ÅRSRAPPORT At udvikle uden at miste balance. Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF

Transkript

1 ÅRSRAPPORT At udvikle uden at miste balance Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C

2 Indholdsfortegnelse Forord s Historisk overblik over Psykologordningen s Beskrivelse af Psykologordningen s Psykologernes uddannelse og erfaring s Statistik og bemærkninger hertil s Overblik over de forskellige problemfelter s Eksterne samarbejdspartnere s Psykologordningens 2012-strategi : historik, status og fremtid s.26 Bilag A: Økonomi s.34 Bilag B: Årsplan & Årshjul for skoleåret 2013/14 s.35 Bilag C: Henvisningsskema s.36 Bilag D: Oversigt over vejledere og skoler s.37 Bilag E: Sygesikringstilskud til privatpraktiserende psykolog s.38 1

3 Forord Søgningen til de almengymnasiale ungdomsuddannelser på Fyn har også i skoleåret været stigende, hvilket sammen med regeringens 95%-målsætning stiller De Fynske Gymnasier og HF over for en krævende faglig, men også psykosocial udfordring. Med en betydelig udvidet ansøgerskare følger nemlig også stadig flere sårbare unge belastet af komplekse psykosociale problemstillinger og deraf følgende behov for særlig støtte undervejs i deres ungdomsuddannelse. Siden opstarten af Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF i 1992 har der derfor alene pga. skolernes voksende elevindtag også været en stigning i antallet af elevhenvisninger til Psykologordningen. De første mange år lå henvisningsmængden på ca. 100 om året, men omkring udgivelsen af Psykologordningens første Årsrapport var antallet af henvisninger steget til det dobbelte og i årene herefter er det samlede antal henvisninger steget til omkring 300 pr. skoleår, hvilket i lange perioder har belastet Psykologordningens ressourcer maksimalt. Fra begyndelsen af 2012 har Psykologordningen, Følgegruppen, Rektorkredsen og vejlederne ved De Fynske Gymnasier og HF derfor arbejdet konstruktivt sammen om at udforme og implementere en ny strategi, hvis hovedmål er at opnå en mere effektiv udnyttelse af Psykologordningens eksisterende ressourcer til gavn for både elever, vejledere og skoler. Strategien sigter mod en mere ligeværdig 50:50-fordeling af ressourcer allokeret til de to hovedopgaver: elevkontakt og vejlederopkvalificering, hvilket bl.a. opnås ved en afbalancering af in- og direkte elevkontakter og udnyttelse af frigivne ressourcer til en målrettet opprioritering af vejlederopkvalificering. Lettilgængelig sparring, supervision og undervisning af vejlederne hjælper nemlig til at kvalificere deres egen evne til at mestre den stadig mere komplekse og krævende kontakt med de sårbare elever. En kontakt som fordrer skærpet professionel evne til at observere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt uden, at vejlederne selv eller Psykologordningen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andet steds. Takket være det vellykkede samarbejde mellem Psykologordning, Følgegruppen, Rektorkreds og ikke mindst skolernes mange vejledere har den nye strategi også i skoleåret været en stor succes. Presset på Psykologordningens ressourcer synes således at have fundet et mere langtidsholdbart leje på trods af, at et uforandret stort antal elever fortsat modtager in- og/eller direkte hjælp, og selvom indsatsen i forhold til opkvalificering af vejlederne er øget og fortsat øges fremover. Dette fokus bevirker nemlig, at vejlederne dels føler sig bedre i stand til selv at mestre kontakten med sårbare elever og dels oplever sig hurtigere og mere effektivt hjulpet af Psykologordningen. Skoleårets konstruktive samarbejde har desuden resulteret i en gennemgribende revision og opdatering af de Forventnings- og Videreførelsesnotater, som Psykologordningens arbejde og samarbejde med skoler og vejledere hviler på. Derudover er der sket en intern omorganisering af Psykologordningen med ny daglig psykologfaglig ledelse pr. 1. november 2013 og endelig flytter vi til Odense Katedralskole sommeren Tak for i år. Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Gunhild Warming, sekretær José Jaspers, psykolog Tina Malchow-Møller, psykolog 2

