Solveig Hansen PRÆRIEINDIANERNE OG DERES DANSEFESTER. Mellemtrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solveig Hansen PRÆRIEINDIANERNE OG DERES DANSEFESTER. Mellemtrin"

Transkript

1 Solveig Hansen POW WOW PRÆRIEINDIANERNE OG DERES DANSEFESTER Mellemtrin

2 22 Powwow 3 Indianerne For mere end år siden under istiden vandrede et jægerfolk fra Sibirien over Beringstrædet til Nordamerika. Herfra bredte de sig videre til Mellemog Sydamerika. Dem kalder vi i dag for indianere. De bosatte sig i forskellige områder og kom til at leve meget forskelligt. Nogle indianere byggede store byer og levede af landbrug. Andre boede ved kysten og levede af fiskeri. Andre igen levede som nomader, der flyttede fra sted til sted på jagt efter kød og spiselige planter. I 1492 krydsede den italienske søfarer Christoffer Columbus Atlanterhavet og nåede Caribien. Han troede, han var kommet til Indien. På mange sprog er ordet for indere og indianere det samme. Når Amerikas indfødte befolkning lige siden er blevet kaldt for indianere, skyldes det altså en misforståelse. Hesten Hesten kom med spanierne til Mexico fra midten af tallet og spredte sig med tiden nordpå til prærien. Her brugte prærieindianerne dem til jagt og til trækdyr. Indianerne blev ekstremt dygtige til at ride og jage bisonokser fra hesteryg. Der var meget prestige i at eje mange heste, og hestetyveri var en udbredt sport. Det var et tegn på stort mod at stjæle en hest fra en fjende, og man viste det på sin bisonkappe ved at tegne hestesko. Foto: Wikipedia

3 4 Powwow 5 Prærieindianerne Prærieindianerne i Nordamerika levede netop som nomader på jagt efter bisonflokke. Prærieindianerne hverken vævede, fremstillede keramik eller lavede redskaber af metal. Næsten alt, hvad de havde brug for, fik de fra bisonen. Tøj, tæpper og kapper blev lavet af skindet, knoglerne blev brugt til knive og skindskrabere, senerne blev lavet til sytråd, og klovene kogt til lim. Selv deres telt, tipien, blev frem - stillet af bisonskind. Der gik op til 30 bisonskind til at fremstille en tipi. Mændenes arbejde var at gå på jagt, fange og tæm - me heste og forsvare stammen mod fjendtlige stammer. Kvindernes arbejde var at tage sig af de dyr, der blev skudt. De garvede skindet, tørrede kødet og samlede knogler og sener. De samlede også spiselige urter, rødder og bær på prærien. Kvinderne stod også for at tage tipierne ned og pakke hele lejren sammen, når de skulle flytte efter bisonflokkene. Tipi For prærieindianerne var det vigtigt at kunne følge bisonens vandringer på prærien. Skindtelte passede til indianernes livsform; de var lette at pakke sammen og flytte til et nyt sted. I dag bruges tipier ved særlige be givenheder som powwow. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

4 6 Powwow 7 Prærieindianerne tilhørte mange forskellige folk og talte mange forskellige indianske sprog. Sprogene var i nogle tilfælde lige så forskellige, som dansk og kinesisk er. For at kunne handle med hinanden udviklede de et fælles tegnsprog, der blev udbredt på prærien. Man kan sige, at de lærte sig at tale med hænderne. Bisonjagt Bisonen var centrum for livet på prærien. Indianernes bisonjagt skete til fods eller på hesteryg. Om sommeren, når bisonokserne samlede sig i store flokke, drog indianerne på fælles jagt på prærien. Bisonen var ikke kun et jagtdyr. I den indianske religion var bisonen et tegn på frugtbarhed og naturens kræfter. Bisonjagt på prærien, maleri af George Catlin. Foto: Wikipedia

5 8 Powwow 9 Prærieindianernes måde at leve på, som vi kender den fra cowboy-filmene, varede kun i ca. 150 år. Det begyndte først fra midten af 1700-tallet, da indianerne fik heste. Da spanierne i 1492 opdagede Amerika, medbragte de heste. Med tiden bredte hestene sig nordpå til prærien, hvor prærieindianerne begyndte at bruge dem som ride- og trækdyr. Hestene gjorde det meget lettere for prærieindianerne at jage de store bisonflokke på prærien. Det blev også meget lettere at slæbe tipier og andre ejen dele med, når indianerne rejste fra sted til sted. De havde en trækslæde (travois) til at transportere deres ting på. Indianerne fik ikke blot heste fra europæerne, men også metalredskaber, vævet stof, glasperler og geværer, når de handlede med de hvide. Prærieindianernes religion Indianerne på prærien havde ikke kirker eller templer. Alt, hvad de brugte, når de dyrkede deres religion, skulle de kunne tage med sig, når de rejste fra sted til sted. Piben var meget vigtig i deres religiøse liv. Den repræsenterede hele universet. Pibens hoved af rød sten symboliserede blodet og livet for stammens indianere. Pibeskaftet af træ og tobakken sym boliserede jordens livgivende planter. Lidt tørrede bisonsener symboliserede bisonen og præriens dyreliv. Ilden i pibehovedet var selve solens ild. Rø - gen, der gik fra piben og op mod himlen, symboliserede kontakten mellem indianerne og åndernes verden. Piben blev taget frem ved alle religiøse højtider. Faktisk er piben stadig meget vigtig for prærieindianerne. Hvis en indianer skal aflægge ed foran en dommer, kan han bruge piben i stedet for Bibelen. Pibe Piberygning var en vigtig del af indianernes religion. Alle beslutninger på prærien blev afsluttet med, at piben gik på omgang. Piben blev behandlet med den største respekt, for indianerne opfattede piben som del af deres åndeverden. Foto: Nationalmuseet

6 10 Powwow 11 Natur og religion Indianerne mente, at alt i naturen har en sjæl eller en ånd fra de mindste græsstrå til bjergene og sletterne. Derfor var det vigtigt at leve i harmoni med naturen. Indianerne forsøgte på forskellige måder at komme i kontakt med de åndelige kræfter. For eksempel dansede de hellige danse eller opsøgte naturen i ensomhed for at få en vision. En vision er en slags drømmebilleder, som indianeren kunne se for sig, og som fortalte ham, hvordan han skulle leve sit liv. Indianerne på prærien havde ikke præster, men derimod medicinmænd. Medicinmanden var en meget vigtig person. Han var både en dygtig læge og havde god kontakt med ånderne. Han hjalp og vejledte mændene, før og efter de fik deres visioner. Visioner og totemdyr Når en ung indianer søgte visioner, gik han alene ud i naturen, gerne til en klippe eller et andet specielt sted. Her sad han i et lille skindtelt i flere dage uden hverken at spise eller drikke. Om natten kunne den unge indianer opleve, at en flok ulve dukkede op. Måske slog de sig ned tæt omkring hans lille skindtelt og blev hos ham uden at gøre noget. Det var et godt tegn, som betød, at den unge mand fremover var beskyttet af ulvene. Når man er meget sulten og Medicinpose. Mange ting som fjer, dyreknogler, sten eller muslingeskaller blev opbevaret i særlige medicinposer. Medicinposerne kunne være ejet af en stamme eller en enkelt person, men der var altid sær - lige regler for, hvordan de blev behandlet. Man måtte ikke forstyrre de magiske kræfter. Foto: Nationalmuseet

7 12 Powwow 13 tørstig, kan man godt begynde at se syner. I et sådant syn kunne en ørn vise sig for indianeren. Måske fortalte ørnen indianeren, at den fra nu af var hans totemdyr, og at den ville beskytte ham resten af hans liv. Allerede som 15-årige begyndte de indianske unge mænd at tage alene ud i naturen for at søge visioner. Når de kom tilbage efter deres første visionsøgning, blev de unge indianere betragtet som voksne mænd. Amuletter Når de unge mænd fandt deres totemdyr, lavede de en amuletpung, som de altid bar på sig. I pungen gemte de magiske ting, som de havde fundet. Hvis det var ørnen, der var ens totemdyr, kunne det for eksempel være et ørnenæb eller en ørneklo. Det var også almindeligt at bære ting fra forskellige andre dyr, som f.eks. hestehår eller bjørneklør, fordi man mente, at man kunne få noget af styrken fra dyret. Navlestrengspose Når et indianerbarn bliver født, lægger moderen navlestrengen ind i en amuletpose sammen med urter. Det skal sikre barnet et godt helbred, beskyttelse og et langt liv. Amuletposen har ofte form som en skildpadde, fordi dens særlige kræfter vil gøre barnet roligt og udholdende. Foto: Nationalmuseet

8 14 Powwow 15 Krigeren Prærieindianerne var ikke blot jægere, men også krigere. Nogle stammer på prærien var venner, mens andre var fjender, man førte krig mod. Krigerne blev betragtet med den største respekt i deres stamme. Drengene blev trænet til krig fra en tidlig alder. De skulle udvikle den åndelige, mentale og fysiske styrke, der var nødvendig for at blive kriger. I stammerne var der forskellige krigergrupper. Grup - perne havde deres egne ceremonier, sange, danse og specielle fælles udsmykninger på dragterne. Normalt skulle en kriger udføre modige bedrifter, før han blev inviteret med i en krigergruppe. Det var en stor ære at blive udvalgt. Petalesharo, pawnee-høvding med hovedprydelse af ørnefjer. Navnet betyder gavmilde høvding. I 1800-tallet blev indianerne inviteret på besøg i Washington til forhandlinger med regeringen, og som afslutning på forhandlingerne malede man portrætter af indianerne. Billedet af Petalesharo er malet af Charles B. King ( ). Billedet hænger i dag på Nationalmuseet. Foto: Nationalmuseet

9 16 Powwow 17 Hæder og ære Det vigtigste ved at gå i krig var at vise mod og vinde hæder og ære. Indianerne syntes ikke, det var specielt modigt bare at slå fjenden ihjel. Derimod var det modigt at ride op på siden af fjenden og be - røre ham på skulderen med en pind og skynde sig af sted. Man kunne også snige sig helt alene ind i fjendens lejr om natten og stjæle heste. At stjæle heste blev ikke betragtet som tyveri, men som en ærefuld handling. Alt dette var modige bedrifter, som kunne belønnes med ørnefjer. Man fik lov til at bære ørnefjer, så alle kunne se, at man var en modig kriger. Prærieindianernes danse Mændene dansede ved særlige lejligheder. Her efterlignede de de dyr, de jagede, eller som de gerne ville have kræfter fra. De samledes også og genfortalte deres oplevelser fra jagt eller krig ved at danse historierne for hinanden. En mand, der havde været en rigtigt dygtig jæger og alene havde dræbt en stor bjørn, kunne lave en opvisning for stammens andre mænd. Gennem dansen viste han, hvordan han havde sneget sig ind på bjørnen og dræbt den. Soldansen Jæger Som jægere skulle mændene også være udholdende og dygtige til at følge dyrenes spor. De store bison - okser var farlige dyr at jage, og mændene på prærien øvede sig, fra de var små drenge, til livet som jæger og kriger. Prærieindianerne dansede også soldans. Det var en hellig fællesdans, hvor stammens mænd dansede sammen kvinderne deltog sjældent. Når indianerne deltog i soldansen, måtte de ikke spise og drikke ret meget i flere dage. I flere dage dansede de uden pause fra morgen til aften. Det foregik midt i sommerens bagende hede i et specielt indrettet telt. Hos nogle stammer skar mændene på fjerdedagen huller i huden på brystet og stak pløkke ind, som de bandt snore i. Snorene blev så bundet op til en pæl, hvorefter de dansede, indtil huden sprak, og de dansende faldt bagover. Det var forbundet med store pinsler og dermed stor ære at danse soldans. Det var ikke alle, der havde styrke nok til at melde sig. Der var flere grunde til,

10 18 Powwow dansefester Indianske identiteter 19 Soldans Soldansen findes kun hos prærieindianerne. Den var forbudt i flere år af de amerikanske myndigheder, helt frem til midten af 1900-tallet. Under forbuddet dansede indianerne i al hemmelighed. I dag danser mange unge indianere soldans igen for at opnå styrke og kraft. Shoshone indiansk soldans. Fort Hall Reservatet, ca Foto: Wikipedia at indianerne dansede soldans. Pinslerne kunne være et offer til ånderne som tak for hjælpen. Det kunne være, at man takkede for en god bisonjagt, for at man ikke havde sultet om vinteren, eller at der var blevet født sunde og raske børn. I dag er der også mange unge indianere, som stadigvæk danser soldans for at blive stærke.

11 20 Powwow 21 Nybyggerne på prærien De første europæere kom til Nordamerika i begyndelsen af 1600-tallet. I mødet med de hvide var der mange indianere, der mistede livet. Over halvdelen af den indianske befolkning døde af sygdomme, som den hvide mand havde med fra Europa. Indianernes immunforsvar kunne ikke nedkæmpe sygdommene. Sult var et andet problem. Bisonoksen, som var indianernes hovedkilde til mad, skind og redskaber, Prærien Inden nybyggerne bosatte sig på prærien, bredte den sig som et enormt græsområde fra Canada i nord til Texas i syd. Dette område var indianernes hjemland, hvor de året rundt fulgte bisonoksen, der vandrede rundt på prærien efter græs. Prærieområde ved Little Bighorn. Montana Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

12 22 Powwow 23 blev med tiden næsten helt udryddet. Det skyldtes, at de hvide begyndte at jage bisonflokkene, alene for at sælge skindene eller som sport. I 1800-tallet begyndte det for alvor at strømme til Amerika med fattige europæere, der søgte sig et stykke jord at opdyrke, eller måske havde hørt, at man kunne finde guld. Det førte til krige mellem indianerne og de hvide. Det var næsten altid indianerne, der tabte, for europæerne havde geværer og var tit i overtal. I 1860 erne og 1870 erne var in - dianerne næsten helt fortrængt fra deres oprindelige jagtmarker på prærien. I 1890 fandt den sidste indianerkrig sted ved Wounded Knee, hvor en gruppe af siouxindianere blev skudt af de hvide, og de overlevende overgav sig. Derefter blev indianerne presset til at opgive deres land og flytte til de reservater, som de fik tildelt. Reservater Reservaterne var afgrænsede jordområder, som i starten nærmest fungerede som en slags fangelejre. Indianerne skulle have lov til at forlade området hos den hvide leder af reservatet. Smitsomme sygdomme florerede i reservaterne, og indianerne sultede, da bisonoksen næsten var udryddet. Rigtig mange døde. Indianerbørn på kostskoler Carlisle kostskole blev grundlagt i Indianerbørn blev taget væk fra deres forældre og sendt på kostskole for at lære engelsk, leve og opføre sig som de hvide. Indiansk sprog, dragter og levevis var fuldstændig forbudt. Foto: Wikipedia Prærieindianernes religion, fester og danse blev forbudt, heriblandt soldansen. De hvide anså traditionerne for at være farlige, fordi de tænkte, de ville få indianerne til at gøre oprør. Børnene blev taget væk fra deres forældre og sendt på kostskoler. Her fik de europæisk tøj og europæiske navne. Deres hår blev

13 24 Powwow Indianske identiteter 25 klippet kort, selvom indianerne mente, at styrken sidder i håret. De indianske børn skulle lære engelsk som det eneste sprog, og der blev gjort nar af dem, hvis de talte indiansk. Indianerne betragtede deres sprog som helligt, hvilket gjorde det endnu sværere, at de ikke måtte tale det. Det var en kæmpe omvælt - ning for børnene, som var vant til at være tæt sammen med deres familie og være en del af stammen. Alt, hvad de havde lært hjemmefra, fik de nu at vide, var forkert. Målet var, at indianerne skulle leve ligesom de hvide. Reservatliv i dag, Northern Cheyenne Reservation, Montana Et typisk bybillede fra Lame Deer i Northern Cheyennereservatet i Montana. Husene er ofte faldefærdige, og bilvrag er strøet med rund hånd i reservatbyerne. Det for - tæller noget om de vanskelige forhold, som indianerne lever under i dag. Indianerne er fattige, og det er svært at finde arbejde i reservaterne. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

14 26 Powwow 27 Reservaterne en fiasko Forsøget på at lære indianerne at leve som de hvide gik ikke som planlagt. Indianerne skulle lære landbrug og kvægbrug i stedet for at jage dyrene på præ rien. De skulle også lære om penge, og hvad tingene kostede. Sammenstødet mellem de hvide og indianerne skete, fordi de ikke forstod hinandens måde at leve på. De hvide forstod ikke, at indianerne så jorden som hellig og naturen som besjælet og fuld af ånder. Modsat forstod indianerne ikke de hvi - des idé om, at man kan eje jorden. Alligevel var det først i 1934, at de hvides politik ændrede sig. Den amerikanske regering indførte en ny lov, som på mange måder ændrede 1800-tallets reservatpolitik. Men på dette tidspunkt var det ikke længere muligt at genoptage livet, som det var på prærien engang. Reservaterne var meget små, og der var ikke flere bisoner at jage. Men der var heller ikke mange almindelige jobs at få i reservaterne. Med en ny lov gav man nu indianerne større selvbestemmelse i og kontrol over reservaterne. Samtidig blev indianernes ret til egen jord også fastslået. Desværre var det kun en meget lille del af den jord, som indianerne tidligere havde haft adgang til, som de fik tilbage. På dette tidspunkt var bisonoksen og - så stort set uddød. Livet på prærien kunne ikke gen - optages, som det var før reservaternes tid. Alt dette har i dag gjort, at der er stor fattigdom blandt india - nerne. Tit har de ingen uddannelse, og mange har dårligt helbred. Krigere i de hvides krige Langt senere, hvor prærieindianerne enten boede i reservaterne eller levede blandt de hvide, blev de igen krigere. Nu deltog de på de hvides side som soldater i USA. Indianerne deltog både i 1. og 2. verdenskrig og i de mange krige, som fulgte rundt om i verden. Den dag i dag deltager de stadig i USA s krigsførelse. Hvorfor deltager de indianske mænd i krigen? Det var jo de hvide, som oprindeligt tog deres jord fra dem, og som var deres fjender? Der kan være flere grunde til det. For nogle indianere betød militærtjenesten økonomisk sikkerhed. Samtidig kunne de få en mulighed for at uddanne sig og rejse ud i verden. Prærieindianerne var typisk et krigerfolk. Ved at deltage i krigene kunne de genoptage denne tradition. De kunne vise deres mandsmod og udholden hed og igen være dygtige soldater/krigere. De bekymrede sig også om deres lokalsamfund og for det land, som deres folk havde levet i i tusinder af år. Mange af dem har haft et ønske om at forsvare USA. Indianerne blev hurtigt kendt for at udvise utroligt mod og udholdenhed. Allerede i 1. verdenskrig blev de også kendt for deres kodesprog. Mange prærie-

15 28 Powwow 29 indianere var tosprogede og talte både deres indianske sprog og engelsk. Der var ikke andre, der forstod de indianske sprog. Derfor kunne indianerne sende beskeder til hinanden over telefonlinjer, uden fare for at de hemmelige beskeder blev opsnappet af de fjendtlige hære. Deres sprog kom til at fungere som et kodesprog. Desværre gik der lang tid, før de hvide ærede og belønnede dem for deres bedrifter. I reservaterne ærede de andre indianere dem dog. De prøvede og - så at hjælpe de hjemvendte soldater igennem alle de grimme oplevelser, de havde været ude for i krigen. Livet som indianer i dag Selvom det var indianerne, der først kom til Amerika, er det i dag kun 1,7 % af den amerikanske befolkning, som er indianere. Krigsveteraner Krigsveteraner i reservaterne bliver æret med særlige danse og en vigtig placering i powwow en. Her leder en krigsveteran det optog, der indleder powwow en. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

16 30 Powwow 31 Powwow Ægtepar fra cheyenne-stammen til powwow. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

17 32 Powwow 33 Powwow, en del af det at være indianer i dag Indianerne i reservaterne har forsøgt at holde fast i dele af deres traditionelle liv. Men en stor del af deres oprindelige kultur og religion er gået tabt. Det, at børnene blev taget væk fra deres stamme, medførte, at de ikke kom til at kende ret meget til, hvordan livet på prærien var før. Det gør, at de hverken føler sig som indianere eller amerikanere. I dag har de nordamerikanske indianere fundet sammen om powwow. Powwow er de store dansefester, der afholdes overalt blandt de nordamerikanske indianere. Powwow foregår året rundt, men oftest om sommeren. På den måde samles indianerstammerne stadigvæk om dans, ligesom de tidligere samledes om soldansen. Prærieindianerne begyndte først at holde powwow for mindre end 100 år siden. Man kan sige, at de har opfundet en ny tradition. I dag er powwow blevet så populært, at stort set alle indianerreservater har deres egen powwow. En powwow strækker sig typisk Mandsdanser Unge og gamle deltager i powwow. Mandsdanser ved powwow hos cree-indianerne i Saskatchewan, Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

18 34 Powwow 35 Powwow Powwow er en begivenhed, hvor man møder familie og venner, der bor i andre reservater eller i byerne. Deltagere i en cree-indiansk powwow, Saskatchewan,1995. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

19 36 Powwow dansefester 37 over en weekend. Mange deltagere opstiller deres tipi i cirkelform omkring dansearenaen, mens andre bor i campingvogn. En powwow indledes med en stor parade. Det er en stor ære at være den, der går forrest i paraden. Ofte er det nutidens krigere krigsveteranerne i uniformer og med medaljer. Det er også en stor ære at være den, der indleder en powwow. I vores dages powwow har indianerne også den tradition, at man standser musik og dans, hvis der er en, der taber en ørnefjer. Herefter træder en krigsveteran frem. Han fortæller en beretning om en krig, han har deltaget i. Herefter samles fjeren op og overrækkes til danseren. Musik og dans genoptages. Det viser, hvor stor en betydning krigsveteranerne har i de indianske samfund. Det viser også, at indianerne lige så stille genoptager deres indianske religion som en del af større fælles højtider. Små totter Til powwow lærer børnene om deres indianske rødder. Børnene danser de samme danse som de voksne, men har deres egen kategori: Tiny tots (på dansk: små totter ). Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

20 38 Powwow 39 Powwow Powwow er ikke bare en social begivenhed, det er også en dansekonkurrence. Powwow består af forskellige danse. Alle indianere kan deltage, og der er dansekategorier for børn, kvinder og mænd. Dansene har rødder i de gamle danse, men der er også kommet nye danse til. Det samme gælder dragterne. Deltagerne øver sig rigtig meget, og der bliver brugt lang tid på at sy de flotte dragter. Bedstemødrene kappes om, hvem der kan sy de flotteste dragter til deres børnebørn. Til powwow konkurrerer indianerne om, hvem der er de dygtigste dansere, og hvem der har de flotteste dragter. Et dommerpanel udvælger de bedste dansere, der belønnes med penge - præmier. De fleste indianere bor ikke længere i reservater. Mange bor i de store byer i USA, hvor de går på arbejde og lever som andre amerikanere. Alligevel rejser rigtig mange af dem langt hver sommer for at deltage i powwow. De medbringer deres flot udsmykkede powwow-dragter og rejser langt for at være sammen med andre indianere. Sammen mødes de om nye og gamle danse og traditioner. Her samles de om deres fælles identitet og rødder. Dette sammenhold gør det også lettere for indianerne at stå sammen om at kæmpe for bedre forhold i reservaterne.

21 Litteraturforslag: Indianere. Edward Tunis. 5. oplag Hernovs Forlag. Det Vilde Vesten, om prærieindianerne i Nordamerika Et undervisningsmateriale til Folkeskolens mellemtrin. Hanne Engholm Hansen og Laufey Einarsdottier Skoletjenesten Prærieindianernes religion En tekstsamling ved Lise Resner og Kaare Vinten Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A.S. Ulla Ebbe-Pedersen, Powwow indianske dansefester Nationalmuseet og Skoletjenesten. Web: Tekst af cand. mag. Solveig Hansen Redaktør: Vibeke Mader, Skoletjenesten, Nationalmuseet. Billedredaktør: cand.mag. Solveig Hansen Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten Copyright : Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2012

Indianer for en dag. Lav dit eget indianernavn. Vælg et beskytterdyr

Indianer for en dag. Lav dit eget indianernavn. Vælg et beskytterdyr Indianer for en dag Har du læst teksterne på væggen om indianernavne og indianerne og dyrene? Så ved du lidt om indianernes særlige forhold til dyrene, og hvordan indianerne får deres navne. Nu skal du

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog.

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog. Evne beskrivelser: Evner: +1-4 LP: Giver dig ekstra LP til din total LP pulje. +1-4 SP: Giver dig ekstra SP til din total SP Læse/skrive oldskrift: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Et hul i taget. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24)

Et hul i taget. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 3 Et hul i taget Ugens tekst og referencer: Luk 5,17-26. Den store Mester, kap. 27. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24) Hovedformålet er, at

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Carmen Velkommen. Side 2. Kære Publikum

Carmen Velkommen. Side 2. Kære Publikum Carmen Velkommen KærePublikum VelkommentilendnuenmusicalpåFaaborgGymnasiumdenniendeaf slagseniskolenshistorie.somvanligtsamlerdenmasserafeleverfraalle klasserogårgange.rentfaktiskerderiårmusicaldeltagerefrahvereneste

Læs mere

Jo, de var der for fodbolden og intet andet!! og så alligevel

Jo, de var der for fodbolden og intet andet!! og så alligevel For mange specielt unge mennesker er USA drømmenes land. Mange af de kulturpåvirkninger vi udsættes for kommer jo derovre fra. Så da muligheden dukkede op for en flok piger i Langeskov IF, nemlig at kunne

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

SAGAregler BASISroller 0.7,5

SAGAregler BASISroller 0.7,5 Grundkarakterer Magimodstand Krigeren Magimodstand er evnen til at modstå enkelte magiske formularer der bliver kastet på en selv. Magimodstand virker kun hvis den er blevet aktiveret ved et særligt Ritual

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere