Arbejds- og bestyrelsesmøde med henblik på Udviklingsstrategien oktober 2014

Transkript

1 LAG Sønderborg- Aabenraa Arbejds- og bestyrelsesmøde med henblik på Udviklingsstrategien oktober 2014

2 LAG Sønderborg- Aabenraa Dagsorden 1. Kons4tuering 2. Input 4l SWOT- analyse et vig4gt element iflg MBBL! 3. 3 konkrete Indsatsområder i den nye udviklingsstrategi hvor sæner ind? 4. Kvan4ficerede målsætninger l 2020 med baggrund i ovennævnte indsatsområder 5. Vurderingskriterier i forbindelse med ansøgningsvurderinger ministeriet lægger vægt på, at der fremadrenet skal være et pointsystem!næste step? 6. Næste step?

3 SWOT - svagheder Der forskel i erhvervsstrukturer i de to kommuners landdistrikter. Samarbejdsrela4oner, netværk og indbyrdes kommunika4on mellem områdets mange små og mikro- virksomheder er ikke veludviklede. Befolkningsudviklingen er nega4v i området. Befolkningen er aldrende.

4 SWOT svagheder (fortsat) Infrastrukturen er udfordret i forhold 4l, at regionens beboere og virksomheder er meget a\ængige af egen- transport. Der mangler offentlig transport i yderområderne. Der er problemer med at opnå finasiering både generelt og 4l projekter. Urbanisering internt i regionen og ud af regionen.

5 SWOT - trusler Området opfanes af mange udefrakommende og i den offentlige debat (poli4kere, nyhederne, tv) som et yderområde. Befolknings4lbagegang. Problemer med at opnå finansiering både generelt og 4l projekter. Risiko for tab af flere regionale og statslige arbejdspladser. Urbanisering ud af regionen. Rela4v høj ledighed særligt blandt kvinder og ældre. Svært at 4ltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraa Svært at 4ltrække og fastholde ressourcestærke individer og familier (her tænkes ikke kun på uddannelsesniveau).

6 SWOT - styrker Der er god plads. Området har hjemsted for erhvervsvirksomheder i alle størrelser Større industri- og elektronikvirksomheder samarbejder i klynger med undervisningsins4tu4oner for at fremme vækst og udvikling. Regionen har en stærk lokalpatrio4sme og stærk fællesskabsånd. Der er i området stærke uddannelsesins4tu4oner, der især underbygger de mellemlange uddannelser, herunder bl.a. erhvervsskolerne og Gråsten Landbrugsskole.

7 SWOT styrker (fortsat) Området har stærke historiske rødder 4l historiske begivenheder af na4onal betydning for Danmark (Slaget ved Dybbøl i 1864) Området er et grænselandsområde præget af sin geografiske placering ved den dansk/tyske grænse, herunder kulturelt præget af ak4viteter fra stærkt udviklede na4onale mindretalsgrupper på begge sider af den danske/tyske grænse. Området er præget af en meget varierende natur.

8 SWOT styrker (fortsat) Herudover ser vi: Stærke fælleskaber og lokale netværk Masser er iværksæneri der foreligger en løbende undersøgelse, der dokumenterer en stor koncentra4on af CVR nr. med kun én ansat i områdets landdistrikter. Et stærkt erhvervsorienteret og - 4lreNelagt uddannelsessystem. Havnedria, både erhvervs- og lystbåde. Høj og særegen gastronomi Tradi4onel fokus på egnsrener og specialiteter Ringridning Grænselandssamarbejdet

9 SWOT - muligheder Supersygehus mange nye arbejdspladser og pa4enter med pårørende. Der er et meget stort vækstpoten4ale i at gøre mange eksisterende små virksomheder lidt større (f.eks. fra enkeltmandsvirksomhed 4l 3-4 ansane) Der er god plads. Mulig eaerbølge af serien på TV2 og turistoffensiven fra de lokale turistbureauer. Der er basis for at styrke samarbejde, rela4onsdannelse, netværk og kommunika4on blandt de mange små virksomheder i området.

