Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 ARKÆOLOGI Gotland var verdens centrum Gotland udgør mindre end én procent af Sveriges areal. Alligevel er to ud af tre svenske vikingeskatte fundet her. Udgravninger af havnebyen Fröjel bekræfter nu, at Gotland var centrum i et vidt forgrenet handelsnetværk, der strakte sig fra Birka til Byzans. Øens storhedstid sluttede med Valdemar Atterdags angreb i NORDEN/ Ansporet af en stor efterspørgsel på varer fra Norden udbreder de handelsglade vikinger i løbet af 700-tallet deres territorium til at omfatte hele Europa og dele af Østen. Fra ca. år 1200 erstattes vikingeskibene af de større og bredere kogger, som gør Gotlands havne overflødige. Fra Gotland udgik vikingernes handelsruter i alle retninger. Via det åbne hav og fastlandets vandveje nåede de vidt omkring. VIKINGESKIBSMUSEET/WERNER KARRASCH

3 BIRKA Handel mod øst Via Ladogasøen og de store floder nåede vikingerne frem til Det Kaspiske Hav. Herfra var der adgang til den nære orient, som vikingerne havde en livlig samhandel med. GAMLE HAMN VISBY BOGE FRÖJEL G OTLAND BARSHALDER Handel mod vest Ø STERSØEN Den vestlige handelsrute gik gennem de danske sunde og bælter til handelspladsen Kaupang ved Oslofjordens udmunding. Herfra gik det videre til bl.a. De Britiske Øer. Handel mod syd Ved at følge vandvejene fra Østersøkysten videre mod syd kunne vikingerne nå frem til Kijev. Herfra gik den sydlige rute til Sortehavet og Byzans nutidens Istanbul. Historie

4 ARKÆOLOGI AF NIELS-PETER GRANZOW BUSCH Året er Det er juli. Foran Visbys enorme ringmur, der visse steder tårner sig ti meter op over landskabet, står op mod to tusinde gotlandske bønder opmarcheret skulder ved skulder. Alle er bevæbnede med, hvad de i hast kunne finde, da meldingen om den danske hærs landgang på øen indløb. Visbys snu købmænd, hvoraf en stor del er tyskere, vil hellere lade bønderne kæmpe alene mod danskerne end selv risikere noget. Nu står købmændene oppe på ringmuren og kigger ned på bønderne, der i bogstaveligste forstand har ryggen mod muren. De desperate bønder har flere gange forsøgt at få Visbys borgere til at åbne byens store porte, men forgæves. Meldingen lyder, at den danske hær, der er anført af kong Valdemar Atterdag, allerede har slået to andre gotlandske bondehære. Alligevel bliver den sidste rest af Gotlands krigsduelige bønder stående i sommerheden og afventer danskernes komme. Så dukker Valdemars krigsknægte op i horisonten. Bønderne bad for deres liv I dag næsten 650 år efter fortæller de arkæologiske vidnesbyrd fra det blodige slag foran Visbys mure deres egen historie. I en massegrav markeret med mindekors har arkæologerne fundet op imod to tusinde mandeskeletter. Nogle har hugmærker i underarmene, som viser, at bønderne forgæves har bedt for deres liv og værget for sig i dødsstunden. På mindekorset står der på latin, at her ligger de gotlændere, der faldt for danskernes hænder i det Herrens år Bed for dem, slutter mindeteksten. De gotlandske bønders nederlag var totalt. Kort tid efter åbnede Visby sine porte for den sejrrige danske hær. De følgende 284 år forblev Gotland, bortset fra nogle korte perioder, på danske hænder. Ved det blodige slag i 1361 var Visby stadig en af Nordens driftigste handelshavne. Graver man i Gotlands jord, kan man være heldig at finde beviser på den driftige handel og den ufattelige rigdom, handlen medførte for de gotlandske bønder helt tilbage til vikingetidens begyndelse. Over 700 vikingeskatte er til dato gravet frem af Gotlands stenede grund. Det svarer til to tredjedele af samtlige vikingeskatte, der i tidernes løb er fundet på svensk jord. Og intet tyder på, at den lille ø har fremvist alle sine skatte endnu. Vi har højst fundet halvdelen af alle de vikingeskatte, der efter al sandsynlighed ligger begravet på Gotland, forklarer arkæolog og kulturgeograf Dan Carlsson fra Gotlands Universitet. Næsten hver gang arkæologerne er stødt på rester af vikingehuse på Gotland, har husene nemlig vist sig at rumme fantastisk rige skatte. Skattene består af alt fra bronze- og sølvsmykker, kostbare ædelstene til sølvmønter i titusindvis og er ofte blevet