Udkast til hvordan afd. B fremover skal føre dagbog.

Transkript

1 Udkast til hvordan afd. B fremover skal føre dagbog. Stinne Lund 05AB, Praktik opgave 2. løn, forsøgs- og udviklingsopgave Praktiksted: Nørholm Kollegiet Praktikvejleder: Grethe Høier Dorte Overby Praktiklærer: Mine Rasmussen. Anslag: 22128= 9,3 sider. Indholdsfortegnelse.

2 Indledning...side 1 MÅL. Problemformulering..side 1 Metode..side 2 SAMMENHÆNG. Begrundelse for valg af opgave...side 3 Nuværende kommunikation, skriftelighed vedr. dagbog for beboerne....side 3 TILTAG. Arbejdsgruppen/processen...side 4 Produktet. Ny dagbogssystem.. side 6 Lovgivning, aktindsigt.side 6 Dagbog - Internt arbejdsdokument...side 7 Kommunikation... side 7 Refleksion...side 8 Arbejdsgruppens forslag til hvordan afdeling B fremover skal føre dagbog....side 8 Modellen......side 10 TEGN. Tegn i forhold til processen. Arbejdsgruppen.....side 11 Tegn i forhold til produktet. Dagbogssystem...side 11 EVALUERING. Konklusion..side 12 Efterskrift...side 13 Perspektivering... side 13 Litteraturliste...side 14 Bilag 1 side 15 Bilag 2....side 16 Indledning. Jeg er i perioden fra d. 1/2-08 til d. 31/7-08 i praktik på Nørholm Kollegiet. Nørholm er et botilbud efter serviceloven 108 for voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne er udviklingshæmmede med svære adfærdsmæssige eller psykiske problemer. Nørholm er opdelt i i to afdelinger, A og B, som hver består af flere afdelinger. På afdeling A har beboerne primært fået en

3 dom jf. straffeloven, der giver institutionsanbringelse. Afdeling B er primært for de beboere, der har svære psykiske problemstillinger, enten med diagnosticerede lidelser eller på grund af tidlig fødselsmæssigt skader eller begge dele. De oplever ofte kaos i egen verden og har svært ved at overskue andet end sig selv og egne problemer, de reagerer derfor verbalt eller fysisk udadrettet. Afdeling B er opdelt i tre mindre grupper, hvor jeg er tilknyttet B2, hvor der bor to mænd og en kvinde. Deres adfærd gør, at det er meget vigtigt med den daglige kommunikation omkring beboernes hverdag, en beskrivelse af, hvordan den er gået, hvad de har lavet osv., så man som personale ved hvad der kan ligge til grund for deres handlinger og reaktioner. Derfor skal min forsøgs- og udviklingsopgave omhandle denne kommunikation, som har mange forskellige dimensioner og betydning for vores daglige og fremadrettede pædagogiske arbejde. Da aktindsigt er en rettighed alle besidder, er det vigtig at skelne nøjagtige observationer fra refleksioner, men samtidig er det vigtig, at disse refleksioner ikke går tabt, da de har betydning for vores erfaringer, overvejelser og tilgange til nye tiltag. Vigtigheden af denne opgave blev forstærket på to temadage afdeling B afholdt i marts Her blev kommunikation formuleret som et mål, opdelt i mundtligt og skriftligt. I forhold til det skriftlige mål blev der nedsat en arbejdsgruppe på tre, hvor jeg var en af personerne. Vores opgave var at udarbejde et udkast til, hvordan afdeling B fremover skal føre dagbog, og hvad der skal noteres i dagbogen. MÅL. Problemformulering. Arbejdsgruppen skal udarbejde et udkast til, hvordan Nørholm i fremtiden skal føre beboernes dagbog, så den optimale kommunikation i forhold til beboernes dagligdag og videre handleplaner opnås. Hvad har indflydelse på der står i dagbogen, og hvad skal der beskrives. Hvordan sikrer vi at de pædagogiske refleksioner i forhold til beboerne bibeholdes. Metode: Jeg har valgt at skrive min forsøgs- og udviklingsopgave på baggrund af det, vi i arbejdsgruppen har arbejdet med for at finde en løsning/et forslag til den fremtidige kommunikation.

