FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA

Transkript

1 FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 1

2 AG EN DA Dansk Arkitektur Center (DAC) er en projektorganisation, der arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur og by- og landskabsudvikling. DAC modtager basisfinansiering fra et partnerskab bestående af Realdania, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danish Architecture Centre (DAC) is a project organization that develops and communicates knowledge about architecture and urban- and landscape development. DAC is base funded by a partnership consisting of Realdania, the Danish Ministry of Culture,the Danish Ministry of Environment and the Danish Ministry of Economic and Business Affairs. FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA 2 AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 3

3 AG EN DA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA 4 AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA EXPERT / AGENDA 5

4 AGENDA Fremtidens sunde indeklima Dansk Arkitektur Center, 2011 Koncept Natalie Mossin Redaktør Ingeborg Christiane Hau Cases Ingeborg Christiane Hau / Katja Pryds Beck / Nanna Gyrithe Jardorf Design Naja Tolsing / Tenna Madsen Arnbak / Signe Bisgaard / INDHOLD forsidefoto / fotoopslag STAMERS KONTOR Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Tak for bidrag til: AART Architects A/S / Arkitektfirmaet C.F. Møller / Arkitema / Behnisch Architekten / Bosch & Fjord / Christensen & Co Arkitekter / COWI / E. Pihl & Søn A/S / Esbensen Rådgivende Ingeniører / Hellerup Byg / Jenibyg / NORD Arkitekter / PLH Arkitekter A/S / Rambøll danmark / Søren Jensen / Transsolar Climate Engineering / Tækker rådgivende ingeniører / Velfac A/S / Velux A/S Download publikationen på Dansk Arkitektur Center (DAC) er en projektorganisation, der arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur og by- og landskabsudvikling. DAC modtager basisfinansiering fra et partnerskab bestående af Realdania, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Forord v. Kent MARTINUSSEN S. 4 Introduktion v. Torben Dahl / Lars Gunnarsen / Geo clausen S. 8 Best practice Merete Madsen / Joachim Stormly Hansen (Grontmij Carl Bro) om lys s. 12 Thomas Witterseh (Teknologisk Institut) om LUFT S. 26 Bo Mortensen (Gade & Mortensen) om lyd S. 40 Cases STENURTEN S. 56 Norddeutsche LandesbANK S. 60 Ordrup SkoLE S. 64 bolig for livet S. 68 Børnehuset DRAGEN S. 72 Green LighthoUSE S. 76 Aller huset S. 80 Naturvidenskabernes hus S. 84 SolhUSET S. 88 VibeengskoLEN S. 92 Ordliste (ord markeret med blåt i teksten) S. 96 hvis du vil vide mere relevant litteratur S. 97 English summary S AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 7

5 / forord Kent Martinussen / adm. direktør / Dansk Arkitektur Center Dansk Arkitektur Center sætter gennem formidling og vidensdeling fokus på byggeriets udvikling, vilkår og værdi. Formålet er at understøtte en samfundsmæssig forståelse af de muligheder, der ligger forude og ikke mindst, betydningen af kvalitet i det byggede miljø. Nærværende publikation om fremtidens gode indeklima er udformet med dette for øje. Den er henvendt til byggeriets professionelle parter med særlig tanke på byggeriets praktikere og rummer en introduktion, tre ekspertartikler og ti cases. Som læser kan man efter temperament læse fra for- til bagside eller gå på opdagelse og dykke ned ét eller flere steder. Publikationen sætter en AGENDA indeklimaets udformning er en udfordring, byggeriets parter ikke kan sidde overhørig. Vi bygger for at beskytte os mod et, på disse breddegrader, ofte barskt udeklima. Inde i vores bygninger er vi fri for regn og blæst, og er omgivet af et mere venligt og konstrueret klima, indeklimaet. Uden denne forskel på inde og ude er en bygning knapt en bygning. Indeklimaet er et af arkitekturens grundelementer, og vores sansning af lys, lyd og luft er en uundværlig del af den arkitektoniske oplevelse. Publikationen viser at design, teknologi og brugeroplevelse er tæt forbundne, og at det er en forudsætning for en succesfuld udvikling af byggeriet at alle tre aspekter til stadighed holdes i fokus. Ingen bygninger er perfekte. God arkitektur leverer et overbevisende svar på en kompleks opgave, men selv den bedste arkitektur rejser nye spørgsmål heldigvis! Alle de valgte cases i denne publikation er resultatet af et seriøst arbejde med indeklima-design. Enkelte er eksperimenterende, ét er stadig på tegnebrættet og ét andet har ti års brug bag sig. Hvert af de teams, der står bag projekterne arkitekter, ingeniører, producenter, entreprenører og bygherrer har udforsket sammenspil og balance mellem bl.a. dagslys og overophedning, akustisk indeklima og åbne rumforløb, ren luft og materialevalg. Og hver bygning leverer input til en diskussion og en udvikling, der langtfra er færdig. Dansk byggeri er i gang med et stort eksperiment. De udviklingskrav indeklimadesignet vil møde, i forhold til såvel sundhed som energiforbrug, vil påvirke fremtidens bygninger fra det arkitektoniske udtryk, over de tekniske løsninger til den oplevede komfort. Læring er nødvendig, inspiration en forudsætning og denne publikation kan forhåbentligt give anledning til eftertanke og overvejelse omkring egen praksis på området. God læselyst! Kent Martinussen København, marts AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 9

6

7 / Indeklima Geo Clausen / lektor / Civilingeniør / ph.d / danmarks tekniske universitet / internationalt center for indeklima og energi Lars Gunnarsen / seniorforsker / Civilingeniør / ph.d / statens byggeforskningsinstitut / byggeri og sundhed Torben Dahl / institutleder / lektor / arktitekt maa / kunstakademiets arkitektskole / institut for teknologi og arkitektur Byggeriet og arkitekturen har i en årrække haft fokus på bæredygtigheds- og energimæssig optimering samt en markant interesse for facadens ekspressive muligheder og bygningens branding. Derfor er det både relevant og aktuelt i højere grad at kaste interessen på bygningers indeklima det indeklima, som i bund og grund er de fleste bygningers primære funktion. Indeklimaet bør være i højsædet igennem hele byggeprocessen fra den første streg sættes på tegnebrættet, til bygningen tages i brug. Indeklimaet påvirker vores velbefindende og i nogle tilfælde vores helbred. Derudover er det vist, at indeklimaet har betydning for vores præstationer på arbejdspladsen og i skolen. Men hvad er et godt indeklima? Et godt indeklima fordrer, at der er en række forhold, der skal være i orden, herunder de termiske forhold (temperaturer, træk), luftkvalitet (ingen sygdomsfremkaldende eller generende forureninger i luften), lysforhold (passende lys i forhold til situationen, ingen blænding etc.) og akustiske forhold (generelt lydniveau, taleforståelighed etc.). Rådgivere og teknikere kan baseret på erfaring og specialviden gøre meget for at optimere alle indeklimaets parametre, men et indeklimas kvalitet beror i sidste ende på en vurdering fra bygningens brugere, dvs. de personer, der opholder sig eller arbejder i den pågældende bygning, når vel at mærke de sundhedsmæssige forhold er i orden. Det er derfor en betydelig, men yderst relevant, udfordring at gennemgå nye bygningers indeklima baseret på projektmateriale, billeder og korte besøg. Vi har sikkert alle oplevet at være i bygninger, hvor de umiddelbart målbare parametre måske ikke alle var i orden, men alligevel var det en god oplevelse at opholde sig i bygningen. For eksempel kan en fantastisk udsigt i nogen grad fjerne opmærksomheden fra en middelmådig temperaturstyring ved vinduet. Brugernes oplevelser af indeklimaet præges af funktionelle detaljer og behovsopfyldelse, mens bygningernes ydre æstetiske og monumentale kvaliteter der ellers så effektivt kan vises på billeder træder i baggrunden i en bedømmelse af indeklimaets kvalitet. Udfordringen er at forestille sig en hverdag inde i bygningen og beskrive, hvorvidt helheden af temperaturer, luft, lys og lyd understøtter aktiviteterne og giver brugerne gode oplevelser i bygningen. Vores forventninger til indeklimaet er ikke kun baseret på fysiologiske forhold i vores krop, men ændrer sig i takt med at der opstår nye muligheder for at forbedre indeklimaet. Har vi først oplevet det sublime, stiller vi os ikke tilfreds med det middelmådige. Vi bruger ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark på at ventilere og klimatisere vores bygninger. Globale klimaændringer har i de seneste år medført øget fokus på at spare på energien, hvilket stiller nye udfordringer til arkitekter, ingeniører og andre, der er involveret i byggeriet. Hvordan skaber vi spændende bygninger med et godt indeklima og et lavt energiforbrug (eller måske ligefrem energiproducerende bygninger)? Tiden hvor dristige konstruktioner med f.eks. ubegrænset brug af glas og klimatisering med energikrævende kølemaskiner og lignende er forbi. Indeklimaet skal tænkes ind i arkitekturen med f.eks. udvendig solafskærmning, brug af byggematerialer med lav afgasning for at mindske ventilationsbehovet, brug af dagslys for at spare på kunstlys etc. Projektering af et godt indeklima beror på en helhedstænkning, som indebærer, at det er nødvendigt at udvide kvalitetsbegrebet fra sikring af fysisk og hygiejnisk komfort til også at omfatte vanskeligt målbare psykiske og perceptoriske forhold. Der skal tages hensyn til individuelle behov og mulighed for indflydelse. Der skal tages hensyn til særligt følsomme og udsatte personer, og der skal være positivt stimulerende påvirkninger, der giver velvære, oplevelse og variation. En sådan bevidsthed om sansningens betydning for vor oplevelse af de nære omgivelser er en vigtig inspirationskilde for udformning af rum og arkitektur med høj komfort. Standarder, normer og anvisninger sikrer et indeklimatisk grundniveau, men variation, nuancer og mulighed for egen regulering forhøjer komfort og velvære og er ofte karakteristisk for arkitekturens bedste værker. 12 AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 13