fundet gravet ned under gulvet i de for længst forvitrede vikingehuse eller på gårdspladsen foran husene. Ifølge Dan Carlsson har nedgravningen af de mange skatte muligvis været et offer til guderne. Men ingen ved det med sikkerhed. Arkæologer gjorde store øjne Verdens suverænt største vikingeskat blev i sommeren 1999 fundet på en mark nær Spillings i det nordøstlige Gotland. En lokal landmand havde under pløjning af sin mark fundet en arabisk sølvmønt og tilkaldte derfor lokalmuseet. Med en metaldetektor fandt arkæologerne herefter Sveriges to største sølvskatte samt en bronzeskat. Alle tre skatte var gravet ned i jorden inden for få meters mellemrum. Arkæologerne kunne senere fastslå, at der på stedet havde ligget en stor vikingegård, og at de tre skatte var blevet gravet ned under gulvbrædderne. Og arkæologerne gjorde store øjne, da de fik undersøgt de tre skatte nærmere. De to sølvskatte indeholdt henholdsvis 25 og 40 kilo mønter, armbøjler, armringe Med ryggen presset op mod Visbys massive bymur blev 2000 gotlandske bønder nedslagtet af Valdemar Atterdags soldater i CORBIS

5 og barrer i sølv. Bronzeskatten bestod af 20 kilo arm- og halsringe, dragtnåle, barrer og bronzebeslag. Størstedelen af skatten bestod dog af mønter sølvmønter for at være helt nøjagtig. Heraf var størstedelen af arabisk oprindelse. Ud fra mønterne er skatten blevet dateret til omkring år 870. De svenske arkæologer var forbløffede og ovenud begejstrede over den fantastiske skat, hvis lige aldrig før er set i Norden. Markens ejer må også have været begejstret. I hvert fald fik han lidt over to millioner svenske kroner i findeløn. Mønterne er arabiske Spillingsskatten er dog langtfra det eneste fund på Gotland, som har indeholdt store mængder sølvmønter og andre værdigenstande. Alt i alt har de svenske arkæologer fundet sølvmønter på Gotland. Hovedparten af mønterne er ligesom for Spillingsskattens vedkommende af arabisk oprindelse og kan spores til lande som Iran, Irak, Syrien og Egypten. Resten af mønterne stammer fra det øvrige Skandinavien, England, Frankrig, Spanien og Byzans (nutidens Istanbul). Spørgsmålet, som arkæologerne nu forsøger at besvare, er, hvordan al denne rigdom kom til den lille ø, hvis naturrigdomme udelukkende består af træ og sten. For at besvare spørgsmålet har svenske arkæologer under ledelse af Dan Carlsson påbegyndt en af de mest omfattende udgravninger, der nogen sinde er blevet foretaget af en vikingehavn i Norden. Havnebyen, der går under navnet Fröjel, ligger på Gotlands vestkyst. Og efter ti års udgravninger mener arkæologerne nu at have fundet en del af svaret på, hvor Gotlands vikinger fik deres rigdomme fra. Udgravningerne af Fröjel viser nemlig, at havnen nærmest har sydet af aktivitet 2 Dragtspændet af sølv og guld fra Fröjel er et pragteksempel på vikingernes smykkekunst. 1 Her er der gjort fund af vikingeskatte. Hovedparten af de mange tusind mønter, der er fundet, er af arabisk oprindelse. Vikingernes ø er en skatkiste Arkæologerne har til dato fundet over 700 sølvskatte i den gotlandske muld. Her er de tre største vikingeskatte fra Gotland: 1. Spillingsskatten. Denne skat er i særklasse den største vikingeskat, der er fundet i verden. Skatten består af 65 kilo barrer, smykker og mønter af sølv. I alt er der fundet sølvmønter. Derudover har arkæologerne fundet en bronzeskat på 20 kilo. 2. Burgeskatten fra Lummelunda. Dette er den næststørste skat målt i vægt. Den omfatter i alt 10,4 kilo barrer, smykker og mønter af sølv. Af sølvmønter har arkæologerne fundet Staleskatten fra Rone. Målt i antal sølvmønter er dette den næststørste skat, der er gravet op af den gotlandske jord. I alt tæller skatten 6000 sølvmønter. 3 En stor del af Spillingsskatten består af tykke bundter af sølvringe, der blev brugt som betalingsmiddel. Historie

6 ARKÆOLOGI Gotlands havne blev sendt på pension Fra omkring 1200 begyndte hansestædernes kogger at udkonkurrere vikingeskibene. Det gjorde de fleste af øens havne overflødige. VISBY BOGE GAMLE HAMN Fremkomsten af det store handelsskib, koggen, vendte op og ned på Gotlands havneliv. Koggen kunne laste mere end ti gange så meget som vikingernes handelsskibe. Til gengæld kunne skibstypen ikke gå så tæt ind til land som vikingernes lette skibe, og det gjorde med tiden størstedelen af Gotlands mange små og større havne overflødige. Vikingerne havde både krigsskibe og handelsskibe. Kendetegnene for skibene, der blev udviklet omkring år 700, var, at de både havde sejl og årer. Desuden var skibene meget slanke og lette og kunne derfor med lethed sejle på floder og meget tæt på land. Til gengæld kunne de ikke have ret meget last om bord. Koggen kan spores helt tilbage til før 800-tallet. Den stammer muligvis fra det frisiske vadehavsområde. Herfra udbredtes den til det nederlandske område og efterhånden også Østersøområdet, hvor den dukkede op fra begyndelsen af tallet. Koggen var væsentlig højere og bredere end vikingernes skibe og kunne laste over 100 tons. Den stak dybere og kunne ikke sejle på de mindre floder. PAVIKEN FRÖJEL BARSHALDER G OTLAND BANDLUNDE Stor havn Lille havn fra omkring år 700 til ca Omkring havnen har man fundet rige beviser på omfattende handelskontakter med Baltikum, Rusland, Byzans og Arabien i form af mønter og smykker, der har deres oprindelse i disse regioner. Hvad der har overrasket arkæologerne mest, er imidlertid opdagelsen af en omfattende og yderst avanceret håndværksproduktion i havnebyen. I mange små værksteder omkring havnen har lokale håndværkere produceret store mængder fint forarbejdede guldog sølvsmykker. De kostbare metaller er blevet importeret i rå form til øen fra øst. Ligeledes tyder fundet af tonsvis af jernslagge restproduktet efter udvinding af jern på, at de gotlandske håndværkere har importeret enorme mængder jernmalm, som derefter er blevet videreforarbejdet og solgt videre. Hvad Fröjels smede har produceret af de store mængder importeret jern, ved arkæologerne ikke. AKG Vikingernes lette handelsskibe var i stand til at sejle på floder og helt tæt på land. AKG De højere og bredere kogger kunne laste ti gange så meget, men stak også dybere. Havnene sloges om pladsen De svenske arkæologer er efter udgravningerne ikke i tvivl om, at Fröjel har været en af Gotlands største og vigtigste havnebyer i vikingetiden. Men tidligere undersøgelser af andre mulige havne på Gotlands kyster viser, at Fröjel absolut ikke var den eneste. I alt mener arkæologerne at have fundet mindst 52 mulige vikinge- 18 Historie

7 havne rundt omkring på den lille ø. Langt størstedelen af havnene har været meget små, men et sted mellem seks og otte af havnene har været på størrelse med vikingehavnen i Fröjel. Arkæologernes teori er, at Gotland på grund af øens centrale placering i Østersøen har været knudepunkt for en vidt forgrenet handel mellem øst og vest. De mange små havne er ifølge teorierne blevet anvendt af Gotlands vikingebønder, der i små grupper har slået sig sammen om at bygge et eller flere skibe til handel. Hver sommer er de gotlandske vikinger så sejlet ud med kurs mod Baltikum, Rusland og videre sydpå. Gotlænderne købte honning I Rusland købte gotlænderne blandt andet honning, tjære og pelsværk, som de sejlede hjem til Gotland og solgte videre. Ifølge arkæologerne er der meget, der tyder på, at Gotland så tidligt som i 600-tallet har knyttet de første handelskontakter til Baltikum og Rusland. Derefter er handelsnetværket i øst lige så langsomt blevet mere og mere vidtstrakt i skarp konkurrence med vikinger fra det svenske fastland, hvor handelsbyen Birka også havde en stærk position i handlen med øst. Arkæologerne ved, at de første vikinger allerede i år 750 slog sig ned i byen Aldejgjuborg ved Ladogasøen (i dag hedder byen Staraja Ladoga). Herfra kunne de eventyrlystne vikinger via de store floder komme videre til den arabiske verden omkring Det Kaspiske Hav eller til Sortehavet og Byzans, vore dages Istanbul. Vikingerne undlod at plyndre Det har været ad disse floder, at de gotlandske vikinger har fragtet deres varer frem og tilbage på små skibe, der let kunne trækkes fra flod til flod over land. Modsat de ofte meget blodige vikingetogter mod vest, som især de danske og norske vikinger blev så berygtede for, så tyder intet på, at de vikinger, der sejlede mod øst, i nævneværdig grad plyndrede de områder, de efterhånden nåede frem til. Forskerne mener, at en af forklaringerne kan være, at vikingerne så tidligt knyttede værdifulde handelskontakter i øst. Planløse plyndringer kunne nemt sætte de lukrative kontakter over styr, og det var ingen interesseret i. De omfattende udgravninger i Fröjel har dog også afsløret en anden interessant detalje ved Gotlands vikingefortid. De svenske arkæologer har fundet flere end 100 grave i byen, og efter at have analyseret ni skeletters tænder for arvemateriale er de kommet frem til, at fire af de ni skeletter har en dna-profil, der ikke stammer fra Vesteuropa eller Norden, men derimod fra øst. Noget tyder altså på, at det ikke kun var gotlænderne, der sejlede til Østen. Østens folkeslag kom åbenbart også til Gotland. Den største rigdom oplevede den lille ø hen imod vikingetidens slutning i 1100-tallet, hvor blandt andet opførelsen af ikke færre end 92 stenkirker rundt omkring på øen vidner om stort økonomisk overskud. Men herefter begynder nedgangstiderne på Gotland. Omkring 1200 bliver Fröjel tilsyneladende forladt. Måske fordi havnen med tiden er sandet til, så handelsskibene, der i den tidlige middelalder blev bygget større og større, ikke længere kunne komme ind. Samtidig havde tyske købmænd, der med tiden havde overtaget en del af handlen med Rusland, behov for en stor havn på Gotland, der stadig var en naturlig mellemstation på den lange vej til Rusland. Bønderne blev udkonkurreret Tyskernes kærlighed faldt på havnebyen Visby nord for den nu forladte havn i Fröjel. Med tiden blev Visby derfor den foretrukne havn for de mange handelsskibe, der enten skulle til eller kom tilbage fra Rusland. De gotlandske bønder, der i århundreder havde tjent til livet ved den samme handel, blev langsomt, men sikkert udkonkurreret. Og vreden mod købmændene i Visby blev ikke mindre af, at bønderne måtte betale told ved Visbys byporte, hvis de ønskede at sælge deres varer inden for bymuren. I 1288 brød en blodig borgerkrig derfor ud mellem de gotlandske bønder og Visbys overvejende tyske købmænd. Visby vandt. Men borgerkrigen efterlod øen i dyb splittelse. En splittelse, der i kombination med pesten, som nogle år før havde holdt sit hærgende indtog i Skandinavien blev skæbnesvanger for de gotlandske bønder, da kong Valdemar Atterdag og hans soldater i 1361 dukkede op i horisonten foran Visbys tykke bymure. Koggerne sejlede udenom Introduktionen af de nye, større skibe og forbedret navigation gjorde med tiden også Visby, Gotlands sidste havneby, overflødig. De nye handelsskibe, koggerne, behøvede ikke at hente frisk drikkevand og proviant på Gotland, men kunne sejle uden om øen og direkte til Baltikum og videre til Rusland. I dag lever Gotlands indbyggere primært af turisme og landbrug, og det er næsten ikke til at se, at øen i mindst 700 år var centrum for et vidt forgrenet handelsnetværk, der strakte sig fra Karelen i det nordlige Finland og helt til Det Kaspiske Hav i syd. LÆS MERE: Dan Carlsson: Ridanäs, Vikingahamnen i Fröjel, ArkeoDok, Visby, 1999 Gotland Vikingaön, Gotlandskt Arkiv 2004, udgivet af Länsmuseet på Gotland Treasures Gotland, udgivet af Länsmuseet på Gotland Roger Öhrman: Vägen til Gotlands Historia, Gotlands Fornsals Förlag, Gotland håber at trække endnu flere turister til med sit vikingefremstød. Gotland satser på vikingerne På Gotland er vikingetiden ikke slut endnu. Efter at øen sidste år blev udnævnt til vikingeø, har de besøgende turisters interesse for de driftige og udfarende vikingers liv og levned været så stor, at øens kommune og højskolen på Gotland har besluttet at føre temaet med vikingerne videre i Selv om de erobrende vikinger længe har været et af Nordens kendteste varemærker, har den svenske ferieø indtil for nylig været relativt ukendt som centrum for vikingernes handelsaktiviteter. Gennem talrige arrangementer rettet mod børn og voksne er det nu gotlændernes plan at gøre øen kendt som vikingernes ø både i Skandinavien og resten af verden. Ud over kommunen og øens højskole medvirker en snes museer, virksomheder og foreninger i projektet. Mere om vikingeøen Gotland på Historie