4 Jeg vil beskrive de teoretiske overvejelser og argumenter, der ligger til grund for vores endelige forslag. Jeg har bygget opgaven op omkring SMTTE-modellen. Det er en dynamisk model, hvor man kan bevæge sig frem og tilbage mellem de fem kategorier, og dens styrke er, at modellen kan skabe sammenhæng mellem de forskellige niveauer. Ved at bruge modellen bliver vores udviklingsarbejde mere målrettet, de forskellige processer bliver beskrevet, retningslinier bliver klarlagt, og som evalueringsmodel, nåede vi målene. 1 (se bilag 1, s. 15 ) Mål: Se problemformulering side1. Sammenhæng: Se side 3, 4. Har først beskrevet en begrundelse for mit valg af forsøgs- og udviklingsopgave. Dernæst en analyse af det nuværende kommunikationssystem. Tiltag: Se side Har delt tiltag op i to dele. I første del har jeg beskrevet processen. Her har jeg brugt Top-down og Button-up for at beskrive ansvarsfordelingen og forpligtelsen. Anden del er selve produktet det nye dagbogssystem: Dagbogen og Info Bank, hvad der har haft betydning og indflydelse på det endelige udkast samt de lovgivningsmæssige betingelser. Anvendt Maja Lisina definition af begrebet kommunikation, fordi hun beskriver at det centrale i kommunikation er en udveksling af informationer. Derefter har jeg beskrevet, hvorfor refleksioner er vigtige i vores arbejde. Til sidst har jeg beskrevet, hvordan de to systemer har og får stor indbyrdes indflydelse på hinanden, se modellen s. 10. Tegn: Se side 11. Tegn er det der beskriver om arbejdet går mod målet, både på lang sigt og på kort sigt. Evaluering: Se side 12, 13. Konklusion og efterskrift. SAMMENHÆNG: Begrundelse for valg af opgave. 1 Tegn er noget vi bestemmer.

5 I forbindelse med min anden lønnede praktik, er nogle af kravene bl.a., at jeg skal lave en forsøgsog udviklingsopgave. Samtidig skal jeg kunne indgå i et aktivt samspil med de øvrige ansatte på en uddannet pædagogs niveau m.h.t. til faglige kompetencer. 2 Derfor valgt jeg mit forsøgs- og udviklingsprojekt på baggrund af de to temadage hele afd. B var på d. 6. og 7. marts Her diskuterer vi vores mission og værdier, dette udløste samtidig nogle fokus områder som vi ønskede at arbejde med. Et af fokus områderne var kommunikation, hvor der blev formuleret et mål: Citat. Målet er at der med udgangen af maj måned 2008 foreligger et udkast til hvordan afd. B fremover skal føre dagbog og hvad der kan noteres i dagbogen. 3 Forsøgs- og udviklingsprojektet tager udgangspunkt i de erfaringer vi har i forhold til vores nuværende dagbogssystem, med henblik på at få skabt et forbedret system, hvor der er taget højde for de retslige regler 4, samtidig med at der bliver lavet et arbejdsredskab, hvor den daglige kommunikation vedr. beboerne og de pædagogiske refleksioner kan indgå. Der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et forslag. Vi skulle organisere vores møder og arbejde. Få viden og indsigt i hvordan og hvad der skal til for at udarbejde nye ideer og tiltag, kombinere teori og praksis, argumentere for sine ideer, og til sidst nå frem til enighed. Desuden skulle selve arbejdet implementeres i hverdagen. Nuværende kommunikation, skriftelighed vedr. dagbog for beboerne. Vi begyndte med at analysere de forskellige måder vi på nuværende tidspunkt praktiserer vores kommunikation omkring beboerne. 1. Overlap. Hver dag har vi en mundtlig overlevering ved vagtskifte. Her bliver fortalt, hvordan dagen er gået, hvordan de forskellige beboere har det, og om der eventuelt er nogle aftaler, der skal følges op på. Denne form for kommunikation sker som sagt mundtligt, og er meget bestemt af de situationer der har været, og som kan give en forståelse for beboernes reaktioner. 2. Personalemeddelelser. Her bliver skrevet beskeder fra alle afdelinger, som de enkelte afdelinger finder vigtige at meddele og delagtiggøre hele personalegruppen i. 2 Praktik i pædagoguddannelsen Ikast-seminariet. 3 Nørholm Kollegiet, notater fra temadagene den 6. og 7. marts 2008 med afdeling B 4 Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Side 16 og 17

