Afrapportering og evaluering - TUP-projekt nr Den praktiske klimavejleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering og evaluering - TUP-projekt nr. 128212. Den praktiske klimavejleder"

Transkript

1 Afrapportering og evaluering - TUP-projekt nr Den praktiske klimavejleder

2 Titel: Den praktiske klimavejleder Udarbejdet for: Undervisningsministeriet. Den Tværgående UdviklingsPulje Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Analyse og Erhvervsfremme Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri - BAI Bygmestervej København NV November 2013 Forfattere: Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut Lone Thrane, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri BAI

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for projektet Arbejdsmetoder Organisering Projektforløb Udredning og dataindsamling Om jobprofilkataloget Den praktiske klimavejleder Jobprofiler og den tværgående jobprofil AMU-uddannelser Ny indsats Nye AMU-kurser og -pakker Lærerkvalifikationer og læreruddannelse Lærerundersøgelsen Læreruddannelse Evaluering af det samlede projekts forløb og resultater Det tværfaglige samarbejde i projektet Kvalificering af underviserne AMU-kurser og pakker

4 1. Indledning Denne rapport markerer afslutningen på projektet Den praktiske klimavejleder, som indgik i Undervisningsministeriets tværgående udviklingspulje i Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) og Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme Baggrunden for projektet Klima- og energispørgsmål er kommet højt på den politiske dagsorden. Ekstremt vejr har medført millionskader. Samtidig har Klimakommissionen påpeget, at der skal tages fat på at nedbringe energiforbruget i bygninger i Danmark, da disse står for 40 pct. af det samlede energiforbrug. Bolius boligejerundersøgelse 2013 har dokumenteret, at der er behov for viden om, hvordan man som boligejer griber forbedringer af sin ejendom an. De store aktører vil benytte relevante rådgivere, mens husejere med mindre ejendomme eller med færre midler typisk vil henvende sig til deres lokale håndværker. Håndværkeren kan derfor komme til at spille en vigtig rolle for klimasikringen af boliger. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) har taget initiativ til et bredt samarbejde med det formål at kvalificere de udførende bygningshåndværkere og ejendomsfunktionærer til at arbejde med og rådgive om klimarigtig bygningsrenovering. Det er udvalgets overbevisning, at man ved at efteruddanne håndværkere kan medvirke til at skabe en jobniche, der øger beskæftigelsen inden for bygge og anlæg. Byggeri og Bygningsservice er resultatet af et samarbejde mellem mange forskellige faglige aktører. Derfor var det naturligt, at alle relevante efteruddannelsesudvalg blev inviteret til at deltage i arbejdet med at udvikle Den praktiske klimavejleder. Ud over BAI deltog Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi, Anlægsgartnernes Efteruddannelsesudvalg samt Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg. Det har været BAI s ønske at udvikle en kursuspakke, der kan udbydes bredt til alle de deltagende udvalgs fag, samt at arbejde for, at denne pakke fik et indhold og en kvalitet, som medvirker til, at den kan opnå en bred anerkendelse i branchen Arbejdsmetoder Udviklingsgruppen bestod af en repræsentant for de fire efteruddannelsesudvalg for BAI, Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi, Anlægsgartnernes Efteruddannelsesudvalg samt Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg. Derudover deltog fire erhvervsskoler: Syddansk Erhvervsskole Odense, EUC Nord, AMU Nordjylland samt Construction College Aalborg. Disse skoler dækker tilsammen fag fra de fire efteruddannelsesområder. Deltagerne i udviklingsgruppen har afholdt møder med jævne mellemrum. På møderne blev der fremlagt analyser og undersøgelser, og på den baggrund er de næste skridt i processen blevet besluttet. Skolerne har i hele projektets forløb været aktivt inddraget i arbejdet og sikring af fremdriften. 4

5 Der er gennemført syv faser i arbejdet: På baggrund af interview og indsamling af materiale er der udarbejdet profiler på de kompetencer, som de udførende skal besidde for at fungere som praktisk klimavejleder. Dette materiale indgår i bilag 3. Der er gennemført en lærerkompetenceundersøgelse for at afdække hvilket indhold, læreruddannelsen skal indeholde. I bilag 2 findes den rapport, der i detaljer beskriver undersøgelsen af undervisernes kompetencer. Der er udviklet en kursuspakke til den praktiske klimavejleder. De udviklede kurser samt det forløb, de er en del af, gennemgås i kapitel 3. Der er udviklet og gennemført læreruddannelse. Læreruddannelsen er beskrevet i kapitel 6.2 (se desuden bilag 4 for en detaljeret oversigt over forløb og indhold). Kursuspakken har været afholdt, og på den baggrund viste der sig et behov for to nye AMU-mål (kapitel 5). De nye mål er udbudt i en ny og forbedret kursuspakke. Desværre har det på nuværende tidspunkt ikke været muligt at samle deltagere til at afholde kurserne Organisering TUP-projektet har været forankret i Byggeriets Uddannelser og hos Teknologisk Institut. BAI har nedsat en styregruppe, der løbende har fulgt projektet. Der blev desuden nedsat en udviklingsgruppe bestående af repræsentanter for alle projektets partnere, som er de fire efteruddannelsesudvalg og de fire deltagende skoler. Denne gruppe har jævnligt holdt møder og taget stilling til de enkelte faser og produkter i projektet. Ligeledes har gruppen bidraget med kontakter. Efteruddannelsesudvalgene har spillet en vigtig rolle på flere punkter. Projektets første skridt har været at udvikle, hvad der i projektet er blevet refereret til som T-modellen. T- modellen er fundamentet for det tværfaglige samarbejde både i projektet og i de enkelte efteruddannelsesforløb. Kort fortalt er tanken med T-modellen, at der er behov for tværfaglig indsigt, forståelse og anerkendelse af den tværgående stav i T et. Og desuden er der behov for en række fagfaglige kompetencer inden for de enkelte områder (bygningen, teknikken, udenomsarealerne samt drift af ejendommen). Udvalgene har bidraget til viden om, hvilke AMU-mål der findes i relation til klimaspørgsmålet. Derudover har de været med til at samle deltagere til lærerundersøgelsen og læreruddannelsen. Udvalgene har udviklet de fornødne nye mål i et konstruktivt samarbejde. Også de deltagende skoler har spillet en afgørende rolle i projektet. Skolerne har bidraget med kontakter til virksomheder, de har stillet undervisere til rådighed for lærerundersøgelsen og læreruddannelsen, og de har været facilitatorer på lærerkurset samt gennemført AMU-kursuspakken. Enkelte af de deltagende skoler har derudover været involveret i at udvikle kompetenceprofiler og undervisningsmateriale til forløbet i Den Praktiske Klimavejleder. 5