8 LYS

9 / LYS EVIDENS- BASERET LYSDESIGN merete madsen / belysningsarkitekt / kompetencechef / grontmij carl bro Joachim Stormly Hansen / fagspecialist / grontmij carl bro Lysdesign har stor betydning for den måde, vi lever på i dag. Lyset påvirker vores arbejde, indlæringsevne, sundhedstilstand og generelle velvære og er derfor et vigtigt parameter i udviklingen af fremtidens sunde byggeri. Evidensbaseret lysdesign handler om at integrere resultater fra belysningsforskningen. Det gælder såvel dagslys som design af kunstig belysning. Et lysdesign er altid en kompleks helhed, hvor bl.a. lysets funktionelle, æstetiske og energimæssige aspekter skal gå op, så lyset er med til at skabe kvalitative rammer for menneskers liv og færden. Nærværende artikel fokuserer på den del af forskningen, der beskæftiger sig med lysets betydning for menneskers sundhed og velvære. Artiklen tager sit udgangspunkt i den viden, vi har om lysets betydning for mennesker i dag og afsluttes med konkrete eksempler på best practice inden for lysdesign i byggeriet. Lysets påvirkning på mennesker Der har været forsket i lysets betydning for menneskers sundhed og velvære længe, men i starten af det 21. århundrede tog forskningen et kvantespring. En gruppe forskere fandt nogle hidtil ukende receptorer i øjet, der ikke er forbundet med synscenteret, men derimod direkte forbundet til kroppens indre ur (SNC), som er kroppens hormonelle kommandocentral. Den nye viden kom ikke fra belysningsforskningen men derimod fra NASA, der havde haft fokus på lysets betydning for astronauters søvn, fordi astronauterne sov for lidt og for dårligt. Det skyldes bl.a., at der ikke er dagslys i cyklus i rummet, og at astronauterne derfor ikke blev stimuleret ved den 24-timers lys/mørkecyklus mennesket evolutionært har tilpasset sig på jorden. Da god søvn er forudsætningen for vågenhed, hvilket selvsagt er vigtigt i forbindelse med fx en rumvandring, søger NASA i højere grad at benytte blåt lys til synkronisering af astronauternes søvnmønstre 1+2. Selvom de færreste er astronauter med søvnbesvær, har forskningen også haft betydning for mere jordnære belysningsområder, som eksempelvis lyset i skoler, på arbejdspladser, hospitaler og plejehjem, hvor menneskers trivsel og velvære kan stimuleres af lyset. I denne tekst vil vi uddybe den forskningsmæssige baggrund for lysets indflydelse på menneskers sundhed og velvære samt fokusere på nogle af de forskningsresultater, der mest direkte kan implementeres i nutidigt lysdesign. Lyset på jorden Uden solen og dagslyset ville der ikke være liv på jorden, som vi kender det. Udnyttede vi bare 10 hektarer af den energi, Nyere forskning viser blandt andet: / At produktionsarbejdere er op til 20 % mere effektive ved øgede belysningsstyrker. / At varehuse med dagslys sælger op til 40 % mere. / At skolebørn, der undervises i klasseværelser med gode dagslysforhold udvikler sig hurtigere og har bedre indlæringsevne end tilsvarende skolebørn, der undervises i klasserum med ringe dagslysforhold. / At hospitalspatienter bruger mindre smertestillende medicin og kommer sig hurtigere, hvis de ligger på stuer med sollys 3+4. / At plejehjemsbeboere har nedsat faldrisiko, øget aktivitet om dagen og bedre søvnkvalitet, hvis de får tilstrækkeligt dagslys i løbet af dagen og mørke om natten. solens overflade genererer, ville vi kunne dække jordens energibehov 5. Men energien varierer i forhold til tid og sted på jorden. Jorden roterer om sin egen akse med en hældning på 23,45º. Det genererer døgnets 24-timers cyklus og balancen mellem lys og mørke (fig. 1 side 14). Samtidig bevæger jorden sig rundt om solen, hvilket skaber variation i dagenes længde og årstiderne (fig. 2 side 14). Lysets betydning for mennesker Lyset har været en afgørende faktor for menneskets evolution. Indtil for godt 100 år siden, svarende til ca. 99.9% 6 af vores evolutionære fortid, var solen og ilden vores eneste lyskilder og dermed de belysningsforhold, mennesket udviklede sig under og tilpassede sig i rigtig mange generationer. Det naturlige forhold mellem lys og aktivitet har imidlertid ændret sig over de sidste godt 100 år. Vores samfund har udviklet sig til et velfærdssamfund med aktivitet i alle døgnets timer, året rundt, hvor vi ikke er afhængige af solen og dagslyset for at agere, og hvor vi lever uafhængigt af årstider og vejrforhold i velisolerede, klimaregulerede bygninger. Fra udendørsliv til indendørsliv I dag tilbringer vi mellem 80 og 90 % af vores tid indendørs 7. Belysningen indendørs er væsentlig forskellig fra de belysningsforhold, mennesket udviklede sig under. Hvor belysningsstyrkerne under en åben himmel, 16 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 17

10 Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 1 Jordens hældning på 23,45º genererer døgnets 24-timers cyklus og dagens længde som en balance mellem lys og mørke. Billedkilde story.asp?s= Fig. 2 Jordens årlige rotation om solen skaber årstiderne. Billedkilde selv på en overskyet dag, når op på flere tusinde lux, er de normale belysningsstyrker indendørs kun et par hundrede lux. Samtidig har den elektriske belysning udvidet dagen, så vores aktiviteter i vinterhalvåret kan strække sig langt ind i de mørke nattetimer. Den mængde lys et menneske modtager i dag (fig. 3 side 15) er således væsentlig mindre, end de belysningsforhold mennesket udviklede sig under, ligesom den naturlige balance mellem lys og mørke ikke længere definerer perioder med aktivitet og søvn. Nyere forskningen peger i retning af, at vores moderne livsstils uafhængighed af den naturlige balance mellem lys og mørke kan være usund 9+10 og at vi, biologisk set, får for lidt lys om dagen og for meget om aftenen og natten. Det kædes sammen med en række mere eller mindre livsstilsrelaterede sygdomme, som vintertræthed, socialt jet-lag, klinisk vinterdepression (SAD), overvægt, søvnforstyrrelser og måske endda visse former for kræft som eksempelvis brystkræft 5. De sidste godt 100 år har god belysning handlet om at kunne se og færdes trygt og sikkert på arbejde og i fritiden. Alle vores belysningsstandarder og regler bygger på dette princip. Det bliver nu udfordret af forskningen, så lyset i fremtiden også skal planlægges for at sikre, at det enkelte menneske får en tilstrækkelig lysdosis om dagen og tilstrækkeligt mørke om natten. Lysets biologiske betydning I dag ved man at det lys, der kommer ind i det menneskelige øje, både er optisk stimuli for synet og stimuli for kroppens indre ur (SNC), der sætter døgnrytmen og styrer hormonbalancen (fig.4 side 16). I 2002 fandt forskere en hidtil ukendt type celler i øjet 11 ; de retinale ganglieceller ipr- GCs (the intrinsically photosensitive retinal ganglion cell). IpRGCs reagerer direkte på lys via et lysfølsomt stof, melanopsin, på cellernes overflademembran. Det er udgangspunktet for øjets ikke-visuelle respons på lys i nethinden, der regulerer døgnrytmen. Timingen af både lys og mørke spiller en vigtig rolle i reguleringen af døgnrytmen, som er vigtig for vores adfærd, velvære, trivsel og i sidste ende sundhed. Det indre ur, også kaldet den suprakiasmatiske kerne (SNC), er kroppens master ur, der sikrer, at organismens fysiologiske rytmer og adfærdsmønstre er synkrone med de daglige rytmer og aktiviteter. Det er afgørende for vores velbefindende, at kroppens indre ur går rigtigt. Det indre ur har en naturlig cyklus, der er en anelse længere end 24 timer, og lyset nulstiller og synkroniserer SNC dagligt. Selv om systemet, der regulerer døgnrytmen, deler receptorer og neuroner i nethinden med det visuelle system, er de retinale ganglieceller, der sender information til de visuelle centre i hjernen, meget forskellige fra de celler, der sender information til regulering af døgnrytmen. Lysets hormonelle betydning kan opdeles i fem dimensioner; mængden af lys, lysets spektrale sammensætning (farvetemperatur), lysets fordeling, lysets timing og varigheden af lyspåvirkninger 12, men det lys, der påvirker vores biologiske system, er helt forskelligt fra det lys, vi skal bruge for at kunne se (fig.5 side 16). Der skal væsentligt mere lys til for at stimulere døgnrytmen og kroppens funktioner, end der skal til for at kunne se. Samtidig er det andre egenskaber i lyset, der påvirker døgnrytmen. Ved læsning i dagtimerne er den visuelle respons maksimalt følsom over for lys ved 555 nm (gul-grønt lys), mens døgnrytmen er en blå-himmel-detektor, der er maksimalt følsom over for korte bølgelængder mellem 450 og 480 nm, dvs. køligt lys Den dominerende bølgelængde ved morgengry og skumring er omkring 480 nm. Det er en effektiv nulstiller for døgnrytmen. Vores evolutionære udvikling taget i betragtning, er dagslyset meget naturligt den perfekte lyskilde for døgnrytmen. Lysets biologiske betydning er også relateret til lysets retning. Den nederste del af øjet, der modtager lys skråt oppefra, har størst densitet af lysfølsomme iprgc-celler 15+16, hvorimod det centrale synsfelt indeholder flest af de synsceller, der gør det muligt at se detaljer (fig.6 side 17). Lys for døgnrytmen Generelt handler godt lys til regulering af døgnrytmen om at skabe belysningsforhold, der stimulerer et stabilt 24-timers mønster af aktivitet og søvn. Det afgørende er at skabe todelte belysningsmiljøer, der maksimerer stimulation af døgnrytmen i dagtimerne (dvs. meget lys) og minimerer den om natten (dvs. mørke). Samtidig skal der opretholdes gode visuelle forhold specielt for det aldrende øje 17. I dagtimerne opnås det biologisk stimulerende lys bedst ved at udnytte dagslyset og promovere adfærd, der giver adgang til dagslys (tilgængelige udendørsarealer, en gåtur midt på dagen osv.). I en helhedsbetragtning er dagslys den mest bæredygtige lyskilde og den mest effektive lyskilde til regulering af døgnrytmen, fordi det er ideelt i forhold til lysmængden, lysets spektrum, samt lysets retning og varighed (fig.7 side 18). Dagslyset i moderne bygninger er dog sjældent tilstrækkeligt til at regulere døgnrytmen. Som supplement til dagslyset kan den kunstige belysning også være med til at regulere døgnrytmen. Perioder med kølig belysning af høj intensitet, der giver ca lux på øjet, kan være med til at regulere døgnrytmen 18. Lysets styrke og timingen afhænger af lyskildernes spektrale Fig. 3 Illustration af den mængde lys en person, der arbejder i et kontor med vinduer, modtog i løbet af en hverdag i Legend: A = inside windowed office; B = inside lighted stairwell with window; C = night driving; D = inside restaurant; E = punping fuel at service station; F = night driving; G = inside home kitchen; H = inside livingroom watching television; I = working on computer at home with table lamp on; J = inside home bathroom; K = inside bedroom with lights off and television on; L = sleeping; M = trip to bathroom at night; N = inside home bathroom (with windows); O = inside home kitchen (with windows); P = daytime driving; Q = inside windowed office after sunrise; R = outdoors Billedkilde Review Does architectural lighting contribute to breast Cancer? Figueiro 8 18 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 19

11 Fotoskopisk syn Skotopisk syn Thapa m.fl. nedsat melatonin Brainard m.fl. nedsat melatonin UV-blocking IOL Blue blocking IOL Light loss from blue-blocking IOL Fig. 5 Fig. 4 Fig. 6 Fig. 4 Nyere forskning har vist, at der er celler i øjet som ikke er forbundet med det centrale synscenter, men derimod SNC. Dvs. at der findes celler i øjet, som ikke kan se men derimod styrer kroppens indre ud og døgnrytmen. Billedkilde Joachim Stormly Hansen, Grontmij Carlbro / Mariana Figueiro, Ph.D. Rensselaer, Polytechnic Institute (2009) Belysning for ældre mere end blot lumen pr. watt. Del, LYS nr.3/ Efter. van Bommel/ van den Beld Snit i retina: efter Stuart Peirson og Russell G. Foster. Fig. 5 øjets spektrale følsomhed ved forskellige bølgelægder (nanometer). Fotopisk syn med den spetrale følsomhed ved 555 nm (gul-grønne del af spektret). Skotopisk syn med den højeste følsomhed 505 nm (blå-grønne del af spektret) og de lysfølsomme retignale ganglieceller 460 nm (iprgc) (blå del af spektret). Den spektrale absorbtion for udvalgte Blåblokerende IOL er vist i området inden for den orange streg. Kilde Princip efter: Circadian photoreception: ageing and the eye s important role in systemic health. PL. Turner; MA Mainster fordeling og indhold af korte bølgelængder. Til eksempel har forsøg vist, at eksponering for 30 lux på øjet af blåt lys fra lysdioder ved -max= 470 nm i to timer konsoliderede hvile- og aktivitetsrytmer hos ældre De almindelige lyskilder, vi anvender for at kunne se, påvirker døgnrytmen forskelligt (fig. 9 side 20). Man kan kombinere lysets visuelle og circadiske (døgnrytme) påvirkning ved at anvende forskellige lyskilder til forskellige funktioner og tidspunkter på døgnet. Hvis døgnrytme og aktivitet skal stimuleres, bruges kølige lyskilder og høje belysningsniveauer. Omvendt anvendes varmere lyskilder (max K) og lave belysningsniveauer for aften- og nataktiviteter, og lyskilderne skal være velafskærmede, så man kun lyser på synsobjekter og ikke i øjet, hvor belysningen skal være under 30 lux. Soveværelser og sengestuer bør være mørkelagte og evt. belysning skal være dæmpet og varm. Lys kan give større effektivitet Lyset har betydning for aktivitet og vågenhed 22 og belysningsforskningen peger på, at dagslys og kunstig belysning med forholdsvis høje belysningsstyrker om dagen bl.a. kan forbedre produktivitet på årets mørke måneder og på steder med ringe adgang til dagslys. Den grundlæggende forståelse af årsagsrelationerne mangler dog stadig. Et lille studie 23 har sammenlignet adfærdsmønstre i et kontorafsnit med dagslys (op til 1105 lux på øjet) med et uden dagslys (op til 367 lux på øjet). I studiet fandt man, at adfærdsmønstrene var forskellige. I kontoret med dagslys brugte man signifikant mere tid på at arbejde koncentreret ved computeren, hvorimod man i kontorafsnittet uden dagslys brugte mere tid på at gå rundt og tale sammen. I et andet studie om industribelysning fandt Van Bommel og Van den Beld 24, at høje belysningsstyrker ( lux) reducerede ulykker med op til 50 % og øgede produktiviteten op til %. Lettere øgede belysningsstyrker (fra 300 til 500 lux) øgede produktiviteten med en gennemsnitlig værdi på 8 %. Et tredje studie af Schlangen 25 viste, at man med lysstofrør med en farvetremeratur 26 på K (meget koldt lys) kunne opnå bedre koncentration blandt de ansatte i et call-center, end med almindelige lysstofrør på 4000 K (se tabel figur 19). Ved sammenligning af de to grupper fandt man bl.a. forbedringer inden for udmattethed (27 %), vågenhed (28 %) og work performance (19 %). Lys kan betyde større salg Dagslys kan være en god investering for butiksmiljøet. Studier indikerer, at dagslys i butikkerne øger salg, reducerer energifor- bruget og har en positiv effekt på de ansattes arbejdsmiljø. To studier har bl.a. undersøgt denne sammenhæng. Et studie fra undersøgte sammenhængen mellem ovenlys og salg i en butikskæde af 108 butikker. Her fandt man, at en gennemsnitlig butik uden dagslys ville kunne opnå op til 40 % højere salgstal ved indførelse af dagslys via simple ovenlys i butikken. Et senere studie af 73 butikker fra undersøgte sammenhængen mellem salg og tilstedeværelsen af dagslys over en måned. Her blev studiet samtidig kontrolleret for parkeringsforhold, lokalitet og konkurrenter. I studiet fandt man, at øgede mængder dagslys korresponderede med øgede salgstal på 6 %. Butikkernes oprindelige motivation for at bruge dagslys var energibesparelser, men studiet viste, at de øgede salgstal var 19 gange mere værd end energibesparelserne. Samtidig rapporterede de ansatte om højere belysningskvalitet i butikkerne. Bedre indlæring Skolebørn, der undervises i klasseværelser med gode dagslysforhold udvikler sig hurtigere og har bedre indlæringsevne end skolebørn, der undervises i klasserum med ringe dagslysforhold. Historisk set har dagslyset i skoler i Danmark spillet en langt større rolle, end det gør i dag. På de gamle borgerdydskoler, 1800-tallets statsskoler og 1900-tallets centralskoler, spillede dagslyset en helt afgørende rolle, idet det var den primære mulighed for at belyse lokalerne. Bygningernes relation til omgivelserne både bygningsdybden, størrelsen på vinduerne og placeringen af vinduerne bar præg af, at dagslyset spillede en central rolle. I de kommende år vil mange af de gamle skoler blive renoveret, og der vil især blive bygget til for at imødekomme nye undervisningsformer og for at give plads. Hvis nye skoler, renoveringer af ældre skoler og ombygninger ikke respekterer, hvor vigtigt dagslyset er og kun fokuserer på at reducere energiforbruget med ugennemtænkte afskærmningsløsninger for at få flere kvadratmeter for færre omkostninger vil vi se, at de nye skoler bliver dybere og dagslyset reduceret. De få frirum, som tidligere gjorde det muligt at få dagslyset ind i lokalerne, inddrages til tilbygninger, der ikke altid tager højde for, hvordan dagslyset kommer ind. Dagslyset bør være den primære lyskilde i folkeskolen. Mængden af dagslys er ofte lav allerede 3-4 meter inde i et lokale, selv på en solrig dag 29. Rumdybde, højde, orienteringen af bygningen og relationen til omgivelserne spiller en afgørende rolle. Samtidig med at det diffuse dagslys fra himmelen skal maksimeres, skal direkte sollys kontrolleres. Hvis direkte sollys kommer ind i klasselokalet, vil det eksempelvis kunne blænde eleverne og skabe overophedning. Fig. 6 Den nederste og nasale del af øjet er mest følsom for lys der påvirker døgnrytmen Billedkilde Efter DIN 3rd Expertpanel 2009 abstract, Dieter Lang p.50.) 20 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 21

12 / LYSKILDE / VISUELLE SYSTEM / CIRCADISK / RELATIV STIMULATION STIMULATION CIRCADISK/VISUEL (lm/w) (CS/W) RATIO K DAGSLYS blå LED K METAL HALOGEN K LYSSTOFRØR K LYSSTOFRØR K LYSSTOFRØR GLØDEPÆRER GUL LED (590 nm) Rød LED (630 nm) GRøn LED (520 nm) hvid LED (460 nm) Fig. 7 Fig. 8 Fig. 7 Dagslyset er optimalt til at stimulere døgnrytmen pga. lysmængden, lysets spektrum samt lysets retning og varighed. Hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt, kan den kunstige belysning supplere. Billedkilde Søren Aagaard Grontmij Carl Bro De vil derfor trække gardiner eller persienner for, og dermed reduceres dagslyset i lokalet. Dette, sammenholdt med Nordens ofte overskyede himmel, gør, at sollyset skal kunne reguleres i stedet for at blokeres. Og der skal være mulighed for at fjerne afskærmningen helt på overskyede dage. Det bidrager ikke alene til øget dagslys det reducerer også omkostningerne til kunstig belysning og køling, såfremt man vælger en effektiv styringsstrategi. Vi ved i dag, at lys påvirker en lang række fysiologiske mekanismer i kroppen. Bedst kendt er reguleringen af døgnrytmen, som er en vigtig forudsætning for, at eleverne er gearet til læring. I dag bygger undervisningen på fastlagte skemaer, hvor eleverne møder tidligt om morgenen i vintermånederne før solen står op. Det betyder, at de misser dagens første dagslys. Manglen på tilstrækkeligt lys forstyrrer døgnrytmen og dermed kropstemperatur, vågenhed, appetit, hormoner og søvnmønstre. Sagt på en anden måde; selvom lyset er tilstrækkeligt til, at eleverne kan se bogstaverne på tavlen og læse i deres bøger, er det ikke det samme som at have tilstrækkeligt lys til at stimulere elevernes døgnrytme, vågenhed og præstation. Dagslys har alle de gode egenskaber, der skal til for at tilgodese både visuelle forhold og døgnrytmen. Hvis dagslysets betydning ikke inddrages i skolens rammer, så forstyrres en lang række af de fysiologiske funktioner og adfærdsmønstre i børnenes kroppe, der er afhængige af døgnrytmer, fordi de ikke synkroniseres med den naturlige 24-timers cyklus af lys og mørke. Det er det samme, der rammer os, når vi rejser over tidszoner og får jetlag. At dagslyset spiller en centrale rolle for indlæring bakkes op af nyere forskning 30, der fastslår, at fjernelsen af de korte blå bølgelængder (som dagslys bl.a. er rigt på) fra elevernes øjne om morgenen, forskød elevernes døgnrytme med op til en halv time. Det bevirkede, at eleverne gik senere i seng, og det demonstrerede samtidig, at de elever, der modtog dagslys om morgenen, havde en mere synkroniseret døgnrytme og gik tidligere i seng end dem, der ikke modtog lys om morgenen. Allerede for ti år siden analyserede Heschong Mahone Group 31 testresultater fra amerikanske elever og opdagede, at eleverne i klasselokaler med mest dagslys udviklede sig op til 20 % hurtigere i matematik og 26 % hurtigere inden for læsning, end de elever der fik mindst dagslys. En opfølgende undersøgelse fra efterså, om resultatet kunne være påvirket af bedre underviser i klasselokalerne med mest dagslys. Det viste sig ikke at være tilfældet, og undersøgelsen kunne derfor både forstærke og fastslå vigtigheden af dagslys som bærende lyskilde i skoleklasser. Bedre rekonvalescens Hospitalspatienter bruger mindre smertestillende medicin og kommer sig hurtigere, hvis de ligger på stuer med sollys Dagslyset spiller en vigtig rolle i det helbredende miljø. Forskningsresultater viser, at patienter på stuer med adgang til sol- og dagslys har kortere indlæggelsestid 33 og bedre patientforløb 35. Dagslyset påvirker humør og stemningsleje, hvilket underbygges af forskning, som viser, at sengestuer med meget dagslys nedsætter oplevelsen af smerte og stress så meget, at brugen af smertestillende medicin nedsættes 36. Herudover øger sollyset produktionen af D-vitamin, der er nødvendig for optagelsen af bl.a. calcium, der styrker knoglerne 37. Dagslysets synkronisering af døgnrytmen er væsentlig i det helbredende miljø for både patienter og ansatte 38. Synkroniseringen af døgnrytmen forbedrer søvnkvaliteten, styrker immunforsvaret imod infektionssygdomme og kan forebygge hjerte-karsygdomme samt forstyrrelser af endokrine funktioner 45. Studier viser, at personale, der har øget adgang til dagslys i løbet af dagen, har højere jobtilfredshed og følelse af velvære, ligesom den højere lysintensitet, som følger med gode dagslysforhold, har vist sig at være en vigtig forebyggende faktor imod stress og udbrændthed 39. Udsigt til omgivelserne er også af afgørende betydning for det helbredende miljø. Studier viser, at udsyn til det fri giver en større grad af velvære 7+8, reducerer stress og smerte blandt patienter 40 samt nedsætter brugen af smertestillende medicin 41. Derfor er dagslys et vigtigt designparameter inden for helbredende arkitektur. Lys gavner de ældre Øjet ældes efterhånden, som vi bliver ældre 42. Mennesket modtager ca % af al information via øjnene, og derfor har de aldersrelaterede forandringer i øjet betydning for opfattelsen af omverdenen. Ændringerne viser sig primært gennem tre udfordringer; nedsatte synsbetingelser, søvnforstyrrelser og øget faldrisiko. Med alderen er der mindre lys, der når bagsiden af øjnene (nethinden). Det skyldes, at pupillen bliver mindre, og at den krystallinske linse i øjet bliver tykkere og absorberer mere lys. En 60-årig modtager omkring 1/3 mindre lys på nethinden end en 20-årig 43. I takt med at øjet ældes, begynder linsen desuden at sprede lyset mere og tilføjer et lysende slør over billedet på nethinden. Det reducerer tydeligheden og kontrasten af genstande samt opfattelsen af farver. Det medfører desuden, at det aldrende øjne bliver følsomt over for blænding, og evnen til at tilpasse sig til større ændringer i belysningsniveauer nedsættes. Fig. 8 Tabellen viser forskellige lyskilders påvirkning af hhv. det visuelle system og det circadiske (døgnrytmen). Tabellen viser fx, at blå LED ikke er specielt effektive visuelt, men har stor påvirkning af det circadiske system. Omvendt er et varmt lysstofrør (2700 K) effektivt til at se ved, men har en lille circadisk betydning. Tabellen tager udgangspunkt i, at døgnrytmen er maksimalt følsom over for blåt lys, så lyskilder der indeholder en øget grad af korte bølgelængder (blålig-hvid) er mere effektive til at aktivere døgnrytmen ved samme wattage 21. Billedkilde Light More Than Vison Mark S. Rea p AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 23

13 Fig. 9 Fig.10 Fig. 9 God belysning i klasselokalet udnytter det diffuse dagslys fra himmelen maksimalt, afskærmer det direkte sollys effektivt og supplerer med kunstig belysning, hvor det er nødvendigt. Det kræver effektiv styring af solafskærmning og kunstig belysning. Billedkilde Søren Aagaard Grontmij Carl Bro Med alderen sker der også ændringer i døgnrytmen. Undersøgelser viser, at % af befolkningen over 65 år lider af kroniske søvnforstyrrelser 44. Søvnforstyrrelser er forbundet med nedsat fysisk helbred, herunder øget risiko for hjerte-karsygdomme, forstyrrelser af endokrine funktioner og svækkelse af immunforsvaret 45. Mange af de fysiologiske ændringer skyldes døgnrytmeforstyrrelser hos ældre. SNCdøgnrytme forstyrrelser påvirkes ikke kun af den reducerede optiske transmission af korte (blå) bølgelængder, der skyldes, at linsen bliver mere gullig, og at der opstår uklarheder. Det skyldes også en generel mere stillesiddende indendørs livsstil med mindre adgang til dagslys i løbet af dagen. Forskning har vist, at nogle ældre i plejeboliger kun får lys over 1000 lux på øjet i 35 minutter om dagen 46, og at andre ældre på plejehjem kun får to minutters lys om dagen, der er over 2000 lux på øjet 47. Det er langt fra nok til at synkronisere døgnrytmen og modvirke søvnforstyrrelser. Risikoen for faldulykker stiger med alderen. Omkring 30 % af befolkningen over 65 år oplever at falde mindst én gang årligt, og 2-6 % af disse faldulykker fører til frakturer 48. Det perceptuelle system er bygget op af en bred vifte af sensoriske informationer som syn, lyd, lugt, smag, berøring, temperatur og smerte, der bliver styret og fortolket af centralnervesystemet 49. Synet er en vigtig parameter for en god perception. Alder påvirker desuden dybdeperception, kontrastfølsomhed, visuel skarphed og derved reduceres ældres evne til at bedømme afstande og objekters position. Derfor er det vigtigt at skabe belysning, der stimulerer det perceptuelle system. Undersøgelser viser, at fjernelse af visuelle referencer (fx ved at lukke øjnene) kan reducere kroppens evne til at opretholde balancen med 50 % Nyere forskning viser, at natbelysning, der indeholder horisontale og vertikale input til det perceptuelle system, bliver vel accepteret af plejepersonale og endnu vigtigere kan bidrage til at øge balanceevnen, når ældre skifter fra siddende til stående stilling (fig.10 side 21). Det er derfor ikke nok at skabe belysningsforhold, der takler ældres nedsatte synsbetingelser. Belysningen bør også tage udgangspunkt i tre udfordringer ældre står overfor; gode visuelle forhold i dagtimerne, høj stimulering af døgnrytmen i dagtimerne og lav stimulering i aften og nattetimerne. Herudover belysningsforhold, der giver perceptuelle cues, der øger balance evnen både dag og nat. Guidelines for belysning til ældre Den grundlæggende tommelfingerregel for belysning til ældre er at øge belysningsstyrken om dagen uden at skabe blænding. Grundbelysningen bør ligge omkring 300 lux på horisontale flader ( lux på hornhinden) med brug af neutrale lyskilde (3000 K K) med god farvegengivelse. Belysning til det aldrende øje bør desuden omfatte omgivelserne. Lysfordelingen i rummet, dvs. kontraster i belysningsstyrker, luminansfordeling og farvekontraster på overfladerne, har stor betydning for opfattelsen af rummet. Ældre har brug for diffus grundbelysning og mere koncentreret, rettet lys på synsobjekter og til arbejdsopgaver. Ældre har generelt svært ved at adaptere svage lysforhold. Derfor bør belysningsstyrken i overgangszoner som entréer, indgange og foyerer svare til belysningsstyrken i de tilstødende rum. Der bør vælges lysdæmpere til at skabe overgangszoner i belysningsniveauer inde og ude. Overgangzoner bør dæmpes om natten og være lysere i dagtimerne. Farveopfattelsen er reduceret hos ældre, så det kan være vanskeligt at skelne mellem fx mørklilla og mørkerød. Derfor er høje belysningsniveauer og gode farvegengivende egenskaber vigtigt. Synligheden af vigtige objekter som trappekanter, trin, ramper, møblement, døråbninger o. lign. forbedres ved at øge deres kontrast. Det bidrager også til bedre balanceevne. For at tilgodese døgnrytme og søvnkvalitet tyder forskningen på, at døgnrytmen kan stimuleres ved belysningsniveauer i dagtimerne på 400 lux på øjet (cornea) af en 6500 K (kold-hvid) lyskilde. I løbet af aftenen skal belysningen max. give 100 lux på cornea fra hvidt lys med lavt indhold af blålige bølgelængder. Et dæmpet aftenlys (1 til 5 lux på hornhinden) kan opnås med lyskilder med farvetemperatur på 2700K (varm hvid). Det todelte belysningssystem giver ældre mennesker et belysningsscenario for døgnrytmen (dag/nat) omkring 16:1, hvilket opretholder den vigtige balance mellem lys og mørke. Evidensbaseret lysdesign handler således både om dagslys, kunstig belysning og bevidst planlægning af mørke. Det giver store udfordringer for fremtidens belysningsplanlægning, men rummer samtidig også mange muligheder. Evidensbaseret lysdesign kan hjælpe os til at vælge mellem mulighederne på et oplyst grundlag. Fig. 10 Belysningsforslag til Kolding sygehus med døgnrelaterede belysningsscenarier. Billedkilde Joachim Stormly Hansen og Christina Augustesen, Grontmij Carl Bro 24 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 25

14 NOTER 1 OPTIMIZING LIGHT AS A CIRCADIAN COUNTERMEASURE IN SPACE EX- PLORATION G.Brainard, B. Warfield, E. Martin, M. Stone, R. Fucci, M. James, B. Durkan, J. Hanifin, B. Byrne, M. Rollag Department of Neurology, Thomas Jefferson University, Philadelphia, PA STUDIES ON BLUE-ENRICHED FLUORESCENT LIGHT AS A COUNTERMEA- SURE FOR CIRCADIAN AND SLEEP DISRUPTIONDURING SPACE FLIGHT; G. Brainard, J. Hanifin, B. Warfield, M. James, K. Cecil, K. West, M. Jablonski, S. Jasser, M. Stone, R. Fucci, E. Martin, B. Byrne, E. Gerner, M. Thiessen, M. Rollag Department of Neurology, Thomas Jefferson University, Philadelphia, PA Sunny hospital rooms expedite recovery from severe and refractory depressions; Kathleen M Beauchemin and Peter Hays University of Alberta, 1E7.31 Mackenzie Health Sciences Centre Street, Edmonton, Alberta T6G 2B7, Canada Journal of Affective Disorders, Volume 40, Issues 1-2, 9 September 1996, Pages Morning sunlight reduces length of hospitalization in bipolar depression. Benedetti F, Colombo C, Barbini B, Campori E, Smeraldi E. Istituto Scientifico Ospedale San Raffaele, Department of Neuropsychiatric Sciences, University of Milan, School of Medicine, Via Prinetti 29, Milan, Italy. J Affect Disord Feb;62(3): Årstider er andet end Julemænd og påskeharer ; Joachim Stormly Hansen fagspecialist Grontmij Carlbro og Klaus Martiny Overlæge Ph.d. Psykiatrisk Center København. LYS p rd. DIN-Expert panel: Effect og light on human beings. Abstracts 24. june p Dagslys Kunstlys: arkitektdesign eller ingeniørvidenskab? Dagslys i rum og bygninger - Kjeld Johnsen, SBi Afdelingen for Energi og Miljø Aalborg Universitet Præsentation Energiforum danmark Danvakdagen Data bl.a. på bagrund af data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Opholdstid i boligen. 8 Review Does architectural lighting contribute to breast Cancer? Figueiro, M.; Rea, Mark S.; Bullough, John D.; Journal og Carcinogenesis; Aug , 5:20. 9 Melatonin-Depleted Blood from Premenopausal Women Exposed to Light at Night Stimulates Growth of Human Breast Cancer Xenografts in Nude Rats David E. Blask et.al., Laboratory of Chrono-Neuroendocrine Oncology, Bassett Research Institute, The Mary Imogene Bassett Hospital, Cooperstown, NY, Cancer Research Prospective Cohort Study of the Risk of Prostate Cancer among Rotating-Shift Workers: Findings from the Japan Collaborative Cohort Study, Dr. Tatsuhiko Kubo et. Al. Department of Urology, University of Occupational and Environmental Health Am. J. Epidemiol. (15 September 2006) 164 (6): doi: /aje/kwj232 First published online: July 7, Berson, D., F. Dunn and M. Takao. (2002). Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadian clock. Science 295, pp Rea, M., M. Figueiro and J. Bullough. (2002). Circadian photobiology: an emerging framework for lighting practice and research. Lighting Res Technol. 34: Brainard GC, Hanifin JP, Greeson JM, Byrne B, Glickman G, Gerner E, Rollag MD (2001) Action spectrum for melatonin regulation in humans: evidence for a novel circadian photoreceptor. J Neurosci 21(16): Thapan, K., J. Arendt, and D.J. Skene. (2001) An action spectrum for melatonin supppression: evidence for a novel non-rod, non-cone photoreceptor system in humans. J.Physiol. 535: Nasal versus Temporal Illumination of the Human Retina: Effects on Core Body Temperature, Melatonin, and Circadian Phase Melanie Rüger et. Al. Department of Behavioral Biology, University of Groningen; doi: / J Biol Rhythms Feb vol. 20 no Inferior Retinal Light Exposure Is More Effective than Superior Retinal Exposure in Suppressing Melatonin in Humans; Gena Glickman Department of Neurology, Jefferson Medical College, Philadelphia, PA 19107, USA, doi: / J Biol Rhythms February 2003 vol. 18 no Figueiro, M. G. (2008). A proposed 24 hour lighting scheme for older adults. Lighting Res Technol 40: More than vision; Mark Rea Lighting research center at the Rensselaer Polytechnic Institute troy new york. ilibriguzzini 2007 p Figueiro, M. G., M. S. Rea, G. Eggleston. (2002). Effects of light exposure on behavior patterns of Alzheimer s disease patients: A pilot study. Orlando, FL: 5th LRO Res. Symp. 20 M. Figueiro and M. Rea. (2005). LEDs: Improving the sleep quality of older adults. Proceedings of the CIE Midterm Meeting and International Lighting Congress, Leon, Spain, May Rea, M. S., M. Figueiro, J. Bullough and A. Bierman. (2005). A model of phototransduction by the human circadian system. Brain Res. 50: , Rev. 22 Katzev, R 1992: The inpact of energy-efficient office lighting strategies on Employee satisfaction and productivity. Environmental and Behavior 24: Daylight and productivity A possible link to Circadian regulation Anne C. Rea, Richard G. Stevens (University og Connectticut),Mariana G. Figueiro and Mark S. Rea. Lighting research center, Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, new york. 24 Industrial lighting, Productivity, Health and well-being, Gerrit van den Beld, Wout van Bommell, Philips, ingineria iluminatului L.J.M. Schlangen, Health & Well-being Aspects og High Colour Temperature Lighting Proc. Light, Performance and Quality of life Symp Farvetemperaturen er et mål for opfattet farve af lys 27 Skylighting and Retail Sales Cendensed Report. Aug 20, 1999, Pacific Gas and Electric Company On Behalf of the California Board for Energy Efficiency Third Party Program, By HmG Group. 28 Daylight and Retail Sales; Technical Report Executive Summary, Oct. 2003; California Energy Commision By HMG Group. 29 Bullough, J. D., M. S. Rea, and R. G. Stevens. (1996). Light and magnetic fields in aneonatal intensive care unit. Bioelectromagnetics 17: Lack of short-wavelength light during the school day delays dim light melatonin onset (DLMO) in middle School students Mariana G. Figueiro and Mark S. Rea. Lighting research center, Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, new york; Neuroendocrino Lett 2010;31(1): Heschong Mahone Group (1999). Daylighting in Schools. An investigation into the relationship between daylight and human performance. Detailed Report. Fair Oaks, CA. ( com/daylighting/daylighting_and_productivity.htm). 32 Heschong Mahone Group (2001) Re-Analysis Report, Daylighting in Schools, for the California Energy Commission, published by New Buildings Institute, 33 Sunny hospital rooms expedite recovery from severe and refractory depressions; Kathleen M Beauchemin and Peter Hays University of Alberta, 1E7.31 Mackenzie Health Sciences Centre Street, Edmonton, Alberta T6G 2B7, Canada Journal of Affective Disorders, Volume 40, Issues 1-2, 9 September 1996, Pages Morning sunlight reduces length of hospitalization in bipolar depression. Benedetti F, Colombo C, Barbini B, Campori E, Smeraldi E. Istituto Scientifico Ospedale San Raffaele, Department of Neuropsychiatric Sciences, University of Milan, School of Medicine, Via Prinetti 29, Milan, Italy. J Affect Disord Feb;62(3): Beauchemin, K. M., & Hays, P. (1998). Dying in the dark: Sunshine, gender and outcomes in myocardial infarction. Journal of the Royal Society of Medicine, 91(7), Walsh JM., Rabin BS., Day R., et al. The effect of sunlight on post-operative analgesic medication usage: A prospective study of spinal surgery patients. Psychosomatic Medicine 2005; Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and cardiovascular disease. Holick MF, Boston University Medical Center. Am J Clin Nutr Dec;80 (6Suppl):1678S-88S. 38 Redeker, N. S. (2000) Sleep in acute care settings: an integrative review. Journal of Nursing Scholars Leppamaki, S., Partonen, T., Piiroinen, P., Haukka, J., & Lonnqvist, J. (2003). Timed bright-light exposure and complaints related to shift work among women. Scandinavian Journal of Environmental Health, 29(1), Ulrich et. al. 1991, Ulrich et. al. 1984, Indretning af plejecentre- Styrelsen for social service. 1 udg PL Turner, MA Mainster; Br Ophthalmol 2008; 92: Van Someren, E.J. (2000). Circadian rhythms and sleep in human aging. Chronobiol Int. May,17(3): Van Cauter,E., L. Plat, R. Leproult, G. Copinschi. (1998). Alterations of circadian rhythmicity and sleep in aging: endocrine consequences. Horm Res. 49(3-4): Sanchez, R., Y. R. Ge, P. C. Zee. (1993). A comparison of the strength of external zeitgeber in young and older adults.) Sleep Res. 22: Ancoli-Israel, S., D. F. Kripke. (1989). Now I lay me down to sleep: The problem of sleep fragmentation in elderly and demented residents of nursing homes. Bulletin of Clinical Neurosciences 54: Almen medicin 2. Udg. Ivar Østergaard, J.S. Andersen, Bo Christensen, Niels Damsbo, Torsten Lauritzen, Klaus Witt, s Klinisk Neurologi og Neurokirogi Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris og Per Soelberg Sørensen 4 udgave Lord SR, Ward JA, Williams P, Anstey KJ. Physiological factors associated with falls in older community-dwelling women. J Am Geriatr Soc 1994;42: Lord SR, Clark RD, Webster IW. Postural Stability and associated psysiological factors in a pobulation. 26 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 27

15 LUFT

16 / luft Thomas Witterseh hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? / ingeniør / Ph.D / indeklimaspecialist / teknologisk institut Bygninger med et godt indeklima er vigtige for menneskers velbefindende for både fysisk og mentalt påvirkes vi af indeklimaet. Vores boliger skal have et godt indeklima, der gør, at vi ikke bliver syge af at opholde os der. Skoler og daginstitutioner skal danne sunde rammer for børnenes opvækst og sikre gode og inspirerende læringsmiljøer. Samtidig må indeklimaet på kontorer og andre arbejdspladser ikke begrænse vores arbejdsevne og glæde. Langt den største del af livet tilbringer vi indendøre. Samlet set regner man med, at folk i den vestlige verden tilbringer op mod 90% af tiden i indeklimaet hjemme, på arbejdet, under transport osv. Danskere tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer af døgnet i deres bolig 1. I vores bygninger er der oftest et passende klima, der er tilpas varmt, tørt og stille, men påvirkningerne i indeklimaet har stor betydning for menneskers sundhed. Det gælder både komfort og velvære, men også forekomsten af sygdomme som allergi, infektionssygdomme, hjertekarsygdomme og kræft. Mange af de gener, der kan opstå i indeklimaet, er relateret til luftkvaliteten. Mennesker indtager mere luft, mens de opholder sig i boligen end deres samlede indtag af væske, mad samt luft på arbejdspladsen og udendørs både målt på volumen og på vægt. Det er derfor afgørende, at luften i boligen har en høj kvalitet og er fri for sundhedsskadelige stoffer. Selvom opholdstiden er størst i hjemmet, er luftkvaliteten i institutioner, på skoler og kontorer samt i andre bygninger også vigtig for sundheden og velværet blandt bygningernes brugere. Et menneske afgiver bioeffluenter, dvs. kemiske stoffer ved sine stofskifteprocesser. Stofferne bidrager til, at luften forurenes og opfattes indelukket og ubehagelig. Bioeffluenter fra mennesker har traditionelt været bestemmende for ventilationsbehovet. Mennesket behøver ilt og udånder kuldioxid (CO 2 ) som et slutprodukt af stofskiftet. CO 2 påvirker ikke i sig selv mennesker i de koncentrationer, som sædvanligvis forekommer inden døre, men er en god indikator for mængden af bioeffluenter i luften. Denne sammenhæng blev påvist allerede i midten af 1800-tallet 2. Pettenkofer anbefalede et maksimalt CO 2 -indhold på ppm for opholdsrum for at forhindre dårlig indeluftkvalitet. Koncentrationen indendøre er ofte i intervallet mellem ca. 400 og 3000 ppm. Koncentrationen i et lokale varierer ofte betydeligt over tid afhængigt af ventilationsraten og personbelastningen. Udendørs er CO 2 -koncentrationen ca. 380 ppm. Helt frem til slutningen af det 20. århundrede har ventilation været betragtet som den eneste vej til at sikre en god luftkvalitet indendøre. Det var først i 1990 erne, at en anden metode for alvor kom i betragtning: kildekontrol. Dermed anerkendte man, at mennesker ikke er de eneste kilder til luftforurening indendørs 3. Derfor er en ventilationsrate udelukkende baseret på CO 2 - produktionen fra bygningens brugere ikke tilstrækkelig i bygninger, hvor mennesker ikke er den dominerende forureningskilde. Indeluften kan være forurenet med flere hundrede forskellige organiske flygtige forbindelser i varierende koncentrationer. Ud over mennesker afgiver byggematerialer, møbler og inventar kemiske stoffer, som bidrager til forureningen. Brugernes aktiviteter bidrager også til at forurene indeluften med kemiske stoffer: madlavning, afbrænding af stearinlys, brug af elektrisk udstyr så som computere og brug af rengørings- og plejeprodukter. De organiske forbindelser grupperes efter hvor flygtige de er: VVOC er (Very Volatile Organic Compunds), VOC er (Volatile Organic Compounds) og SVOC er (Semi- Volatile Organic Compounds). Oganiske stoffer fra skimmelsvampe benævnes MVOC er. De kemiske stoffer i luften påvirker kroppen både udvendigt (hud og slimhinder i øjne) og indvendigt (slimhinder i luftvejene). Derudover har nogle stoffer andre effekter, de kan f.eks. være hormonforstyrrende, reprotoksiske eller kræftfremkaldende. Der er fig. 1 fig. 1 Materialevalget inden døre har stor betydning for luftkvaliteten. foto thomas witterseh 30 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 31

17 udendørs MAD fig. 2 Forureningskilder i indeklimaet / Byggematerialer / Mennesker og deres aktiviteter / Møbler og inventar / Ventilationsanlæg / Rengørings- og plejemidler / Forbrugerprodukter / Elektronisk udstyr / Undergrunden (Radon) / Forbrændingsprocesser / Biologiske organismer / Husdyr (allergener) Arbejde, transport mv. Boligen DRIKKE fig.3 Relativ indtagelse gennem et almindeligt liv stor variation i, hvor høje koncentrationer der skal til, førend personer oplever gener i form af f.eks. irriterede øjne og luftveje eller uønsket lugt. Et stigende antal mennesker oplever at blive syge på grund af indånding af selv små mængder dufte og kemiske stoffer. Det kan eksempelvis være fra friske tryksager, andres brug af parfumerede produkter, rengøringsmidler, brænderøg eller udstødningsgas. Tilstanden kaldes duft- og kemikalieoverfølsomhed eller, på engelsk, Multiple Chemical Sensitivity (MCS). Det er endnu uafklaret, hvorfor nogle mennesker oplever symptomer i forbindelse med dufte og andre kemiske stoffer, og hvordan tilstanden kan diagnosticeres, effektivt behandles og forebygges. Mange af de symptomer, som typisk rapporteres i problematiske indeklimaer, er uspecifikke. Symptomerne kan være irritation af slimhinder, stoppet eller løbende næse, hoste eller hæshed. Desuden kan der være almensymptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær og unormal træthed. Gennem de sidste ti år har flere undersøgelser påvist, at også produktiviteten på arbejdspladsen og indlæringen i skolen kan påvirkes negativt af dårlig luftkvalitet 4. Typiske effekter er en reduktion i præstationen på 5-10 %. Forekomsten af allergi og astma har været stærkt stigende gennem de seneste årtier. Det antages, at indeklimaet er en medvirkende faktor til denne stigning. Der er adskillige faktorer i indeklimaet, der kan udløse symptomer og forværre sygdomsgraden hos personer med allergi og astma. Eksponeringen til flere af disse sker gennem indeluften. Formaldehyd er en VVOC, der findes i og afgives fra en række materialer. Den oftest forekommende kilde er træplader, f.eks. spånplader, der er limet med en formaldehyd-spaltende lim, men også møbellakker og andre materialer afgiver formaldehyd. Formaldehyd er både irritativt og allergent og står på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer. Stoffet er desuden kræftfremkaldende for mennesker. Formaldehydafgivelsen fra limede træplader er i Danmark reguleret i Bygningsreglementet. VOC er kan afgives fra materialerne i perioder på uger eller år og medvirker således til at forringe luftkvaliteten. Der er stor variation i de koncentrationer, der skal til, for at stofferne giver anledning til slimhindeirritation eller lugtgener. SVOC er er tungtflygtige og forekommer ofte i lavere koncentrationer i indeluften, end de mere flygtige organiske forbindelser. SVOC erne har tendens til at kondensere på overflader, f.eks. i husstøvet. SVOC erne omfatter blandt andet phthalater, der er en meget anvendt gruppe af blødgørere i plast. Radon dannes af grundstoffet radium, der findes naturligt overalt i den danske jord. Radon er en gasart, der efter indånding hurtigt åndes ud igen, og dermed ikke udgør et problem i sig selv. Problemet består i, at radon henfalder og danner radioaktive isotoper, der kan sætte sig i lungerne og afgive radioaktiv stråling dér. Radon trænger ind i bygninger gennem revner og sprækker i gulvkonstruktionen og skønnes at være skyld i ca. 250 dødsfald om året i Danmark. Dødsfaldene er dog sammenhængende med den samtidige udsættelse for tobaksrøg, der forekommer. Siden 1995 har der i Bygningsreglementet været krav om, at der skal være radonsikring i nye bygninger, og i det seneste bygningsreglement (BR10) er kravene til radonindholdet skærpet og må således ikke overstige 100 Bq/m 3 for nybyggeri. Der findes partikler i luften overalt, hvor mennesker opholder sig. En del af indeluftens partikelindhold skyldes udeluftens indhold af partikler, der trænger ind i bygningen med ventilationsluften. Disse partikler stammer hovedsageligt fra trafik og afbrænding af fossilt brændsel. Partikelforureningen i indeluften skyldes altså dels partikler udefra, men der findes også kilder indendøre. Partiklerne, der genereres indendørs, stammer fra f.eks. madlavning, tobaksrygning, stearinlys og brændeovne. Der ses store variationer i brændeovnes emissioner. Dette skyldes både ovntype, brændets beskaffenhed og brugernes fyringsvaner. Brændeovne, der opstilles i Danmark, skal opfylde kravene angivet i Brændeovnsbekendtgørelsen, som også stiller krav til partikelemissionen. Der er dog stadig risiko for udslip af partikler til rummet, for eksempel i forbindelse med optænding og fyring i ovnen, ligesom der er risiko for, at der dannes partikler i indeluften i forbindelse med ovnens høje udvendige overfladetemperaturer. Partikelforurening anses for at være en af de største miljørelaterede sundhedsfarer, og partikelforureningen udendørs giver formentlig direkte eller indirekte anledning til mere end tusinde for tidlige dødsfald om året i Danmark 5. Det er nu almindeligt kendt, at tobaksrygning ikke kan forenes med en god luftkvalitet. Tobaksrøg indeholder uendeligt mange kemiske stoffer, hvoraf flere af dem er kræftfremkaldende. Passiv rygning giver anledning til lugtgener og fører til øget forekomst af hjertekarsygdomme og lungekræft. Blandt småbørn, der udsættes for passiv rygning, ses øget forekomst af luftvejsproblemer. Udsættelsen for passiv rygning på arbejdspladser og i offentlige bygninger er nu meget Produktiviteten på arbejdspladsen og indlæringen i skolen kan påvirkes negativt af dårlig luftkvalitet 32 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 33

18 fig. 4 begrænset, og antallet af hjem, hvor der ryges indendørs er reduceret, men tobaksrygning i hjemmet forekommer stadig og anses for at være en del af privatlivets fred. Der er ca. 1 million rygere i Danmark, og passiv rygning menes at være årsag til mellem 100 og 430 dødsfald om året. Skimmelsvampe forekommer naturligt udendørs, men der anses at være en sammenhæng mellem fugt og skimmelsvampe i bygninger og en række symptomer. Forekomsten af skimmelsvampe i indeklimaet kan give anledning til luftvejssymptomer og andre symptomer, så som hovedpine, unormal træthed og svimmelhed. Der er dog fortsat uklarhed om hvilke faktorer i vandskadede bygninger, der er den specifikke årsag til generne 6. Gennemgående tendenser i byggeri i dag I byggeriet genereres der konstant ny viden og erfaring, hvilket på mange områder er med til at forbedre bygningerne både de nye, der opføres, men også de eksisterende, der ved renovering og løbende forbedringer og vedligeholdelse højnes i kvalitetsniveau. Der udvikles konstant nye materialer og produkter, som i samspil med ny byggeteknik, giver nye muligheder for arkitektur, indretning, styring og drift samt energioptimering af bygninger. Bygningens samlede kvalitet er et resultat af arkitektur, byggeteknik, installationer og IT. Når det hele går op i en højere enhed skaber det fundamentet for en høj kvalitet, hvad angår indeklima og energiforbrug. Netop energiforbruget er det store omdrejningspunkt ved nybyggeri og renoveringsopgaver. Således drejer de største ændringer i BR10, i forhold til det tidligere bygningsreglement, sig om at forbedre bygningers energieffektivitet. Bygningsreglementets skærpede rammer for nye bygningers energiforbrug stiller store krav til alle involverede parter. De skærpede energikrav sætter fokus på energiforbruget til ventilation. Hvor mekanisk ventilation med varmegenvinding længe har været anvendt i erhvervsbygninger, skoler og institutioner, opføres et stigende antal boliger nu også med mekanisk ventilation, som giver god mulighed for at kontrollere luftskiftet i bygningen. Et kontrolleret luftskifte er til gavn for indeklimaet og luftkvaliteten, hvis luftskiftet vel at mærke ikke er for lavt. For at minimere energiforbruget forsynes nye bygninger med mere og mere avanceret styring af et ofte stigende antal installationer. Særligt i kontorbygninger, hvor der måske både er automatisk styring af varme-, køle- og ventilationsanlæg, solafskærmning og andre installationer, er der risiko for, at styringen er så avanceret, at det kan være svært at bevare overblikket og det optimale samspil. Det ses ikke sjældent, at installationer i et vist omfang modarbejder hinanden med gener blandt bygningens brugere til følge. I mange bygninger har man tilsyneladende samtidig glemt, at bygningens brugere oplever større tilfredshed med indeklimaet, hvis de selv har indflydelse på det, f.eks. gennem mulighed for at justere temperaturen, regulere ventilationen eller betjene solafskærmningen. De mange nye muligheder giver også nye udfordringer for arkitekter og ingeniører. Der er de senere år opført mange prestigebyggerier, hvor bygherren har ønsket en unik bygning, der skiller sig ud fra den øvrige bygningsmasse. Meget af dette byggeri har været mere eller mindre eksperimenterende, hvilket har stillet særligt store krav ved dimensionering og planlægning af de tekniske installationer, da man ikke har haft erfaringer fra lignende fortilfælde at støtte sig til. Dette har i nogle tilfælde resulteret i overraskelser i den færdige bygnings indeklima, hvilket har krævet større eller mindre justeringer eller ombygninger. Der kommer konstant nye materialer på markedet. I nogle tilfælde bringes produkterne på markedet uden fyldestgørende dokumentation for deres særlige egenskaber, holdbarhed eller andre forhold, der kræver ekstra opmærksomhed. Mange af disse materialer og produkter bliver taget i brug på et spinkelt dokumentations- og erfaringsgrundlag, f.eks. hvad angår deres afgasninger til indeklimaet. I nogle tilfælde er dokumentationen, med hensyn til hvorledes produktet anvendes, mangelfuld. I andre tilfælde bliver den ikke i tilstrækkelig grad fulgt, f.eks. fordi man ikke har viden om eller erfaring med hvilke aspekter, der er vigtige. Ikke sjældent giver kombinationen af nye produkter, måske i samspil med kendte materialer, problemer i indeklimaet. Særligt er der ved produkter, der anvendes i våd form en risiko for uforudsete kemiske reaktioner produkterne imellem, hvilket kan have stor betydning for luftkvaliteten ikke kun under brugen af produkterne, men også i lang tid efter. I nogle tilfælde er den eneste udvej helt at fjerne de uheldige materialer og erstatte dem helt eller delvist med andre produkter. I den ældre del af den eksisterende boligmasse oplever flere og flere gener i form af lugtgener fra underboer eller naboer. Særligt synes antallet af boliger, hvor beboerne rapporterer gener fra de omkringboendes tobaksrygning at være stigende. Lugtgener skyldes ofte utætheder i vægge og etageadskillelser mellem boliger (på grund af datidens byggeskik) eller luftoverførsel via ventilationsanlæg. Det stigende antal tilfælde af rapporterede gener i forbindelse med tobaksrygning skal ses i lyset af, at vi har en øget opmærksomhed på tobaksrøg. I takt med at vi har opnået mere viden om passiv rygnings skadelige effekter, og at der er forbud mod tobaksrygning på arbejdspladser og i offentlige bygninger, er vi blevet mere opmærksomme på at begrænse eksponeringen. Tobaksrøg indeholder utallige kemiske stoffer, hvoraf mange har meget lave lugttærskler. Der skal med andre ord ikke ret meget tobaksrøg til, før vi kan lugte den og identificere den som tobaksrøg. Ud over at kunne give anledning til generende lugt medfører tobaksrøgen samtidig en øget partikelforurening i indeklimaet. I nyt byggeri giver de nye materialer og den anvendte byggeteknik kun anledning til lugtgener mellem naboer, hvis byggeriet er behæftet med fejl. Formaldehyd i indeluften er et tilbagevendende fænomen. I slutningen af 1970 erne blev man opmærksom på, at den udbredte brug af spånplader, der afgassede formaldehyd, i skoler, daginstitutioner, kontorer og boliger, resulterede i en dårlig luftkvalitet. Derfor blev der i 1980 fastsat grænseværdier for afgasningen fra træbaserede plader. Disse produktkrav er fortsat gældende, og i BR10 er den vejledende grænseværdi for formaldehyd i indeluften sænket til 0,1 mg/ m3, hvilket svarer til WHO s anbefaling. Siden 1980 er træpladerne blevet langt bedre, men en nyere undersøgelse viser, at der er en tendens til, at nybyggede, især større huse, indeholder formaldehyd i indeluften 7. I to ud af 20 undersøgte huse er der endda fundet formaldehydkoncentrationer, fig. 4 særligt i ældre boliger er der risiko for lugtgener mellem naboer. foto troels axelsen 34 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 35

19 der ligger over den grænseværdi, som WHO har fastsat. I de to huse var luftskiftet kun det halve af, hvad der kræves i bygningsreglementet. I de undersøgte huse blev der ikke fundet en generel sammenhæng mellem luftskiftet og formaldehydkoncentrationen, men de to huse med de højeste koncentrationer af formaldehyd havde et lavt luftskifte på 0,25 gange i timen, der kun er det halve af kravet i bygningsreglementet. Hvis luftskiftet var 0,5 gange i timen, ville alle 20 huse ligge under WHO s grænseværdi. At formaldehyd fortsat er et problem i indeluften skyldes blandt andet, at der er mange kilder til forureningen inden døre 8. Best practice for arbejdet med luftkvalitet i bygninger For at sikre en god luftkvalitet i en bygning er det vigtigt at tænke i helheder. De byggeprojekter, hvor arkitekter og ingeniører fra starten arbejder sammen om blandt andet ventilations- og installationsløsninger og specifikationer for materialevalg, har de bedste forudsætninger for at ende med et godt resultat en bygning med høj kvalitet i indeklimaet og en god luftkvalitet, hvor også drift, rengøring og vedligehold er tænkt ind fra begyndelsen. Det kan i den forbindelse være nødvendigt med en vis form for ydmyghed overfor opgaven og accept af, at man ikke har viden om alt og derfor kan have behov for at opsøge ekspertise, f.eks. i forbindelse med materialers påvirkning af luftkvaliteten. Både ved nybyggeri og i forbindelse med renoveringsopgaver er det vigtigt at vælge materialer, der er lav-emitterende og dermed har så lille påvirkning af luftkvaliteten, som muligt. For at hjælpe med dette valg, blev den frivillige mærkningsordning Dansk Indeklima Mærkning udviklet i starten af 1990 erne 9. Ordningen blev initieret af den daværende boligminister for dels at anspore producenter til at udvikle indeklimavenlige materialer, dels for at lette valget af materialer for såvel professionelle som private brugere. Mærkningsordningen omfatter i dag ikke kun byggevarer, men også møbler, inventar og plejeprodukter, der har dokumentation for, at de opfylder kravene til begrænset afgasning. Loftprodukter er endvidere omfattet af krav til afgivelsen af partikler og fibre til indeklimaet. Lugtgener og øvrig afgasning fra nye materialer er generelt blevet mindre gennem det sidste årti. Det skyldes den øgede opmærksomhed på luftkvaliteten blandt alle. Forbrugere er nu langt mindre tilbøjelige til at acceptere lugtende materialer, og mange producenter arbejder med at reducere afgasning som en del af den løbende produktudvikling. Der ses dog et stigende antal tilfælde, hvor produkter og byggevarer importeret fra lande, hvor videnniveauet og opmærksomheden på luftkvaliteten er begrænset, afgasser kemiske stoffer, som kan være skadelige for helbredet. Mange produkter er mærket med et miljømærke, f.eks. det nordiske Svanemærke eller EU-Blomsten. Mange miljømærker fokuserer primært på, at produktionen, og den senere genanvendelse og bortskaffelse af produktet, sker på en miljømæssig forsvarlig måde og i mindre grad på produktets miljøpåvirkning i brugsfasen med andre ord, om produktet er til at være i stue med. Det er svært at være imod miljøvenlige produkter, men det er vigtigt at være opmærksom på, at materialer, der er gode for miljøet, ikke nødvendigvis er gode for indeklimaet. Ved at vælge produkter, der er indeklimamærkede, eller tilsvarende dokumenteret, har man således sikkerhed for et godt udgangspunkt for en god luftkvalitet selv i fremtidens byggeri, hvor man under hensyn til skærpede krav om energieffektivitet ønsker at begrænse luftskiftet. Det bedste indeklima med en blivende høj kvalitet opnås kun, når bygningens brugere og de, der er ansvarlige for dens drift og vedligeholdelse er tilstrækkeligt informeret om korrekt adfærd og brug af bygningen uanset om der er tale om en skole, daginstitution, bolig eller arbejdsplads. Alle bygningens brugere har gennem deres aktiviteter og adfærd afgørende indflydelse på indeklimaets kvalitet og den fortsatte sundhed og velvære under bygningens brug. På trods af mange gode intentioner, som de bygningsprofessionelle måtte lægge i bygning og installationer, er der ingen bygninger, der kan holde til ekstrem adfærd blandt brugerne. I de fleste boliger er de gamle dyder som jævnlig udluftning med gennemtræk og tøjtørring udendørs stadig nødvendige forudsætninger for et godt indeklima. Udluftning og ventilation er med til at fjerne blandt andet fugt, lugt og andre kemiske stoffer fra indeluften ved fortynding. Ventilationsanlæg kræver særlig opmærksomhed, både under projekteringen og under driften, for at fungere hensigtsmæssigt og uden at give anledning til gener i indeklimaet. F.eks. kan utilstrækkelig vedligeholdelse eller uhensigtsmæssig drift medføre gener hos brugerne af bygningen. Det kan være manglende rengøring og udskiftning af filtre eller fugtige overflader i forbindelse med køleflader med deraf følgende vækst af skimmelsvampe. En nødvendig forudsætning for et godt indeklima er altså også samarbejdet mellem de driftsansvarlige og bygningens brugere. Samarbejdet kan besværliggøres af, at driftspersonalet skal forsøge at drive bygningen med lavest muligt energiforbrug, mens det i nogle tilfælde betyder gener blandt brugerne, f.eks. ved lavt luftskifte. I mange tilfælde kan oplysninger om bygningens kunnen medvirke til at justere brugernes forventninger og adfærd og derigennem sikre et sundt og komfortabelt indeklima på længere sigt. Perspektiver for fremtidens arbejde med luftkvalitet i bygninger Meget er allerede undersøgt gennem forskning, meget viden er opbygget, mange erfaringer er høstet og mange forhold er blevet forbedret, men der er fortsat behov for at arbejde på at forbedre luftkvaliteten i bygninger og forske videre i luftkvalitetens betydning for menneskers velbefindende, helbred og produktivitet. Der dukker hele tiden nye forhold op, som kræver opmærksomhed. Mange nye materialer bliver taget i brug på et spinkelt grundlag af viden og erfaringer. Den øgede miljøbevidsthed og tanker om, og mulighed for, at genbruge materialer, der på mange områder er positiv, har desværre i flere tilfælde vist sig at påvirke indeklimaet negativt. Der er flere eksempler på, at nye produkter, der helt eller delvis er produceret af genanvendte materialer, er problematiske for indeklimaet. I bl.a. Tyskland og USA har gulvbelægninger delvis produceret af genanvendt gummimateriale vist sig at afgasse stoffer, der giver hudirritation eller er kræftfremkaldende. Der er altså fortsat behov for på forkant at dokumentere materialers mulige påvirkning af luftkvaliteten inden døre. I et forsøg på at kunne forbedre luftkvaliteten er nogle producenter begyndt at indbygge nye egenskaber i deres produkter. Der findes nu en række produkter med katalytiske egenskaber, der kan nedbryde nogle af de kemiske forbindelser, der hyppigt optræder i indeluften, f.eks. formaldehyd. Dette er et område, der stadig er under udvikling. De produkter, der findes på nuværende tidspunkt, er kun virksomme overfor et begrænset antal kemiske forbindelser. Der er fortsat behov for udvikling af disse materialer og vished for, at nedbrydningsprodukterne ikke skaber nye gener i indeklimaet, f.eks. gennem atmosfærekemiske reaktioner, hvor stoffer i luften reagerer med hinanden og herved danner nye problematiske stoffer 10. Et netop afsluttet europæisk projekt med dansk deltagelse har belyst, at der fortsat er behov for oplysning og information om god luftkvalitet blandt bygningsejere og brugere 11. Adfærden i bygninger (måske i særdeleshed i hjemmet) er i nogen grad kulturelt betinget. Der er derfor et særligt behov for at oplyse og rådgive personer fra andre kulturer om, hvilke krav der stilles til indeklima-rigtig adfærd og brug af bygninger opført i dansk udeklima og efter dansk byggetradition. Den frivillige danske indeklimamærkningsordning har eksisteret i snart 20 år. Set i det lys er antallet af indeklimamærkede materialer og produkter fortsat meget begrænset. Der findes et utal af mere eller mindre 36 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 37

20 tilsvarende mærkningsordninger i andre europæiske lande. Fælles for ordningerne er, at de alle har størst anerkendelse og udbredelse på deres nationale markeder. Det betyder, at producenter af f.eks. byggevarer, der sælges i flere europæiske lande, og som ønsker at dokumentere og signalere materialernes gode indeklimaegenskaber, er nødsaget til at udføre prøvning i henhold til flere forskellige mærkningsordninger. Dette lægger naturligvis en dæmper på producenternes interesse for at benytte mærkningsordningerne, hvilket begrænser antallet af mærkede produkter, som både professionelle og private brugere kan vælge mellem. De største mærkningsordninger i Europa (herunder den danske) er derfor gået sammen om at udarbejde en fælles europæisk frivillig mærkningsordning for lav-emitterende materialer. Prøvningsprogrammet lægger sig i videst muligt omfang op ad det, der bliver obligatorisk i forbindelse med CE-mærkning af byggevarer og det europæiske byggevaredirektivs tre væsentlige krav (hygiejne, sundhed og miljø). Herved kan producenternes omkostninger til prøvning reduceres. Forventningen er, at et fælles mærke, der er kendt og anerkendt på alle europæiske markeder, vil opnå større udbredelse og tilslutning og dermed resultere i et større udvalg af materialer med dokumentation for deres indeklimapåvirkning. Den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, har, på mandat fra EU Kommissionen, startet udvikling af en standard for udformning af miljøvaredeklarationer for byggevarer og vurdering af miljø og bæredygtighed i byggeri. I Danmark har en række organisationer inden for byggeriet, større bygherrer, rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer, entreprenører og repræsentanter for byggevareleverandører sammen stiftet Green Building Council Denmark, der har til formål at etablere en fælles frivillig certificeringsordning for eksisterende og nye byggeriers miljø- og bæredygtighedshensyn. Ordningen forventes at bygge på eksisterende internationale ordninger, der tilpasses danske regler og forhold og dansk byggeskik [den tyske certificeringsordning DGNB er nu valgt som den officielle danske ordning. red.]. I en vurdering af et byggeris bæredygtighed må den sociale bæredygtighed naturligt indgå. Menneskers sundhed, trivsel og velbefindende i et byggeri er væsentlige forhold i den sociale bæredygtighed og herved bliver vigtigheden af en god luftkvalitet endnu en gang understreget og sat ind i en større sammenhæng. Babel of labels illustration Christine Däumling 38 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 39