Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen

Transkript

1 Postadresse Exnersgade Esbjerg Torvegade Esbjerg Dato 14. december 2011 Sagsbehandler Birgit Søtrup Telefon direkte Sagsid Notat om Beskæftigelsespolitikken i Esbjerg Kommune Dette notat er et oplæg til Arbejdsmarkedsudvalget om udarbejdelse af en fremtidig beskæftigelsespolitik i Esbjerg Kommune. Da det er nyt at udarbejde et egentligt beskæftigelsespolitisk oplæg beskrives her de rammer og pejlemærker, som et egentligt oplæg vil kunne indeholde. Den beskæftigelsespolitiske indsats fastlægges i beskæftigelsesplanen. Rammerne for beskæftigelsesplanen fastlægges af Beskæftigelsesministeren, som hvert år udmelder mål, som er bindende for alle landets jobcentre. For 2012 er følgende 4 mål udmeldt: 1. Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse 3. Unge skal i uddannelse eller job 4. Flere indvandrere og efterkommere skal i job Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen efter godkendelse i Byråd/økonomiudvalg. Beskæftigelsesplanen har således hidtil levet sit eget liv og der har ikke været nogen formel koordinering i forhold til andre politikområder. Imidlertid er der tætte forgreninger mellem beskæftigelsesindsatsen og indsatsen på en række andre politikområder. Beskæftigelsesområdet er både et økonomisk tungt område i Esbjerg Kommune og beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for at virksomhederne i Esbjerg Kommune fortsat har den nødvendige arbejdskraft mv. Der vurderes behov for: En mere langsigtet strategi på beskæftigelsesområdet Telefon Telefax b-a@esbjergkommune.dk

2 En bedre koordinering af beskæftigelsespolitikken med andre politikområder. Konceptet kan illustreres således: Beskæftigelsespolitisk ramme Beskæftigelsesplan Strategi 1 Strategi 2 Strategi 3 Beskæftigelsespolitikken og andre politikområder Formålet med beskæftigelsesindsatsen er dels at øge arbejdsstyrken og dels at forebygge/afhjælpe marginalisering på arbejdsmarkedet. Tilstedeværelsen af tilstrækkelig arbejdskraft med kvalifikationer, der matcher virksomhedernes behov, er en væsentlig vækstfaktor. Specielt i en periode med vigende arbejdsstyrke er en langsigtet og effektiv beskæftigelsespolitik af betydning for den fremtidige vækst. En af beskæftigelsespolitikkens kerneområder er at bidrage til, at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for. Mangel på kvalificeret arbejdskraft kan være en barriere for fremtidig vækst. Samtidig med faldende årgange er stadig større grupper uden for arbejdsmarkedet - og er i risiko for helt at blive udstødt af arbejdsmarkedet. Borgere på permanent forsørgelse har været kraftigt stigende både i Esbjerg og på landsplan. De væsentligste indsatsområder i beskæftigelsespolitikken er: At få ledige jobklare hurtigst muligt (tilbage) i job evt via en opkvalificering At få unge uden uddannelse i uddannelse At få borgere med problemer ud over ledighed nærmere arbejdsmarkedet og på sigt i job At få borgere med begrænsninger i arbejdsevnen i job evt via ansættelse på særlige vilkår eller via en revalidering At få sygemeldte borgere hurtigst muligt (tilbage) i job Det vil give god mening med en større grad af samarbejde på tværs af sektorer/politikområder, hvor f.eks erhvervspolitik, uddannelsespolitik, sundhedspolitik og beskæftigelsespolitik samtænkes således, at de for

3 skellige politikområder trækker i samme retning, og at de samtidig understøtter den fremtidige vækststrategi. Kommunens vækststrategi vil således blive retningsgivende for de øvrige politikområder. En del politikområder er fastlagt centralt og/eller regionalt og den lokale indflydelse kan være begrænset, men det er væsentligt, at de forskellige politikområder samtænkes inden for det lokale råderum og at handlerummet udnyttes strategisk. Erhvervspolitik / Vækststrategi Uddannelse Beskæftigelse Sundhed Nedenfor er angivet et par eksempler på snitfladeproblematikken mellem beskæftigelsespolitikken og andre politikområder. Erhvervspolitikken og beskæftigelsespolitikken Erhvervspolitikken vedrører virksomhedernes rammevilkår og kan f.eks vedrøre erhvervsjord, infrastruktur, forbrugspriser og ikke mindst arbejdskraftudbud. Erhvervspolitikken er således et tværgående politikområde. I Esbjerg varetages dele af erhvervspolitikken af Esbjerg Erhvervsudvikling, herunder den del der vedrører styrkelse af iværksætteri og tiltrækning af nye virksomheder. Tilstedeværelsen af tilstrækkelig arbejdskraft med kompetencer, der matcher lokale virksomheders behov er i denne forbindelse en væsentlig faktor. Udbuddet af arbejdskraft er et af beskæftigelsesindsatsens kerneområder. Der kan peges på følgende fokusområder for samspillet mellem den erhvervspolitiske og den beskæftigelsespolitiske indsats: Tiltrækning af nye virksomheder Tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft Opkvalificering af arbejdsstyrken Udvidelse af arbejdsstyrken og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Udbud af lære- og praktikpladser Uddannelsespolitikken og beskæftigelsespolitikken Uddannelsespolitikken fastlægges primært centralt

4 På lokalt niveau varetages uddannelsespolitikken af Børn & Familieudvalget og omfatter primært folkeskolen samt uddannelsesvejledning af unge. En af de største udfordringer er opkvalificering af de uddannelsesuvante til fremtidens arbejdsmarked 1. Det vedrører både voksne med erhvervserfaring, men uden uddannelse, samt unge uden uddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning er bl.a. ansvarlig for: Uddannelsesvejledning af unge begyndende i folkeskolens sidste klasser og op til det fyldte 25. år Udarbejdelse af uddannelsesplan for unge op til 25 år Opfølgning på, om den unge følger sin uddannelsesplan Visitation til produktionsskolerne mv. Beskæftigelsespolitikken varetages af Arbejdsmarkedsudvalget, men her henhører også væsentlige dele af uddannelsespolitikken. Jobcentret er ansvarlig for indsatsen over for ledige, herunder unge forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i job eller uddannelse. I forhold til unge består indsatsen bl.a. af: Uddannelsesvejledning af personer over 18 år Påbud om uddannelse til unge under 25 år Udvikling og etablering af uddannelsesmotiverende og uddannelsesvejledende forløb Aktivering af unge i 26 uger i første ledighedsår Aktiveringstilbud til unge årige f.eks i form af praktik i en virksomhed Der kan f.eks arbejdes med en højere grad af fælles målsætning og koordinering af indsatsen for at få de unge til at gennemføre en uddannelse. Sundhedspolitikken og beskæftigelsespolitikken Sundhedspolitikken varetages primært af Region Syddanmark. Lokalt varetages sundhedsområdet af Sundhed og Omsorgsudvalget og omfatter bl.a. genoptræning og forebyggelse. Indsatsen for at få sygedagpengemodtagere og borgere med problemer ud over ledighed hurtigst muligt tilbage i job varetages af Arbejdsmarkedsudvalget og omfattet bl.a. Rådgivning og vejledning om behandlingsmuligheder Aktive tilbud målrettet den enkeltes barrierer for at komme i job. Indsatsen for at få sygemeldte hurtigst muligt tilbage i job kunne koordineres yderligere på tværs af fagområder i kommunen. 1 Der henvises til projekt Projekt Effektfuld Opkvalificering, som Det Lokale Beskæftigelsesråd har initiativ til

5 Socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken En del kontanthjælpsmodtagere har en del problemer ud over ledighed. Det kan f.eks være sociale problemer, psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer. Den arbejdsmarkedsrettede del af indsatsen over for disse borgere består i første omgang af at bringe disse borgere nærmere arbejdsmarkedsområdet den egentlige arbejdsmarkedsrettede indsats må således ofte afvente resultater af den sociale indsats. Den sociale indsats f.eks misbrugsbehandling varetages af Socialudvalget. Det vil være hensigtsmæssigt at øge den kombinerede socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats parallelindsatsen - for at bringe disse borgere nærmere arbejdsmarkedet og således forebygge en førtidspension