6 Omkring den enkelte beboer, som er vigtige alle får besked om. Omkring ting der har indflydelse på hverdagen, f.eks. møder, aktiviteter for hele huset, osv. Nattevagten bruger meget denne side, hvis det har været en rolig nat. Sygemeldinger. 3. Dagbog. I dagbogen har hver beboer deres eget afsnit med forskellige oplysninger., f.eks. medicin, økonomi osv. Her skriver vi mindst 3 gange dagligt - middag, aften og nat - hvordan dagen er forløbet. Hvad de har lavet og deres reaktioner. Beskriver deres humør. Hvor sociale de har været Har de været aktive, aftaler osv. Kort sagt: Alt hvad vi mener, der har betydning for beboerne og vores refleksioner. Ud fra vores daglige erfaringer med overlap og personalemeddelelser har vi i arbejdsgruppen konkluderet at det fungerer godt, og derfor er der ingen grund til at ændre det. I forhold til vores dagbogssystem vedr. beboerne er der nogle ting som kræver en ændring. Jeg vil efterfølgende beskrive de tiltag, der ligger til grund for, hvordan vi har udarbejdet vores forslag til, hvordan afd. B fremover skal føre dagbog. TILTAG. Arbejdsgruppen/processen. Udgangspunktet for at foretage ændringer i forhold til den daglige kommunikation er en blanding af Top-down og Button-up styret 5. Top-down er ledelses og politisk orienteret. På temadagene blev vi fra ledelsens side gjort opmærksom på, hvilke betydning lovgivnings aktindsigt kunne få for vores nuværende måde at føre dagbog på, og det derfor var nødvendigt at fortage nogle ændringer. I forhold til Nørholms personalepolitik, citat at skabe en attraktiv og dynamisk arbejdsplads med en høj grad af faglighed, ansvarlighed 6 bliver selve ændringen Button-up orienteret. Der blev nedsat en 5 Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Side 42 6 Nørholm Kollegiet Servicedeklaration 2006

7 arbejdsgruppe 7 som skulle udfærdige det endelige oplæg. Det gav en blanding af forpligtelse og ejerskab 8. Vi havde i arbejdsgruppen forpligtet os til at udarbejde et oplæg til, hvordan vi fremover skulle føre dagbog. Denne forpligtelse bevirkede, at et ejerskab opstod i processen, da vi var med fra første ide til det færdige resultat. Selve arbejdsgruppen bestod af tre personer: Heines som er afdelingsleder, Leif som er pædagog, og undertegnede Stinne som er studerende. Heines blev forhindret i at deltage på grund af andre møder, men han blev hele tiden holdt orienteret om vores arbejde og havde mulighed for at komme med kritik og forslag til ændringer. På det første møde vi havde i arbejdsgruppen d , startede vi med at diskutere, hvad der skulle ændres i forhold til det nuværende dagbogssystem, hvilke behov det nye dagbogssystem skulle kunne dække, og hvilke ønsker personalet havde haft til indhold. Vi havde inden mødet hver især gjort os tanker om dette, søgt viden og læst lovgivningen. Vi nåede frem til enighed om indholdet og nedskrev dette. På det anden møde diskuterede vi dette, og fortog nogle rettelser og ændringer. På tredje møde tog vi kontakt til vores EDB afdeling for at tjekke op omkring muligheder vedr. det nye system. Planlagde fremlæggelse, fotokopierede vores forslag, så personalet havde en mulighed for at forholde sig kritisk til vores forslag inden fremlæggelse, og give respons. Vi fremlagde d , men pga. forskellige omstændigheder, blev godkendelse af udkastet udsat, og er endnu ikke godtaget. Produktet. Ny dagbogssystem. 7 Nørholm Kollegiet, notater fra temadagene den 6. og 7. marts 2008 med afdeling B 8 Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Side 43-45

