Bilag til Helhedsplanen Strategi og handlingskatalog

Transkript

1 Bilag til Helhedsplanen Strategi og handlingskatalog

2 Indholdsfortegnelse Vollsmose Vision, Mission og Strategi... 2 Vision... 2 Mission... 2 Strategi... 2 Uddybning af Strategien for Vollsmose Indsatsområde 1 - Børn, unge og familie... 4 Kriminalitetsforebyggelse... 5 Inklusion i skolen eksklusion til kriminalitet... 8 Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Forældreaktivitet forældre og læring/inddragelse Fritidsjobvejledning Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Ungeindsats Tryghed og opgangsambassadører Indsatsområde 4 - Sundhed Etablering og formidling af sundhedstilbud Indsatsområde 5 Udsatte grupper Etablering af beboerrådgivning og vejledning Indsatsområde 6 Kultur og fritid Inddragelse af civilsamfundet Indsatsområde 7 Image og kommunikation Image og Kommunikation Events i Vollsmose Supplerende opgaver og udviklingstiltag

3 Vollsmose Vision, Mission og Strategi Vision Vollsmose 2020 en mangfoldig bydel alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i Mission Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den Strategi Vi vil arbejde fokuseret med indsatser til at understøtte de positive kræfter og ressourcer i Vollsmose. Vi vil arbejde målrettet med børn og unge i forhold til en forebyggende indsats i Vollsmose. Vi vil arbejde sammenhængende med infrastruktur og boligsocial helhedsplan med henblik på at understøtte beboernes tryghed og udfoldelsesmuligheder. Vi vil arbejde effektorienteret med afsæt i resultatmål. 2

4 Uddybning af Strategien for Vollsmose 2020 I henhold til Helhedsplanen 2020 og Initiativaftalen skal det bolig- og bystrategiske perspektiv ses som komplimentære indsatser og i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandringer i Vollsmose på et bydelsnært niveau. Her tænkes blandt andet på en målrettet indsats for børn og unge i forhold til at etablere forebyggende alternativer til kriminalitet, tiltrækning af erhverv og uddannelse samt image og identitetsudvikling. Derudover at skabe bedre sammenhæng mellem Vollsmose som en bydel og resten af Odense gennem mulighederne ved en sammenhængende infrastruktur. Den overordnede strategiske boligsociale og bystrategiske indsats i Vollsmose tager afsæt i en prioriteret tilgang: 1. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, er i henhold til Helhedsplanen og Initiativaftalen. 2. Den boligsociale og bystrategiske indsats er med afsæt i det gensidige offentligt-private samarbejde i henhold til Partnerskabsaftalen mellem boligorganisationerne og Odense Kommune. 3. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, er under hensyntagen til anbefalinger fra Landsbyggefonden. Det omfatter færre - og mere fokuserede - indsatser. 4. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, vil enkeltvis vurderes i forhold til potentielle kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende effekter. 5. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, er i samarbejde med boligorganisationer, kommunale institutioner, private aktører, frivillige eller øvrige relevante parter. 6. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, tager udgangspunkt i eksisterende strukturer, institutioner, netværk og lignende. 7. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, formidles i og udenfor bydelen Vollsmose. 8. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, er langsigtede udviklingsforløb med henblik på forankring. 9. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, er med afsæt i resultatmålinger. 10. Den samlede boligsociale og bystrategiske indsats omfatter etableringen af kompetencer og kapacitet til situationsbestemte og uforudsete udfordringer. 3

5 Indsatsområde 1 - Børn, unge og familie Overordnet problemkompleks I Vollsmose er der mange velfungerende familier, som er gode til at samarbejde med skole og institutioner, og som trækker et stort læs indenfor frivilligt arbejde. Desværre er det ikke alle, der er i stand til at sørge for, at hele familien trives. Det kan skyldes økonomiske, helbredsmæssige eller sociale årsager. Der er et stort antal af udsatte børn og unge med enkeltsager, som kræver en særlig indsats for at sikre bedre trivsel og sociale vilkår for disse. Mange børn går rundt i bydelen uden at vide, hvad de skal tage sig til. Det resulterer i, at der ofte opstår konflikter, når de selv igangsætter aktiviteter, som kan genere omgivelserne og er uhensigtsmæssige for andre beboere. Der er et stort behov for mere viden om, hvordan man håndterer udsatte børn, og hvordan man kan inkludere dem i fællesskabet, så det er hensigtsmæssigt for alle parter. Overordnet formål Tryghed i familien giver overskud til at tage ansvar for sine omgivelser, hvad enten det er ens naboer, boligområdet, eller det er en større grøn bevidsthed, man søger at etablere. Børn skal i højere grad end i dag kunne inkluderes i normalsystemet og bydelen samt indgå i flere aktiviteter for at understøtte den positive udvikling af deres sociale ressourcer og kompetencer. For at opnå dette er det nødvendigt at vejlede og rådgive forældre og andre beboere i Vollsmose, så de kan understøtte børnenes behov og give dem rum til at udfolde sig både fysisk, kulturelt og socialt. Overordnet succeskriterium 1 Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover reduceres fra 358 i 2011 til 270 i Dette overordnede succeskriterium har begrænset kausalitet i forhold til den langsigtede forebyggende indsats jf. de konkrete indsatser 2 Jf. Initiativaftalen mellem Odense Kommune og By, Bolig og Landdistriktsministeriet 4

6 Kriminalitetsforebyggelse Indsatsområde Børn, unge og familie Indsats og aktiviteter Familieorienteret kriminalitetsforebyggende indsats: Rådgivning til familie/forældrerollen Periode Marts 2013 Juni 2016 Problemkompleks Vollsmose har en høj andel af børn og unge sammenlignet med resten af Odense. Således udgør de 7-17 årige næsten 25 % af indbyggerne i Vollsmose, eller omkring børn og unge. Der er en række risikofaktorer som f.eks. ringe tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet samt kriminalitet forbundet med at vokse op i et boligsocialt område. Kommunen laver allerede en række indsatser omkring de kriminelle unge i Vollsmose, men en forebyggende og tryghedsskabende indsats kræver tidligere indgriben og involvering af hele familien 3. Kommunens og politiets indsats omkring de hårde kriminelle grupper i Vollsmose vil suppleres af Helhedsplanen gennem en kriminalitetsforebyggende indsats med fokus på unge med begyndende bekymrende adfærd. Mål Målet er en langsigtet opsøgende familieindsats omkring kriminalitetsforebyggelse og større trivsel blandt unge. Det vil sige en tidlig forebyggende indsats med fokus på at familien understøtter den unge i en positiv retning bidrager til at standse fødekæden til de kriminelle miljøer i Vollsmose. Som supplement hertil indgår Familieskolen med henblik på at styrke forældre i deres funktion som rollemodeller og dels at skabe et forum, hvor man på tværs af generationer og familier kan arbejde sammen om håndteringen af de unges problemer. Succeskriterier Der gennemføres opsøgende familiebesøg til 30 familier om året forløbene kan variere i omgang, karakter og periode. Familieskolen gennemføres én gang årligt med deltagelse af familier Risikovurdering Den største risiko for indsatsen er, at beboerne ikke ønsker at deltage i det frivillige tilbud. Dertil er indsatsen langsigtet med målgrupper på forældre med børn på mellem 0 og 17 år og derfor ikke nødvendig en direkte sammenhæng i indsatsen i aktuelle kriminalitetsstatikker. Der vil være risiko for, at det ikke lykkes at etablere et samarbejde om udvikling af indsatsen med de relevante aktører i området både pga. begrænsede ressourcer. 3 BIRMBUOF 2010: Boligsociale indsatser rettet mod børn, unge og familier en kortlægning. SFI det nationale forskningscenter for velfærd. København. Danmark. 4 Erfaringer fra et lignende projekt med Familiekurser i Sundholmskvarteret i København viser, at dette er et realistisk og passende antal til kurset ift. foredrag, diskussioner osv., men at der må forventes et vist frafald i løbet af forløbet. 5

7 For at minimere risikoen for at det ikke lykkes at skabe kontakt til udsatte familier indgås partnerskab med lokale folkeskoler i forhold til systematik og koordineret visitering. De unge og deres familier har ofte været i kontakt med adskillige myndighedspersoner og har en stor skepsis overfor det etablerede system. Det er derfor afgørende, at det er de rigtige medarbejdere, der søger kontakten. Målgruppe Målgruppen for den opsøgende familieindsats er forældre til børn og unge (0-17 år) med begyndende bekymrende adfærd. Samarbejdspartnere Indsatsen gennemføres i partnerskab med SSP, folkeskolerne Abildgårdskolen, H.C.A. skole, daginstitutionerne i Vollsmose og Center for Inklusion i Odense Kommune. Dertil suppleres med faglig sparring og samarbejde med Servicestyrelsen. Aktivitetsbeskrivelse Kontakt til familierne: Forældre til børn/unge (0-17 år) med begyndende bekymrende adfærd tilbydes individuelle familierådgivningsforløb ud fra mentor-tilgangen med fokus på forældrerollen og hvordan familien positivt kan understøtte den unge. Forløbet kan omfatte dialog og rådgivning om opdragelse, trivsel, barnet/den unges adfærd og familierelationer. Det sker ved hjemme-hossamtaler samt tilbud om mere generelle undervisning/oplæg. Familieskoleforløb: Familieskolen gennemføres med et årligt forløb. Indhold vil være håndtering af problemstillinger knyttet til de unge som f.eks. opdragelse, kriminalitet, misbrug, uddannelsesmuligheder, samfundsforhold og ungdomskultur. Undervejs holdes der fortløbende møder med Familieafdeling og skoler om familiernes deltagelse og opfølgning på barnet/den unge. Forløbene evalueres i samarbejde med de deltagende familier og forløbet tilrettes herefter. Forankringsstrategi Ved at tænke aktiviteterne omkring den familieopsøgende indsats i et tæt samarbejde med eksisterende aktører som folkeskoler, SSP og Familieafdeling skabes bedre muligheder for at sikre forankring af de enkelte aktiviteter også efter Helhedsplanenes udløb. Endvidere er kompetenceudviklingen af de deltagende familier i Familieskolen med til at forankre aktiviteterne og de afledte effekter omkring bremsning af fødekæden til de kriminelle miljøer, mindsket kriminalitet blandt de unge og øget tryghed blandt beboerne generelt. Kriminalitetsforebyggende effekter Indsatsen omkring den familieopsøgende indsats har kriminalitetsforebyggelse som sit hovedformål. Indsatsen arbejder primært med kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge ved en tidlig og kompetencegivende indsats omkring hele familien, og netop ved at inddrage hele familien øges muligheden for at barnet/den unge holdes ude af kriminalitet trods begyndende bekymrende adfærd. Fokus er en langsigtet forebyggende indsats, hvor der arbejdes på at standse fødekæden til de kriminelle miljøer ved dels at inddrage hele familien og dels ved at give de unge 6

8 alternative muligheder (som uddannelse og fritidstilbud) i stedet for de kriminelle miljøer. Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antal familier som besøges samt antal deltagere på Familieskolen. 7

9 Inklusion i skolen eksklusion til kriminalitet Indsatsområde Børn, unge og familie Indsats Kriminalitetsforebyggende inklusionsindsats Periode Marts 2013 Juni 2016 Problemkompleks Der er et stort antal af udsatte børn og unge med potentielle enkeltsager, som kræver en særlig indsats for at sikre bedre trivsel og sociale vilkår for disse. En række børn og unge i mellemskole og udskoling har bekymrende adfærd samt højt skolefravær og dermed risiko for manglende tilknytning og fastholdelse i uddannelsesmiljøet. Der er sammenhæng mellem manglende uddannelse og fremtidsperspektiv og risiko for uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet. Folkeskolerne i Vollsmose, Center for Inklusion og den boligsociale indsats ved Vollsmose Sekretariatet har indgået et partnerskab om et supplerende tilbud til elever med stort fravær eller anden bekymrende adfærd. Tilbuddet er et forløb i dagtimerne med andre unge. Der lægges vægt på det pædagogiske arbejde med den enkelte unge i samspil med undervisning og inklusion til fællesskabet i normalsystemet. Dertil mulighed for introduktion til fritidsaktiviteter. Målgruppen er elever primært i klassetrin, hvilket omfatter ca. 650 elever i mellem/udskoling på folkeskolerne i Vollsmose. Heraf estimeres ca unge i særlig udsatte positioner. Mål Kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende indsats ved at understøtte tilknytningen til skolen for udsatte og kriminalitetstruede børn og unge. Pædagogisk indsats i samarbejde med folkeskolen med fokus på læring og inklusion. Succeskriterier Andelen af udsatte elever på folkeskolerne i Vollsmose med bekymrende skolefravær reduceres. Risikovurdering Der etableres med jævne mellemrum særlige tilbud til de mest kriminelle og kriminalitetstruede unge i Vollsmose. En risiko er at denne fokusering på en helt afgrænset gruppe unge uforholdsmæssigt optager ressourcer og muligheder fra øvrige unge i Vollsmose. Helt centralt for at projektet lykkes er at de unge oplever at aktiviteten er meningsgivende og motiverende samt at der etableres tillid mellem projektmedarbejderne og de unge. Det er imidlertid en vanskelig opgave at opbygge et tillidsfuldt og gensidigt respektfuldt forhold, hvor de unge motiveres til at frigøre sig fra det kriminelle miljø. Målgruppen Målgruppen er udsatte børn og unge i mellem 4. og 6. klasse på folkeskolerne i Vollsmose. Det vil sige børn og unge som har bekymrende højt skolefravær eller på anden vis udviser bekymrende adfærd. 8

10 Samarbejdspartnere Indsatsen gennemføres i partnerskab med folkeskolerne Abildgårdskolen, H.C.A. skole og Center for Inklusion i Odense Kommune. Dertil suppleres med faglig sparring og samarbejde med Servicestyrelsen. Aktivitetsbeskrivelse Forløbet omfatter et indhold som rummer et pædagogisk mål, hvor deltagerne opnår forståelse for egen livssituation, opnår positiv selvidentitet, tager ansvar for eget liv, fungerer i socialt fællesskab og kan begå sig konstruktivt i det omkringliggende samfund. Omdrejningspunktet er inklusion til skolen og normalsystemet. Forankringsstrategi På baggrund af erfaringerne i projektet indgås løbende dialog med Ungeafsnittet i Odense Kommune med henblik på eventuelle muligheder for kommunal forankring. Alternativt er de unges tilknytning til deltagende frivillige kampsportsklub. Kriminalitetsforebyggende effekt Tilbuddet er et direkte alternativ til kriminalitet og kriminalitetsrelaterede aktiviteter målrettet udsatte og utrygskabende unge. Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antal deltagere samt opgørelse af skolefravær på folkeskolerne i Vollsmose. 9

11 Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Overordnet problemkompleks Der har i mange år været arbejdet med at hjælpe beboere i Vollsmose i beskæftigelse og uddannelse. Meget er lykkedes og mange har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, mange af dem har valgt at flytte fra Vollsmose. Odense Kommunes to centrale forvaltninger på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn og Ungeforvaltningen har hver på deres felt arbejdet med området. Der ses en mulighed for at knytte aktørerne langt tættere - både de kommunale forvaltninger, men også uddannelsessektoren og erhvervslivet. Uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt er udfordringen dels at hjælpe den enkelte med at synliggøre egne kompetencer og eventuelt fysiske formåen for at give optimal uddannelses- og beskæftigelsesvejledning, også selvom om beboeren modtager varige ydelser. Det drejer sig om at få aktiveret flest mulige ressourcer. En anden udfordring er ønsket om optimale lokale studiemiljøer, som kan være med til at forebygge frafaldet i uddannelsessystemet. Et ønske som kommer fra mange unge. Der ses et behov for yderligere vejledning og fokus på overgangene imellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og mellem ungdomsuddannelse og faglige/videregående uddannelse. Beboerne har udtrykt behov for, at vejledingen skal rettes både mod de unge og deres forældre. Overordnet formål Det overordnede formål er at den enkelte beboer får bedre muligheder for egen uddannelse, beskæftigelse eller blive selvstændig samt at tiltrække og understøtte etableringen af uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder i Vollsmose for at udvikle området fra boligområde til bydel. Overordnet succeskriterium Andelen af unge fra Vollsmose, der gennemfører en ungdomsuddannelse er på linie med de nationale målsætninger om 95 % af en ungdomsårgang. 10

12 Forældreaktivitet forældre og læring/inddragelse Indsatsområde Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsats Opsøgende forældrevejledning om uddannelse og beskæftigelse Periode Marts 2013 Juni 2016 Problemkompleks I Vollsmose er andelen af beboere mellem 16 og 24 år (begge inklusiv), der modtager SU lavere sammenlignet med resten af Odense kommune og andre lejeboliger i Odense. Andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk der går i gang med ungdomsuddannelse er på højde med øvrige danske unge. Men der er ikke lige så mange, der gennemfører. 5 På beboerdag i januar 2012, hvor helhedsplanen var på dagsordenen, har unge fra Vollsmose udtrykt ønske om en særlig indsats omkring uddannelsesmuligheder og arbejdsmarked målrettet forældre med anden etnisk oprindelse end dansk. Undersøgelser viser, at når det angår børnenes læring, er forældrenes opbakning og forståelse i hjemmet vigtigere end det, lærerne gør i skolen. Derfor er det af afgørende betydning for især de børn og unge med anden etnisk oprindelige end dansk, at der er etableres et samarbejde med forældre omkring uddannelse, arbejdsmarked, kultur med mere. På baggrund af tilbagemeldinger fra Abildgårdskolen og H. C. Andersen Skolen er der estimeret 185 børn i klassetrinene klasse. Mål Målet er at de unge vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse. Succeskriterier At der gennemføres 30 årlige hjemmebesøg målrettet forældre til unge. De enkelte forældreforløb vil variere i omfang og periode. Risikovurdering At forældrene (og de unge) ikke ønsker at deltage. Mange af forældrene har fra deres oprindelsesland ikke erfaring med at involvere sig i skolens aktiviteter. Så det er vigtig at der tages en dialog med forældrene om vigtigheden af det. Endvidere at der klart meldes ud, hvad selve formålet med aktiviteten/aktiviteterne er. At de unge vokser op i familier som er kollektivistisk tænkende. Det kan være en udfordring at blive optaget på en uddannelse eller finde en praktikplads som ligger i nærheden af forældrenes bopæl. 5 Jakobsen og Liversage 2010:

13 Målgruppe Målgruppen er forældre med børn i 7-9 klasse og på ungdomsuddannelserne. Samarbejdspartnere Vigtige samarbejdspartnere vil være Abildgårdskolen, H. C. Andersen skolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO), Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen m. fl. Endvidere ungdomsuddannelser beliggende i Odense samt erhvervslivet. Aktivitetsbeskrivelse Forældre tilbydes individuel og fælles rådgivning om muligheder og faldgruber i forbindelse med de unges skolegang, uddannelsesvalg og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Rådgivningen kan foregå ved hjemmebesøg, på skoler, i foreningssammenhænge eller andre steder, hvor forældrene gerne vil mødes. Der er mulighed for alt fra en enkelt samtale til en dybere dialog over tid. Al rådgivning sker som supplement til, og med henvisning til, skolernes forældreindsats, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionernes indsats for at fastholde unge i uddannelse Forankringsstrategi Indsatsen forsøges forankret gennem samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense samt folkeskolerne i området. Kriminalitetsforebyggende effekter Forældreaktiviteten understøtter, at den unge kommer ind på en, for dem, relevant uddannelse, som de med større chance kan gennemføre. Det forventes at medføre, at den unge får positivt indhold i sit liv, selvtillid og fremtidsperspektiver og dermed et alternativ til kriminalitet. Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antal deltagere samt eventuelt data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense vedrørende andelen af unge som er optaget på en ungdomsuddannelse. 12

14 Fritidsjobvejledning Indsatsområde Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsats Fritidsjobvejledning Periode Januar 2013 Juni 2016 Problemkompleks Et fritidsjob er for mange unge det første møde med arbejdsmarkedet. Gennem et job kan de unge få styrket deres kompetencer, få større tiltro til egne evner, opnå erfaringer og udvidet deres sociale netværk. Erfaringer der kan være med til at forme den fremadrettede tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Endvidere kan et fritidsjob for unge i udsatte boligområder være et vigtigt bidrag til at bryde den sociale arv 6. Desværre viser undersøgelser, at mange unge i udsatte boligområder har svært ved at få et fritidsjob. Blot 24 procent af de unge har her et fritidsjob 7. Dette er et problem, da unge med erhvervserfaring i højere grad tager en uddannelse, ligesom muligheden for at komme i job som voksen er langt højere. Blandt nydanskere er chancen for at komme i job senere i livet mere end fordoblet 8. I 2012 er der årige, hvilket udgør ca. 12 % af den samlede antal beboere i Vollsmose. Mål Flere unge fra Vollsmose bliver rustet til og påbegynder et fritidsjob/praktik. Dette med henblik på en fremtidig tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Succeskriterier At der årligt er mindst 100 unge, der får vejledning, og at mindst 25 af disse kommer i fritidsjob/praktik. Risikovurdering At de unge ikke har tilstrækkelig motivation i forhold til ansvar for eget liv og egne muligheder. Indsatsen er principielt et tilbud om hjælp til selvhjælp om end indsatsen omfatter opsøgende kontakt til potentielle arbejdsgivere. At finanskrisen har skabt en generel afmatning på det danske arbejdsmarked, som også rammer denne type af jobs. 6 Frederiksen og Larsen 2011:4/ Frederiksen og Larsen 2011:7 13

15 Målgruppe Målgruppen er de årige i Vollsmose. Samarbejdspartnere Vigtige samarbejdspartnere vil være Abildgårdskolen, H.C. Andersen Skolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO), Syddansk Erhvervsskole, Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Gadeplan, Fagforeningsbutikken, Den frie Rådgivning, Ungeteamet, erhvervslivet m. fl. Aktivitetsbeskrivelse Indsatsen omfatter flere tiltag. Vejledning af de unge, dialog og samarbejde med lokale skoler i forhold til formidling og opsøgende indsats i forhold til erhvervslivet. Endvidere tages der kontakt til virksomheder i og udenfor Vollsmose med henblik på at afdække og oprette muligheder for fritidsjob 10. Derudover indgås dialog med Odense Kommunes beskæftigelsesafdeling i forhold til samarbejde om etableringen af fritidsjob. Forankringsstrategi Forankringen af Fritidsjobrådgivningen kan ske ved at opbygge et samarbejde med frivillige og dermed understøtte en inddragelse af civilsamfundet. Kriminalitetsforebyggende effekt Fritidsjob understøtter tilknytning til arbejdsmarkedet, samfundet og bidrager til positive fremtidsperspektiver for den unge. Et øget fokus og indsats på unge i randområderne kan understøttes et alternativ til kriminalitet og rodløshed. Kilde og dokumentationsmetode Der anvendes registrering af antal vejledninger, antal unge, der kommer i fritidsjob/praktik. 9 Erfaringer fra den tidligere fritidsjobindsats viser, at der kan være behov for også at omfatte unge over 18 år i forhold til job ved siden af studiet. Jf. aftale med Landsbyggefonden kan målgruppen også omfatte unge over 18 år i ungdomsuddannelse. 10 Erfaringer fra den tidligere fritidsjobindsats har været, at erhvervslivet er kommet med udmeldinger om at de ansætter unge fra Vollsmose på lige fod med unge fra andre steder. 14

16 Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Overordnet problemkompleks Et velfungerende beboerdemokrati og beboernetværk er vigtige omdrejningspunkter for Vollsmose, da bydelen i høj grad tegnes af sine beboere. Det er vigtigt og nødvendigt, at beboerdemokratiet dyrkes, dels for at udvikle det i sin form, men også for at beboerne inddrages og i højere grad tager ansvar for at præge deres bydel. Hvis vi sammen skaber og understøtter sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, bliver bydelen et godt og rart sted at være. Der skal arbejdes målrettet med beboernes forudsætninger for at deltage i bydelens udvikling, og beboernetværket kan styrkes i forhold til at udvikle et mere aktivt naboskab. Hvis vi skaber og understøtter sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får beboerne adgang til nogle ressourcer, de ellers ikke ville have haft: En produktiv kraft, der gør bydelen til andet og mere end beboere, der hver især forfølger egne mål. Overordnet formål Det overordnede formål er at styrke og udvikle beboerdemokratiet for at opnå, at flere bruger deres stemme, og dermed er med til at sætte dagsordenen. Mange af Vollsmoses beboere kender ikke til beboerdemokratiet og de muligheder og den indflydelse, det giver. Når man siger: Brug din stemme skal dette gøres forståeligt hvad kan jeg bruge den til og hvorfor? Der er mange gode grunde til at engagere sig, men det skal gøres forståeligt, hvorfor og hvordan beboerdemokratiet fungerer. Beboerdemokratiet kan for nogle virke tungt og ikke særligt vedkommende i sin nuværende form, forstået på den måde, at der er en stor gruppe beboere, som ikke er motiveret til at blive aktive i beboerdemokratiet, fordi det kan virke uigennemskueligt og formelt. Beboerdemokratiet skal nytænkes, så det også tiltrækker flere og andre, og så det også appellerer til ungegruppen. Ungegruppen er også vigtig i forhold til at være brobyggere til forældregenerationen, hvor der for nogles vedkommende ikke er kendskab til beboerdemokratiet og dets muligheder. Kendskab til hinanden skaber netværk, kortere afstande og tryghed. Der skal være plads til, at den enkelte kan agere, men man skal også se sig som en del af fællesskabet. Din nabo kan også være din naboafdeling. De ni afdelinger i Vollsmose er forskellige og har også forskellige problemstillinger i deres afdelinger. Men der er ting, der med fordel kan og skal tænkes i fællesskab. Tryghed, såvel den oplevede tryghed som den reelle tryghed, spiller en væsentlig rolle i Vollsmose. Overordnet succeskriterium 75 % af beboerne oplever tryghed ved at bo i Vollsmose jf. Naboskabsundersøgelsen Naboskabsundersøgelsen i 2009 angav 65 % af voksne respondenter at de er tryg ved at bo i boligområdet. 15

17 Ungeindsats Indsatsområde Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Indsats og aktiviteter Ungeindsats - Oprettelse af ungdomsråd og demokratiforståelse Periode Januar 2013 Juni 2016 Problemkompleks Et velfungerende beboerdemokrati er et vigtigt omdrejningspunkt for Vollsmose ved at beboerne inddrages og i højere grad tager ansvar for at præge deres bydel. Børn og unge under 25 år udgør omkring 48 % af beboerne i Vollsmose. Det har været et stort ønske fra beboerne og afdelingsbestyrelserne, at unge inddrages mere aktivt i beboerdemokratiet, både for at styrke beslutninger, øge de unges ejerskab til boligområdet og bidrage til nye typer af aktiviteter i området. Folkeskolerne i Odense Øst har etableret partnerskab omkring ungemiljøer, hvor demokrati er et fælles fokusområde. Skolerne ønsker at samarbejde bl.a. om oprettelse af et fælles ungdomsråd med fokus på talentudvikling og rollemodeller. Der har tidligere ( ) været gode erfaringer med et ungdomsråd i Vollsmose om end der manglede en sammenhæng med det øvrige beboerdemokrati. Der er derfor behov for at nytænke et kommende ungdomsråd i samarbejde med det eksisterende beboerdemokrati som Samarbejdsrådet. Ved at give et konkret ansvar til de ressourcestærke unge forventes deres engagement at kunne sprede sig til de mindre ressourcestærke unge i området 12. Mål Ungeindsatsen vil have som mål at give de unge i Vollsmose en stemme i forhold til det øvrige beboerdemokrati, at sikre gode rollemodeller for andre unge og endeligt at medvirke til, at de unge tager ejerskab for deres lokalområde. Succeskriterier unge deltager årligt i processen med etablering af nyt ungdomsråd Efter en årlig lokal demokrati-camp 13 vælges Ungdomsrådet med 8-10 unge, der bredt repræsenterer Vollsmoses beboersammensætning Ungdomsrådet indgår årligt i mindst 1-2 aktiviteter og arrangementer for unge i Vollsmose. Dette sker i samarbejde med øvrige unge i området. 12 Denne tilgang er inspireret af Vejle Kommunes Team Succes, der netop ved at fokusere på de ressourcestærke unge løftede et område og fik flere unge til at ændre holdning til ungdomslivet (Fouzi Abdelrazik: Team Succes, 2011) 13 Denne fremgangsmåde anvendes og anbefales af det nationale Ny-Dansk Ungdomsråd, hvor deltagerne på campen argumenterer for hvorfor de vil vælges og hvad de vil bidrage med. Herefter vælger deltagerne på campen ungdomsrådet blandt de opstillede deltagere. Hermed sikres unge, der reelt ønsker at bidrage og har gjort sig tanker om udviklingen af beboerdemokratiet og deres lokalområde. 16

18 Risikovurdering Der vil være en risiko for, at de unge ikke ønsker at medvirke til etablering af et ungdomsråd eller indgå i samarbejde med det eksisterende beboerdemokrati omkring aktiviteter i beboerhuse og på tværs. Ligeledes er der risiko for at de forventelige ressourcestærke unge i ungdomsrådet vil have vanskeligt ved at repræsentere og samarbejde med områdets øvrige unge. Dette arbejdes der med i den indledende proces, hvor forventningsafstemning og reelle muligheder for de unge vil være vigtige faktorer Der vil ligeledes være en risiko for, at det eksisterende beboerdemokrati finder det vanskeligt at inddrage de unge i beslutninger og aktivitetsudvikling. Dette vil ligeledes blive taget med i den indledende proces, hvor det eksisterende beboerdemokrati vil blive taget med på råd omkring muligheder og behov for inddragelse af de unge, ligesom en egentlig samarbejdsaftale mellem Ungdomsrådet og Samarbejdsrådet vil blive udarbejdet. Endeligt vil der være en risiko for at ungdomsrådet ikke forankres via ejerskab hos de unge selv, og dermed opløses efter Helhedsplanens udløb. Forankringen kan endvidere vanskeliggøres af, at de unge er en målgruppe, der hele tiden flytter fokus, og er på farten i forhold til uddannelse og bosætning. Der vil derfor naturligt være en større udskiftning i denne gruppe end ved eksempelvis afdelingsbestyrelserne. Der vil blive taget udgangspunkt i de tidligere erfaringer med etablering og opløsning af ungdomsråd i Vollsmose, ligesom de unges eget ansvar for udvikling og forankring af ungdomsrådet vil være en del af både den indledende og fortsatte proces omkring ungdomsrådet. Målgruppe Målgruppen vil være engagerede unge i alderen år med både dansk og anden etnisk oprindelse. Samarbejdspartnere En vigtig samarbejdspartner for arbejdet med et Ungdomsråd vil være det nuværende Samarbejdsråd, hvis hovedopgave er at udvikle fælles projekter og udviklingsinitiativer samt at sikre samarbejde med afdelinger og institutioner i Vollsmose. Øvrige vigtige samarbejdspartnere vil være lokale aktører med kendskab til de unge såsom Abildgårdskolen og HC Andersen Skolen, Rising Ungdomsskole, Mulernes Legatskole, UCL, Integrationsrådet og Fritidsbutikken. Derudover vil Odense Kommune, Boligorganisationerne og Ny-Dansk Ungdomsråd også være relevante samarbejdspartnere. Aktivitetsbeskrivelse Konceptet for Ungdomsrådet og de aktiviteter, som Ungdomsrådet skal arbejde med udvikles i samarbejde med de unge selv, således at de unge forpligtes på en række mål og opgaver, der skal løses, samtidig med at de unge selv involveres i ide-udviklingen. Der opsættes fra Helhedsplanens side en overordnet ramme for Ungdomsrådets arbejde, mens de mere konkrete opgaver og mål indskrives i Ungdomsrådets værdi-manifest der sikrer kontinuitet i Ungdomsrådets arbejde. Samtidig med skabes der plads til mere løse aktiviteter år for år. Ungdomsrådet vil indgå i et forpligtende samarbejde med Samarbejdsrådet, og der afsættes et beløb til rådighed til gennemførsel af egne aktiviteter og arrangementer. 17

19 Medlemmerne af Ungdomsrådet tilbydes løbende kompetenceudvikling omkring medietræning, demokrati- og politikforståelse og aktivitetsplanlægning. Forankringsstrategi For at sikre sammenhæng med det eksisterende beboerdemokrati, vil der blive brugt en del ressourcer på at sikre ungdomsrådets samarbejde med Samarbejdsråd og afdelingsbestyrelser samt øvrige professionelle aktører i området. Herigennem forventes en øget opbakning og dermed støtte til en fortsættelse af ungdomsrådet også efter Helhedsplanens afslutning. Det kan f.eks. ske ved at Samarbejdsrådet tager ejerskab omkring ungdomsrådet. Ungdomsrådet vil løbende blive understøttet af sekretariatet i forhold til projekt- og procesforløb, uddannelse og aktivitetsudvikling. Der må forventes en del udskiftning blandt ungdomsrådets medlemmer i løbet af de fire projektår, hvorfor fortsat støtte og kompetenceudvikling undervejs i projektet er nødvendigt for at øge muligheden for, at ungdomsrådet kan fortsætte også efter Helhedsplanens afslutning. Kriminalitetsforebyggende effekter Ungdomsrådet vil fungere som et alternativt fritidstilbud til de unge, men vil samtidig også give de unge en stemme bl.a. til at vise, at de unge generelt set tager afstand fra de kriminelle i Vollsmose og vil en anden vej. Erfaringer fra fx Vejle (se note) viser, at et fokus på de ressourcestærke unge skaber rollemodeller og gode fællesskaber, der kan være med til at trække flere unge i den rigtige retning i forhold til at vælge uddannelse, dialog og demokrati fremfor kriminalitet. Kilde og dokumentationsmetode Der føres logbog over antal opstillede og valgte unge til Ungdomsrådet (inkl. repræsentativ sammensætning) samt antal møder med Samarbejdsrådet. Der registreres ligeledes antal møder, aktiviteter og arrangementer i Ungdomsrådet. 18

20 Tryghed og opgangsambassadører Indsatsområde Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Indsats og aktiviteter Tryghed og opgangsambassadører Periode Marts 2013 Juni 2016 Problemkompleks Et nyt Tryghedsbarometer 14 for Odense Kommune viste, at Vollsmose - udover Odense midtby - var den mest utrygge bydel i kommunen. Det skyldes dels en højere grad af kriminalitet i området, dels giver beboerne i flere undersøgelser 15 udtryk for utryghed på grund af manglende kendskab til naboer og andre befolkningsgrupper i boligområdet. Beboernetværket er et vigtigt omdrejningspunkt for trygheden i Vollsmose. Ved at skabe og understøtte sociale relationer baseret på netværk, naboværn og tillid øges trygheden i Vollsmose. Beboernetværket kan styrkes i forhold til at tage bedre imod nye tilflyttere til området eller de enkelte afdelinger, til at udvikle et mere aktivt naboskab og samtidig øge beboernes kendskab til de mange ressourcer, der findes i området. Naboskabsundersøgelsen (2012) understregede behovet for flere tryghedsskabende tiltag, ligesom beboerne ytrede ønske om langt flere fælles sociale aktiviteter. Dette ligger til grund for aktiviteten omkring opgangsambassadører. I andre boligområder 16 har man gode erfaringer med opgangsambassadører, der fungerer som både velkomst og information til nye beboere og som bindeled mellem beboerne og afdelingsbestyrelserne. Mål Målet med opgangsambassadører er at øge trygheden blandt beboere i Vollsmose. Med udviklingen af fast procedure for velkomst af nye beboere og information til beboerne om aktiviteter i området udvikles et grundlag for, at beboerne øger kendskabet til hinanden, får skabt et godt naboskab og beboerengagement, så beboerne i højere grad ser sig selv som en del af fællesskabet. Succeskriterier Der er etableret opgangsambassadører i 4 afdelinger i 2016 Risikovurdering Der vil være en risiko for, at det ikke lykkes at finde frivillige, der vil fungere som opgangsambassadører. Dette arbejdes der med via afdelingsbestyrelserne og forskellige netværk i 14 Odense Kommune August Bl.a. Naboskabsundersøgelsen Juni Fx Nørremarken i Vejle, se 19

21 Vollsmose. Der tages udgangspunkt og startes op i de afdelinger og opgange, der viser interesse for at være med, og derefter kan projektet brede sig til øvrige opgange med ny rekruttering af frivillige. Der kan desuden være en risiko for, at de øvrige beboere i opgangen ikke støtter op om opgangsambassadøren, eller nye beboere ikke ønsker besøg. Derfor ydes der fortsat støtte til både opgangsambassadører og de øvrige beboere i opgangen til at udvikle en fælles forståelse for ønsker og behov omkring opgangsambassadøren og dennes opgaver og rolle. Mellem de forskellige afdelinger i området er der stor forskel på beboersammensætning og følelsen af fællesskab eller utryghed. Derfor er der risiko for at konceptet for opgangsambassadører og de eventuelt tilknyttede aktiviteter vil udvikles forskelligt alt efter behov. Dette vil være en vigtig del af processen omkring konceptudvikling og den løbende erfaringsudveksling opgangsambassadørerne og afdelingsbestyrelserne imellem. Målgruppe Målgruppen er voksne beboere i Vollsmose. Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere for opgangsambassadørerne vil først og fremmest være afdelingsbestyrelserne i de medvirkende afdelinger og Samarbejdsrådet. Dernæst kan der tænkes samarbejdspartnere ind i forhold til introkurser for nye opgangsambassadører og det generelle samarbejde. Aktivitetsbeskrivelse Der udvikles i samarbejde med afdelingsbestyrelserne og øvrige interesserede beboere et koncept for opgangsambassadører. Dette koncept indeholder en fast procedure, som ambassadørerne kan bruge, når nye flytter til, med en velkomstmappe, der indeholder information om lokale aktiviteter, beboerdemokrati etc. og vejledning i hvordan man møder de nye beboere. Herefter rekrutteres frivillige beboere til opgangsambassadører i de forskellige afdelinger. Der vil ligeledes blive arbejdet med et fællesskab mellem opgangsambassadørerne, så motivationen for fastholdelse bliver højere. Indsatsen igangsættes indledningsvist i 2 udvalgte afdelinger, og udvides løbende. Viser det sig undervejs i processen at enkelte af opgangsambassadørerne har behov for mere grundlæggende støtte i form af kompetenceudvikling eller kurser tilbydes dette af projektmedarbejderen. Ved helhedsplanens afslutning er det forventningen, at de fleste opgangsambassadører vil være så selvkørende, at de i en eller anden grad kan fortsætte selvstændigt. Forankringsstrategi Afdelingsbestyrelserne tænkes fra starten ind som en vigtig samarbejdspartner for at sikre ejerskab og forankring af opgangsambassadørerne. De frivillige beboere som opgangsambassadører tilbydes kontinuerligt konsulentbistand fra sekretariatet i forhold til støtte og læring i dialogbaserede processer og rekruttering/fastholdelse af frivillige. For at undgå dræning af de første frivillige beboere lægges fortløbende vægt på rekruttering af nye beboere, ansvarsfordeling og erfaringsudveksling på tværs af opgangsambassadører og afdelinger. Kriminalitetsforebyggende effekter Aktiviteten omkring opgangsambassadører har som hovedformål at øge trygheden i området. 20

22 Ved at øge kendskabet til sine naboer og øvrige beboere i opgangen skabes større fællesskab og ejerskab til sin opgang. Det gøres samtidig lettere at holde øje med hinanden eller f.eks. tilbyde naboværn ved bortrejse. Opgangsambassadøren kan, hvis der er ønske eller behov for det, tage initiativ til aktiviteter omkring øget naboværn eller mere sociale netværksskabende aktiviteter. Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antallet af aktive opgangsambassadører samt antallet af nye beboere, der bydes velkomne af en opgangsambassadør i de deltagende opgange. Kommunens Tryghedsbarometer og den lokale Naboskabsundersøgelse vil fungere som indikator på, om indsatsen med opgangsambassadører har øget trygheden og kendskabet til øvrige beboere i området samt mindsket kriminaliteten i området. 21

23 Indsatsområde 4 - Sundhed Overordnet problemkompleks Sundhedsindsatsen i den boligsociale helhedsplan handler derfor primært om to ting. Etablering af partnerskaber, der skal imødegå ovenstående problemstilling samt en forebyggelsesindsats indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Både børn og voksne har mange udfordringer indenfor sundhedsområdet. Og dertil kommer, at visse grupper har en adfærd, som udfordrer det etablerede sundhedssystem. Mange børn med anden etnisk baggrund oplever i højere grad end danske børn at føle sig hjælpeløse og udenfor fællesskabet. Det er desuden gældende for børnegruppen, at der er en større fysisk mistrivsel, som kommer til udtryk ved symptomer i form af svimmelhed, mavepine og søvnbesvær etc. Børn med anden etnisk baggrund end dansk drikker langt mere sodavand, spiser mere slik, og har langt flere huller i tænderne end etnisk danske børn. Mange spiser ikke morgenmad, og især drengene bruger usædvanligt meget tid foran computeren. En overvægt af voksne beboere i Vollsmose har en selvvurderet helbredsopfattelse, der adskiller sig negativt fra etnisk danskes helbredsopfattelse. Undersøgelser viser, at markant flere med anden etnisk baggrund end dansk, lider af flere sygdomme på én gang (eksempelvis diabetes 2, KOL samt psykiske lidelser) og har langt flere og længerevarende besøg hos praktiserende læge og skadestue. Mens nogle ikke benytter sig af normaltilbuddene, er mange motiverede for kostændringer, rygestop og motion, men tror ikke på, at deres egen indsats virker. Overordnet formål Formålet med den helhedsplanens sundhedsindsats er at skabe en bevidsthed omkring det sunde liv. En bevidsthed der også skal munde ud i motiverende fælleskaber, hvor man sammen kan hjælpe hinanden, hvad enten det drejer sig om rygestop, vægttab eller kostændring. Det kan også være en støtteperson under kronisk sygdom eller digitale motionsfællesskaber. Det sunde liv handler altså om mere end kalorier. Det handler også om trivsel, livskvalitet og inklusion. Overordnet succeskriterium Andelen af børn og unge som oplever bedre trivsel øges jf. Odense Kommunes skolebørnsundersøgelse Skolebørnsundersøgelsen 2011/2012 for Abildgaard skolen. Her angiver 70 % af eleverne i klasse at de har det godt. Skolebørnsundersøgensen 2011/2012 for AH Andersen skolen. Her angiver 51 % af eleverne i klasse at de har det godt. 22

24 Etablering og formidling af sundhedstilbud Indsatsområde Sundhed Indsats Etablering og formidling af sundhedstilbud i samspil med skolerne Periode Januar 2013 Juni 2016 Problemkompleks Undersøgelser viser, at der er forskel på sygelighed og dødelighed i den danske befolkning. Blandt personer bosat i de socialt udsatte områder er der en øget forekomst af folkesygdomme f.eks. hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes end hos gennemsnitsbefolkningen 18. Endvidere er der blandt indvandrere en højere forekomst af overvægt og langvarige sygdomme sammenlignet med etniske danskere 19. En sundhedsindsats målrettet skoleeleverne, vil være anvendelig i et bredere perspektiv. Eksempelvis vil man kunne inddrage et bredt udsnit af områdets beboere. Det er vigtigt, at hele familien bliver inddraget, hvis indsatsen skal have en effekt. Både børn og voksne i Vollsmose har mange udfordringer indenfor sundhedsområdet. Og dertil kommer, at visse grupper har en adfærd, som udfordrer det etablerede sundhedssystem. Mål Målet med indsatsen er at forbedre skolebørnenes generelle sundhedsadfærd. En bedre sundhedsadfærd understøtter øget trivsel, læring og fremtidsperspektiver. Succeskriterier Andelen af børn og unge på deltagende skole, som er bevidste om deres kostvaner er øget jf. Odense Kommunes skolebørnsundersøgelse 20 Risikovurdering At børnene og de unge ikke ønsker at deltage. For at tage hånd om det skal der tænkes i forskellige metoder for at få fat i målgruppen. Der skal indgås et samarbejde med skolen og forældrene. Der skal være rollemodeller, som fordrer til, at man deltager. Og vigtigst af alt aktiviteter som man får lyst til at deltage i. At sikre indsatsen er dialogskabende. Der vil være behov for, at man er selekterende i forhold til de aktiviteter, der indgår. Endvidere at man er kreativ og tænker i nye baner, i forhold til den måde man formidler på. 18 Sundhedsstyrelsen 2007:5 19 Singhammer 2008:10/12 20 Skolebørnsundersøgelsen 2011/2012 for Abildgaard skolen. Her angiver 7 % af eleverne i klasse at de aldrig spiser morgenmad og 22 % angiver at aldrig eller kun 1 dag om ugen spiser grøntsager eller lignende. Skolebørnsundersøgensen 2011/2012 for AH Andersen skolen. Her angiver 9 % af eleverne i klasse at de aldrig spiser morgenmad og 9 % angiver at aldrig eller kun 1 dag om ugen spiser grøntsager eller lignende. 23

25 Målgruppe Målgruppen er de 7-17 årige bosat i Vollsmose. Samarbejdspartnere Den primære samarbejdspartner vil være H. C Andersen skolen herunder sundhedsudvalget. Endvidere Sundhedscenteret i Vollsmose, sundhedspersonale (eks. sundhedsplejesker, tandteknikere), det kommende Østerhøj, Vollsmose bibliotek, Arena for foreningsliv, foreninger beliggende i og udenfor Vollsmose, madskoler.dk, Haver til maver, Kulturpiloterne og andre samarbejdspartnere, der kan være relevante for området. Aktivitetsbeskrivelse Sundhedsuge Hvis børnene skal have held til at ændre deres kostvaner i en positiv favør, er det en nødvendighed at inddrage forældrene. Der etableres et samarbejde mellem biblioteket, H. C. Andersen Skolen, Abildgårdskolen, Sundhedscenter Vollsmose, Arena for foreningsliv og Vollsmose 2020 sekretariatet om etableringen af en årlig sundhedskampagne gældende for hele familien. Sundhedskampagnen tænkes at vare en uge. Praktisk kunne den ligge op til skolernes efterårsferie i forbindelse med deres idrætsdag. Sundhedskampagnen kunne f.eks. indeholde bøger og foldere omkring sundhed, stande fra patientforeninger, formidling og aktiviteter fra idrætsforeninger i og uden for området, foredrag om sundhed, sundhedstjek, viden om processen fra have til mave, aktiviteter med digitale motionsværktøjer, temadage om mad, etablering af ny beplantning i området (krydderurter, frugtbuske, frugttræer) osv. Der etableres via Følgegruppen kontakt til lokale interessenter, foreningslivet, patientforeninger, foredragsholdere og andre aktører, der kunne tænkes at have en interesse i at deltage i sundhedsugen. Der udarbejdes en plan og indgås aftaler vedr. de forskellige aktørers opgaver i forbindelse med sundhedsugen. Fokus er på aktiviteter, der skaber rum for læring, dialog og fysisk udfoldelse. Sundhedsugen effektueres. Børn, unge og forældre deltager. Sundhedsugen evalueres. Madskoler Overvægt er mere udbredt blandt børn, som har en anden etniske baggrund end dansk og/eller som bor i et område med socialt boligbyggeri. Madskolerne skal være med til at give børnene viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Mange af familierne med anden etnisk oprindelse end dansk er bortrejst i sommerferien og derfor tænkes madskolerne placeret i efterårsferien. Der etableres et samarbejde mellem H. C. Andersen Skolen, Madskoler.dk og Vollsmose 2020 sekretariatet om en etnisk madskole for børn. Madskolen tænkes placeret i efterårsferien i forlængelse af sundhedskampagnen. Rammerne vil være H. C. Andersen skolens skolekøkken. Der etableres et samarbejde mellem Camp U og Vollsmose 2020 sekretariatet om en madskole for unge. Madskolen tænkes placeret i vinterferien. Rammerne vil være Camp U s skolekøkken. Sundhedsforløb Overvægtige børn har ofte symptomer i form af fedtlever (44 %), begyndende forhøjet blodtryk 24

26 (57 %) og forstadier til sukkersyge (18 %). Der etableres et samarbejde mellem H. C. Andersen Skolen, Sundhedscenteret, Arena for foreningsliv og Vollsmose 2020 sekretariatet om et sundhedsforløb for min 20 skoleelever (familier) årligt. Efter ønske fra H. C. Andersen Skolen laves der en opkvalificering af det vægttabsforløb, som de har påbegyndt for overvægtige piger i efteråret Forløbet har de valgt at oprette, da de har kunnet se et behov blandt eleverne. Det enkelte forløb tænkes samlet at strække sig over et år, da ændring af vaner tager tid. Vejledningen vil foregå hos en person, som de føler sig trygge ved, og i rammer som er velkendte. Forankringsstrategi På baggrund af et tæt samarbejde med HC Andersen Skolen og de eksisterende sundhedsindsatser som skolen gennemfører, er der nogle forankringsmæssige perspektiver i forhold til de erfaringer og resultater som indhentes undervejs i projektet. Kriminalitetsforbyggende effekter Bedre trivsel og øget velvære forbedre mulighederne for læring og positive sociale relationer. Kilde og dokumentationsmetode Der anvendes registrering af deltagere på madskolerne samt deltagere i sundhedsforløbet. Endvidere trækkes der data fra skolesundhedsprofilen i forhold til sund kost. 25

27 Indsatsområde 5 Udsatte grupper Overordnet problemkompleks Vollsmose er præget af mange mennesker på et lille areal, som for manges vedkommende er uden for arbejdsmarkedet, har psykiske udfordringer og helbredsmæssige problemer. En stor del af beboerne i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. Samlet gør det, at mange har et liv med marginalisering og fattigdom. En del af gruppen er samtidig nydanskere ofte flygtninge, der kan have traumatiserende oplevelser i deres personlige bagage, oplevelser hvis negative effekter ofte påvirker dem og deres nærmeste i dagligdagen. Mange i denne særlige gruppe af borgere har svært ved at tage i mod den hjælp, som de ofte har brug for. Det resulterer i gener både for beboerne selv og deres omgivelser. Der er en udfordring i at få den udsatte beboer til at nå systemet og systemet til at nå den udsatte beboer. Målet er at opfange skjulte problemer med henblik på at kunne agere proaktivt. Samlet påvirkes dagliglivet i Vollsmose af mennesker, som lever isoleret og dermed ikke deltager eller bidrager til lokalmiljøerne, mens andre har en adfærd, der påvirker omgivelserne og andre beboeres liv negativt. Overordnet formål Gennem initiativer målrettet gruppen, som på den ene eller anden måde lever på kanten af samfundet, skal der iværksættes en række støtte- og informationsaktiviteter. Aktiviteterne skal både have fokus på forbedring af den enkeltes livsvilkår og samtidig forbedre naboskabet. Beboerrådgiverne bliver omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der er relevante at igangsætte i de enkelte boligafdelinger overfor særligt udsatte. Overordnet succeskriterium Antallet af udsættelser reduceres med 20 % procent. 26