4 1. Historisk overblik over Psykologordningen Inspireret af erfaringerne fra det tidligere Viborg Amt, hvor man allerede i 1987 oprettede en halvtids psykologstilling til betjening af amtets seks gymnasier, afholdt man i 1991 en temadag på Odense Katedralskole om emnet: Psykologisk rådgivning af gymnasium og HF elever. Konklusionen på temadagen blev, at der var bred opbakning til etablering af en fælles Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. I efteråret 1991 blev en fuldtidsstilling som psykolog derfor oprettet som led i et 2-årigt forsøg med Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. Til støtte for udformningen og udviklingen af Psykologordningen blev der nedsat en følgegruppe bestående af vejleder Annelise Frederiksen, Odense Katedralskole, vejleder Hans Nissen, Middelfart Gymnasium og rektor Lene Pind, Tornbjerg Gymnasium. Psykologordningens primære formål var dels at hindre egnede elever i at droppe ud af deres ungdomsuddannelse og dels at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen. Stillingen blev besat 1. april 1992, da cand.psych. Lene Iversen blev ansat i stillingen som psykolog ved De Fynske Gymnasier og HF, hvor arbejdsopgaverne blev at: tilbyde konsulent- og supervisionsbistand til vejlederne vedr. elever rådgive om henvisning til andre relevante støtte- og behandlingstilbud tilbyde korterevarende samtaleforløb til elever med problemer eller i krise undervise og arrangere kurser for vejledere, uddannelsesledere og rektorer Efter en evaluering af Psykologordningen besluttede amtsrådet den 6. december 1993 at gøre ordningen permanent med virkning fra 1. januar Organisatorisk blev Psykologordningen herefter placeret i Amtets Kultur- og Specialundervisningsafdeling (Amtets PPR) og finansieret via gymnasiernes vikarmidler. Følgegruppen mødtes fortsat to gange årligt med den hensigt at fungere som sparringspartner for gymnasiepsykologen og dermed bidrage til ordningens fortsatte udvikling i overensstemmelse med intentionerne. Det primære formål med Psykologordningen var fortsat dels at mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen vha. efteruddannelse i form af rådgivning, supervision og undervisning. I august 1998 blev Psykologordningen opnormeret med 15 timer ugentlig, hvorefter cand. psych. Bette Andersen blev ansat i en fuldtidsstilling, mens Lene Iversen fortsatte i en deltidsstilling på 15 timer, indtil hun i forbindelse med amternes nedlæggelse ved udgangen af 2006 forlod Psykologordningen. Deltidsstillingen på 15 timer var herefter ledig en periode, ind til cand.psych. José Jaspers den 1. oktober 2007 blev ansat med 18½ time pr. uge frem til 1. august 2008, hvor hendes stilling blev opnormeret til fuld tid som daglig leder af Psykologordningen, mens Bette Andersen blev deltidsansat med 15 timer ugentlig. I årene herefter blev det pga. det stigende antal elevhenvisninger stadig tydeligere, at der var behov for to fuldtidsansatte psykologer til at varetage opgaverne i Psykologordningen, og da Bette Andersen ikke ønskede en opnormering, valgte man i slutningen af 2010 at slå stillingen op. Den 1. marts 2011 blev cand.psych. Tina Malchow-Møller ansat i ordningen. Med det stigende antal elevhenvisninger voksede også det administrative arbejde og sekretær Gunhild Warming blev derfor i foråret 2009 tilknyttet Psykologordningen. Efter opnormeringen til to fuldtidsstillinger i 2011 blev det imidlertid tydeligt, at Psykologordningens udfordring med stigende elevhenvisninger ikke alene kunne løses via opnormering. En proces med udvikling af ny strategi for og omorganisering af 3

5 Psykologordningen blev derfor startet, og Tina Malchow-Møller tiltrådte som resultat heraf funktionen som Daglig Psykologfaglig Leder af Psykologordningen 1. november Efter Amternes nedlæggelse blev Psykologordningen på Fyn forankret ved Odense Katedralskole, og pr. 1. september 2007 blev der etableret et midlertidigt kontor på Odense Katedralskole, før ordningen pr. 1. maj 2009 flyttede ind i lokaler i Sct. Knud Gymnasiums tidligere rektorbolig på Læssøegade 152,1. I forbindelse med den nye tilbygning til Odense Katedralskole i 2013 er der dog igen blevet plads til at huse Psykologordningen på skolen og ordningen flytter derfor i sommeren 2014 ind i nye lokaler på Jernbanegade 34, 5100 Odense C. Flytningen sker dels for i det daglige at tydeliggøre forankringen hos Odense Katedralskole og lette det administrative samarbejde med sekretær og værtsrektor, men også i forventning om, at Psykologordningens nye placering tæt på Odense Banegård i fremtiden vil gøre det lettere for elever at komme til samtale i Psykologordningen uanset, hvilken skole de måtte komme fra. 4

6 2. Beskrivelse af Psykologordningen Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF har eksisteret siden 1992 og er i dag fast forankret hos Odense Katedralskole, der har bilaterale kontrakter med de 11 andre fynske gymnasier og Fyns HF omkring finansiering af ordningen. Regnskabet for ordningen er et internt regnskab, som er en del af Odense Katedralskoles regnskab (se bilag A). Følgende 12 skoler har andel i Psykologordningen: Faaborg Gymnasium, Fyns HF, Middelfart Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Mulernes Legatskole, Nordfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium inkl. kostafdeling, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Vestfyns Gymnasium. Tilsammen har de 12 skoler jf. tælledagen i oktober 2013 i alt 8522 elever. Psykologordningen hviler i dag på to notater, som oprindelig blev udfærdiget i 2008 efter den organisatoriske forankring hos Odense Katedralskole i I forlængelse af Psykologordningens nye strategi og omorganisering er disse imidlertid på Rektorkredsens foranledning blevet revideret og fremskrevet i foråret 2014: 1. Forventningsnotat for Psykologordningen fra d.1. maj Videreførelse af Psykologordningen fra d. 5. maj 2014 Psykologordningen beskæftiger aktuelt to fuldtidsansatte psykologer, cand. psych. aut. spec. José Jaspers og cand. psych. aut. Tina Malchow-Møller, samt sekretær Gunhild Warming, der bruger gennemsnitlig 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, tilbagemelding til vejledere, statistik osv. Psykologordningens primære opgaver er fortsat dels at hjælpe unge med begyndende psykiske problemer, og dermed i sidste ende mindske elevers frafald, og dels løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen i kontakten med frafaldstruede elever. Opgaven i forhold til de unge søges løst via rådgivning og korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. Dette er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig til egentlige behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko. Opgaven med løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen vha. efteruddannelse søges hvert skoleår løst vha. lettilgængelig sparring og rådgivning, fastlagte supervisionsforløb, ERFA-møder med erfaringsudveksling og oplæg samt enkeltstående Temadage og to-dages Internatkurser med ekstern undervisning. Psykologordningen forsøger at være tilgængelig i to ugentlige træffetider, men der ud over opfordres vejlederne også til løbende at kontakte psykologerne pr tlf. eller mail, hvis de har brug for sparring eller råd omkring elever. Der laves så vidt muligt faste gruppesupervisionsaftaler med hver enkelt skole for et år ad gangen, ligesom ERFA-møder, Temadage og Internatkursus fastlægges for hvert skoleår i et Årshjul med faste uger for de forskellige aktiviteter, så planlægning heraf og deltagelse heri lettes betydeligt for alle parter (se bilag B). Henvendelser/henvisninger til Psykologordningen kan enten ende med en direkte eller indirekte kontakt eller en kombination heraf. Direkte kontakt betyder i denne sammenhæng, 5

7 at en af psykologerne har (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon. Indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, rektorer, lærere, forældre, egen læge eller sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision live, pr. tlf. eller mail. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med eleven også ofte dækker over en til flere kontakter om og/eller med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Især for de elever, som har så massive psykologiske og sociale problemstillinger, at de fordrer langt mere hjælp for at klare deres skolegang end vejlederne og Psykologordningen til sammen kan mønstre, idet der her ofte skal lægges en betydelig indsats i at få aktiveret andre relevante aktører, som fx forældre, kommune og psykiatri. Psykologordningen er derfor begyndt at synliggøre de indirekte kontakter som en del af arbejdsopgaverne, omend helt korte kontakter om og/eller med elever én face, pr tlf., sms eller mail dog ikke registreres særskilt. Psykologordningen tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 5 samtaler pr. elev. Nogle få elever (ca. 9 %) får dog flere samtaler, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med vejleder eller kun får tilbudt en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for et egentlig længerevarende behandlingsforløb, søges eleven nemlig hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle relationer. Psykologordningen fungerer som en åben anonym rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever, og at de, der måtte ønske det, kan forblive anonyme. Det betyder endvidere, at psykologerne ikke har journalpligt, men kun benytter sig af anonymiserede håndskrevne notater som arbejdsredskab. Notaterne opbevares i et aflåst skab. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. I forbindelse med første samtale indhenter psykologen derfor elevens samtykke til evt. drøftelser med for eksempel vejleder, uddannelsesleder, rektor, forældre, egen læge eller andre, hvis psykologen anser dette for at være til gavn for eleven. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. Det ses helst, at elever under 18 år har informeret samtykke fra forældre for det tilfælde, at der er behov for mere end, hvad der kan tilbydes inden for ordningens rammer. Desværre medfører det af og til, at eleven vælger kontakten med Psykologordningen fra, og elever under 18 år tilbydes derfor også helt kortvarig rådgivning uden forældres viden med det formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af vejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag C), som er udsendt til alle skoler (se bilag D). Henvisningsskemaet kan også benyttes af lærere, uddannelsesledere og rektorer, der har mulighed for at rekvirere skemaet hos Psykologordningens sekretær. Elever kan dog også selv henvende sig. 6

8 Retningslinjer for Pressekontakt Psykologordningen bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via den fungerende værtsrektor for Psykologordningen, pt. Jens Thodberg Bertelsen, Odense Katedralskole Gymnasiepsykologernes arbejdsopgaver Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Vejledere, uddannelsesledere og rektorer m.fl. har i perioden august 2013 til juli 2014 henvist i alt 305 elever til Psykologordningen. Heraf er 160 registreret som udelukkende indirekte kontakter, mens 145 er registreret som direkte kontakter med i gennemsnit 3,81 samtaler pr. elev. I tillæg til de direkte kontakter med eleven har der også ofte været en eller flere indirekte kontakter med vejleder eller andre aktører omkring eleven. Ingen henvisninger er i år blevet aflyst, før der er blevet etableret kontakt. Som hovedregel finder samtaler sted på elevens skole, idet kun elever fra Sct. Knuds Gymnasium, Fyns HF, Odense Katedralskole og Nordfyns Gymnasium møder til samtale i psykologernes lokaler. Efter aftale kan alle elever uanset skole dog tilbydes samtale i Psykologordningen. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker da også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem. Supervision af vejledere Samtlige skolers vejledere tilbydes fast gruppesupervision og i skoleåret har Psykologordningen haft regelmæssig kontakt med alle 12 skoler og langt de fleste vejledere. Skolerne har modtaget fast gruppesupervision mellem 5 og 10 gange i løbet af skoleåret og gennemsnitlig 6 gange. Derudover har flere skoler også haft ad hoc supervision enten individuelt eller i mindre grupper omkring helt særlige problemstillinger. Det har stor betydning både for opkvalificeringen af vejlederne og for kontakten med det enkelte gymnasium, at vi på den måde kommer ud og møder vejledergruppen på deres hjemmebane. Supervisionens indhold har været meget forskelligt fra skole til skole og gang til gang. Eksempelvis kan nævnes: Konsultativ bistand, sparring, råd og vejledning omkring konkrete elevsager mht. fx symptomer, diagnoser, funktionsudfordringer, vurdering og håndtering. Supervision på vejledernes personlig-professionelle virkelighed i arbejdet med elever (med emner som fx bekymring, ansvar, skyld, belastning, grænser og konsekvenser). Fokus på specifikke temaer (fx samtaleteknik, fastholdelsesstrategier, forskellige psykiske lidelser, motivationsarbejde, vejlederrollen, klasserums-interventioner). Information om henvisningsmuligheder til andre støtte- og behandlingstilbud Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe Den september 2013 blev der afholdt Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe, med temaet Psykiske lidelse og diagnoser. Underviser var Christian Møller Pedersen, cand. psych. aut., specialpsykolog i psykiatri og til daglig ledende psykolog på Klinik for Selvmordsforebyggelse, Århus Universitetshospital, Risskov. CMP har mange års erfaring med udredning, assessment og behandling i voksenpsykiatrien samt undervisning i 7