8 Jeg vil nu beskrive de overvejelser og teoretiske begrundelser, som fik betydning for, hvordan vores forslag til det nye dagbogssystem og dets indhold blev. Lovgivning, aktindsigt. Lovgivningens formål med aktindsigt er at sikre, at borger og offentlighed kan få indsigt i offentlige myndigheders arbejde, dog med visse undtagelser. Borgere må som udgangspunkt se alle oplysninger om sig selv. Borgerne kan også give skriftlig fuldmagt til en anden person, som så efterfølgende kan få indsigt i oplysningerne 9. Der gælder flere former for aktindsigt som reguleres af en række love: forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven, samt nogle mere specifikke love. En af former for aktindsigt, kaldes egen acces og fremgår i offentlighedslovens 10 4, stk. 2. Her kan borgeren forlange at blive gjort bekendt de oplysninger myndighederne ligger inde med. Forvaltningsloven 11 9, stk. 1 omhandler de sager hvor man er part i de afgørelser myndighederne træffer 12. I forhold til vores nuværende dagbogssystem, vil aktindsigt kunne give vores beboere nogle ufuldstændige oplysninger, som de måske ikke kan forstå eller forholde sig til, da vi også bruger den til vores pædagogiske refleksioner i forhold til de observationer vi gør omkring deres adfærd og hvad dette kunne skyldes. I forhold til sikre beboernes privatliv, er det vigtigt, at den ikke bliver offentliggjort på basis af refleksioner, men på basis af facts. Samtidig er det vigtigt i forhold til det videre pædagogiske arbejde at alle disse refleksioner ikke går tabt. Dagbog - Internt arbejdsdokument. 9 Håndbog om åbenhed for offentlig ansatte. Side32 10 Lov om offentlighed i forvaltningen, d kl Forvaltningsloven, d kl Håndbog om åbenhed for offentligt ansatte. Side 21-23

9 De ovenfor nævnte begrundelser gør, at vi er nødt til at ændre vores nuværende dagbogsystem og tilføje et internt arbejdsdokument. I Lov om offentlighed i forvaltningen 7, bliver der beskrevet nogle undtagelser fra retten til aktindsigt. Disse undtagelser gør det mulig at udarbejde et internt arbejdsdokument, som indeholder overvejelser og notater til eget brug 13. Dette redskab vil gøre det muligt for personalet at skrive de refleksioner der opstår i forhold til beboernes adfærd og reaktioner, på baggrund af deres handlinger. Vi vil have mulighed for at opsamle informationer, der kan have betydning for fremadrettede tiltag, handleplaner, fælles forståelse, lære af hinanden, dele viden osv. Her er der plads til at tænke, og tænke forkert, og drøfte muligheder gennem kommunikation med kollegaer. Kommunikation. For at beskrive hvad vi tænker vedr. kommunikation har vi valgt at bruge Maja Lisina s definition, Definition på kommunikation: Kommunikation er en interaktion mellem to eller flere personer, som består i en udveksling af informationer for at koordinere og forene deres anstrengelser med det formål at etablere relationer og nå frem til fælles resultater. 14 Jeg skal dog nævne, at hun skriver: at vi ikke betegner et menneskes dialog med sig selv, med en Edb-maskine eller med naturen som kommunikation 15. Hvis vi vælger at se bort fra dette forbehold, beskriver denne definition netop det vi ønsker i forhold til vores dagbogssystem. Ifølge Maja Lisina er det centrale i kommunikation en udveksling af informationer mellem partner, derfor beskriver hun først at kommunikation er en interaktion, altså noget gensidig og et ønske om at handle i fællesskab. Det centrale og formålet er en udveksling af informationer for herved at nå frem til et fælles resultat. Refleksion. 13 Lov om offentlighed i forvaltningen, d kl Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealdre, s Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealder, s. 13