6 2. Projektforløb 2.1. Udredning og dataindsamling De seneste år er boligernes forbrug af energi kommet højere op på dagsordenen. For at understøtte denne udvikling er der opstået en række initiativer rundt omkring i landet. Et af projekterne i front er Energiprofferne (Frederikshavn). Her er flere mindre virksomheder gået sammen i et netværk og har efteruddannet deres medarbejdere til opgaver inden for energi og energirenovering. Kommunerne står bag en række initiativer. Disse initiativer indebærer også opkvalificering af de udførende og har navne som Klimahåndværkeren (Helsingør) og Zero-håndværkeren (Sønderborg). Fælles for dem alle er, at der bruges AMU-uddannelser i opkvalificeringen. Dataopsamlingen har bestået i en oplistning af disse strukturer og i en analyse af de uddannelser, der har indgået i initiativerne (se bilag 1). Hovedparten af AMU-strukturerne indebærer et tværfagligt element, idet udfordringen med energioptimering og tætte huse kræver et tværfagligt samspil. Til det tværfaglige element er der anvendt AMU-mål, som er hentet i et områdes AMU-mål. Der er således sammensat forløb, der består af AMUmål, der normalt hører til i forskellige FKB er (Fælles Kompetencebeskrivelser). Dette er nævnt her, fordi det har vist sig, at det kan være en barriere for at få f.eks. en elektrikermester til at sende sin svend, at det tværfaglige element i et kursus f.eks. handler om tømrernes dampspærre. De traditionelle fagskel spiller en rolle, og derfor har analysen vist, at der er behov for nye uddannelser med et tværfagligt udgangspunkt. Dataindsamlingen har herudover været koncentreret om materialer om klimaforandringer, videnportaler og andre væsentlige kilder i relation til projektets ramme. Som supplement til dataindsamlingen er der foretaget interview med virksomheder inden for en bred vifte af fag rundt om boligerne. Det tværfaglige perspektiv i projektet er blevet undersøgt i relation til de mindre virksomheders opfattelse af deres praksis og muligheder med en klimavinkel. Her har det vist sig, at der er virksomheder, der tager deres tværfaglige perspektiv alvorligt og mener, at de på sigt får en bedre troværdighed og forretning hos boligejerne ved at sætte sig ind i kundens perspektiv omkring, hvad der bedst kan betale sig at investere i af forbedringer. Også selv om man så må afgive en ordre til et andet fag. Andre virksomheder føler ikke, at de i det nuværende marked kan tillade sig den luksus at sige nej til eksempelvis en vinduesudskiftning, som de selv kan stå for og derved tjene penge på frem for at pege på, at kunden har behov for en ny energiforsyning, hvorved de selv ville miste opgaven. De virksomheder, der arbejder i netværk med andre og henviser til hinanden, har en større tryghed for, at der kan falde en ordre den anden vej ved gensidige henvisninger. Men der er ikke tvivl om, at det er en stor udfordring for kommuner og virksomheder at få netværkene til at fungere. Troværdigheden af de udførendes klimavejledning står og falder med, at de kan skelne mellem virksomhedens og kundens perspektiv. Derfor blev kundefokus også centralt i uddannelsen af de Praktiske Klimavejledere. 6

7 2.2. Om jobprofilkataloget Jobprofilkataloget med de tilhørende kvalifikationskrav er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af eksisterende materiale (Se bilag 3), gennemførte interview og input fra arbejds- og følgegrupperne. Jobprofilerne er ikke udtømmende i den forstand, at de dækker alle de arbejdsopgaver og kvalifikationskrav, der stilles til medarbejderne. Nærværende beskrivelser vedrører udelukkende den del af arbejdet, der kan karakteriseres som værende inden for temaet klimavejleder. Det betyder, at arbejdsopgaver, som er traditionelle i de eksisterende jobprofiler/jobbeskrivelser ikke er medtaget i denne oversigt. Materialet er struktureret således, at de fælles træk på tværs af fagene er samlet i ét generelt afsnit, der samtidig peger på det, vi kalder for ejendommens eller byggeprocessens knudepunkter. Dvs. de opgaver eller de fysiske steder, hvor det er helt afgørende, at fagene arbejder sammen om den fælles opgave. Et eksempel på noget sådant er dampspærren: når den er monteret korrekt i byggeriet, er det afgørende, at alle de andre fag, der efterfølgende skal arbejde i den samme bygning, er bevidste om ikke at komme til ødelægge den. Efter det generelle afsnit følger fire afsnit. De er opdelt i forhold til medarbejdernes primære arbejdsområde og deres uddannelsesmæssige baggrund: Medarbejdere der arbejder med klimaskærmen. Medarbejdere der arbejder med tekniske installationer. Medarbejdere der arbejder med anlægget omkring byggeriet. Medarbejdere der arbejder med driften af det færdige byggeri. 7

8 3. Den praktiske klimavejleder 3.1. Jobprofiler og den tværgående jobprofil Jobområdet På sigt vil der kunne etableres et nyt og udvidet jobområde inden for de fagområder, der deltager i projektet på bygge- og anlægsområdet, idet bygningshåndværkere kan bidrage til at etablere klimaresistente bygninger. Det vil sige bygninger, der på en forsvarlig måde kan modstå eventuelle konsekvenser af klimaændringer som f.eks. voldsomme storme, store snemasser og monsterregn. Håndværkere og ejendomsfunktionærer vil f.eks. kunne medvirke på følgende områder: Registrering af eksisterende (og uhensigtsmæssige) forhold i forhold til voldsomme klimaforhold. Forebygge bygningsødelæggelser forårsaget af klimaforhold. Udbedre eksisterende ødelæggelser forårsaget af klimapåvirkninger. Renovere og nybygge bygninger, så de er klimaresistente. Kommunikere med andre relevante faggrupper (håndværkere, ingeniører, arkitekter mv.), som medvirker i forbindelse med klimarigtigt byggeri. I øjeblikket igangsættes der kun i begrænset omfang privat nybyggeri, samtidig med at borgerne i stigende grad oplever konsekvenser af klimaændringer (kraftig vind, øget snetryk, kulde, regnmasser, oversvømmelser mv.). Derfor er der en voksende erkendelse af, at boligen skal rustes renoveres til at modstå konsekvenserne af klimaforandringerne. De udførende også dem der arbejder med energireduktion har traditionelt betragtet en byggesag fra deres egen faglige vinkel. Med uddannelse i den udviklede kursuspakke kan de fremover udarbejde klimarigtige renoveringsplaner, ligesom ejendomsfunktionærerne kan udarbejde en systematisk bæredygtig og klimarigtig renoveringsplan. Byggereglement 2010 reducerer allerede nu energiforbruget med 25 pct. i forhold til BR Det forventes yderligere reduceret med 25 pct. i BR Dertil kommer regeringens udspil om, at Danmark i løbet af forholdsvis få år skal være uafhængig af fossile brændstoffer som f.eks. olie og gas. Det forventes at stille store krav til installationer, vvs og el. Håndværkerne i dag er imidlertid ikke i tilstrækkelig grad rustede til disse nye udfordringer og helhedsorienterede løsninger. Når de store ejendomme skal renoveres, vil der normalt være rådgivere med i projekteringen. Men i de små byggesager enfamiliehuse er det i mange situationer håndværkeren, der foreslår hvilke tiltag, der skal gennemføres. Flere fag har udviklet arbejdsmarkedsuddannelser, der giver håndværkeren kompetencer i forhold til energirigtig renovering. Der er f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser for tømrere i, hvordan energiforbruget i en ejendom kan reduceres ved at forbedre isolering, og for elektrikere og vvsinstallatører, som kan installere, styre og optimere forskellige energikilder. Problemet er, at disse uddannelser udelukkende kvalificerer håndværkerne inden for eget spor/fag, og den baggrund giver ikke i tilstrækkeligt omfang forudsætninger for at vejlede i, hvordan klimarenovering gribes mest hensigtsmæssigt an. 8

9 Med uddannelsesstrukturen i Den praktiske klimavejlederuddannelse er de udførende faglærte såvel som de ufaglærte eller ejendomsservicefunktionærer på tværs af fag forberedt til at fungere som vejledere af primært private kunder, der skal have renoveret ejendomme. Den praktiske klimavejleder er inden renovering igangsættes i stand til at analysere en bygning ud fra en helhedsbetragtning, som inkluderer både isolering af vægge, nye vinduer, ændret opvarmningsform, afledning af vand, etablering af recipienter (f.eks. grønne tage og afløbsbassiner, tilsyn (automatisk eller direkte), brugerservice og opfølgning). På denne baggrund rustes de mindre håndværksvirksomheder og deres ansatte til at være klimarenoveringsvejledere for mindre ejendomme, og det giver ejendomsservicemedarbejderen mulighed for at have blik for klimarenoveringsbehovet og -mulighederne. Fokus er på de små virksomheder og byggesager, fordi de større virksomheder har egne rådgivere eller køber rådgivere ind. Og de store byggesager og offentlige byggerier anvender ligeledes specialuddannede rådgivere AMU-uddannelser AMU-uddannelser udbydes generelt i mindre uddannelser af en halv dags til ca. 15 dages længde. I dette projekt handlede det derfor om at udvælge relevante AMU-mål i en struktur, der harmonerer med den T-Kompetencemodel for Den praktiske klimavejleder, som de deltagende efteruddannelsesudvalg havde udviklet. Samtidig skulle det afgøres, om det eksisterende udbud af uddannelser var tilstrækkeligt, eller om der var behov for at udvikle nye AMU-uddannelser. Målet var en T-kompetencemodel, der skiller klimavejlederkompetencer fra de udførendes faglige profiler. På baggrund af projektets undersøgende faser blev der udviklet et katalog over de eksisterende AMU-uddannelser, der er relevante for den praktiske klimavejleder. Det var så op til de deltagende skoler at finde målgruppen i deres lokalområde. I en fra BAI til skolerne den 7. september 2012 blev det formuleret således: Det er vores opfattelse, at det er de deltagende skoler, der har størst indsigt i hvilken målgruppe, det vil være mest relevant at udvikle og afprøve uddannelsen som Praktisk klimavejleder på. Vi har derfor ikke fastlagt en egentlig AMU-uddannelsesrække, som vil føre frem til de kompetencer, som en praktisk klimavejleder skal have. I har derfor mulighed for at give klimauddannelsen en lokal vinkel, der svarer til det behov, I vurderer, der er i Jeres lokalområde. Det er dog vores klare opfattelse, at uddannelsen kun giver mening, hvis der er flere fag på kursus sammen. I kan enten vælge bestemte virksomhedstyper/fag ud eller rette forløbet bredt mod alle de fag, vi har med i projektet. Der er afsat tid i læreruddannelsen til at vælge relevante AMU-mål. Inden kurset er det derfor en opgave for jer sammen med de undervisere der skal deltage på læreruddannelsen at debattere og indkredse, hvilken målgruppe I vil rette AMU-forløbet mod, således at I senere kan målrette jeres markedsføring mod de relevante deltagere. Udviklingsgruppens første udbud af den praktiske klimavejleder var en løs struktur af AMU-mål, som de deltagende skoler skulle udbyde fleksibelt ud fra deres målgruppe. 9

10 Afprøvningen af denne model førte imidlertid til et behov for en national struktur med helt nye centrale uddannelsesmål. I efteråret 2011 konstaterede skolerne, at de havde visse problemer med at udbyde Den praktiske klimavejleder. F.eks. at man ikke kunne udbyde tømrerens dampspærre til en elinstallatør. Desuden ønskede man en fælles kerne af viden, der kunne dække de særlige tværfaglige klimakompetencer. Et møde i udviklingsgruppen førte derfor til, at man aftalte, at efteruddannelsesudvalgene i samarbejde skulle udvikle nogle nye mål samt fastlægge en AMU-struktur. Resultatet blev to nye mål og en struktur byggende på eksisterende fagligt funderede AMU-mål. Et godt samarbejde mellem efteruddannelsesudvalgene førte til udviklingen af denne struktur. 10

11 KLIMASKÆRM TERRÆN TEKNIK Teknologisk Institut 4. Ny indsats Den udvidede T-model med en fælles overligger på generel viden og derunder ejendomsfunktionærernes faglighed i forhold til at drifte og servicere energi- og klimarigtige løsninger samt tre områder, der dækker de øvrige fag. GENEREL VIDEN Ejendomsfunktionær DRIFT OG SERVICE Tømrer, murer Struktør, anlægsgartner VVS, elektriker 11

12 5. Nye AMU-kurser og -pakker På baggrund af udviklingsgruppens beslutning udviklede de involverede efteruddannelsesudvalg nedenstående to mål og fik dem godkendt i Undervisningsministeriet. AMUmålet er nu knyttet til BAI. AMU-Nummer: Titel: Varighed: Kundefokus og valg af klimaløsninger 2,0 dage. Deltagerne kan fungere som klimavejleder på baggrund af viden om de juridiske og faglige problemstillinger, der er forbundet med at være henholdsvis vejleder eller rådgiver. Deltagerne kan dermed klart afgrænse sig fra rådgiverfunktionen og kan med udgangspunkt i eget fagområde og på baggrund af viden om klimarigtige løsninger bidrage til at afdække kundens behov i dialog med kunden. Endelig kan deltagerne ved hjælp af simple tilbagebetalings-/beregningsmodeller gøre det muligt for kunden at prioritere investeringer i energi- eller klimarenovering ud fra et helhedsorienteret perspektiv. AMU-Nummer: Titel: Varighed: Energi-/klimarenovering og drift i & ved ejendomme 2,0 dage. Deltagerne kan ud fra kendskab til klimapåvirkninger og samfundskrav, herunder principper for bæredygtighed og BR 2020-rammen udarbejde løsningsforslag, der optimerer ejendommen og de omkringliggende arealer. Deltagerne kan i dialog med kunden udpege fokusområder inden for eget fag og kan ved knudepunkter samarbejde med andre fagområder i forbindelse med energi-/klimarenovering og drift i og omkring ejendommen. Oplægget er, at disse mål, der udgør den tværgående opkvalificering, knyttes sammen med fag-faglige mål i de faglige søjler. Drift og service: 7 dage Energioptimering i bygninger, daglig drift Miljø i praksis Klimaskærm: 7 dage Isolering energirigtige løsninger ved isolering Dampspærre renovering af ydervægge 12

13 Radonsikring i byggeriet Råd og svamp udbedring af skimmelsvamp Termografering af bygninger Teknik. VVS og el. 5 dage Energiservice, tekniske installationer Energitjek, tekniske installationer Salg af energibesparende installationer Terræn: kloak, struktør, anlægsgartner. 8 dage Afvanding og nedsivning fra belægningsarealer Kloakering Anvendelse og afledning af regnvand 6. Lærerkvalifikationer og læreruddannelse 6.1. Lærerundersøgelsen Som en del af projektet var det planlagt at udvikle og udbyde læreruddannelse. Der findes ingen oversigter over undervisernes kompetencer, så udviklingsgruppen besluttede, at det ville være optimalt, hvis man ud fra en undersøgelse kunne opnå en mere faktuelt baseret viden om, hvor midlerne i projektet kunne gøre størst gavn. Der har været anvendt et elektronisk spørgeskema, som Teknologisk Institut har licens til og gode erfaringer med at bruge. Systemet fungerer ved, at deltagerne via en inviteres til at deltage i undersøgelsen. Fra en er der et link direkte til skemaet, og desuden er der en anvisning på, hvordan man kan komme til undersøgelsen via internettet. De 172 personer, der udgør den totalpopulation, der har fået tilsendt skemaet, er undervisere på erhvervsskoler og AMU-institutioner. For at skabe volumen i undersøgelsen er det ikke udelukkende undervisere fra de skoler, der deltager i projektet. Selvom det i første omgang vil være dem, der bliver tilbudt det lærerkvalificeringsforløb, der er en del af projektet. Adresserne er indsamlet via de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalgene og deres kontakter på uddannelsesinstitutionerne. 172 personer har således fået en henvendelse med en invitation til at deltage i undersøgelsen. 126 har besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 73 pct., hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Da der desuden er en god spredning blandt de faggrupper, der har besvaret undersøgelsen, betragter vi den som valid og retvisende. 13

14 Deltagerne skulle indledningsvis svare på et spørgsmål om, hvad deres grundlæggende faglige uddannelse er, og hvilken pædagogisk uddannelse de har. De skulle ligeledes afkrydse, om de underviser på EUD og/eller på VEU. Da hovedformålet er at få et pejlemærke i forhold til undervisernes faglige kompetencer, når det drejer sig om bæredygtigt byggeri, og i forhold til deres kendskab til de bestemmelser, der ligger i bygningsreglementerne, har dette naturligvis været et af de centrale spørgsmål. Dernæst følger en række spørgsmål om, hvilke kurser underviseren har deltaget i og/eller undervist på. De kurser, der er omtalt, er blevet udpeget af de faglige efteruddannelsesudvalg, som er en del af projektet. Det vil sige Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri, Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat, Anlægsgartnernes Efteruddannelsesudvalg samt Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi. De fire udvalg/sekretariater har inden for hver deres område udpeget de kurser, som de mente lå inden for den samlende overskrift kurser inden for bæredygtigt og energirigtigt byggeri. Dette resulterede i en liste på i alt 54 eksisterende selvstændige AMUkurser. De afsluttende spørgsmål vedrører deltagernes opfattelse af deres egne kompetencer i forhold til Bygningsreglement 2010, 2015 og Da spørgeskemaet var udviklet, blev det først godkendt af projektets følgegruppe, og derefter blev det pilottestet af fem undervisere på forskellige skoler. De kommentarer, der kom, som vedrørte opsætning og formulering, er efterfølgende indarbejdet i skemaet Læreruddannelse Udgangspunktet for læreruddannelsen var det AMU-kursus i Den praktiske Klimavejleder, som hver af de tilknyttede skoler planlagde at gennemføre i december Indholdet af læreruddannelsen bygger på resultaterne fra lærerundersøgelsen (bilag 2) og er beskrevet i bilag 4. 14

15 Forslag til uddannelsestemaer (1.marts 2012) Innovation og kreativitet Kendskab til regler for vejledning og rådgivning Viden om lokale forhold. Udnytte de regionale netværk Hvor hentes information Tværfaglig indsigt og samarbejde. Ledelse og salg Andre fags kompetencer Vurdering af ejendom. Vejledning om tiltag. Service og kundefokus. Salg og mersalg. Markedsføring Eget fags muligheder Finansiering og økonomi Lovgivning og EU-direktiver. CO2-kvoter Klima og energividen Bygningsreglement Hver af de fire deltagende skoler deltog med to lærere. De øvrige pladser blev udbudt til andre interesserede gennem de deltagende efteruddannelsesudvalg. Afholdelsen af læreruddannelsen er en del af TUP-projektet. Overordnet set, er undervisningen af faglærerne varetaget af Videncenter for Energirenovering. De materialer, som videncentret har udviklet, er rettet mod de udførende. Så her kan man hente praksisnære løsninger på energiområdet kombineret med klima- og forretningsforståelse. Undervisningen stod Kaj Borggren fra Videncenter for Energirenovering for i samarbejde med en konsulent inden for salg og kundefokus. 15

16 I projektets udviklingsgruppe var der enighed om at sikre et miks mellem en faglig og en pædagogisk dimension i læreruddannelsen. Derfor fik pædagogisk læringskonsulent Steen Elsborg til opgave at tilrettelægge lærerforløbet. EUC Nord i Hjørring faciliterede uddannelsen. Både rent praktisk, men også pædagogisk ud fra deres erfaring med Åbent værksted-pædagogik. Det centrale i planlægningen af læreruddannelsen var, at undervisningen blev pædagogisk eksemplarisk og havde en direkte transfer til den kommende AMU-undervisning. Det er en særlig udfordring for de fleste undervisere, at kursisterne kommer fra flere fag og med fagligheder, der skal i spil i undervisningen for at opnå den ønskede profil på Den praktiske klimavejleder. Læreruddannelsen blev afviklet d. 17. og 18. september samt den 1. oktober Materialer fra lærerkurset er vedlagt som bilag Evaluering af det samlede projekts forløb og resultater 7.1. Det tværfaglige samarbejde i projektet I forbindelse med afslutningen af projektet er der blevet gennemført en indsamling af deltagernes dvs. de fire skolers samt efteruddannelsesudvalgenes oplevelse af projektets forløb. Dels via et fokusgruppeinterview, dels via . Alle deltagerne er enige om, at det har været værdifuldt at skulle arbejde så tæt sammen om et tværfagligt projekt, og at det samtidig har været udfordrende og svært. Efteruddannelsesudvalgene havde før dette projekt ikke erfaring med konstruktivt samarbejde. De kendte naturligvis hinanden, men havde også meget klare opfattelser af hvilke positioner, de hver især havde. Og tværfaglighed kunne opfattes som en trussel. Det er derfor helt centralt, at tværfaglighed defineres tydeligt: Viden om og respekt for andres fag. Det betyder, at de udførende arbejder sammen om knudepunkter i byggeri, anlæg og drift. Og på den måde bliver det ikke opfattet som en trussel udvanding af faget. Deltagelsen af de fire efteruddannelsesudvalg i projektet opleves som en åbning af fremtidige konstruktive samarbejder. Vi har lært hinanden at kende, og det har givet nye samarbejdsmuligheder. Deltagerne i projektets arbejdsgruppe har løbende skullet sikre sig, at deres politiske bagland har været trygt og tilfreds med den udviklingsvej, som projektet har taget, og at der i baglandet var opbakning til arbejdet. Politikerne var selvfølgelig også involverede, da projektet blev udviklet og ansøgt. Men en ting er at gå fra de overordnede ideer til i praksis at samarbejde på tværs af udvalg, uddannelser og skoler. Udviklingen af T-modellen har været genial. Den er nem at kommunikere, og den udfordrer ikke fagene, hvis man var bange for det, men giver alligevel mulighed for at udbyde fagene tværfagligt. Og det er tydeligt, at ambitionen ikke er, at alle skal kunne alting. 16

17 Som det fremgår af ovenstående citat, har udviklingsgruppen ikke mindst efteruddannelsesudvalgene haft behov for at tydeliggøre, hvad tværfaglighed, som jo er et centralt begreb i arbejdet, betyder i dette projekts sammenhæng. Tværfaglighed kan være svær at udøve i praksis på AMU. Det gælder som regel kun på de bløde fag. Det er faggrænserne, der spiller ind, og nogle fagfolk vil have faget for sig selv. Spørgsmålet om multisjakkene spøger fortsat, og både skoler og udvalg oplever, at det er godt at kunne tale om samarbejde og indsigt på tværs af faggrænser for at opnå et klima- og energirigtigt bæredygtigt byggeri. Den største gevinst er, som jeg ser det, at det nu er muligt at udbyde tværfagligt, så vi kan få en fælles forståelse af de forskellige fags udfordringer, og så det bliver muligt at se sit eget fag med en anden fagoptik. Ikke sådan at murere skal lave tømrerarbejde, men sådan, at der bliver en større bevidsthed om, hvordan der opnås den for kunden/miljøet bedste løsning. De deltagende skoler og efteruddannelsesudvalg tilkendegiver altså, at der er opnået en del gode resultater i forbindelse med projektet, men at der fortsat er store udfordringer, der skal adresseres. En del af det problem hænger sammen med, at materialeproducenterne også er kursusleverandører, hvorved uvildighed og objektivitet går tabt, og hvor AMU-udbyderne ikke kan konkurrere. Vi har også fået et større udvalg i AMU-mål, som belyser indholdet i bæredygtigt byggeri. Med byggematerialers livscyklus og de to nye mål er vi da kommet et stykke vej, men med DGNB som standard for fremtidens byggeri og en manglende forbindelse til producenter/leverandører, er der stadig nogle udfordringer, som kræver forbedring og vovemod. Der har undervejs været en livlig diskussion om hvordan, hvorfor, hvem, etc. Det er en diskussion, som er nødvendig for at lave fundamentet til forandring. Hvis vi fortsat kun passer vores egen andegård, så vil udfordringen aldrig lykkedes. Det er dog frustrerende, at det, som er god latin det rigtige budskab ændres med de mange aktører og forskellige politiske holdninger. Så det bliver også en kamp. Men der er i hvert fald nu en gruppe (deltagerne), som er rustet til at tage deres (vores) del af kampen til gavn for miljøet og fremtiden. Undersøgelsen af lærernes kompetencer har sat tanker i gang også i efteruddannelsesudvalgene. Men spørgsmålet er, hvordan de i større udstrækning kan være med til at sikre, at der på skolerne er de tilstrækkelige, opdaterede kompetencer. Undersøgelsen af faglærerkompetencerne var ret opsigtsvækkende. Den kortlægning tror jeg, at der bør følges mere op på. I skoleregi har projektet medført, at der er skabt nye samarbejdsrelationer mellem nogle af skolerne. Dog med den bemærkning at det er nemmere mere oplagt at samarbejde med nogen, der har de samme uddannelser. Som f.eks. bygge- og anlægsområdet. I praksis betyder det, at det er vanskeligere, hvis man ikke på egen institution har under- 17

18 visere inden for et fagområde. Skolen kan have svært ved at inddrage f.eks. ejendomsserviceperspektivet eller el/vvs, hvis det ikke udbydes på skolen. Vi har fået knyttet nogle stærke samarbejdsbånd på tværs af skolerne, der hvor vi kan supplere hinanden, og der hvor der er nogenlunde den samme kultur på skolerne. Det kan være svært at samarbejde på tværs af fag og skole!. De deltagende skoler oplever også, at det er et vigtigt parameter for et godt samarbejde, at den skole, der skal samarbejdes med, går til arbejdet på nogenlunde samme måde som de selv. Forstået således, at samarbejdet prioriteres, og at man sætter sig ud over konkurrencen om at udvikle kurser og tiltrække kursister primært til egen institution. Udfordringerne blev tydelige, da vi sammen skulle udvikle de nye mål. Her slog traditioner og holdninger igennem. Det har været utroligt givende at se, hvad de forskellige fag har kunnet byde ind med til det fælles, og samtidig blive bevidst om, hvilken rolle det spiller i forhold til energi og miljø. Grundlæggende er der ingen tvivl om, at underviserne både i projektet og på lærerkurset har oplevet, at det har været spændende og udviklende at være en del af. På faglærerkurset blomstrede tværfagligheden. Det mest værdifulde har været samling og erfaringsdeling med kollegaerne især i forbindelse med faglærerkurset. Kendskab til andres måder at gøre ting på er altid godt. Fremadrettet er succesen meget afhængig af, at projektets erfaringer og de konkrete mål er forankret på skolerne. Det vil sige, at der ud over de enkelte lærere, der har deltaget i forløbet og læreruddannelsen, er et ledelsesengagement og en vilje til at fastholde udbud og undervisere, der kvalificeret kan undervise. De deltagende efteruddannelsesudvalg og skoler afslutter evalueringen af forløbet med at tilkendegive, at de ønsker at samarbejde fremover om nye tværfaglige aktiviteter. Både i relation til klima- og energispørgsmål, men også i forhold til det tema, der er meget fokus på nu nemlig optimering af den samlede byggeproces Kvalificering af underviserne Som tidligere beskrevet blev der gennemført en foranalyse af lærernes kompetencer om en række forhold vedrørende klimarigtig renovering. Denne undersøgelse viste, at der var et stort oplevet efterslæb hos alle undervisere inden for alle de involverede faggrupper. I efteruddannelsesudvalgene vakte undersøgelsens resultater på den ene side overraskelse over, at så mange oplevede så stort et behov for et kompetenceløft. Og på den anden side var der flere tilkendegivelser af, at problemet er kendt, men at det viste sig at være større end antaget. Der har efterfølgende været lidt debat i forhold til nogle af spørgsmålsformuleringerne i dele af undersøgelsen. Nogle mener, at der er mulighed for misforståelse, når der spørges til respondentens oplevelse af, om de er opdaterede i forhold til bygningsreglementet. Hvis respondenten har opfattet det således, at vedkommende skal kunne hele eller 18

19 dele af bygningsreglementet udenad, er det selvfølgelig en fejl. Spørgsmålet er møntet på at undersøge, om de mener, at de har et tilstrækkeligt kendskab til BR 2010 og kan inddrage de dele i undervisningen, der er relevante for eget fagområde. Der er dog i forbindelse med evalueringen tilkendegivet anerkendelse af undersøgelsens resultater. Undersøgelsen af lærernes kompetencer kom som noget af et chok og en ubehagelig øjenåbner. Men vi bliver nødt til at tage resultatet alvorligt. De deltagende efteruddannelsesudvalg har debatteret, hvorledes de kan understøtte, at underviserne fremover kvalificeres bedre. På uddannelsesinstitutionerne AMU såvel som EUD er der et begrænset budget til efteruddannelse af underviserne, og en stor efter nogens mening, uforholdsmæssig stor del af budgettet anvendes til lærernes pædagogiske diplomuddannelse. En anden udfordring er, at det på nogle skoler kan være vanskeligt eller der er en modvilje mod at frigive underviserne til efteruddannelse. Det kan opleves som et krydspres, at lærerne skal efteruddannes, samtidig med at skolen som selvstændig virksomhed skal drives og som minimum være i økonomisk balance. Dette kan føre til, at lærerne sættes til at undervise mere. Endelig blev det i fokusgruppen diskuteret, hvorledes man kan håndtere den udfordring, der består i, at det ikke er alle undervisere, der erkender, at de selv har et behov for kompetenceudvikling. Muligheden, for at de eventuelle kommende efteruddannelsesmuligheder først og fremmest søges af de forvejen engagerede og opdaterede lærere, foreligger, og kun en aktiv styring fra ledelsen vil kunne forebygge dette. I lyset af ovenstående var det dejligt, at der var 20 lærere, der deltog på lærerkurset (2 + 1 dag) den 17. og 18. september og den 1. oktober Hver af de deltagende skoler i projektet havde fire undervisere med, hvilket er et tegn på, at deres skolers ledere er opmærksomme på behovet for efteruddannelse af underviserne. Deltagerne repræsenterede områderne: tømrer, træfagene, ejendomsservice, VVS, råd/skimmel/svamp, dampspærre, murer, anlægsgartner, kloak og el. Den sidste dag på kurset var der afsat tid til at evaluere det samlede forløb. Nedenfor følger de deltagende læreres evaluering af kursusforløbet samt deres anbefalinger. Evaluering Kursets to første dage, hvor der var fokus på de faglige problemstillinger, var meget værdifulde, fordi de gav overblik. Det var givtigt at få indblik i de mange forskellige værktøjer, der findes, og som kan understøtte arbejdet som klimavejleder. Som f.eks. forskellige hjemmesider, videnportaler og beregningsværktøjer, der kan vise værdien af isoleringer eller andre tiltag. Underviserne synes, at det var godt at få en gennemgang og omsætning af Bygningsreglementet, som godt kan forekomme lidt truende, men som i virkeligheden i lige så høj grad kan åbne for muligheder som for begrænsninger. Salgstemaet gav god mening, fordi salg ikke er et tema, som plejer at være en del af de fagtekniske kurser. Men i denne sammenhæng i forhold til klimavejlederen er det vigtigt at kunne sælge budskabet. Underviserne forventer, at mange af deres kursister 19

20 ligesom lærerne selv vil synes, at det er vanskeligt og anmassende og dermed grænseoverskridende at være sælger og vejleder på en gang. Deltagerne på kurset diskuterer, om det er muligt at adskille de to roller og bliver enige om, at det er vigtigt, at salgsarbejde inddrages i de kommende AMU-forløb. Som en del af salgstemaet indgår det, at sælgeren (klimavejlederen) skal være i stand til at sætte sig ind i køberens/kundens/bygherrens perspektiv og forudsætninger. Deltagerne på lærerkurset er enige om, at det er et centralt læringspunkt. Denne anbefaling afspejler sig konkret ved at være omdrejningspunktet for det ene af de nyudviklede AMU-mål nemlig kundefokus og valg af klimaløsninger. Deltagerne er meget tilfredse med de cases, der blev anvendt i undervisningen, og vurderer, at de helt eller delvis vil kunne anvendes på de kommende AMU-kurser. Ved afslutningen af det første todages kursusforløb og på baggrund af evalueringen af det blev det besluttet, at der på endagsforløbet skulle være et modul vedrørende de udendørsarealer kloak og anlægsgartnernes områder som ikke var blevet tilstrækkelig belyst på den første del af kurset. For alle deltagerne, men ikke mindst for dem, der kom fra andre områder i byggeriet, var der megen ny viden i dette modul, som fungerede som en øjenåbner i forhold til, hvor stor betydning udenomsarealerne har i forhold til klimasikring. Deltagerne fra ejendomsserviceområdet fandt, at stort set alle de områder, der var på kurset, kunne anvendes i deres kursuskontekst, fordi de netop overtager ansvaret, når bygningen og udenomsarealerne skal driftes og serviceres. Alle deltagerne tilkendegiver, at kurset har været med til åbne deres øjne for betydningen af de andres fag og deres bidrag til klimarigtigt byggeri. Alle deltagerne anerkender, at der er et behov for at have et tværfagligt blik på bygge- /anlægs-/driftprocesserne i forbindelse med byggeri. Deltagerne bekymrer sig om, hvorvidt og i hvor stor udstrækning der hos deres uddannelsesledere på de enkelte skoler og indgange vil være plads til at implementere det tværfaglige perspektiv. Det hænger ifølge kursisterne sammen med, at alle områder/indgange bliver målt og vejet individuelt, og tværfaglighed giver ikke ekstra point. Men deltagerne på lærerkurset vil forsøge at tage debatten lokalt på deres institutioner og agitere for, at den praktiske klimavejleder er en god ide. Og under alle omstændigheder betragtes det som opbakning til den tværfaglige ide og de kommende kursusforløb, at 20 undervisere har gennemført lærerkvalifikationsforløbet. Anbefalinger Der skal arbejdes med, hvad begrebet tværfaglig betyder og indebærer. Der er nogen, der får megen modstand, når de hører begrebet, fordi de tror, det hænger sammen med multisjakideen, hvor alle skal kunne alting. Og modstanderne synes, at konsekvensen er, at ingen kan noget på et tilstrækkeligt dybt fagligt niveau. Den anden yderlighed er, at det bare betyder samarbejde. 20

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Formålet med BedreBolig-ordningen er at sikre boligejerne mulighed for one-stop-shopping i forbindelse med energirenovering af deres

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Afrapportering Projekt 2011-3

Afrapportering Projekt 2011-3 Opsummering 259 SMV virksomheder er besøgt og det har resulteret i afvikling af ca. 350 kursusdage, og en efterfølgende efterspørgsel efter kursus i efteråret. Kurserne afholdes enten på skolerne eller

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Elias Pedersen Danske Regioner: Steen Norrit Janne Uth

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre. Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg

Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre. Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg Profilpakke Nr. Mål Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre plejesektoren, på institutioner og uddannelsessteder Ejendomsservice

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri Bilag 10 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-aflevering af et byggeri er at sikre bygherren den fulde værdi af det BedreBolig-projekt,

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014 Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer En gevinst for dig, dine kunder og miljøet 0 ZERObyg ZERObyg er et projektsamarbejde

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tilmeldingsblanket Tømrerfagets kursusdage 29. juni 2. juli 2014

Tilmeldingsblanket Tømrerfagets kursusdage 29. juni 2. juli 2014 Tilmeldingsblanket Tømrerfagets kursusdage 29. juni 2. juli 2014 Deltagers navn Skolens adresse Skole CVR. Nr. EAN. nr. Postnummer og by Din e-mail OVERNATNING Sæt x ENKELTVÆRELSE M/BAD DOBBELTVÆRELSE

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse 13. december 2013 Baggrund BedreBolig en ny ordning til energirenovering

Læs mere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Brug økonomien aktivt til at udvikle dig og din arbejdsplads Er du en dygtig leder, men har virksomhedsøkonomi aldrig været din spidskompetence, så kan du på

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Uddannelser udviklet af erhvervsskolerne i region Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland samt Ingeniørhøjskolen i København Praktiske generelle oplysninger: Økonomi:

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Resume Behovet for efteruddannelse blandt medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd er relativt stort. Typisk angiver virksomhederne,

Læs mere

BedreBolig tjekliste til projektgennemgang

BedreBolig tjekliste til projektgennemgang BedreBolig tjekliste til projektgennemgang Bilag 7 til Vejledning for BedreBolig-rådgivere Formål og grundlag Formålet med en BedreBolig-projektgennemgang er at sikre boligejeren den fulde værdi af sit

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Referat fra generalforsamling 2012 13. marts 2012

Referat fra generalforsamling 2012 13. marts 2012 Referat fra generalforsamling 2012 13. marts 2012 Helgenæs 15. marts 2012 Referatet er udarbejdet efter notater og bestyrelsens præsentation på generalforsamlingen. Undertegnet blev udpeget på generalforsamlingen

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere