Afrapportering og evaluering - TUP-projekt nr Den praktiske klimavejleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering og evaluering - TUP-projekt nr. 128212. Den praktiske klimavejleder"

Transkript

1 Afrapportering og evaluering - TUP-projekt nr Den praktiske klimavejleder

2 Titel: Den praktiske klimavejleder Udarbejdet for: Undervisningsministeriet. Den Tværgående UdviklingsPulje Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Analyse og Erhvervsfremme Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri - BAI Bygmestervej København NV November 2013 Forfattere: Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut Lone Thrane, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri BAI

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for projektet Arbejdsmetoder Organisering Projektforløb Udredning og dataindsamling Om jobprofilkataloget Den praktiske klimavejleder Jobprofiler og den tværgående jobprofil AMU-uddannelser Ny indsats Nye AMU-kurser og -pakker Lærerkvalifikationer og læreruddannelse Lærerundersøgelsen Læreruddannelse Evaluering af det samlede projekts forløb og resultater Det tværfaglige samarbejde i projektet Kvalificering af underviserne AMU-kurser og pakker

4 1. Indledning Denne rapport markerer afslutningen på projektet Den praktiske klimavejleder, som indgik i Undervisningsministeriets tværgående udviklingspulje i Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) og Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme Baggrunden for projektet Klima- og energispørgsmål er kommet højt på den politiske dagsorden. Ekstremt vejr har medført millionskader. Samtidig har Klimakommissionen påpeget, at der skal tages fat på at nedbringe energiforbruget i bygninger i Danmark, da disse står for 40 pct. af det samlede energiforbrug. Bolius boligejerundersøgelse 2013 har dokumenteret, at der er behov for viden om, hvordan man som boligejer griber forbedringer af sin ejendom an. De store aktører vil benytte relevante rådgivere, mens husejere med mindre ejendomme eller med færre midler typisk vil henvende sig til deres lokale håndværker. Håndværkeren kan derfor komme til at spille en vigtig rolle for klimasikringen af boliger. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) har taget initiativ til et bredt samarbejde med det formål at kvalificere de udførende bygningshåndværkere og ejendomsfunktionærer til at arbejde med og rådgive om klimarigtig bygningsrenovering. Det er udvalgets overbevisning, at man ved at efteruddanne håndværkere kan medvirke til at skabe en jobniche, der øger beskæftigelsen inden for bygge og anlæg. Byggeri og Bygningsservice er resultatet af et samarbejde mellem mange forskellige faglige aktører. Derfor var det naturligt, at alle relevante efteruddannelsesudvalg blev inviteret til at deltage i arbejdet med at udvikle Den praktiske klimavejleder. Ud over BAI deltog Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi, Anlægsgartnernes Efteruddannelsesudvalg samt Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg. Det har været BAI s ønske at udvikle en kursuspakke, der kan udbydes bredt til alle de deltagende udvalgs fag, samt at arbejde for, at denne pakke fik et indhold og en kvalitet, som medvirker til, at den kan opnå en bred anerkendelse i branchen Arbejdsmetoder Udviklingsgruppen bestod af en repræsentant for de fire efteruddannelsesudvalg for BAI, Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi, Anlægsgartnernes Efteruddannelsesudvalg samt Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg. Derudover deltog fire erhvervsskoler: Syddansk Erhvervsskole Odense, EUC Nord, AMU Nordjylland samt Construction College Aalborg. Disse skoler dækker tilsammen fag fra de fire efteruddannelsesområder. Deltagerne i udviklingsgruppen har afholdt møder med jævne mellemrum. På møderne blev der fremlagt analyser og undersøgelser, og på den baggrund er de næste skridt i processen blevet besluttet. Skolerne har i hele projektets forløb været aktivt inddraget i arbejdet og sikring af fremdriften. 4

5 Der er gennemført syv faser i arbejdet: På baggrund af interview og indsamling af materiale er der udarbejdet profiler på de kompetencer, som de udførende skal besidde for at fungere som praktisk klimavejleder. Dette materiale indgår i bilag 3. Der er gennemført en lærerkompetenceundersøgelse for at afdække hvilket indhold, læreruddannelsen skal indeholde. I bilag 2 findes den rapport, der i detaljer beskriver undersøgelsen af undervisernes kompetencer. Der er udviklet en kursuspakke til den praktiske klimavejleder. De udviklede kurser samt det forløb, de er en del af, gennemgås i kapitel 3. Der er udviklet og gennemført læreruddannelse. Læreruddannelsen er beskrevet i kapitel 6.2 (se desuden bilag 4 for en detaljeret oversigt over forløb og indhold). Kursuspakken har været afholdt, og på den baggrund viste der sig et behov for to nye AMU-mål (kapitel 5). De nye mål er udbudt i en ny og forbedret kursuspakke. Desværre har det på nuværende tidspunkt ikke været muligt at samle deltagere til at afholde kurserne Organisering TUP-projektet har været forankret i Byggeriets Uddannelser og hos Teknologisk Institut. BAI har nedsat en styregruppe, der løbende har fulgt projektet. Der blev desuden nedsat en udviklingsgruppe bestående af repræsentanter for alle projektets partnere, som er de fire efteruddannelsesudvalg og de fire deltagende skoler. Denne gruppe har jævnligt holdt møder og taget stilling til de enkelte faser og produkter i projektet. Ligeledes har gruppen bidraget med kontakter. Efteruddannelsesudvalgene har spillet en vigtig rolle på flere punkter. Projektets første skridt har været at udvikle, hvad der i projektet er blevet refereret til som T-modellen. T- modellen er fundamentet for det tværfaglige samarbejde både i projektet og i de enkelte efteruddannelsesforløb. Kort fortalt er tanken med T-modellen, at der er behov for tværfaglig indsigt, forståelse og anerkendelse af den tværgående stav i T et. Og desuden er der behov for en række fagfaglige kompetencer inden for de enkelte områder (bygningen, teknikken, udenomsarealerne samt drift af ejendommen). Udvalgene har bidraget til viden om, hvilke AMU-mål der findes i relation til klimaspørgsmålet. Derudover har de været med til at samle deltagere til lærerundersøgelsen og læreruddannelsen. Udvalgene har udviklet de fornødne nye mål i et konstruktivt samarbejde. Også de deltagende skoler har spillet en afgørende rolle i projektet. Skolerne har bidraget med kontakter til virksomheder, de har stillet undervisere til rådighed for lærerundersøgelsen og læreruddannelsen, og de har været facilitatorer på lærerkurset samt gennemført AMU-kursuspakken. Enkelte af de deltagende skoler har derudover været involveret i at udvikle kompetenceprofiler og undervisningsmateriale til forløbet i Den Praktiske Klimavejleder. 5

6 2. Projektforløb 2.1. Udredning og dataindsamling De seneste år er boligernes forbrug af energi kommet højere op på dagsordenen. For at understøtte denne udvikling er der opstået en række initiativer rundt omkring i landet. Et af projekterne i front er Energiprofferne (Frederikshavn). Her er flere mindre virksomheder gået sammen i et netværk og har efteruddannet deres medarbejdere til opgaver inden for energi og energirenovering. Kommunerne står bag en række initiativer. Disse initiativer indebærer også opkvalificering af de udførende og har navne som Klimahåndværkeren (Helsingør) og Zero-håndværkeren (Sønderborg). Fælles for dem alle er, at der bruges AMU-uddannelser i opkvalificeringen. Dataopsamlingen har bestået i en oplistning af disse strukturer og i en analyse af de uddannelser, der har indgået i initiativerne (se bilag 1). Hovedparten af AMU-strukturerne indebærer et tværfagligt element, idet udfordringen med energioptimering og tætte huse kræver et tværfagligt samspil. Til det tværfaglige element er der anvendt AMU-mål, som er hentet i et områdes AMU-mål. Der er således sammensat forløb, der består af AMUmål, der normalt hører til i forskellige FKB er (Fælles Kompetencebeskrivelser). Dette er nævnt her, fordi det har vist sig, at det kan være en barriere for at få f.eks. en elektrikermester til at sende sin svend, at det tværfaglige element i et kursus f.eks. handler om tømrernes dampspærre. De traditionelle fagskel spiller en rolle, og derfor har analysen vist, at der er behov for nye uddannelser med et tværfagligt udgangspunkt. Dataindsamlingen har herudover været koncentreret om materialer om klimaforandringer, videnportaler og andre væsentlige kilder i relation til projektets ramme. Som supplement til dataindsamlingen er der foretaget interview med virksomheder inden for en bred vifte af fag rundt om boligerne. Det tværfaglige perspektiv i projektet er blevet undersøgt i relation til de mindre virksomheders opfattelse af deres praksis og muligheder med en klimavinkel. Her har det vist sig, at der er virksomheder, der tager deres tværfaglige perspektiv alvorligt og mener, at de på sigt får en bedre troværdighed og forretning hos boligejerne ved at sætte sig ind i kundens perspektiv omkring, hvad der bedst kan betale sig at investere i af forbedringer. Også selv om man så må afgive en ordre til et andet fag. Andre virksomheder føler ikke, at de i det nuværende marked kan tillade sig den luksus at sige nej til eksempelvis en vinduesudskiftning, som de selv kan stå for og derved tjene penge på frem for at pege på, at kunden har behov for en ny energiforsyning, hvorved de selv ville miste opgaven. De virksomheder, der arbejder i netværk med andre og henviser til hinanden, har en større tryghed for, at der kan falde en ordre den anden vej ved gensidige henvisninger. Men der er ikke tvivl om, at det er en stor udfordring for kommuner og virksomheder at få netværkene til at fungere. Troværdigheden af de udførendes klimavejledning står og falder med, at de kan skelne mellem virksomhedens og kundens perspektiv. Derfor blev kundefokus også centralt i uddannelsen af de Praktiske Klimavejledere. 6

7 2.2. Om jobprofilkataloget Jobprofilkataloget med de tilhørende kvalifikationskrav er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af eksisterende materiale (Se bilag 3), gennemførte interview og input fra arbejds- og følgegrupperne. Jobprofilerne er ikke udtømmende i den forstand, at de dækker alle de arbejdsopgaver og kvalifikationskrav, der stilles til medarbejderne. Nærværende beskrivelser vedrører udelukkende den del af arbejdet, der kan karakteriseres som værende inden for temaet klimavejleder. Det betyder, at arbejdsopgaver, som er traditionelle i de eksisterende jobprofiler/jobbeskrivelser ikke er medtaget i denne oversigt. Materialet er struktureret således, at de fælles træk på tværs af fagene er samlet i ét generelt afsnit, der samtidig peger på det, vi kalder for ejendommens eller byggeprocessens knudepunkter. Dvs. de opgaver eller de fysiske steder, hvor det er helt afgørende, at fagene arbejder sammen om den fælles opgave. Et eksempel på noget sådant er dampspærren: når den er monteret korrekt i byggeriet, er det afgørende, at alle de andre fag, der efterfølgende skal arbejde i den samme bygning, er bevidste om ikke at komme til ødelægge den. Efter det generelle afsnit følger fire afsnit. De er opdelt i forhold til medarbejdernes primære arbejdsområde og deres uddannelsesmæssige baggrund: Medarbejdere der arbejder med klimaskærmen. Medarbejdere der arbejder med tekniske installationer. Medarbejdere der arbejder med anlægget omkring byggeriet. Medarbejdere der arbejder med driften af det færdige byggeri. 7

8 3. Den praktiske klimavejleder 3.1. Jobprofiler og den tværgående jobprofil Jobområdet På sigt vil der kunne etableres et nyt og udvidet jobområde inden for de fagområder, der deltager i projektet på bygge- og anlægsområdet, idet bygningshåndværkere kan bidrage til at etablere klimaresistente bygninger. Det vil sige bygninger, der på en forsvarlig måde kan modstå eventuelle konsekvenser af klimaændringer som f.eks. voldsomme storme, store snemasser og monsterregn. Håndværkere og ejendomsfunktionærer vil f.eks. kunne medvirke på følgende områder: Registrering af eksisterende (og uhensigtsmæssige) forhold i forhold til voldsomme klimaforhold. Forebygge bygningsødelæggelser forårsaget af klimaforhold. Udbedre eksisterende ødelæggelser forårsaget af klimapåvirkninger. Renovere og nybygge bygninger, så de er klimaresistente. Kommunikere med andre relevante faggrupper (håndværkere, ingeniører, arkitekter mv.), som medvirker i forbindelse med klimarigtigt byggeri. I øjeblikket igangsættes der kun i begrænset omfang privat nybyggeri, samtidig med at borgerne i stigende grad oplever konsekvenser af klimaændringer (kraftig vind, øget snetryk, kulde, regnmasser, oversvømmelser mv.). Derfor er der en voksende erkendelse af, at boligen skal rustes renoveres til at modstå konsekvenserne af klimaforandringerne. De udførende også dem der arbejder med energireduktion har traditionelt betragtet en byggesag fra deres egen faglige vinkel. Med uddannelse i den udviklede kursuspakke kan de fremover udarbejde klimarigtige renoveringsplaner, ligesom ejendomsfunktionærerne kan udarbejde en systematisk bæredygtig og klimarigtig renoveringsplan. Byggereglement 2010 reducerer allerede nu energiforbruget med 25 pct. i forhold til BR Det forventes yderligere reduceret med 25 pct. i BR Dertil kommer regeringens udspil om, at Danmark i løbet af forholdsvis få år skal være uafhængig af fossile brændstoffer som f.eks. olie og gas. Det forventes at stille store krav til installationer, vvs og el. Håndværkerne i dag er imidlertid ikke i tilstrækkelig grad rustede til disse nye udfordringer og helhedsorienterede løsninger. Når de store ejendomme skal renoveres, vil der normalt være rådgivere med i projekteringen. Men i de små byggesager enfamiliehuse er det i mange situationer håndværkeren, der foreslår hvilke tiltag, der skal gennemføres. Flere fag har udviklet arbejdsmarkedsuddannelser, der giver håndværkeren kompetencer i forhold til energirigtig renovering. Der er f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser for tømrere i, hvordan energiforbruget i en ejendom kan reduceres ved at forbedre isolering, og for elektrikere og vvsinstallatører, som kan installere, styre og optimere forskellige energikilder. Problemet er, at disse uddannelser udelukkende kvalificerer håndværkerne inden for eget spor/fag, og den baggrund giver ikke i tilstrækkeligt omfang forudsætninger for at vejlede i, hvordan klimarenovering gribes mest hensigtsmæssigt an. 8

9 Med uddannelsesstrukturen i Den praktiske klimavejlederuddannelse er de udførende faglærte såvel som de ufaglærte eller ejendomsservicefunktionærer på tværs af fag forberedt til at fungere som vejledere af primært private kunder, der skal have renoveret ejendomme. Den praktiske klimavejleder er inden renovering igangsættes i stand til at analysere en bygning ud fra en helhedsbetragtning, som inkluderer både isolering af vægge, nye vinduer, ændret opvarmningsform, afledning af vand, etablering af recipienter (f.eks. grønne tage og afløbsbassiner, tilsyn (automatisk eller direkte), brugerservice og opfølgning). På denne baggrund rustes de mindre håndværksvirksomheder og deres ansatte til at være klimarenoveringsvejledere for mindre ejendomme, og det giver ejendomsservicemedarbejderen mulighed for at have blik for klimarenoveringsbehovet og -mulighederne. Fokus er på de små virksomheder og byggesager, fordi de større virksomheder har egne rådgivere eller køber rådgivere ind. Og de store byggesager og offentlige byggerier anvender ligeledes specialuddannede rådgivere AMU-uddannelser AMU-uddannelser udbydes generelt i mindre uddannelser af en halv dags til ca. 15 dages længde. I dette projekt handlede det derfor om at udvælge relevante AMU-mål i en struktur, der harmonerer med den T-Kompetencemodel for Den praktiske klimavejleder, som de deltagende efteruddannelsesudvalg havde udviklet. Samtidig skulle det afgøres, om det eksisterende udbud af uddannelser var tilstrækkeligt, eller om der var behov for at udvikle nye AMU-uddannelser. Målet var en T-kompetencemodel, der skiller klimavejlederkompetencer fra de udførendes faglige profiler. På baggrund af projektets undersøgende faser blev der udviklet et katalog over de eksisterende AMU-uddannelser, der er relevante for den praktiske klimavejleder. Det var så op til de deltagende skoler at finde målgruppen i deres lokalområde. I en fra BAI til skolerne den 7. september 2012 blev det formuleret således: Det er vores opfattelse, at det er de deltagende skoler, der har størst indsigt i hvilken målgruppe, det vil være mest relevant at udvikle og afprøve uddannelsen som Praktisk klimavejleder på. Vi har derfor ikke fastlagt en egentlig AMU-uddannelsesrække, som vil føre frem til de kompetencer, som en praktisk klimavejleder skal have. I har derfor mulighed for at give klimauddannelsen en lokal vinkel, der svarer til det behov, I vurderer, der er i Jeres lokalområde. Det er dog vores klare opfattelse, at uddannelsen kun giver mening, hvis der er flere fag på kursus sammen. I kan enten vælge bestemte virksomhedstyper/fag ud eller rette forløbet bredt mod alle de fag, vi har med i projektet. Der er afsat tid i læreruddannelsen til at vælge relevante AMU-mål. Inden kurset er det derfor en opgave for jer sammen med de undervisere der skal deltage på læreruddannelsen at debattere og indkredse, hvilken målgruppe I vil rette AMU-forløbet mod, således at I senere kan målrette jeres markedsføring mod de relevante deltagere. Udviklingsgruppens første udbud af den praktiske klimavejleder var en løs struktur af AMU-mål, som de deltagende skoler skulle udbyde fleksibelt ud fra deres målgruppe. 9

10 Afprøvningen af denne model førte imidlertid til et behov for en national struktur med helt nye centrale uddannelsesmål. I efteråret 2011 konstaterede skolerne, at de havde visse problemer med at udbyde Den praktiske klimavejleder. F.eks. at man ikke kunne udbyde tømrerens dampspærre til en elinstallatør. Desuden ønskede man en fælles kerne af viden, der kunne dække de særlige tværfaglige klimakompetencer. Et møde i udviklingsgruppen førte derfor til, at man aftalte, at efteruddannelsesudvalgene i samarbejde skulle udvikle nogle nye mål samt fastlægge en AMU-struktur. Resultatet blev to nye mål og en struktur byggende på eksisterende fagligt funderede AMU-mål. Et godt samarbejde mellem efteruddannelsesudvalgene førte til udviklingen af denne struktur. 10

11 KLIMASKÆRM TERRÆN TEKNIK Teknologisk Institut 4. Ny indsats Den udvidede T-model med en fælles overligger på generel viden og derunder ejendomsfunktionærernes faglighed i forhold til at drifte og servicere energi- og klimarigtige løsninger samt tre områder, der dækker de øvrige fag. GENEREL VIDEN Ejendomsfunktionær DRIFT OG SERVICE Tømrer, murer Struktør, anlægsgartner VVS, elektriker 11

12 5. Nye AMU-kurser og -pakker På baggrund af udviklingsgruppens beslutning udviklede de involverede efteruddannelsesudvalg nedenstående to mål og fik dem godkendt i Undervisningsministeriet. AMUmålet er nu knyttet til BAI. AMU-Nummer: Titel: Varighed: Kundefokus og valg af klimaløsninger 2,0 dage. Deltagerne kan fungere som klimavejleder på baggrund af viden om de juridiske og faglige problemstillinger, der er forbundet med at være henholdsvis vejleder eller rådgiver. Deltagerne kan dermed klart afgrænse sig fra rådgiverfunktionen og kan med udgangspunkt i eget fagområde og på baggrund af viden om klimarigtige løsninger bidrage til at afdække kundens behov i dialog med kunden. Endelig kan deltagerne ved hjælp af simple tilbagebetalings-/beregningsmodeller gøre det muligt for kunden at prioritere investeringer i energi- eller klimarenovering ud fra et helhedsorienteret perspektiv. AMU-Nummer: Titel: Varighed: Energi-/klimarenovering og drift i & ved ejendomme 2,0 dage. Deltagerne kan ud fra kendskab til klimapåvirkninger og samfundskrav, herunder principper for bæredygtighed og BR 2020-rammen udarbejde løsningsforslag, der optimerer ejendommen og de omkringliggende arealer. Deltagerne kan i dialog med kunden udpege fokusområder inden for eget fag og kan ved knudepunkter samarbejde med andre fagområder i forbindelse med energi-/klimarenovering og drift i og omkring ejendommen. Oplægget er, at disse mål, der udgør den tværgående opkvalificering, knyttes sammen med fag-faglige mål i de faglige søjler. Drift og service: 7 dage Energioptimering i bygninger, daglig drift Miljø i praksis Klimaskærm: 7 dage Isolering energirigtige løsninger ved isolering Dampspærre renovering af ydervægge 12

13 Radonsikring i byggeriet Råd og svamp udbedring af skimmelsvamp Termografering af bygninger Teknik. VVS og el. 5 dage Energiservice, tekniske installationer Energitjek, tekniske installationer Salg af energibesparende installationer Terræn: kloak, struktør, anlægsgartner. 8 dage Afvanding og nedsivning fra belægningsarealer Kloakering Anvendelse og afledning af regnvand 6. Lærerkvalifikationer og læreruddannelse 6.1. Lærerundersøgelsen Som en del af projektet var det planlagt at udvikle og udbyde læreruddannelse. Der findes ingen oversigter over undervisernes kompetencer, så udviklingsgruppen besluttede, at det ville være optimalt, hvis man ud fra en undersøgelse kunne opnå en mere faktuelt baseret viden om, hvor midlerne i projektet kunne gøre størst gavn. Der har været anvendt et elektronisk spørgeskema, som Teknologisk Institut har licens til og gode erfaringer med at bruge. Systemet fungerer ved, at deltagerne via en inviteres til at deltage i undersøgelsen. Fra en er der et link direkte til skemaet, og desuden er der en anvisning på, hvordan man kan komme til undersøgelsen via internettet. De 172 personer, der udgør den totalpopulation, der har fået tilsendt skemaet, er undervisere på erhvervsskoler og AMU-institutioner. For at skabe volumen i undersøgelsen er det ikke udelukkende undervisere fra de skoler, der deltager i projektet. Selvom det i første omgang vil være dem, der bliver tilbudt det lærerkvalificeringsforløb, der er en del af projektet. Adresserne er indsamlet via de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalgene og deres kontakter på uddannelsesinstitutionerne. 172 personer har således fået en henvendelse med en invitation til at deltage i undersøgelsen. 126 har besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 73 pct., hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Da der desuden er en god spredning blandt de faggrupper, der har besvaret undersøgelsen, betragter vi den som valid og retvisende. 13

14 Deltagerne skulle indledningsvis svare på et spørgsmål om, hvad deres grundlæggende faglige uddannelse er, og hvilken pædagogisk uddannelse de har. De skulle ligeledes afkrydse, om de underviser på EUD og/eller på VEU. Da hovedformålet er at få et pejlemærke i forhold til undervisernes faglige kompetencer, når det drejer sig om bæredygtigt byggeri, og i forhold til deres kendskab til de bestemmelser, der ligger i bygningsreglementerne, har dette naturligvis været et af de centrale spørgsmål. Dernæst følger en række spørgsmål om, hvilke kurser underviseren har deltaget i og/eller undervist på. De kurser, der er omtalt, er blevet udpeget af de faglige efteruddannelsesudvalg, som er en del af projektet. Det vil sige Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri, Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat, Anlægsgartnernes Efteruddannelsesudvalg samt Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi. De fire udvalg/sekretariater har inden for hver deres område udpeget de kurser, som de mente lå inden for den samlende overskrift kurser inden for bæredygtigt og energirigtigt byggeri. Dette resulterede i en liste på i alt 54 eksisterende selvstændige AMUkurser. De afsluttende spørgsmål vedrører deltagernes opfattelse af deres egne kompetencer i forhold til Bygningsreglement 2010, 2015 og Da spørgeskemaet var udviklet, blev det først godkendt af projektets følgegruppe, og derefter blev det pilottestet af fem undervisere på forskellige skoler. De kommentarer, der kom, som vedrørte opsætning og formulering, er efterfølgende indarbejdet i skemaet Læreruddannelse Udgangspunktet for læreruddannelsen var det AMU-kursus i Den praktiske Klimavejleder, som hver af de tilknyttede skoler planlagde at gennemføre i december Indholdet af læreruddannelsen bygger på resultaterne fra lærerundersøgelsen (bilag 2) og er beskrevet i bilag 4. 14

15 Forslag til uddannelsestemaer (1.marts 2012) Innovation og kreativitet Kendskab til regler for vejledning og rådgivning Viden om lokale forhold. Udnytte de regionale netværk Hvor hentes information Tværfaglig indsigt og samarbejde. Ledelse og salg Andre fags kompetencer Vurdering af ejendom. Vejledning om tiltag. Service og kundefokus. Salg og mersalg. Markedsføring Eget fags muligheder Finansiering og økonomi Lovgivning og EU-direktiver. CO2-kvoter Klima og energividen Bygningsreglement Hver af de fire deltagende skoler deltog med to lærere. De øvrige pladser blev udbudt til andre interesserede gennem de deltagende efteruddannelsesudvalg. Afholdelsen af læreruddannelsen er en del af TUP-projektet. Overordnet set, er undervisningen af faglærerne varetaget af Videncenter for Energirenovering. De materialer, som videncentret har udviklet, er rettet mod de udførende. Så her kan man hente praksisnære løsninger på energiområdet kombineret med klima- og forretningsforståelse. Undervisningen stod Kaj Borggren fra Videncenter for Energirenovering for i samarbejde med en konsulent inden for salg og kundefokus. 15

16 I projektets udviklingsgruppe var der enighed om at sikre et miks mellem en faglig og en pædagogisk dimension i læreruddannelsen. Derfor fik pædagogisk læringskonsulent Steen Elsborg til opgave at tilrettelægge lærerforløbet. EUC Nord i Hjørring faciliterede uddannelsen. Både rent praktisk, men også pædagogisk ud fra deres erfaring med Åbent værksted-pædagogik. Det centrale i planlægningen af læreruddannelsen var, at undervisningen blev pædagogisk eksemplarisk og havde en direkte transfer til den kommende AMU-undervisning. Det er en særlig udfordring for de fleste undervisere, at kursisterne kommer fra flere fag og med fagligheder, der skal i spil i undervisningen for at opnå den ønskede profil på Den praktiske klimavejleder. Læreruddannelsen blev afviklet d. 17. og 18. september samt den 1. oktober Materialer fra lærerkurset er vedlagt som bilag Evaluering af det samlede projekts forløb og resultater 7.1. Det tværfaglige samarbejde i projektet I forbindelse med afslutningen af projektet er der blevet gennemført en indsamling af deltagernes dvs. de fire skolers samt efteruddannelsesudvalgenes oplevelse af projektets forløb. Dels via et fokusgruppeinterview, dels via . Alle deltagerne er enige om, at det har været værdifuldt at skulle arbejde så tæt sammen om et tværfagligt projekt, og at det samtidig har været udfordrende og svært. Efteruddannelsesudvalgene havde før dette projekt ikke erfaring med konstruktivt samarbejde. De kendte naturligvis hinanden, men havde også meget klare opfattelser af hvilke positioner, de hver især havde. Og tværfaglighed kunne opfattes som en trussel. Det er derfor helt centralt, at tværfaglighed defineres tydeligt: Viden om og respekt for andres fag. Det betyder, at de udførende arbejder sammen om knudepunkter i byggeri, anlæg og drift. Og på den måde bliver det ikke opfattet som en trussel udvanding af faget. Deltagelsen af de fire efteruddannelsesudvalg i projektet opleves som en åbning af fremtidige konstruktive samarbejder. Vi har lært hinanden at kende, og det har givet nye samarbejdsmuligheder. Deltagerne i projektets arbejdsgruppe har løbende skullet sikre sig, at deres politiske bagland har været trygt og tilfreds med den udviklingsvej, som projektet har taget, og at der i baglandet var opbakning til arbejdet. Politikerne var selvfølgelig også involverede, da projektet blev udviklet og ansøgt. Men en ting er at gå fra de overordnede ideer til i praksis at samarbejde på tværs af udvalg, uddannelser og skoler. Udviklingen af T-modellen har været genial. Den er nem at kommunikere, og den udfordrer ikke fagene, hvis man var bange for det, men giver alligevel mulighed for at udbyde fagene tværfagligt. Og det er tydeligt, at ambitionen ikke er, at alle skal kunne alting. 16

17 Som det fremgår af ovenstående citat, har udviklingsgruppen ikke mindst efteruddannelsesudvalgene haft behov for at tydeliggøre, hvad tværfaglighed, som jo er et centralt begreb i arbejdet, betyder i dette projekts sammenhæng. Tværfaglighed kan være svær at udøve i praksis på AMU. Det gælder som regel kun på de bløde fag. Det er faggrænserne, der spiller ind, og nogle fagfolk vil have faget for sig selv. Spørgsmålet om multisjakkene spøger fortsat, og både skoler og udvalg oplever, at det er godt at kunne tale om samarbejde og indsigt på tværs af faggrænser for at opnå et klima- og energirigtigt bæredygtigt byggeri. Den største gevinst er, som jeg ser det, at det nu er muligt at udbyde tværfagligt, så vi kan få en fælles forståelse af de forskellige fags udfordringer, og så det bliver muligt at se sit eget fag med en anden fagoptik. Ikke sådan at murere skal lave tømrerarbejde, men sådan, at der bliver en større bevidsthed om, hvordan der opnås den for kunden/miljøet bedste løsning. De deltagende skoler og efteruddannelsesudvalg tilkendegiver altså, at der er opnået en del gode resultater i forbindelse med projektet, men at der fortsat er store udfordringer, der skal adresseres. En del af det problem hænger sammen med, at materialeproducenterne også er kursusleverandører, hvorved uvildighed og objektivitet går tabt, og hvor AMU-udbyderne ikke kan konkurrere. Vi har også fået et større udvalg i AMU-mål, som belyser indholdet i bæredygtigt byggeri. Med byggematerialers livscyklus og de to nye mål er vi da kommet et stykke vej, men med DGNB som standard for fremtidens byggeri og en manglende forbindelse til producenter/leverandører, er der stadig nogle udfordringer, som kræver forbedring og vovemod. Der har undervejs været en livlig diskussion om hvordan, hvorfor, hvem, etc. Det er en diskussion, som er nødvendig for at lave fundamentet til forandring. Hvis vi fortsat kun passer vores egen andegård, så vil udfordringen aldrig lykkedes. Det er dog frustrerende, at det, som er god latin det rigtige budskab ændres med de mange aktører og forskellige politiske holdninger. Så det bliver også en kamp. Men der er i hvert fald nu en gruppe (deltagerne), som er rustet til at tage deres (vores) del af kampen til gavn for miljøet og fremtiden. Undersøgelsen af lærernes kompetencer har sat tanker i gang også i efteruddannelsesudvalgene. Men spørgsmålet er, hvordan de i større udstrækning kan være med til at sikre, at der på skolerne er de tilstrækkelige, opdaterede kompetencer. Undersøgelsen af faglærerkompetencerne var ret opsigtsvækkende. Den kortlægning tror jeg, at der bør følges mere op på. I skoleregi har projektet medført, at der er skabt nye samarbejdsrelationer mellem nogle af skolerne. Dog med den bemærkning at det er nemmere mere oplagt at samarbejde med nogen, der har de samme uddannelser. Som f.eks. bygge- og anlægsområdet. I praksis betyder det, at det er vanskeligere, hvis man ikke på egen institution har under- 17

18 visere inden for et fagområde. Skolen kan have svært ved at inddrage f.eks. ejendomsserviceperspektivet eller el/vvs, hvis det ikke udbydes på skolen. Vi har fået knyttet nogle stærke samarbejdsbånd på tværs af skolerne, der hvor vi kan supplere hinanden, og der hvor der er nogenlunde den samme kultur på skolerne. Det kan være svært at samarbejde på tværs af fag og skole!. De deltagende skoler oplever også, at det er et vigtigt parameter for et godt samarbejde, at den skole, der skal samarbejdes med, går til arbejdet på nogenlunde samme måde som de selv. Forstået således, at samarbejdet prioriteres, og at man sætter sig ud over konkurrencen om at udvikle kurser og tiltrække kursister primært til egen institution. Udfordringerne blev tydelige, da vi sammen skulle udvikle de nye mål. Her slog traditioner og holdninger igennem. Det har været utroligt givende at se, hvad de forskellige fag har kunnet byde ind med til det fælles, og samtidig blive bevidst om, hvilken rolle det spiller i forhold til energi og miljø. Grundlæggende er der ingen tvivl om, at underviserne både i projektet og på lærerkurset har oplevet, at det har været spændende og udviklende at være en del af. På faglærerkurset blomstrede tværfagligheden. Det mest værdifulde har været samling og erfaringsdeling med kollegaerne især i forbindelse med faglærerkurset. Kendskab til andres måder at gøre ting på er altid godt. Fremadrettet er succesen meget afhængig af, at projektets erfaringer og de konkrete mål er forankret på skolerne. Det vil sige, at der ud over de enkelte lærere, der har deltaget i forløbet og læreruddannelsen, er et ledelsesengagement og en vilje til at fastholde udbud og undervisere, der kvalificeret kan undervise. De deltagende efteruddannelsesudvalg og skoler afslutter evalueringen af forløbet med at tilkendegive, at de ønsker at samarbejde fremover om nye tværfaglige aktiviteter. Både i relation til klima- og energispørgsmål, men også i forhold til det tema, der er meget fokus på nu nemlig optimering af den samlede byggeproces Kvalificering af underviserne Som tidligere beskrevet blev der gennemført en foranalyse af lærernes kompetencer om en række forhold vedrørende klimarigtig renovering. Denne undersøgelse viste, at der var et stort oplevet efterslæb hos alle undervisere inden for alle de involverede faggrupper. I efteruddannelsesudvalgene vakte undersøgelsens resultater på den ene side overraskelse over, at så mange oplevede så stort et behov for et kompetenceløft. Og på den anden side var der flere tilkendegivelser af, at problemet er kendt, men at det viste sig at være større end antaget. Der har efterfølgende været lidt debat i forhold til nogle af spørgsmålsformuleringerne i dele af undersøgelsen. Nogle mener, at der er mulighed for misforståelse, når der spørges til respondentens oplevelse af, om de er opdaterede i forhold til bygningsreglementet. Hvis respondenten har opfattet det således, at vedkommende skal kunne hele eller 18

19 dele af bygningsreglementet udenad, er det selvfølgelig en fejl. Spørgsmålet er møntet på at undersøge, om de mener, at de har et tilstrækkeligt kendskab til BR 2010 og kan inddrage de dele i undervisningen, der er relevante for eget fagområde. Der er dog i forbindelse med evalueringen tilkendegivet anerkendelse af undersøgelsens resultater. Undersøgelsen af lærernes kompetencer kom som noget af et chok og en ubehagelig øjenåbner. Men vi bliver nødt til at tage resultatet alvorligt. De deltagende efteruddannelsesudvalg har debatteret, hvorledes de kan understøtte, at underviserne fremover kvalificeres bedre. På uddannelsesinstitutionerne AMU såvel som EUD er der et begrænset budget til efteruddannelse af underviserne, og en stor efter nogens mening, uforholdsmæssig stor del af budgettet anvendes til lærernes pædagogiske diplomuddannelse. En anden udfordring er, at det på nogle skoler kan være vanskeligt eller der er en modvilje mod at frigive underviserne til efteruddannelse. Det kan opleves som et krydspres, at lærerne skal efteruddannes, samtidig med at skolen som selvstændig virksomhed skal drives og som minimum være i økonomisk balance. Dette kan føre til, at lærerne sættes til at undervise mere. Endelig blev det i fokusgruppen diskuteret, hvorledes man kan håndtere den udfordring, der består i, at det ikke er alle undervisere, der erkender, at de selv har et behov for kompetenceudvikling. Muligheden, for at de eventuelle kommende efteruddannelsesmuligheder først og fremmest søges af de forvejen engagerede og opdaterede lærere, foreligger, og kun en aktiv styring fra ledelsen vil kunne forebygge dette. I lyset af ovenstående var det dejligt, at der var 20 lærere, der deltog på lærerkurset (2 + 1 dag) den 17. og 18. september og den 1. oktober Hver af de deltagende skoler i projektet havde fire undervisere med, hvilket er et tegn på, at deres skolers ledere er opmærksomme på behovet for efteruddannelse af underviserne. Deltagerne repræsenterede områderne: tømrer, træfagene, ejendomsservice, VVS, råd/skimmel/svamp, dampspærre, murer, anlægsgartner, kloak og el. Den sidste dag på kurset var der afsat tid til at evaluere det samlede forløb. Nedenfor følger de deltagende læreres evaluering af kursusforløbet samt deres anbefalinger. Evaluering Kursets to første dage, hvor der var fokus på de faglige problemstillinger, var meget værdifulde, fordi de gav overblik. Det var givtigt at få indblik i de mange forskellige værktøjer, der findes, og som kan understøtte arbejdet som klimavejleder. Som f.eks. forskellige hjemmesider, videnportaler og beregningsværktøjer, der kan vise værdien af isoleringer eller andre tiltag. Underviserne synes, at det var godt at få en gennemgang og omsætning af Bygningsreglementet, som godt kan forekomme lidt truende, men som i virkeligheden i lige så høj grad kan åbne for muligheder som for begrænsninger. Salgstemaet gav god mening, fordi salg ikke er et tema, som plejer at være en del af de fagtekniske kurser. Men i denne sammenhæng i forhold til klimavejlederen er det vigtigt at kunne sælge budskabet. Underviserne forventer, at mange af deres kursister 19

20 ligesom lærerne selv vil synes, at det er vanskeligt og anmassende og dermed grænseoverskridende at være sælger og vejleder på en gang. Deltagerne på kurset diskuterer, om det er muligt at adskille de to roller og bliver enige om, at det er vigtigt, at salgsarbejde inddrages i de kommende AMU-forløb. Som en del af salgstemaet indgår det, at sælgeren (klimavejlederen) skal være i stand til at sætte sig ind i køberens/kundens/bygherrens perspektiv og forudsætninger. Deltagerne på lærerkurset er enige om, at det er et centralt læringspunkt. Denne anbefaling afspejler sig konkret ved at være omdrejningspunktet for det ene af de nyudviklede AMU-mål nemlig kundefokus og valg af klimaløsninger. Deltagerne er meget tilfredse med de cases, der blev anvendt i undervisningen, og vurderer, at de helt eller delvis vil kunne anvendes på de kommende AMU-kurser. Ved afslutningen af det første todages kursusforløb og på baggrund af evalueringen af det blev det besluttet, at der på endagsforløbet skulle være et modul vedrørende de udendørsarealer kloak og anlægsgartnernes områder som ikke var blevet tilstrækkelig belyst på den første del af kurset. For alle deltagerne, men ikke mindst for dem, der kom fra andre områder i byggeriet, var der megen ny viden i dette modul, som fungerede som en øjenåbner i forhold til, hvor stor betydning udenomsarealerne har i forhold til klimasikring. Deltagerne fra ejendomsserviceområdet fandt, at stort set alle de områder, der var på kurset, kunne anvendes i deres kursuskontekst, fordi de netop overtager ansvaret, når bygningen og udenomsarealerne skal driftes og serviceres. Alle deltagerne tilkendegiver, at kurset har været med til åbne deres øjne for betydningen af de andres fag og deres bidrag til klimarigtigt byggeri. Alle deltagerne anerkender, at der er et behov for at have et tværfagligt blik på bygge- /anlægs-/driftprocesserne i forbindelse med byggeri. Deltagerne bekymrer sig om, hvorvidt og i hvor stor udstrækning der hos deres uddannelsesledere på de enkelte skoler og indgange vil være plads til at implementere det tværfaglige perspektiv. Det hænger ifølge kursisterne sammen med, at alle områder/indgange bliver målt og vejet individuelt, og tværfaglighed giver ikke ekstra point. Men deltagerne på lærerkurset vil forsøge at tage debatten lokalt på deres institutioner og agitere for, at den praktiske klimavejleder er en god ide. Og under alle omstændigheder betragtes det som opbakning til den tværfaglige ide og de kommende kursusforløb, at 20 undervisere har gennemført lærerkvalifikationsforløbet. Anbefalinger Der skal arbejdes med, hvad begrebet tværfaglig betyder og indebærer. Der er nogen, der får megen modstand, når de hører begrebet, fordi de tror, det hænger sammen med multisjakideen, hvor alle skal kunne alting. Og modstanderne synes, at konsekvensen er, at ingen kan noget på et tilstrækkeligt dybt fagligt niveau. Den anden yderlighed er, at det bare betyder samarbejde. 20

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Sommernyt fra EPOS I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej fra EPOS, samt lidt om,

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

Kursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år

Kursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursussted Dato, år 1 Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursusprogram Work-shops! Om Energitjenesten Introduktion til kursus og drejebogen Formålet

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

AMU medvirker til en bedre byggeproces

AMU medvirker til en bedre byggeproces AMU medvirker til en bedre byggeproces Elsborg & Schantz Innovative læringsrum Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) det handler om at blive involveret og engageret i processen! Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder:

Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder: Læringspunkter anbefalinger teori og praksis Antagelsen bag projektet er, at virksomheder, lærlinge og erhvervsskoler vil have udbytte af et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder, hver på sin

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Planer og muligheder for energirenovering

Planer og muligheder for energirenovering Planer og muligheder for energirenovering Baggrunden Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Videncenteret skaber viden om konkrete

Læs mere

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Håndbog for samarbejdspartnere

Håndbog for samarbejdspartnere Håndbog for samarbejdspartnere Intro Velkommen til Erhvervsakademiet Nordsjælland. Som Erhvervsakademi dækker vi et bredt område af uddannelser og kurser. Vores mål er at være regionens kvalificerede uddannelsespartner

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Referat fra 1. møde den 4. december 2013

Referat fra 1. møde den 4. december 2013 BedreBolig Opstartsmøde for de 9 første kommuner 04. december2013 J.nr. Ref.XNE Side 1 Referat fra 1. møde den 4. december 2013 Formål med mødet: Præsentation, drøftelse og igangsættelse af projekt til

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013 Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer En gevinst for dig, dine kunder og miljøet 0 ZERObyg ZERObyg er et projektsamarbejde

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Virksomhedscase slagter

Virksomhedscase slagter Udfordringerne i slagterbranchen Detailslagtere tilhører den gruppe af specialbutikker, som er kommet under øget pres fra fra nye forretningsmetoder, ændret forbrugeradfærd og naturligvis også kundernes

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse over 2013

Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Spørgeskema VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse har til formål at afdække tilfredsheden med kvaliteten af konsulenternes rådgivning og vejledning. 104 virksomheder

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. De lokale uddannelsesudvalg summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. De lokale uddannelsesudvalg summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 De lokale uddannelsesudvalg summary De lokale uddannelsesudvalg skal bygge bro mellem erhvervslivet og erhvervsskolerne, og derfor omfatter undersøgelsen

Læs mere