidig er fokus på at motivere og understøtte virksomheder i at håndtere en virksomhedsforlagt indsats for udsatte ledige. At kommunerne sikrer indhold og kvalitet i ressourceforløb. At kommunerne anvender mentorordninger, dér hvor det virker. At kommuner og uddannelsesinstitutioner samarbejder om aktivering af udsatte borgere med et målrettet fokus på motivation og afklaring til uddannelse og på, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan understøtte den faglige opkvalificering af disse. At kommuner og virksomheder samarbejder om etablering af fleksjob, som særligt kan tilgodese udsatte borgere. At kommunerne gør brug af de handicapkompenserende ordninger. 10

11 50 APPENDIX Kort om Sjællandsregionens arbejdsmarked Sjællandsregionen er både ét samlet arbejdsmarked med tværgående fælles udfordringer og samtidig et arbejdsmarked præget af regionale forskelle mellem Lolland-Falster, Syd-, Vest- og Østsjælland. Der er store forskelle kommunerne imellem med hensyn til rammevilkår - demografi, udvikling i ledighed og beskæftigelse, antal borgere på offentlig forsørgelse, udviklingen i jobcentrenes målgrupper - og i den konkrete indsats overfor borgere og virksomheder. Regionens yderområder (syd og nordvest) er præget af befolkningstilbagegang med færre unge og flere på 60 år og opefter. Denne demografiske udvikling forstærker en skævvridning af arbejdsmarkedet, idet der inden for visse brancher ikke sker tilstrækkelig nytilgang af arbejdskraft, når de ældre trækker sig tilbage. Dette gælder bl.a. på bygge- og anlægsområdet især i de små håndværksvirksomheder. En statistik fra EU s statiske kontor 2 viser, at region Sjælland som helhed og som eneste danske region ligger under EU-gennemsnittet, når det drejer sig om BNP målt pr. indbygger (88 % af gennemsnittet). Set med EU's målestok er indbyggere og virksomheder på Sjælland dermed blandt de dårligste til at skabe værdi. Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse 3 fra september 2015 viser, at mange af de sjællandske kommuner har haft stor fremgang i erhvervsvenlighed i perioden fra 2010 til Med hensyn til den samlede placering ligger en del af de sjællandske kommuner dog fortsat i den helt lave ende af skalaen; bortset fra 6 - primært vestsjællandske - kommuner. Beskæftigelse og ledighed 4 Region Sjælland har under ét ligesom resten af landet oplevet en stigning i beskæftigelsen, et fald i ledigheden og en stigende arbejdsstyrke. Ifølge Finansministeriets økonomiske redegørelse fra august 2015 forventes beskæftigelsen i region Sjælland således at stige fra ultimo 2014 til ultimo 2016 med 1,1 %. Væksten i region Sjælland er dog noget mindre end i hovedstadsområdet. Ledigheden forventes fortsat at falde (med 7,2 %), og arbejdsstyrken forventes også fortsat at stige dog mindre end beskæftigelsen - med godt 0,7 %. Finansministeriet forventer forsat stigende vækst i beskæftigelsen og fald i ledigheden i perioden frem mod Det seneste år (maj maj 2015) er beskæftigelsen i region Sjælland steget med 1,3 % svarende til fuldtidspersoner. Samtidig er bruttoledigheden faldet med 7,1 % fra juni 2014 til juni Men tallene dækker over store forskelle mellem kommunerne. Således er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet 2 % på Lolland og steget 4,6 % i Slagelse. Ledigheden er faldet 12,7 % i Køge, men steget 2,6 % i Lejre. 2 Eurostat, GDP at regional level, juli 2015, jf. Momentum 15/ DI: Lokalt Erhvervsklima Afsnittet bygger på Nøgletal for arbejdsmarkedet på Sjælland, august 2015, 11

12 51 Jobomsætningen har været støt stigende og gav i 2014 godt jobåbninger. Antallet af forgæves rekrutteringer var i foråret 2015 på og udgjorde dermed 0,6 % af de beskæftigede og 16,1 % af de ledige i region Sjælland. Af i alt godt beskæftigede i maj 2015 var godt (41,6 %) beskæftiget inden for offentlig administration, knap (20,6 %) inden for handel og transport, (12,1 %) indenfor industri og knap (7,7 %) inden for hvert af områderne bygge- og anlægsbranchen samt erhvervsservice. Inden for bygge- og anlægsområdet forventes efterspørgslen på arbejdskraft at toppe i Der er allerede mangel på arbejdskraft indenfor en række områder i branchen, og ledigheden blandt ufaglærte er faldende. Stort set alle med erfaring fra branchen er i arbejde, og en relativt høj andel af de uddannede inden for bygge- og anlægsområdet arbejder udenfor området (fx i industrien). Som følge af den demografiske udvikling er der en relativt stor afgang fra branchen samtidig med, at tilgangen af nyuddannede er for lav til at kompensere for afgangen. Region Sjælland skønner, at de store anlægsprojekter i regionen samlet set frem til 2024 skaber arbejde til omkring årsværk heraf 57 % inden for bygge- og anlæg og 45 % inden for andre private tjenesteydelser 5. Offentlig forsørgelse En højere andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder på Sjælland (21,1 %) er på offentlig forsørgelse end i Danmark som helhed (19,5 % ) 6, men antallet på Sjælland er faldet lidt mere (1,6 %) end på landsplan (1,4 %). Tallene dækker over store forskelle mellem kommunerne. Lolland har således den største andel af befolkningen på offentlig forsørgelse med 30,3 %, mens andelen i Solrød udgør 14,1 %. I 2014 udgjorde andelen af unge år i Region Sjælland på offentlige ydelser (ikke SU og barselsdagpenge) 13 %. 7 Andelen af unge på kontant- og uddannelseshjælp er steget med 6 % i region Sjælland mod 2 % i hele landet (maj 2014 til maj 2015). 8 Pendling Store dele af det sjællandske arbejdsmarked er præget af en ret høj grad af pendling mod Københavnsområdet, hvilket også er med til at præge arbejdskraftforsyningen i regionen. Samtidig har alle sjællandske kommuner en nettoudpendling 9. Størst i antal personer er Holbæk, Lejre, Næstved og Greve kommuner, som alle havde en nettoudpendling på over 5000 i Lolland og Ringsted havde en nettoudpendling på mellem 0 og 999. I de 9 sjællandske kommuner, hvorfra der pendles længst, udgør den gennemsnitlige pendlingsafstand mellem 27,4 og 31,7 km. Mange pendler inden for regionen - således var der i , som pendlede fra en bopæl i regionen til en arbejdsplads i en an- 5 Arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af offentlige infrastrukturprojekter på Sjælland, Cowi oktober Tal fra Jobindsats.dk, maj Region Sjælland: Uddannelsesanalyse Tal fra Jobindsats.dk, maj Danmarks statistik, juni

13 52 den kommune i regionen 10. Derudover sker en del pendling til Region Hovedstaden primært fra det østlige Sjælland. I Slagelse, Kalundborg, Guldborgsund og Lolland udgør andelen, der pendler uden for egen kommune under 1/3 af de beskæftigede, mens der i Solrød, Greve og Lejre modsat kun er 1/3, som arbejder inden for egen kommune. Uddannelse I alle regionens kommuner ligger andelen af en årgang, som forventes at have mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse, på mellem 91 % (Lolland) og 95 % (Roskilde og Solrød). Andelen med videregående uddannelse svinger fra 51 % (Stevns og Odsherred) til 68 % (Roskilde) de fleste kommuner ligger mellem 55 % og 60 %. 11 Region Sjælland er med 38 % den region, som har den største andel af årige med en erhvervsuddannelse (tal pr ). Regionen har også den største andel af årige, hvis højeste uddannelse er grundskolen; ca. 32 %. Andelen med en videregående uddannelse udgør 23 % i Region Sjælland, hvilket er den laveste andel blandt regionerne, og stigningen i andelen af årige med en videregåede uddannelse har også været svagest her (andelen er steget fra 20 % i 2006) Peter Plougmann fra Danmarks Statstik 11 Kommuneprofilmodellen 2014, UVM oktober Danmarks Statistik, juni