10 Kommunikation er en vigtig del af vores arbejde. Herigennem kan vi lære og derved udvikle den pædagogiske tilgang, hvis vi kombinerer kommunikation og refleksion, bliver det til et arbejdsredskab. Det er derfor vigtigt at få nedskrevet de refleksioner vi har hver især, så vi sammen belyser de forskellige vinkler. Derfor har vi valgt at betragte refleksion som en aktivitet, hvor man tilbagekalder oplevelser og handlinger, tænker over dem, overvejer dem, analyserer dem og evaluerer dem, alene eller især sammen med andre 16. Herved har vi mulighed for at blive klogere og mere erfarne i forhold til det man gør i bestemte situationer for at nå et bestemt mål. Vi kan opnå større viden i hvordan det er hensigtsmæssigt at handle, både på kort og på lang sigt. Arbejdsgruppens forslag til hvordan afdeling B fremover skal føre dagbog. I forhold til vores dagbogsystem vedr. beboerne er der nogle ting som kræver en ændring. Alle beboerne har ret til at få aktindsigt i den kommunikation der omhandler deres liv, og få følelsen af at de bliver taget alvorligt. At det er personer man taler med og ikke kun taler til. Samtidigt er det nødvendigt at oprette et internt arbejdsdokument, til at samle oplysninger, refleksioner og tanker som opstår i den daglige kommunikation, for at sikre muligheden for at samle erfaring. Disse overvejelser gør, at vi vil forslå at vi i fremtiden arbejder med to systemer. For at vi kan være med til at fastholde den udvikling der er og for at skabe faglig viden og erfaring. Vi foreslår derfor, at vi i fremtiden arbejder med to systemer. 1. Dagbogen. - Konkret - Opdateres mindst tre gange daglig, ved personaleskift. - Beskriver hvad man ser, hører og lugter. - Være opmærksom på skriftlighed, sprog/formulering, etik, moral osv. - Aftaler som har betydning for beboerne. - Beskriver det vi skal vide omkring beboerne. - Så vidt det er muligt, inddrage beboerne. 2. Info Bank internt arbejdsredskab. - Abstrakt. 16 Den reflekterende praktikvejleder, s. 46

11 - Skal være tilgængelig hele dagen. Frivilligt og efter behov. - Det man ikke kan skrive og udtrykke i dagbogen. - Egne tanker og ideer i forhold til beboerne - Refleksioner - Fokus på forskellige problematikker i forhold til beboerne. - Iagttagelser/overvejelser/sammenhæng. Modellen på næste side er lavet for at beskrive, hvordan de to mapper fungerer uafhængigt af hinanden, og dog har de indbyrdes stor indflydelse og påvirkning på hinanden. Kommunikation og refleksion er mange gange en vekselvirkning mellem vores egne tanker og den inspiration vi får fra andre. Vi bliver nysgerrige over at høre, hvad andre har oplevet, som man ikke selv har lagt mærke til. Disse aspekter kan gøre at man foretager ændringer i det billede man har udviklet eller som er under udvikling og bidrage til man får nye nuancer ind over. 17 Info Bank er i første omgang tænkt som et sted, hvor der er plads til refleksioner i modsætning til dagbogen. De to mapper har dog stor sammenhæng, idet Info Bank i det lange løb kan bruges som dokumentation, bl.a. i forhold til nye tiltag, ændringer og det der fungerer. - Hvor det er mulig at se sammenhænge i forhold til episoder og reaktioner. Både positive og negative. - Opnå samme forståelsesramme. - Lære af andres erfaringer/andre tilgange. - Fælles personaleindsats - Større samarbejde - Kan have betydning for handleplaner, i form af dokumentation. 17 Tom Andersen, Reflekterende processer, s 25, 26

12 Modellen er udarbejdet efter en model fra bogen: Pædagogisk teori og praksis 18. Info Bank internt arbejdsredskab. Abstarkt. Refleksion over praksis Sætte pædagogiske refleksioner i forhold til teoretiske sammenhænge. Udvikle nye erfaringer, og vinkler på arbejdet Dagbog. Konkret. Planlægning af praksis Udøvelse af praksis Hverdag Nye erfaringer og handlekompetence Den daglige kommunikation. Beboernes aftaler Det vi ser, hører og lugter. 18 Introduktion til pædagogisk teori og praksis, s.138

13 Tegn. Da vores oplæg vedr. kommunikation er et udviklingsarbejde, er det vigtigt, at det redskab der skal implementeres i det daglige arbejde, bliver et dynamisk forslag, som altid kan justeres og korrigeres, så det bedst muligt tilpasses vores behov. Denne mulighed giver SMTTE-modellen, hvor tegn er med til at beskrive om arbejdet går mod målet, både på lang og kort sigt, og derved få mulighed for at følge hele processen frem til det foreløbige/færdige produkt. Tegn i forhold til processen. Arbejdsgruppen Blev aftaler overholdt. Får gruppen struktureret deres møder og arbejde. Er det en engageret gruppe, som vil noget med denne opgave. Kan gruppen samarbejde, så der bliver skabt rum til udvikling fra ide til det færdig resultat. Kunne gruppen nå frem til et fælles udkast, alle kan stå inde for. Tegn i forhold til produktet. Dagbogssystem Hvad skal der ændres i vores nuværende dagbogssystem. Hvilken betydning har kommunikation i forhold til beboernes hverdag. Hvordan sikres de pædagogiske refleksioner. Kan gruppen finde og begrunde sammenhæng mellem beboernes hverdag, kommunikation, refleksion og den videre handleplan. Kan vi kombinere teori og praksis. Blev der lavet et færdigt produkt til det fastlagte tidspunkt. Var der ting der skulle ændres, da udkastet blev fremlagt.

14 EVALUERING: Har valgt at konkludere på det vi indtil nu i arbejdsgruppen har opnået. Dog vil jeg lige nævne at udkastet ikke er endelig godkendt eller vedtaget, men da SMTTE-modellen er en dynamiske model, vil vi altid kunne fortage de ændringer, der er nødvendige for at nå målet. Konklusion Arbejdsgruppen skal udarbejde et udkast til, hvordan Nørholm i fremtiden skal føre beboernes dagbog, så man sikrer den optimale kommunikation i forhold til beboernes dagligdag og videre handleplaner. Hvad har indflydelse på det der står i dagbogen og hvad skal der beskrives. Hvordan sikrer vi at de pædagogiske refleksioner i forhold til beboerne bibeholdes. For at opfylde vores mål vedrørende hvordan afd. B fremover skal føre dagbog, og hvad der skal noteres i dagbogen blev der nedsat en arbejdsgruppe. Gruppen skulle komme med et udkast ved udgangen af maj måned og bestod af tre personer: Heines som er afdelingsleder, han var dog forhindret pga. andre møder, men blev hele tiden underrettet. Det var så Leif - pædagog, og Stinne studerende, som fik udarbejdet det endelige forslag. Vi har struktureret vores arbejde og opgaver, fra den første ide til det endelige resultat. Dette indebar at vi holdt tre møder, hvor vi har analyseret vores nuværende dagbogssystem, taget hensyn til evt. fra ønsker fra personalet, søgt ny viden gennem litteratur og lovsamlinger, og kontaktet vores EDB afdeling for at finde ud af, hvilke muligheder vi havde, og om det kunne lade sig gøre. Forberedt fremlæggelse og fremlagt d , dog er udkastet ikke endeligt godkendt, og skal tages op senere. Det har været meget spændende og lærerigt at deltage i en forsøgs- og udviklingsopgave, der skal implementeres i hverdagen. Få teori og praksis til at hænge sammen. Få forståelsen af og viden om, hvordan det pædagogiske arbejde organiseres og hvad der kræves af forarbejde, når der skal laves nye tiltag. Kommunikation er en vigtig del af vores pædagogiske arbejde i forhold til beboerne. Her har vi mulighed for udveksling af informationer, det er det centrale, men også et ønske om at kunne handle i et gensidigt fællesskab. Vores forslag er at vi i fremtiden arbejder med to systemer pga. lovgivnings aktindsigt som er et krav og en ret alle borgere har, dagbogen og et internt arbejdsredskab også kaldet Info Bank. Dagbogen skal være konkret og baseres på facts, altså det man kan se, høre og lugte. Den skal

