NETVÆRKSGRUPPERNES GRUNDKATALOG APRIL 156 KONKRETE FORSLAG TIL INITIATIVER TIL FREMME AF ENERGIRENOVERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NETVÆRKSGRUPPERNES GRUNDKATALOG APRIL 156 KONKRETE FORSLAG TIL INITIATIVER TIL FREMME AF ENERGIRENOVERING"

Transkript

1 NETVÆRKSGRUPPERNES GRUNDKATALOG APRIL KONKRETE FORSLAG TIL INITIATIVER TIL FREMME AF ENERGIRENOVERING 1

2 Indledning - Netværksgruppernes Grundkatalog Realiseringen af regeringens mål om, at energiforsyningen i Danmark skal dækkes af vedvarende energi, forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer. En stor del af energiforbruget anvendes i bygninger. Derfor er gennemførelse af energibesparelser i eksisterende bygninger helt centralt for realiseringen af de klima- og energipolitiske mål. Det fremgår derfor af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, at regeringen udarbejder en samlet strategi for energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse. Det har for klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard været afgørende, at regeringens strategi skal bygge på energirenoveringsmarkedets erfaringer, viden og ideer, og han nedsatte den 5. september 2012 Netværk for energirenovering bestående af 43 brancheorganisationer for ejere og lejere, rådgivere, håndværksvirksomheder, finansielle institutioner samt ngo ere og vidensinstitutioner, der er involveret i energirenovering af bygninger. Martin Lidegaard bad Netværket om at give deres fælles bud på, hvad der skal til for at fremme og forbedre energirenovering af eksisterende bygninger. For at identificere og drøfte initiativer, der skal til for at få sat gang i den nødvendige energirenovering, baseret på erfaringer og iderigdom, har de 43 organisationer nedsat seks netværksgrupper med henblik på at udvikle de konkrete initiativer. Fire netværksgrupper har hver især arbejdet med følgende forskellige segmenter af bygningsmassen: 2 Enfamiliehuse (privatejede) - fritstående, kæde- og rækkehuse og sommerhuse. Etageboliger (lejer, ejer) - andelsboliger og almene boliger. Offentlige bygninger - kommuner, regioner og stat. Erhvervsbygninger - kontor, administration, handel, service, industri og landbrug. To netværksgrupper har behandlet følgende tværgående problemstillinger: Finansiering og økonomisk sikkerhed. Innovation og grøn erhvervsudvikling. Netværksgrupperne har siden starten af oktober 2012 og frem til midten af april 2013 udviklet og drøftet initiativforslag til fremme og forbedring af energirenovering. Energistyrelsen/Bygningsstyrelsen afholdt opstartsmøder i netværksgrupperne, hvorefter netværksgrupperne har tilrettelagt processen for arbejdet, herunder udvalgt de indsatsområder, som den enkelte netværksgruppe har ønsket at fokusere på. Der er i hver af de seks netværksgrupper udpeget en redaktør og en koordinator, som har tilrettelagt og faciliteret møderne i samarbejde med Energistyrelsen /Bygningsstyrelsen. Energistyrelsen /Bygningsstyrelsen har deltaget på alle møderne som sekretariat. Midtvejs i netværksgruppernes arbejde afholdt Energistyrelsen en konference for netværket og netværksgrupperne. Formålet med midtvejskonferencen var, at alle i netværksgrupperne fik forelagt de foreløbige resultater af netværksgruppernes arbejder og fik lejlighed til at drøfte initiativerne på tværs af netværksgrupperne, samt få præsenteret og drøftet resultaterne fra de analyser, som Energistyrelsen/Bygningsstyrelsen har igangsat til understøttelse af netværkets og netværksgruppernes arbejde.

3 Netværksgruppernes arbejde er mundet ud i nærværende Grundkatalog af initiativer til fremme og forbedring af energirenoveringsindsatsen. Grundkataloget indeholder seks afsnit, ét afsnit fra hver netværksgruppe, hvor netværksgrupperne præsenterer resultatet af deres arbejde. Der kan forekomme et vist overlap mellem netværksgruppernes initiativtitler, hvor initiativerne dog vil afspejle målretning i forhold til de respektive bygningssegmenter. Netværksgruppernes deltagere er ikke nødvendigvis enige i alle initiativforslag, men støtter generelt op omkring de respektive indspil fra netværksgrupperne i Grundkataloget. Deltagerne i netværksgrupperne repræsenterer viden og erfaring fra egne virksomheder/organisationer. Initiativerne er skrevet på baggrund heraf, hvorfor der således ikke er foretaget konsekvens- eller effektvurderinger af de enkelte forslag i dette grundkatalog. Grundkataloget overleveres til Netværket for energirenovering den 15. maj Grundkataloget danner grundlag for netværkets initiativkatalog, som netværket overrækker til ministeren den 31. maj På grundlag af initiativkataloget fra Netværk for energirenovering vil regeringen udarbejde et oplæg til strategi for energirenovering, som vil blive forelagt partierne bag energiaftalen inden udgangen af

4 INDLEDNING - NETVÆRKSGRUPPERNES GRUNDKATALOG... 2 ENFAMILIEHUSE (PRIVATEJEDE) - FRITSTÅENDE, KÆDE- OG RÆKKEHUSE OG SOMMERHUSE... 5 INDLEDNING:... 6 OVERSIGT OVER INITIATIVER VÆRKTØJER KOMPETENCER LOVGIVNING OG AFTALER ANALYSER ØKONOMISKE INCITAMENTER ETAGEBOLIGER (LEJER, EJER) - ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER INDLEDNING OVERSIGT OVER INITIATIVER VIDEN, KOMPETENCER OG NON ENERGY BENEFITS RENOVERINGSLØSNINGER, ENERGI OG NON ENERGY BENEFITS MOTIVATION AF EJERE OG LEJERE OG NON ENERGY BENEFITS OFFENTLIGE BYGNINGER - KOMMUNER, REGIONER OG STAT INDLEDNING OVERSIGT OVER INITIATIVER EJERSTRATEGI - STRATEGI OG STYRING EJERSTRATEGI - DATA OG NØGLETAL HELHEDSORIENTERET ENERGIRENOVERING RAMMER FOR ENERGIRENOVERING HELHEDSORIENTERET ENERGIRENOVERING UDDANNELSE OG FORSKNING HELHEDSORIENTERET ENERGIRENOVERING FINANSIERING ERHVERVSBYGNINGER - KONTOR, ADMINISTRATION, HANDEL, SERVICE, INDUSTRI OG LANDBRUG INDLEDNING OVERSIGT OVER INITIATIVER BYGNINGENS POTENTIALER ADFÆRD OG INCITAMENTER FINANSIERING OG ØKONOMISK SIKKERHED INDLEDNING OVERSIGT OVER INITIATIVER DOKUMENTATION OG ØKONOMISK SIKKERHED FINANSIERING VIA OMLÆGNING AF EKSISTERENDE STRUKTURER FINANSIERING GENNEM NYE LØSNINGER INNOVATION OG GRØN ERHVERVSUDVIKLING INDLEDNING OVERSIGT OVER INITIATIVER PRODUKT OG PROCES KRAV OG STANDARDER VIDENDELING FORSKNING, UDDANNELSE OG INNOVATION FUI BILAG OVERSIGT OVER SAMTLIGE INITIATIVER REDAKTØRER OG KOORDINATORER DELTAGERLISTER

5 ENFAMILIEHUSE (privatejede) - fritstående, kæde- og rækkehuse og sommerhuse 5

6 INDLEDNING: Initiativforslagene for enfamiliehuse indgår som et delelement i det samlede grundkatalog, der danner grundlag for den samlede strategi for energirenovering af bygningsmassen. Initiativforslagene dækker over et segment på ca fritstående huse og rækkehuse, hvilket svarer til ca. halvdelen af antallet af boliger i Danmark. Desuden dækker segmentet sommerhuse. Det bebyggede areal for de pågældende bygninger udgør ca. 60 % af det samlede bebyggede areal i Danmark. Netværksgruppens formål har været at udvikle, drøfte og beskrive en række konkrete forslag til initiativer, som kan fremme og effektivisere energirenovering af enfamiliehuse (privatejede) fritstående, kæde- og rækkehuse samt sommerhuse. Arbejdsprocessen frem mod alle initiativer har været præget af gode og konstruktive drøftelser mellem brancherne og med en høj grad af gensidig respekt for de enkelte organisationers hovedinteresseområder. Alle initiativforslag har været igennem en lettere prioriteringsproces, der har taget udgangspunkt i følgende parametre: 6 Klart formulerede. Realiserbare. Effektfulde og målrettede løsninger på kort og lang sigt. Fremme de langsigtede mål. Omkostningseffektive. Inden for følgende hovedkategorier, værktøjer, kompetencer, lovgivning, analyser og økonomiske incitamenter, kan der ses en rød tråd, hvor flere af initiativerne relaterer til og underbygger hinanden med deraf øget effekt. Der anes ligeledes en hvis pyramidestruktur, hvor et af de centrale initiativer er en overordnet strategi for energirenovering, bosætning og forsyning i Danmark. Et Bygningsatlas prioriteret efter potentiale, der eksemplificerer løsninger i praksis efter bygningstype og potentiale afprøvet i praksis. Denne viden om potentiale og praktisk gennemførlighed ønskes også afspejlet et i et differentieret Bygningsreglement, hvor en anmeldepligt skal sikre opmærksomhed omkring krav og samtidig danne grundlag for opsamling af information, der knytter sig til boligen, forbedrede energimærker og tilhørende renoveringsstrategier for den enkelte bygning understøttet af de øvrige initiativer med analyser, værktøjer, kompetencer og økonomiske incitamenter. Det skal understreges, at gruppen ikke forestiller sig det gennemført i et hug, hvilket skal ses i lyset af et mål, der rækker helt frem mod Flere initiativer kan dog allerede nu kobles på ting, der er ved at blive iværksat, såsom en portal for digital byggesagsbehandling, hvor en digitalisering af BR derfor er naturlig. Det kan herefter langsomt udbygges, når der er bevillinger nok. Andre tiltag inden for kommunikation analyser og værktøjer kan gennemføres med korte tidshorisonter. Det skal for en god ordens skyld påpeges, at de nævnte initiativforslag ikke er et udtryk for, at der har været fuld enighed blandt organisationerne om initiativet, men at der har været en særdeles positiv og åben tilgang med forståelse for, at det er en stor udfordring, der kræver mange også kraftigere initiativer end tidligere set. Der har været deltagende repræsentanter fra følgende organisationer og vidensinstitutioner: Bolius, Realdania, Det Økologiske Råd, HMN Naturgas, Dansk Solvarmeforening, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Forsikring og Pension, TEKNIQ, Vinduesindustrien, Dansk Fjernvarme, DTU, Energitjenesten, Dansk Energi, Danske Ark, Veltek, DI, FRI, KL, Realkreditforeningen, Glasindustrien, Glarmesterlauget i Danmark og Videncenter for energibesparelser i bygninger.

7 OVERSIGT OVER INITIATIVER INDLEDNING:... 6 OVERSIGT OVER INITIATIVER VÆRKTØJER HUSETS SERVICEBOG NATIONAL PLAN OG BYGNINGSATLAS EN STYRKET INFORMATIONSINDSATS PORTAL FOR FORBRUG OG BESPARELSESPOTENTIALER POSITIVLISTER RESSOURCESTRATEGI KOMPETENCELØFT AF UDFØRENDE OG RÅDGIVERE VEDR. INDEKLIMA IFM. ENERGIRENOVERING KOMPETENCER UDDANNELSE FINANSIERINGSINSTITUTTER KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR INDEKLIMA LOVGIVNING OG AFTALER ENERGISELSKABERNES FORPLIGTELSER ØREMÆRKES I FORSKELLIGE FORBRUGSKATEGORIER ENERGISELSKABERNES RETNINGSLINJER FOR SPAREFORPLIGTELSER ANMELDELSESPLIGT I FORBINDELSE MED RENOVERING/OMBYGNING ENERGIMÆRKET - ØGET ANVENDELSE OG VÆRDI DIFFERENTIERET BYGNINGSREGLEMENT UDFASNING AF OLIEFYR OG INDFASNING AF INTELLIGENTE VARMEKILDER MED FLEKSIBELT ENERGIFORBRUG KRAV TIL INDEKLIMA I FORBINDELSE MED ENERGIRENOVERING LOVKRAV TIL BYGNINGSAUTOMATIK ANALYSER LIVSFASER UDDANNELSE OG VIDEN MILJØRIGTIGT INDEKLIMA VED ENERGIRENOVERING PAKKELØSNINGER, STANDARDISERING AF LØSNINGER TIL ENSARTEDE BOLIGTYPER OG SAMLET UDBUD MULIGHED FOR GRØNNE LÅN FINANSIERING AF STATSLIGT PROVENUTAB ØKONOMISKE INCITAMENTER FJERNVARMETARIFFEN JUSTERES BYGNINGSKONTO ENERGIRENOVERINGS-TILSKUDSORDNING ENERGIPLUSLÅN INDFØRELSE AF GRØN EJENDOMSSKAT TVUNGEN RENOVERING INDEN FOR EN GIVEN PERIODE FREMME DYB ENERGIRENOVERING VED ÆNDRING AF OPGØRELSESMETODE I ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS

8 1. VÆRKTØJER Boligejerne, rådgivere og udførende har brug for at kende til en national strategi mod målet for et CO 2 - neutralt samfund samt klare retningslinjer, referencer og eksempler på, hvordan energirenovering bedst gribes an ud fra en helhedsbetragtning. Borgerne skal investere og tilpasse deres tiltag, så de er i overensstemmelse med en overordnet strategi for forsyning og bosætning i Danmark helt ned til, hvordan vores huse kan bevare deres æstetiske kvaliteter, økonomiske værdi og være sunde at bo i. Der er brug for såvel strategi som konkrete værktøjer, der kan støtte de enkelte boligejere i at nå målene for energirenovering i Danmark. 1.1 HUSETS SERVICEBOG Husets servicebog eller huset sagsmappe er et sted, hvor alle oplysninger, der relaterer til den pågældende bygning, er samlet samt en plan for, hvorledes bygningen energioptimeres og vedligeholdes (energistrategi). Husets servicebog følger bygningen ved ejerskifte, og det vil være muligt at følge bygningens historik. I første fase er Husets servicebog identisk med husets sagsmappe, som er under opbygning, f.eks. i den digitale byggesagsportal af KL. Anmeldepligt ved ombygning og renovering, som foreslået andetsteds, kan sikre etablering af data om bygningen. En APP, som kan anvendes af håndværkere, ingeniører og rådgivere m.v. i forbindelse med renoveringsopgaver, kan via fuldmagt give adgang til husets sagsmappe samt forslag til løsninger af renoveringsopgaver. I dag findes der intet samlingssted for oplysninger om hver enkelt bygning. Ved ejerskifte af boliger skal oplysninger om bygningerne hentes fra flere instanser, og historikken i bygningen går tabt ved overdragelse til nye ejere. Ved renoveringsopgaver kan boligejere have svært ved at gennemskue rækkefølgen af, hvilke renoveringstiltag de med fordel kan foretage, og hvilke omkostninger der er forbundet hermed. For nye boligejere kan det være uoverskueligt at gennemskue nødvendige renoveringstiltag i en fornuftig rækkefølge, økonomien heri, samt hvor de finder kvalificeret rådgivning og håndværkere. Projekter i Furesø, Sønderborg og Næstved viser, at boligejere gennemfører energioptimeringsprojekter, når der foreligger en handlingsplan for boligen. Håndværkere mangler et redskab i kommunikationen til bygherren, hvor de let kan skabe sig et overblik over mulighederne for energirenovering i bygningen og give tilbud på baggrund af konkrete bygningsdata. Samling af bygningsdata og energistrategi ét sted vil gøre det muligt at gennemføre målrettede kampagner og tiltag til bygningsejere med konkrete behov. Husets servicebog er et samlingssted for oplysninger i tilknytning til den enkelte bygning. Husets servicebog knytter sig til den digitale byggesagsportal og bør indeholde: 8 Energimærke Tilstandsrapport

9 Vedligeholdelsesplan for boligen Forslag til energioptimering handlingsplan energistrategi. Tekniske tjek af boligen Dokumenter og tegninger over bygning og tidligere udførte arbejder Lokalplaner Links til hjemmesider med lovgivning, rådgivning, forsyningsselskaber mv. Evt. tilskudsordninger APP til brug for håndværkere og rådgivere relateret til oplysningerne i Husets servicebog BBR oplysninger Oplysninger om løbende faktisk forbrug Husets servicebog skal være brugerorienteret, så ejere/lejere selv kan opdatere data og uploade dokumenter. Det skal være en naturlig del af KL s digitale byggesagsportal Min digitale byggesag. Informationerne opsamles og genereres gennem en anmeldepligt ved renovering og ombygning. Den i dag obligatoriske lukkede kuvert med dokumentation bliver fremover digital og en del af sagsmappen. I første fase opstår data fremadrettet ved fremtidige digitale håndteringer af byggearbejder og kan suppleres med digitale skanninger af eksisterende materiale, hvilket allerede er sket i mange kommuner. For på sigt at kunne udarbejde en renoveringsstrategi kræver det en bygningsgennemgang med registrering af bygning og tekniske anlæg samt alderen herpå. Data behandles i et beregningssystem, hvor der gives konkrete forslag på besparelsespotentialer og omkostninger ved gennemførelse af tiltag. Det vurderes, at en renoveringsstrategi vil koste boligejeren kr ,- til 7.000,- at udarbejde. Husets renoveringsstrategi er et tilbud til boligejere/lejere, som på sigt kan gøres obligatorisk, når der anmeldes renoverings- og ombygningsopgaver. Gevinsten for boligejeren vil være, at alle data om bygningen er samlet ét sted, og ejer får et større overblik over boligen. Det vurderes, at boligen vil være lettere at sælge, idet kommende ejere vil have et overblik over historikken i bygningen, og hvilke tiltag der bør igangsættes for at gøre bygningen nutidig. Husets servicebog vil være et brugbart redskab for andre aktører bankrådgivere, håndværkere, sagsbehandlere m.v., som har berøringsflade med boligejer i forbindelse med tiltag i boligen. Det vil dermed være lettere for aktørerne at skaffe de nødvendige oplysninger for at kunne igangsætte handlinger. Generelt vurderes det, at synliggørelse af vedligeholdelsesplaner og handlingsplan for energioptimering vil højne bygningsstandarden. Tiltaget vil sammen med et Bygningsatlas over bygningsstandarden give et overblik over potentialet for bygningsbevaring og bygningsnedrivning. Overordnet set vil god vedligeholdelse af bygninger give længere holdbarhed af materialer og dermed et lavere energi- og ressourceforbrug til produktion af materialer samt mindre affald til deponering. Projektet skal sammentænkes med den digitale byggesagsbehandling, hvor KL har en byggesagsportal i udbud, og hvor der kan oprettes sagsmapper på byggesager. 9

10 1.2 NATIONAL PLAN OG BYGNINGSATLAS En national renoveringsstrategi eksemplificeret gennem et nationalt Bygningsatlas. Der tages overordnet stilling til bosætning, fortætning og nedrivningsområder. af bygningstyper med forslag til typiske renoveringstiltag relateret til bygningstyper. Eksemplerne er prioriteret efter sparepotentiale og anviser konkrete løsningers praktiske udførelse, besparelse, økonomi, indeklima og arkitektur. Projektet relaterer desuden til Husets servicebog, energimærke og energistrategiinitiativer. Der bør være en overordnet national strategi for, hvad målet for de forskellige bygningstyper er. Den bør indledningsvis forholde sig til forsyning, og hvor der ønskes fortætning bosætning/tilflytning. Hvad der gøres i randområder, og hvor nedrivning kan være relevant i forhold til overordnede planmål om bosætning, forsyning og sociale udfordringer. Derudover skal der være LCA-værktøjer, der kan vurdere, om nedrivning kontra opdatering er det mest bæredygtige og har det største samlede CO 2 reduktionspotentiale. Den nationale plan udmøntes i et nationalt Bygningsatlas, der forholder sig til bygningstype, årgang og besparelsespotentiale. Atlasset kan udbygges lokalt med kortlægning og eksemplificering af bestemte karakteristiske bydele. Atlassets primære formål er at blive et inspirations- og kommunikationsværktøj, der eksemplificerer en konkret renovering på en given type, således at bygningsejer, rådgiver og udførende får et fælles referencegrundlag best practice som udgangspunkt. Der findes mange anvisninger, men af diagramtype. De implicerede parter har brug for at se potentialet, hvordan kan det se ud, hvilken slags arkitektur det resulterer i eller understøtter. Husejeren/forbrugeren har ikke nødvendigvis en byggeteknisk viden om sit eget hus, hvilket medfører, at han har vanskeligt ved at vælge den energiforbedring, som giver størst effekt i det konkrete hus. Et Bygningsatlas med informationer om hustyper og konkrete forslag til energirenovering vil virke som inspiration og nedbryde nogle af de barrierer, som forbrugeren har over for energiforbedringer. Et Bygningsatlas vil give forbrugeren en større forståelse og bidrage til, at han kan se de umiddelbare økonomiske fordele ved at iværksætte konkrete energiforbedringstiltag. National plan og et nationalt eksempelatlas for energirenovering i Danmark. Planen forholder sig til, hvor vi ønsker bosætning, tilvækst og fortætning, samt hvilke forsyningssystemer de forskellige områder skal have. Planen forholder sig derfor også til, hvor det derfor har mindre værdi at renovere, så nedrivning kan komme på tale, herunder også andre faktorer end energi, bæredygtighed og energiforsyning såsom sociale og ghettoproblemstillinger. LCA udbygges til at kunne håndtere, hvorvidt det kan betale sig at renovere eller genopbygge ud fra det samlede CO 2 -regnskab og andre miljøindikatorer. Herefter udformes et atlas, der eksemplificerer, hvordan bestemte bygningskategorier renoveres under hensyntagen til besparelsespotentiale totaløkonomi, miljø, indeklimaløsninger og arkitektonisk kvalitet. Der udarbejdes ca. 25 hustypebeskrivelser, der bør indeholde en generel beskrivelse af den pågældende hustype. n skal indeholde en grundig beskrivelse af de væsentligste af ejendommens forskellige bygningsdele i en let tilgængelig form. 10

11 Hver hustypebeskrivelse skal indeholde forslag til, hvilke energiforbedringstiltag der med fordel kan gennemføres. Det skal synliggøres, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, hvordan indeklimaet sikres, og at arbejdet udføres korrekt og arkitektonisk. Arkitektonisk kan atlasset virkelig vise sin værdi i form af, hvilke huse har en sådan oprindelig arkitektonisk kvalitet, så renovering bør understøtte dette, og hvilke har en så tvivlsom arkitektonisk kvalitet, at der kan blive tale om et arkitektonisk løft udført på den rigtige måde med relevante materialer, hvor også holdbarhed, vedligeholdelse og bæredygtighed er relevante parametre. Atlasset vil især i de bygninger, der kan tåle et arkitektonisk løft, tilføje de funktioner, der mangler i forhold til den moderne familie, sikre, at man kan blive ældre i boligen, tilføje mere dagslys på en berigende måde både for lysniveau (spare strøm), men også give bygningen et arkitektonisk løft. Ventilation er en naturlig del af dette løft og skal bidrage til at sikre det gode indeklima, men også at der ikke gennemføres løsninger, der kan give anledning til råd og skimmelsvamp. Ventilationsprincipper tilpasses de enkelte bygningstyper. Atlasset skal foruden projektforslag have billeder, teknisk dokumentation og målinger på gennemførte eksempler. De konkrete forslag må om muligt gerne prioriteres efter effekt. For hver hustype gives en række gode eksempler på vellykket energiforbedring, som kan inspirere andre husejere med samme hustype. For de huse, hvor en energirenovering ikke giver mening, vil det fremgå, at den optimale løsning kan være en nedrivning. Bygningstyperne relateres til Husets Servicebog, hvor BBR-oplysninger samt energi- og huseftersynsrapporter samt det faktuelle forbrug af el, gas, olie m.m. i huset er registreret. 1.3 EN STYRKET INFORMATIONSINDSATS Der foreslås en styrket kommunikationsindsats fokuseret på energi- og indeklimaforbedringer målrettet boligejerne. Formålet er at bidrage til at højne boligejernes vidensniveau og øge motivation og lyst til at gennemføre energiforbedringer, bl.a. i enfamiliehusene. Der er tale om et forslag, der rummer flere elementer, der trækker i samme retning: 11 Styrkelse af et videncenter for energibesparelser i bygninger eller nyetablering og en slagkraftig organisation, som indsamler og formidler en koordineret og entydig viden, og som råder over en årlig pulje på f.eks mio. kr., som kan bruges til en slagkraftig kommunikation målrettet boligejere med kvalitetssikrede budskaber i relation til energiforbedringer af boligen og fokus på et sundt indeklima. Kontinuerlig og varig informationsindsats rettet mod de forskellige målgrupper. Et forslag om, at energiselskaberne indgår mere aktivt og forpligtende i en bred og koordineret kommunikationsindsats baseret på videncentrets opsamlede viden og referencekatalog. En styrkelse af en kommunal kommunikationsindsats, herunder også rådgivning og vejledning Fremme af kurser for boligejere i energiforbedringer i praksis. Uddannelsesforløb for medarbejdere, der sælger byggematerialer væsentlige rådgivere for boligejere, der gør-det-selv. Potentialeanalysen (SBI 2013:08) viser, at der kan spares mellem 30 og 40 % af energiforbruget i 2050 ved den løbende renovering af bygningsmassen, og at mere en halvdelen af bygnings-

12 massen er privatejede boliger. For at nå potentialet skal der i perioden årligt renoveres ca boliger, samtidig med at boligerne renoveres i henhold til Bygningsreglementets krav. Analyserne (SBI 2103:05) viser også, at boligejernes største prioritering er at foretage energi- og indeklimaforbedringer, men analyserne (SBI 2013:02) viser desværre også, at det er de færreste, der følger Bygningsreglementets krav. Det er paradoksalt, fordi analyserne (SBI 2013:06) viser, at forbedringer af boligen forbedrer energimærket med næsten kr./m2 ved at øge det et niveau fra G til F, F til E osv. For at nå det ambitiøse renoveringsmål skal boligejernes motivation til at investere i energi og indeklimaforbedringer af deres boliger øges. Selvom viden og oplysning ikke nødvendigvis er den største motivationsfaktor set med boligejernes egne øjne, er der behov for, at boligejerne har en vis grundviden som forudsætning for, at de overvejer muligheden for energiforbedringer mv. i forbindelse med andre boligplaner, samt at de i forbindelse med renoveringen følger Bygningsreglementets krav. Samtidig er der behov for at reducere den usikkerhed, der hersker blandt boligejere pga. en informationsstrøm, hvor det ene budskab ikke nødvendigvis understøtter det andet. Det fordrer en målrettet kommunikationsindsats, der både tilgodeser en uvildig, fagligt korrekt og sammenlignelig kommunikation, men også tilgodeser en målrettet indsats til bygningsejerne afhængigt af deres økonomiske situation og livsfaser m.v. Mange boligejere oplever ikke, at de er blevet opfordret til energiforbedringer. Man har set fra apparatområdet, at kombinationen af energiselskabers intensive kampagner og mærkning har ført til, at A-mærkede produkter i høj grad vælges per rygmarvsrefleks. På samme måde skal det indarbejdes, at energiforbedringer af boligen, herunder ikke mindst forbedringer af boligens klimaskærm er det rigtige at gøre. Der er gennemført flere projekter, der også peger i retning af, at en målrettet indsats over for boligejere fører til resultater, jf. SBi-rapporten 2013:05 om incitamenter og virkemidler. Energiselskaberne har imidlertid ikke længere nogen informationsforpligtelse, så det er op til det enkelte selskabs egen vurdering, i hvor høj grad man prioriterer kommunikationen med ejere af f.eks. enfamiliehuse. 75 % af landets kommuner har som klimakommune forpligtet sig til at reducere deres CO 2 -udslip med mindst 2 % hvert år. Nogle af energibesparelserne kan hentes ved energioptimering af kommunens egne bygninger, men 60 % af energiforbruget går trods alt til opvarmning i boliger. Nogle kommuner gør meget for at fremme energiforbedringer i boliger, mens andres intentioner og indsats er mere usynlige for boligejerne i kommunen. 1. Koordineret kommunikationsindsats Der etableres en årlig pulje på mio. kr., som i perioden øremærkes til en koordineret kommunikationsindsats til boligejerne, herunder ejere af enfamiliehuse, med henblik på at øge deres viden. Puljen kan søges af bl.a. byggeriets parter, brancheforeninger og andre parter, der vil påtage sig en kommunikationsindsats på et højt fagligt niveau ud fra forudsætninger, der er bred enighed om, og som rækker ud over deres normale rammer og muligheder. Midlerne skal administreres i et netværk bestående af byggeriets parter, viden- og forskningsinstitutioner, energitjenester, NGO organisationer og Energistyrelsen. Der skal som udgangspunkt udvikles nogle fælles, realistiske rammer for kommunikationen, f.eks. i forhold til håndtering af omkostninger, marginalbetragtninger, besparelser, levetider, indeklimaforbedringer, m.v. med henblik på, at boligejerne får et realistisk grundlag for at sammenligne og vurdere de individuelle løsninger og budskaber. Den daglige koordinering og sikring af kvalitetsniveauet kan løftes af Videncenter for energibesparelser i bygninger eller en tilsvarende nyetableret uvildig, central organisation. 12

13 Initiativet skal medvirke til, at boligejernes vidensniveau og motivation til at investere i energi- og indeklimaforbedringer øges, og at bygningerne bliver mere energieffektive, bedre og sundere at opholde sig i, ligesom der også bør fokuseres på den arkitektoniske kvalitet af bygningsmassen. Informationsindsatsen målrettet boligejerne skal f.eks. fokusere på de væsentligste faser i processen fra idegenerering til konkretisering, gennemførelse og aflevering. Med udgangspunkt i de fælles rammer skal relevante parter selv gennemføre informationsindsatsen med økonomisk støtte fra den fælles pulje og eventuelt suppleret med private midler fra deltagende parter. Det foreslås, at budskaber og den formidlede viden i de støttede initiativer gøres bredt tilgængelige og indgår som en del af vidensopsamlingen i Videncenter for energibesparelser i bygninger. Det optimale vil være, at der i tilknytning til denne målrettede kommunikation gennemføres undervisningsaktiviteter inden for de udvalgte temaer ved alle uddannelsesinstitutioner fra håndværkere, bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører til byggeøkonomer, hvilket bl.a. er beskrevet i nedenstående afsnit En øget indsats fra energiselskabernes side Energiselskaberne (el-, gas- og fjernvarmeselskaberne) er potentielt centrale aktører i forbindelse med en mere intensiv og overordnet kommunikation med husejere og andre boligejere om fordelene ved en gennemgribende energirenovering af landets enfamiliehuse og om de muligheder, der eksisterer, helt overordnet betragtet. Mange selskaber har direkte og regelmæssig kontakt med boligejerne via deres kernevirksomhed, hvilket er en fordel i en kommunikationsindsats. Desværre viser en undersøgelse i et af de store husejersegmenter, at under hver 5. husejer i det pågældende segment oplever, at de af deres energiselskab er blevet opfordret til at forbedre klimaskærmen. En større oplysnings- og kommunikationsindsats af høj kvalitet målrettet boligejere og på grundlag af forudsætninger, som er alment anerkendt, fører ikke nødvendigvis til en energiforbedring i dag, men måske i overmorgen. Den længere reaktionstid i boligsegmentet udgør tilsyneladende et problem i forhold til tidens stærke fokus på store og helt konkrete energibesparelser her og nu. Hvis energiselskaberne skal have en større rolle i forbindelse med en motiverende kommunikation med boligejerne, synes der således at være behov for at få justeret det nuværende aftalekompleks, så energiselskaberne også i praksis får mulighed for i højere grad at bidrage til brede og koordinerede oplysningskampagner målrettet boligejerne om en mere gennemgribende energirenovering af eksisterende enfamiliehuse. Samtidig skal der være fokus på et sundt indeklima inden for rammerne af den aftalte energispareindsats ved at bruge og henvise til Videncenter for energibesparelser og koordineret baggrundsmateriale som for eksempel det foreslåede nationale Bygningsatlas med eksempler på prioriteret energirenovering med et helhedssyn, således at al den kommunikation, boligejere får fra forskellig side, er ensartet, prioriteret og troværdig. 3. En øget indsats fra kommunernes side Kommunerne er oplagte og kompetente aktører i forhold til at fremme lysten til at gennemføre energiforbedringer af boligen. Det vil sætte ekstra skub i en målrettet kommunikation med boligejerne, hvis kommunerne med deres lokale kendskab til boliger, udstykninger, energiforsyning og oplysninger om bygningsdata indgår i rådgivning og energivejledning af boligejerne. En styrket kommunal kommunikationsindsats kan f.eks. bestå af: 13 Direkte kommunikation med kommunens borgere via breve, avisartikler eller på møder sidstnævnte er der f.eks. gode erfaringer med fra Furesø kommune,

14 Vejledninger og rådgivninger af borgeren på Teknisk forvaltning. På den måde vil det være lettere for borgeren at banke på døren på et senere tidspunkt og få afklaring på spørgsmål om f.eks. planforhold, servitutter og lovgivningsmæssige forhold. Informationsarrangementer om energirenoveringer, som gennemførers i samarbejde med f.eks. lokale grundejerforeninger eller mindre landsbyer, hvor der opsættes en mobil udstilling med isoleringsmaterialer, VE-løsninger, vinduer mv. og laves demonstration af løsninger med eksempler på energitjek i nogle huse, f.eks. i samarbejde med interne og eksterne energivejledere. Det kan f.eks. ske i samarbejde med eksterne parter, som f.eks. Energitjenesten. Messer om energiforbedringer og indeklima, som arrangeres i samarbejde mellem kommunen og lokale håndværkere, pengeinstitutter, energirådgivere og leverandører. For kommuner, der ønsker at gå længere, kan der supplerende tilbydes energitjek i boligen, hvor boligejeren hjælpes med at prioritere indsatsen. 4. Undervisning af boligejerne i aftenskoleregi og lignende Barrierer for energi- og indeklimarenovering kan reduceres, hvis boligejernes vidensniveau øges via undervisning og enkle værktøjer, som kan udgøre en hjælp til at komme videre i beslutningsprocessen. Kursisterne får her en mulighed for at drøfte egne bekymringer og erfaringer med andre kursister. Det anbefales: at iværksætte en screening af, hvor der allerede har været gennemført uddannelse af boligejere, f.eks. Middelfart kommune, Furesø kommune, via aftenskoler og som led i byggemarkedernes kursusvirksomhed at foretage en mindre evaluering blandt deltagende boligejere om oplevelser og effekter at der indgås aftaler med lokale rådgivere og håndværkervirksomheder om deltagelse i kursusvirksomhed for boligejerne at der indgås aftaler med aftenskoler, byggemarkeder med uddannelsestilbud og andre parter, der kan bidrage med uddannelsestilbud om energirenovering målrettet boligejere, herunder især ejere af enfamiliehuse at øge oplysningen om finansieringsmuligheder og værdistigninger i forbindelse med renovering 5. Undervisning af medarbejdere, der sælger materialer Det er en udfordring, at gør-det-selv-arbejde er meget udbredt, og at boligejeren i disse tilfælde ikke nødvendigvis har kontakt til en uddannet håndværker, men primært udfordres i sine idéer og sin eventuelle manglende prioritering af energiforbedringer af ansatte i byggemarkeder eller andre virksomheder, der sælger byggematerialer. Spørgsmålet er, om medarbejderne har baggrunden for at løfte denne opgave. Der foreslås et uddannelsesforløb, der bl.a. rummer: Indførelse af en basis-/grunduddannelse om energi og indeklimarenovering for forhandlere Løbende opgradering af vidensniveau via løbende/årlige opgraderingskurser Løbende kurser hos byggevareproducenter og lign. Det er målet, at medarbejderne gives en bedre baggrund for at foreslå energieffektive løsninger frem for standard og indgår i en enkel snak om fordelene, og hvorvidt det kan betale sig. Der kan eventuelt stilles krav om, at ethvert byggemarked skal have mindst én uddannet medarbejder i salgsfunktionen målt i forhold til omsætningens størrelse. 14

15 1.4 PORTAL FOR FORBRUG OG BESPARELSESPOTENTIALER En af forudsætningerne for at kunne motivere boligejere til at energimodernisere deres bolig er, at de har let adgang til at kende deres energiforbrug og omkostninger samt besparelsespotentialet. Oplysninger om el-, gas-, olie og fjernvarmeforbruget samt vand fra alle boliger foreslås samlet i en GIS-baseret portal med let adgang til at lave en indledende analyse og sammenligning af energiforbrug og besparelsespotentiale i forhold til enkelte bygninger, sammenlignelige bygninger og for bydelsområder. En portal for forbrug og besparelsespotentialer vil understøtte boligejerne konkret med ét let tilgængeligt benchmark. Kommunerne kan tilsvarende anvende værktøjet i deres strategiske energiplanlægning og på den måde fremme energibesparelser på bydelsniveau eller på udvalgte bygningstyper. Med værktøjet vil det være tydeligt, hvem der kan opnå fordel af at energirenovere. Skal ses i sammenhæng med Husets servicebog og øvrige initiativer. Boligejere har i dag kun få muligheder for at sammenligne deres eget energiforbrug (el og varme) direkte i forhold til en reference, de selv ønsker, og samtidig sammenholde det med besparelsesinitiativer. En portal vil give boligejerne et hurtigt svar på: Er energiforbruget for stort? Hvad kan der spares? Bruger jeg mere energi end naboen med en tilsvarende bolig? Hvilke initiativer kan jeg med fordel gå videre med? Nogle forsyningsselskaber udarbejder sammenligninger af forbruget på en skala for tilsvarende boliger, men der findes ikke én indgang for alle boligejere. Et stort antal af landets kommuner har påtaget sig at arbejde for, at boligejerne reducerer deres energiforbrug (el og varme). Kommunerne har stillet mål for reduktion af energiforbrug og CO 2 - udledning, men de har i dag svært ved at komme helt tæt på de reelle data i deres analyser og opgørelser. En portal vil give landets kommuner svar på: Hvor mange oliefyrede kunder er der i et givent byområde? Hvad er forbruget af varme i et givent byområde per område, vej og boligniveau? Hvor er der forskelle i energiforbruget i sammenlignelige boliger, der bør undersøges nærmere i form af at målrette tilbud om hjælp til at igangsætte en energimodernisering? Hvad vil økonomien være for den enkelte boligejer ved en konvertering af et givent område fra f.eks. naturgas til fjernvarme? En portal for energiforbrug og besparelsespotentiale vil være et meget anvendeligt værktøj i kommunernes strategiske energiplanlægning og ved udarbejdelse af kommunernes energi- og CO 2 -opgørelser. Håndværkere, entreprenører, arkitekter, ejendomsmæglere m.m. og ikke mindst banker og finansieringsinstitutter kan have stor gavn af portalen. De nødvendige grundoplysninger findes i BBR-registret og vil herfra kunne sammenkædes med oplysninger om typiske besparelsespotentialer, termograferingsdata med mere. De nødvendige besparelsesberegnere findes også, f.eks. fra værktøjskassen fra det tidligere Go Energi, og Videncenter for energibesparelser i bygninger samt andre aktører har lavet gode værktøjer. Henvisninger til eksempelsamlinger såsom nationalt Bygningsatlas er ligeledes relevant, se forslag andetsteds. 15

16 Oplysningerne forslås samlet i en GIS-løsning ( krak-kort med flere lag ), hvor det således er enkelt at lave analyse og sammenligninger, og ikke mindst hvor energiforbrugsudviklingen kan følges i egen bolig og i naboens. Hvis ændringen af persondataloven gennemføres, vil den sidste og potentielt set store gruppe af aktører, nemlig de udførende, håndværkere, entreprenører og andre, der udfører energimoderniseringsopgaver for ejere af enfamiliehuse, få en portal, hvor de kan sammensætte og målrette tilbud med energimoderniseringspakker til ejere af enfamiliehuse. Det vil på baggrund af en åben portal med segmenteret adgang til energiforbrugsdata og måske overordnede demografiske oplysninger om indkomstgrundlag og belåningsgrader være muligt at nå meget langt i at kunne sammensætte tilbud til boligejerne og dermed invitere dem til at indgå i storskala energimoderniseringsprojekter, hvor flere boligejere går sammen om energi-modernisering. Finansieringsinstitutterne, realkredit, banker m.m. vil kunne anvende dette værktøj meget effektivt til at se og sammenligne ejendomsvurderinger, belåningsgrader, friværdier, energimoderniseringspotentiale m.m. til at målrette deres lån til boligejerne på et solidt grundlag. 1.5 POSITIVLISTER Forbrugerne har brug for at kunne identificere og differentiere forskellige løsninger, produkter og koncepter. Derfor skal der udvikles en række positivlister for produkter og teknologier, ligesom Go Energi-mærket for udvalgte produkter genetableres i en ny ordning, der bygger på dynamiske og ambitiøse lister, der sikrer innovation. Når nye energieffektive produktgrupper skal udbredes, er det vigtigt, at forbrugerne kan få adgang til uvildig information om kvalitet, så man undgår udbredelse af dårlige produkter, dårlige erfaringer og deraf følgende dårligt image for produktgruppen som helhed. Man har desværre set problemet med salg af dårlige produkter og efterfølgende dårligt omdømme for f.eks. varmepumper, hvilket udover at snyde bygningsejerne også ødelægger omdømmet for den pågældende branche/produktgruppe. Der er derfor vigtigt at udvikle ambitiøse og dynamiske positivlister for udvalgte produktgrupper for derved at imødekomme forbrugernes vidensbehov og sikre, at energieffektiviseringstiltag giver de forventede energibesparelser. Energistyrelsen opfordres til at videreføre/genindføre og videreudvikle centrale dele af Go Energis arbejde med positivlister og Go Energi-mærket for udvalgte produkter. Inden for en lang række produktgrupper er der ikke behov for positivlister. Det gælder f.eks. for køle- og frys, hvor energimærket fungerer nogenlunde tilfredsstillende og hvor der ikke er behov for at inddrage andre kriterier. For andre produktgrupper giver energimærkningen ikke forbrugerne et ordentligt beslutningsgrundlag, hvorfor der er et stort behov for at etablere positivlister. Det gælder især for luft til luft-varmepumper, hvor salg af en stor mængde pumper af dårlig kvalitet har givet imageproblemer for varmepumperne. Et centralt problem har været pumper, der ikke var beregnet til det danske klima, og som derfor er iset til. Dette indfanges ikke af det europæiske A-G energimærke, og derfor er det nødvendigt med en positivliste, som opstiller flere og skrappere kriterier. 16

17 Afhængigt af udfaldet af den europæiske energimærkningsproces kan der blive behov for positivlister for kedler (vandbaserede varmepumper, olie- og gasfyr og biomassefyr). Andre produktgrupper, hvor det må overvejes at udarbejde positivlister, er bl.a. LED-belysning, solvarmepaneler og solceller. Det er vigtigt, at positivlisten indeholder oplysninger om den uvildige tredjeparts godkendelse. Det vil give mulighed for at om ikke Energistyrelsen så NGO m.v. kan anbefale, at man vælger produkter fra positivlisten, der har fået foretaget en uvildig tredjeparts certificering i Danmark frem for eksempelvis i Kina. Listerne for de enkelte produktgrupper bør også indeholde kontekstspecifikke løsningsanbefalinger om, hvilket samspil løsningen med fordel kan indgå i. Det kan eksempelvis være anbefaling af, at jordvarmepumper med fordel kan kombineres med solvarme, da de to teknologier supplerer hinanden godt, idet jordvarmepumpen vil være mest effektiv om vinteren, mens solvarme er mest effektiv om sommeren. Positivlisterne skal være overskuelige med en rangordning, så det er tydeligt, hvilke produkter der ligger i toppen. Samtidig skal listerne være dynamiske, så man sikrer innovation. 1.6 RESSOURCESTRATEGI Initiativet søger løsninger på tre problematikker i forhold til ressourcebetragtning ved renovering. (Initiativet vil strukturere nedrivning og segmentere affald for genanvendelse). Mod 2050 vil de forstående dybe renoveringer og nedrivninger i byggesektoren skabe ca. 4,5 mio. tons affald årligt. (Initiativet vil anvende genanvendte materialer i renoveringer). Bygningsrenovering med brug af genanvendte (upcycling) materialer kan skabe en potentiel CO 2 -besparelse på 75 %. (Initiativet vil skabe grobund for nye grønne virksomheder og arbejdspladser). Betragtningen af affald som en fremtidig ressource vil betyde en re-industrialisering af dansk industri og etablering af nye danske arbejdspladser. Energieffektive bygninger eksempelvis be2020 har en CO 2 -belastning over en livstid, som svarer til 50/50, altså lige dele energi brugt på driften og vedligehold over bygningens livstid og energi brugt i konstruk-tionsfasen. Det er derfor vigtigt, at der ved hjælp af LCA-værktøjer træffes de rigtige prioriteringer i valg af processer og materialer i forbindelse med renoveringen. Energirenovering frem mod 2050 bør derfor i lige så høj grad handle om at nedbringe den CO 2 - belastning, de mange dybe renoveringer vil medføre. Den gennemgribende renovering vil på globalt plan skabe ca. 4,5 mio. tons byggeaffald årligt. Det vil skabe en stærkt miljøbelastende situation, hvis dette ikke håndteres rigtigt. De ca. 166,5 mio. tons affald skabt over de næste 37 år skal håndteres strategisk og med en genanvendelsesstrategi, hvor affald ligestilles med ressourcer, man i dag betragter som jomfrumaterialer til forarbejdning. Det er vist i eksempelbyggerier, at det er muligt at bygge med genanvendte materialer (upcycling), hvorved der skabes en CO 2 besparelse på 75 %. Dette kan betyde, at der i Danmark potentielt kan skabes nye produkter til byggebranchen baseret på affald som grundmateriale. 17

18 Dermed skabes grundlaget for forskning, produktudvikling og etablering af nye grønne, danske arbejdspladser, som kan bane vej for eksport af både produkter og viden. Delagtiggørelse i Miljøministeriets ressourcestrategi LCA (livs cyklus analyse). Der udvikles forenklede LCA-værktøjer til brug ved renovering, og nøglematerialer udvælges. Der regnes både på miljøbelastningen af de tilførte materialer samt gevinsten ved at genbruge de miljøtunge bygningsdele i forhold til nedrivning og genopbygning. Det bliver således et værktøj til at vurdere, hvorvidt renovering giver mening, samt om de valgte nye materialer er de rigtige med hensyn til deres miljøpåvirkning. Der etableres innovationspuljer, som støtter og udvikler virksomheder, der skaber materialer gennem upcycling. LCA-værktøjet bør understøttes af europæiske centrale miljødata, som kan tænkes opstartet på nordisk plan gennem Nordic Build, som der p.t. forhandles om. Det er vigtigt, at disse data følger EN-standarder og er tværnationale, og at vækstfonde, puljer og offentlige vækstinitiativer fokuseres på ressourceoptimering for vækst. Det forventes at initiativet kan: Strukturere nedrivning og segmentere affald for genanvendelse. Anvende genanvendte materialer i renoveringer, hvilket skaber en potentiel CO 2 besparelse på 75 %. Initiativet vil skabe grobund for nye grønne virksomheder og arbejdspladser. Implementere LCA og skabe en målbar effekt på genbrugsmaterialer og kunne dokumentere en ho-listisk miljøpåvirkning. 1.7 KOMPETENCELØFT AF UDFØRENDE OG RÅDGIVERE VEDR. IN- DEKLIMA IFM. ENERGIRENOVERING Udvikling af simple visualiseringsprogrammer om indeklimaforhold med det formål, at rådgivere og udførende skal kunne bruge værktøjerne til rådgivning af boligejerne. Uddanne og øge kompetencen hos rådgivere og udførende, så de i højere grad kan forstå konsekvensen af deres løsninger i relation til tilbygninger og renoveringer. Forudsætter ændring af BR10 kap. 6, hvor energirenovering og krav til indeklima indarbejdes. Et sundt indeklima har stor betydning for sundhed og velvære for brugerne af bygninger, men der findes ikke tilfredsstillende værktøjer og indikatorer, som kan benyttes til at synliggøre kvaliteten af indeklimaet i bygninger. Manglen på værktøjer gør, at de udførende og rådgiverne ikke kan vejlede boligejerne i forbindelse med renoveringsprojekter, og dermed udnyttes potentialet for at forbedre indeklimaet ikke. Bygningsejerne er ikke opmærksomme på, hvordan indeklimaet kan sikres i boligerne ved minimalt forbrug af energi. Udviklingen af simple indikatorer for indeklimaet kan medvirke til, at bygningsejerne selv bliver opmærksomme på at forbedre indeklimaet i deres boliger, og at der skabes den ventilation og komfortstyring m.v., der er behov for afhængigt af brugsforholdene i bygninger. 18

19 Hovedelementerne er delt op på to delområder, simple værktøjer til rådgivere og udførende og simple indikatorer til bygningsejere. Simple værktøjer til rådgivere og udførende At udvikle simple visualiseringsværktøjer for rådgivere, som de kan bruge til at visualisere indeklimaforholdene for bygningsejerne i forbindelse med renovering. Der skal udvikles et simpelt program til ventilation og komforttemperaturer, som bruges af rådgivere/udførende til at illustrere forholdene før og efter renoveringen over for boligejerne. Programmet skal vise, hvorledes luftskiftet i deres bygning er i form af CO 2 -indholdet i luften på udvalgte dage suppleret med komforttemperatur for udvalgte sommer- og vinterdage, som kan dokumentere, at der ikke bliver overophedning m.v. Der skal udvikles et tilfredsstillende dagslysvisualiseringsprogram, som kan illustrere dagslysforhold i boligen, og som kan bruges af rådgivere/udførende til at illustrere forholdene før og efter renoveringen over for boligejerne. Programmet skal bruges til at vejlede bygningsejerne i forhold til deres vinduesudskiftning og eventuelle ændringer i konstruktion m.v. De udførende skal have simpelt udstyr og vejledning i at måle og eftervise fugt, CO 2 og dagslysforhold i individuelle rum med henblik på at kunne vejlede bygningsejere i forbindelse med renovering. Simple indikatorer til brug over for bygningsejere Der skal udvikles simple indikatorer, der kan vise indeklimaforholdene. I princippet skal det blot være en videreudvikling af temperaturmålere og røgalarmer, hvor man kan udvikle en fugt- og CO 2 -måler, der indikerer behov for ventilation af de individuelle rum og vejleder bygningsejerne i at åbne vinduer for ventilation. På samme måde skal der udvikles simple værktøjer til at måle dagslysforholdene. Denne type værktøjer behøver ikke at være installeret i boligen, men skal kunne lånes på biblioteker eller i energivejledningscentre, ligesom man kan låne elmåler til apparater m.v. Formålet med dette skal være, at bygningsejerne får fokus på at forbedre dagslysforholdene i de individuelle rum i forbindelse med renovering og generelt. Initiativet vil sikre, at bygningsejerne får fokus på ventilation af bygninger og dermed på at sikre tilfredsstillende luftskifte med begrænset brug af energi. Tilfredsstillende luftskifte har betydning for den individuelle sundhed, og det sikrer en tilfredsstillende anvendelse og drift/vedligehold af bygningen. Omkostninger Der er ingen betydelige omkostninger ved initiativet, og det kan iværksættes for 3-4 mio. kr. og udvikles ved samarbejde med branchens parter. Der vil være behov for, at forskningsinstitutionerne udvikler relevante værktøjer til brug for rådgivere og udførende, samt at der etableres korte og enkle efteruddannelsesprogrammer i værktøjer, f.eks. via branchenetværk og uddannelsesinstitutioner. Det vil være en hjælp, såfremt der udvikles en indeklimaklassificering i forbindelse med et energimærke. Kan iværksættes nu og optimalt i forbindelse med eventuel opdatering af energimærke til også at omfatte indeklimaforhold. 19

20 2. KOMPETENCER Arbejdsgruppen for enfamiliehuse peger på, at det tekniske og faglige kompetenceniveau i byggebranchen er godt og har potentiale til, at det ved løbende opdatering med viden om nye løsninger, nye værktøjer og nye beregningsmetoder kan medvirke til at implementere nye energieffektive og indeklimarelaterede løsninger. Der er imidlertid også behov for at øge kompetencerne i forhold til rådgivning af boligejerne. Her efterlyses der bl.a. en indsats i forhold til at bringe finansieringsinstitutterne i spil, således at de i deres tidlige rådgivning har fokus på potentialer og værdiforøgelsen af bygningen. Der er også behov for at se på udviklingen af kompetencer hos håndværkere og rådgivere i forhold til deres vejledning, motivering og inspiration til boligejerne, før de igangsætter en renovering. I den forbindelse er der også et specifikt ønske om at styrke viden og kompetencer inden for indeklimarelaterede emner. 2.1 UDDANNELSE FINANSIERINGSINSTITUTTER Der er behov for, at bankrådgiverne uddannes bedre, så de i deres långivning/rådgivning til private husholdninger/smv er i højere grad tænker energirenoveringer ind, herunder at de vurderer energirenoveringsprojekters totaløkonomi og den værdiskabelse, der kommer i boligen. Det gælder både, når kunderne selv efterspørger lån til renoveringer, men også i forbindelse med låntagning til andre boligforbedringer/-køb. Økonomi er ofte en barriere for gennemførelse af energirenoveringsprojekter. Lykkes det at få den finansielle sektor til i stigende grad at interessere sig for, hvor meget det koster ikke at energirenovere og fokusere på værdiforbedringer af boligen, vil det kunne fremme udviklingen af nye finansieringsmodeller for energirenoveringer. Det kan betyde, at flere får mulighed for at gennemføre energiforbedringer af boligen. Samtidig er boligejerne ofte i kontakt med finansieringsinstitutterne, når de skal låne til ny bolig/renovering, og her vil det være oplagt, at bankrådgiverne også gør opmærksom på mulighederne for energiforbedringer, og her kan energimærket bruges mere aktivt. Det er nødvendigt, at flere finansieringsinstitutter får fokus på boligejerens samlede økonomi og på værdiforbedring og værdisikring af boligen, herunder at energiforbedringer af boligen helt eller delvist kan finansieres af besparelsen på energiregningen og den øgede boligværdi samt medvirke til at forøge boligejernes rådighedsbeløb. Det kræver, at bankrådgiverne i højere grad uddannes/får information om totaløkonomibetragtningen. Der kan hentes inspiration i Videncenter for energibesparelser i bygningers finansieringsguide, ligesom enkelte finansieringsinstitutter har iværksat tiltag på området Hovedelementet i initiativet er efteruddannelse af rådgivere i finansieringsinstitutter samt udvikling af værktøjer til hjælp for de finansielle rådgivere. 20 Uddannelse af rådgivere i finansieringsinstitutterne/levering af materiale om totaløkonomibetragtningen og betydningen af energiforbedringer for værdistigningen i bygningen

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energivejlederen -del af det kommunale projekt

Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen er en naturlig del af det lokale netværk. Bedre bygninger Bedre klima - Bedre beskæftigelse Projekt Styr Energien - et projekt fra Gate21

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FAGLIG INTRODUKTION ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Formålet med dette oplæg er at give en faglig introduktion til arbejdet med at fremme og effektivisere

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

BEDRE BOLIG. Opstartsmøde for de 9 første kommuner. 4. december 2013

BEDRE BOLIG. Opstartsmøde for de 9 første kommuner. 4. december 2013 BEDRE BOLIG Opstartsmøde for de 9 første kommuner 4. december 2013 Dagsorden 11.00-11.15 Velkomst og præsentation 11.15-11.45 Indhold i BedreBolig-ordningen Baggrund og introduktion Strategi for lancering

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

INITIATIVKATALOG I N I T I A T I V

INITIATIVKATALOG I N I T I A T I V I N I T I AT I V K ATA LOG MAJ 2013 FORORD Med energiaftalen fra marts 2012 er der igangsat en ambitiøs omstilling af det danske energisystem. Den energipolitiske målsætning er, at energiforsyningen i

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensen Selskabet for Grøn Teknologi Gå-hjem-møde/generalforsamling, 11. marts 2013 Ålborg Universitets

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Ålborg Universitet Temadag og reduktion

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Når borgere og virksomheder skal spare på energien. Energitjenestens tilbud til danske kommuner

Når borgere og virksomheder skal spare på energien. Energitjenestens tilbud til danske kommuner Når borgere og virksomheder skal spare på energien Energitjenestens tilbud til danske kommuner Energitjenesten en partner for kommuner Med Energitjenesten som samarbejdspartner kan kommunen sætte gang

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

Eksempler på andre kommuners klimainitiativer overfor borgere og virksomheder

Eksempler på andre kommuners klimainitiativer overfor borgere og virksomheder NOTAT Eksempler på andre kommuners klimainitiativer overfor borgere og virksomheder Hvidovre Teknisk Forvaltning Ejendomsafdelingen Sagsbehandler: Danna Borg Sagsnr.: 11/38537 Journalnr.: 24364/12 16-01-2012

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark

Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark Strategi for energirenovering af bygninger Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark Maj 2014 Strategi for energirenovering af bygninger Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens

Læs mere

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor BedreBolig i Gate 21 26. Marts 2014 Tom Saxlund, Nykredit Nykredits Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Nykredits klima- og miljøstrategi

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Initiativer til at fremme energirenovering

Initiativer til at fremme energirenovering Rapport fra InnoBYG projektet Bæredygtig energirenovering Initiativer til at fremme energirenovering af enfamiliehuse - Et hurtigt overblik Lies Vanhoutteghem Carsten Rode Rapport Institut for Byggeri

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere