Solveig Hansen PRÆRIEINDIANERNE OG DERES DANSEFESTER. Mellemtrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solveig Hansen PRÆRIEINDIANERNE OG DERES DANSEFESTER. Mellemtrin"

Transkript

1 Solveig Hansen POW WOW PRÆRIEINDIANERNE OG DERES DANSEFESTER Mellemtrin

2 22 Powwow 3 Indianerne For mere end år siden under istiden vandrede et jægerfolk fra Sibirien over Beringstrædet til Nordamerika. Herfra bredte de sig videre til Mellemog Sydamerika. Dem kalder vi i dag for indianere. De bosatte sig i forskellige områder og kom til at leve meget forskelligt. Nogle indianere byggede store byer og levede af landbrug. Andre boede ved kysten og levede af fiskeri. Andre igen levede som nomader, der flyttede fra sted til sted på jagt efter kød og spiselige planter. I 1492 krydsede den italienske søfarer Christoffer Columbus Atlanterhavet og nåede Caribien. Han troede, han var kommet til Indien. På mange sprog er ordet for indere og indianere det samme. Når Amerikas indfødte befolkning lige siden er blevet kaldt for indianere, skyldes det altså en misforståelse. Hesten Hesten kom med spanierne til Mexico fra midten af tallet og spredte sig med tiden nordpå til prærien. Her brugte prærieindianerne dem til jagt og til trækdyr. Indianerne blev ekstremt dygtige til at ride og jage bisonokser fra hesteryg. Der var meget prestige i at eje mange heste, og hestetyveri var en udbredt sport. Det var et tegn på stort mod at stjæle en hest fra en fjende, og man viste det på sin bisonkappe ved at tegne hestesko. Foto: Wikipedia

3 4 Powwow 5 Prærieindianerne Prærieindianerne i Nordamerika levede netop som nomader på jagt efter bisonflokke. Prærieindianerne hverken vævede, fremstillede keramik eller lavede redskaber af metal. Næsten alt, hvad de havde brug for, fik de fra bisonen. Tøj, tæpper og kapper blev lavet af skindet, knoglerne blev brugt til knive og skindskrabere, senerne blev lavet til sytråd, og klovene kogt til lim. Selv deres telt, tipien, blev frem - stillet af bisonskind. Der gik op til 30 bisonskind til at fremstille en tipi. Mændenes arbejde var at gå på jagt, fange og tæm - me heste og forsvare stammen mod fjendtlige stammer. Kvindernes arbejde var at tage sig af de dyr, der blev skudt. De garvede skindet, tørrede kødet og samlede knogler og sener. De samlede også spiselige urter, rødder og bær på prærien. Kvinderne stod også for at tage tipierne ned og pakke hele lejren sammen, når de skulle flytte efter bisonflokkene. Tipi For prærieindianerne var det vigtigt at kunne følge bisonens vandringer på prærien. Skindtelte passede til indianernes livsform; de var lette at pakke sammen og flytte til et nyt sted. I dag bruges tipier ved særlige be givenheder som powwow. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

4 6 Powwow 7 Prærieindianerne tilhørte mange forskellige folk og talte mange forskellige indianske sprog. Sprogene var i nogle tilfælde lige så forskellige, som dansk og kinesisk er. For at kunne handle med hinanden udviklede de et fælles tegnsprog, der blev udbredt på prærien. Man kan sige, at de lærte sig at tale med hænderne. Bisonjagt Bisonen var centrum for livet på prærien. Indianernes bisonjagt skete til fods eller på hesteryg. Om sommeren, når bisonokserne samlede sig i store flokke, drog indianerne på fælles jagt på prærien. Bisonen var ikke kun et jagtdyr. I den indianske religion var bisonen et tegn på frugtbarhed og naturens kræfter. Bisonjagt på prærien, maleri af George Catlin. Foto: Wikipedia

5 8 Powwow 9 Prærieindianernes måde at leve på, som vi kender den fra cowboy-filmene, varede kun i ca. 150 år. Det begyndte først fra midten af 1700-tallet, da indianerne fik heste. Da spanierne i 1492 opdagede Amerika, medbragte de heste. Med tiden bredte hestene sig nordpå til prærien, hvor prærieindianerne begyndte at bruge dem som ride- og trækdyr. Hestene gjorde det meget lettere for prærieindianerne at jage de store bisonflokke på prærien. Det blev også meget lettere at slæbe tipier og andre ejen dele med, når indianerne rejste fra sted til sted. De havde en trækslæde (travois) til at transportere deres ting på. Indianerne fik ikke blot heste fra europæerne, men også metalredskaber, vævet stof, glasperler og geværer, når de handlede med de hvide. Prærieindianernes religion Indianerne på prærien havde ikke kirker eller templer. Alt, hvad de brugte, når de dyrkede deres religion, skulle de kunne tage med sig, når de rejste fra sted til sted. Piben var meget vigtig i deres religiøse liv. Den repræsenterede hele universet. Pibens hoved af rød sten symboliserede blodet og livet for stammens indianere. Pibeskaftet af træ og tobakken sym boliserede jordens livgivende planter. Lidt tørrede bisonsener symboliserede bisonen og præriens dyreliv. Ilden i pibehovedet var selve solens ild. Rø - gen, der gik fra piben og op mod himlen, symboliserede kontakten mellem indianerne og åndernes verden. Piben blev taget frem ved alle religiøse højtider. Faktisk er piben stadig meget vigtig for prærieindianerne. Hvis en indianer skal aflægge ed foran en dommer, kan han bruge piben i stedet for Bibelen. Pibe Piberygning var en vigtig del af indianernes religion. Alle beslutninger på prærien blev afsluttet med, at piben gik på omgang. Piben blev behandlet med den største respekt, for indianerne opfattede piben som del af deres åndeverden. Foto: Nationalmuseet

6 10 Powwow 11 Natur og religion Indianerne mente, at alt i naturen har en sjæl eller en ånd fra de mindste græsstrå til bjergene og sletterne. Derfor var det vigtigt at leve i harmoni med naturen. Indianerne forsøgte på forskellige måder at komme i kontakt med de åndelige kræfter. For eksempel dansede de hellige danse eller opsøgte naturen i ensomhed for at få en vision. En vision er en slags drømmebilleder, som indianeren kunne se for sig, og som fortalte ham, hvordan han skulle leve sit liv. Indianerne på prærien havde ikke præster, men derimod medicinmænd. Medicinmanden var en meget vigtig person. Han var både en dygtig læge og havde god kontakt med ånderne. Han hjalp og vejledte mændene, før og efter de fik deres visioner. Visioner og totemdyr Når en ung indianer søgte visioner, gik han alene ud i naturen, gerne til en klippe eller et andet specielt sted. Her sad han i et lille skindtelt i flere dage uden hverken at spise eller drikke. Om natten kunne den unge indianer opleve, at en flok ulve dukkede op. Måske slog de sig ned tæt omkring hans lille skindtelt og blev hos ham uden at gøre noget. Det var et godt tegn, som betød, at den unge mand fremover var beskyttet af ulvene. Når man er meget sulten og Medicinpose. Mange ting som fjer, dyreknogler, sten eller muslingeskaller blev opbevaret i særlige medicinposer. Medicinposerne kunne være ejet af en stamme eller en enkelt person, men der var altid sær - lige regler for, hvordan de blev behandlet. Man måtte ikke forstyrre de magiske kræfter. Foto: Nationalmuseet

