NOTAT. Forslag til ny forvaltningsstruktur i Køge Kommune. Indledning

Transkript

1 NOTAT Forslag til ny forvaltningsstruktur i Køge Kommune Dato Kommunaldirektøren 18. november Indledning Med budget 2016 er det politisk besluttet, at Køge Kommune skal effektivisere for mindst 3,5 mio. kr. ved at reducere antallet af direktører samt reducere i lønsummen i sekretariater på Rådhuset. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kommunaldirektøren har på den baggrund valgt at benytte lejligheden til at se bredere på opgaven, så effektiviseringerne også bliver brugt til at fokusere på, hvor og hvordan kommunen kan ændre og styrke arbejdet med at skabe en bedre borgerbetjening samt generelt sikre en mere tidssvarende og smidigere organisation. Dette notat beskriver således et forslag til en ny forvaltningsstruktur. Den nye struktur skal også ses i sammenhæng med det nye rådhusbyggeri, og de to områder vil tilsammen sætte en ny kurs for store dele af kommunens arbejde ikke mindst med henblik på det tværgående samarbejde i organisationen. Nyt rådhus og ny forvaltningsstruktur vil således gå hånd i hånd, idet der er tale om kulturforandring, der understøtter en ny forvaltningsstruktur. De tidligere beslutninger om rådhusbyggeriet og de organisatoriske overvejelser i tilknytning hertil, er som bekendt allerede sat i proces og berøres ikke yderligere i dette notat. Forslaget til ny forvaltningsstruktur fastlægger alene de overordnede organisatoriske forhold, som er Byrådets kompetence. Den endelige ledelsesstruktur indgår endnu ikke, da det er vigtigt, at direktionen og de overordnede rammer kommer på plads først. Dermed kan den enkelte direktør være med til at udarbejde de videre nødvendige justeringer på mellemlederniveauet. Ledelsesstrukturen hører under de administrative kompetencer med undtagelse af direktørudpegninger. Derfor giver forslaget heller ikke anbefalinger til, hvilke konkrete stillinger, der skal nedlægges i sekretariaterne, da dette først kræver en godkendt struktur. Særligt oplæg vil efterfølgende blive udarbejdet om dette dog vil der i notatet være henvisninger til de enheder, hvor der tænkes effektiviseringer. Kontakt: Peter Frost Tlf Mail raadhus@koege.dk Side 1 / 13

2 Faglige målsætninger En ny forvaltningsstruktur handler ikke kun om at slå nye streger og rykke rundt på kasser mellem chefniveauer. Der skal være en række klare målsætninger, som skal drive organisationsforandringen og sikre, at den skaber reel værdi for kommunens borgere og medarbejdere. Følgende otte målsætninger skal opnås med ændringerne i kommunens administrative arbejde: 1. Økonomiske effektiviseringer for 3,5-4 millioner kr. årligt skal hentes med virkning fra 2017 ved at nedsætte direktionen fra 6 til 5 medlemmer og reducere stillinger i sekretariater for dermed at undgå besparelser på de direkte borgerrettede funktioner. 2. Organisationen skal grundlæggende tage udgangspunkt i borgernes behov, som ændrer sig i takt med samfundsudviklingen og lovgivningen. Borgerne skal således have tilpassede og lettere indgange i den kommunale organisation, og administrationen kan dermed give en bedre og mere sammenhængende service. 3. Borgernes livsforløb omkring uddannelse og vejledning om uddannelse skal styrkes ved at samle kommunens arbejde med uddannelsesfunktioner, så der administrativt kan skabes en endnu bedre helhedsindsats. Jo flere uddannelsesenheder, der er i samme forvaltning, jo bedre mulighed er der for at skabe større sammenhæng og synergi. 4. Kommunens ikke-direkte borgerrettede administrative funktioner (sekretariater) skal styrkes, så de bliver endnu stærkere i at skabe faglige tværgående miljøer, der er robuste og bæredygtige, bl.a. så jobskifte, sygdom, ferie o.s.v. ikke skaber driftsmæssige forstyrrelser af væsentlig karakter. Jo større faglige miljøer med flere faggrupper, jo større mulighed er der samtidig for helhedstænkning samt at sikre mere attraktive arbejdspladser. 5. Den tværgående ledelse i kommunen skal styrkes, så fagforvaltningernes stærke faglige miljøer i søjlerne balanceres. Som følge deraf skal der samtidig ske en styrkelse af kommunens lederforum, som består af administrationens afdelingsledere og direktionen. Side 2/13

3 6. Nye øjne og nye arbejdsområder skal skabe mere innovation i direktionen, så plejer -kulturen på den måde udfordres i det daglige arbejde bl.a. ved at ansvarsområder løbende justeres mellem direktører, dog uden at selve kernedelen i en fagforvaltnings ansvarsområde kastes op i luften blandt direktionens medlemmer. 7. Ændringerne skal alene ske administrativt og ikke mellem de politiske udvalg. Der vil dog være anbefaling af et par mindre justeringer i ansvarsområderne mellem udvalgene, ligesom den nye administrative struktur vil have relevans for et nyt byråd, når de skal træffe beslutning om at nedsætte udvalg for valgperioden Ny forvaltningsstruktur giver mulighed for nye faglige målsætninger i forvaltningerne. Derfor vil det være oplagt, at ledelse, medarbejdere og politikere udarbejder mere konkrete målsætninger/visioner end dette papir giver mulighed for. Ny struktur i sig selv skaber jo ikke dette, men skal som sagt følges op af visioner og nye tanker. Konkrete forslag til ny forvaltningsstruktur Se organisationsdiagram på sidste side i notatet. Ny Velfærdsforvaltning Der etableres en ny Velfærdsforvaltning med følgende fagområder: Social- og Sundhedsafdeling Social- og Sundhedsservice Borgerservice Jobcenter Der skal ske en fusion af de nuværende to sekretariater (Social- og Sundhedsforvaltningen og sekretariatet under Arbejdsmarkedsområdet) til et nyt fællessekretariat. Desuden skal alle budgetmedarbejdere, der arbejder med forvaltningens budgetter samles i det nye sekretariat. Det nye fællessekretariat vil kunne styrke forvaltningens arbejde med udvikling, analyse og ikke mindst økonomistyringen. Økonomistyringen mellem socialområdet og arbejdsmarkedsområdet er i dag tæt beslægtet, og ofte er det de samme faglige kompetencer, der skal gøre sig gældende for økonomimedarbejdere for at styre disse fagom- Side 3/13

4 råder økonomisk. Derudover vil et stærkere sekretariat kunne arbejde mere målrettet på det tværfaglige område og skabe et fagligt stærkere miljø, der ikke er sårbart mod forandringer. Sammenlægning af de to sekretariater og samling af forvaltningens budgetarbejde skabe økonomiske effektiviseringer med nedlæggelse af ca. 3-4 stillinger. Bevæggrunde ved ny Velfærdsforvaltning Større sammenhæng for borgerne mellem arbejdsmarked og det sociale område disse to områder er hinandens forudsætninger såvel økonomisk som at hjælpe borgerne i gang med at være selvforsørgende. Mange af de borgere, der har en tilknytning til Jobcentret, har i dag svært ved at opretholde en kontakt til det ordinære arbejdsmarked, fordi de ofte har sociale problemer. Dermed er der i forvejen en tæt kobling mellem den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats. Dette kan bl.a. ses konkret ved, at arbejdsmarkedsområdet og socialog sundhedsområdet dagligt har koordinering på tværs om konkrete forløb med borgere, der er udsat sundhedsmæssigt, psykisk sårbare borgere og borgere i misbrug. Ligeledes har genoptræning mange snitflader til Jobcenteret, fordi sygemeldte borgere ofte genoptræner i den kommunale træning, og der er muligvis også behov for et endnu tættere samarbejde i fremtiden på dette område. Generelt er der en række samarbejdsprojekter mellem sundhed og Jobcentret, som netop gør samarbejdet mellem disse enheder endnu mere oplagt i samme forvaltning. Der er desuden en tæt sammenhæng mellem de to største borgerrettede afdelinger på Rådhuset Borgerservice og Jobcentret. Langt størstedelen af de borgere, der kommer fysisk på Rådhuset har et formål eller en relation til de opgaver, der er i Borgerservice eller Jobcentret. Derfor er der synergi ved, at de to enheder såvel fysisk som administrativt arbejder tæt sammen for at skabe en sammenhængende borgerservice. De to enheder er i forvejen også tænkt en særlig central rolle i hele udformningen af det kommende rådhusbyggeri, hvor de placeres så tæt som muligt ved siden af hinanden. Borgere med en tæt kobling til ældreområdet har ofte også en tæt kobling til sundhedsområdet, idet ældre medborgere fortsat mest bruger sundhedstilbud. Der er ligeledes en tæt relation mellem den faglige visitation og den udførende rolle på socialområdet. Derfor er det også i denne sammenhæng godt ud fra et borgerperspektiv, at disse enheder er i samme forvaltning. Side 4/13

5 Ny Børne- og Uddannelsesforvaltning Der etableres en ny Børne- og Udddannelsesforvaltning med følgende fagområder: Skoleområdet /UUV (ungdommens uddannelsesvejledning) Dagtilbudsområdet Familieområdet (Børne- og Ungerådgivningen) Center for dansk og integration Campus Derudover skal der etableres et nyt fællessekretariat, som skal styrkes og reorganiseres i forhold til det nuværende sekretariat i forvaltningen. Det gælder blandt andet i.f.t de administrative funktioner, så sekretariatet kan understøtte det vigtige arbejde, der er i at supportere inden for økonomi og administrative funktioner mv. Ligesom med et stærkt sekretariat i Velfærdsforvaltningen er det også vigtigt, at den nye Børne- og Uddannelsesforvaltning, som i givet fald bliver kommunens største forvaltning, har et sekretariat, der er bæredygtigt og med et stærkt fagligt miljø. Ved at centralisere funktioner skal der også ske en mindre effektivisering med nedlæggelse af en stilling. Det er op til den pågældende direktør for området at komme med et udspil til, hvordan sekretariatet kan organiseres. Bevæggrunde ved ny Børne- og Uddannelsesforvaltning Kommunen får et langt større og stærkere uddannelsesmiljø i én forvaltning til gavn for borgernes uddannelsesforløb. UUV (Ungdommens uddannelsesvejledning) UUV bliver lagt sammen med skoleområdet. Kerneopgaven i UUV s arbejde er at give den bedst tænkelige vejledning til eleverne i folkeskolen. En stærk vejledning er afgørende for at hjælpe de unge på rette vej i deres valg omkring uddannelser efter folkeskolen. På den baggrund er skolearbejdet og UUV tæt beslægtet, og jo tættere de to områder arbejder administrativt sammen, desto tættere må det formodes, at de kan understøtte de unge i disse vigtige valg. Campus Køge Kommune har store ambitioner med at etablere et stærkt Campus miljø geografisk, som skal tiltrække så mange ungdomsuddannelser som muligt. Dette arbejde er godt på vej med gode resultater - og er nu på vej ind i en ny fase. Det ene ben i denne fase er at skabe det bedst tænkelige uddannelsesmiljø sammen med uddannelsesinstitutionerne, som bør have en forankring i kommunens øvrige uddannelsesmiljø, og derfor være placeret i en ny stærk Børne- og Udddannelsesforvaltning. Det andet ben hænger sammen med, at der i 2016 Side 5/13

6 vil ske en række initiativer på det planmæssige område i Campus i form af byggemodning og byudvikling. Det hører som bekendt under Økonomiudvalget. I slutningen af notatet er der beskrevet nogle overvejelser, om Campus bør samles 100 procent under Økonomiudvalget. Hvis Campus ønskes underlagt Økonomiudvalget 100 procent, fordi det vurderes politisk, at projektet skal ses som et uddannelses-, byudviklings- og erhvervsprojekt, kan det overvejes, at Campus skal være et tværgående projekt mellem Børne- og Uddannelsesforvaltningen, planområdet og erhvervsområdet. Og kommunaldirektøren og direktøren for Børne- og Uddannelsesforvaltningen indgår i en fælles projektorganisation omkring dette arbejde. Et konkret oplæg til organisering vil så komme senere i processen. CDI Et nyt tiltag er at placere kommunens sprogskole Center for Dansk og Integration (CDI)- i Børne- og Uddannelsesforvaltningen. CDI s opgave er tredelt ansvar for integrationsindsatsen, koordinering af den boligsociale indsats samt sikre sprogundervisning for udlændinge. Størstedelen af borgere går gennem skolen for at få et undervisningstilbud i dansk og danske forhold, så de kan integreres i det danske samfund. Dermed er langt den største del af de ansatte også lærere. På den baggrund udgør CDI et centralt uddannelsestilbud i kommunen, som kan tænkes sammen med det øvrige uddannelsesarbejde, og hvor der vil være synergi i at placere det i relation til kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner. Der er som bekendt allerede tanker om, at dette tilbud skal kunne indgå i kommunens arbejde med Campus med en geografisk placering i området, hvis det kan lykkes med de rette økonomiske forhold. I øjeblikket er flygtningeindsatsen ekstraordinært stort i kommunerne, og CDI er dermed særligt bundet op på den opgave. Det kan tale for, at CDI i en overgangfase i 2016 forbliver i Velfærdsforvaltningen og først på et tidspunkt i 2017 placeres i Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Bl.a. også fordi den anden store gruppe af sprogskolens elever er tæt knyttet til kommunens jobcenter og dermed indgår som en aktiv del i deres beskæftigelsesplaner for den enkelte borger. Høringsperioden skal derfor særligt på dette område være med at kvalificere disse overvejelser. Familieområdet Med en Børne- og Uddannelsesforvaltning sikres også en fortsat tæt kobling mellem skole, dagtilbud og familieområdet. Langt de fleste sager til familieområdet kommer fra skole og dagtilbud, og derfor bør det også forblive i samme forvaltning. Side 6/13

7 Teknik- og Miljøforvaltning Teknik- og Miljøforvaltningen vil bestå af samme fagområder som i dag: Anlæg Plan Miljø Ejendomme Teknik Køge Forvaltningen har i den sidste tid gennemgået organisationsændringer med en række nye ledelsesmæssige tilgange og prioriteringer i forvaltningens arbejde i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 10 marts På trods af disse ændringer er det fortsat opfattelsen, at der i det politiske rum er forskellige synspunkter, om forvaltningen fortsat er i stand til at løse de mange udfordringer med den nuværende organisering. På den baggrund er det her lagt mere løst op til, hvordan forvaltningen skal organiseres. Hertil er der opstillet to modeller: Model 1 Det vurderes, at der ikke skal ske de store ændringer nu, men at der i stedet 1. april 2016 foretages en evaluering af forvaltningens fremdrift, og der indtil da skabes arbejdsro omkring forvaltningens organisering i det politiske rum. Model 2 Køge Kommune er inde i en markant udvikling med en af de største vækstdagsordener på Sjælland. Derfor er der et massivt pres på hele kommunens planområde, byggesagsbehandling samt køb og salg af bolig- og erhvervsgrunde. Dette område er i dag samlet i én afdeling som dermed har et meget bredt arbejdsområde i en periode med mange projekter. Det vurderes, at denne konstruktion ikke er realistisk set i lyset af Køges udvikling. Der er kort sagt for voldsomt pres på alle tre områder. Derfor bør området opdeles for, at den pågældende ledelse kan fokusere 100 procent på de enkelte områder. Den nuværende planafdeling kunne derfor deles op i to: En planafdeling, der består af alt planarbejde, samt køb og salg. Byggesagsbehandlingen placeres i en ny myndighedsafdeling evt. sammen med miljøafdelingen eller sekretariat. Side 7/13

8 Organiseringen i model 2 kræver, at direktøren skal udarbejde et konkret oplæg, som skal sendes til høring i forvaltningens FMU. Køb og salg under planområdet referer fortsat til kommunaldirektøren og med orienteringspligt til teknisk direktør der understøtter, hvor det findes nødvendigt. I de almindelige plansager refereres til den tekniske direktør. Planområdet vil fortsat høre under Teknik- og Miljøforvaltningen Yderligere tiltag Teknik- og Miljøforvaltningen skal dog på lige fod med de andre forvaltninger styrke sine sekretariatsfunktioner jf. de faglige målsætninger. Økonomistyringen af de mange anlægsprojekter ligger i dag i forvaltningens sekretariat, men det skal undersøges, hvordan der kan ændres i arbejdsdelingen i forhold til Økonomisk Afdeling, så unødigt dobbeltarbejde undgås. Her tænkes f.eks. på budgetlægning og budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse, overførsler og bistand til projektledere i økonomiske spørgsmål. Endvidere skal det afdækkes, om opgaver om budgetlægning og budgetopfølgning på grundskyld og dækningsafgifter samt opkrævning af gæld vedr. ejendomsskatter, renovation m.m. med fordel flyttes til Økonomisk Afdeling. Når dette arbejde er færdiggjort vurderes det om der evt. kan nedlægges en stilling. Det undersøges, hvordan Køge Kommune bedst muligt kan varetage kommunens økonomiske interesser i forhold til Beredskab Østsjælland, det nye fælles forsyningsselskab KLAR, VEKS og KARA.. Til dette formål nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til, hvordan Økonomisk Afdeling og sekretariatet i Teknik- og Miljøforvaltningen i langt højere grad kan arbejde meget tættere sammen om disse områder, så der kan ske en styrkelse af professionaliseringen af arbejdet samt minimering af sårbarheder ved personaleudskiftning Selve referenceforholdet af selskaberne til de pågældende forvaltninger besluttes først, når direktionen er faldet på plads. Direktørkompetencer kan derfor være meget afgørende for, hvordan disse selskaber skal indgå i den nye forvaltningsstruktur. Det besluttes dermed sammen med udpegning af direktører. Dog bør KARA, KLAR forsyning og VEKS høre under Teknik- og Miljøforvaltningen. Side 8/13

9 Kultur - og Økonomiforvaltning Forvaltningen er tænkt at indeholde følgende ansvarsområder: Kulturafdelingen IT-Afdelingen Personaleafdelingen Økonomiafdelingen Stab for Byråd og Direktion ny stab Ny stab for Byråd og Direktion Der etableres en ny organisatorisk enhed Stab for Byråd og Direktion, som vil indeholde fagområderne: Byrådssekretariat, Analyse og Udbud, Jura, Forsikringer og Kommunikation. Bevæggrunde ved den nye stab Der bliver bedre mulighed for at understøtte den politiske betjening af Byråd og Økonomiudvalg, fordi disse enheder skal forbedre understøttelsen af de politiske fora, der falder lidt imellem to stole. Her tænkes på KKR, KL-aktiviteter, Regionale fora mv. Ligeledes skal der ske en stærkere understøttelse af det kommunikative og sekretariatsmæssige arbejde omkring Byrådet. I dag er Byrådssekretariatet og Kommunikation adskilt i to forvaltninger, men i det daglige arbejde er det vigtigt, at disse to enheder understøtter hinanden for at optimere den politiske betjening Med styrkelse af staben skal det samtidigt analyseres, om der skal ske en samling af det praktiske arbejde vedrørende håndteringen af politiske dagsordener for alle udvalg, så der hele tiden kan ske en faglig udvikling og administrativ back up i forbindelse med fravær mv. Med den nye enhed bliver der en langt tættere kobling mellem Jura og Udbud. I dag sidder generalist-juristerne i en forvaltning og udbudsjurister/konsulenter i en anden forvaltning. Ved at koble disse enheder sammen, må det forventes at styrke det juridiske arbejde omkring udbud og det generelle juridiske felt, der relaterer sig til dette. Ligeledes er der ofte fælles snitflader til sparring og brug af Advokatbistand i disse spørgsmål. Ved at centralisere dette arbejde i en ny fælles enhed, bliver der en mere sammenhængende brug af eksterne rådgivere og advokater på dette meget centrale felt i kommunens myndighedsarbejde, som dækker alt fra almindelig udbud til udbudsregler vedrørende byggeri mv. Desuden bliver alle de primære juridiske kræfter samlet i én forvaltning, da kommunens personalejurister også vil være i den samme Side 9/13

10 forvaltning. Så en samling af de generelle jurister, udbudsjurister og personalejurister giver en stærk jura forvaltning, som kan skabe flere synergier imellem sig. Forsikringsområdet i kommunen består i dag af to medarbejdere, som er placeret i Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat. Da området har en central strategisk betydning for hele kommunen og arbejder tæt sammen med hele kommunen placeres den i den nye stab. Der er samtidig en faglig tilknytning til udbudsområdet og jura, som også er lagt i den nye stab. Dermed vil arbejdet med forsikringsområdet komme endnu tættere på direktionen samt kunne trække på de analyseressourcer, der er knyttet til den nye stab. Forsikringsområdet udgør en vigtig del i kommunens koncerntankesæt, og da der er forventninger om indfrielse af yderligere effektiviseringer på området, vurderes det bedst at placeres området i en mere central enhed. Med den nye større enhed bliver der et langt større miks af medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, som bør give muligheder for at blande de forskellige arbejdsopgaver på en måde, så der kan skabes endnu større motivation og forøgelse af kompetencer i enheden. Med sammenlægning af de 4 enheder, skal der ligeledes ske effektiviseringer, som betyder nedlæggelse af ca. 2-3 stillinger. Erhvervsområdet Køge Kommune udvikler sig stærkt i disse år med nye virksomheder, nye store investeringer og en række nye store anlægsinvesteringer, som vil fremme erhvervslivets rammevilkår. Populært sagt er Køge i gang med at gå fra en provinskommune i hovedstadsområdet til at være et regionalt kraftcenter på Sjælland. Det betyder også, at erhvervsområdet hele tiden rummer nye udfordringer for en kommune som Køge, og dermed er der særlige krav til, at vi følger med udviklingen sammen med de aktører, som står for samarbejdet omkring kommunens erhvervsudvikling. Med Økonomiudvalgets behandling af sagen i august 2015 er der politisk enighed om, at der er behov for nytænkning med kommunens erhvervsområde - såvel internt som eksternt - og at dette muligvis skal ses i en tættere sammenhæng med hinanden. D.v.s. at Køge Erhvervsudviklingsråd, som det kendes i dag, samt den kommunale erhvervsorganisation skal nytænkes med en evt. hel ny erhvervsorganisation. Side 10/13

11 Dette er centralt for det politiske arbejde, så denne opgave er placeret i Økonomiudvalget, og på den baggrund flyttes erhvervsområdet til kommunaldirektøren som en direkte stab herunder. Det er ikke tænkt, at erhvervsområdet skal forblive under kommunaldirektøren, men når den nye erhvervsorganisation er på plads, skal det diskuteres, hvor området skal placeres i kommunens organisation. Det almindelige erhvervsområde forbliver som nu fortsat under Erhvervsog Arbejdsmarkedsudvalget. Som følge deraf skal der i den kommende tid ske en særlig koordinering mellem de to politiske udvalg. Kommunens erfaring med salgsarbejde og erhvervsindsats med STC (Skandinavisk transportcenter) vil også blive inddraget i arbejdet med en ny erhvervsorganisation. Køge Havn og STC vil få direkte reference til kommunaldirektøren. Det tværgående ledelsesarbejde Med den nye forvaltningsstruktur åbnes der op for nye muligheder omkring styrkelse af det tværgående ledelsessamarbejde. De vigtigste pointer er her, at direktionens rolle skal styrkes i sit arbejde med de strategiske dagsordener og den tværgående indsats i kommunen. Det betyder, at en række af de mere driftsmæssige opgaver skal flyttes fra direktionen til Lederforum. Dermed vil Lederforum blive et formelt ledelsesorgan, hvor der træffes beslutninger så vidt det er muligt. Forudsætningen for, at dette kan fungere er, at Lederforum skal blive lidt anderledes end det er i dag. Denne debat vil fortsætte sammen med direktionen og Lederforum hurtigst muligt. Konsekvenser af det samlede forslag Direktion nedsættes til 4 direktører og en kommunaldirektør Sammenlægning af dele af/justeringer i eksisterende forvaltninger Sammenlægning af flere sekretariater Ny organisatorisk enhed Stab for Byråd og Direktion Ny erhvervsorganisation Effektiviseringer for 3,5-4 millioner årligt. Ændringer i opgaver mellem direktion og Lederforum Side 11/13

12 Den politiske udvalgsstruktur Som nævnt tidligere i oplægget betyder den nye forvaltningsstruktur ikke, at der grundlæggende skal ændres i kompetencer mellem de politiske udvalg. Det bør dog overvejes allerede nu at foretage en justering af UUV, så det rykker fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget til Skoleudvalget, da det er et område, som har den tætteste relation til skoleområdet og samtidig udgør en mindre del af EAU s ansvarsområde. Uden at det for alvor er diskuteret igennem, er Campus i dag fordelt mellem Økonomiudvalget og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, da det er et område, som spænder mellem byudvikling, erhverv, uddannelse og planmæssige forhold. Det kunne i stedet overvejes, at Campus indgår under Økonomiudvalget som primærudvalg, men at området betjenes fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Side 12/13

13 Forslag til ny organisation Kommunaldirektør Erhvervsstab Køge Havn/ STC Velfærdsforvaltning Børne- og Uddannelsesforvaltning Teknik- og Miljøforvaltning Kultur- og Økonomiforvaltning Sekretariat Sekretariat Sekretariat Kulturafdelingen Social- og Sundhedsafdelingen Skoleområdet/UUV Anlægsafdelingen IT-Afdelingen Social- og Sundhedsservice Dagtilbudsområdet Planafdelingen Personaleafdelingen Borgerservice Familieområdet (Børne- og Ungerådgivning) Miljøafdelingen Økonomiafdelingen Jobcenter Center for dansk og integration (CDI) ETK Stab for Byråd og Direktion Campus Side 13 / 13