9 forskellige regi er. Vejledere fra Tornbjerg Gymnasium var med til at planlægge og afholde Internatkurset, hvor i alt 37 vejledere fra alle 12 gymnasier og HF deltog. ERFA-møder for vejledere Der har i skoleåret været afholdt to ERFA-møder i erfaringsudvekslingsgruppen for vejledere: Ved ERFA-møde 13. november 2013 holdt specialkonsulent cand. psych. Jens Wilbrandt oplæg om Diagnosticerede unge vejlederudfordringer og inklusionsorienterede praksis-redskaber. Der deltog i alt 27 vejledere fra 10 gymnasier og HF. Ved ERFA-møde 30. april 2014 var der fokus på erfaringsudveksling mellem vejlederne og PO omkring emner som skolernes Kriseberedskab og Hashpolitik, Unge som skilsmissebørn og Unge med mobbehistorier samt evaluering og drøftelse af det fremtidige STV-PO-samarbejde. Der deltog i alt 20 vejledere fra 10 gymnasier og HF. Temadag på Sct. Knuds Gymnasium Psykologordningen inviterede 5. februar 2014 til en Temadag med den iranske psykolog Shamshiri Hansen og den iranske sociolog Kaveh Shamshiri-Petersen. Dagens emne var Unge med anden etnisk baggrund en særlig psykosocial udfordring? og formålet hermed var at klæde vejlederne bedre på til at forstå og håndtere de særlige problemstillinger, man kan opleve, når man arbejder med unge med anden etnisk baggrund. Forud for Temadagen havde flere vejledere beskrevet forskellige cases særlige udfordringer og interventionsforsøg, som var med til at forme dagen. Der deltog i alt 25 vejledere fra 9 gymnasier og HF. Øvrige skolerelaterede aktiviteter I overensstemmelse med den nye strategi med øget fokus på opkvalificering har Psykologordningen i skoleåret valgt at gennemføre et undervisningsforløb for ledelse og vejledere på Nordfyns Gymnasium i relation til det faste supervisionsforløb. En enkelt undervisningssession herfra har efterfølgende været afholdt for ledelse og vejledere på Fåborg Gymnasium, og fremadrettet kommer hele undervisningsforløbet til at danne grundlag for yderligere opkvalificeringstilbud, i første omgang for den nye generation vejledere. I foråret 2014 har Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF været i dialog med forstander ved FHF, Asger Raahauge Rasmussen, og afdelingsleder ved Ærø-HF, Brian Alarik Johansen, som har forespurgt til mulighederne for at udvide Psykologordningen til også at dække den 3 årige HF-søfart og den 2-årige HF på Ærø med elevkontakt og vejlederopkvalificering svarende til det, som de nuværende 12 deltagende skoler i PO får. Det var imidlertid Psykologordningen, Følgegruppen og Rektorkredsens klare vurdering, at denne forespørgsel umuligt ville kunne efterkommes inden for Psykologordningens nuværende ressourcer uden betydelige omkostninger også for de øvrige deltagende skoler, og man afviste derfor at efterkomme efterspørgslen i sin helhed. I stedet blev Ærø-HF som en del af FHF tilbudt at deltage i visse for Psykologordningen udgiftsneutrale og allerede udbudte opkvalificeringsaktiviteter som fx undervisnings-/supervisionsforløb for nye vejledere, ERFA-møder, Temadage, Internatkursus og evt. på sigt også supervision sammen med FHF, Odense, hvilket alt sammen vil kunne udrulles over et par år. Sidstnævnte vil dog som konsekvens få, at FHF på sigt vil skulle dele sin supervisionstid mellem flere vejledere. 8

10 Som en på mange måder både naturlig og hensigtsmæssig afledt effekt af Rektorkredsens opbakning til Psykologordningens nye strategi med øget fokus på opkvalificering er skolernes ledelse også i stigende omfang begyndt at søge konsultativ bistand i Psykologordningen. Dette sker efterhånden ikke kun i forbindelse med meget komplekse elevsager, hvor vurdering og håndtering af samarbejde med elever, forældre, kommuner, psykiatri m.fl. kan være meget svære for skolerne at stå alene med, men også i særligt vanskelige krise- og medarbejdersituationer på skolerne, hvor netop mulighed for sparring også kan være med til at kvalificere ledelsens håndtering heraf Planlagte aktiviteter i skoleåret For skoleåret er følgende aktiviteter ind til videre planlagt: Min. 6 gange fast gruppesupervision/-konsultation pr. skole Uddannelsesforløb for nye vejledere med 4 ½-dages undervisning og supervision 26. august 2014 Følgegruppemøde med præsentation af Årsrapport 5. september 2014 Rektorkredsmøde med præsentation af Årsrapport september 2014 Internatkursus om Unges ejerskab i egen uddannelse ved Susanne Murning, ph.d., post.doc. på Center for Ungdomsforskning 19. november 2014 ERFA-møde om Senfølger af fysiske og psykiske overgreb og omsorgssvigt v./overgrebscenter.dk 4. februar 2015 Temadag om Motivation og ansvarlig ejerskab i egen uddannelse v./coach og konsulent Casper Rongsted 29. april 2015 afsluttende ERFA-møde med oplæg og fokus på erfaringsudveksling omkring vejlederfunktionen og samarbejdet med PO v./psykologordningen 2.3. Følgegruppen for psykologordningen. Lige siden Psykologordningens start har en følgegruppe bestående af repræsentanter fra både Psykologordningen, gymnasiernes ledelser og vejlederkredsen fulgt ordningen. Følgegruppen mødes to gange årligt på Odense Katedralskole og skal følge med i både Psykologordningens økonomi (se bilag A) og udvikling generelt. Aktuelt består Følgegruppen af: Rektor Jens Thodberg Bertelsen - Odense Katedralskole Rektor Susan Mose Sct. Knuds Gymnasium Vejleder Kristian Bahr - Vestfyns Gymnasium Vejleder Ulla Lundberg - Fyns HF-kursus Ved Følgegruppens møder deltager i øvrigt efter behov: Gymnasiepsykolog José Jaspers, PO Gymnasiepsykolog Tina Malchow-Møller, PO Sekretær Gunhild Warming, PO Økonomichef Steffen Bruhn Petersen Odense Katedralskole 9

11 2.4. Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Netværket for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra store dele af Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som 1-2 gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. Psykologordningen ved de Fynske Gymnasier og Fyns HF deltager aktivt i dette Netværk så ofte, som det er muligt. I skoleåret har der været afholdt et enkelt Netværksmøde for psykologer ved ungdomsuddannelserne , hvor Psykologordningen ved de Fynske Gymnasier og Fyns HF deltog Samarbejde med RSD og SDU I løbet af skoleåret er Psykologordningens regionale kontaktflader udvidet, idet både Region Syddanmark og Syddansk Universitet har henvendt sig om samarbejdsmuligheder. RSD projekt: Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne I starten af skoleåret valgte Psykologordningen efter aftale med værtsrektor, Jens Thodberg Bertelsen, OK, at acceptere en invitation til at deltage i en arbejdsgruppe vedr. Region Syddanmarks tværgående indsats: Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne. Dette projekt iværksættes i perioden aug til juli 2016 og forventes derefter forankret lokalt på de forskellige ungdomsuddannelser i RSD. Psykologordningen fandt det derfor helt oplagt at deltage med et alment gymnasialt perspektiv på den regionale indsats i forhold til sårbare unge og dermed forsøge at sikre indflydelse på indsatsens udformning og implementering, så den bliver så relevant som muligt også for de almene gymnasier. Helt konkret samarbejder arbejdsgruppen med RSD om at kvalificere, udvikle og implementere primært fem indsatser: 1) informations- og undervisningsforløb omkring psykisk sundhed og sygdom; 2) uddannelse i relations- og netværkssamtaler; 3) uddannelse i gruppefacilitering; 4) brug af de sociale medier i kontakten med de unge; og 5) lettere adgang til psykiatrisk udredning og behandling. SDU psykolog-praktikanter Midt i skoleåret modtog Psykologordningen en henvendelse fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, der ville høre om Psykologordningen var interesseret i at tilbyde et til to psykologistuderende på psykologistudiets kandidatdel en praktikplads. Praktikperioden forventes at forløbe over to semestre fra februar-marts måned og frem og vil indebære, at praktikanten (-erne) på forskellig vis skal deltage i psykologarbejdet 2-3 dage om ugen og derved gives mulighed for at indøve at fungere selvstændigt som psykolog. Derudover forventes det, at praktikstedet yder relevant supervision af praktikanten (-erne) uden, at der dog er tale om en decideret nursing-funktion. Selvom psykologerne i Psykologordningen som en del af uddannelsessektoren bestemt kan se relevansen i og nødvendigheden af, at kommende psykologer og fremtidige 10

12 kollegaer kommer i praktik i løbet af psykologistudiet, var der enighed i Psykologordning og Følgegruppen om, at en sådan forespørgsel ikke på nuværende tidspunkt kan imødekommes. Psykologordningen vil dog om overhovedet muligt på sigt gerne arbejde videre hermed, så det forhåbentlig på et tidspunkt vil kunne lykkes Psykologordningen at blive aktiv deltager i uddannelsen af de kommende generationer af psykologer. 11

13 3. Psykologernes uddannelse og erfaring Psykologordningens psykologer er begge cand. psych., autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet og har mange års erfaring som kliniske psykologer samt i anvendelsen af kognitiv terapi. De sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og supervisionsopgaver. De senere år er begge begyndt at interessere sig for Compassion Focused Therapy (CFT), som er en videreudvikling inden for kognitiv terapi inspireret af Paul Gilbert og kollegaer, England. Psykolog José Jaspers har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for psykiatri og revalidering. Hun er pr. 30. juli 2013 blevet godkendt af Dansk Psykolog Forening som Specialist i Psykoterapi med kognitiv terapi som hovedretning og interesserer sig derudover særligt for Integreret Medicin. The European Parlament (EP, 1997) og the World Health Organisation (WHO, 2003) står bag Integreret Medicin (IM), der står for anvendelsen af en kombination af den bedste traditionelle medicin sammen med evidensbaserede komplementære og alternative behandlinger (KAB), som f.eks. massage, zoneterapi, akupunktur, meditation, ernæring, kosttilskud, motion, afspænding og mindfulness. Der kommer flere og flere beviser for, at bestemte former for KAB virker og i forhold til gymnasieelever bliver Integreret Medicin brugt til at finde ud af, hvad eleven selv kan gøre for at aktivere sine selvhelbredende kræfter. Det kan for eksempel være: dyrke motion, spise sundt og regelmæssigt, dyrke yoga eller lave afspændingsøvelser. Psykolog Tina Malchow-Møller har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for områder som psykiatri, misbrugsbehandling, seksuelle overgreb, sorg og krise. Derudover har hun omfattende erfaring med supervision og undervisning af andre faggrupper fra disse mange forskellige regi er samt som kursusarrangør i Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Hun er næsten færdig med sin specialistuddannelse i psykoterapi og har som led heri afsluttet den to-årige videreuddannelse i Kognitiv Terapi på Psykiatrisk Hospital Risskov, Århus i foråret Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk retning, der opstod i USA og England i midten af 1960 erne, og som siden har udviklet sig så meget både teoretisk og mht. terapeutiske anvendelsesmuligheder, at man i dag taler om 3. generations kognitive terapiformer også kaldet den 3. bølge. Kognitiv terapi er således i dag en af de mest udbredte og effektive behandlingsformer med dokumenteret effekt i forhold til behandling af en lang række psykiske lidelser, som fx angst, depression, stress, PTSD, misbrug, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykoser. Rationalet bag kognitiv terapi er, at vores tænkning, dvs. vores fortolkninger af virkeligheden og de skiftende situationer vi konstant befinder os i, spiller en afgørende rolle for de følelser, der vækkes i relation hertil, og den adfærd vi reagerer med. Ved at identificere, udforske, udfordre og forandre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre åbnes mulighed for at udvikle mere hensigtsmæssige tænke- og handlemåder med positiv konsekvens for vores følelsesmæssige oplevelser. Man opnår ved denne omstruktureringsproces en erkendelse af, at tanker om en selv, andre og verden alle blot er fortolkninger heraf, som ikke nødvendigvis repræsenterer virkeligheden. Derved opnås samtidig en oplevelse af, at man ved at forholde sig realistisk og udfordrende til egen 12

14 tænkning og adfærd har mulighed for at finde og afprøve alternative tanker og handlinger, som afføder andre følelser hos en selv og andre reaktioner fra andre. Herved mindskes problemerne i dagligdagen ofte. Compassion Focused Therapy (CFT) er en del af den såkaldte 3. bølge inden for kognitiv terapi og har sit ophav i bl.a. kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, neuropsykologi og evolutionsteori, men finder også inspiration i psykodynamisk tilknytningsteori og humanistisk psykologi samt buddhistisk filosofi. CFT har fokus på at skabe balance mellem menneskets tre følelsesreguleringssystemer; trusselssystemet (kamp/flugt); drivesystemet (sult/sex/sociale relationer) og selvomsorgssystemet (medfølelse/beroligelse/fred), som er i ubalance, når man oplever psykiske problemer. I arbejdet med eleverne på ungdomsuddannelserne giver det meget mening at lade sig inspirere af både den kognitive terapeutiske tilgang og CFT med fokus på både tanker, følelser og adfærd. I modsætning til mange andre former for psykoterapi er kognitiv terapi nemlig typisk tidsbegrænset med afgrænsede mål for terapien, som løbende evalueres. Samtidig arbejdes der primært problemløsningsfokuseret med aktuelle her-og-nu problemstillinger. Hjemmearbejde og øvelser er en vigtig del af terapien. Endvidere lærer man i mødet med den kognitive tilgang og CFT specifikke færdigheder, som man kan bruge i sit liv fremover. Disse færdigheder kan fx være at identificere og forandre urealistiske tanker og uhensigtsmæssig adfærd, så man bliver i stand til at være til stede i verden på en mere tilfredsstillende måde både for en selv og andre mennesker, eller at træne sin egen selvomsorg, så man bliver bedre i stand til at genskabe balancen mellem ens egne følelsesreguleringssystemer. Også i arbejdet med at opkvalificere vejlederne giver det meget mening at lade sig inspirere af den kognitive tilgang og CFT, idet forståelsesmodeller og redskaber herfra med fordel kan integreres i vejledernes samtaler med de unge for at målrette og effektivisere deres arbejde. 13

15 4. Statistik og bemærkninger hertil Grundet voksende elevindtag på De Fynske Gymnasier og HF gennem årene har der ikke overraskende også været en stigning i antallet af elevhenvisninger til Psykologordningen siden opstarten i De første mange år lå antallet af elevhenvisninger på ca. 100 om året, men omkring udgivelsen af Psykologordningens første Årsrapport var antallet af henvisninger steget til det dobbelte og i de senere år er den samlede henvisningsmængde steget til omkring 300. I skoleåret har der været i alt 305 henvisninger. Den samlede henvisningsmængde for skoleåret er således stort set uforandret i forhold til de foregående år, hvilket uden tvivl skyldes, at både Rektorer og vejledere siden oktober 2012 har bakket meget aktivt op om Psykologordningens fremadrettede strategi som vægter elevkontakt og vejlederopkvalificering som ligeværdige opgaver i Psykologordningen. Netop denne prioritering synes nu tydeligt at vise sin effekt, idet vejlederne via lettere tilgængelig konsultativ bistand, faste supervisionsforløb og målrettet undervisning er blevet mere trygge i deres egen funktion og dermed er bedre i stand til at observere, vurdere og prioritere, hvilke elever de selv kan klare, hvem der skal henvises til Psykologordningen, og hvem der skal henvises til helt andre instanser. Henvisninger fordelt på skoler gennem 5 skoleår Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv Gymnasium: Fåborg Fyns HF Midtfyn Middelfart Mulerne Nordfyn Nyborg Odense Kat Sct. Knud Svendborg Tornbjerg Vestfyn Andre 2 I alt Med undtagelse af få skoler er skolernes elevtal igen steget i skoleåret , og alligevel ligger henvisningsmængden til Psykologordningen på nogenlunde samme niveau som året før om end fordelt lidt anderledes skolerne i mellem. Hvad angår den samlede henvisningsmængde i skoleåret , er det dog meget vigtigt at bemærke, at selvom den samlet set ligger på stort set samme niveau som årene før, så er der pga. Psykologordningens nye strategi sket en så kraftig omfordeling af forholdet mellem direkte 14

16 og indirekte kontakter, at det samlede pres på Psykologordningens ressourcer alligevel er reduceret betydeligt. Henvisninger fordelt på direkte og indirekte kontakter gennem 5 skoleår Direkte kontakt m. elev Indirekte kontakt omkring elev Aflyste henvisninger Henvisninger i alt I takt med, at den samlede henvisningsmængde til Psykologordningen er steget voldsomt gennem årene, er både indirekte og direkte kontakter med elever selvsagt også steget. Som tidligere nævnt betyder direkte kontakt, at der har været (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon, mens indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, lærere, forældre, egen læge, sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision, live eller pr. tlf. og mail. Helt i overensstemmelse med Psykologordningens nye strategi er forholdet mellem indirekte og direkte kontakter også i skoleåret markant forandret i forhold til før implementering af den nye strategi. Hvor de indirekte tidligere har udgjort under 1/3-del af den samlede henvisningsmængde, udgør de nu mere end ½-delen af kontakterne. Set over de sidste fem år er antallet af indirekte kontakter omkring elever således steget med mere end 332%, mens antallet af direkte kontakter med elever efter en voldsom stigning frem mod strategiimplementeringen i 2012 nu er faldet med 19% i forhold til for fem år siden. Set alene i forhold til året før er dette skoleårs indirekte kontakter faldet med 7%, mens de direkte kontakter er steget med 9%, hvilket er helt acceptable års-udsving i fordelingen af direkte og indirekte kontakter. Kan balancen mellem in- og direkte kontakter fastholdes fremadrettet, vil det betyde, at Psykologordningen med de nuværende ressourcer også fremover vil kunne servicere mindst lige så mange henvisninger som nu forudsat, at henvisningerne kommer nogenlunde jævnt fordelt over skoleåret. Der kan nemlig afholdes mange gange flere indirekte kontakter på den tid en direkte kontakt kræver. Antal direkte samtaler med elever gennem 5 skoleår Samtaler i alt Samtaler pr. elev i snit 2,76 2,97 2,90 3,44 3,81 Det samlede antal direkte samtaler med elever er i skoleåret steget med ca. 20% i forhold til året før, og det gennemsnitlige antal direkte samtaler er samtidig steget til 3,81 samtaler pr. elev, hvilket skyldes, at netop de elever, der nu tilbydes direkte kontakt med psykologerne også i højere grad end tidligere er præcis de elever, der faktisk kan profitere betydeligt af et begrænset tilbud på max. 5 samtaler. Elever, hvis behov tydeligvis ikke vil kunne imødekommes inden for Psykologordningens rammer, hjælpes i stedet hurtigst muligt videre til andre relevante instanser via indirekte kontakter med vejleder eller andre omkring eleven, hvorved mange - for psykologerne tidskrævende og for eleven 15

17 selvudleverende - førstegangssamtaler undgås. En sjælden gang i mellem er det dog ikke muligt at nøjes med indirekte kontakt med vejleder omkring en elev på trods af, at eleven med sikkerhed ikke hører til i Psykologordningens regi. Af hensyn ikke kun til elev, men også vejleder og skole, er Psykologordningen derfor begyndt at tilbyde enkelte tre-partssamtale mellem elev, vejleder og psykolog i forsøg på at kvalificere vejleders observationer og vurderinger yderligere og træffe aftaler omkring fremadrettet håndtering, typisk i helt andre instanser end både vejledning og Psykologordning. Henvisninger, kontakt og samtaler fordelt på skoler Elevtal Henvisn. i alt Henvisninger fordelt på kontakt Antal samtaler med elev Gymnasium: Indirekte Direkte Aflyst Samtaler pr. elev Fåborg Gym ,71 Fyns HF ,36 Midtfyns Gym ,53 Middelfart Gym ,00 Mulerne ,22 Nordfyns Gym ,40 Nyborg Gym ,41 Odense Kat ,73 Sct. Knuds Gym ,55 Svendborg Gym ,73 Tornbjerg Gym ,24 Vestfyns Gym ,83 Andre I alt ,81 Af de 305 henviste elever i skoleåret har 145 elever haft direkte kontakt med ordningens psykologer, mens psykologerne har været i indirekte kontakt med forskellige personer omkring 160 elever. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter omkring elever kan være omfattende og tidskrævende. Vi har siden skoleåret arbejdet på en bedre registrering af de indirekte kontakter så de bliver mere synlige som en del af arbejdsopgaverne. For skoleåret finder Psykologordningen således, at der for knap 1/3-del af de 145 elever, som vi har haft direkte kontakt med, også enten forud for eller efter samtalerne hos os i gennemsnit har været ca. 1,5 indirekte kontakter omkring eleven. Til sammenligning har der i forbindelse med de 160 udelukkende indirekte kontakter gennemsnitlig været 1,6 kontakter omkring eleven. Diverse korte kontakter både med elev og andre om fx aftaler, afbud, udeblivelser, orienteringer, tilbagemelding til vejleder omkring afsluttede elevforløb osv. registres ikke særskilt som indirekte kontakt, men tager selvfølgelig også tid som en del af forberedelsen til og efterbearbejdelsen af elevsamtaler. Psykologordningens nye strategi har således tydeligt bevirket, at vejlederne er blevet langt mere bevidste om at gøre brug af indirekte kontakt med Psykologordningen for at få kvalificeret deres egne observationer og vurderinger af vanskelige elevsager i stedet for 16

18 blot at sende en henvisning til direkte kontakt med Psykologordningen. Herved er vejlederne også selv blevet bedre i stand til at håndtere de vanskelige elevsager ved at holde fokus på deres vejlederopgave og viderehenvise til andre relevante instanser, hvor det er påkrævet for, at skolen kan koncentrere sig om sin opgave. Ligeledes er psykologerne i visitationen af henvisningerne til direkte kontakt blevet langt mere bevidste om hurtigt at håndtere henvisninger via indirekte kontakt med vejleder i alle de tilfælde, hvor en direkte kontakt med Psykologordningen blot synes at være en om- eller direkte vildvej til anden relevant hjælp. Herved undgår psykologerne en del ressourcekrævende direkte kontakter i form af førstegangssamtaler, som alligevel ender i viderehenvisning til andre instanser, samtidig med at den henviste elev undgår at skulle blotte sig i flere professionelle relationer end nødvendigt. Det er dog værd at bemærke, at fordelingen mellem indirekte og direkte kontakter stadig varierer meget fra skole til skole. Der har også i skoleåret været en tendens til flere forældrehenvendelser og mere forældreinddragelse end tidligere, hvilket er en udvikling, vi formodentlig kan forvente vil fortsætte i årene fremover. Det at opsøge psykologisk bistand i det hele taget er nemlig blevet langt mere almindeligt i dagens Danmark, men det er samtidig vigtigt at denne tendens ikke får os til at glemme et altid relevant forældreansvar for de unges trivsel. Derfor opfordrer Psykologordningen også i stigende grad vejlederne til at inddrage forældre, når det synes relevant for at sikre deres unges trivsel, ligesom Psykologordningen også selv i stigende grad er begyndt at involvere forældre, hvor det tænkes hensigtsmæssigt. I de tilfælde, hvor det synes helt relevant at se en forældrehenvist elev i Psykologordningens regi opfordres altid til kontakt også med studievejleder for at få etableret en sammenhængende indsats omkring den unge og dermed øge sandsynligheden for, at ungdomsuddannelsen gennemføres. I de tilfælde, hvor der er behov for andet og/eller mere, end hvad Psykologordningen kan tilbyde, håndteres også forældrehenvisninger som en indirekte kontakter eller i form af tre-partssamtaler med deltagelse af psykolog, elev og forældre, hvor der rådgives om, hvor familien i stedet kan finde relevant hjælp til den unge uden for Psykologordningens regi. Kønsfordeling gennem 5 skoleår Hun Han Ved ikke I alt Aldersfordeling gennem 5 skoleår Under 18 år år og over Ukendt alder I alt Igen i skoleåret er kønsfordelingen som tidligere, idet ca. ¾ af henvisningerne drejer sig om kvinder, mens ca. ¼ drejer sig om mænd. Ligeledes omhandler størstedelen 17

19 af henvisningerne også som tidligere unge på 18 år eller derover (139), men vi oplever dog også en del elever under 18 år (96) med behov for psykologhjælp. Ikke alle henvisninger er registeret med køn og alder, da Psykologordningen som Åben Rådgivning også har helt eller delvist anonyme kontakter og indirekte kontakter, der drejer sig om større grupper eller hele klasser med både drenge og piger i forskellige aldre. Større grupper og klasser registreres typisk som én samlet henvisning og ikke pr. elev. Antallet af henvisninger registreret uden alder vil forventeligt vokse med et stigende antal indirekte henvisninger, hvor information om alder ikke altid kan indhentes. Oversigt over elevernes problemstillinger, direkte kontakter Problemfelt Primær Sekundær 1. Forældre/familieproblematikker Psykiatrinære problemer Sorg, krise og traumer Skolerelaterede problemer Identitetsproblemer Misbrugsproblemer Andet 2 0 Intet anført 0 0 I alt Selvom andelen af skolerelaterede problemstillinger, som fx stress, eksamensangst, mobning og trivsel i skolen, er steget over de senere år, er det i dette regi alligevel påfaldende, at sådanne problemer alene relativt sjældent er henvisningsgrund. Sorg, kriser og traumer, psykosociale problemer i form af familiære problemer samt især psykiatrinære problemstillinger udgør fortsat langt hovedparten af de problemer som eleverne henvises til Psykologordningen med. Således viser dette års statistik desværre igen med al tydelighed, at rigtig mange unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser har brug for hjælp til at håndtere psykiatrinære problemstillinger, som fx lettere angst og depressive symptomer. Nogle har dog egentlige psykiatriske problemstillinger, som fx svære angsttilstande, egentlige depressioner, psykotiske eller ligefrem skizofreniforme tilstande, selvskade, selvmordsadfærd og spiseforstyrrelser, og må derfor straks viderehenvises til længerevarende behandling hos andre mere relevante instanser. De psykiatrinære problemstillinger har gennem de senere år udgjort omkring halvdelen af de primære problemstillinger ved de direkte kontakter og udgør i skoleåret igen også godt 50%. At de psykiatrinære problemstillinger fortsat er så dominerende blandt elever set til samtale i Psykologordningen, på trods af at den nye strategi har skærpet vejledernes fokus på at undgå at sende elever med egentlige psykiatriske diagnoser på en om- eller vildvej omkring Psykologordningen, tyder desværre på, at forekomsten af netop psykiatrinære problemstillinger i det hele taget er stigende blandt de unge. 18

20 Oplysninger fra vejleder om eleven, direkte kontakter Ja Nej Ved ikke I alt Er eleven frafaldstruet Hvordan klarer eleven sig Dårligt Middel Godt Ej oplyst I alt Fremmøde Fagligt Socialt Af de 145 henvisninger, som er blevet tilbudt direkte kontakt i Psykologordningen, er kun godt 1/3-del (54) af eleverne vurderet som frafaldstruede af den henvisende vejleder på henvisningstidspunktet. Af de 54 elever som på henvisningstidspunktet blev vurderet frafaldstruede var godt 89% (48) stadig i gang med deres uddannelse ved afslutningen af psykologkontakten. Resten startede enten anden uddannelse (1), stoppede uddannelse (4) eller er uoplyste (1). At hovedparten af eleverne på henvisningstidspunktet ikke vurderes akut frafaldstruede af vejleder udelukker selvfølgelig på ingen måde, at de kan have brug for hjælp med psykologiske problemstillinger for ikke på sigt at blive frafaldstruede. Og faktisk vil Psykologordningens mulighed for at hjælpe også ofte være større, når frafaldstruslen ikke er helt akut, og problemerne dermed måske endnu ikke har vokset sig alt for komplekse til at kunne afhjælpes af Psykologordningens begrænsede tilbud. Ventetider på direkte kontakt og samtale Antal elever med 1. samtale: samtale <= 2 uger samtale <> 2 og 4 uger samtale <> 4 og 6 uger samtale >= 6uger I alt Dage regnes som arbejdsdage 5 pr. uge Ventedage Middel ventedage 19,2 10,5 9,6 På trods af, at den samlede henvisningsmængde i skoleåret ligger på nogenlunde samme niveau som årene før, så er der pga. Psykologordningens nye strategi sket en så kraftig omfordeling af forholdet mellem direkte og indirekte kontakter, at både det totale og det gennemsnitlige antal ventedage på direkte kontakt og samtale med psykologerne er faldet yderligere. Det er således lykkedes at reducere antal middelventedage fra 19,2 i skoleåret til kun 9,6 i skoleåret og den første direkte kontakt i form af tid til samtale tilbydes således for mere end ½-delens vedkommende inden for mindre end 2 uger. Ingen elever venter længere over 6 uger og kun en enkelt elev har i spidsbelastningsperioden (okt-april) ventet mere end en måned på første samtale. I forhold 19