10 SWOT muligheder (fortsat) Der er særligt stort poten4ale for vækst i turisme med baggrund i kultur- og naturturisme Der er store samarbejdsmuligheder om udvikling af den Sønderjyske turisme ved tænere samarbejde med Haderslev- Tønder LAG en og om muligt andre sønderjyske samarbejder.

11 Arbejdspladser på landet Helårsbeskæaigelse Indsatsområder Input før mødet Vækst i eksisterende små og mikrovirksomheder ikke etablering af flere nye virksomheder Fødevare- ini4a4ver Fokus på Sundhed på landet Det gode liv på landet Ak4viteter og investeringer, der skaber gode rammevilkår i landdistrikterne Udvikling af den basale infrastruktur med et stærkt turismefokus

12 Indsatsområder Input før mødet (fortsat) Bredt samarbejde med LAG Tønder- Haderslev og/eller grænseoverskridende Udvikling af eksisterende organisa4oners samarbejde i det nære lokale område

13 Indsatsområder Beslutning 1. Samarbejds- og netværksprojekter a) Imellem microvirksomheder, b) Imellem LAG og LAG, c) Grænseoverskridende, d) Folkeligt samarbejde. 2. Arbejdspladser i landdistrikterne indenfor: a) Turisme b) Klima og Miljø c) Fødevareforædling- og distribu4on. 3. Det gode landsbyliv a) Borgerdreven infrastruktur, b) Sundhed, c) Borgerdreven samarbejde om miljø- og klima4sk infrastruktur.

14 Indsatsområder Beslutning - KvanHtaHve målsætninger 1. Samarbejds- og netværksprojekter imellem: 5-6 samarbejdsprojekter a) Microvirksomheder, b) LAG og LAG, c) Grænseoverskridende, d) Folkeligt samarbejde. Fordeling: 25 % 2. Arbejdspladser i landdistrikterne indenfor: 10 arbejdspladser a) Turisme b) Klima og Miljø c) Fødevareforædling- og distribu4on. Fordeling: 50 % 3. Det gode landsbyliv: xxxxxxxxxxxxxxx (Karsten fastsæner en kvan4ta4v målsætning på baggrund af erfaringerne fra de 4dligere LAG- ansøgninger) a) Borgerdreven infrastruktur, b) Sundhed, c) Borgerdreven samarbejde om miljø- og klima4sk infrastruktur. Fordeling: 25 % Mindre projekter med mindre budgener vil blive set i forhold 4l større projekter over kr., hvor f.eks. 25 % udgøres af frivillig arbejds4d, 25 % af kommunalt søgte 4lskud eller lån, og kr. er fra LAG en.

15 Finansiering (!) Synlighed Samarbejde Handicapvenlighed Lokale, borgerdrevet udviklingsplaner (!) Indsatsområder POINTSYSTEM Lokal forankring - Nærhedsarbejdspladser (!) - bæredyg4ghed Troværdig og velovervejet forretningsplan for det nyopstartede projekt (!) Opstart af virksomhed Innova4on og nyskabende Ikke konkurrenceforvridende vi skal ikke støne opstart af én arbejdsplads, der sandsynliggør, at én anden arbejdsplads lukker. Sandsynlighed for, at idéen, projektet og forretningen eksisterer om 5 år (!) Brug af lokalt producerede råvarer Karsten forsøger eaer bedste evne at fastsæne et pointsystem ud fra forventningerne fra MBBL og bekendtgørelsen. Systemet skal dog følge bestyrelsens ønsker om, at de markerede (!) fokusområder skal være blandt de fokusområder, der prioriteres højt (eller højest) i pointsystemet. Pointsystemet er derfor endnu ikke endeligt vedtaget, men retningslinjerne er gennemgået og vedtaget på bestyrelsesmødet 8. oktober 2014.