15 bruges til at videregive de informationer og aftaler som har betydning for beboernes dagligdag. Der skal skrives i den ved personaleskifte, og det er vigtigt at være opmærksom på sprog/formulering. Denne måde at føre dagbog på bevirker, at vi må finde en anden måde, som sikrer at de pædagogiske refleksioner bliver nedskrevet. Disse refleksioner har stor betydning for vores mulighed for at samle erfaringer og blive klogere. Her har vi mulighed for at tilbagekalde oplevelser og handlinger, tænke over dem, overveje dem, analysere dem og evaluere dem. Ved at oprette et internt arbejdsredskab, Info Bank, som lovgivningen giver mulighed for, kan vi skabe plads til disse refleksioner. Her har vi mulighed for at beskrive de tanker og overvejelser vi har i forhold til beboernes adfærd. Den optimale kommunikation i forhold til beboernes dagligdag og videre handleplaner, må være en kombination af dagbogen og Info Bank. Dagbogen bliver brugt til de daglige registreringer i forhold til beboerne og deres handleplaner, hvor Info Bank kan gøre at man foretager ændringer i det billede man har udviklet eller som er under udvikling og bidrage til man får nye nuancer ind over. Efterskrift. Siden opgaven er skrevet er udkastet blevet godkendt. Der var enighed om, at det udarbejdede udkastet var brugbart, og at det skulle implementeres i dagligdagen. Det eneste forbehold der var, drejede sig om hvor vidt vi ville få nedskrevet vores refleksioner når dagbogen var delt i to, men da man samtidig synes det var et godt arbejdsredskab, blev man enig om at gøre det til et fælles opgave at få Info Bank til at blive del af vores hverdag. Perspektivering. I forhold til det udkast vi har fremlagt, som beskriver, hvordan afd. B fremover kan føre dagbog, kan jeg ikke se nogen problemer i at de andre afdelinger på Nørholm Kollegiet kan gøre brug af dette. De overvejelser og forhold vi har arbejdet ud fra, er stort set de samme i alle afdelinger. Vi anvender samme edb-program, så når det nye dagbogssystem er afprøvet i praksis, er der ingen forhindringer i at overføre dagbogssystemet direkte til andre afdelinger. Litteraturliste.

16 Maja Lisina: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen, Dansk oversættelse af revideret udgave Progres Frode Boye Andersen, Tegn er noget vi bestemmer, JCVU forlag og forfatter, 1. udgave 4 oplag 2007 Ikast-Seminariet, Praktik i pædagoguddannelsen Ikast-Seminariet, 1. april 2002 Peter Møller Pedersen og Brita Foged, Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde, Forlaget PUC, CVU Midt-Vest, 1. udgave, 3 oplag. Martin Vestergaard og Claus Leick, Håndbog om åbenhed for offentlige ansatte, Kommuneinformation A/S, 1. udgave, 1. oplag 2006 Susanne Poulsen og Helle Bendix, Den reflekterende praktikvejleder, Kroghs Forlag A/S 2005 Erik Hygum og Søren Gytz Olesen, Introduktion til pædagogisk teori og praksis, Forlaget PUC 1998 & 1999, 2. udgave, 7. oplag Tom Andersen, Reflekterende processer, Psykologisk Forlag A/S, 3. udgave, 1. oplag 2005 Lov om offentlighed i forvaltningen, d kl Forvaltningsloven, d kl Nørholm Kollegiet Servicedeklaration 2006, on.pdf Nørholm Kollegiet, notater fra temadagene den 6. og 7. marts 2008 med afdeling B. Bilag 2 Bilag 1

17 SMTTE-modellen. Sammenhæng (baggrund, forudsætninger) Evaluering (registrering/vurdering) Mål (Hvad vil vi gerne opnå) Tiltag (handlinger) Tegn (sanseindtryk på hvilke måder skal vi kunne se at vi er på vej mod målet)

18 Bilag 2

19

20