7 12 Powwow 13 tørstig, kan man godt begynde at se syner. I et sådant syn kunne en ørn vise sig for indianeren. Måske fortalte ørnen indianeren, at den fra nu af var hans totemdyr, og at den ville beskytte ham resten af hans liv. Allerede som 15-årige begyndte de indianske unge mænd at tage alene ud i naturen for at søge visioner. Når de kom tilbage efter deres første visionsøgning, blev de unge indianere betragtet som voksne mænd. Amuletter Når de unge mænd fandt deres totemdyr, lavede de en amuletpung, som de altid bar på sig. I pungen gemte de magiske ting, som de havde fundet. Hvis det var ørnen, der var ens totemdyr, kunne det for eksempel være et ørnenæb eller en ørneklo. Det var også almindeligt at bære ting fra forskellige andre dyr, som f.eks. hestehår eller bjørneklør, fordi man mente, at man kunne få noget af styrken fra dyret. Navlestrengspose Når et indianerbarn bliver født, lægger moderen navlestrengen ind i en amuletpose sammen med urter. Det skal sikre barnet et godt helbred, beskyttelse og et langt liv. Amuletposen har ofte form som en skildpadde, fordi dens særlige kræfter vil gøre barnet roligt og udholdende. Foto: Nationalmuseet

8 14 Powwow 15 Krigeren Prærieindianerne var ikke blot jægere, men også krigere. Nogle stammer på prærien var venner, mens andre var fjender, man førte krig mod. Krigerne blev betragtet med den største respekt i deres stamme. Drengene blev trænet til krig fra en tidlig alder. De skulle udvikle den åndelige, mentale og fysiske styrke, der var nødvendig for at blive kriger. I stammerne var der forskellige krigergrupper. Grup - perne havde deres egne ceremonier, sange, danse og specielle fælles udsmykninger på dragterne. Normalt skulle en kriger udføre modige bedrifter, før han blev inviteret med i en krigergruppe. Det var en stor ære at blive udvalgt. Petalesharo, pawnee-høvding med hovedprydelse af ørnefjer. Navnet betyder gavmilde høvding. I 1800-tallet blev indianerne inviteret på besøg i Washington til forhandlinger med regeringen, og som afslutning på forhandlingerne malede man portrætter af indianerne. Billedet af Petalesharo er malet af Charles B. King ( ). Billedet hænger i dag på Nationalmuseet. Foto: Nationalmuseet

9 16 Powwow 17 Hæder og ære Det vigtigste ved at gå i krig var at vise mod og vinde hæder og ære. Indianerne syntes ikke, det var specielt modigt bare at slå fjenden ihjel. Derimod var det modigt at ride op på siden af fjenden og be - røre ham på skulderen med en pind og skynde sig af sted. Man kunne også snige sig helt alene ind i fjendens lejr om natten og stjæle heste. At stjæle heste blev ikke betragtet som tyveri, men som en ærefuld handling. Alt dette var modige bedrifter, som kunne belønnes med ørnefjer. Man fik lov til at bære ørnefjer, så alle kunne se, at man var en modig kriger. Prærieindianernes danse Mændene dansede ved særlige lejligheder. Her efterlignede de de dyr, de jagede, eller som de gerne ville have kræfter fra. De samledes også og genfortalte deres oplevelser fra jagt eller krig ved at danse historierne for hinanden. En mand, der havde været en rigtigt dygtig jæger og alene havde dræbt en stor bjørn, kunne lave en opvisning for stammens andre mænd. Gennem dansen viste han, hvordan han havde sneget sig ind på bjørnen og dræbt den. Soldansen Jæger Som jægere skulle mændene også være udholdende og dygtige til at følge dyrenes spor. De store bison - okser var farlige dyr at jage, og mændene på prærien øvede sig, fra de var små drenge, til livet som jæger og kriger. Prærieindianerne dansede også soldans. Det var en hellig fællesdans, hvor stammens mænd dansede sammen kvinderne deltog sjældent. Når indianerne deltog i soldansen, måtte de ikke spise og drikke ret meget i flere dage. I flere dage dansede de uden pause fra morgen til aften. Det foregik midt i sommerens bagende hede i et specielt indrettet telt. Hos nogle stammer skar mændene på fjerdedagen huller i huden på brystet og stak pløkke ind, som de bandt snore i. Snorene blev så bundet op til en pæl, hvorefter de dansede, indtil huden sprak, og de dansende faldt bagover. Det var forbundet med store pinsler og dermed stor ære at danse soldans. Det var ikke alle, der havde styrke nok til at melde sig. Der var flere grunde til,

10 18 Powwow dansefester Indianske identiteter 19 Soldans Soldansen findes kun hos prærieindianerne. Den var forbudt i flere år af de amerikanske myndigheder, helt frem til midten af 1900-tallet. Under forbuddet dansede indianerne i al hemmelighed. I dag danser mange unge indianere soldans igen for at opnå styrke og kraft. Shoshone indiansk soldans. Fort Hall Reservatet, ca Foto: Wikipedia at indianerne dansede soldans. Pinslerne kunne være et offer til ånderne som tak for hjælpen. Det kunne være, at man takkede for en god bisonjagt, for at man ikke havde sultet om vinteren, eller at der var blevet født sunde og raske børn. I dag er der også mange unge indianere, som stadigvæk danser soldans for at blive stærke.

11 20 Powwow 21 Nybyggerne på prærien De første europæere kom til Nordamerika i begyndelsen af 1600-tallet. I mødet med de hvide var der mange indianere, der mistede livet. Over halvdelen af den indianske befolkning døde af sygdomme, som den hvide mand havde med fra Europa. Indianernes immunforsvar kunne ikke nedkæmpe sygdommene. Sult var et andet problem. Bisonoksen, som var indianernes hovedkilde til mad, skind og redskaber, Prærien Inden nybyggerne bosatte sig på prærien, bredte den sig som et enormt græsområde fra Canada i nord til Texas i syd. Dette område var indianernes hjemland, hvor de året rundt fulgte bisonoksen, der vandrede rundt på prærien efter græs. Prærieområde ved Little Bighorn. Montana Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

12 22 Powwow 23 blev med tiden næsten helt udryddet. Det skyldtes, at de hvide begyndte at jage bisonflokkene, alene for at sælge skindene eller som sport. I 1800-tallet begyndte det for alvor at strømme til Amerika med fattige europæere, der søgte sig et stykke jord at opdyrke, eller måske havde hørt, at man kunne finde guld. Det førte til krige mellem indianerne og de hvide. Det var næsten altid indianerne, der tabte, for europæerne havde geværer og var tit i overtal. I 1860 erne og 1870 erne var in - dianerne næsten helt fortrængt fra deres oprindelige jagtmarker på prærien. I 1890 fandt den sidste indianerkrig sted ved Wounded Knee, hvor en gruppe af siouxindianere blev skudt af de hvide, og de overlevende overgav sig. Derefter blev indianerne presset til at opgive deres land og flytte til de reservater, som de fik tildelt. Reservater Reservaterne var afgrænsede jordområder, som i starten nærmest fungerede som en slags fangelejre. Indianerne skulle have lov til at forlade området hos den hvide leder af reservatet. Smitsomme sygdomme florerede i reservaterne, og indianerne sultede, da bisonoksen næsten var udryddet. Rigtig mange døde. Indianerbørn på kostskoler Carlisle kostskole blev grundlagt i Indianerbørn blev taget væk fra deres forældre og sendt på kostskole for at lære engelsk, leve og opføre sig som de hvide. Indiansk sprog, dragter og levevis var fuldstændig forbudt. Foto: Wikipedia Prærieindianernes religion, fester og danse blev forbudt, heriblandt soldansen. De hvide anså traditionerne for at være farlige, fordi de tænkte, de ville få indianerne til at gøre oprør. Børnene blev taget væk fra deres forældre og sendt på kostskoler. Her fik de europæisk tøj og europæiske navne. Deres hår blev

13 24 Powwow Indianske identiteter 25 klippet kort, selvom indianerne mente, at styrken sidder i håret. De indianske børn skulle lære engelsk som det eneste sprog, og der blev gjort nar af dem, hvis de talte indiansk. Indianerne betragtede deres sprog som helligt, hvilket gjorde det endnu sværere, at de ikke måtte tale det. Det var en kæmpe omvælt - ning for børnene, som var vant til at være tæt sammen med deres familie og være en del af stammen. Alt, hvad de havde lært hjemmefra, fik de nu at vide, var forkert. Målet var, at indianerne skulle leve ligesom de hvide. Reservatliv i dag, Northern Cheyenne Reservation, Montana Et typisk bybillede fra Lame Deer i Northern Cheyennereservatet i Montana. Husene er ofte faldefærdige, og bilvrag er strøet med rund hånd i reservatbyerne. Det for - tæller noget om de vanskelige forhold, som indianerne lever under i dag. Indianerne er fattige, og det er svært at finde arbejde i reservaterne. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

14 26 Powwow 27 Reservaterne en fiasko Forsøget på at lære indianerne at leve som de hvide gik ikke som planlagt. Indianerne skulle lære landbrug og kvægbrug i stedet for at jage dyrene på præ rien. De skulle også lære om penge, og hvad tingene kostede. Sammenstødet mellem de hvide og indianerne skete, fordi de ikke forstod hinandens måde at leve på. De hvide forstod ikke, at indianerne så jorden som hellig og naturen som besjælet og fuld af ånder. Modsat forstod indianerne ikke de hvi - des idé om, at man kan eje jorden. Alligevel var det først i 1934, at de hvides politik ændrede sig. Den amerikanske regering indførte en ny lov, som på mange måder ændrede 1800-tallets reservatpolitik. Men på dette tidspunkt var det ikke længere muligt at genoptage livet, som det var på prærien engang. Reservaterne var meget små, og der var ikke flere bisoner at jage. Men der var heller ikke mange almindelige jobs at få i reservaterne. Med en ny lov gav man nu indianerne større selvbestemmelse i og kontrol over reservaterne. Samtidig blev indianernes ret til egen jord også fastslået. Desværre var det kun en meget lille del af den jord, som indianerne tidligere havde haft adgang til, som de fik tilbage. På dette tidspunkt var bisonoksen og - så stort set uddød. Livet på prærien kunne ikke gen - optages, som det var før reservaternes tid. Alt dette har i dag gjort, at der er stor fattigdom blandt india - nerne. Tit har de ingen uddannelse, og mange har dårligt helbred. Krigere i de hvides krige Langt senere, hvor prærieindianerne enten boede i reservaterne eller levede blandt de hvide, blev de igen krigere. Nu deltog de på de hvides side som soldater i USA. Indianerne deltog både i 1. og 2. verdenskrig og i de mange krige, som fulgte rundt om i verden. Den dag i dag deltager de stadig i USA s krigsførelse. Hvorfor deltager de indianske mænd i krigen? Det var jo de hvide, som oprindeligt tog deres jord fra dem, og som var deres fjender? Der kan være flere grunde til det. For nogle indianere betød militærtjenesten økonomisk sikkerhed. Samtidig kunne de få en mulighed for at uddanne sig og rejse ud i verden. Prærieindianerne var typisk et krigerfolk. Ved at deltage i krigene kunne de genoptage denne tradition. De kunne vise deres mandsmod og udholden hed og igen være dygtige soldater/krigere. De bekymrede sig også om deres lokalsamfund og for det land, som deres folk havde levet i i tusinder af år. Mange af dem har haft et ønske om at forsvare USA. Indianerne blev hurtigt kendt for at udvise utroligt mod og udholdenhed. Allerede i 1. verdenskrig blev de også kendt for deres kodesprog. Mange prærie-

15 28 Powwow 29 indianere var tosprogede og talte både deres indianske sprog og engelsk. Der var ikke andre, der forstod de indianske sprog. Derfor kunne indianerne sende beskeder til hinanden over telefonlinjer, uden fare for at de hemmelige beskeder blev opsnappet af de fjendtlige hære. Deres sprog kom til at fungere som et kodesprog. Desværre gik der lang tid, før de hvide ærede og belønnede dem for deres bedrifter. I reservaterne ærede de andre indianere dem dog. De prøvede og - så at hjælpe de hjemvendte soldater igennem alle de grimme oplevelser, de havde været ude for i krigen. Livet som indianer i dag Selvom det var indianerne, der først kom til Amerika, er det i dag kun 1,7 % af den amerikanske befolkning, som er indianere. Krigsveteraner Krigsveteraner i reservaterne bliver æret med særlige danse og en vigtig placering i powwow en. Her leder en krigsveteran det optog, der indleder powwow en. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

16 30 Powwow 31 Powwow Ægtepar fra cheyenne-stammen til powwow. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

17 32 Powwow 33 Powwow, en del af det at være indianer i dag Indianerne i reservaterne har forsøgt at holde fast i dele af deres traditionelle liv. Men en stor del af deres oprindelige kultur og religion er gået tabt. Det, at børnene blev taget væk fra deres stamme, medførte, at de ikke kom til at kende ret meget til, hvordan livet på prærien var før. Det gør, at de hverken føler sig som indianere eller amerikanere. I dag har de nordamerikanske indianere fundet sammen om powwow. Powwow er de store dansefester, der afholdes overalt blandt de nordamerikanske indianere. Powwow foregår året rundt, men oftest om sommeren. På den måde samles indianerstammerne stadigvæk om dans, ligesom de tidligere samledes om soldansen. Prærieindianerne begyndte først at holde powwow for mindre end 100 år siden. Man kan sige, at de har opfundet en ny tradition. I dag er powwow blevet så populært, at stort set alle indianerreservater har deres egen powwow. En powwow strækker sig typisk Mandsdanser Unge og gamle deltager i powwow. Mandsdanser ved powwow hos cree-indianerne i Saskatchewan, Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

18 34 Powwow 35 Powwow Powwow er en begivenhed, hvor man møder familie og venner, der bor i andre reservater eller i byerne. Deltagere i en cree-indiansk powwow, Saskatchewan,1995. Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

19 36 Powwow dansefester 37 over en weekend. Mange deltagere opstiller deres tipi i cirkelform omkring dansearenaen, mens andre bor i campingvogn. En powwow indledes med en stor parade. Det er en stor ære at være den, der går forrest i paraden. Ofte er det nutidens krigere krigsveteranerne i uniformer og med medaljer. Det er også en stor ære at være den, der indleder en powwow. I vores dages powwow har indianerne også den tradition, at man standser musik og dans, hvis der er en, der taber en ørnefjer. Herefter træder en krigsveteran frem. Han fortæller en beretning om en krig, han har deltaget i. Herefter samles fjeren op og overrækkes til danseren. Musik og dans genoptages. Det viser, hvor stor en betydning krigsveteranerne har i de indianske samfund. Det viser også, at indianerne lige så stille genoptager deres indianske religion som en del af større fælles højtider. Små totter Til powwow lærer børnene om deres indianske rødder. Børnene danser de samme danse som de voksne, men har deres egen kategori: Tiny tots (på dansk: små totter ). Foto: Ulla Ebbe-Pedersen

20 38 Powwow 39 Powwow Powwow er ikke bare en social begivenhed, det er også en dansekonkurrence. Powwow består af forskellige danse. Alle indianere kan deltage, og der er dansekategorier for børn, kvinder og mænd. Dansene har rødder i de gamle danse, men der er også kommet nye danse til. Det samme gælder dragterne. Deltagerne øver sig rigtig meget, og der bliver brugt lang tid på at sy de flotte dragter. Bedstemødrene kappes om, hvem der kan sy de flotteste dragter til deres børnebørn. Til powwow konkurrerer indianerne om, hvem der er de dygtigste dansere, og hvem der har de flotteste dragter. Et dommerpanel udvælger de bedste dansere, der belønnes med penge - præmier. De fleste indianere bor ikke længere i reservater. Mange bor i de store byer i USA, hvor de går på arbejde og lever som andre amerikanere. Alligevel rejser rigtig mange af dem langt hver sommer for at deltage i powwow. De medbringer deres flot udsmykkede powwow-dragter og rejser langt for at være sammen med andre indianere. Sammen mødes de om nye og gamle danse og traditioner. Her samles de om deres fælles identitet og rødder. Dette sammenhold gør det også lettere for indianerne at stå sammen om at kæmpe for bedre forhold i reservaterne.

21 Litteraturforslag: Indianere. Edward Tunis. 5. oplag Hernovs Forlag. Det Vilde Vesten, om prærieindianerne i Nordamerika Et undervisningsmateriale til Folkeskolens mellemtrin. Hanne Engholm Hansen og Laufey Einarsdottier Skoletjenesten Prærieindianernes religion En tekstsamling ved Lise Resner og Kaare Vinten Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A.S. Ulla Ebbe-Pedersen, Powwow indianske dansefester Nationalmuseet og Skoletjenesten. Web: Tekst af cand. mag. Solveig Hansen Redaktør: Vibeke Mader, Skoletjenesten, Nationalmuseet. Billedredaktør: cand.mag. Solveig Hansen Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten Copyright : Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2012

Prærieindianerne og deres dansefester. 22 Powwow. Indianerne

Prærieindianerne og deres dansefester. 22 Powwow. Indianerne Solveig Hansen POW WOW PRÆRIEINDIANERNE OG DERES DANSEFESTER Mellemtrin 22 Powwow 3 Indianerne For mere end 14.000 år siden under istiden vandrede et jægerfolk fra Sibirien over Beringstrædet til Nordamerika.

Læs mere

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til? Indianernavne Indianerne har oftest flere navne. De har et officielt navn, ligesom du har dit fornavn. Og ligesom du måske også har kælenavne, så har indianerne også flere navne, som kun de nærmeste kender.

Læs mere

Hvem er indianerne? 22 Powwow dansefester. Indianske identiteter

Hvem er indianerne? 22 Powwow dansefester. Indianske identiteter Ulla Ebbe-Pedersen POW WOW DANSEFESTER INDIANSKE IDENTITETER 22 Powwow dansefester 3 Indiansk identitet har i dag et langt større perspektiv end tidligere. Der er langt flere måder at være indianer på,

Læs mere

Indianer for en dag. Lav dit eget indianernavn. Vælg et beskytterdyr

Indianer for en dag. Lav dit eget indianernavn. Vælg et beskytterdyr Indianer for en dag Har du læst teksterne på væggen om indianernavne og indianerne og dyrene? Så ved du lidt om indianernes særlige forhold til dyrene, og hvordan indianerne får deres navne. Nu skal du

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Plus Tantra Transformation

Plus Tantra Transformation mandag den 25. april 2016 www.livetssted.dk Mail: tantra@livetssted.dk Phone: +45 21 403 487 Shamansk Ceremoni Udbyder: Livetssted.dk V/ Thor Sejer Weimar Haslevvej 81 B, Højgaard 4100 Ringsted Hvad er

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt.

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. Et trist sted, sagde Knøs. Men det er her, vi kan finde Tyrfing, svarede

Læs mere

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Dag 38 Canada d. 8/9-2016

Dag 38 Canada d. 8/9-2016 Dag 38 Canada d. 8/9-2016 Efter en rolig nat uden at blive smidt væk af nogen, stod vi op til den flotteste solopgang. Som ventet var der flere ledige campingpladser omkring os det må altså kunne gøres

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs.

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Vi er en mærkelig flok, tænkte han og så rundt på dem. Bjarke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3.

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Kapitel 1. Mombasa 3 Kapitel 2. Ørkenens fare 3 Kapitel 3. Mordet 4 Kapitel 4. Fri 4 Kapitel 5. Bjerghulen 4 Afsnit 1 4 Afsnit

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Side 1. Dragen i søen. historien om sankt georg og dragen.

Side 1. Dragen i søen. historien om sankt georg og dragen. Side 1 Dragen i søen historien om sankt georg og dragen Side 2 Personer: Kongen Prinsesse Sila Georg Side 3 Dragen i søen historien om sankt georg og dragen 1 Dragen kommer 4 2 Fåret 6 3 Mørke skyer 8

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Troldmandens lærling

Troldmandens lærling Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50 Et eventyr Der var engang et land, hvor der boede nogle slemme uhyrer, som holdt børn fangne. Det syntes folkene i det land var meget synd for børnene, så de lavede en hær af soldater som skulle kæmpe

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere